Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 11. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

(Ændrede beregningsregler for boligstøtte (BS 2000) og forenkling)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Boligselskabernes Landsforening,

Danmarks Lejerforeninger,

Dansk Handicap Forbund,

Det Sociale Kollegiebyggeselskab,

Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

Lejernes Landsorganisation,

Nyhuus, Jess, Skælskør,

Poulsen, Ole Winther, Frederiksberg,

Ældre Sagen og

Ældrerådet i Svendborg.

Der er af by- og boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

By- og boligministeren har over for udvalget tilkendegivet, at der i bekendtgørelse om opgørelse af formue efter den foreslåede § 8 a vil blive fastsat regler, hvorefter der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, samt fra godtgørelse for mén og ikkeøkonomisk skade.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af by- og boligministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at det er uforståeligt, at man vælger at beskære boligstøtten med så voldsomt et beløb, som vil blive følgen af dette forslag.

Beskæringerne vil ikke bare ramme folk med en høj indkomst eller pensionister med formue, det vil ramme alle, og det vil ramme hårdt på grupper med små indkomster. Dette fremgår direkte af by- og boligministerens egne besvarelser, som bekræfter de beregninger, der er lavet af en lang række brugergrupper.

Førtidspensionister og unge på SU vil blive tvunget ud i umulige økonomiske overvejelser. For den første gruppes vedkommende skal man være opmærksom på, at en del af disse ikke vil være i stand til at skaffe sig en ekstra indkomst af helbredsmæssige årsager. For den anden gruppes vedkommende ligger der fra regeringens side et massivt pres i retning af at færdiggøre uddannelserne på kortest mulig tid. Det vil ikke kunne lade sig gøre, når SU-modtagere skal ud at skaffe et job for at få råd til huslejen.

Den store udgift til boligydelse er en direkte følge af den politik, der i en årrække har været fremherskende i forhold til de ældre: Længst muligt i eget hjem. Dette har medført en nedprioritering af plejehjemsbyggeriet til fordel for opførelse af ældreboliger. Omkring 25 pct. af udgiftsvæksten siden 1989 kan henføres til boligydelse til ældreboliger, som efter ældreboligreformen (1987) og plejeboligreformen (1996) omfatter en del af de udgifter, der i gamle dage blev kaldt plejehjemsudgift. For at sikre pensionister økonomi til gode og sunde boliger og til adgang i ældreboliger, der ofte er af nyere dato og derfor ikke hører til i den billigste ende, har man prioriteret boligydelsen, så de havde råd. Der er overført midler fra Den Sociale Pensionsfond for at sikre økonomi til projektet, og der har været en indirekte besparelse at hente på andre fronter: Plejehjemsbyggeriet.

At argumentere med det stigende antal ældre fører jo direkte til spørgsmålet, om den logik skal overføres på andre områder: Har vi kun råd til folkeskolen, hvis der ikke er for mange børn, til hospitaler, hvis der ikke er for mange syge, eller til ministerpensioner, hvis der ikke er for mange ministre?

Den enkelte har ringe mulighed for at kompensere for, at man tilhører en stor gruppe.

Opfordringen til at tænke boligøkonomisk står i skrigende modsætning til de muligheder, boligmarkedet giver. Samtidig har regeringen indført en kvote for boligbyggeriet, der ligger på under det halve af, hvad der blev bygget i de sorteste år under den borgerlige regering.

Det hænger ganske simpelt ikke sammen og kan kun forstås ud fra forklaringen, at politikken på området lægges i Finansministeriet og ikke i By- og Boligministeriet, hvor man må forvente, at embedsmænd og minister har indblik i de faktiske forhold på området.

Et andet mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) mener, at reformforslaget af boligstøtten fremstår så asocialt og med så stor social slagside, at følgerne af forslaget vil medføre alvorlige konsekvenser for de svageste grupper i samfundet. Her tænkes især på pensionisterne, de enlige forsørgere og de studerende.

Beskæringerne vil nemlig ikke bare ramme folk med en høj indkomst eller pensionister med formue. Beskæringerne vil ramme alle, og sparekniven vil gå hårdest ud over grupper med små indkomster.

Under udvalgsbehandlingen har by- og boligministeren ved sine besvarelser direkte bekræftet dette ved beregninger foretaget af en lang række brugergrupper, uden at disse beregninger synes at have gjort synderligt indtryk på flertallet.

Enhedslisten må konstatere, at lovforslaget i sin konkrete form har nogle konsekvenser, som er stik imod de hensigter med reformforslaget, som regeringen ellers har givet udtryk for. Dette illustreres fortrinligt ved by- og boligministerens svar i Folketingets spørgetid den 25. november 1998: »Den almindelige folkepensionist, hvad enten folkepensionisten er gift eller alene, vil ikke opleve noget tab som konsekvens af det her lovforslag, og det er (der) meget præcist redegjort for både i en teknisk gennemgang i udvalget og med de spørgsmål, der er stillet.«

Førtidspensionister og unge på SU vil blive tvunget ud i umulige økonomiske overvejelser uden nogen reel løsning. For den første gruppes vedkommende skal man være opmærksom på, at en del af disse ikke vil være i stand til at skaffe sig en ekstra indkomst af helbredsmæssige årsager. For den anden gruppes vedkommende ligger der fra regeringens side et massivt pres i retning af at gennemføre uddannelserne på kortest mulig tid. Det vil ikke kunne lade sig gøre, når SU-modtagere skal ud at skaffe et job for at få råd til huslejen.

Den store udgift til boligydelse er en direkte følge af den politik, der i en årrække har været fremherskende i forhold til de ældre: Længst muligt i eget hjem. Dette har medført en nedprioritering af plejehjemsbyggeriet, der har været sat i stå siden slutningen af 80'erne. For at sikre at pensionister har økonomi til bo i gode og sunde boliger og for at sikre dem mulighed for at flytte i en ældrebolig, der ofte er af nyere dato og derfor ikke hører til i den billigste ende, har man prioriteret boligydelsen. Der er overført midler fra Den Sociale Pensionsfond for at sikre økonomi til projektet, og der har været en indirekte besparelse at hente på andre fronter: Plejehjemsbyggeriet.

Der er ingen tvivl om, at pensionister som gruppe betragtet kommer i store vanskeligheder efter reformen, og der er i denne lovproces argumenteret himmelråbende uansvarligt og helt på tværs af de faktiske forhold for de ældre.

Eksempelvis at argumentere med den økonomiske konsekvens af det stigende antal ældre fører jo direkte til spørgsmålet, om den logik skal overføres på andre områder: Har vi kun råd til folkeskolen, hvis der ikke er for mange børn, til hospitaler, hvis der ikke er for mange syge, osv.?

Den enkelte har ingen mulighed for at kompensere for, at man tilhører en stor gruppe.

Opfordringen til den enkelte støttemodtager om at tænke boligøkonomisk står i skrigende modsætning til de muligheder, boligmarkedet giver - eller nærmere ikke giver. Samtidig har regeringen indført en kvote for boligbyggeriet, der ligger på under det halve af, hvad der blev bygget i de sorteste år under den borgerlige regering.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen, men kan kun forstås ud fra forklaringen, at politikken på området lægges i Finansministeriet og ikke i By- og Boligministeriet, hvor man må forvente, at embedsmænd og minister har indblik i de faktiske forhold på området.

Et andet mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de af by- og boligministeren stillede ændringsforslag.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Ændringsforslag

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, FP, CD, RV og KRF)

Til § 1

1) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 8, stk. 4, 4. pkt., ændres »eller bistands- eller plejetillæg« til: »samt bistands- eller plejetillæg«.

2) Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer

»01. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Modtager et husstandsmedlem døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, forøges det medregnede bruttoetageareal med 10 m5. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.«

3) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer

»02. I § 13, stk. 1, ændres »§§ 12 og 12 a« til: »§ 12«.«

4) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer

»03. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Er nogen af husstandsmedlemmerne modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af stk. 2, forhøjes det i stk. 1, 1. pkt., nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

5) I den under nr. 26 foreslåede affattelse af § 21, stk. 2, ændres »den boligudgift med tillæg, der indgår i beregningen efter stk. 2« til: »sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3«.

