Betænkning over Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven

(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig og mundtlig henvendelse fra Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Fremskridtpartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder det positivt, at der ved lovændringerne bidrages til, at det offentlige får flere penge ind i skat. Men mindretallet er ikke overbevist om, at der med lovforslaget er sket tilstrækkeligt.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (DF, CD, FP og KRF)

Til § 4

1) I stk. 2 indsættes efter +benyttes* ordene: +, jf. dog stk. 3* .

2) Efter stk. 2 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, der driver garantivirksomhed over for de nævnte penge- og realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed, og som er omfattet af Ligningsrådets anvisninger for penge- og realkreditinstitutter m.fl., men som ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, kan uanset stk. 2 foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning efter de regler, som i henhold til denne lov gælder for penge- og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3. Reglerne i 1. pkt. gælder dog kun for de garantier, som datterselskabet har udstedt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt, jf. stk. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene foreslås en overgangsordning, hvorefter datterselskaber af visse finansieringsinstitutter, der har været omfattet af de hidtil gældende regler, men som ikke er omfattet af den foreslåede indsnævring af kredsen af institutter, som fremover skal kunne fratrække hensættelser, fortsat får adgang til at fratrække hensættelser, men kun for så vidt angår nærmere bestemte garantier, som datterselskabet har udstedt inden lovens ikrafttræden. Baggrunden for ændringsforslaget er, at lovforslaget i den foreliggende form kan kritiseres for at skabe konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitetet med garanti for udlån.

Efter lovforslaget lovfæstes den nuværende praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger, hvorefter penge- og realkreditinstitutter m.fl. kan fratrække regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Lovforslaget indeholder dog også visse justeringer og ændringer i forhold til den nuværende praksis. Således er det efter lovforslaget fremover kun kreditinstitutter i snæver forstand, der vil være omfattet af hensættelsessystemet. Det vil sige kun institutter, der driver udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse eller særlig lovhjemmel, og som løbende er underlagt et særligt autoriseret regnskabsmæssigt tilsyn. Der er endvidere tale om, at de omfattede institutter ikke alene er beskæftiget med udlånsvirksomhed, men tillige til enhver tid skal sikre en økonomisk dækning over for indskydere eller obligationsinvestorer. Den foreslåede indsnævring af kredsen af institutter, som fremover skal kunne fratrække hensættelser efter den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, medfører, at en række virksomheder i modsætning til i dag fremover ikke vil kunne fratrække regnskabsmæssige hensættelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder også for datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.fl., som efter lovforslaget kun kan fratrække hensættelser, når datterselskabet selv driver udlånsvirksomhed efter særlig tilladelse m.v.

Fjernelsen af fradragsretten for regnskabsmæssige hensættelser i de datterselskaber, som ikke opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, begrundes bl.a. med, at den skattemæssige behandling af regnskabsmæssige hensættelser i f.eks. et bilfinansieringsselskab efter gældende praksis er afhængig af, om bilfinansieringsselskabet er ejet af et pengeinstitut eller af et moderselskab, som ikke er omfattet af Ligningsrådets anvisning. Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at det er fundet rimeligt, at denne forskelsbehandling bringes hurtigt til ophør. Angiveligt bygger lovforslaget på en antagelse om, at der med lovforslaget skabes lige konkurrencevilkår for f.eks. bilfinansieringsselskaber uafhængigt af, om de er bankejede eller ej. Denne antagelse er imidlertid ikke rigtig.

F.eks. vil et pengeinstitutejet finansieringsselskab, som fremover ikke med skattemæssig virkning vil kunne foretage regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån, i fremtiden blot kunne afdække risikoen på sit udlån via en garanti fra pengeinstituttet. Når der opstår et hensættelsesbehov, vil det ikke være i det pågældende finansieringsselskab, men på garantien stillet af pengeinstituttet. Pengeinstituttet vil fortsat med skattemæssig virkning kunne fradrage regnskabsmæssige hensættelser på garantier udstedt over for finanseringsselskabet, naturligvis under forudsætning af, at tabet også efter de almindelige skatteregler er fradragsberettiget.

