Betænkning over Forslag til fiskerilov

Bilag 1

Bilag 1

Notat fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106) fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

3.2.

J.nr.: 1998-1180-34

Den 21. april 1999

NOTAT

Vedrørende de krav, der efter forslag til fiskerilov (L 106) fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.

I det følgende redegøres for de krav, der fortsat skal være opfyldt, hvis en person eller virksomhed ønsker at drive fiskeauktion.

Forslaget til fiskeriloven indebærer ændringer i regelsættet omkring fiskeauktioner i forbindelse med

selve udnævnelsen af fiskeauktionsmestre og

ophævelse af den områdebegrænsning, der i dag er knyttet til en auktionsbevilling, således at der i samme område kan drives flere auktioner.

Lovforslaget viderefører dog udtrykkeligt i lovteksten en lang række krav til de personer og virksomheder, som opnår bevilling til at drive fiskeauktion. Derudover er der en lang række regler af kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som fortsat vil skulle overholdes. Der redegøres i det følgende for de krav, der fortsat skal være opfyldt.

Lovforslagets krav til personer og virksomheder, der opnår bevilling til at drive fiskeauktion.

I lovforslagets § 88 er opregnet de krav, som alle førstegangsomsættere af fisk skal opfylde for at kunne opnå bevilling. Der stilles således krav om, at bevillingshaver

har dansk indfødsret, er statsborger i et af de øvrige EU- eller EØS-medlemslande eller har opholds- og arbejdstilladelse her i landet,

har bopæl her i landet eller i et af de øvrige EU- eller EØS-medlemslande og

er myndige og ikke under værgemål eller samværgemål efter værge-

målsloven.

Disse krav svarer til de krav, der stilles efter lov om førstegangsomsætning.

Derudover videreføres for personer eller virksomheder, som ønsker bevilling til at drive fiskeauktion et særligt krav om økonomisk soliditet, jf. lovforslagets § 89, stk. 1. Dette krav gælder kun for fiskeauktioner og ikke andre førstegangsomsættere af fisk. Der er således krav om, at den pågældende ikke er under betalingsstandsning eller lignende og ikke har betydelig gæld til det offentlige.

Endvidere er det i forslagets § 89, stk. 3, som også kun gælder for auktioner, fastlagt, at bevillingshaveren kun kan udøve anden erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til fiskerierhvervet efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, er det ikke hensigten, at personer eller selskaber, der har bevilling til fiskeauktion, skal kunne få tilladelse til anden form for handel med fisk.

Øvrige krav, der stilles i forbindelse med drift af fiskeauktion.

Ud over de krav, der efter fiskeriloven stilles til de personer og virksomheder, som ønsker at opnå bevilling, eksisterer der en lang række krav, som fortsat vil skulle overholdes. Det drejer sig særligt om iagttagelse og overholdelse af de regler af kvalitetshygiejnisk og kontrolmæssig karakter, som allerede i dag gælder i forbindelse med driften af fiskeauktioner.

Dertil kommer, at der fortsat vil kunne og skulle fastsættes yderligere regler for driften af auktionerne, jf. lovforslagets § 101, med henblik på at sikre, at der også fremover vil være tale om frivillige offentlige auktioner, der afholdes inden for på forhånd fastlagte rammer.

En række af disse regler forudsættes fastsat i en særlig bekendtgørelse om fiskeauktioner med hjemmel i fiskeriloven. Bekendtgørelsen vil afløse den gældende bekendtgørelse samt det gældende auktionsreglement.

Nedenfor gennemgås de krav, der ud over lovens krav fortsat vil blive stillet til personer og virksomheder, som vil drive fiskeauktion.

1. Regler af hygiejnisk og kvalitetsmæssig karakter.

Ud over de primært fiskerikontrolmæssige forpligtelser vil det også fremover påhvile fiskeauktionerne at overholde de regler, der er udstedt af veterinære, herunder hygiejniske hensyn. Manglende overholdelse af disse krav kan efter omstændighederne føre til, at driften af auktionen forlanges indstillet af de veterinære myndigheder.

Fødevareloven, jf. lov nr. 471 af 1. juli 1998 indeholder nu de bestemmelser, der tidligere var fastlagt i lov om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. Rammerne for de regler af kvalitetsmæssig og hygiejnisk karakter, der udstedes i forhold til bl.a. fiskeauktioner, findes således i fødevareloven.

I henhold til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land, som er udstedt i medfør af kvalitetsloven, skal virksomheder, der driver fiskeauktion autoriseres hertil af Veterinær- og Fødevaredirektoratet.

Autorisation udstedes kun til de virksomheder, der er indrettet og udstyret i overensstemmelse med den lange række af krav, der stilles i bekendtgørelsens kapitel 6. Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan Veterinær- og Fødevaredirektoratet udstede påbud om, at driften skal indstilles.

Betingelserne, som er udførligt beskrevet i bekendtgørelsen vedrører krav til fiskeauktionerne, herunder til

beliggenhed

indretning

arbejdslokaler, dvs. gulve, afløb, vægge, lofter, døre og vinduer, køleanlæg m.v.

vandforsyning og -installationer

opbevaringsrum

inventar m.v.

drift

ren- og vedligeholdelse

personale, herunder personalets uddannelse i levnedsmiddelhygiejne og personlig hygiejne

Det er med disse regler helt klart, at der kræves særlig autorisation fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet til afholdelse af fiskeauktion, ligesom det er klart, at fiskeauktion kun kan afholdes i godkendte lokaler, jf. bekendtgørelsens detaljerede krav til indretningen af auktionslokalerne.

Endvidere stilles der i bekendtgørelsens kapitel 7 krav til sortering af fangsterne.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 806 af 2. oktober 1997 om omsætning, tilvirkning m.v. af fisk og fiskevarer i land.

2. Regler af driftsmæssig karakter.

Yderligere regler om driften af fiskeauktioner end de ovenfor nævnte er fastlagt i bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion, jf. bek. nr. 833 af 21. september 1994 samt Auktionsreglementet af 29. maj 1997.

Som nævnt ovenfor er det hensigten, at den gældende bekendtgørelse og en lang række bestemmelser i auktionsreglementet sammenfattes i en ny bekendtgørelse, som planlægges udstedt i medfør af fiskeriloven. Bekendtgørelsen skal indeholde øvrige driftsmæssige rammer for afholdelse af fiskeauktion end dem, som er nævnt i punkterne ovenfor.

Det drejer sig særligt om regler for

den nærmere fremgangsmåde med køb og salg på auktion, herunder om afgivelse af bud, hammerslag, betaling, besigtigelsesmuligheder m.v.,

pakning, sortering og opstilling af fisk,

offentliggørelse af tidspunkt for auktionens afholdelse,

meddelelse om, hvad der sælges på auktionen og hvornår,

samt i øvrigt de krav, der findes nødvendige med henblik på at sikre, at driften af auktionen bevirker, at der fortsat er tale om en offentlig frivillig auktion.

Den endelige ordlyd af bekendtgørelsen ligger endnu ikke helt fast, men bekendtgørelsen vil i hvert tilfælde indeholde regler, om de her nævnte punkter.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen i fremtiden også vil indeholde regler for afholdelse af fiskeauktioner over Internet, når dette bliver aktuelt. Omfanget og indholdet af sådanne regler er for tiden under overvejelse i Fødevareministeriet. I den forbindelse skal det til orientering oplyses, at ministeriet afventer et endeligt udspil fra Kommissionen vedrørende elektronisk handel i Fællesskabet, jf. direktivforslag om visse retlige aspekter af elektronisk handel i det indre marked, KOM (198) 586.

3. Regler af kontrolmæssig karakter.

Også de fiskeauktionsmestre, som vil kunne opnå bevilling efter fiskeriloven, vil være forpligtet til at opfylde de krav til indberetning af køb og salg, som allerede gælder i dag. Manglende opfyldelse af disse helt fundamentale forpligtelser i forbindelse med førstegangsomsætningen vil efter omstændighederne kunne føre til bortfald af bevilling.

Kontrolforordningens art. 9, jf. Rådets forordning (EØF/2847/93) af 21. april 1993 med senere ændringer fastlægger, at fiskeauktioner og andre førstegangsomsættere af fisk skal afgive indberetning til fiskerimyndighederne vedrørende den første omsætning af fisk. Bestemmelsen indeholder en række detaljerede krav til den indberetning, der skal finde sted.

Indberetningssystemet er en central del af det samlede kvoteovervågningssystem, idet det er disse oplysninger om den første omsætning af fisk, som sammenholdes med fiskernes indberetninger om fangster.

Som supplement til kontrolforordningen er udstedt bekendtgørelse nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (kontrolbekendtgørelsen).

Denne bekendtgørelse, som også vedrører fiskeauktionerne, indeholder en lang række nærmere krav til registrering og indsendelse af oplysninger om modtagne og solgte partier af fisk. Bekendtgørelsen giver endvidere mulighed for, at Fiskeridirektoratet i kontrolmæssigt øjemed kan udstede påbud om særlige kontrolforanstaltninger.

Det skal bemærkes, at kontrolbekendtgørelsen er under ændring, men at de kommende indberetnings- og registreringsprocedurer også fortsat vil gælde for fiskeauktioner. Reglerne vil blive videreført efter fiskeriloven.

Endvidere indeholder følgende regler, der er knyttet til markedsordningerne, bestemmelser af betydning for korrekt indberetning og klassificering af fisk

Bekendtgørelse nr. 27 af 19. januar 1990 om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-bekendtgørelsen).

