Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Bilag

Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå (fortroligt bilag udeladt)

Spørgsmål nr. 1

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 6 måneder og derover?

Svar

Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet om, hvorvidt en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation, jf. cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997 om dansk indfødsret ved naturalisation.

Indfødsretskontoret har som bekendt i efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.

Denne registrering vil i sagens natur alene omfatte oplysninger, der er relevante for sagernes behandling. Der henvises i den forbindelse til indfødsretslovens § 12, stk. 3, der lyder således

Ȥ 12. ......

Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndighederne og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.« (Fremhævet her).

Det vil derfor ikke fremover være muligt ved hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe oplysninger om, hvilke numre på lovforslaget, der inden for de sidste 6 år i en samlet periode på 6 måneder og derover har modtaget arbejdsløshedsdagpenge.

Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).

Spørgsmål nr. 2

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år modtaget sociale ydelser i en samlet periode på 6 måneder og derover?

Svar

Som Justitsministeriet oplyste den 9. november 1998 ved besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2), er spørgsmålet om, hvorvidt en ansøger modtager eller har modtaget sociale ydelser, som udgangs-punkt uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation. Det er således alene tilbagebetalingspligtige ydelser, der endnu ikke er tilbagebetalt, som har relevans ved behandlingen af sagerne, jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5.

Indfødsretskontoret har som bekendt i efteråret 1998 indført et nyt edb-sagsbehandlingssystem. Det betyder, at de oplysninger, som Justitsministeriet skal bruge for at afgøre, om en ansøger kan få dansk indfødsret i overensstemmelse med de retningslinier, som Folketinget har fastsat for naturalisation, nu bliver registreret i sagsbehandlingssystemet.

Det er i sagens natur alene oplysninger, der er relevante for sagernes behandling, som registreres, jf. indfødsretslovens § 12, stk. 3.

Det vil derfor ikke fremover være muligt ved hjælp af edb-sagsbehandlingssystemet at fremskaffe fyldestgørende oplysninger om, hvilke numre på lovforslaget, der inden for de sidste 6 år i en samlet periode på 6 måneder og derover har modtaget sociale ydelser.

Justitsministeriet kan i øvrigt henholde sig til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Indfødsretsudvalg vedrørende forslag til lov om indfødsrets meddelelse (L 39 - bilag 2).

Spørgsmål nr. 3

Hvilke numre har inden for de sidste 6 år haft gæld til det offentlige og på hvilken størrelse samt med hvilken afdragsordning og er denne blevet overholdt?

Svar

Det er normalt en betingelse for at erhverve dansk indfødsret ved naturalisation, at ansøgeren ikke har gæld til det offentlige vedrørende offentlig hjælp eller skatter og afgifter. Hvis ansøgeren har gæld af denne karakter, skal den pågældende som udgangspunkt have overholdt en betalingsordning, hvorved gælden er nedbragt, for at få dansk indfødsret, jf. naturalisationscirkulærets kapitel 5 og 6.

Hvis gælden er mindre end 25.000 kr., stilles der efter retningslinierne som udgangspunkt krav om, at en betalingsordning skal være overholdt i mindst 12 måneder. Er gælden på 25.000 kr. eller derover, skal betalingsordningen være overholdt i mindst 18 måneder. Ansøgninger fra personer, hvis restancer til det offentlige sammenlagt overstiger 50.000 kr., forelægges efter retningslinierne altid for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Under lovforslagets forberedelse har Justitsministeriet opgjort, hvilke af de ansøgere, som er optaget på lovforslaget, der har gæld til det offentlige vedrørende offentlig hjælp eller skatter og afgifter. De pågældendes numre på lovforslaget fremgår af vedlagte bilag. Disse ansøgere er optaget på lovforslaget i overensstemmelse med retningslinierne i naturalisationscirkulæret.

Som følge af det nye edb-sagsbehandlingssystem vil Justitsministeriet fremover søge at besvare spørgsmålet ved at indhente oplysninger fra Det Centrale Fordringsregister.

Spørgsmål nr. 4

Hvilke numre er henholdsvis dømt og eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande?

Svar

Justitsministeriet modtager normalt kun oplysninger om, hvorvidt ansøgere om dansk indfødsret er dømt eller eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande, hvis oplysningerne er registreret i Det centrale Kriminalregister.

Justitsministeriet har ikke fra Kriminalregisteret modtaget oplysninger om, at nogen af de personer, der er medtaget på lovforslaget, er dømt eller eftersøgt for straffelovsovertrædelser i deres hjemlande.

Hvis der foreligger oplysninger om, at en ansøger er eftersøgt for straffelovsovertrædelser i hjemlandet, vil Justitsministeriet kun medtage den pågældende på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, efter at sagen har været forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg.

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 25. marts 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Disse spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af justitsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren og de under nr. 4 og 6 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker, at det er utilfredsstillende, at det ikke længere er muligt at få en oversigt over de personer på lovforslaget, som i kortere eller længere tid har modtaget enten arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser eller begge dele.

Justitsministeren har, jf. det optrykte bilag, svaret, at det er uden betydning for behandlingen af ansøgninger om naturalisation, om en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sociale ydelser.

Det er muligt, at det er uden betydning for ministeren og regeringen, og det er muligt, at det er uden betydning for flertallet i Folketinget, som groft sagt er klar til at give statsborgerskab til hvem som helst, men det er bestemt ikke uden betydning for Fremskridtspartiet.

Tværtimod er det af afgørende betydning for Fremskridtspartiet at få et så fyldigt grundlag som muligt, når det skal vurderes, om ansøgerne er værdige og efter Fremskridtspartiets opfattelse berettiget til at opnå dansk statsborgerskab.

Det burde være en selvfølge for alle Folketingets partier at sikre sig så fyldigt et grundlag som muligt. Dansk statsborgerskab er ikke bare noget, som skal tildeles i flæng, men skal kun tildeles efter nøje overvejelse i hvert enkelt tilfælde.

Fremskridtspartiet skal beklage udviklingen. Dette gælder både udviklingen i antallet, der opnår dansk statsborgerskab, og grundlaget, det sker på.

Fremskridtspartiet mener ikke, at der skal gives statsborgerskab til udlændinge, som ikke har været i stand til at vise, at de kan forsørge sig selv. Fremskridtspartiet har ved tidligere behandlinger af forslag om tildeling af dansk statsborgerskab stillet ændringsforslag om, at udlændinge, som ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal udgå af lovforslaget. Denne mulighed eksisterer desværre ikke længere. Det betyder samtidig, at Fremskridtspartiet indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, da vi ikke har sikkerhed for, om ansøgerne er i stand til at forsørge sig selv.

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (DF)

1) Nr. 8, 20, 30, 42, 54, 92, 128, 134, 135, 159, 163, 188, 197, 226, 230, 233, 239, 266, 283, 289, 296, 357, 387, 403, 440, 441, 452, 459, 461, 468, 487, 499, 518, 535, 542, 563, 573, 575, 606, 608, 615, 624, 654, 656, 709, 736, 809, 810, 835, 860, 864, 881, 888, 894, 927, 1029, 1039, 1045, 1047, 1056, 1061, 1135, 1146, 1157, 1178, 1201, 1337, 1385, 1525 og 1539 udgår.

2) Nr. 10, 51, 91, 199, 227, 232, 234, 242, 250, 251, 316, 396, 419, 447, 453, 454, 458, 493, 524, 526, 574, 593, 596, 617, 629, 722, 766, 789, 812, 870, 879, 880, 922, 962, 965, 974, 1024, 1085, 1155, 1180, 1185, 1238, 1284, 1302, 1326, 1432, 1438, 1484, 1490, 1506, 1549, 1575 og 1589 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

3) Nr. 25, 69, 103, 136, 169, 361, 549, 558, 577, 579, 581, 652, 741, 754, 824, 833, 1031, 1064, 1088, 1281 og 1608 udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF og FP)

4) Nr. 81, 171, 285, 484, 509, 545, 847, 981, 982, 1095, 1240, 1265 og 1444 udgår.

Til § 2

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (DF)

5) Nr. 1647, 1700, 1816, 1916, 1935, 1948, 2036, 2064, 2070, 2076, 2078, 2121, 2155, 2157 og 2162 udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF og FP)

6) Nr. 1648 og 1853 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

7) Nr. 1713, 2011, 2024 og 2134 udgår.

Af et mindretal (FP), tiltrådt af et mindretal (DF)

8) Nr. 1793, 1828, 1894, 1934, 1986, 2023, 2039 og 2062 udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der har restancer til det offentlige vedrørende skatter og afgifter eller offentlig hjælp. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.

I det hele taget bør reglerne på dette område præciseres i forhold til den hidtidige regel, der lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen skyldes forhold, »der ikke kan lægges ansøgeren til last«.

Ændringsforslagene skal ses som et forsigtigt, første skridt i retning af indførelse af ordninger på dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte statsborgerskaber.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.

Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til en snæver kreds af mennesker, der hævet over al tvivl bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Ét af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.

De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accellererende indvandring og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og voksende befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes nogle væsentlige stramninger. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til et befolkningsflertal. Vedtagelsen af disse ændringsforslag vil sammen med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.

Der er tale om, at 85 personer ikke lever op til dette krav.

Til nr. 2 og 8

Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt straffeloven eller særlovgivningen, efter Fremskridtspartiets opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.

For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love, her ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.

Til nr. 3 og 7

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 4 og 6

De personer, der er anført under de nævnte numre, er alle straffet på en sådan måde og for en sådan kriminalitet, at de ikke efter forslagsstillernes opfattelse bør tildeles indfødsret.

Dorte Bennedsen (S) fmd. Lars Kramer Mikkelsen (S) Jens Peter Vernersen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Lotte Bundsgaard (S) Pernille Frahm (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Svend Aage Jensby (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) John Vinther (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tom Behnke (FP) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget