Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne

Bilag 1

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 7

Hvordan vil ministeren undersøge og dermed sikre, at alle unge i alle regioner i landet får mulighed for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse eller en ungdomslignende uddannelse?

Svar

De unges uddannelsesmuligheder har en helt central placering i regeringens uddannelsespolitik, og det overordnede formål med regeringens samlede indsats på dette område er som bekendt, at alle unge så vidt muligt begynder på en ungdomsuddannelse, og at frafaldet fra uddannelserne reduceres mest muligt. De seneste bidrag til denne indsats er reformen af de tekniske uddannelser og udviklingsprogrammet for fremtidens ungdomsuddannelser, der for nylig er vedtaget her i Folketinget. Siden 1994 hvor regeringen satte uddannelse til alle som uddannelsespolitisk mål, er der sket en markant stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, og vi har en positiv forventning om, at tallet fortsat vil stige som et resultat af de seneste initiativer.

Som billedet tegner sig i dag, har vi et bredt spektrum af studieforberedende og erhvervsrettede ungdomsuddannelser af meget varierende art og sværhedsgrad, og der er kun adgangsbegrænsning til et fåtal af disse uddannelser. Herudover har vi en række muligheder for unge, der ikke ønsker eller magter at gå i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen eller 10. klasse, men som ikke desto mindre har ønske om og behov for at udvikle deres kvalifikationer og herigennem forbedre deres muligheder for efterfølgende uddannelse eller beskæftigelse. Jeg tænker her især på produktionsskolerne og deres tilbud til disse unge, men kan også nævne erhvervsgrunduddannelsen og den fri ungdomsuddannelse.

Dertil kommer, at der er mange muligheder for at komme tilbage i uddannelsessystemet, hvis noget går galt i forbindelse med de første forsøg. Kommunernes ungdomsvejledning fungerer i denne forbindelse som et slags sikkerhedsnet, der skal sikre, at alle unge, der ikke er i gang med uddannelse eller har arbejde, får løbende vejledning, til de er kommet i en tilfredsstillende situation. Alle skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner har pligt til at underrette ungdomsvejledningen, når en ung udmeldes af skolen eller afbryder et uddannelsesforløb, og ungdomsvejledningen skal selv være opsøgende over for disse unge.

Som nævnt har Folketinget jo netop vedtaget beslutningsforslaget om et udviklingsprogram for fremtidens ungdomsuddannelser (B 46), og jeg har, som det fremgår af udvalgsbetænkningen, givet tilsagn om, at der vil blive lavet en samlet evaluering af programmet. I den forbindelse vil jeg finde det naturligt også at undersøge, om vi har ret i vores positive forventninger om, at ingen unge ubemærket falder gennem sikkerhedsnettet, men at alle med gennemførelsen af de seneste initiativer har fået muligheden for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse eller lignende.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 6. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Afskaffelse af egnethedserklæring)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at lovforslaget er et bidrag til regeringens målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Den ordning, som efter lovforslaget erstatter den hidtidige egnethedserklæring, bidrager hertil ved at rette opmærksomheden på den valgsituation, de unge står i ved afslutningen af grundskolen. Det er en væsentlig intention med lovforslaget at mindske den fokusering på de gymnasiale uddannelser, som egnethedserklæringen er med til at opretholde, og derigennem at medvirke til, at ungdomsuddannelserne kommer til at fremstå som ligeværdige valgmuligheder for de unge.

Afskaffelsen af egnethedserklæringen skal ses i sammenhæng med den styrkede vejledning i folkeskolen, hvor de unge bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af de individuelle uddannelsesplaner dels skal have grundig information om hele spektret af ungdomsuddannelser og dels skal have tid og mulighed for at vurdere deres egne ønsker, evner og talenter i forhold hertil og drøfte disse med deres forældre og skolen. Arbejdet med uddannelsesplanerne sigter således mod at sætte eleverne i stand til at træffe et kvalificeret valg på et realistisk og tilstrækkeligt grundlag. En forbedring af valggrundlaget forventes at give resultater i form af mere sikre valg, hvilket i sig selv vil give bedre chancer for gennemførelse af den valgte uddannelse.

Hertil kommer, at der nu er tilvejebragt et bredt spektrum af studieforberedende og erhvervsrettede ungdomsuddannelser af meget varierende art og sværhedsgrad, at der kun er adgangsbegrænsning til et fåtal af disse uddannelser, og at den kommunale ungdomsvejledning har ansvar for, at de unge får tilbud om uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, mindst indtil de fylder 19 år, medmindre de modtager sådan vejledning i forbindelse med en ungdomsuddannelse. Det samlede tilbud til de unge om vejledning og uddannelse indebærer således, at alle unge får mulighed for at vælge og for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller lignende.

Ministeren har endvidere tilkendegivet, at det faktiske valg af ungdomsuddannelse fortsat skal ske i 9. eller eventuelt 10. klasse. Arbejdet med uddannelsesplanerne må ses som en forberedelse til valget og ikke som et forsøg på at fremrykke valgtidspunktet. Eleverne og deres forældre vil fra midten af 8. klasse blive bedt om at gøre sig konkrete overvejelser over, hvad der skal ske efter 9. klasse, og skolevejlederen vil med udgangspunkt heri kunne give eleverne en mere specifik vejledning og medvirke til at opstille en plan for en eventuel kvalificering til de ønskede uddannelser. Vejledningen i 6. og 7. klasse målrettes ikke specifikt efter elevernes eventuelle ønsker til senere uddannelse. Når eleverne i 6. klasse skal vælge 2. fremmedsprog og eleverne i 7. klasse skal vælge valgfag, skal skolens vejledning derimod omfatte generel orientering om, hvilke muligheder og konsekvenser der knytter sig til valget.

Elever, der i 9. eller 10. klasse vælger en gymnasial uddannelse, skal efter lovforslaget indstilles til optagelsesprøve, hvis valget efter skolens vurdering er sket på et urealistisk eller utilstrækkeligt grundlag. Ministeren har over for udvalget pointeret, at en eventuel indstilling til optagelsesprøve besluttes og afgives af skolen under skolelederens ansvar.

Det vil i praksis være skolevejlederen, der har ansvaret for, at eleverne udarbejder en uddannelsesplan, og skolevejlederen, der i samarbejde med klasselæreren forestår de vejledningssamtaler mellem skole, forældre og elev, der knytter sig hertil. Vurderingen af den unges behov for rådgivning og grundlag for at vælge ungdomsuddannelse bygger dels på klasselærerens og det øvrige lærerteams vurdering af den unges daglige arbejde, dels på de samtaler, der er ført med den unge selv og med hjemmet. Hvis der i forbindelse med en vejledningssamtale er opstillet planer for særlige forløb, som eleven skal deltage i, eller hvis eleven f.eks. har indvilget i at søge at forbedre sin arbejdsindsats på et bestemt område, vil resultaterne heraf ligeledes indgå i vurderingen.

Hvis skolevejlederen efter samråd med klasselæreren og elevens lærerteam i øvrigt anser elevens ønske om en gymnasial uddannelse for urealistisk eller truffet på et utilstrækkeligt grundlag, skal skolevejlederen fra 1. vejledningssamtale i 9. klasse gøre elev og forældre opmærksom på denne vurdering og medvirke til at opstille planer for, hvordan eleven eventuelt kan målrette sin indsats mod den ønskede uddannelse. Hvis elevens indsats ikke ændrer vurderingen, kan vejlederen efter samråd med klasselæreren og elevens øvrige lærerteam indstille til skolens leder, at eleven indstilles til optagelsesprøve. En eventuel indstilling skal herefter foretages af skolen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) har altid været af den opfattelse, at man for at undgå spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer skulle sørge for, at vejledningen på ungdomsuddannelsesområdet blev udbygget og styrket, således at de unge fik bedre kendskab til indholdet af og kravene til deres ønskeuddannelse.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse skal der være uddannelser for både de bogligt stærke og for de mere praktisk indstillede unge i vores uddannelsessystem. Systemet skal samlet set være sådan indrettet, at det må kunne imødekomme den enkelte unges behov og evner foruden de samfundsmæssige behov, som absolut heller ikke må glemmes.

Man kan være nervøs for, at man ved afskaffelse af egnethedserklæringer skaber en fri adgang til gymnasiet, selv om det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke er det, der menes. Mindretallet ved udmærket, at det efter lovforslaget stadigvæk er muligt at indstille eleven til en optagelsesprøve, hvis man finder, at elevens valg er urealistisk, og at man er i en situation, hvor man tydeligt kan se, at hverken eleven eller forældrene har taget den personlige uddannelsesplan, som lovforslaget lægger op til, med den tilhørende vejledning tilstrækkelig alvorligt.

Efter Dansk Folkepartis opfattelse ville optagelsesprøver være det optimale.

Et andet mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Mindretallet er enig i, at den stærke fokusering på de gymnasiale uddannelser bør begrænses. Centrum-Demokraterne er derfor også enig i, at vejledningen i folkeskolen skal styrkes, så eleverne bliver i stand til at vælge deres videre uddannelsesforløb på et realistisk og tilstrækkeligt grundlag. For Centrum-Demokraterne er det imidlertid en forudsætning for at afskaffe den nuværende egnethedserklæring, at kvaliteten i vejledningsindsatsen forbedres betydeligt, herunder vejledernes uddannelse og vejledningsfaglige baggrund. Centrum-Demokraterne mener ikke, der er tilstrækkelig sikkerhed for, at denne forudsætning er opfyldt ved lovens ikrafttræden. Centrum-Demokraterne kan derfor ikke støtte en afskaffelse af egnethedserklæringen på nuværende tidspunkt og stemmer hverken for eller imod lovforslagets endelige vedtagelse.

Peder Sass (S) Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Ellen Kristensen (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.