Rådets forordning (2406/96/EF) af 26. november 1996 om fælles handelsnormer for fiskerivarer, art. 7, jf. bilag II (Størrelseskategorier) og i den forbindelse lov nr. 482 af 12. juni 1996 om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger på fiskeriets område og administrationen af produktionsafgifter.

Bekendtgørelse nr. 893 af 9. oktober 1996 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (med senere ændringer).

Sammenfatning.

Sammenfattende kan det konkluderes, at der vil være en lang række krav af kontrolmæssig, hygiejnisk og driftsmæssig karakter, som også vil skulle opfyldes af de personer og virksomheder, der opnår bevilling til fiskeauktionsmestervirksomhed efter fiskeriloven.

Manglende overholdelse af de nævnte regler vil betyde, at en bevilling/autorisation kan tilbagekaldes, enten efter reglerne herom i fiskeriloven eller efter reglerne i bekendtgørelsen om omsætning, tilvirkning mv. af fisk og fiskevarer i land.

Som det fremgår, vil der fortsat blive stillet krav til auktionernes fysiske indretning i forbindelse med, at der ansøges om autorisation hos Veterinær- og Fødevaredirektoratet til omsætning af fisk. De kvalitetshygiejniske og kontrolrelaterede krav ændres ikke med lovforslaget.

Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april 1999

Betænkning

over

Forslag til fiskerilov

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret skriftligt. Et notat fra Fødevareministeriet vedrørende de krav, der efter lovforslaget fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion, er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen,

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskerforening,

Dansk Familielandbrug,

De Danske Landboforeninger,

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,

Friluftsrådet,

Landsforeningen Levende Hav og

Poulsen, Thorkild, Skanderborg.

Herudover og i forlængelse af de skriftlige henvendelser har deputationer fra

Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Sportsfiskerforbund,

Dansk Amatørfiskeriforening,

Landsforbundet Danske Lystfiskere og

Landsforeningen Levende Hav

haft foretræde for udvalget.

Der er af fødevareministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Vedrørende rådgivende udvalg

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer i forbindelse med lovforslagets kapitel 2 om rådgivende udvalg, at ministeren i sit svar over for udvalget har præciseret, at de organisationer, der har indflydelse og mulighed for at deltage i udvalgsarbejde i forbindelse med de love, som fiskeriloven afløser, vil få samme mulighed for repræsentation og indflydelse under fiskeriloven. Dette gælder også producentorganisationerne i Danmark. Herudover åbner lovforslaget mulighed for yderligere deltagelse i udvalgene i situationer, hvor der er særlig grund til det.

Vedrørende fiskeauktioner

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, for så vidt angår reglerne om fiskeauktioner i lovforslagets kapitel 16, at ministeren har tilsendt udvalget et notat, der er optrykt som bilag til denne betænkning, og som klargør de krav, der fortsat vil blive stillet til indehavere af bevilling til fiskeauktion.

Vedrørende fødevareministerens ændringsforslag

Et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) noterer, at fødevareministeren har stillet ændringsforslag, der bl.a. vedrører retten til at drive bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i de regler i lovforslaget, der giver lettere adgang til at drive bierhvervsfiskeri for personer, som har en tidligere tilknytning til fiskeriet samt mulighed for at bevare registrering som bierhvervsfisker. Flertallet noterer videre, at ministeren desuden har stillet ændringsforslag, som indebærer en nedsættelse af den periode, hvori en fiskeritilladelse kan inddrages, fra 5 år til 1 år. Flertallet henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager de enkelte ændringsforslag.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at det af fødevareministeren stillede ændringsforslag, som vedrører undtagelse fra omsætningsforbudet, i nogen grad imødekommer ønsket om, at fritidsfiskerne i begrænset omfang mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, men mindretallet vil fortsat arbejde for en friere adgang til salg.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) er af den opfattelse, at fiskerierhvervet skal kunne fungere som et frit og uafhængigt erhverv. Den statslige indblanding skal fortsat begrænses stærkt.

Det skal fortsat sikres, at lovgivningen på området ikke er diskriminerende og konkurrenceforvridende i forhold til de lande, Danmark konkurrerer med.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er dette en sammenskrivning af ni love inden for fiskeriet, og formålet er at opnå en mere gennemskuelig fiskerilovgivning. Dette er mindretallet som udgangspunkt tilfreds med.

Mindretallet vil dog bemærke, at der er tale om en ny og udvidet formålsparagraf, hvor der er indlagt et bredere sigte med lovgivningen end de tidligere love inden for området. I den forbindelse hæfter mindretallet sig ved, at lovens formål nu er at sikre beskyttelse og ophjælpning af ressourcerne samt at beskytte andet dyre- og planteliv på et bæredygtigt grundlag. Målsætningen er dog også at sikre, at det erhvervsmæssige fiskeri udøves på et forsvarligt grundlag. Med denne formulering har Fødevareministeriet efter mindretallets opfattelse valgt at indlægge en række nye forudsætninger for udøvelsen af erhvervsfiskeri i Danmark. Blandt andet skal erhvervsfiskeri nu udøves på et »forsvarligt grundlag«. I den anledning sætter mindretallet spørgsmålstegn ved, om der med dette budskab menes, at det fiskeri, der har været udøvet indtil dato, har været udøvet på et uansvarligt grundlag. Dette tager mindretallet stærkt afstand fra.

Det er mindretallets opfattelse, at de af fødevareministeren stillede ændringsforslag vil forbedre lovgivningen væsentligt. Dog vil mindretallet til stadighed arbejde for, at fiskerierhvervet bliver mere liberaliseret, og have opmærksomheden rettet mod, at fiskeriets retsstilling forbedres løbende.

Mindretallet vil ligeledes arbejde for, at der fremover i den videre lovgivning tages hensyn til det omfattende fritidsfiskeri i Danmark.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af fødevareministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 12

1) Paragraffen affattes således

»§ 12. Kun personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2, må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte redskaber.

Stk. 2. Ministeren kan endvidere under hensyn til dokumenterede erhvervsmæssige forhold tillade, at fangster, som stammer fra ferske vande, overdrages mod vederlag. Grundejere, der ønsker at opnå tilladelse til at sælge fangster, som stammer fra det fiskevand, der støder op til grunden, kan opnå tilladelse uden at fremlægge den nævnte dokumentation.«

Til § 14

2) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borgerligt ombud og offentligt hverv. Desuden bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets organisationer og på redningsstationer ligestilles med bruttoindkomst fra erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri.«

Til § 17

3) I stk. 1 affattes nr. 2 således

»2) er registreret som erhvervsfiskere,«.

4) I stk. 1 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.«

5) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk. 2, skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst 5 pct. af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra fiskeri. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret som bierhvervsfiskere eller erhvervsfiskere.«

6) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker

»Stk. 5. Ministeren kan give tilladelse til, at registrerede bierhvervsfiskere, som ikke opfylder kravet i stk. 4, kan opretholde registreringen som bierhvervsfiskere, hvis de pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, har opfyldt indtægtskravet i stk. 4.

Stk. 6. Opretholdelse af registrering efter stk. 5 er betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter, at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen af tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i 5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter stk. 5.«

Til § 19

7) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Tilladelse kan gives til personer, der kan dokumentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages hensyn til det erhvervsfiskeri, der allerede foregår i lokalområdet. Nævnet skal endvidere lægge vægt på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.«

Til § 37

8) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. I forbindelse med tilbagekaldelse af en tilladelse kan det meddeles indehaveren, at denne ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på indtil 1 år. «

Til § 38

9) Stk. 1 affattes således

»Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand, medmindre fartøjet er registreret med tilladelse hertil i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og det samtidig er registreret i Erhvervsministeriet.«

Til § 39

10) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere, jf. § 38, stk. 2, stille vilkår om, at tilladelsen til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis fartøjet overdrages, eller hvis fartøjets ejer ophører med at benytte dette til erhvervsmæssigt fiskeri.«

Til § 54

11) Stk. 1 affattes således

»Alle, der udøver lystfiskeri, jf. § 26, skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget herfra er personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære folkepension. «

Til § 56

12) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder er 100 kr., for 1 uge 75 kr. og for 1 dag 25 kr. Med virkning fra den 1. juli 2004 er prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder 125 kr., for 1 uge 90 kr. og for 1 dag 30 kr.«

Til § 73

13) Stk. 1 affattes således

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at personer eller selskaber, der er berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af § 11, stk. 1, nr. 1-4, kan erhverve og bevare fortrinsret til at fiske på bestemte pladser i op til 6 år med nærmere angivne typer af faststående redskaber.«

14) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om registrering af fortrinsrettighederne, jf. stk. 1, og om, at tildelingen af rettighederne foretages ved lodtrækning mellem flere erhvervsfiskere, erhvervsfiskerselskaber og bierhvervsfiskere. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om, at bierhvervsfiskere kun kan deltage i lodtrækningen på lige fod med erhvervsfiskere om pladser, hvis de pågældende tidligere har drevet fiskeri fra de pågældende pladser, og at den periode, der erhverves fortrinsret til, kan være kortere for bierhvervsfiskere end for erhvervsfiskere.«

Til § 117

15) I stk. 4 ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

Til § 135

16) I stk. 1 ændres »§§ 824 og 825« til: »kapitel 74«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen af stk. 1 betyder, at visse institutioner i særlige tilfælde kan opnå dispensation fra omsætningsforbudet, således at fangster fra rekreativt fiskeri kan overdrages mod vederlag. Dispensationen er kun tænkt anvendt i meget få tilfælde. De institutioner m.v., som vil kunne opnå tilladelse til salg af fangster fra rekreativt fiskeri, skal varetage sociale eller undervisningsmæssige formål. Det kan f.eks. være institutioner, hvor institutionens brugere udøver et fiskeri som led i den behandling eller undervisning, institutionen tilbyder. Tilladelsen til omsætning vil blive udstedt i sammenhæng med tilladelsen til de redskaber, som institutionen må anvende.

Ændringen af stk. 2 tydeliggør grundejernes/lodsejernes mulighed for fortsat at omsætte fangster fra det fiskevand, der hører til den pågældende grundejers/lodsejers grund. Der er tale om en undtagelse fra det generelle omsætningsforbud. Tilladelsen vil blive givet, uden at lodsejeren skal dokumentere erhvervsmæssige forhold.

Til nr. 2

Ved ændringen fjernes henvisningen til 67 år som den alder, der knytter sig til retten til folkepension. Formuleringen knytter sig nu generelt til selve retten til folkepensionen, og fiskeriloven er hermed forberedt på ændringer af de gældende regler om folkepension. Indholdet af den øvrige del af bestemmelsen er uændret, således at der for personer, der før folkepensionsalderen var registreret som erhvervsfiskere, ses bort fra folkepensionen, når det skal beregnes, om de pågældende har så stor en indtægt ved fiskeri, at de kan opretholde erhvervsfiskerregistreringen.

Til nr. 3-7

Ændringerne vedrører alle retten til at drive bierhvervsfiskeri. Ændringerne skal ses som led i en generel bestræbelse på at skabe en lettere adgang til at drive bierhvervsfiskeri for personer, som har en tidligere tilknytning til fiskeriet. Med ændringsforslagene udvides desuden de hensyn, som det nævn, der er nedsat i henhold til lovforslagets § 19, skal lægge vægt på, når der skal træffes afgørelse om fritidsfiskeres overgang til bierhvervsfiskeri. Endvidere indføres der i overensstemmelse med en tilsvarende mulighed for erhvervsfiskere lempelser i adgangen til at bevare registreringen som bierhvervsfisker.

Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med, at det med lovforslagets § 17, stk. 2, ligeledes vil blive nemmere for personer, som har tilknytning til det erhvervsmæssige fiskeri uden egentlig at være registrerede som erhvervsfiskere, at blive registreret som bierhvervsfiskere. Det kan f.eks. være personer, der via ansættelse som medhjælpere i kortere eller længere perioder har opnået kendskab til fiskeri, eller personer, der for en årrække siden var registrerede som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, og som nu ønsker at genoptage fiskeriet. Det skal i den forbindelse understreges, at personer, der opnår registrering i henhold til tilladelse efter § 17, stk. 2, også er underlagt kravet om en vis indtjening ved bierhvervsfiskeriet (5 pct. af den samlede bruttoindkomst), hvis de vil opretholde registreringen, og at registreringen bortfalder, hvis de ikke kan opfylde kravet, jf. dog mulighederne for genregistrering. I sådanne tilfælde, hvor registrering i henhold til tilladelse efter § 17, stk. 2, er bortfaldet på grund af utilstrækkelig fiskeriindkomst, er det ikke hensigten, at den pågældende umiddelbart igen skal kunne anvende muligheden efter § 17, stk. 2. Ligesom det i øvrigt generelt vil være rimeligt at udvise tilbageholdenhed med at anvende § 17, stk. 2, til genregistrering af bierhvervsfiskere, som inden for en kortere periode har mistet registreringen på grund af manglende indtægter fra fiskeriet.

Samlet set er der tale om en flerhed af tiltag, som sikrer en lempelse i adgangen til bierhvervsfiskeriet for personer, der i et eller andet omfang har haft tilknytning til fiskeriet, samt sikrer lempelser i adgangen til at opretholde registrering som bierhvervsfisker.

Under hensyn til det ønske, der kan være om at effektuere de lempeligere regler for bierhvervsfiskere, er det hensigten at sætte disse regler i kraft tidligere end det tidspunkt, loven i øvrigt forudsættes sat i kraft, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 137. Behovet for en tidligere ikrafttræden har særlig relation til de lempeligere regler om opretholdelse af registrering som bierhvervsfisker.

Ad nr. 3

Ændringen indebærer, at personer, som har opnået genregistrering som erhvervsfiskere efter den særlige regel i § 15, stk. 1, kan overgå direkte til bierhvervsfiskeri, hvis de pågældende ønsker dette, i stedet for at blive registrerede som erhvervsfiskere. Ændringen foretages under hensyn til, at personer, der vender tilbage til fiskeriet, netop kan have interesse i at udøve fiskeri på bierhvervsniveau. Hertil kommer, at der i lovforslagets § 17, stk. 2, under alle omstændigheder indføres bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om registrering som bierhvervsfiskere for personer, som tidligere har erhvervet kendskab til erhvervsmæssigt fiskeri.

