Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 4

Vil ministeren yderligere specificere de amtskommunale merudgifter på 92 mio. kr., som fremgår af det generelle overslag i tabel 3 i lovforslagets bemærkninger?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende

»Jf. tabel 3 kan de amtskommunale merudgifter opgøres således

mio. kr.

1 Udgifter til kortlægning

734

Udgift pr. år over 10 år

73

2 Administration af kortlægning pr. år

7

3 Indsatsplaner pr. år

16

4 Koordinationsforum pr. år

2

5 Administration af gebyropkrævning pr. år

4

Samlede udgifter pr. år

102

6 Eks. kortlægningsforpligtelse pr. år

10

Amtslige merudgifter pr. år

92

For så vidt angår punkt 2-6, henvises til bemærkningerne til lovforslaget. For punkt 1, udgifter til kortlægning, kan følgende oplyses

Kortlægningen i henhold til lov om beskyttelse af drikkevandsressourcer og vandforsyning består i en detaljeret kortlægning af de geologiske lag, hvor grundvandet dannes og strømmer, kombineret med edb-beregninger af grundvandets dannelse og strømning.

Formålet med kortlægningen er at identificere de områder på jordoverfladen, hvor grundvandet dannes, og at afgrænse de områder, hvor dæklagene giver en dårlig beskyttelse af grundvandet. Herved kan den omkostningskrævende, supplerende grundvandsbeskyttelse målrettes mod de områder, hvor den er nødvendig.

Ved kortlægningen undersøges grundvandsmagasinernes beliggenhed, dæklagenes opbygning af sandede og lerede jordarter m.v., grundvandets strømningsveje i jorden og den naturlige grundvandskemi, som afspejler grundvandets dannelseshistorie.

Konceptet for kortlægningen er opbygget ud fra erfaringer fra Århus Amt, som allerede har gennemført kortlægning af væsentlige dele af amtets områder med særlige drikkevandsinteresser.

Miljøstyrelsen udarbejder p.t. en vejledning, som beskriver kortlægningen, Vejledning om zonering. Kortlægningen gennemføres ved en kombination af traditionelle metoder, nye undersøgelsesmetoder og edb-modellering.

De traditionelle metoder er såkaldte direkte metoder som f.eks. undersøgelsesboringer, prøvepumpninger og analyser af vandprøver.

De nye undersøgelsesmetoder er såkaldte indirekte metoder, hvor forskellene i jordlagenes elektriske ledningsevne udnyttes til at afgøre, om der f.eks. er tale om sand eller ler.

Ved edb-modellering beregnes grundvandsdannelsens størrelse og arealmæssige fordeling, grundvandets strømningsveje m.v. ud fra oplysninger om geologiske forhold, nedbør, indvinding osv.

Udgifterne til kortlægning af et område vil afhænge af karakteren af de geologiske forhold, som skal undersøges. Områder med ensartet geologisk opbygning vil alt andet lige kræve mindre undersøgelser end områder med kompliceret geologi. Ligeledes vil dybden til grundvandet have betydning for udgifterne.

Ud fra erfaringerne i Århus Amt har Miljøstyrelsens konsulent beregnet udgifterne til kortlægningen. Udgifterne er vurderet af en styregruppe med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Danske Vandværkers Forening og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, som alle besidder en væsentlig viden på området. Der er enighed om, at den gennemsnitlige udgift til kortlægningen kan skønnes til 54.000 kr. pr. km2, dvs. 540 kr. pr. ha. Det er her forudsat, at den gennemsnitlige kortlægning af 1 km2 vil omfatte

Metode

Omfang pr. km2

Pris i 1.000 kr.

pr. km2

Direkte metoder

Boringer

0,1 stk.

8

Vandanalyser

0,2 stk.

1

Prøvepumpninger m.v.

0,2 stk.

6

Indirekte metoder

Borehulslogs

0,2 stk.

1

MultiElektrode Profilering

2 km

20

Transient Elektromagnetisk

15 stk.

