Legislator Case Law & Legislation
199814L00265 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om den sociale pensionsfond

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 114 Valid

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 10. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om den sociale pensionsfond

(Anvendelse af den sociale pensionsfonds grundkapital)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder.

Under udvalgsbehandlingen har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) er af den opfattelse, at dette forslag vil føre til en udhuling af den sociale pensionsfond.

Brugen af grundkapitalen skal lovliggøres ifølge lovforslaget. Oprindeligt var formålet med indbetalingerne at sikre en tillægspension til førtids- og folkepensionister. Det er ændret til pensionsforbedringer. Vi kan nu forudse, at fonden bruges til at dække de huller, der opstår i kommende finansiering af enkeltområder, og ikke til egentlige pensionsforbedringer.

Det er direkte løftebrud over for pensionisterne, der berettiget har kunnet forvente, at fonden blev brugt til generelle forbedringer.

Jørn Pedersen (S) Inger Bierbaum (S) Frederik Nørgaard (S) Karen J. Klint (S) Michael Gammelgaard (S) Villy Søvndal (SF) fmd. Yvonne Herløv Andersen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V) Tove Fergo (V) Rikke Hvilshøj (V) Jens Heimburger (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →