Legislator Case Law & Legislation
199814L00427 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studie

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 198 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 27. april 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Ophævelse af bestemmelser om visse skoler)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Juelsminde Efterskole og Amtsrådsforeningen.

Udvalget tilslutter sig følgende udtalelse fra Undervisningsministeriet, som er citeret i justitsministerens svar på spørgsmål 3.

»Forslaget om ophævelse af §§ 6-9 i Tvindloven har ikke selvstændig retlig betydning, idet bestemmelserne som konsekvens af Højesterets dom er uanvendelige i forhold til skolerne. §§ 6-9 falder derfor bort med virkning fra den 1. januar 1997.

Alle de skoler, der er nævnt i §§ 6-9, har mulighed for på lige fod med andre frie skoler at få tilskud efter lovgivningens almindelige regler.

Undervisningsministeriet har som opfølgning på dommen anmodet de pågældende skoler om oplysninger til brug for en vurdering af, om skolerne er tilskudsberettigede, herunder for så vidt angår tidligere tilskudsår.«

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse uændret.

Peder Sass (S) Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Ellen Kristensen (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →