Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Revision, skoleydelse og specialundervisning)
Statutory Text (1 Articles)
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 16. marts 1999
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (Revision, skoleydelse og specialundervisning)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) støtter, at erhvervsgrunduddannelsesordningen gøres permanent, da den er et vigtigt supplement til det eksisterende uddannelsessystem især i forhold til mindre bogligt stærke elever. Mindretallet er dog skeptisk over for, at skoleydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det betyder konkret en økonomisk forringelse for erhvervsgrunduddannelseselever det kommende år på grund af finanslovaftalen mellem regeringen og de borgerlige partier. Samtidig er SF betænkelig ved tendensen til, at diverse ydelser i forbindelse med uddannelse skæres ned med henvisning til, at andre uddannelsers ydelse er lave, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål 6.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Peder Sass (S) Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Ellen Kristensen (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Christian H. Hansen (DF) Tove Videbæk (KRF)
Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.