DK
Betænkning over I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd
Table of Provisions (64)
Statutory Text (64 Articles)
Bilag
§ 3, stk. 1, nr. 6, ændres fra, at Hovedstadens Udviklingsråd skal medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer, til, at Hovedstadens Udviklingsråd kun skal stå for koordinering af kulturinitiativer.
Det ville regeringen og flertallet i Folketinget ikke være med til. Flertallet ville ikke være med til at begrænse rådets opgaver til at være helt overordnede. Flertallet ville i stedet udvide rådets beføjelser til at gå endnu længere ned i detaljerne og dermed give rådet endnu mere kompetence.
Fremskridtspartiet kan derfor ikke støtte lovforslagene, da der ganske enkelt vil blive tale om et nyt Hovedstadsråd.
Ændringsforslag
til
I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, CD og RV)
Til § 3
1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke
»Stk. 3. Udviklingsrådet kan som led i varetagelsen af sine opgaver efter stk. 1 og 2 samarbejde med offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.«
Til § 6
2) Stk. 1, 1. pkt., affattes således
»Udviklingsrådet afholder sit konstituerende møde i januar i det år, hvori udviklingsrådets funktionsperiode påbegyndes, jf. § 2, stk. 3.«
Til § 7
3) Stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Udviklingsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal. Til vedtagelse af beslutning om udviklingsrådets budget, optagelse af lån, påtagelse af garantiforpligtelser og ydelse af støtte efter § 4 kræves dog, at mindst 7 medlemmer stemmer for beslutningen.«
Til § 8
4) Som stk. 2 og 3 indsættes
»Stk. 2. Til varetagelse af den umiddelbare forvaltning af udviklingsrådets opgaver som landzonemyndighed nedsætter udviklingsrådet et landzoneudvalg, der består af syv medlemmer. Af landzoneudvalgets medlemmer vælges fire medlemmer blandt udviklingsrådets medlemmer, og tre medlemmer vælges efter indstilling fra kommuneforeningerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.
Stk. 3. Udviklingsrådet kan endvidere nedsætte særlige udvalg efter reglerne i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget til nyt stk. 3 i lovforslagets § 3 fremsættes for at tilvejebringe en udtrykkelig hjemmel til, at Hovedstadens Udviklingsråd som led i varetagelsen af sine opgaver kan samarbejde med offentlige myndigheder uden for hovedstadsområdet.
Behovet herfor vil bl.a. gøre sig gældende i forhold til Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner, idet det vil være naturligt, at udviklingsrådet samarbejder med disse to amtskommuner om opgaver inden for f.eks. regionplan- , trafik- og kulturområdet.
Det vil ligeledes være et naturligt led i udviklingsrådets opgavevaretagelse, at rådet samarbejder med Bornholms Amtskommune og andre myndigheder inden for hele Øresundsregionen om i fællesskab at skabe de bedst mulige rammer for vækst og udvikling af den samlede region.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget fastsættes tidspunktet for udviklingsrådets konstituerende møde til januar i året efter afholdelse af valg til kommunalbestyrelser og amtsråd. Herved sikres det, at de nyvalgte kommunalbestyrelser og amtsråd kan udøve instruktionsbeføjelse over for deres repræsentanter i udviklingsrådet i forhold til beslutninger på udviklingsrådets konstituerende møde.
Til nr. 3
Den foreslåede ændrede affattelse af § 7, stk. 2, indebærer, at kravet om kvalificeret flertal også kommer til at omfatte rådets beslutninger om ydelse af lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer, der ligger inden for rådets virkefelt, og til trafikale infrastrukturinvesteringer, jf. lovforslagets § 4.
Baggrunden for forslaget er, at beslutninger om ydelse af lån og tilskud fra udviklingsrådet vil kunne være af væsentlig økonomisk og politisk betydning og derfor bør bygge på et kvalificeret flertal i rådet i lighed med rådets mere overordnede økonomiske beslutninger.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget gøres det obligatorisk, at udviklingsrådet nedsætter et stående udvalg, der skal varetage den umiddelbare forvaltning af landzoneadministrationen.
Landzoneudvalget er sammensat således, at det ud over medlemmer af udviklingsrådet består af tre medlemmer udpeget af kommuneforeningerne i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter.
På denne måde sikres en primærkommunal deltagelse i administrationen af landzonelovgivningen.
Nedsættelse af kommunale stående udvalg med fremmed repræsentation kendes fra de kommunale havneudvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 19, stk. 2. I lighed med, hvad der følger af denne bestemmelse, foreslås det, at flertallet af pladserne i landzoneudvalget altid skal beklædes af medlemmer af udviklingsrådet.
Med ændringsforslaget præciseres det endvidere, at bestemmelsen i lovforslagets § 8 om nedsættelse af udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning ikke udelukker nedsættelse af særlige udvalg, de såkaldte § 17, stk. 4-udvalg. Dette følger tillige af lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 2, hvorefter den kommunale styrelseslovs kapitel III om udvalg m.v. finder tilsvarende anvendelse for udviklingsrådet, medmindre andet bestemmes i loven om udviklingsrådet eller i udviklingsrådets styrelsesvedtægt.
Efter bestemmelsen i § 17, stk. 4, i styrelsesloven kan der nedsættes særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner. Det følger endvidere af bestemmelsen, at udviklingsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
Ændringsforslag
til
II. Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens
Udviklingsråd
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, CD og RV)
Ny paragraf
1) Efter § 4 indsættes som ny paragraf
Ȥ 01
I lov nr. 212 af 16. maj 1984 om udligning af visse kommunale og amtskommunale udgifter til merværdiafgift og om det kommunale momsfond, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1133 af 21. december 1994 og senest ved § 4 i lov nr. 385 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring
1. I § 5, stk. 2, ændres »samt Hovedstadens Sygehusfællesskab« til: », Hovedstadens Sygehusfællesskab samt Hovedstadens Udviklingsråd«.«
Til § 7
2) Nr. 7 affattes således
»7. § 6, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. I hovedstadsområdet skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og Hovedstadens Udviklingsråd skal yderligere fastsætte retningslinjer for
1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor og
2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.««
3) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer
»01. § 6, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.«
4) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer
»02. I § 6 a, stk. 3, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.«
Til § 8
5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 107, stk. 1, ændres »§ 98, stk. 1, 2 og 4« til: »§ 98, stk. 1, 2, 3 og 5«. «
Bemærkninger
Til nr. 1
I lovforslaget præciseres det, at indenrigsministeren kan fastsætte regler for, hvorledes Hovedstadens Udviklingsråd indgår i momsudligningsordningen. Det forventes, at Hovedstadens Udviklingsråd, således som det også gælder for Hovedstadens Sygehusfællesskab, skal anmelde sine momsudgifter direkte til refusion under momsudligningsordningen.
For så vidt angår udgifter til busdrift, skal der dog ikke kunne anmeldes udgifter til momsudligningsordningen, idet persontransport som udgangspunkt er momsfritaget. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for udgifterne til busdrift i Hovedstadsområdets Trafikselskab.
Til nr. 2-4
Staten har hidtil hvert fjerde år - efter gammel aftale med Amtsrådsforeningen - udsendt en orientering til regionplanmyndighederne (Statslig udmelding) om regionplanrevisionerne. Udmeldingerne har ikke en speciel lovhjemmel, men baggrunden er, at regionplanmyndighederne skal kende de statslige interesser, før man udarbejder planforslagene. Med etableringen af udviklingsrådet må det forventes, at behovet for særlige udmeldinger til hovedstadsområdet vil indskrænkes betydeligt. De hidtidige bemærkninger har i høj grad været begrundet i kravet om et plansamarbejde mellem de fem regionplanmyndigheder.
Til nr. 5
Bestemmelsen vedrører klageadgang til Miljøklagenævnet over Miljøstyrelsens afgørelser. Lovforslagets § 8 gav alene Hovedstadens Udviklingsråd klageadgang til Miljøstyrelsen over amtskommuners og kommuners afgørelser, hvilket ikke var tilsigtet. Samtidig foreslås en konsekvensændring som følge af den ændrede nummerering i § 98.
Holger Graversen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Karen J. Klint (S) Erling Christensen (S) Klaus Hækkerup (S) nfmd. Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV) Kristen Touborg (SF) Else Winther Andersen (V) Inge Dahl-Sørensen (V) Harald Kjøller (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) fmd. Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) Thorkild B. Fransgaard (FP)
Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Oversigt over Kommunaludvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og svarene herpå
(Selv om nogle af spørgsmålene vedrører såvel lovforslag nr. L 206 som lovforslag nr. L 227, er alle spørgsmålene af praktiske grunde blevet journaliseret på lovforslag nr. L 206)
Spm.
nr.
Stillet på
Om
Besvaret på
1
L 206 bilag 2
hvilke af det daværende Hovedstadsråds opgaver der ikke skal løses i udviklingsrådets regi
L 206 -
bilag 4
16
L 206 bilag 2
Hvorvidt der kræves kvalificeret flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af lån efter § 4, stk. 1
L 206 -
bilag 4
17
L 206 bilag 2
Inddragelse af de fem berørte enheder inden fremsættelse af lovforslaget
L 206 -
bilag 4
18
L 206 bilag 2
Argumentation for positive administrative konsekvenser for de fem enheder og herunder estimat for administrative årsværk pr. enhed før og efter Udviklingsrådets opstart
L 206 -
bilag 4
25
L 206 bilag 2
Hvorvidt der fremover skal udarbejdes én regionplan for hele udviklingsrådets geografiske område
L 206 -
bilag 4
44
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen vil foranledige, at forslaget sendes til høring i hver enkelt af hovedstadsområdets primærkommuner
L 206 -
bilag 4
45
L 206 bilag 2
på hvilke opgaveområder udviklingsrådet vil have enekompetence
L 206 -
bilag 5
5
L 206 bilag 2
redegørelse for, hvorledes de 35 mio. kr. til rådets omkostninger til regionplanlægning m.v. fremkommer
L 206 -
bilag 5
26
L 206 bilag 2
en oversigt over det totale antal behandlede landzonesager og lokalplanforslag i de fem enheder
L 206 -
bilag 5 og 14
27
L 206 bilag 2
på hvilket detailniveau udviklingsrådet skal forestå trafikplanlægningen
L 206 -
bilag 5
30
L 206 bilag 2
det fremtidige statslige engagement, når rådet overtager Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver
L 206 -
bilag 5
31
L 206 bilag 2
hvorvidt en eller flere enheder kan opretholde egne samarbejdsorganer på opgaveområder, der hører under udviklingsrådet
L 206 -
bilag 5
34
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen har planer om nedklassificering af statslige vejanlæg i hovedstadsområdet
L 206 -
bilag 5
39
L 206 bilag 2
hvordan udviklingsrådets muligheder for at indgå lejeaftaler etc. reguleres
L 206 -
bilag 5
40
L 206 bilag 2
hvilke andre opgaver udviklingsrådet kan beslutte at varetage i henhold til § 3, stk. 2
L 206 -
bilag 5
53
L 206 bilag 3
begrundelsen for, at bidragene til udviklingsrådet ikke skal indgå ved opgørelsen af udligningsbehovet
L 206 -
bilag 5
6
L 206 bilag 2
fordeling af omkostninger vedr. spørgsmål 5 mellem de fem enheder
L 206 -
bilag 5
7