Ad nr. 4

Bestemmelsen er ny og medfører, at personer, der har drevet fritidsfiskeri før ikrafttrædelsen af omsætningsforbudet i saltvand (den 1. oktober 1998), kan opnå bierhvervsfiskerstatus, hvis de kan dokumentere i en periode på 12 sammenhængende måneder at have omsat for mere end 10.000 kr. Perioden for omsætningen skal ligge mellem den 1. januar 1996 og den 1. oktober 1998, hvor omsætningsforbudet trådte i kraft. Bestemmelsen medfører, at der i en række lokalområder, hvor der traditionelt har været drevet fritidsfiskeri, fortsat kan omsættes fisk. Bestemmelsen er især indført med henblik på at sikre opretholdelse af lokale fiskermiljøer, som i særlig grad er præget af fritidsfiskere. Dokumentationen for den hidtidige omsætning skal ske i form af de afregninger, der er indgivet til Fiskeridirektoratet vedrørende fangster, eller oplysninger om skatte- og momspligtige beløb vedrørende omsætning af fisk.

Ad nr. 5

Bestemmelsen ændres på to punkter. For det første nedsættes kravet til den procentvise andel af den samlede bruttoindkomst, som skal stamme fra bierhvervsfiskeriet, fra 10 til 5 pct. Dette betyder, at det bliver lettere at opretholde registreringen f.eks. i år med et dårligere fiskeri.

Bestemmelsen har endvidere til hensigt at lette muligheden for bierhvervsfiskere, der er folkepensionister, til at bevare registreringen. Bestemmelsen vedrører det krav, som stilles til indtægter fra bierhvervsfiskeri, således at de personer, der er registreret efter bestemmelserne i § 17, stk.1, nr. 2-4, og stk. 2, kan opretholde registreringen. Ændringsforslaget indebærer, at der ved beregningen af indtægter ses bort fra indtægt fra folkepension for personer, der, indtil de opnåede retten til folkepension, var registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere. Bestemmelsen svarer herved til en tilsvarende mulighed i forbindelse med beregningen af erhvervsfiskerindkomsten, jf. lovforslagets § 14, stk. 3.

Ad nr. 6

Ændringsforslaget letter muligheden for at opretholde registreringen som bierhvervsfisker. Forslagets stk. 5 betyder, at bierhvervsfiskere, som i et indkomstår ikke har haft indtægter fra bierhvervsfiskeriet på de 5 pct. af bruttoindkomsten, som er foreskrevet i § 17, stk. 4, som betingelse for at opretholde registreringen, kan opnå tilladelse til at opretholde registreringen alligevel, hvis de kan dokumentere, at de i 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 5 år har opfyldt indtægtskravet i stk. 4. Registrerede bierhvervsfiskere opnår således en mulighed for at bevare registreringen, hvis fiskeriet i et år har været mindre gunstigt end i tidligere år på grund af vejrlig eller lignende. Der kan opnås tilladelse til genregistrering på grundlag af indtægten i en periode, hvor de pågældende var registrerede som erhvervs- eller bierhvervsfiskere.

Det fremgår af ændringsforslagets stk. 6, at tilladelsen til at opretholde registreringen efter stk. 5, bortfalder, hvis bierhvervsfiskeren ikke efterfølgende kan dokumentere, at den pågældende i den efterfølgende 12-måneders-periode har haft indtægter fra fiskeriet, som opfylder kravet i stk. 4. På samme måde, som det gælder for erhvervsfiskere, jf. lovforslagets § 15, vil bierhvervsfiskere kun én gang i en 5-års-periode kunne opnå tilladelse efter stk. 5.

Ad nr. 7

Ændringsforslaget til § 19, stk. 3, udvider de hensyn, som det nævn, der behandler ansøgninger fra fritidsfiskere om registrering som bierhvervsfiskere, skal lægge vægt på. Som et supplerende hensyn indgår nu specifikt hensynet til et alsidigt havnemiljø. Dette kan være relevant på landingspladser, hvor erhvervsfiskeriet er i tilbagegang, men hvor der stadig er grundlag for, at bierhvervsfiskere kan opretholde et fiskeri på et niveau, der kan præge lokalmiljøet. Indførelsen af et supplende hensyn, som skal tillægges vægt i behandlingen af ansøgningerne, indebærer mulighed for øget imødekommenhed over for ansøgninger.

Nævnet har hidtil holdt møde én gang om året. Det er hensigten fra 2000 og indtil videre at indkalde nævnet to gange årligt.

Til nr. 8

Ændringen betyder, at det i forbindelse med inddragelse af en fiskeritilladelse på grund af grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår kan meddeles indehaveren af tilladelsen, at denne ikke kan få udstedt tilladelse i en periode på indtil 1 år. Dette er en nedsættelse af den periode, hvori en tilladelse i dag kan inddrages, fra 5 år til 1 år.