Det har derimod vist sig, at i hvert fald ét ikkebankejet finansieringsinstitut rammes urimeligt af de i lovforslaget foreslåede ændringer, jf. L 74 - bilag 5, 6 og 7. Der er tale om et finansieringsinstitut, som udøver udlånsvirksomhed mod garanti fra et dansk datterselskab. Det pågældende finansieringsinstitut vil i sig selv være omfattet af den i lovforslaget foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven og dermed af det foreslåede hensættelsessystem, hvorimod det datterselskab, som stiller garanti for finansieringsinstituttets udlån, efter lovforslaget ikke fremover vil kunne foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning. I det omfang, der opstår et hensættelsesbehov på finansieringsinstituttets udlån, vil det pågældende finansieringsinstitut ikke selv kunne foretage hensættelser med skattemæssig virkning, idet udlånet er dækket af en garanti fra datterselskabet. Datterselskabet derimod har et hensættelsesbehov på garantien, men vil efter det foreliggende lovforslag - i modsætning til i dag - ikke i fremtiden have skattemæssig fradragsret herfor.

Konsekvensen af lovforslaget er, at finansieringsinstituttets datterselskab må ophøre med sin garantiaktivitet, og at det pågældende finansieringsinstitut er nødsaget til at stifte et nyt selskab, der fremover skal forestå udlån mod garanti fra finansieringsinstituttet. Hensættelserne på fremtidige garantier kan på denne måde flyttes op i finanseringsinstituttet, der som nævnt også efter lovforslaget vil være omfattet af det fremtidige hensættelsessystem, naturligvis under forudsætning af, at tabet også efter de almindelige skatteregler er fradragsberettiget.

Den eksisterende garantiportefølje i finansieringsinstituttets datterselskab kan derimod ikke flyttes over i finansieringsinstituttet, da garantierne netop er stillet over for finansieringsinstituttet. Konsekvensen af lovforslaget er, at finansieringsinstituttets datterselskab ikke får skattemæssigt fradrag for nye regnskabsmæssige hensættelser på de eksisterende garantier, hvilket vil medføre en væsentlig likviditetsforringelse og dårligere konsolideringsmuligheder.

Det foreliggende lovforslag kan dermed kritiseres for at skabe konkurrenceforvridning mellem forskellige finansieringsinstitutter, der driver nøjagtig samme finansielle udlånsaktivitet med garanti for udlån. Med baggrund heri og med henvisning til, at der er tale om tilfælde, hvor aktiviteten er etableret efter gældende lovgivning og i overensstemmelse med den gældende anvisning fra Ligningsrådet, foreslås det ved indsættelse af en overgangsregel i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at det i tilfælde som det ovenfor beskrevne gøres muligt for datterselskabet fortsat at foretage hensættelser med skattemæssig virkning på garantier udstedt inden lovens ikrafttræden.

Ændringsforslaget indebærer, at datterselskaber af penge- og realkreditinstitutter m.fl. omfattet af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning efter samme regler som de penge- og realkreditinstitutter m.fl., der omfattes af den foreslåede § 25, stk. 6, i kursgevinstloven, når datterselskabet driver garantivirksomhed over for de nævnte penge- og realkreditinstitutter m.fl.s udlånsvirksomhed. Det er endvidere en betingelse, at det pågældende datterselskab, som altså ikke selv omfattes af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, er omfattet af de gældende ligningsrådsanvisninger for penge- og realkreditinstitutter m.fl. Efter ændringsforslaget vil datterselskabet endvidere kun kunne foretage regnskabsmæssige hensættelser med skattemæssig virkning for de garantier, som datterselskabet har udstedt inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Regnskabsmæssige hensættelser til tab på garantier, som datterselskabet udsteder fra og med lovens ikrafttrædelsestidspunkt, kan derimod ikke fradrages med skattemæssig virkning.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd. Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Klaus Kjær (DF) Kim Behnke (FP)