Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Bilag

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 3

Vil ministeren afvise, at kravet i lovforslagets § 1, om, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem certificeret af en akkrediteret virksomhed, vil medføre et fald i antallet af virksomheder som følge af det øgede omkostningsniveau?

Svar

Det er sandsynligt, at et antal virksomheder, der affaldshåndterer biler som biaktivitet, vil ophøre hermed.

Udtjente biler affaldshåndteres på nuværende tidspunkt på autoophugningsvirksomheder, genvindingsvirksomheder samt i mindre omfang på autoværksteder. Desuden ophugges biler i mindre omfang på private ejendomme. I mange tilfælde vil ophugningsaktiviteten være en biaktivitet, som det f.eks. er tilfældet for autoværkstederne og for en del af genvindingsvirksomhederne.

Det skønnes, at i størrelsesordenen 150 virksomheder vil etablere de nødvendige miljø- eller kvalitetsstyringssystemer, og at disse virksomheder på nuværende tidspunkt har en markedsandel på ca. 80 pct.

Virksomheder, der behandler mindre end 100 biler om året, vil næppe kunne foretage en rentabel affaldshåndtering af biler, det gælder primært autoværksteder. Disse virksomheders eksistensgrundlag vil dog som hovedregel ikke være afhængig af ophugnings- eller skrotningsaktiviteter, idet omsætningen fra disse aktiviteter vil være marginale i forhold til hovedaktiviteten.

For de mindste autoophugningsvirksomheder kan omkostningerne ved certificeringen udgøre en økonomisk belastning, som kan være en medvirkende årsag til, at virksomhedens eksistensgrundlag trues. I lyset af, at de kommende krav til affaldshåndteringen samlet set må forventes at medføre øgede aktiviteter inden for autoophugningsbranchen, finder jeg det dog ikke sandsynligt, at de ny initiativer i sig selv vil føre til lukning af virksomheder.

Jeg kan i forlængelse heraf bemærke, at det selvfølgelig er hensigten, at kravene til certificeringsordningen fastsættes, så det bliver så simpelt som muligt og så lidt økonomisk belastende som muligt. Jeg skal i den forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål 2.

Spørgsmål 7

Ministeren bedes oplyse, om de tilsvarende tyske certificeringskrav belaster de tyske virksomheder i samme grad som den foreslåede danske ordning vil belaste de danske virksomheder - i størrelsesordenen omkring 50.000 kr. samt vedligeholdelsesudgifter. Ministeren bedes i den forbindelse vurdere de danske virksomheders konkurrencemæssige stilling, såfremt tyske virksomheder på baggrund af færre certificeringsomkostninger kan tilbyde billigere affaldsbehandling af udtjente køretøjer.

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende

»Der er som udgangspunkt ikke afgørende forskel på de certificeringskrav, der gælder i Tyskland, og de foreslåede krav til certificering af virksomheder, der foretager affaldsbehandling af udtjente biler i Danmark.

De tyske virksomheder har mulighed for at opfylde kravet ved indførelse af kvalitetsstyring efter internationale standarder (ISO 9000-serien) eller ved at vælge at deltage i Den europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision (EMAS), jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1836/93 af 29. juni 1993.

De danske virksomheder har i henhold til den planlagte bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra og i overensstemmelse med høringssvarene tillige mulighed for at etablere miljøstyring i overensstemmelse med ISO 14000-serien. De danske regler vil endvidere - i lighed med de tyske regler - blive udformet, så EMAS-ordningen kan anvendes.

Miljøstyrelsen skønner, at der ikke er nævneværdige forskelle i omkostningerne ved etablering og drift af disse tre forskellige styringssystemer.

Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 2, har Dansk Autogenbrug over for Miljøstyrelsen oplyst, at foreningens medlemsvirksomheder forholdsvis enkelt vil kunne opgradere deres eksisterende systemer til at opfylde kravene i ISO 14000-serien.

Der vil således ikke blive væsentlige forskelle på det danske og tyske system.«

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 12. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Dansk Autogenbrug og

Genvindings Industrien.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet,

at baggrunden for - i relation til certificeringen af virksomheder, der behandler udtjente biler - at pege på de internationalt anerkendte systemer (ISO-serierne) bl.a. er hensynet til ikke at diskriminere udenlandske virksomheder,

at ministeren tillægger det vægt, at der i øvrigt forud for fastsættelse af regler om etablering af miljø- og kvalitetsstyringssystemer efter lovforslaget vil blive foretaget en vurdering af, hvilket styringssystem der er bedst egnet til og nemmest vil kunne indføres i de pågældende virksomheder,

at det almindelige godkendelsessystem og det hermed forbundne miljøtilsyn er et velegnet instrument til at sikre, at der er kontrol med en virksomheds forskellige udledninger til miljøet. Når det derimod skal sikres, at en konkret affaldstype oparbejdes på den miljømæssigt og teknologisk bedste måde, vil lovforslagets miljø- og kvalitetsstyresystem være et hensigtsmæssigt instrument. Det almindelige miljøtilsyn og lovforslagets kvalitetsstyresystemer varetager således forskellige og ikke sammenfaldende eller konkurrerende hensyn,

at »Affald 21« blandt andet tillægger øget kildesortering og nye behandlingsmetoder særlig prioritet. Et element i realiseringen af en sådan sortering er anvendelsen af miljø- og kvalitetsstyringssystemer. Dette er baggrunden og begrundelsen for udformningen af hjemlen i lovforslaget, således at denne også kan finde anvendelse på andet end bilskrot. Miljø- og energiministeren vil naturligvis underrette udvalget, hver gang hjemlen måtte ønskes anvendt i forbindelse med realiseringen af »Affald 21«, og

at tidspunktet for udmøntningen af lovforslaget i relation til autoophugningsvirksomheder vil blive fastsat således, at »flaskehalse« med hensyn til certificering minimeres.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet er enig i, at miljøbehandlingen af de omfattede affaldsfraktioner skal foregå på en forsvarlig måde, men har den opfattelse, at lovforslaget har flere ulemper, der gør den nævnte ordning uhensigtmæssig.

For det første medfører lovforslaget væsentlige omkostninger for de berørte virksomheder, særligt mindre virksomheder i branchen.

For det andet vil kravet om et standardiseret system certificeret af en akkrediteret virksomhed være med til at hindre udviklingen af nye og mere effektive systemer til sikring af en affaldsbehandling af den højst mulige miljømæssige kvalitet, hvad enten der er tale om systemer udviklet inden for branchen eller systemer i andet regi.

Mindretallet finder det mere hensigtsmæssigt, hvis de aktuelle brancheorganisationer selv fik ansvaret for at etablere og udvikle passende miljø- og kvalitetssikringssystemer, gerne hjulpet på vej af frivillige aftaler indgået med myndighederne.

Et andet mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S) Margot Torp (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.