Det er fortsat af stor betydning, at lovgivningen giver mulighed for inddragelse af tilladelser. Perioden, i hvilken en tilladelse kan inddrages, kan dog, uden at formålet med bestemmelsen forspildes, være kortere end 5 år. Der er samtidig lagt vægt på, at perioden ikke bliver så kort, at anvendelsen af bestemmelsen bliver uden betydning. Det er vigtigt, at der ikke i noget fiskeri vil kunne spekuleres i, at en tilladelsesinddragelse kan blive så kort, at den kun får meget lidt betydning i forhold til de hensyn, der skal varetages. Den præventive effekt af tilladelsesinddragelsen skal opretholdes. Desuden bør der være mulighed for at skærpe reaktionen i gentagelsestilfælde. Perioden skal desuden være så lang, at den f.eks. ikke blot kan komme til at falde sammen med et stop for et fiskeri, hvor den enkelte fisker alligevel skulle ligge stille.

Ved afgørelsen af den periode, tilladelsen inddrages, foretages en vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på grovheden af overtrædelsen og forholdene i de fiskerier, tilladelsen vedrører. Det indgår i denne vurdering, at inddragelsesperioden bør stå i rimeligt forhold til det fiskeri, der faktisk ville kunne udøves i den pågældende periode. Der kan således tages hensyn til, hvor lang tid fartøjet i praksis vil være afskåret fra at drive det pågældende fiskeri.

I en situation, hvor et fiskeri står umiddelbart foran et stop, kan det medføre, at tilladelsen til at drive fiskeriet inddrages for en periode, der rækker ind i den periode, hvor fiskeriet vil kunne forudses at være genåbnet. Herved vil den pågældende også i praksis være afskåret fra at drive fiskeriet i samme periode som andre fiskere, der får inddraget tilladelsen på et tidspunkt, hvor der er almindelig aktivitet i fiskeriet.

Til nr. 9

Ændringen er alene af sproglig karakter med henblik på at tydeliggøre bestemmelsens indhold.

Til nr. 10

Ved ændringsforslaget tilføjes specifikt til lovteksten, at ministeren kan stille vilkår om, at tilladelsen til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri bortfalder, hvis fartøjet overdrages, eller hvis fartøjets ejer ophører med at benytte dette til erhvervsmæssigt fiskeri. Det er hensigten at benytte bestemmelsen i forbindelse med udstedelse af tilladelse til bierhvervsfiskeri.

Denne specifikke hjemmel til at fastsætte vilkår for tilladelser, som i øvrigt ville kunne fastsættes i medfør af § 38, stk. 2, medtages i lovteksten for at præcisere, at også denne mulighed står åben. Muligheden vil bl.a. kunne benyttes i forbindelse med registrering af bierhvervsfiskere, der ikke tidligere har været erhvervsfiskere, og som derfor ikke ejer et fartøj, det er tilladt at anvende til erhvervsmæssigt fiskeri.

Det er hensigten i forbindelse med den lempelse af adgangen til at opnå status som bierhvervsfisker, der fremgår af lovforslaget og af ændringsforslagene herom, at udstede regler, der muliggør, at personer, der opnår status som bierhvervsfiskere, fremover samtidig får mulighed for at opnå tilladelse til at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt fiskeri. Det vil typisk være et fartøj, som den pågældende har benyttet til et hidtidigt fritidsfiskeri. For de pågældende er muligheden for at benytte tilladelsen til bierhvervsfiskeri knyttet til, at de pågældende fortsat kan benytte dette fartøj. Da bierhvervsfiskeri er erhvervsfiskeri, kræves kapacitetstilladelse til fartøjet i henhold til § 38. Hidtil har sådanne tilladelser været vanskelige at opnå med baggrund i den stramme kapacitetsstyring af flåden.

I det omfang der udstedes regler, som muliggør, at nyregistrerede bierhvervsfiskere som en undtagelse får mulighed for at benytte et fartøj uden at skulle opfylde de til enhver tid gældende betingelser for at opnå kapacitetstilladelse, f.eks. krav om, at tilladelse kun kan opnås på grundlag af fartøjsudskiftning, vil tilladelserne være helt personligt knyttet til de pågældende bierhvervsfiskere. Det vil sige, at hvis fartøj overdrages eller benyttes af andre, bortfalder tilladelsen til at bruge fartøjet til erhvervsmæsssigt fiskeri. Dette vil også indebære, at hvis en bierhvervsfisker ophører med sit bierhvervsfiskeri, kan fartøjet ikke overdrages til andre og dermed bevare status som et fartøj med kapacitetstilladelse. Det er heller ikke hensigten, at den pågældende skal kunne benytte fartøjet til udskiftning med et andet fartøj med henblik på, at dette opnår kapacitetstilladelse.