6) I det under nr. 27 foreslåede § 21 a, stk. 1, ændres »som forskellen mellem en andel af« til: »som en procentdel af forskellen mellem«.

7) I den under nr. 27 foreslåede § 21 a affattes stk. 4 og 5 således

»Stk. 4. Den årlige boligydelse udgør

1) 2000: 87 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

2) 2001: 84 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

3) 2002: 81 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

4) 2003: 78 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligydelsesmodtageren af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4, og mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13.«

8) I den under nr. 29 foreslåede § 22 a indsættes i stk. 1 og i stk. 4, nr. 1-4, efter »årlige boligudgift«: », jf. kapitel 2,«.

9) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer

»04. I § 23, stk. 1, indsættes efter 3. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende forøges det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt.««

10) Efter nr. 46 indsættes som nye numre

»05. I § 36, stk. 2, og i § 39 a ændres »nr. 2-4« til: »nr. 2-6«.

06. I § 39 a ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: »Finansstyrelsen« og »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.«

11) Efter nr. 47 indsættes som nyt nummer

»07. I § 42, stk. 3, ændres »§ 46, stk. 2« til: »§ 46, stk. 7«.«

12) I den under nr. 48 foreslåede affattelse af § 43, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog §§ 44 og 46«.

13) I den under nr. 48 foreslåede affattelse af § 43, stk. 1, 2. pkt., ændres »februar« til: »januar«.

14) I den under nr. 51 foreslåede affattelse af § 47 affattes stk. 8 således

»Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21.«

15) I det under nr. 53 foreslåede § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »mere end et barn« til: »børn«.

16) I den under nr. 55 foreslåede affattelse af § 72, stk. 1, indsættes efter nr. 21 som nyt nummer

»22) Indkomstgrænsen på 110.000 kr., jf. § 83, stk. 2, 3 og 4.«

17) I den under nr. 55 foreslåede affattelse af § 72, stk. 2, 1. pkt., ændres »og 20« til: », 20 og 22«.

18) Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer

»08. I § 73, stk. 2, udgår »og 4«.«

19) Efter nr. 58 indsættes som nye numre

»09. I § 76, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres i 1. pkt. »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

010. I § 76, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1« og »stk. 4« til: »stk. 3«.

011. I § 80, stk. 2, udgår »og 2«.«

20) Nr. 59 affattes således

»59. § 83 affattes således

»§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-8.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes på grundlag af forskellen mellem boligstøtten på årsbasis efter de gældende regler i februar 1999 med tillæg af eventuelt kompensationsbeløb opgjort i december 1998 efter de da gældende regler og boligstøtten på årsbasis opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om faktisk indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske beregning af støtte i februar 1999. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. på årsbasis. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr. Indkomsten er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11, og § 72, stk. 2. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af februar 1999, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 3. For støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres som følge af ændringer i denne lov pr. 1. januar 2000 eller senere år, beregnes kompensationsbeløbet i det pågældende år (udbetalingsåret) som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december i det foregående år inklusive eventuelt kompensationsbeløb og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar i udbetalingsåret. I begge tilfælde udregnes boligstøtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtte i december i året forud for udbetalingsåret. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 4. For alle modtagere af kompensationsbeløb ændres kompensationsbeløbet herefter hvert år 1. januar. Ændringen af kompensationsbeløbet beregnes på samme måde som efter stk. 3, 1. og 2. pkt. Det nye kompensationsbeløb udgør det således beregnede beløb med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 5. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21, 21 a, 22 og 22 a til brug for beregning af boligstøtten fra 1. marts 1999 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Det samme gælder fra 1. januar 2004 for boligydelsesmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 21, stk. 1, overstiger 75 pct. af boligudgiften, og for boligsikringsmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 22, stk. 1, overstiger 60 pct. af den årlige boligudgift.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt det overstiger 120 kr. årligt.

Stk. 7. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales som lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2 og 3, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af lån og tilskud, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation.

Stk. 8. Kompensationsbeløb til en bolig bortfalder, når

1) støttemodtageren fraflytter boligen,

2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 25 a, stk. 2, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3,

3) støttemodtageren overtager den hidtidige lejebolig som andelsbolig, ejerbolig eller andet eller

4) støttemodtageren overgår fra boligsikring til boligydelse.««

Til § 2

21) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. § 1, nr. 6, nr. 59 og 60, træder i kraft den 1. marts 1999, § 1, nr. 40, træder i kraft den 1. marts 2000, og § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2001.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en redaktionel præcisering af, at den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen, er uændret i forhold til den gældende § 8, stk. 4, 3. pkt.

Til nr. 2, 4 og 9

Flere handicaporganisationer har peget på, at det efter de gældende regler om individuel boligstøtte ikke er muligt at yde tilstrækkelig boligstøtte til personer med behov for døgnhjælp, og at en individuel hjælpeordning kun kan fungere optimalt, såfremt der kan etableres et ekstra rum, hvor hjælperen kan opholde sig og sove.

Modtagere af døgnhjælp er ofte brugere af hjælpemidler som f. eks. kørestol, personlift, badestol m.v., hvorfor de gældende regler ikke er tilstrækkelige til både at dække behovet for plads til hjælpeudstyr og behovet for plads til et privatliv for den person, der modtager døgnhjælp, samtidig med at døgnhjælperen opholder sig i hjemmet.

I de gældende regler er det maksimale areal, hvortil der kan ydes boligstøtte, som hovedregel 65 m5 for den første person i husstanden og 20 m 5 for hvert yderligere husstandsmedlem. Den maksimale leje udgør 53.300 kr., og den maksimale boligstøtte udgør 28.116 kr.

For stærkt bevægelseshæmmede er den maksimale arealgrænse hævet med 10 m5 og udgør 75 m5. Samtidig er såvel den maksimale leje som den maksimale boligstøtte forøget med 50 pct. til henholdsvis 79.950 kr. og 42.174 kr.

For stærkt bevægelseshæmmede, der har fået bevilget døgnhjælp i henhold til § 77 i lov om social service, vurderes det, at den særlige arealgrænse på 75 m 5 ikke altid er tilstrækkelig til at sikre de pågældende tilstrækkelig plads såvel til hjælpemidler som til et privatliv i form af et særskilt mindre rum til hjælperen. Det foreslås derfor ved ændringsforslagets nr. 2, at stærkt bevægelseshæmmede, der har fået bevilget en døgnhjælper efter § 77 i lov om social service, tildeles boligstøtte til yderligere 10 m5, således at arealgrænsen udgør 85 m5.

For modtagere af døgnhjælp, der ikke er svært bevægelseshæmmede, foreslås arealgrænsen ligeledes øget med 10 m5 fra 65 m 5 til 75 m5.

For sådanne husstandsmedlemmer, der er modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af den gruppe, der allerede har forhøjet maksimal leje og forhøjet maksimal boligstøtte, foreslås ved ændringsforslagets nr. 4 og 9 en forhøjelse af de nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Herved sikres, at den foreslåede udvidelse af arealnormen vil medføre højere boligstøtte også i de tilfælde, hvor lejen til den større bolig overstiger lovens almindelige maksimum.

Der skønnes på landsplan at være 400 personer, som modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service. Både forøgelsen af det medregnede bruttoetageareal og forøgelsen af maksimumsbeløbene for den årlige boligudgift og boligstøtte med 50 pct. for husstande med modtagere af døgnhjælp ventes at have økonomiske konsekvenser for udgifterne til boligydelse.

I forhold til lovforslaget ventes ændringerne for modtagere af døgnhjælp samlet at medføre beskedne merudgifter til boligydelse i årene 2000, 2001 og 2002.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5-8

Ændringsforslagene vedrørende § 21, stk. 2, og § 21 a, stk. 5, (nr. 5 og 7) præciserer, at den mindste egenbetaling for boligydelse ligesom for boligsikring (jf. de foreslåede §§ 22, stk. 2, og 22 a, stk. 5) beregnes af boligudgiften opgjort efter lovens kapitler om opgørelse af boligudgift, med de deri fastsatte tillæg og fradrag m.v. Det vil for boligydelse sige lovens kapitler 2 og 3.

