Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

(Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret skriftligt. To af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Kommunernes Landsforening

Nakskov Kommune

Nysted Kommune og

Rosenholm Kommune.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) har den opfattelse, at der rundt om i kommunerne udøves en meget forskelligartet praksis ved tildeling af førtidspension. Det er uhensigtsmæssigt, at geografiske forhold er af betydning for muligheden for at opnå førtidspension. Kristeligt Folkeparti ønsker derfor, at ministeren tager initiativer, der medfører, at kommunerne følger en mere ensartet praksis ved tildeling af førtidspension.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) henviser i øvrigt til sine bemærkninger under lovforslagets 1. behandling, jf. Folketingstidende forhandlingerne 1998-99, side 1918.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) har intet imod, at sygedagpengereglerne forbedres for selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er forsikrede. Enhedslisten tror, at forslaget vil gavne især små selvstændige, der i dag er henvist til kontanthjælp i den første del af deres sygeperiode. Derimod er Enhedslisten meget betænkelig ved ændringerne i pensionsloven, der lægger store økonomiske byrder over på kommunerne, især på de kommuner f.eks. i udkantområderne, der i forvejen har store problemer. En ændring i statsrefusionen fra 50 pct. til 35 pct. vil ramme nogle kommuner urimelig hårdt. Enhedslisten er enig i, at førtidspension ikke må være en skraldespand, som kommunerne vælger, fordi det er nemmest og billigst. Omvendt kan Enhedslisten under ingen omstændigheder acceptere, at borgernes retssikkerhed trues ved, at det bliver endnu sværere at få pension, selv om man opfylder tilkendelseskriterierne, fordi det er billigere for kommunen, at borgeren f.eks. får ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Enhedslisten tror, at det sidste bliver resultatet. Mange syge og nedslidte kan ikke revalideres eller få arbejde. Det er ydmygende at udsætte kronisk syge og handicappede borgere for perspektivløse revalideringer, aktiveringer og fleksjob. Det er derimod rimeligt at give alle borgere mulighed for at udfolde sig aktivt med det, de har at byde på. Enhedslisten kan under ingen omstændigheder støtte lovforslagets § 2.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Frederik Nørgaard (S) Karen J. Klint (S) Michael Gammelgaard (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Rikke Hvilshøj (V) Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

To af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3

Der ønskes en redegørelse - år for år fra 1980 til 1998 - for antallet af tilkendte førtidspensioner samt en redegørelse for de strukturelle ændringer, som har haft betydning for tilkendelse af førtidspension gennem disse år.

Svar

Før indførelsen af "førtidspension" fandtes en bred vifte af pensionsordninger for personer, der var yngre end den normale folkepensionsalder på 67 år, men som ikke eller kun i meget begrænset omfang havde arbejdsmarkedstilknytning. Ved førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 1. januar 1984, ophævedes de hidtil eksisterende former for førtidige sociale pensioner. Det er derfor vanskeligt at sammenligne antallet af personer, der fik tilkendt en førtidig social pension før 1984, med antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension efter 1984, da reformen i 1984 danner et socialpolitisk brud i udviklingen af førtidige pensionsformer. Herudover er der tale om et brud med de hidtidige statistiske opgørelsesmetoder.

Indtil 1984 opgjorde Danmarks Statistik det årlige antal tilkendelser af invalidepension, førtidig folkepension og enkepension. I 1979, 1980 og 1982 lå det årlige antal tilkendelser af de tre pensionsformer på 17.000-18.000. I 1981 var antallet af tilkendelser dog kun ca. 16.000. I 1983 steg antallet af tilkendelser til lidt over 19.000.

Disse tal er ikke umiddelbart sammenlignelige med tilkendelserne af førtidspension efter 1984, bl.a. fordi hustrutillæg og almindelig folkepension til enlige kvinder over 62 år ikke indgik i opgørelsen.

Tilkendelser af førtidspension 1984-1997

Under 60 år

Over 60 år

I alt

1984

19.200

6.800

25.900

1985

20.600

7.700

28.300

1986

20.800

7.300

28.200

1987

20.400

8.200

28.600

1988

21.900

8.800

30.600

1989

21.000

7.600

28.600

1990

20.700

6.800

27.500

1991

22.400

6.300

28.700

1992

21.200

6.000

27.200

1993

18.900

4.500

23.500

1994

20.900

4.200

25.200

1995

20.800

3.500

24.300

1996

19.700

3.500

23.100

1997

18.900

3.000

21.900

Anm.. Før 1995 blev antallet af tilkendelser opgjort for nye ansøgere. Efter 1995 opgøres antallet af tilkendelser til personer uden pension.

Antallet af tilkendelser af førtidspension lå omkring 28.000 om året fra førtidspensionsreformen i 1984 til 1992. Herefter faldt antallet af tilkendelser til omkring 22-23.000 årligt. I 1994 og til dels 1995 blev der tilkendt ekstraordinært mange højeste førtidspensioner pga. loven om pensionsudbetaling på institutioner. I 1998 kendes kun tilkendelserne for de første to kvartaler af året. Det tyder på, at det samlede antal tilkendelser kommer under 20.000 i 1998.

Det faldende antal tilkendelser efter 1992 skyldes næsten udelukkende et fald i tilkendelser til personer over 60 år. I 1980'erne blev der tilkendt 7-8.000 førtidspensioner til denne aldersgruppe. Dette tal er faldet til 3.000 i 1997. Det vurderes, at faldet skyldes, at en større del af befolkningen i de senere år har udnyttet muligheden for at gå på efterløn og overgangsydelse, og dermed er presset på førtidspension aftaget. Der foreligger ikke undersøgelser, som dokumenterer denne sammenhæng.

Antallet af tilkendelser til personer under 60 år har ligget relativt stabilt i hele perioden med en svagt vigende tendens i de senere år.

Spørgsmål nr. 4

Hvor mange tilkendelser af førtidspension (antal pr. år) forventer regeringen efter vedtagelse af lovforslaget?

Svar

Det skønnes, at antallet af tilkendelser af førtidspension i de kommende år vil være upåvirket af en evt. nedsættelse af den statslige refusion på udgifter til førtidspension. Det foreslås at nedsætte refusionen på førtidspension for at understøtte kommunernes tidlige og forebyggende indsats med henblik på at undgå førtidspensionering. Tilkendelseskriterierne for førtidspension er uændrede.

Det vurderes, at effekterne af den tidlige og forebyggende indsats først vil vise sig i løbet af nogle år, idet de personer, som det er hensigten at undgå førtidspensionering af, typisk har et langt forløb i det sociale system forud for pensionstilkendelsen. Det er ikke søgt at kvantificere effekten heraf.