L 206 bilag 2
hvor mange årsværk der i de fem enheder anvendes til løsning af den i spørgsmål 5 nævnte opgave, og hvor mange årsværk der ventes overført til rådet
L 206 -
bilag 5 og 14
8
L 206 bilag 2
redegørelse for de 10 mio. kr. til rådets generelle administrationsudgifter
L 206 -
bilag 5
11
L 206 bilag 2
fordeling af omkostninger, jf. spørgsmål 10, mellem de fem enheder
L 206 -
bilag 5
12
L 206 bilag 2
hvorvidt den enkelte enhed fortsat skal finansiere vejvedligeholdelse og -anlæg ved egen skatteudskrivning
L 206 -
bilag 5
19
L 206 bilag 2
Redegørelse for personalemæssige konsekvenser
L 206 -
bilag 5
22
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til ønske om udvidelse af erhvervsvirksomhed i nedlagte driftsbygninger
L 206 -
bilag 5
23
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til ønske om konvertering af et sommerhusområde til helårsområde
L 206 -
bilag 5
24
L 206 bilag 2
Rækkevidden af instruktionsbeføjelsen i henhold til § 2, stk. 4
L 206 -
bilag 7
2
L 206 bilag 2
sammenhængen mellem det, at der skal skabes et fælles organ til at samarbejde med de svenske myndigheder, og udvidelsen af Øresundskomiteen til også at omfatte Vestsjællands, Storstrøms og Bornholms Amter
L 206 -
bilag 7
21
L 206 bilag 2
Hvilken myndighed der skal tage stilling til, om en landmand i hovedstadsregionen må indrette gårdbutik
L 206 -
bilag 7
28
L 206 bilag 2
hvorvidt en amtskommunal enhed for egne midler vil kunne fremme etablering af en omfartsvej
L 206 -
bilag 7
29
L 206 bilag 2
fordeling af befolkningstal og beskatningsgrundlag på de fem enheder
L 206 -
bilag 7
32
L 206 bilag 2
rækkevidden af § 11, stk. 2, 3. pkt., om fravigelse af fordelingsnøglen efter aftale
L 206 -
bilag 7
33
L 206 bilag 2
fordeling af udgiften til et tilskud på f.eks. 100 mio. kr. på de fem enheder
L 206 -
bilag 7
35
L 206 bilag 2
integration af udviklingsrådets økonomiske aktiviteter i det økonomiske aftalesystem
L 206 -
bilag 7
36
L 206 bilag 2
hvorvidt et forøget omkostningsniveau som følge af en flertalsbeslutning i udviklingsrådet skal belaste en kommune/amtskommune, der har stemt imod
L 206 -
bilag 7
37
L 206 bilag 2
hvorvidt regeringen vil tolerere en højere realvækst i de fem enheder end i det øvrige land
L 206 -
bilag 7
38
L 206 bilag 2
hvorledes lån optaget af udviklingsrådet vil påvirke den enkelte (amts)kommune i relation til lånecirkulæret
L 206 -
bilag 7
41
L 206 bilag 2
hvorvidt udviklingsrådet efter § 3, stk. 2, med simpelt flertal kan beslutte at udvide sin opgaveportefølje
L 206 -
bilag 7
3
L 206 bilag 2
hvorvidt der tilsigtes en yderligere udvidelse af udviklingsrådets kompetenceområde
L 206 -
bilag 7
42
L 206 bilag 2
kvalificering og kvantificering med hensyn til rådets overtagelse af udgifter, som i dag afholdes af (amts)kommunerne
L 206 -
bilag 7
43
L 206 bilag 2
hvorvidt udpegningen af de (amts)kommunale enheders rådsmedlemmer tænkes at ske ved normalt forholdstalsvalg
L 206 -
bilag 7
46
L 206 bilag 2
oversendelse af de udgiftsskøn, der efter bemærkningerne er udarbejdet i Indenrigsministeriet m.fl.
L 206 -
bilag 7
47
L 206 bilag 2
hvilke instanser der derudover har bidraget med udgiftsskøn
L 206 -
bilag 7
48
L 206 bilag 2
på hvilke områder den kollektive trafik i HT-regi har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
49
L 206 bilag 2
på hvilken måde det eksisterende kultursamarbejde har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
50
L 206 bilag 2
på hvilken måde det eksisterende turismesamarbejde har været løst ineffektivt
L 206 -
bilag 7
51
L 206 bilag 3
i hvilke situationer der kan være behov for at fravige bestemmelsen i styrelseslovens § 67
L 206 -
bilag 7
54
L 206 bilag 3
hvorfor bestemmelserne i kapitel 1 og 2 ikke kan træde i kraft hhv. 1. september 1999 og 1. januar 2000
L 206 -
bilag 7
4
L 206 bilag 2
hvornår der fremsættes lovforslag om »de nærmere bestemmelser om rådets kompetence«
L 206 -
bilag 7
9
L 206 bilag 2
fordeling af omkostningerne mellem de fem enheder, hvis indeværende budgetår lægges til grund
L 206 -
bilag 7
10
L 206 bilag 2
redegørelse for 900 mio. kr. til rådets omkostninger til planlægning og drift af kollektiv trafik
L 206 -
bilag 7
13
L 206 bilag 2
Afgrænsning af enhedens ansvar som vejbestyrelse over for udviklingsrådets mulighed for tilskud til trafikale infrastrukturinvesteringer
L 206 -
bilag 7
14
L 206 bilag 2
Om udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2
L 206 -
bilag 7
15
L 206 bilag 2
Hvorvidt der kræves kvalificeret flertal efter § 7, stk. 2, for ydelse af tilskud efter § 4, stk. 1
L 206 -
bilag 7
20
L 206 bilag 2
Om det forventede antal medarbejdere, der vil medgå til at løse opgaverne i udviklingsrådet
L 206 -
bilag 9
52
L 206 bilag 3
hvorvidt der i fordelingen af udgifterne efter § 11 medregnes et udtryk for ejendomsværdibeskatningen
L 206 -
bilag 9
55
L 206 bilag 6
hvordan regeringen vil sikre større koordinering af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet
L 206 -
bilag 13
56
L 206 bilag 6
hvilken lovhjemmel sundhedsministeren i dag har til denne koordinering
L 206 -
bilag 13
57
L 206 bilag 12
konsekvenser for personalet af at flytte regionplanlægningen fra amterne til udviklingsrådet
L 206 -
bilag 15
58
L 206 bilag 16
hvor store landzonerne er i Københavns og Frederiksberg Kommuner og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter
L 206 -
bilag 18
59
L 206 bilag 19
hvorvidt der i det oprindelige lovforslag var taget højde for, at udviklingsrådet skulle samarbejde med andre offentlige myndigheder i Øresundsregionen
L 206 -
bilag 22
60
L 206 bilag 19
hvorledes det er til gavn for borgerne, at et udvalg af indirekte valgte politikere skal varetage den umiddelbare forvaltning af landzoneadministrationen
L 206 -
bilag 22
63
L 206 bilag 24
hvorledes det, at et landzoneudvalg, jf. svaret på spm. 60, vil sikre kommunerne i hovedstadsområdet indflydelse på landzonesagerne, hænger sammen med flertallets sammensætning i landzoneudvalget
Besvares inden 2. beh.
bilag 23
61
L 206 bilag 19
den foreslåede centralisering af landzonekompetencen vil betyde en ændring i fordelingen af sager, der behandles administrativt, i forhold til sager, der behandles politisk i det fremtidige landzoneudvalg
L 206 -
bilag 23
62
L 206 bilag 19
der i § 9 er hjemmel til, at udviklingsrådet til enhver tid kan nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg med primærkommunal repræsentation efter den kommunale styrelseslov
L 206 -
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 12. maj 1999
Betænkning
over
I. Forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd
II. Forslag til lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd
Udvalget har behandlet lovforslagene i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En oversigt over spørgsmål og svar er optrykt som bilag til betænkningen.
Herudover har indenrigsministeren fremsendt kopi af høringssvar til de to lovforslag sammen med Indenrigsministeriets bemærkninger til hovedindholdet af de modtagne høringssvar, og Amtsrådsforeningen i Danmark har skriftligt fremsendt sine høringssvar direkte til udvalget.
Indenrigsministeren har desuden til orientering for Kommunaludvalget fremsendt kopi af en henvendelse til indenrigsministeren fra LO Storkøbenhavn, LO Frederiksborg Amt og LO Roskilde Amt vedrørende forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd sammen med kopi af indenrigsministerens besvarelse af henvendelsen.
Udvalget er opmærksom på, at det af bemærkningerne til lovforslag nr. L 227 fremgår, at de nødvendige ændringer i teaterloven vedrørende udviklingsrådets overtagelse af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver ikke er indeholdt i dette lovforslag, men at de vil indgå i et ændringsforslag til forslag til lov om ændring af teaterloven. (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab) (lovforslag nr. L 163). Sidstnævnte lovforslag er behandlet af Kulturudvalget samtidig med Kommunaludvalgets behandling af lovforslag nr. L 206 og L 227.
Der er af indenrigsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Kommunaludvalget anmoder om at få lovforslagene henvist til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. For så vidt angår de ændringsforslag, der er stillet til det under I anførte lovforslag, vil mindretallet stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-3 og stemme imod ændringsforslag nr. 4. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de ændringsforslag, der er stillet til det under II anførte lovforslag.
Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) har følgende bemærkninger
Venstre ser gerne, at der tages initiativer, der kan udvikle hovedstaden som en vækstdynamo og gøre hovedstadsområdet til det naturlige midtpunkt for en stærk og udviklingsorienteret Øresundsregion. En sund og stærk hovedstadsregion vil være et aktiv for hele Danmark. Venstre anerkender endvidere, at der til brug for udvikling af hovedstaden er brug for et koordinerende organ, som kan tage fat om hovedstadens problemer og strategiske udviklingsmuligheder.
Venstre kan derfor støtte perspektivet i en samarbejdsplatform, hvis opgavesammensætningen vel at mærke afspejler det strategiske sigte på at udvikle hovedstadsregionen som et stærkt kraftcenter i Nordeuropa.
Venstre må desværre konstatere, at regeringens forslag til en styrkelse af hovedstadsområdet ikke formår at imødekomme hovedstadsregionens behov for et strategisk samarbejdsforum.
Først og fremmest lægger regeringen op til, at der sker en centralisering af beslutningsprocessen på mange områder. På eksempelvis regionplanområdet indebærer forslaget, at den amtslige regionalplanlægning nu flyttes op til Hovedstadens Udviklingsråd (HU). Her ønsker Venstre i stedet, at behovet for koordinering på tværs af hovedstadsområdets amtsgrænser løses ved, at HU´s kompetence på regionplanområdet koncentreres om de særlige beføjelser, miljøministeren har omkring hovedstadsområdet samt det koordinerende arbejde, der allerede finder sted de 5 regioner imellem. Der sikres altså en fortsat koordinering af den regionale planlægning de 5 enheder imellem, men regionplankompetencen bevares i de 5 enheder. Forslaget vil indebære, at miljøministeren fremover vil have samme beføjelser over for hovedstadsområdet som over for resten af landet.
Centraliseringen har desuden en negativ indflydelse på demokratiet for borgerne i hovedstadsområdet. En række beslutninger med direkte relevans for den enkelte borger skal nu afgøres af et indirekte valgt råd. Desuden oprettes et såkaldt landzoneudvalg, hvorved indirekte valgte politikere skal udpege et udvalg bestående af indirekte valgte politikere, som skal træffe borgerrettede myndighedsbeslutninger.
Venstre har i forhandlingerne arbejdet ihærdigt for at koble Opgavekommissionens forslag om decentralisering på forskellige områder til forslaget om et udviklingsråd. Opgavekommissionen foreslår bl.a., at landzonekompetencen overflyttes fra amtskommunerne til kommunerne. Venstre har tidligere i dette folketingsår den 18. november 1998 sammen med bl.a. Det Konservative Folkeparti fremsat forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne (beslutningsforslag nr. B 54). En overførsel af landzonekompetencen til kommunalt regi vil medvirke til, at det strategiske sigte bibeholdes i HU. Det er unægtelig svært at se det strategiske udviklingspotentiale hos en myndighed, der skal behandle hen ved 1000 landzonesager om året helt ned på detailniveau. Dertil kommer en berettiget frygt for, at der i afgørelsen af landzonesager vil ske en glidning i retning af flere administrative afgørelser på bekostning af den politiske udvalgsbehandling.
Desuden ønsker Venstre, at HU fra starten kun pålægges opgaver, hvor et særlig stærkt koordineringsbehov gør sig gældende som f.eks. trafik og Øresundssamarbejdet. Med lovforslagets formuleringer er der åbnet en bred ladeport for, at HU på lidt længere sigt kan påtage sig en række opgaver, hvor der ikke nødvendigvis er et stærkt koordineringsbehov de 5 hovedstadsregioner imellem. Dermed vil HU hurtigt udvikle sig til en nutidig kopi af Hovedstadsrådet, hvor beslutningskraften var omvendt proportional med ambitionerne.
