Legislator Case Law & Legislation
199814L00361 DK

Betænkning over Forslag til lov om forsikringsmæglervirksomhed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 105 Valid

§ 26, stk. 5, nr. 8, giver hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af statsrevisorernes og Rigsrevisionens arbejde. Baggrunden for den hidtidige praksis er statsrevisorernes og Rigsrevisionens rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag, der vedrører tilsynet med, at forsikringsmæglervirksomhed drives i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, samt at sagen har en direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer i deres egenskab som nævnt i stk. 2 og 3.

Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives, skal Finanstilsynet foretage en afvejning af f.eks. kundens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et væsentlighedskriterium i tilsynets skøn.

Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning af, hvilken del af sagen der vedrører den pågældende. Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen kan afgrænses.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op vedrørende en forsikringsmæglervirksomheds overholdelse af god forsikringsmæglerskik, og hvor klageren ikke tillægges en eller flere partsbeføjelser, vil tilsynet holde klageren underrettet om sagens eventuelle videre forløb, i det omfang tavshedspligten giver mulighed herfor.

Finanstilsynets afslag på at tage en sag op efter lovens § 12, stk. 1, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 30, stk. 1. Det samme gælder, for så vidt angår tilsynets afgørelser om tildeling af partsbeføjelser.

Til nr. 6

Med tilføjelsen til stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at personer og virksomheder, der har indgået aftale med et eller flere bestemte forsikringsselskaber om at afsætte selskabets forsikringsprodukter, skriftligt skal oplyse kunden om den provision eller andet vederlag, forsikringskontrakten udløser til formidleren. En sådan oplysning vil sætte kunden i stand til at foretage en sammenligning af forskellige forsikringstilbud.

I det foreslåede stk. 1, 2. pkt., præciseres, at denne pligt dog ikke påhviler de ansatte i forsikringsselskabet eller ansatte i selskaber, der er koncernforbundne med forsikringsselskabet, samt ansatte i selskaber, der har samarbejdsaftaler med forsikringsselskabet om formidling af forsikringer. Sådanne personer har som udgangspunkt en anden aflønningsform.

Til nr. 7 og 8

For at give det rådgivende udvalg tid til at forberede sig foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Det foreslås, at § 21, stk. 4, om det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglerforhold træder i kraft den 1. maj 1999.

Til nr. 9-11

Ændringerne foretages som en konsekvens af det foreslåede ændrede ikrafttrædelsestidspunkt for loven. Samtidig indsættes den faktiske dato for lovforslagets fremsættelse.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Betænkning over lovforslag 1998 105 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 25. marts 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om forsikringsmæglervirksomhed

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Centralforeningen For Danske Assurandører,

Dansk Industri,

Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,

Forsikringsmæglernes Brancheforening,

Gerling Danmark A/S,

Nielsen, Poul, Humlebæk og

Winterthur International.

Der er af økonomiministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-11 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-5 og 7-11 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-11 stillede ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 1 ved 2. behandling.

Et sjette mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af økonomiministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og EL)

Til § 13

1) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. En forsikringsmægler må uanset stk. 3 ikke modtage provision fra forsikringsselskabet i forbindelse med offentligt udbud.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 16

2) I stk. 2 udgår ordene »de ham«.

Til § 21

3) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed. «

Til § 26

4) Stk. 5, nr. 8, affattes således

»8) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.«

Til § 27

5) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Endelig kan Finanstilsynet, når tilsynet tager en sag op vedrørende god forsikringsmæglerskik, jf. § 12, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges, for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et flertal (S, CD, RV, EL og KRF)

Til § 31

6) I stk. 1 indsættes efter »består«: »samt skriftligt oplyse om størrelsen af den provision eller andet vederlag, som er knyttet til det tilbud fra forsikringsselskabet, som forelægges kunden. Dette gælder dog ikke personer, der som ansatte foretager direkte salg for forsikringsselskabet eller ansatte i selskaber tilhørende samme koncern som forsikringsselskabet eller ansatte i selskaber, som gennem samarbejdsaftaler mellem forsikringsselskabet og disse selskaber formidler forsikringer for forsikringsselskabet« .

Af økonomiministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 33

7) I stk. 1 ændres »1. oktober 1999« til: »1. januar 2000 «.

8) I stk. 2 ændres »1. marts« til: »1. maj«.

Til § 34

9) I stk. 1 ændres »1. januar« til: »1. april«.

10) I stk. 2 ændres »ved lovforslagets fremsættelse« til: »den 25. november 1998 « og »1. januar« til: »1. april«.

11) I stk. 4 ændres »1. oktober 2000« til: »1. januar 2001 «.

Bemærkninger

Til nr. 1

I det foreslåede stk. 4 fastsættes, at en forsikringsmægler ikke må modtage provision fra de tilbudsgivende forsikringsselskaber, når den potentielle forsikringstager er en offentlig myndighed, der i henhold til EU-tjenesteydelsesdirektivet skal foretage offentligt eller begrænset udbud af opgaven, jf. bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb af tjenesteydelser i De Europæiske Fællesskaber. Klagenævnet for Udbud har i en konkret sag udtalt, at det i mangel af præcis aftale om, hvem det påhvilede at honorere forsikringsmægleren, fandtes bedst stemmende med almindelige principper for udbud, at honoreringen af mægleren var sket direkte fra den offentlige udbyder og ikke fra forsikringsselskabet. Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 fastslår dette princip.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 3

Der er tale om en sproglig ændring, der fremhæver udvalgets rådgivende funktion, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 21, stk. 3.

Til nr. 4

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →