Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 3. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Ændrede finansieringsregler, andelsboligkvote for 1999, forsøg med boliger til udsatte grupper m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til by- og boligministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra

Administratorforeningen,

Bat-kartellet,

Boligselskabernes Landsforening,

Danmarks Lejerforeninger,

Kommunernes Landsforening og

Lejernes Landsorganisation.

Der er af by- og boligministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Ændringsforslag

Af by- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF)

Til § 1

1) Nr. 5 affattes således

»5. I § 32 ændres »og 28-30« til: »og 28-30 a«.«

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 41 og § 100, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-6«.«

3) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»02. I § 76, stk. 2, 1. pkt., ændres »7« til: »9«, og 3. pkt. affattes således

»Af bestyrelsens øvrige 4 medlemmer vælger Lejernes Landsorganisation i Danmark to medlemmer, som skal være boligtagere i alment byggeri, Kommunernes Landsforening vælger et medlem, og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vælger i fællesskab et medlem.««

4) Nr. 22 affattes således

»22. I § 91, stk. 5, 1. pkt., der bliver til stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2.««

5) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer

»03. I § 92, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »til de i stk. 2 nævnte formål.« til: »til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2.«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum

»Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger.««

6) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 98 stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Til de i stk. 1 nævnte formål kan KommuneKredit dog yde lån med en maksimal løbetid på 30 år til almene ældreboliger ejet af en kommune eller en amtskommune.«

7) I den under nr. 39 foreslåede affattelse af § 129 indsættes efter »jf. § 118,«: »og lån, jf. 119,«.

8) I den under nr. 40 foreslåede ændring af § 130, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »realkreditlånet« til: »lånet«, og i den foreslåede ændring af § 130, stk. 2, ændres »realkreditlånets« til: »lånets«.

9) Nr. 42 affattes således

»42. § 137 affattes således

»§ 137. Hypotekbanken udbetaler ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Hvert år senest den 1. december indberetter boligorganisationen gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken det forventede støtteberettigende udlejningsomfang i det følgende år. Ungdomsboligbidraget udbetales herefter hvert kvartal som et acontobeløb. Senest den 15. februar året efter det år, som indberetningen efter 2. pkt. omfatter, opgør boligorganisationen det endelige udlejningsomfang af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds for det pågældende år. Denne opgørelse attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og fremsendes gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken. Hypotekbanken foretager herefter den endelige opgørelse over det forløbne års berettigede støttebeløb og regulerer i 2. kvartals udbetalte ungdomsboligbidrag for meget eller for lidt acontoudbetalt ungdomsboligbidrag det pågældende år.

Stk. 2. Hypotekbanken opkræver den kommunale andel af ungdomsboligbidraget hos kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen en gang årlig i 2. kvartal i forbindelse med Hypotekbankens endelige opgørelse af udbetaling af ungdomsboligbidrag.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for boligorganisationer, hvortil der er meddelt tilsagn i perioden 1. januar 1997-31. december 1998.««

10) Nr. 45 affattes således

»45. I § 157, stk. 1, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån eller lån ydet af KommuneKredit med en maksimal løbetid på 30 år«.«

11) Nr. 46 affattes således

»46. I § 157, stk. 2., 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. stk. 4,«, og efter »stk. 1« indsættes: »eller lån, jf. stk. 4, ydet af KommuneKredit«.«

12) Nr. 47 affattes således

»47. I § 157, stk. 3, 1. pkt., ændres »indekslånene« til: »lånene«.

13) Nr. 48 affattes således

»48. I § 157 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for lån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Lånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.««

14) Nr. 49 affattes således

»49. I § 160 b, stk. 2, ændres »1.000« til: »750«, og »1998« ændres til: »1999«.«

Til § 2

15) Efter stk. 2 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. For byggeri, som i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 har fået meddelt tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., den tidligere lov om boligbyggeri samt den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, kan tilsagnsmyndigheden godkende, at den del af den godkendte anskaffelsessum med fradrag af det på tilsagnstidspunktet gældende beboerindskud og grundkapital, der ikke inden den 1. januar 1999 er finansieret med indekslån (IS35), finansieres med lån som nævnt i § 91, stk. 4, eller i § 118, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 20 og 36. Bestemmelserne i § 20, stk. 1, nr. 6 og 7, § 30 a, stk. 1, § 73, stk. 3 og 4, § 80 a, § 80 c, § 89 a, stk. 1 og 2, § 91, stk. 3, § 100, stk. 2 og 4, og § 136 som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 8, 9, 11, 16, 19, 30, 32 og 41 finder tilsvarende anvendelse for lån efter 1. pkt. Ansøgning om godkendelse indsendes til tilsagnsmyndigheden.

