Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

§ 27 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler for iværksættelse af nye og videreførelse eller permanentgørelse af særlige initiativer i arbejdsmarkedsindsatsen rettet mod en løsning af manglende arbejdskraft på enkelte områder på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Arbejdsministeren indhenter en udtalelse fra Landsarbejdsrådet før iværksættelse af de i stk. 1 nævnte initiativer.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

8) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af § 29 udgår »særlige«.

9) I den under nr. 20 foreslåede ændring af § 32 b, stk. 1, ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til: »kapitlerne 3, 5-7 og 9 og 10«.

10) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer

»06. § 32 b, stk. 2 og 3, ophæves.«

11) I den under nr. 21 foreslåede affattelse af § 32 c ændres »kapitlerne 5-7 og 9-10« til: »kapitlerne 3, 5-7 og 9 og 10«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

12) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer

»07. I § 32 d, stk. 2, indsættes efter »arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«, og efter »§ 32 a« indsættes: »eller har fået tilbud om uddannelse efter § 32 c«.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

13) Nr. 24 affattes således

»24. I § 34, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct. af højeste dagpenge.««

14) Nr. 26 affattes således

»26. I § 34, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge.««

Af et mindretal (SF og EL)

15) Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer

»08. Efter § 34 a indsættes i kapitel 12 a som ny paragraf

»§ 34 c. Havnearbejdere, lastoptagere og lignende, der i dagpengeperioden, jf. § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1) har haft mindst 650 timers beskæftigelse,

2) har modtaget supplerende dagpenge, jf. § 59 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i mindst 26 uger og

3) har haft ordinær beskæftigelse inden for deres fag de seneste 26 uger,

har ved overgangen til aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, ret til tilbud om aktivering.

Stk. 2. Havnearbejderen, lastoptageren eller lignende skal ved udarbejdelsen af den individuelle handlingsplan eller uddannelsesplan forud for overgangen til aktivperioden meddele arbejdsformidlingen, om retten til tilbud ønskes benyttet.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

16) Nr. 31 affattes således

»31. § 38, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. (Amts)kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik, til førtidspensionister, til personer med fysisk eller psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social service.««

17) Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer

»09. I § 50, stk. 4, indsættes efter »Finansministeriet«: », 1 repræsentant for Socialministeriet«.«

Af et mindretal (SF og EL)

Til § 2

18) Datoen »1. januar« ændres til: »1. april«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 3

19) I stk. 1, ændres »inden for 9 måneder regnet fra lovforslagets fremsættelse« til: »inden for 18 måneder regnet fra den 8. oktober 1998«.

20) I stk. 2, ændres »lovens fremsættelse« til: »den 8. oktober 1998«.

21) Stk, 4, 1. pkt., udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ad nr. 01

Forslaget er en følge af Fælleskonklusionspapiret af 29. september 1998 og aftalen mellem regeringspartierne, V, KF, CD og KRF, hvorefter uddannelsesgodtgørelse til unge med en kompetencegivende uddannelse skal være på 82 pct. af højeste dagpenge.

Ad nr. 02

Forslaget er et led i indsatsen med opfølgning over for ledige, der sygemeldes under deltagelse i uddannelse. Forslaget betyder, at der bliver hjemmel til at pålægge uddannelsesinstitutionerne at underrette og afgive oplysninger til arbejdsløshedskassen, hvor der efter gældende regler alene skal gives oplysninger til arbejdsformidlingen.

Forslaget betyder, at det bliver muligt hurtigere at følge op over for ledige, der sygemeldes under deltagelse i uddannelse, idet arbejdsformidlingen og a-kassen, evt. i samarbejde med kommunen, skal vurdere, om sygemeldingen giver grundlag for en særlig indsats over for den ledige.

Ad nr. 03

Forslaget betyder, at unge, der er omfattet af § 32 c, ligesom unge, der er omfattet af 32 a, sikres en ydelse under uddannelse, svarende til uddannelsesgodtgørelsen nævnt i § 17, stk. 2, for unge med en kompetencegivende uddannelse, i de situationer, hvor der til uddannelsen er knyttet en lovbestemt ydelse, der er mindre end uddannelsesgodtgørelsen.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring med henblik på at tydeliggøre bestemmelsen.

Til nr. 3, 4, 13 og 14

Med ændringsforslagene præciseres det, at unge, der har en kompetencegivende uddannelse, men også opfylder det almindelige beskæftigelseskrav i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53, stk. 2, litra a, (beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år) ikke er omfattet af bestemmelsen om, at ydelsen under aktivering svarer til dimittendsatsen.

Til nr. 5

Ændringsforslaget betyder, at der også bliver hjemmel til at yde befordringsgodtgørelse til ledige, der uden en handlingsplan deltager i de erhvervsrettede uddannelsesforløb, som arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftale med uddannelsesinstitutionerne om, jf. forslaget til § 19 a.

Til nr. 6

Bestemmelsen om regler for refusion af kommunernes lønudgifter ved udvidelse af antallet af ansatte inden for kommunernes ældreservice kom ind i loven i december 1994 og blev afløst af puljejobordningen, der trådte i kraft den 1. januar 1996. Der har ikke siden udgangen af 1995 kunnet ske ansættelser efter bestemmelsen. Det forslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 7

Forslaget giver hjemmel til, at arbejdsministeren på landsplan kan iværksætte nye og videreføre eller permanentgøre eksisterende særlige initiativer på flaskehalsområdet.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen på initiativer, der har samme særlige karakter som f.eks. voksenlærlingeordningen og særlige IT-uddannelsesforløb for højtuddannede.

Den regionale indsats vil fortsat bestå i målrettede initiativer rettet mod løsning af regionale problemer på arbejdskraft med brug af de redskaber, som AF har til rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.

Arbejdsministeren skal forud for sådanne særlige initiativer indhente en udtalelse fra Landsarbejdsrådet samt drøfte initiativerne med V, KF, CD og KRF.

Til nr. 8

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 9 og 11

Af lovforslaget fremgår det, at alle tilbud om aktivering skal kunne anvendes for unge omfattet af § 32 b og § 32 c. Med ændringsforslagene sikres dette, idet det herefter også bliver muligt at anvende kapitel 3, Information og vejledning.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring, idet bestemmelserne er blevet overflødige i forbindelse med, at aktivperioden for ledige under 25 år er fremrykket til efter 6 måneders ledighed. Herefter foregår aktivering efter de generelle regler, der er fastsat i lovens kapitel 12.

Til nr. 12

Ændringsforslaget er identisk med det under ændringsforslag nr. 1 foreslåede nr. 02.

Til nr. 15

Ændringsforslaget indebærer, at havnearbejdere, lastoptagere og andre, som opfylder de opregnede betingelser i stk. 1, har ret til tilbud om aktivering ved overgangen til aktivperioden, men de får adgang til at fravælge pligten til aktivering ved den forudgående vejledningssamtale.

Til nr. 16

Der er tale om en redaktionel ændring, idet bestemmelsen herved bringes helt i overensstemmelse med den tidligere bestemmelse og omfatter de samme persongrupper.

Til nr. 17

Ændringsforslaget betyder, at Socialministeriet bliver tilforordnet Landsarbejdsrådet. Herved bliver der mulighed for en større grad af samarbejde om arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Arbejdsministeriet er ligeledes blevet repræsenteret i Det Centrale Koordinationsudvalg.

Til nr. 18

Ændringsforslaget udskyder lovens ikrafttræden til den 1. april 1999.

Ændringsforslaget er stillet i forlængelse af Folketingets lovkvalitetskonference, hvor der bl.a. blev ytret ønske om bedre tid til implementering af lovgivning, således at administrative fejl kunne undgås.