På samme måde bør antallet af områder, hvor HU kan yde lån og tilskud til fremme af forskellige initiativer, begrænses til områder, hvor et særligt koordineringsbehov gør sig gældende. Som et minimum bør stemmevægten i HU for at træffe beslutninger af væsentlig rækkevidde ændres fra 7 til 8. Dermed skal mindst 4 af enhederne være enige, før større forslag gennemføres. Det vil svare til HT-modellen, hvor der skal 4 af 5 medlemmer i bestyrelsen til at træffe større beslutninger.
Venstre er desuden stærkt bekymret over, at en række meget vellykkede frivillige samarbejdsfora går en meget usikker fremtid i møde. Gennem organisationer som eksempelvis Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen er der i dag et tæt samarbejde mellem erhvervslivet i hoved-stadsområdet og områdets kommuner og amtskommuner. Tillige bidrager erhvervslivet til finansieringen af flere af disse frivillige samarbejder. Det er usikkert, hvorvidt erhvervslivet fortsat vil bidrage, hvis flere af disse samarbejder bliver en del af det politiske spil i HU og styringen som følge heraf centraliseres.
Venstre mener afslutningsvis, at forslaget til etablering af Hovedstadens Udviklingsråd ikke vil imødekomme det behov for en dynamisk samarbejdsplatform, som hovedstadsområdet har fortjent. Der er tværtimod stor risiko for, at udviklingsrådet på flere områder vil komme til at fungere som en bureaukratisk bremseklods for den positive udvikling, der ellers tegner sig i hovedstadsområdet med udsigten til ibrugtagningen af den nye faste forbindelse og etableringen af en sammenhængende Øresundsregion med 3 mio. indbyggere.
I en situation, hvor der kun er et år, til Øresundsforbindelsen tages i brug, vil der nu blive skabt et beslutningsmæssigt dødvande, hvor alle afgørende beslutninger i regionen afventer nedsættelsen af udviklingsrådet.
Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) er af den opfattelse, at »udviklingsrådet« ikke vil kunne løse de problemer, der er og løbende vil kunne opstå i hovedstadsområdet.
Dansk Folkeparti er ligeledes af den opfattelse, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som overhovedet muligt og i mange tilfælde gerne i samarbejde med borgerne. Det mener Dansk Folkeparti bestemt ikke at udviklingsrådet lægger op til. Det lægger op til fjernhed og ikke nærhed.
Administration af landzonekompetencen bør efter Dansk Folkepartis opfattelse udlægges til de enkelte kommuner. Dette også set i sammenhæng med, at Dansk Folkeparti ønsker amterne nedlagt. Det bedste for Danmark vil være, at landet kun har to typer offentlige instanser. Disse bør være staten og kommunerne.
Med udviklingsrådet opnår man endnu et beslutningsled, endda uden at borgerne får nogen som helst indflydelse på, hvorledes dette skal sammensættes, idet der ikke vil være direkte valg til udviklingsrådet.
Det er vigtigt og demokratisk, at vælgerne inddrages, når der ændres ved magtfordelingen mellem de folkevalgte organer. Det kan ske ved, at vælgerne får mulighed for at give deres mening til kende via en folkeafstemning.
Udviklingsrådet er udformet på en sådan måde, at afgørelserne bliver truffet hen over hovedet på lokale instanser af en række personer, som vælgerne ikke har valgt til dette job.
Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling med følgende bemærkninger
SF kan ikke stemme for oprettelsen af et Hovedstadens Udviklingsråd, idet SF finder, at et sådant råd er i strid med principperne om nærhed, bæredygtighed, demokratisk kontrol og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar - principper, som Opgavekommissionen netop har anbefalet for den kommunale struktur. Endvidere vil det medføre, at der for hovedstadsområdet vil være en 4-delt struktur til forskel fra det øvrige land, der har en 3-delt struktur. Hovedstadens Udviklingsråd er en udemokratisk og bureaukratisk konstruktion, som SF ikke kan støtte.
SF ønsker, at der oprettes et hovedstadsamt bestående af Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i Københavns Amt med direkte valgt bestyrelse (amtsråd) samt en opdeling af Københavns Kommune i bydelskommuner med primærkommunal status.