15

Grundvandsmodellering

3

I alt pr. km2

54

Da der er udpeget ca. 15.289 km2 som områder med særlige drikkevandsinteresser, andrager den samlede udgift dermed 825,6 mio. kr. Da skov-, natur- og byområder imidlertid ikke kortlægges fuldt ud, jf. bemærkningerne til lovforslaget, anslår Miljøstyrelsen udgifterne til ca. 734 mio. kr.«

Spørgsmål 5

Vil ministeren medvirke til, at gebyrberegningen for alle erhverv, som henter vand fra egne boringer m.v., kun omfatter 50 pct. af niveauet for godkendte vandindvindingstilladelser?

Svar

Spørgsmålet forstås således, at erhvervsmæssig indvinding af vand fra boringer omfattet af vandforsyningslovens § 20 kun skal betale gebyr af 50 pct. af den tilladte indvundne vandmængde. Dette vil altså medføre, at erhvervsvirksomheder kun skal betale et gebyr forholdsmæssigt svarende til en sjettedel af gebyret for vandværker, institutioner m.v.

Der er med forslaget lagt op til, at alle indvindingstilladelser, der er meddelt af amtet, skal kunne pålægges et gebyr. Det gælder således også vand til markvanding og vand til industriformål.

Men landbrug, dambrug og industrivirksomheder med egen indvinding af grundvand pålægges kun et gebyr på en 1/3 af gebyret for de almene vandværker.

Dette mener jeg er en rimelig byrdefordeling. Vi har alle en interesse i, at grundvandet beskyttes, og jeg mener derfor også, at landbruget skal være med til at betale sin del.

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 10. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

(Gebyrer)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Ministeren har under samråd med udvalget tilkendegivet, at Miljø- og Energiministeriet inden udgangen af folketingsåret 2000-2001 vil indhente oplysninger fra amterne baseret på stikprøver, om der er væsentlige forskelle på de målte indvindingsmængder og de tilladte indvindingsmængder.

Såfremt der viser sig at være væsentlige forskelle, vil miljø- og energiministeren tage initiativ til en drøftelse med Folketingets partier med henblik på at vurdere, om gebyret bør fastsættes i forhold til den målte indvindingsmængde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet har ingen sympati for loven. Kortlægning af vandressourcerne er intakt i amterne, så derfor ser Dansk Folkeparti ingen grund til at opkræve ekstra gebyr på det område.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Som led i Vandmiljøplan II - som Enhedslisten ikke støtter - gennemføres en ændring af vandforsyningsloven, så vandforbrugerne nu skal betale for, at landmændene får penge for at sprøjte lidt mindre på særlige områder, hvor man anser grundvandet for mest udsat. Derved brydes der med to vigtige principper.

For det første, at man indfører særlige, afgrænsede områder, hvor man vil gennemføre nogle specielle foranstaltninger mod nedsivning af kvælstof og pesticider. Derved ser man bort fra det faktum, at hele Danmark er grundvandsdannende.

For det andet, at den decentrale vandforsyning opgives. Når man udpeger områder, som prioriteres højest - det hedder ifølge lovforslaget, at udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser skal tilgodeses - indebærer det, at andre drikkevandsressourcer afskrives som mindre interessante. Perspektivet kan meget let blive, at såvel eksisterende som kommende drikkevandsressourcer opgives, og at landet bliver uden rent drikkevand på en række geografiske områder, samt at rensning af vand bliver perspektivet. Dette vil yderligere føre til centralisering af vandforsyningen.

Herudover skal nævnes, at princippet om, at forureneren betaler, i vidt omfang opgives i dette lovforslag, idet forbrugerne skal betale til landmændene, endda uden at sprøjtning og overgødskning udelades fuldstændig på de arealer, der betales for.

Endelig skal påpeges det urimelige i, at vandafgiften hovedsageligt skal betales af husholdningerne, mens landbruget, som grundvandet skal beskyttes imod med denne plan, kun skal betale en merafgift pr. kubikmeter på en tredjedel af den afgift, som forbrugerne skal betale. Dette finder mindretallet uacceptabelt.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folekpartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Pernille Blach Hansen (S) Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S) Lis Greibe (S)

Jens Peter Vernersen (S) Steen Gade (SF) fmd. Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL) Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V) Jørgen Winther (V)

Jens Vibjerg (V) Henriette Kjær (KF) nfmd. Frank Dahlgaard (KF)

Svend Aage Fauerholdt (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.