Lovforslagene har været til høring i Landsarbejdsrådet og adskillige a-kasser, der har påpeget fortolkningsmuligheder i bestemmelserne. A-kasserne, som ikke bare skal administrere lovgivningen, men også vejlede deres medlemmer, har brug for tid til at sætte sig ind i ændringerne, som lovforslaget indeholder. Ud over lovforslaget, som er fremsat den 8. oktober 1998, har arbejdsministeren stillet omfattende ændringsforslag den 1. december 1998, og betænkningen afgives den 2. december. Det levner ingen mulighed for hverken Landsarbejdsrådet eller a-kasserne til at forholde sig til de yderligere ændringer.

Inden bekendtgørelser og cirkulærer er udarbejdet, er der yderligere gået tid, og resultatet er, at a-kasserne skal administrere og vejlede i en lovgivning, de ikke kender til bunds. En frist fra vedtagelse til ikrafttræden på 3 måneder er det minimum, der skal til for en kvalificeret implementering af lovgivningen.

Til nr. 19 og 20

Der er alene tale om en præcisering af teksten, idet datoen for lovforslagets fremsættelse nu indsættes i lovteksten.

Til nr. 21

De nærmere bestemmelser om overflytning fra dagpengeperioden til aktivperioden indsættes i ændringsforslaget til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. L 32, hvorfor bestemmelsen i 1. pkt. udgår.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag I

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 9

Vil ministeren redegøre for, hvilke nærmere regler ministeren påtænker at fastsætte for den særskilte bevilling, afgrænset fra aktivbevillingen, som arbejdsmarkedsrådene kan administrere, jf. § 1, nr. 35?

Svar

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten med den særskilte bevilling, at arbejdsmarkedsrådene kan anvende midlerne forholdsvis frit til f.eks. nyskabende og offensive initiativer.

Der vil derfor ikke blive udarbejdet en særlig bekendtgørelse med konkrete retningslinjer for midlernes anvendelse. I stedet fastlægges nogle overordnede rammer, der udmeldes til de enkelte arbejdsmarkedsråd af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

I styringen af puljen forventes indført en retningslinje om, at de regionale arbejdsmarkedsråd i forbindelse med plan- og budgetplanlægningen for det kommende finansår skal beskrive de enkelte projekter, den øremærkede pulje vil blive anvendt til. Hvert forslag skal indeholde en begrundelse for, at aktiviteten opfylder lovens krav om særlige initiativer med henblik på at sikre et vefungerende arbejdsmarked inden for det arbejdsmarkedspolitiske område, samt overvejelser om aktivitetens arbejdsmarkedspolitiske effekter.

Midlerne vil ikke kunne anvendes til finansiering af udgifter knyttet til arbejdsformidlingens ordinære drift, men for eksempel gerne til samfinansierede initiativer, hvor blandt andet parterne i de regionale arbejdsmarkedsråd kan bidrage. Der må dog ikke indgå midler fra andre offentlige støtteordninger.

Spørgsmål nr. 38

Er det efter ministerens opfattelse muligt at indfase arbejdsmarkedsreformen i det i lovforslagene beskrevne tempo og samtidig sikre den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer?

Svar

Idet jeg skal henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 36 kan jeg oplyse, at regeringen vil fremsætte et ændringsforslag, som indebærer en ændret model for indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden fra 1999.

Det er min opfattelse, at der med lovforslagene til 3. fase af arbejdsmarkedsreformen er tale om en reform, som fokuserer på kvalitet og målrettethed i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. For blot at nævne nogle af de indsatsområder, som vil blive styrket med reformen, kan jeg pege på det styrkede kontaktforløb i forhold til de ledige, en hurtigere og bedre grundregistrering, særlige initiativer og samarbejde i forhold til de svagere ledige samt en styrket indsats i forhold til de over 50-årige.

Samtidigt fokuseres med reformen i yderligere grad på sammenhængen mellem aktiveringsindsatsen og den ordinære indsats og på nødvendigheden af en aktiveringsindsats, som har tæt tilknytning til behovene på de regionale arbejdsmarkeder. Hensigten er således en tidligere og mere individuelt tilpasset indsats målrettet mod arbejdsmarkedets behov, og målene er at skabe det bedst mulige grundlag for at forebygge langtidsledighed samt skabe de bedst mulige betingelser for ordinær beskæftigelse, dvs. gennem effekt af aktiveringsindsatsen og kvalitet i tilbudene.

Som nævnt vil der blive fremsat et ændringsforslag, som indebærer en ændret model for fremrykningen af aktivperioden fra 1999. Med denne model gennemføres fremrykningen af aktiveringsindsatsen i et lidt langsommere tempo i forhold til modellen i de fremsatte lovforslag, dog fortsat således, at ledige vil blive omfattet af ret og pligt til tilbud i aktivperioden efter et års ledighed, når fremrykningen er fuldt gennemført.

Den ændrede model vil samtidig betyde en mindre administrativ merbelastning af AF-regionerne i forhold til modellen i de fremsatte lovforslag.

Det er min klare opfattelse, at det er muligt at gennemføre en gradvis fremrykning af aktiveringsindsatsen gennem de kommende par år, samtidig med at der sikres kvalitet i og effekt af aktiveringsindsatsen i henhold til intentionerne bag reformen.

Spørgsmål 41

Ministeren bedes oplyse, hvorledes han vil sikre opnåelse af det måltal for antallet af voksenlærlingepladser, som fremgår af fælleskonklusionspapiret. Herunder bedes det oplyst, hvilke incitamenter (»pisk« og »gulerod«) ministeren overvejer at give arbejdsgiverne.

Svar

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål nr. 40 kan jeg oplyse, at der siden voksenlærlingeordningens indførelse er indgået et meget stort antal voksenlærlingeaftaler. Den oprindelige målsætning om at indgå i alt 2.000 voksenlærlingeaftaler inden år 2000 er således for længst indfriet. Jeg kan oplyse, at ordningen er meget populær i AF-regionerne, og man vurderer ordningen som et målrettet redskab i forbindelse med at modvirke flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked. Og tallene viser også, at ordningen er populær i virksomhederne. Erfaringerne med ordningen viser således, at der ikke er behov for justeringer af den gældende tilskudsordning i forhold til virksomhederne.

Jf. det fælles konklusionspapir med arbejdsmarkedets parter om 3. fase af arbejdsmarkedsreformen er det målsætningen at udvide den nuværende ordning, som primært er rettet mod det private arbejdsmarked, til i alt 4.000 voksenlærlingeforløb. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 40, er dette mål allerede indfriet. Men det er vigtigt at understrege, at regionerne fortsat har muligheder for at oprette forløb ud over måltallet på 4.000 forløb, og som vil blive finansieret af aktiveringsbevillingen.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at regionerne med den foreliggende planlægning af arbejdsmarkedsindsatsen for 1999 fortsat prioriterer ordningen højt set i lyset af de gode erfaringer med ordningen, og at der planlægges med en fortsat betydelig tilgang til ordningen.

Det er således min forventning, at ordningen også i 1999 vil være et højt prioriteret redskab i løsningen og forebyggelsen af flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked.

Jf. konklusionspapiret er det hensigten at udvide ordningen til også at gælde uddannelser, som primært anvendes på det offentlige arbejdsmarked, med en målsætning om oprettelse af 1.000 forløb. Udvidelsen af ordningen er under nærmere tilrettelæggelse, og ordningen vil blive tilrettelagt således, at den skal medvirke til at reducere eventuelle udækkede efterspørgselsbehov på det offentlige arbejdsmarked samt indeholde incitamenter i forhold til arbejdsgiverne om oprettelse af voksenlærlingeaftaler.

Spørgsmål nr. 54

Overvejer ministeren at ændre opgørelsesmetoden, hvorefter udbetalte dagpenge (dvs. antal ugentlige timer ned til 7,4 timer) bliver talt som en uges ledighed, for at undgå de utilsigtede virkninger for løsarbejderes aktiveringsbetingelser, som påpeget af bl.a. havnearbejderne?

Svar

Et af hovedelementerne i 3. fase af arbejdsmarkedsreformen er at styrke den lediges muligheder for at finde fast, varig beskæftigelse ved generelt at give aktiveringstilbudene tidligere end i dag. Dette gøres ved at fremrykke overgangen til aktivperioden til allerede ved 12 måneders ledighed. Som en naturlig konsekvens heraf vil nogle ledige, herunder grupper af ledige, skulle aktiveres tidligere end efter de nugældende regler.

En ændring af dagpengesystemet, således at ledighed opgøres i timer i stedet for uger, er ikke en del af de fremsatte lovforslag og må kræve, at konsekvenserne af en sådan omlægning nøje overvejes.

Jeg er imidlertid indstillet på, at der først i 1999 nedsættes en arbejdsgruppe under LAR-AU, der nærmere overvejer, om en ændring af opgørelsen af ledighed kan løse de evt. problemer, der måtte opstå for ledige med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Spørgsmål nr. 59

Ad § 1, nr. 32

Har ministeren til hensigt at benytte bemyndigelsen til centralt at iværksætte forsøg med inddragelse af andre aktører, eller vil bemyndigelsen udelukkende blive anvendt til at give AF-regionerne mulighed for efter indhentet udtalelse fra RAR regionalt at iværksætte sådanne forsøg?

Svar

Jeg vil bruge bemyndigelsen til at overveje og eventuelt gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.

Derudover vil jeg overveje at give adgang til et mindre antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås af udvalgte (lokale) a-kasser. De involverede regionale arbejdsmarkedsråd vil blive inddraget. Forsøgene overvejes med henblik på at få undersøgt, om kvaliteten af grundregistreringen kan hæves.

Jeg vil høre LAR om de nærmere retningslinjer, jeg fastsætter vedrørende kvalitet m.v., ligesom LAR vil blive inddraget i det omfang, jeg herudover eventuelt måtte vurdere det hensigtsmæsssigt at udlægge opgaver eller iværksætte forsøg hos en bestemt aktør.

Jeg vil også overveje, på hvilke områder det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte generelle retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan inddrages i, medvirke ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte opgaver.

Retninglinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav til andre aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.

Jeg vil indhente en udtalelse fra LAR om disse retningslinjer.

På baggrund af retningslinjerne åbnes der mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret aftale om samarbejdet. AF vil i alle tilfælde forelægge sådanne forslag til aftaler til udtalelse i det regionale arbejdsmarkedsråd.

Spørgsmål nr. 65

Der ønskes en specificeret opgørelse over regeringens skønnede mer- og mindreudgifter som følge af de enkelte elementer i reformen opgjort for hvert af årene 1999, 2000 og 2001.

Svar

Lovforslagene indebærer samlede merudgifter til aktivering af ledige.

Der er to hovedårsager til de stigende udgifter til aktivering

1. Fremrykningen af aktiveringsindsatsen medfører, at flere ledige skal placeres i tilbud, og udgifterne til aktivering stiger derfor. Det skønnes, at der i 1999 skal aktiveres i gennemsnit ca. 5.000 flere som følge af fremrykningen.

2. Ledige under uddannelse af mere end 6 ugers varighed, som hidtil har modtaget uddannelsesorlovsydelse eller AMU-godtgørelse, skal fremover modtage uddannelsesgodtgørelse. Det betyder, at en del af de lovbundne orlovs- og AMU-godtgørelsesmidler overflyttes til den rammebelagte aktivbevilling.

Aktiveringsudgifterne i forbindelse med fremrykningen af aktiveringsindsatsen vil vokse frem til år 2001 som følge af den gradvise indfasning.

Lovforslagene skønnes i det store hele at være neutrale i forhold til de samlede offentlige udgifter, idet merudgifterne til aktivering modsvares af mindreudgifter til dagpenge, orlov og AMU-godtgørelse.

De samlede økonomiske konsekvenser af arbejdsmarkedsreformen indgår i aftalen om finansloven for 1999, hvoraf det fremgår, at styrkelsen af den aktive arbejdsmarkedspolitik indebærer merudgifter i forhold til finanslovforslaget på ca. 0,5 mia. kr.

Spørgsmål nr. 66

Der ønskes en udtømmende liste over ministerbemyndigelser i lovforslaget.

Svar

Der er følgende ministerbemyndigelser i L 31

1. § 18, stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om sproglig vurdering, sprogundervisning og sprogtest efter stk. 1.

2. § 19 a, stk. 2. Ny affattelse af eksisterende bestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de nærmere rammer for anvendelsen af stk. 1, hvorefter arbejdsmarkedsrådene kan indgå aftaler med uddannelsesinstitutioner om særlige erhvervsrettede uddannelsesforløb.

3. § 28, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter kapitel 11 (kapitlet om rettigheder i dagpengeperioden).

4. § 33, stk 2. Ny affattelse af eksisterende bestemmelse, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud, jf. stk. 1, nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse.

5. § 34, stk. 3, hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om tilbud efter kapitel 12 (kapitlet om rettigheder og tilbud i aktivperioden), herunder regler, der sikrer, at ledige kan påbegynde et tilbud umiddelbart ved aktivperiodens begyndelse.

Bemyndigelsen er en præcisering af den eksisterende bemyndigelse i den nugældende § 34, stk. 3.

6. § 34 b, stk. 2. Ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af stk. 1 (om ret og pligt til tilbud for ledige, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.).

7. § 39 a. Ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren kan iværksætte forsøg med og regler for samarbejde med arbejdsformidlingen om tilmelding, grundregistrering osv.

8. § 57, stk. 6, 2. punktum. Ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren fastsætter de nærmere regler for Arbejdsmarkedsrådenes mulighed for at iværksætte initiativer for at sikre et velfungerende arbejdsmarked.

Spørgsmål nr. 67

Der ønskes en udtømmende liste over elementer i aftalen, som ikke er medtaget i de 3 lovforslag, men som ministeren efterfølgende agter at sætte i værk gennem bekendtgørelser/cirkulærer m.v.

Svar

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ved udarbejdelse af lovforslag må foretages en afvejning af, om der er tale om bestemmelser, der skal indsættes i loven eller i en bekendtgørelse. Det fremsatte lovforslag er udarbejdet i overensstemmelse med sædvanlig praksis herfor.

Der er herved bl.a. taget hensyn til, at der naturligvis ikke er behov for at indsætte nye bestemmelser i loven i tilfælde, hvor elementer i fællespapiret kan udmøntes og gennemføres inden for rammerne af den eksisterende lovgivning.

Det skal endvidere bemærkes, at elementerne i fællespapiret er beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslag L 31.

Det skal endelig understreges, at alle udkast til bekendtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal forelægges for LAR inden udsendelse.

Ad L 30

Der ses ikke umiddelbart at være elementer i fællespapiret, som berører lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som ikke er medtaget i L 30.

Som følge af de foreslåede nye regler vil der være behov for, at de eksisterende bekendtgørelser på både orlovs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet gennemgås og tilpasses.

Desuden vil bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om lediges adgang til selvvalgt uddannelse på flaskehalsområder m.m. medføre et afledet behov for at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelsesform om uddannelsesinstitutionernes opgaver.

Der vil formentlig også være behov for en revision af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 13. marts 1996 om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v.

Ad L 31

Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget, men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens forarbejder, i dette tilfælde fællespapiret samt lovens bemærkninger. Elementerne er i muligt omfang listet i den rækkefølge, de er nævnt i fællespapiret.

1. Venteperioder mellem tilbud i aktivperioden.

2. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.

3. Kvalitet og effekt af aktiveringsindsatsen.

4. Det samlede aktiveringsomfang for den enkelte skal udgøre mindst 75 pct. af aktivperioden.

5. Tilmelding første ledighedsdag, grundregistrering inden for 4 uger, lediges pligt til at give fyldestgørende og korrekte oplysninger samt udmøntning/præcisering af AF s virksomhedskontakt og den tværregionale formidling.

6. Udpegning af personer til den tidlige fleksible indsats.

7. Visitationssamtale hos AF efter senest 3 måneders ledighed.

8. Vejlednings- og afklaringsforløb efter ½ års ledighed.

9. Indsatsen for svagere ledige.

10. Virksomhedernes ansvar for at melde ubesatte job og for at meddele formidlingsudfald.

11. Styringen, herunder LAR s og RAR s rolle som rådgivende, i udmelding af mål- og resultatkrav, i budget og planlægningsprocessen af bl.a. den ordinære indsats.

Det skal herudover nævnes, at det fremgår af fællespapiret, at jobrotation og kombinationsforløb ønskes defineret som selvstændige redskaber i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det kan herom oplyses, at overvejelserne om udformning og udmøntning af jobrotation og kombinationsforløb som selvstændige redskaber endnu ikke er afsluttet. De ønskede ændringer kan derfor ikke indarbejdes i det foreliggende lovforslag.

Ad L 32

Følgende elementer er ikke medtaget i lovforslaget, men vil blive udmøntet administrativt med udgangspunkt i lovens forarbejder

1. Præcisering af, hvilke sygdomsperioder der skal omfattes af 6-ugers-reglen.

2. Skærpet rådighedsvurdering når den ledige 2 gange har sygemeldt sig i forbindelse med formidling/aktivering.

3. Administrationen af reglen om overgang fra passende til rimeligt arbejde efter 3 måneders ledighed inden for 6 måneder.

4. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen skal vurdere, hvordan begreberne passende og rimeligt arbejde matcher udviklingen på arbejdsmarkedet bedst.

5. Effektiv og professionel administration af rådighedsreglerne. Udarbejde model for tværgående sammenligning af arbejdsløshedskasserne (bench-marking).

6. Præcisering af a-kassernes indberetningspligt.

Spørgsmål nr. 68

Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens forudsætning om forbedring af AF s virksomhedskontakt?

Svar

Arbejdet med forbedring af arbejdsformidlingens virksomhedskontakt har været i særlig fokus det seneste år. Siden efteråret 1997 har der således været iværksat en række initiativer til effektivisering af arbejdsformidlingens ordinære indsats - herunder i forhold til virksomhederne.

Den tidligere arbejdsminister fremlagde i efteråret 1997 en handlingsplan for effektivisering af arbejdsformidlingens ordinære indsats.

På denne baggrund blev der i december 1997 udarbejdet et idékatalog over perspektivrige initiativer i virksomhedsindsatsen i AF-regionerne. Hensigten med idékataloget var at udbrede oplysninger om gode måder at angribe det virksomhedsrelaterede arbejde i AF-regionerne på.

I januar og starten af februar 1998 blev der afholdt en dialogkampagne med offentlige og private virksomheder i alle AF-regionerne. Regionerne indbød virksomheder til en åben dialog om gensidige ønsker og krav til et samarbejde mellem virksomheder og arbejdsformidlingen.

Som input til metodeudviklingen af den ordinære indsats har konsulentfirmaet Lisberg Management undersøgt arbejdsformidlingens virksomhedsservice.

Der er iværksat en række initiativer som opfølgning på de anbefalinger, som Lisberg Management fremkom med i sin rapport fra januar 1998.

Blandt de iværksatte initiativer kan nævnes etableringen af den landsdækkende CV bank, som blev iværksat den 9. juni 1998.

Arbejdet med effektivisering og styrkelse af arbejdsformidlingens virksomhedskontakt er stadigt meget centralt, og der vil løbende blive taget initiativer til at optimere kontakten til virksomhederne, således at arbejdsformidlingen i størst muligt omfang kan formidle arbejdskraft, der matcher virksomhedernes behov.

De initiativer, som allerede er igangsat i forbindelse med effektiviseringen af Arbejdsformidlingens virksomhedskontakt, understøtter i vidt omfang konklusionspapirets forudsætning om en forbedring af arbejdsformidlingens virksomhedskontakt.

På nuværende tidspunkt overvejes det, hvorledes der løbende kan sikres en udbredelse af metoder, der i større omfang inddrager virksomhederne i den arbejdsmarkedspolitiske indsats. Dette kunne f.eks. ske ved udarbejdelse af landsdækkende projektkataloger med beskrivelser af gode måder at inddrage virksomheder på, eller f.eks. i form af idéseminarer i AF-regionerne. I forbindelse med de videre overvejelser vil det blive sikret, at iværksættelsen af nye initiativer til understøttelse af virksomhedskontakten vil indgå som en del af de allerede igangsatte initiativer.

Spørgsmål nr. 69

Hvordan agter ministeren at udmønte aftaletekstens formulering om, at det kan overvejes, om RAR s rådgivende opgaver skal udvides til andre arbejdsmarkedsrelaterede temaer samt den ordinære formidlingsindsats?

Svar

Jeg finder ikke, at der i fællespapirets formulering er grundlag for, at jeg på dette tidspunkt kommer nærmere ind på, hvorledes dette kan ske. Jeg vil finde det mest hensigtsmæssigt, at udmøntningen finder sted efter centrale og regionale drøftelser heraf.

Som eksempel på nogle politikområder og institutioner/politiske organer med berøringsflade til den regionale arbejdsmarkedspolitik kunne jeg nævne uddannelsespolitikken og de regionale uddannelsesinstitutioner i forhold til omfanget og udbudet af uddannelsespladser, der er af betydning for prioriteringen af redskaberne i aktiveringsindsatsen, men også socialpolitikken og kommunerne i forhold til evt. afvikling af fælles aktiveringstilbud for kontanthjælps- og dagpengemodtagere og i forhold til kontanthjælpmodtageres inddragelse i AF's formidlingsindsats. Ligeledes erhvervspolitikken og erhvervsråd m.v. i forhold til fælles linjer i den regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik.

Det kan på den baggrund overvejes, om RAR som rådgivende på det arbejdsmarkedspolitiske område kan inddrages i forhold til det uddannelses-, erhvervs- og socialpolitiske system. Det er dog vigtigt, at dette, som også anført i fællespapiret, sker under hensyn til arbejdet i de organer, som allerede eksisterer.

Vurderingen af, om og hvordan RAR's rådgivende rolle kan udvides, må derfor i vidt omfang ske på baggrund af en regional vurdering, bl.a. ud fra de samarbejdsstrukturer, der allerede eksisterer i den pågældende region.

Hvad angår den ordinære formidlingsindsats kan henvises til lovforslagets bemærkninger, hvor det præciseres, at RAR fremlægger dels forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, som vedrører arbejdsformidlingens ordinære drift, dels forslag til dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. I forlængelse heraf vil RAR's rådgivning/vurdering f.eks. kunne indgå i prioriteringen i den ordinære indsats i forbindelse med den årlige regionale planlægning.

Det vil være regionschefens opgave at fremlægge de administrative forudsætninger for at gennemføre RAR's forslag med henblik på at opnå en fælles forståelse for det mulige omfang og prioriteringen af den ordinære indsats. Regionschefen skal regelmæssigt redegøre for omfanget af den ordinære indsats samt balancen og sammenhængen mellem den ordinære indsats og aktiveringsindsatsen.

Ansvaret for anvendelsen af AF's bevilling og de personalemæssige ressourcer vil fortsat være regionschefens med reference til Arbejdsministeriet/Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Spørgsmål nr. 70

Hvordan vil ministeren sikre, at AF's ordinære jobformidling ikke bliver klemt af de mange nye aktiveringsopgaver ?

Svar

Som anført i bemærkningerne til L 31 vurderes iværksættelsen af 3. fase af arbejdsmarkedsreformen samlet at medføre en betydelig merbelastning af administrationen i arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen vil derfor blive tilført yderligere ressourcer på i alt 60 mio. kr. i 1999 med henblik på løsningen af den øgede mængde opgaver. Ressourceforøgelsen vil blandt andet bidrage til at sikre, at der fortsat er plads til en effektiv ordinær formidlingsindsats i arbejdsformidlingen.

Spørgsmål nr. 79

Kan man modtage supplerende dagpenge i tilfælde af deltidsarbejde i aktivperioden, hvis man har haft supplerende dagpenge i 52 uger, og gælder det også, hvor supplerende aktivering evt. bortfalder, jf. den foreslåede § 33, stk. 2?

Svar

Jeg kan oplyse, at der med de fremsatte lovforslag L 31 og L 32 ikke sker ændringer i reglerne om supplerende dagpenge.

Det vil således fortsat være muligt at modtage supplerende dagpenge i aktivperioden, forudsat at den ledige opfylder betingelserne herfor.

Dette indebærer, at ledige, der er ansat med et opsigelsesvarsel, vil kunne modtage supplerende dagpenge i op til 52 uger inden for 70 uger, mens fuldtidsforsikrede ledige, der er ansat uden et opsigelsesvarsel (typisk timelønnede, løsarbejdere og lign.), vil kunne modtage supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning. Det er i den forbindelse uden betydning, om den ledige befinder sig i dagpenge- eller aktivperioden.

Spørgsmål nr. 81

Ministeren bedes oplyse, hvordan fremrykningen af aktiveringsindsatsen vil blive tilrettelagt.

Svar

I henhold til indfasningsmodellen i lovforslagene vil fremrykningen af aktiveringsindsatsen ske på følgende måde

I 1999 vil alle ledige med mere end 18 måneders ledighed overgå til aktivperioden. I 1998 overgår alle ledige til aktivperioden efter 2 års ledighed.

I 1. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18 måneders ledighed overgår til aktivperioden, blive aktiveret hurtigst muligt og senest 6 måneder efter overgangen til aktivperioden. I 2. halvår af 1999 vil de ledige, der efter 18 måneders ledighed overgår til aktivperioden, blive aktiveret straks ved overgangen til aktivperioden.

Samme forløb forudsættes ifølge lovforslagene at ske i år 2000, dog således at ledige overgår til aktivperioden efter ét års ledighed. Ifølge lovforslagene indebærer modellen, at alle ledige fra 2. halvår af år 2000 vil blive aktiveret efter ét års ledighed.

Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 36, har Landsarbejdsrådet rejst en række problemstillinger i relation til lovforslagenes indfasningsmodel. Landsarbejdsrådet har således foreslået en lempeligere indfasningsmodel, som regeringen har taget til efterretning.

Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36 vil regeringen fremsætte et ændringsforslag til lovforslagene vedrørende indfasningen af og fremrykningen af aktivperioden.

Med ændringsforslaget vil fremrykningen af aktivperioden i 1999 blive gennemført efter følgende model

Indfasningsgruppe 1: Personer med mellem 21 og 24 måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 1999. Disse personer skal senest aktiveres efter 24 måneders ledighed, jf. de gældende regler for aktivering i aktivperioden. Så vidt muligt fremrykkes aktiveringstidspunktet til ved 21 måneders ledighed, dvs. i umiddelbar forlængelse af overgangen til aktivperioden. Indfasningen sker med de længst ledige først.

Indfasningsgruppe 2: Personer, der i 1. halvår 1999 opnår 21 måneders ledighed, overgår til aktivperioden samtidig hermed og aktiveres senest efter 24 måneders ledighed, dog fortsat således, at indfasningen sker med længst ledige først. Alle i gruppen forudsættes i aktivering senest 1. oktober 1999.

Indfasningsgruppe 3: Personer, der i 2. halvår 1999 opnår 21 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til aktivperioden, dvs. efter 21 måneders ledighed.

Fremrykningen af aktivperioden vil i år 2000 blive gennemført efter en tilsvarende model med følgende indfasningsgrupper

Indfasningsgruppe 4: Personer med mellem 15 og 21 måneders ledighed vil overgå til aktivperioden d. 1. januar 2000. Disse personer skal senest aktiveres efter 21 måneders ledighed, men så vidt muligt fremrykkes aktiveringstidspunktet til i umiddelbar forlængelse af overgangen til aktivperioden. Alle i gruppen forudsættes i aktivering senest 1. juli 2000.

Indfasningsgruppe 5: Personer, der i 1. halvår 2000 opnår 15 måneders ledighed, overgår til aktivperioden samtidig hermed og aktiveres senest efter 21 måneders ledighed. Alle i gruppen forudsættes i aktivering senest ved udgangen af år 2000.

Indfasningsgruppe 6: Personer, der i 2. halvår 2000 opnår 15 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til aktivperioden, dvs. efter 15 måneders ledighed.

Den 1. januar 2001 vil alle personer med mellem 12 og 15 måneders ledighed overgå til aktivperioden og påbegynder aktivering i umiddelbar forlængelse af overgangen til aktivperioden.

Personer, der efter 1. januar 2001 opnår 12 måneders ledighed, aktiveres ved overgangen til aktivperioden, dvs. efter 12 måneders ledighed.

Spørgsmål nr. 82

Ministeren bedes oplyse, hvordan behovet for aktive tilbud vil udvikle sig i de kommende år, hvis det antages, at ledigheden forbliver på det nuværende niveau.

Svar

I den indfasningsmodel, der følger af lovforslagene, skønnes det, at der i 1999 bliver behov for ekstra 5.000 helårstilbud, i år 2000 for ca. 15.000 ekstra helårstilbud og i år 2001 for ca. 20.000 ekstra helårstilbud.

Regeringen vil fremsætte et ændringsforslag, der ændrer denne indfasningsmodel, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 36 og nr. 81.

Med den indfasningsmodel, der følger af ændringsforslaget, skønnes det, at der blive behov for ca. 2.000-3.000 ekstra helårstilbud i 1999, ca. 10.000 ekstra helårstilbud i år 2000 og ca. 20.000 ekstra helårstilbud i år 2001, når fremrykningen er fuldt indfaset.

Til sammenligning vil der i 1998 skønsmæssigt være ca. 57.000 helårspersoner i aktivering.

Spørgsmål nr. 83

Vil arbejdsministeren garantere, at AF-systemet og a-kasserne har de nødvendige edb-systemer, der gør dem i stand til at løfte de opgaver, som de har ansvaret for at løse - herunder de nye opgaver, som lovforslagene lægger op til?

Svar

Arbejdsmarkedsstyrelsen er ved at analysere de edb-mæssige konsekvenser af lovforslagene for såvel det nuværende som det kommende edb-system i AF (AF-MATCH og AMANDA) med henblik på tilretninger af systemerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har indledt drøftelser med Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og A-kassernes Samvirke om de nye opgaver med henblik på at drøfte, hvilke konsekvenser de har for relationerne mellem AF og a-kasserne. I dette arbejde indgår overvejelser om gensidige tilretningsbehov i den elektroniske informationsudveksling mellem AF og a-kasserne.

Spørgsmål nr. 84

Det fremgår af aftalen mellem arbejdsmarkedets parter, at der løbende skal gennemføres kvalitetsmåling af aktiveringsindsatsen med vægt på effekten af indsatsen, målretningen mod arbejdsmarkedets behov og den lediges tilfredshed. Det fremgår også af aftalen, at »LAR stiller forslag om supplerende analyser i denne forbindelse.« Ministeren bedes oplyse, hvordan det vil blive sikret, at LAR bliver inddraget i både at foreslå supplerende analyser, men også bliver inddraget i tilrettelæggelsen af målingerne og formidlingen af resultaterne.

Ministeren anmodes om løbende at oversende resultaterne af målingerne til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Svar

Siden gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen i 1994 har der været foretaget en række såvel effektanalyser af aktiveringsindsatsen og brugerundersøgelser om bl.a. de lediges tilfredshed med handlingsplanerne og processen med forberedelse og udarbejdelse af handlingsplanerne. Siden 1997 er der desuden foretaget undersøgelser af sammenhængen mellem handlingsplanernes beskæftigelsesmål og arbejdsmarkedets behov, jf. også besvarelsen af spørgsmål 29.

Kvalitetsmålinger, herunder brugerundersøgelser, er en del af AF s landsdækkende kvalitetsstyringssystem. Som led i kvalitetsstyringssystemet er der udarbejdet en kvalitetshåndbog, hvori der er beskrevet en række kvalitetskrav, som AF skal leve op til i forhold til AF s centrale serviceydelser. Der gennemføres regelmæssige målinger med henblik på at undersøge, om AF lever op til kravene. Kvalitetsmålingerne omfatter ud over brugerundersøgelser også statistikudtræk og stikprøvegennemgange.

Disse kvalitetsmålinger vil blive fastholdt som AF s redskab til at foretage løbende forbedringer af AF s service i forhold til brugernes behov og forventninger.

AF og Arbejdsmarkedsstyrelsen har desuden besluttet at videreudvikle kvalitetsstyringen i AF i overensstemmelse med det såkaldte EFQM-koncept, som er det internationale koncept, der ligger bag kvalitetsprisen for den offentlige sektor. Det indgår i øvrigt også i konklusionspapiret fra trepartsdrøftelserne, at EFQM-modellen foreslås overført til alle regioner.

I lyset af de foreliggende lovforslag vil det blive overvejet, om der er behov for nye analyser og målinger af brugernes tilfredshed og af kvaliteten og effekten af indsatsen.

Landsarbejdsrådet orienteres efter fast praksis om resultaterne af kvalitets- og effektmålingerne. Det fremgår af konklusionspapiret, at såfremt Landsarbejdsrådet finder behov for supplerende eller særlige analyser f.eks. udført af eksterne forskere kan de (fortsat) stille forslag herom. Det forventes, at udgifter til sådanne undersøgelser vil kunne afholdes af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats.

Spørgsmål nr. 88

Ministeren bedes redegøre for, om det er i overensstemmelse med reglerne, at personer, der kommer i jobtilbud i et busselskab, fungerer som ene buschauffør og indgår i den ordinære busdrift?

Svar

Jeg kan oplyse, at jeg som arbejdsminister ikke kan tage stilling til konkrete sager, og jeg kan således heller ikke foretage en vurdering af, om konkrete jobtræningsforløb er i overensstemmelse med de gældende regler.

Bilag II

Arbejdsmarkedsreform, fase III, november 1998

Der er mellem S, RV, V, KF, CD og Kr.F. enighed om de den 8. oktober 1998 fremsatte lovforslag L 30-32 med de fremsatte ændringsforslag og nedenfor anførte præciseringer. I det omfang præciseringerne kræver lovændringer, er disse medtaget i ændringsforslagene.

Referenceperioden fastsættes til at være 12 måneder længere end dagpengeperioden for hhv. voksne og unge.

Der nedsættes først i 1999 en arbejdsgruppe under LAR-AU, der nærmere overvejer, om en ændring af opgørelsen af ledigheden kan løse problemerne for dem, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdsministeren er indstillet på at drøfte arbejdsgruppens konklusioner med V, KF, CD og Kr.F.

Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse + 52 ugers arbejde fastsættes til indiv. sats ved offentlig jobtræning og puljejob.

Satsen for unge med kompetencegivende uddannelse (uanset beskæftigelse på 523 uger eller ej) fastsættes til dimittendsatsen ved uddannelse.

Befordringsgodtgørelse ydes til ledige under RAR-uddannelsesaktiviteter, samt under offentlig jobtræning i aktivperioden.

Ved lediges brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse er reglerne om passiv rådighed gældende.

Det præciseres, at ønsker fra ledige i dagpengeperioden om supplerende uddannelse ud over de 6 uger vurderes på baggrund af den lediges ønsker og behov og under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.

Kompetence til ministeren i forbindelse med inddragelse af andre aktører. Efter lovforslaget kan arbejdsministeren fastsætte nærmere retningslinjer for, hvorledes andre aktører kan inddrages i, medvirke ved og samarbejde med AF om varetagelsen af bestemte opgaver. Det forudsættes, at arbejdsministeren indhenter en udtalelse fra LAR om disse retningslinjer.

Retningslinjerne skal sikre, at der stilles bestemte krav til andre aktørers inddragelse, herunder bl.a. kvalitetskrav.

Arbejdsministeren vil bruge bemyndigelsen til at overveje og evt. gennemføre, at tilmelding ved ledighed overgår fra AF til de a-kasser, der vil være i stand til at løfte opgaven.

Derudover overvejer arbejdsministeren at give adgang til et mindre antal afgrænsede forsøg, hvor grundregistreringen forestås af udvalgte (lokale) a-kasser. De berørte RAR inddrages. Forsøgene overvejes med henblik på at få undersøgt, om kvaliteten af grundregistreringen kan hæves.

Arbejdsministerens udlæggelse af opgaver eller iværksættelse af forsøg herudover hos en bestemt aktør forudsætter, at LAR inddrages.

Arbejdsministeren er indstillet på efter en periode på 24 måneder at vurdere erfaringerne med initiativerne og drøfte disse med V, KF, CD og Kr.F., forinden bemyndigelsen eventuelt anvendes til iværksættelse af andre initiativer og videreførelse af igangværende forsøg.

Der er enighed om, at ændringer i ovenstående kræver enighed mellem aftaleparterne.

På baggrund af arbejdsministerens retningslinjer åbnes der mulighed for, at AF på regionalt niveau kan inddrage andre aktører, hvilket forudsætter, at der indgås en konkret aftale om samarbejdet. AF forelægger i alle tilfælde sådanne forslag til aftaler til udtalelse i RAR.

I relation til regionernes inddragelse af andre aktører vil det være naturligt, at man regionalt overvejer at inddrage andre aktører i f.eks. følgende typer opgaver

Styrket indsats for svagere forsikrede ledige.

Gennemførelse af vejlednings- og udviklingsforløb efter senest 6 måneders ledighed, herunder forberedelse af AF s udarbejdelse eller revision af individuelle handlingsplaner.

Forsøg med opfølgning på indsatsen i aktivperioden i form af udviklingssamtaler hvert halve år i et samarbejde mellem relevante aktører.

Formidling af særlige grupper.

Overgangsordning for ledige, der bliver 50 år i 1999, og hvis dagpengeperiode udløber i 1999.

Indfasningen for unge u/25 år med kompetencegivende uddannelse. Lovforslaget fastholdes, så ledighed tælles efter 08-10-98 (lovforslagets fremsættelse) og aktiveringen indledes fra april måned 1999 (modellen svarer til ungeindsatsen pr. 01-01-96).

Tilmelding på 1. ledighedsdag.

Vejrligspersoner tilmeldes på 1. ledighedsdag, og også personer, der modtager G-dagsbetaling skal tilmeldes på 1. ledighedsdag.

Fremrykning af grundregistrering.

Grundregistreringen fremrykkes, således at den finder sted så tidligt som muligt, dog inden der er gået 4 uger.

På de områder, der af RAR udpeges som flaskehalsområder/potentielle flaskehalsområder, skal grundregistreringen såvidt muligt ske inden for max. 2 uger.

Styrket grundregistrering.

Grundregistreringen afsluttes med en udskrift af de registrerede oplysninger. Udskriften forsynes med følgende tekst

»Jeg er gjort bekendt med, at grundregistreringsoplysningerne er af største betydning for rådighed, jobformidling og målrettet aktivering. Jeg erklærer hermed, at ovenstående oplysninger er korrekte og fyldestgørende.

(dato og underskrift)

Der er enighed om, at kravet om, at det samlede aktiveringsomfang for den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden, fastsættes i bekendtgørelse.

Bestemmelsen vil blive formuleret således, at det pålægges AF ved afgivelse af tilbud at påse, at den samlede aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75% af aktivperioden. Til brug herfor opgør AF med passende mellemrum den enkelte lediges aktiveringgrad.

Der er enighed om, at retten til 3-måneders visitationssamtale fastsættes i bekendtgørelse.