Opgavekommissionen færdiggjorde sit arbejde i december 1998. De konklusioner, Opgavekommissionen var enige om, var, at den 3-delte struktur, der er i Danmark med stat, amt og kommune, er holdbar og robust. Den opfylder både principperne om nærhed, bæredygtighed og demokratisk kontrol og sammenhæng mellem kompetence og økonomisk ansvar. Mellemkommunale selskaber kunne Opgavekommissionen ikke anbefale.
På baggrund af både erfaringerne fra de tidligere tiltag og Opgavekommissionens konklusioner mener SF, at den rigtigste løsning for hovedstadsområdet er at få skabt en struktur, der i basis ligner det øvrige lands, nemlig med en 3-delt struktur - stat, amt, kommune.
Ved at oprette et hovedstadsamt opnås både sammenhæng mellem kompetence og ansvar og sikring af borgernes indflydelse, og dermed bygges på de gode erfaringer, der er med den danske struktur.
Hovedstadsamtet skal selvfølgelig have et tæt og stærkt samarbejde med de øvrige amter på Sjælland, ikke mindst på trafikområdet.
Ud over at oprette et hovedstadsamt mener SF, at det er vigtigt, at der samtidig tages beslutning om opdeling af Københavns Kommune i bydelskommuner. Det vil løse det demokratiske underskud, der er i København i dag for borgerne. Erfaringerne allerede nu fra bydelsforsøgene viser, at nærhedsprincippet i høj grad virker positivt i en demokratisk proces.
Et hovedstadsamt vil kunne være handlekraftigt ikke kun i forhold til den indre struktur i Danmark, men også være handlekraftigt i forhold til både Skåneregionen og andre udenlandske storbyregioner.
Hovedstadsamtet vil til forskel fra landets øvrige amter være et byamt, der omfatter et sammenhængende byområde med få landzoneområder. Dette vil medføre, at der er opgaver, hovedstadsamtet skal varetage til forskel fra øvrige amter. Det er inden for miljø- og forsyningsområdet med bl.a. forbrændingsanlæg, kloakværker, vandforsyning, energiforsyning, overordnet planlægning af spildevandsområder, lossepladser og overordnet byudvikling. På de øvrige områder inden for sundheds-, social-, kultur- og uddannelsesområdet vil opgavevaretagelsen være identisk med de øvrige amters.
Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling og vil ikke kunne støtte de stillede ændringsforslag. Mindretallet bemærker i øvrigt
Fremskridtspartiet fik i forbindelse med finansloven for 1990 nedlagt Hovedstadsrådet, hvilket Fremskridtspartiet igennem mange år havde arbejdet hårdt for. Fremskridtspartiet er således ikke indstillet på at genoprette Hovedstadsrådet, heller ikke selv om det får et nyt navn.
Fremskridtspartiet ville kunne støtte en koordinerende enhed, som kunne koordinere den helt overordnede planlægning for regionen med en solid forankring i amterne. Fremskridtspartiet havde ligeledes gerne set et organ, som ville kunne løfte opgaven med at koordinere arbejdet på tværs af Øresund i samarbejde med det sydlige Sverige.
Under forligsforhandlingerne stillede Fremskridtspartiet i prioriteret rækkefølge følgende ønsker og forslag til forbedringer af forslaget
I § 3 indsættes der et nyt stykke 3, hvor det præciseres, at Hovedstadens Udviklingsråd ikke selv skal gennemføre de beslutninger, Hovedstadens Udviklingsråd beslutter sig for, men sikre, at opgaverne anlægsmæssigt og driftsmæssigt udliciteres, således at Hovedstadens Udviklingsråd ikke selv ansætter direktører, medarbejdere eller andre til løsning af opgaverne.
Hovedstadens Udviklingsråd skal ikke kunne tiltage sig kompetence uden forudgående godkendelse i Folketingets Kommunaludvalg, hvilket forudsætter en ændring af § 3, stk. 2, eller subsidiært, at der udfærdiges et betænkningsbidrag, hvor det præciseres, at ministerens godkendelse forudsætter enighed i forligskredsen.