Samtidig klargøres ved nr. 7, at lovforslagets hensigt med overgangsbestemmelsen i § 21 a, stk. 5, er, at den husstandsindkomst, der danner grundlag for den mindste egenbetaling i overgangsperioden, er den samme indkomst, der efter § 21 danner grundlag for egenbetalingen, når ordningen er fuldt gennemført, det vil sige uden fradrag for pensionister.

Ved ændringsforslagene til § 21 a, stk. 1, og § 21 a, stk. 4, (nr. 6 og 7) gøres klart, at boligydelse i overgangsperioden 2000-2003 skal beregnes som en procentdel af forskellen mellem på den ene side boligudgiften opgjort efter lovens kapitler herom og med de anførte tillæg for de enkelte år og på den anden side grænsebeløbet. Beregningen af boligydelse i overgangsperioden sker således bortset fra de årlige tillæg til boligudgiften efter samme princip som beregningen af boligsikring efter § 22 a.

Endelig præciseres ved ændringsforslaget til § 22 a (nr. 8) efter ønske fra Københavns Kommune, at den boligudgift, der indgår i beregningen, også ved beregning af boligsikring i overgangsperioden er boligudgiften opgjort efter lovens kapitel herom.

Ændringsforslagene har ikke økonomiske konsekvenser i forhold til de anførte beregninger i lovforslaget, idet der er tale om præciseringer i forhold til lovforslagets forudsætninger.

Til nr. 10 og 11

Ad nr. 05 og nr. 07

Ændringerne er redaktionelle.

Ad nr. 06

Forslaget er en redaktionel konsekvens af, at det ved det fremsatte forslag til lov om afvikling af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (L 26) foreslås, at Hypotekbanken skifter navn til Finansstyrelsen.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel. Henvisningen udgår som overflødig.

Til nr. 13

Hensigten med bestemmelsen er som anført i høringssvar fra kommunerne, at støttemodtagere i januar måned skal kunne afgive oplysninger om indtægtsændringer pr. 1. januar. Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 14

Som det fremgår af høringssvar fra Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune finder kommunerne fortsat - uanset den ved lovforslagets nr. 50 foreslåede direkte hjemmel i § 46, stk. 8, til at kræve tilbagebetaling i løbet af året - at der er behov for en differentiering af bestemmelsen om minimumsbeløbet for tilbagebetalingskrav, således at mindre tilbagebetalingskrav kan rejses i tilfælde, hvor kravet ikke skyldes efterregulering på grund af indkomststigninger. Det foreslås derfor, at bestemmelsen udformes som den gældende bestemmelse i lovens § 47, stk. 7.

Til nr. 15

For at den foreslåede omlægning af børnefamiliernes husstandsindkomst ikke skal indebære en tilsvarende begrænsning i muligheden for at opnå pligtlån, er det i lovforslagets nr. 53 ved en ændring af lovens § 56 foreslået, at pligtlånegrænsen for børnefamilier forøges med 25.000 kr. for hvert af de første fire børn i husstanden.

Som anført i Kommunernes Landsforenings høringssvar er det efter formuleringen af bestemmelsen utilsigtet uklart, at bestemmelsen omfatter alle børnefamilier, herunder familier med ét barn. Bestemmelsen foreslås derfor ændret således, at det fremgår, at forøgelsen af pligtlånegrænsen gælder alle børnefamilier.

Ændringsforslaget har ikke økonomiske konsekvenser.

Til nr. 16 og 17

Ved ændringen foreslås, at den indkomstgrænse for den særlige beregning af kompensationsbeløb for pensionister, der foreslås ved nr. 20, reguleres som lovens satser i øvrigt.

Til nr. 18 og 19

Ændringerne er redaktionelle.

Til nr. 20 og 21

Ændringerne i nr. 20 og 21 indeholder to hovedelementer

1) En forbedret kompensationsordning for pensionister med en husstandsindkomst, der ikke overstiger 110.000 kr., (nr. 20, de tre sidste pkt. i § 83, stk. 2, og de to sidste pkt. i stk. 3 og 4).

2) Udskudt ikrafttræden af lovændringer vedrørende 1999 (nr. 20, § 83, stk. 2, 1. og 2. pkt., og nr. 21).

Ved de sidste pkt. i § 83, stk. 2, 3 og 4, foreslås en ændring af kompensationsbeløbet, således at pensionister med en husstandsindkomst, der ikke overstiger 110.000 kr., ikke kan tabe mere end højst 500 kr. årligt på grund af ændringer af loven.

I § 83, stk. 2, foreslås således, at en pensionist, hvis husstandsindkomst uden pensionistfradrag efter § 8, stk. 4, ikke overstiger 110.000 kr. - typisk en enlig folkepensionist med fuld ATP - ikke kan miste mere end 500 kr. i boligstøtte på årsbasis som følge af lovændringer vedrørende 1999. Eventuelle tab over denne størrelse dækkes af kompensationsbeløb. Det samme foreslås for ændringer for 2000 og senere år ved § 83, stk. 3 og stk. 4, de to sidste pkt.

Medmindre forslaget til ændring af boligstøtteloven er vedtaget ved 3. behandling inden den 10. december 1998, vil ændringer, selv om de vedtages inden udgangen af december 1998, ikke kunne nå at blive taget med i beregningen af boligstøtte pr. 1. januar 1999. Baggrunden herfor er, at det, for at udbetaling af boligstøtte til den ca. ½ mio. boligstøttemodtagere pr. 1. januar 1999 kan ske rettidigt, er nødvendigt, at beregningen og udsendelsen af bevillingsbreve iværksættes senest den 10. december 1998.

Det foreslås derfor ved nr. 21, at ikrafttrædelsen af de lovændringer, der skal gælde i 1999, udskydes til 1. marts 1999.

De lovændringer, der foreslås sat i kraft den 1. marts 1999, er

1. Reduktion af grænsebeløbet fra 144.600 til 120.000 kr. (1998-niveau) (lovforslagets § 1, nr. 60).

2. Ophør af pensionistfradraget på 3.100 kr. pr. pensionist i husstanden (1998-niveau) (lovforslagets § 1, nr. 6).

3. Forbedret kompensationsbeløb (lovforslagets § 1, nr. 59).

Ændringsforslaget indebærer, at boligstøtten for alle omfattede støttemodtagere omberegnes pr. 1. marts 1999 med nyt grænsebeløb, ny indkomst uden fradrag for pensionister og evt. kompensationsbeløb efter den nye model herfor.

For så vidt angår efterregulering af boligstøtten for 1999 efter årets udgang, indebærer den ændrede ikrafttræden, at eventuelle tilbagebetalingskrav for hver af perioderne 1.1.-28.2. og 1.3.-31.12. 1999 skal opgøres på grundlag af de for den pågældende periode gældende beregningsregler.

Ud over en ændring af selve lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er det nødvendigt, at der samtidig gennemføres en ændring af den foreslåede kompensationsordning, idet denne i lovforslaget er baseret på, at alle lovændringer træder i kraft ved årsskiftet. En sådan ændring er foreslået ved nr. 19.

Efter lovforslaget kompenseres alle, hvis boligstøtte på grund af lovændringer 1. januar falder mere end 1.000 kr. årligt. For pensionister, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., kompenseres fald i boligstøtten på over 500 kr. årligt, jf. ovenfor. Ændringsforslaget (§ 83, stk. 2, 1.-2. pkt.) indebærer, at kompensationsbeløbet beregnes pr. 1. marts 1999, hvor lovændringerne for 1999 træder i kraft efter den ved nr. 20 foreslåede ændring. Kompensationsbeløbet udregnes som forskellen mellem på den ene side boligstøtten efter de gældende regler i februar 1999 og på den anden side boligstøtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. Fra denne forskel trækkes 500 kr. for pensionister med en indkomst op til 110.000 kr. og 1.000 kr. for alle øvrige støttemodtagere.

For de meget få boligstøttemodtagere, der modtager kompensationsbeløb efter den hidtidige ordning ved udgangen af december 1998, indebærer ændringen, at kompensationsbeløbet nedsættes efter den hidtidige ordning - med 2.000 kr. årligt - pr. 1. januar 1999. For at sikre, at disse støttemodtageres boligstøtte ikke reduceres med mere end andre støttemodtageres i forbindelse med lovændringerne pr. 1. marts 1999, foreslås, at kompensationsbeløbet for disse pr. 1. marts 1999 udregnes således, at det udgør forskellen mellem på den ene side boligstøtten efter de gældende regler i februar 1999 med tillæg af kompensationsbeløbet for december 1998 og på den anden side boligstøtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. Fra denne forskel trækkes 500 kr. for pensionister med en indkomst op til 110.000 kr. og 1.000 kr. for alle øvrige støttemodtagere. Hermed sikres, at det samlede tab som følge af tidligere lovændringer og lovændringer pr. 1. marts 1999 i alt ikke kan overstige 1.000 kr., og at tabet ikke kan overstige 500 kr. for pensionister med en husstandsindkomst til og med 110.000 kr.

Den ændrede ikrafttræden vil kun have konsekvenser for udgifterne i 1999, hvor effekterne på udgifterne vil blive reduceret til 10/12 af det i forslaget anførte. Dette gælder både boligsikring, boligydelse og særlig støtte (kontanthjælp), eftersom disse ydelser beregnes og udbetales på månedsbasis. Endvidere medfører den ændrede kompensationsordning, hvorefter pensionisthusstande med en husstandsindkomst på 110.000 kr. eller derunder højst kan tabe 500 kr. fra et år til et andet, en reduktion af besparelsesprovenuet på boligydelse i overgangsperioden. Endelig vil forslaget om at se bort fra erstatning for tabt erhvervsevne m.v. i formueopgørelsen samt de foreslåede ændringer af reglerne omkring modtagere af døgnhjælp medføre en beskeden reduktion af besparelsen. Samlet medfører disse forslag i forhold til det i forslaget anførte en reduktion af den samlede offentlige besparelse på 32 mio. kr. i 1999, 43 mio. kr. i 2000, 21 mio. kr. i 2001 og 10 mio. kr. i 2002.

Udskydelsen af ikrafttrædelsen og den deraf afledte ændring af den foreslåede kompensationsordning indebærer en administrativ og forståelsesmæssig komplicering af såvel støtteberegningen i 1999 som omberegning i løbet af 1999 og efterregulering af støtte udbetalt i 1999.

I § 83, stk. 3, præciseres herudover, at en eventuel forøgelse af boligstøtten fra et år til et andet på grund af ændringer af loven medfører en reduktion af et eventuelt kompensationsbeløb for det pågældende år. I stk. 4 præciseres, at der hvert år sker en reduktion af det hidtidige kompensationsbeløb, også når boligstøtten ikke ændres på grund af lovændringer.

I den foreslåede § 83, stk. 5, præciseres, at der også efter udgangen af 2004 - hvor begrebet »grænsebeløb« ikke længere anvendes ved boligstøtteberegningen efter §§ 21 og 22 - skal ske reduktion af kompensationsbeløbet for husstande, der oplever en så væsentlig indkomststigning, at den almindelige boligstøtte helt falder bort.

Den nedenstående tabel, som svarer til tabellen i lovforslaget side 21, viser lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser med de ændringer, der følger af ændringsforslagene.

Forslagets samlede økonomiske konsekvenser i 1999 og de følgende år 1 )

Mio. kr.

(1998-niveau)

1999

2000

2001

2002

Boligsikring

-42

-74

-100

-113

- stat

-21

-37

-50

-561/2

- kommune

-21

-37

-50

-561/2

Boligydelse

-22

-364

-442

-473

- stat

-92

-273

-331

-355

- kommune

-30

-91

-110

-118

Beboerindskudslån

0

-1

-1

-1

- stat

0

-2/3

-2/3

-2/3

- kommune

0

-1/3

-1/3

-1/3

Kontanthjælp

+3

+5

+7

+8

- stat

+11/2

+21/2

+31/2

+4

- kommune

+11/2

+21/2

+31/2

+4

I alt

-161

-434

-536

-579

- stat

-1111/2

-308

-379

-408

- kommune

-491/2

-126

-157

-171

- angiver mindreudgift.

+ angiver merudgift.