Der er enighed om at afgive et betænkningsbidrag om de yderligere overvejelser, herunder vedrørende EU-godkendelsen, om fastlæggelse af jobrotation og kombinationsredskab som selvstændige nye redskaber. Det præciseres, at udmøntningen skal ske efter aftale med V, KF, CD og Kr.F.

Vedrørende »skjulte ledighedsperioder« (opsigelsesperioder) er der enighed om, at problemstillingen vil indgå i de nærmere regler om inddragelse af individuelle kriterier for tidlig aktivering i bekendtgørelsen.

Der er enighed om, at der vedrørende den styrkede indsats for svagere forsikrede ledige ikke er behov for regelændringer, jf. konklusionerne i Rapport fra teknikergruppen om svagere forsikrede ledige, oktober 1998.

Vedrørende anvendelsen af RAR s 60 mio. kr.s pulje (til offensive og nyskabende initiativer) er der enighed om, at midlerne kan anvendes til de særlige initiativer og ikke til AF s ordinære drift.

LAR s rolle som rådgivende for arbejdsministeren præciseres og kommer til at gælde alle spørgsmål i relation til den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

LAR knyttes tættere til arbejdsministeren gennem 3-4 årlige møder. Møderne skal f.eks. omhandle prioriteringer for arbejdsmarkedsindsatsen det kommende år, herunder

udmelding af mål og resultatkrav,

opfølgning på den planlagte indsats i AF-regionerne,

eventuelle behov for centralt initierede flaskehalsinitiativer

udviklingen på arbejdsmarkedet i øvrigt

samt bredere arbejdsmarkedspolitiske emner.

LAR bliver efter fast praksis løbende orienteret om resultatet af f.eks. effektanalyser af aktiveringsindsatsen og brugerundersøgelser i tilknytning til arbejdet med individuelle handlingsplaner.

LAR har derfor et godt grundlag for at vurdere behovet for og kan foreslå, at der iværksættes supplerede eller nye analyser, f.eks. udført af eksterne forskere.

Drøftelser optages med LAR herom.

For så vidt angår styrkelsen af AF s virksomhedskontakt og af virksomhedernes medansvar for arbejdsmarkedsindsatsen, er der enighed om, at dette allerede er omfattet af initiativer iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og at denne indsats vil blive yderligere styrket.

Straksopfølgning i forbindelse med sygemelding under aktivering. Uddannelsesinstitutionen eller aktiveringsstedet får pligt til også at underrette a-kassen, således at a-kassen, kommunen og AF kan foretage straksopfølgning i samarbejde.

Arbejdsministeren bemyndiges til at indføre nye og videreføre eller permanentgøre eksisterende flaskehalsinitiativer.

Bemyndigelsen omhandler alene centralt initierede særlige flaskehalsinitiativer og arbejdsministeren skal forud for sådanne særlige initiativer indhente en udtalelse fra LAR samt drøfte initiativerne med V, KF, CD og Kr.F.

Bemyndigelsen tænkes anvendt på situationer, der har samme alvorlige og særlige karakter som f.eks. voksenlærlingeordningen og særlige IT-uddannelsesforløb for højtuddannede.

Den regionale indsats på flaskehalsområdet vil fortsat bestå i målrettede initiativer rettet mod løsning af regionale flaskehalsproblemer med brug af de redskaber, som AF har til rådighed, herunder uddannelsesinitiativer, rotationsprojekter m.v.

Arbejdsministeren har oplyst, at han i løbet af 1999 agter at indgå resultatkontrakter med Arbejdsmarkedsstyrelsen ligesom der indgås kontrakter med de enkelte AF-regioner.

Kontrakterne fastsætter de overordnede mål for indsatsen i årene fra 2000 og frem. Endvidere fastlægges i kontrakterne konkrete krav til målopfyldelsen, herunder krav til udviklingen i effektivitet og produktivitet.

Aftaleparterne orienteres om kontrakternes indgåelse samt om målopfyldelsen i kontraktperioden.

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

(Tidlig aktivering m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. En række af disse spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Herudover er optrykt forligsteksten vedrørende de tre lovforslag, der indgår i arbejdsmarkedsformen, fase III, november 1998.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune,

Brøsted, Jens, København,

Chaufførernes Fagforening København,

Christensen, Svend, Ålsgårde,

Dansk Musiker Forbund,

Dansk Skuespillerforbund,

De lollandske kommuner,

Fabriks- og Specialarbejdernes Forbund København,

Havnearbejdernes Forretningsudvalg,

HK,

Jord- og Betonarbejdernes Fagforening,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

LO Århus,

Magistrenes Arbejdsløshedskasse i Danmark,

Murersvendenes Fagforening,

Nævnet for Etnisk Ligestilling,

Olsen, Margit Olmütz, Nysted,

SFA DJØF,

SID, Nordjyllands Amt,

SID, Silkeborg,

Socialpædagogernes Landsforbund og

Ældre Sagen.

Der er af arbejdsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Under de politiske forhandlinger har der været rejst spørgsmål vedrørende bestemmelsen i § 28 (jf. § 1, nr. 15) om handlingsplan til ledige, der har opbrugt deres adgang til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Arbejdsministeren har oplyst, at arbejdsformidlingen efter bestemmelsen i § 28, stk. 2, har pligt til at vurdere ønsker fra ledige i dagpengeperioden om supplerende uddannelse ud over de 6 uger. I vurderingen af, om der skal udarbejdes en handlingsplan med henblik på yderligere uddannelse, skal arbejdsformidlingen tage udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger på baggrund af konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Det fremgår af »Fælleskonklusionspapir fra underudvalget om fælles retningslinjer for 3. fase af arbejdsmarkedsreformen« af 29. september 1998, at »Jobrotation defineres som et selvstændigt redskab i den aktive arbejdsmarkedspolitik på baggrund af forslag fra den nedsatte arbejdsgruppe«. Det fremgår endvidere, at »der etableres kombinerede forløb af uddannelse og jobtræning/praktik, som afvikles i virksomhederne. Der søges tilvejebragt et grundlag for kombinationsforløb.«

Arbejdsministeren har oplyst, at forslagene fra arbejdsgruppen om forenkling af jobrotation er genstand for nærmere undersøgelse og overvejelse, herunder af de EU-retlige aspekter. Det undersøges samtidig, om der kan tilvejebringes et grundlag for kombinationsforløb. Der må også i dette tilfælde foretages en vurdering af de EU-retlige aspekter. Udmøntning sker efter aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at den reform af arbejdsmarkedet, som kommer til udtryk i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32, er et vigtigt skridt i retning af, at flere kommer i beskæftigelse gennem et smidigere dagpengesystem, og at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft for derved at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Lovforslagene bygger på aftalen med arbejdsmarkedets parter, og det har været magtpåliggende for Venstre og Det Konservative Folkeparti at sikre, at lovforslagene lever op til intentionerne bag og ordlyden af aftalen.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes bestræbt sig på at sikre de regionale arbejdsmarkedsråd størst mulig indflydelse på den daglige administration.

Venstre og Det Konservative Folkeparti skal på denne baggrund understrege ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra november 1998. Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret sig, jf. arbejdsministerens svar på spørgsmål 38 til L 31, at ministeren med de stillede ændringsforslag sikrer, at indfasningen af arbejdsmarkedsreformen kan ske i det beskrevne tempo, og samtidig garanterer den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan tilslutte sig arbejdsmarkedsreformen som udtrykt i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32 og finder det positivt, at reformen giver mulighed for, at flere ledige, herunder unge, bliver hurtigere aktiveret med henblik på varig beskæftigelse. Det er vigtigt for de ledige at blive hjulpet ud af ledighedssituationen, og det er vigtigt at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti understreger ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra november 1998 og lægger i særlig grad vægt på formuleringen om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal overveje, om en ændring af opgørelse af ledigheden kan løse problemer for personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti udtrykker endvidere tilfredshed med, at det i finanslovsforliget er aftalt, at de 50-59-årige ikke mister retten til efterløn, selv om de mister retten til dagpenge, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for efterløn.

Kristeligt Folkeparti noterer sig, at arbejdsministeren i besvarelsen af spørgsmål 38 til L 31 vurderer, at arbejdsmarkedsreformen kan gennemføres i det beskrevne tempo, samtidig med at den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer sikres.

Endelig bemærker Kristeligt Folkeparti med tilfredshed, at der ved 1. behandling var bred forståelse blandt Folketingets partier for, at dagpengeperiodens længde må revurderes, såfremt der sker en stigning i ledigheden.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet kan dog stemme for de af mindretallet stillede og de af arbejdsministeren under nr. 2-5, 8-11, 13, 14, 16, 17 og 19-21 stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at der er behov for en styrket indsats over for de svage grupper i dagpengesystemet. Det økonomiske opsving og den hidtidige aktive arbejdsmarkedspolitik har ikke tilsammen formået at hjælpe alle de ledige ud af arbejdsløsheden. Tværtimod er det blevet stadig tydeligere, at der er brug for en langt mere individuelt tilpasset, fremrykket og kvalitativt bedre indsats. Denne indsats kan bl.a. bygge på en øget inddragelse af a-kasserne. Samtidig er der brug for en væsentlig mere udbygget og socialt ansvarlig indsats fra private og offentlige arbejdsgivere med henblik på at skabe jobtræningstilbud med efterfølgende ordinært arbejde, bl.a. gennem uddannelsesplanlægning, jobrotation m.m.

Derimod var og er der ikke brug for mere kontrol og pisk til de arbejdsløse, som formanden for LO, Hans Jensen, så rigtigt udtrykte det, før han gik til trepartsforhandlinger.

Lovforslaget rummer desværre kun på enkelte punkter skridt i denne retning. Det gælder fremrykningen af aktivering af voksne ledige, en forstærket indsats ud fra individuelle kriterier i den tidlige fleksible indsats, en styrket indsats for svage ledige og iværksættelsen af nye initiativer via særlige bevillinger til arbejdsmarkedsrådene.

Lovforslaget mangler derimod helt den udbygning af arbejdsgivernes sociale ansvar, som er en afgørende forudsætning for at give den fremrykkede aktivering perspektiv og effekt for de arbejdsløse. End ikke trepartsaftalens uklare hensigtserklæringer på dette område er omsat til forpligtende lovgivning. Dermed forsøger lovforslaget at gå fremad på ét ben.

Efter Socialistisk Folkepartis opfattelse burde alle virksomheder, offentlige som private, forpligtes til at sikre alle medarbejdere efteruddannelse gennem en uddannelses- og personaleplanlægning koblet sammen med gode jobrotationsordninger. Herigennem kunne det sikres, at virksomhedernes arbejdskraft blev opkvalificeret, og samtidig kunne der skabes ordinære job til arbejdsløse.

Socialistisk Folkeparti ønsker også indført en ordning, som vil øge de private virksomheders incitament til at bidrage til jobskabelse, efter principper, som svarer til arbejdsgivernes elevrefusion (AER). Til gengæld skal der så ydes tilskud til de arbejdsgivere, der ansætter folk i et aktiveringsjob med garanti for efterfølgende ordinær beskæftigelse i mindst seks måneder.

Socialistisk Folkeparti ønsker, at det offentlige stopper trafikken med at omdanne ordinære job til aktiveringsjob, puljejob og fleksjob. Det offentlige skal i stedet gå den modsatte vej og afvikle støttede job til fordel for ordinære arbejdspladser. Det må ligeledes sikres, at folk i aktiveringsjob, puljejob og fleksjob sikres af overenskomstmæssige og faglige rettigheder.

Dette vil Socialistisk Folkeparti senere fremsætte beslutningsforslag om.

Socialistisk Folkeparti vender sig skarpt mod alle de initiativer til øget kontrol og skærpede restriktioner over for de ledige

forringelse for unge ledige med en kompetencegivende uddannelse,

nedprioriteringen af hensynet til den lediges egne ønsker ved afgivelse af aktiveringstilbud,

muligheden for at lade sprogtest/evaluering af danskundervisning for ledige med anden etnisk baggrund end dansk indgå som element i en rådighedsvurdering.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at arbejdsmarkedsstramninger grundlæggende bygger på den misvisende forudsætning, at Danmark vil opleve økonomisk opsving og stigende beskæftigelse i mange år frem.

Forkortelsen af dagpengeperioden skaffer ikke i sig selv en eneste arbejdsplads, men kan i værste fald betyde en større udstødning fra a-kasserne og dermed tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den manglende sikring af de 50-54-årige, så de fremover kan risikere at ryge på bistandshjælp, er en asocial stramning, som ikke skaffer denne gruppe bedre muligheder på et arbejdsmarked præget af aldersdiskrimination.

Den særligt fremrykkede aktivering på lavere sats for unge under 25 år er en stærk diskriminerende foranstaltning, der ikke tjener noget beskæftigelsesmæssigt formål.

Den fremrykkede mulighed for tilbud er positiv, men Enhedslisten har grund til at frygte, at manglende ressourcer og satsningen på kvantitet frem for kvalitet reelt bliver »aktivering for aktiveringens egen skyld«. Enhedslisten vender sig imod de perspektivløse puljejob, som fastholder folk i ledighed og fratager dem deres overenskomstmæssige og faglige rettigheder.

Ved at fremrykke aktiveringen skaber man desuden nogle uhensigtmæssige problemer for folk med løsarbejde eller bare mindre fast ansættelse - disse er slet ikke løst tilstrækkeligt, selv om referenceperioden er gjort længere.

Lovforslagene indeholder en begrænsning af lediges mulighed for at søge uddannelse efter eget valg, idet den skæres ned fra 52 uger til 6 uger. Og den kan ikke bruges i aktivperioden - dvs. kun inden for det første år. De arbejdsløse har brug for uddannelse - loven er derfor et skridt i den gale retning.

Enhedslisten er modstander af, at korte sygdomsperioder nu skal gælde som arbejdsløshed.

Enhedslisten finder, at

virksomhedernes vilje til at sikre medarbejderne systematisk efter- og videreuddannelse er uhyre ringe,

jobrotationen på det private arbejdsmarked er gået i stå,

der trods arbejdsgivernes vedvarende påstande om begyndende flaskehalse oprettes alt for få praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne, og at

arbejdsgiverne konsekvent unddrager sig ethvert medansvar for at integrere langtidsledige og medlemmer med særlige problemer på arbejdsmarkedet.

Disse alvorlige problemer forholder arbejdsmarkedsreformen sig ikke til, og derfor kan Enhedslisten ikke stemme for.

Ændringsforslag

Til § 1

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

1) Efter nr. 6 indsættes som nye numre

»01. I § 17, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»For unge under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør uddannelsesgodtgørelsen dog 82 pct. af højeste dagpenge.«

02. I § 17, stk. 6, indsættes efter »arbejdsformidlingen«: »og arbejdsløshedskasserne«.

03. § 17, stk. 7, 1. pkt., affattes således

»Ledige under 25 år omfattet af § 32 a og § 32 c har ved deltagelse i tilbud om uddannelse, bortset fra uddannelser, der berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til det i stk. 2 nævnte beløb for unge henholdsvis uden og med en kompetencegivende uddannelse.««

Af arbejdsministeren, tiltrådt af udvalget

2) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 19 a, stk. 1, udgår »særlige«.

3) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 23, stk. 3, indsættes efter »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

4) I den under nr. 12 foreslåede ændring af § 24 a, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

5) I den under nr. 13 foreslåede ændring af § 27, stk. 2, ændres », i et puljejob eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden« til: », i et puljejob, i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden en handlingsplan«.

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

6) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer

»04. § 27 a ophæves.«

7) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

»05. Efter § 27 b indsættes som nyt kapitel med tilhørende paragraf

»Kapitel 10 a

Iværksættelse af særlige initiativer