Til nr. 11

Som hidtil vil personer under 18 år og personer, der har ret til folkepension, være undtaget fra forpligtelsen til at betale lystfiskertegn. Med ændringen ophæves alene den specifikke henvisning til 67 år som aldersgrænse under hensyn til, at lovforslag nr. L 176, som er fremsat af socialministeren, nedsætter folkepensionsalderen til 65 år for personer, der efter den 1. juli 1999 fylder 60 år. Ændringen indebærer således, at undtagelsen fra kravet om lystfiskertegn herefter knytter sig til retten til at oppebære folkepension og ikke til en bestemt alder, hvorved fiskeriloven forberedes til ændringer af de gældende regler om folkepension.

Ændringen vil betyde et provenutab ved en nedsættelse af folkepensionsalderen, som dog ikke kan opgøres med sikkerhed. Til modvægt imod dette samt til udligning af forventede prisstigninger forhøjes prisen for lystfiskertegnet fra 1. juli 2004, jf. bemærkningerne under nr. 12.

Provenuet fra indbetalingerne anvendes til finansiering af den statslige fiskeplejeindsats.

Til nr. 12

Ændringen indebærer, at prisen for lystfiskertegnet for 12 måneder med virkning fra den 1. juli 2004 sættes op med en fjerdedel. Prisen for uge- og dagkort forhøjes med noget mindre end en fjerdedel, da der er taget hensyn til, at der fortsat opereres med runde tal. Dette betyder konkret, at prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder stiger fra 100 kr. til 125 kr., for lystfiskertegn af 1 uges varighed stiger prisen fra 75 kr. til 90 kr., og endelig stiger prisen for et dagkort fra 25 til 30 kr.

Begrundelsen for, at prisen for lystfiskertegnet øges med virkning fra 1. juli 2004, er, at pensionsalderen forventes nedsat fra dette tidspunkt, jf. socialministerens lovforslag herom. Dette betyder, at der kommer færre indtægter fra lystfiskertegnet, da personer under 18 år og over den alder, hvor pågældende har ret til at oppebære folkepension, ikke skal betale lystfiskertegn, jf. § 54 og det til bestemmelsen fremsatte ændringsforslag nr. 11. Det vides ikke, hvor mange personer der i dag betaler fisketegn, som er i den berørte aldersgruppe, men den foreslåede prisstigning i 2004 vil under alle omstændigheder være rimelig, når henses både til provenutabet og en naturlig prisudvikling.

Til nr. 13

Ændringsforslaget muliggør, at også bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen om bundgarnspladser.

Udvidelsen af muligheden for, at også bierhvervsfiskere kan deltage i lodtrækningen, tager sigte på, at nogle erhvervsfiskere kan have ønske om at nedtrappe til bierhvervsfiskeri. I den situation bør de pågældende have mulighed til at fortsætte fiskeriet på de bundgarnspladser, de tidligere har benyttet som erhvervsfiskere, da muligheden for at drive et bierhvervsfiskeri med rimelige indtjeningsmuligheder kan være afhængig heraf.

Bierhvervsfiskeri skal drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp, jf. lovforslagets § 18. Bestemmelsen vedrører selve fiskeriaktiviteten. Dette betyder, at det vil blive accepteret i forbindelse med etablering m.v. af bundgarnspladser, at der anvendes hjælp til selve nedramningen af pæle, på samme måde som der gerne må anvendes hjælp til at sejle den båd, hvorfra fiskeriet foregår.

Til nr. 14

Efter bestemmelsen fastsætter ministeren nærmere regler for tildelingen af bundgarnspladserne, herunder om, at tildelingen foregår ved lodtrækning. Lodtrækning om bundgarnspladser finder sted, når flere fiskere ønsker fortrinsret til samme plads. Ændringen af stk. 2 medfører, at det fremgår direkte af lovteksten, at ministeren bl.a. kan begrænse adgangen til at deltage i lodtrækningen for bierhvervsfiskere til de pladser, som de pågældende har benyttet tidligere, samt at den periode, der erhverves fortrinsret til, kan være kortere for bierhvervsfiskere end for erhvervsfiskere.

Til nr. 15

Der er tale om en berigtigelse, idet der i lovforslaget fejlagtigt er henvist til stk. 1.

Til nr. 16

Der er med ændringen tale om en rettelse af henvisningen til retsplejelovens regler om beslaglæggelse, idet disse regler er blevet indsat i et nyt kapitel i retsplejeloven i forbindelse med vedtagelsen af en ændringslov til retsplejeloven, jf. L 41, som vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. april 1999. Der er alene tale om en teknisk ændring.

Erling Christensen (S) Hugo Sørensen (S) Erik Mortensen (S) Margot Torp (S) Jørn Jespersen (SF) fmd. Malene Vestergård (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Vibeke Peschardt (RV) Keld Albrechtsen (EL) Christian Mejdahl (V) Jens Kirk (V) Mariann Fischer Boel (V) Peter Hansen-Nord (V) Lene Espersen (KF) nfmd. Henning Grove (KF) Christian H. Hansen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.