Legislator Case Law & Legislation
199814L00451 DK

Betænkning over Forslag til lov om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 223 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 11. maj 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Carl Henrik Mølgaard, Stenstrup,

Danmarks Naturfredningsforening og

NOAH.

Danmarks Naturfredningsforening har tillige haft foretræde for udvalget.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at der har været urimelig kort tid til behandlingen af lovforslaget i Folketinget. Der har ikke været seriøs interesse for at få mulige alternativer, herunder den skønnede virkning af forbedringen af jernbanen og buskørslen, som er vedtaget med udmøntningen af pinsepakken, belyst eller for at undersøge, om der var alternativer, der både kunne løse mobilitetsproblemet og leve op til regeringens trafikmål. Dette skyldes efter mindretallets opfattelse, at beslutningen om at anlægge en motorvej på strækningen reelt er truffet for længe siden. Det synes således formålsløst at bede om mere tid til behandlingen i Folketinget, hvis der er et flertal for en motorvej. Motorveje betragtes af mange som et gode uanset de økonomiske, miljømæssige og sociale omkostninger, herunder de belastninger, som et sådant system påfører de trafikanter, der ikke er bilister. Problemstillingen omkring en ideologisk i modsætning til en saglig trafikplanlægning er glimrende belyst i Transportrådets rapport »Beslutningsgrundlag for trafikinvesteringer«, marts 1999.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) kan ikke støtte lovforslaget, da overvejelserne om etablering af rute 9 efter Enhedslistens opfattelse burde afvente effekten af den igangværende store opgradering af jernbaneforbindelsen mellem Odense og Svendborg samt afvente en analyse af, hvorledes problemerne med den eksisterende vejforbindelse kunne afhjælpes med yderligere tiltag som sortpletforbedringerne og overflytning af godstransporten på lastbiler til jernbane samt øget coastertransport f.eks. gennem en indsats via de nye miljøtilskud til miljørigtig godstransport. En udbygning med en motorvej medfører på længere sigt kun en forværring af hele trafiksituationen i regionen.

Helge Mortensen (S) Holger Graversen (S) Poul Andersen (S) nfmd. Jytte Wittrock (S) Søren Hansen (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior (CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg (V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V) Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) Klaus Kjær (DF)

Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →