Legislator Case Law & Legislation
199814L00314 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 45 Valid

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 11. februar 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

(Ophævelse af krav om dansk indfødsret m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til trafikministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Bestillingskontorernes Sammenslutning,

Harlang, Koch & Christensen, advokatfirma,

Michelsen, Jens, Charlottenlund,

Schrøder, Per, København Ø, og

Storkøbenhavns Taxivognmænds Arbejdsgiversammenslutning.

Der er af trafikministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af trafikministeren stillede ændringsforslag.

Flertallet har noteret sig, at der i bemærkningerne til lovforslag nr. L 141 (forslag til lov om taxikørsel m.v.), der blev fremsat og vedtaget i folketingsåret 1996-97, bl.a. er anført, at Trafikministeriet senest den 1. januar 2000 vil foretage en gennemgang af administrationen af taxilovgivningen med henblik på en vurdering af behovet for ændringer eller justeringer af lovgivningen. Tilsvarende er anført i Trafikministeriets høringsnotat om det aktuelle lovforslag, jf. L 45 - bilag 9, ligesom det fremgik af trafikministerens tale ved 1. behandling. Imidlertid er det flertallets opfattelse, at der på baggrund af de aktuelle ændringer af loven samt trafikministerens oplysning om, at ændringerne vil blive fulgt op med en samlet ny bekendtgørelse i foråret 1999, der bl.a. tager sigte på at præcisere uddannelseskravene til vognmænd og chauffører, ikke umiddelbart er behov for yderligere lovændringer i løbet af de nærmest følgende år. Det er flertallets ønske, at bekendtgørelsen forinden udstedelse heraf oversendes til udvalget til orientering.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af trafikministeren under nr. 15 og 16 stillede ændringsforslag.

Såfremt mindretallets ændringsforslag forkastes ved 2. behandling, kan mindretallet stemme for de af trafikministeren under nr. 4, 6 og 14 stillede ændringsforslag, men vil i øvrigt stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (DF)

Til titlen

1) Undertitlen affattes således

»(Godkendelse af førere og taxameterkontrollanter m.v.)«

Til § 1

2) Nr. 1-4 udgår.

3) Nr. 5 affattes således

»5. I § 4, stk. 2, indsættes efter »8«: », jf. dog § 3, stk. 2«.«

Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

4) I den under nr. 5 foreslåede ændring af § 4, stk. 2, indsættes efter »og 7«: », jf. dog § 3, stk. 2«.

Af et mindretal (DF)

5) I det under nr. 6 forslåede § 4 a, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-3 og 6-7« til: »§ 3, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8«.

Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

6) I det under nr. 6 foreslåede § 4 a, stk. 1, ændres »nr. 1-3« til: »nr. 1, 2«.

Af et mindretal (DF)

7) I det under nr. 6 foreslåede § 4 a, stk. 2, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-4 og 6-7« til: »§ 3, stk. 1, nr. 2-5, 7 og 8«.

8) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 6, stk. 2, ændres »nr. 4-7, og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 3-5 og 7, 2. led« til: »nr. 5-8 og § 4, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6 og 8, 2. led«.

9) I det under nr. 8 foreslåede § 6, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 6 og 7« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5, 7 og 8«.

10) I det under nr. 8 foreslåede § 6, stk. 4, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 6 og 7« til: »§ 3, stk. 1, nr. 7 og 8«.

11) I det under nr. 8 foreslåede § 6, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 4, 6 og 7« til: »§ 3, stk. 1, nr. 5, 7 og 8«.

12) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 7, stk. 4, ændres »jf. § 3, stk. 1, nr. 6« til: »jf. § 3, stk. 1, nr. 7«.

13) Nr. 11 affattes således

»11. I § 8, stk. 1, ændres »eller § 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4« til: »§ 4, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, eller § 4 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, eller § 4 a, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2-4«.«

Af trafikministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF)

14) I den under nr. 11 foreslåede ændring af § 8, stk. 1, ændres »eller § 4 a, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3.« til: »§ 4 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3.«

Af trafikministeren, tiltrådt af udvalget

15) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»01. I § 16, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 5, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.,« til: »§ 5, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5,«.«

Til § 2

16) Paragraffen affattes således

»§ 2

Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Undertitlen til lovforslaget foreslås ændret som følge af ændringsforslag nr. 2, hvori det foreslås, at der fortsat skal gælde krav om dansk indfødsret for vognmænd og ansvarlige ledere af sygetransportselskaber.

Til nr. 2

Det foreslås, at den i lovforslaget § 1, nr. 1, foreslåede ophævelse af kravet om dansk indfødsret for vognmænd og for den ansvarlige leder af sygetransportselskaber udgår. Som konsekvens heraf foreslås endvidere, at de i lovforslaget § 1, nr. 2-4, foreslåede ændringer udgår.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, idet mindretallet i øvrigt kan tilslutte sig den præcisering, der fremgår af det af trafikministeren under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Til nr. 4

Der er alene tale om en præcisering af gældende ret, hvorefter der ikke kræves bopæl her i landet af EØS-borgere, herunder EU-borgere og nordiske borgere.

Til nr. 5

Ændringerne er en konsekvens af ændringen under nr. 2, hvorefter der fortsat skal stilles krav om dansk indfødsret for vognmænd og for den ansvarlige leder af sygetransportselskaber. Kravet omfatter ikke førere af de af loven omfattede køretøjer samt taxameterkontrollanter, jf. også ændringsforslag nr. 7. Mindretallet kan i øvrigt tilslutte sig den ændring, der fremgår af det af trafikministeren under nr. 6 stillede ændringsforslag, hvorefter personer ikke kan nægtes godkendelse som taxaførere som følge af, at de har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

Til nr. 6

Ændringsforslaget indebærer, at personer ikke kan nægtes godkendelse som taxiførere som følge af, at de har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

Til nr. 7-12

Ændringerne er en konsekvens af ændringen under nr. 2. For så vidt angår ændringsforslag nr. 7, henvises tillige til ændringsforslag nr. 5.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvens af ændringen under nr. 2. Mindretallet kan i øvrigt tilslutte sig den ændring, der fremgår af det af trafikministeren under nr. 14 stillede ændringsforslag.

Til nr. 14

Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 6 om ophævelse af kravet om, at en fører ikke må have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring af den nugældende taxilovs § 16, stk. 1, nr. 1, medfører, at en tilladelsesindehavers overtrædelse af bestemmelsen i lovens § 5, stk. 5, om overholdelse af de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, bliver omfattet af lovens straffebestemmelser.

Dette svarer til retstilstanden i relation til buskørselsloven og godskørselsloven.

Til nr. 16

Det foreslås, at ministeren fastsætter datoen for lovens ikrafttræden, således at loven kan træde i kraft samtidig med den kommende ændring af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 24. april 1998 om taxikørsel m.v.

Helge Mortensen (S) Holger Graversen (S) Poul Andersen (S) nfmd. Jytte Wittrock (S)

Søren Hansen (S) Margrete Auken (SF) Arne Melchior (CD) fmd. Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL) Svend Heiselberg (V) Kristian Jensen (V) Svend Erik Hovmand (V)

Erik Jacobsen (V) Kaj Ikast (KF) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) Klaus Kjær (DF)

Fremskridtspartiet og Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →