Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v.

Bilag

En henvendelse til udvalget samt ministerens svar på spørgsmål 10 og 17

Finansrådets henvendelse af 20. januar 1999

Lovforslag nr. L 129 om ændring af betalingskortloven

Finansrådet skal hermed kommentere det forslag, som har været fremført fra benzinselskabet OK og Oliebranchens Fællesrepræsentation om en ændring af afgrænsningen mellem fysisk og ikke-fysisk handel i ovennævnte lovforslag.

Kritikken mod afgrænsningen går på, at lovforslaget åbner mulighed for en forskelsbehandling mellem automat- og butiksbetaling på benzinmarkedet, og at de betalingsautomater, der anvendes af benzinselskabet OK, er introduceret for mange år siden.

Finansrådet har i sit høringssvar peget på, at det ville have været ønskeligt med en hurtigere liberalisering af mulighederne for at tage gebyr af betalingsmodtager, og at det ikke ville være holdbart i længden at opretholde en sondring mellem et reguleret området og et liberaliseret område.

Selvom et væsentligt element har været at fjerne hindringer for udvikling af betalingsløsninger ved fjernsalg, herunder betalinger på Internettet, afspejler lovforslagets afgrænsning et bredere ønske om at skabe grundlag for udvikling af betalingssystemerne samtidig med, at betalingskortlovens § 20 opretholdes for den traditionelle brug af betalingskort.

I den af erhvervsministeren nedsatte arbejdsgruppe var der fuld enighed om den afgrænsning, som er indeholdt i lovforslaget. Dette fremgår også af høringssvaret fra Dansk Handel & Service, som er fuldt opmærksom på, at den foreslåede løsning medfører, at et større område end internethandel undtages fra den gældende regulering i betalingskortlovens § 20, men som finder, at den foreslåede løsning bedst imødegår problemerne med afgrænsning.

Lovforslagets afgrænsning åbner for, at igangværende og kommende udvikling af betalingsløsninger i samarbejde med mobiltelefonselskaber og med de store broselskaber, lufthavne m.v. vil kunne fortsætte, uden at det er nødvendigt at afvente den fuldstændige liberalisering, som der med revisionsklausulen lægges op til inden for tre år.

Af henvendelsen fra benzinselskaberne kunne man få det indtryk, at en liberalisering umiddelbart ville medføre gebyrer for alle ikke-fysiske betalinger. Dette forudsætter imidlertid, at der aftales et sådant gebyr mellem indløser og betalingsmodtager. Finansrådet kan oplyse, at PBS ikke har aktuelle planer om at betinge sig gebyr af de ubetjente benzinautomater, som blev opstillet for flere år siden, og som ikke kræver nyudvikling. Spørgsmålet om gebyr for sådanne automater vil først blive aktuelt ved den bebudede gennemførelse af den fuldstændige liberalisering.

Den foreslåede afgrænsning mellem fysisk og ikke-fysisk handel må således ses i sammenhæng med den påtænkte revision inden for tre år, og den er udtryk for en nøje politisk afvejning.

Spørgsmål 10

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. januar 1999 fra Finansrådet, jf. L 129 bilag 15.

Svar på spørgsmål 10

Finansrådet kommenterer den kritik, som benzinselskabet OK og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsat vedrørende sondringen mellem fysisk og ikke-fysisk handel.

Som der er peget på i Finansrådets henvendelse, er hensigten med lovforslaget at skabe et bredere grundlag for udviklingen af betalingssystemer, samtidig med at betalingskortlovens § 20 opretholdes i forhold til den traditionelle brug af betalingskort. Den sondring mellem fysisk og ikke-fysisk handel, som lovforslaget lægger op til, samt de problemer dette kan give, har været indgående drøftet i forbindelse med lovforslagets tilblivelse.

Som anført i mit svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål 3 har der blandt forhandlingsparterne været en bred accept af den foreslåede løsning. Ligeledes er det vigtigt at fremhæve, at sondringen mellem fysisk og ikke-fysisk handel skal ses i sammenhæng med, at § 20 skal revideres senest d. 1. november 2001.

Jeg har noteret mig, at Finansrådet tilkendegiver, at ændringen af § 20 ikke umiddelbart indebærer gebyrer for alle ikke-fysiske betalinger, og at PBS ikke har aktuelle planer om, at opkræve gebyrer af de transaktioner, som finder sted ved ubetjente benzinautomater. Dette finder jeg både positivt og konstruktivt i forhold til en fornuftig gennemførelse af lovforslaget og intentionerne bag lovforslaget. Gebyrpålæggelse må forventes primært at finde sted i forbindelse med nyudvikling af betalingsløsninger.

Spørgsmål 17

Ministeren bedes kommentere Peter Vesterdorfs udtalelser i vedlagte artikel om Konkurrencerådets sagsbehandlingstid og sammenholde disse med ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 13 og 14, jf. L 129 - bilag 28.

Svar på spørgsmål 17

Om den pågældende artikel skal jeg for det første bemærke, at det fremsatte lovforslag om ændring af betalingskortloven ikke berører konkurrenceloven eller indskrænker Konkurrencerådets kompetence i forhold til i dag.

Det skyldes, at det marked Konkurrencestyrelsen får tilsyn med, er et helt nyt marked. Der har ikke før været mulighed for at opkræve gebyr for betalingstransaktioner med betalingskort i den ikke-fysiske handel.

På dette nye marked har Dankortsystemet allerede en dominerende stilling, og det vigtigste for mig har derfor været i denne helt specielle overgangssituation at sikre en hurtig, men samtidig ansvarlig, administration af indgrebsbeføjelserne i forslaget. Jeg lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at forretningerne og forbrugerne fra lovens ikrafttræden med det samme er sikret mod urimeligt høje gebyrer.

Som det tidligere er oplyst, vil der normalt gå en måned, undertiden længere, fra det tidspunkt, hvor de relevante oplysninger for en sags afgørelse foreligger, til det tidspunkt, hvor Konkurrencerådet træffer afgørelse i sagen.

De særlige indgrebsbeføjelser på betalingskortområdet i lovforslaget om ændring af betalingskortloven er derfor af tidsmæssige grunde indtil videre lagt hos Konkurrencestyrelsen.

På lidt længere sigt, når der ikke længere er behov for den særlige regulering af området, vil betalingsområdet være undergivet den almindelige konkurrencelov og dermed Konkurrencerådets kompetence på linie med andre erhvervsområder.

At det er Konkurrencestyrelsen og ikke Konkurrencerådet, som administrerer indgrebsbeføjelserne i forslaget, berører som tidligere nævnt ikke virksomhedernes retssikkerhed. Konkurrencestyrelsens afgørelser kan ifølge lovforslaget indbringes for Konkurrenceankenævnet og herefter for domstolene på fuldstændig samme måde, som det er tilfældet med Konkurrencerådets afgørelser.

I forbindelse med administrationen af konkurrenceloven er det i øvrigt misvisende at betegne Konkurrencerådet som en domstol og Konkurrencestyrelsen som en slags anklagemyndighed. Konkurrencerådet er en kollegial forvaltningsmyndighed, hvis sekretariatsopgaver varetages af Konkurrencestyrelsen.

Hvad Peter Vesterdorfs udtalelser angår, skal jeg blot bemærke, at det naturligvis er op til Konkurrencerådet selv at bestemme, hvor ofte rådet skal holde møde.

I praksis har det imidlertid vist sig, at det ikke er usædvanligt, at punkter på dagsordenen udskydes til et efterfølgende rådsmøde, alene fordi rådet ikke har haft tid til at behandle sagerne på det pågældende rådsmøde. Der har ikke under den nuværende konkurrencelov været afholdt ekstraordinære rådsmøder til behandling af disse sager.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. marts 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v.

(Opkrævning af gebyr for betalingstransaktioner i den ikkefysiske handel, regler om Konkurrencestyrelsens mulighed for at gribe ind over for urimelige priser og avancer, revisionsklausul, hvorefter § 20 i efteråret 2001 skal tages op til revision)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En henvendelse og erhvervsministerens svar på spørgsmål 10 og 17 er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Finansrådet,

Forbrugerrådet,

OK a.m.b.a. og

Håndværksrådet.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dette mindretal ser gerne, at der skabes basis for en udvikling af internethandel og andre nye handelsformer i Danmark. Mindretallet mener, at lovforslaget ud over at indeholde en åbning for brugen af betalingskort på Internettet desværre også indeholder nogle problemer. Da der under behandlingen af lovforslaget ikke har vist sig opbakning til at tage højde for disse problemer blandt et flertal af partier, har mindretallet ikke set det formålstjenligt at stille ændringsforslag.

Lovforslagets intentioner om at skabe fri konkurrence på betalingskortområdet kan mindretallet ikke tilslutte sig. Dankortets udbredelse har for forbrugerne gjort det enkelt at bruge betalingskort. En øget konkurrence på betalingskortområdet vil ikke gøre nogen forskel med hensyn til at sikre brugen på Internettet, da dette blot kunne gøres ved en videreudvikling af dankortsystemet.

Mindretallet finder endvidere ikke, at lovforslaget sikrer en reelt fri konkurrence. Mindretallet mener ikke, at lovforslaget sikrer imod konkurrenceforvridning i detailhandelen og blandt servicefag og mellem små og store forretninger, hvis § 20 i betalingskortloven ophæves for fysisk handel ved en senere revision. Mindretallet mener ikke, at der i lovforslaget tages højde for, at der ikke senere kan opkræves forskellige gebyrer m.m. for store og små forretninger.

Mindretallet mener også, at afgrænsningen - som gør, at der vil kunne opkræves gebyr for betaling med betalingskort ved benzinautomater - medfører, at benzinautomatselskaberne svækkes konkurrencemæssigt.

Af ovennævnte grunde stemmer mindretallet imod lovforslaget.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF og CD)

Til § 1

Overalt i lovforslaget ændres »Konkurrencestyrelsen« til: »Konkurrencerådet « og »Konkurrencestyrelsens« til: »Konkurrencerådets «.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget medfører, at tilsyn og indgrebsbeføjelserne placeres hos Konkurrencerådet og ikke som foreslået hos Konkurrencestyrelsen.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det er vigtigt at fastholde Konkurrencerådet som den instans, der har tilsynsforpligtelsen og indgrebsbeføjelserne også på betalingskortområdet i lighed med reglerne i den generelle konkurrencelovgivning, frem for at placere dem hos Konkurrencestyrelsen.

Ved at placere kompetencen hos Konkurrencerådet bevares den unikke rollefordeling i opgavevaretagelsen mellem forberedelse af samt indstilling i sagerne og afgørelse af sagerne, hvor forberedelse og indstilling udføres af Konkurrencestyrelsen og afgørelser træffes af Konkurrencerådet - en rollefordeling, som i nogen grad kan sammenlignes med rollefordelingen mellem anklagemyndigheden og domstolene.

Hertil kommer det forhold, at Konkurrencerådet er et politisk uafhængigt råd sammensat af eksperter, mens Konkurrencestyrelsen er ministerielt styret og som følge deraf naturligt politisk afhængig.

Endvidere skal betalingskortområdet ikke ses som et særligt område eksempelvis på lige fod med energi- og teleområdet, hvor der findes sektorspecifikke konkurrencetilsyn, men vil derimod på lidt længere sigt, når betalingskortmarkedet er etableret, være underlagt den generelle konkurrencelovgivning, hvorfor en anderledes kompetenceplacering synes ubegrundet.

Endelig virker hovedargumentet for at placere tilsyn og indgrebsbeføjelse hos Konkurrencestyrelsen som noget overdrevet. Argumentet er, at der kan ske en hurtig indgriben over for urimelige priser på betalingskorttransaktioner. Men den faktiske tid, som det vil tage ekstra, når Konkurrencerådet har afgørelseskompetencen i sagerne, er yderst begrænset, da Konkurrencestyrelsen skal bruge nøjagtig den samme tid til grundig forberedelse og indstilling uanset placeringen af afgørelseskompetencen.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Christian Jensen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)