Stk. 4. For tilsagn om støtte til etablering af almene boliger i 1998 reguleres låntagers betaling af ydelser på lån som nævnt i stk. 3 i overensstemmelse med § 129 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, dog udgør låntagers betaling 4,286 pct. af den bogførte hovedstol.

Stk. 5. For tilsagn om støtte til etablering af almene boliger og selvejende ældreboliger i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1997 reguleres låntagers betaling af ydelser på lån som nævnt i stk. 3 i overensstemmelse med § 129 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39. Dog udgør låntagers betaling 3,956 pct. af den bogførte hovedstol. Det er endvidere en betingelse, at kommunen henholdsvis amtskommunen godtgør staten en andel af udgifterne til ydelsesstøtte. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36. Udgifter til ydelsesstøtte til den del af den samlede anskaffelsessum, som ligger ud over det for byggeriet gældende vejledende rammebeløb, betales af kommunen henholdsvis amtskommunen. Det er endvidere et vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner, hvortil tilsagn er meddelt inden den 1. januar 1997, at de omdannes til almene boligorganisationer eller afdelinger heraf efter § 2, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 6. For tilsagn om støtte til etablering af ungdomsboliger meddelt i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 reguleres låntagers betaling af ydelser på lån som nævnt i stk. 3 i overensstemmelse med § 129 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39. Dog udgør låntagers betaling 2,58 pct. af den bogførte hovedstol. Det er endvidere en betingelse, at kommunen godtgør staten en andel af udgifterne til ydelsesstøtte. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36. Udgifter til ydelsesstøtte til den del af den samlede anskaffelsessum, som ligger ud over det for byggeriet gældende vejledende rammebeløb, betales af kommunen. Det er endvidere et vilkår for selvejende ungdomsboliginstitutioner, at de omdannes til almene boligorganisationer efter § 2, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 7. For 1999 foretages indberetning til Hypotekbanken som nævnt i § 137, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, dog senest den 1. februar 1999.«

Bemærkninger

Til nr. 1-15

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslagene indeholder 3 elementer med økonomiske konsekvenser

I. Overgangsordning for almene boliger med tilsagn 1994-1998.

II. Nedsættelse af kvoten for støttede andelsboliger i 1999.

III. Fremrykket afskaffelse af 2 pct.-reglen.

Ad I.: Overgangsordning for almene boliger med tilsagn 1994-1998.

Overgangsordningen vil på kort sigt betyde merudgifter til ydelsesstøtte for staten (vedrørende nybyggerifinansieringen) og for Landsbyggefonden (vedrørende sektorbelåningen), men mindreudgifter på lang sigt (regnet i faste priser). Merudgiften skyldes, at begyndelsesydelsen på nominallån på årsbasis aktuelt ligger ca. 0,3 procentpoint over den ydelse, som forventes for de realrenteafgiftsbelagte indekslån, jf. forslag til ændring af realkreditloven m.fl. (L 49), hvor de økonomiske konsekvenser af afskaffelsen af realrenteafgiftsfritagelsen for indekslån er opgjort.

Det er for nybyggeriet forudsat, at overgangsordningen, dvs. at overgå til nominallån i stedet for de afgiftsbelagte IS-lån, vil blive benyttet i halvdelen af de udestående, ikkefinansierede byggerier med tilsagn i 1997 og 1998. Grundlaget for de økonomiske konsekvenser er dermed et lånevolumen for tilsagn før 1. januar 1998 på 2,0 mia. kr. og et lånevolumen for tilsagn i 1998 på 1,3 mia. kr.

De offentlige merudgifter kan på den baggrund opgøres til 20 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000 og 15 mio. kr. i hvert af årene 2001 og 2002.

Heraf udgør de kommunale merudgifter henholdsvis 3, 2, 2 og 2 mio. kr. Den kommunale merudgift på kort sigt skyldes, at den kommunale refusionsprocent forøges til 24 pct. Set over det samlede låneforløb vil der opgjort i nutidsværdi være tale om helt uændret samlet kommunal støtte set i forhold til finansiering med realrenteafgiftspligtige indekslån.

For alment byggeri med tilsagn før den 1. januar 1998 vil den fortsatte fulde kommunale betaling af ydelsesstøtte til eventuelle andele af anskaffelsessummen, der ligger ud over det vejledende rammebeløb, herudover i nogle tilfælde kunne indebære en lille merudgift for kommunerne svarende til 0,3 pct. af overskridelsen. Da det alene er kommunalbestyrelsen (amtsrådet), der bestemmer, om overgangsordningen skal anvendes, vil denne merudgift ikke give anledning til regulering af de kommunale bloktilskud.

Med hensyn til sektorfinansieringen kan Landsbyggefondens merudgifter som følge af en fuldstændig overgang til finansiering af arbejder for omkring 2 mia. kr. med nominallån skønsmæssigt opgøres til 6 mio. kr. i 1999 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2000-2002.

Ad II. Nedsættelse af kvoten for støttede andelsboliger i 1999.

Som led i finanslovsaftalen for 1999 er det aftalt, at kvoten for støttede private andelsboliger i 1999 nedsættes fra de foreslåede 1.000 boliger til 750 boliger. Den foreslåede kvotereduktion på 250 boliger indebærer mindreudgifter for det offentlige til ydelsesstøtte. Størrelsen heraf afhænger imidlertid af finansieringen. De økonomiske konsekvenser af kvotereduktionen vil derfor blive indarbejdet i et særskilt lovforslag, hvor finansieringen af andelsboliger efter den 1. januar 1999 fastlægges.

Ad III. Fremrykket afskaffelse af 2 pct.-reglen.

Den såkaldte 2 pct.-regel foreslås i lovforslaget administrativt afskaffet med virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1999 og senere, jf. de økonomiske og administrative bemærkningers punkt D. På baggrund af de indkomne høringssvar påtænkes afskaffelsen nu fremrykket, således at den får virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 1999 og senere. Da budgetlægningen for afdelinger med regnskabsår fra 1. januar 1999 er afsluttet, skønnes denne fremrykning alene at indebære offentlige merudgifter til boligstøtte i 1999 på i størrelsesordenen 2 mio. kr., hvoraf kommunerne afholder 1 mio. kr., mens skønnet for 2000-2002 fastholdes uændret.

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige.

I nedenstående tabel er vist de samlede økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene.

Tabel 1: Samlede offentlige merudgifter som følge af ændringsforslagene Faste 1999-priser. Mio. kr.

1999 2000 2001 2002

Overgangsordning for almene

boliger

Merudgifter til ydelsesstøtte 20 20 15 15

Heraf stat 17 17 13 13

Heraf kommune 3 3 2 2

Fremrykket ikrafttræden af 2

pct.-regel

Merudgifter til boligstøtte 2 0 0 0

Heraf stat 1 0 0 0

Heraf kommune 1 0 0 0

Ændringsforslagene 22 20 15 15

nettovirkninger

- heraf stat 18 17 13 13

- heraf kommune 4 3 2 2

Som det fremgår, vil forslagene betyde statslige merudgifter til ydelsesstøtte på 18 mio. kr. i 1999, 17 mio. kr. i år 2000 og 13 mio. kr. i hvert af årene 2001-2002. Disse merudgifter udtrykker ydelsesstigningen ved overgangen til de nye lån. På lang sigt vil en frivillig overgang til den nye model som allerede nævnt i lovforslaget betyde, at staten opnår besparelser på støtten til nybyggeri m.v., når sektoren via midlerne i nybyggerifonden bliver mere selvfinansierende.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser for staten er set bort fra eventuelle provenumæssige virkninger på realrenteafgiften/afkastbeskatningen, idet der på kort sigt må forventes stort set samme provenu, hvad enten byggeriet finansieres med skattepligtige IS-lån eller nominallån.

Forslaget indebærer en kommunal merudgift på samlet 4 mio. kr. i 1999, 3 mio. kr. i år 2000 og 2 mio. kr. i hvert af årene 2001-2002. Set over det samlede låneforløb vil der imidlertid som nævnt være tale om helt uændret kommunal støtte i forhold til finansiering med realrenteafgiftspligtige indekslån. Den forudsatte kommunale godkendelse af ansøgninger om overgang til finansiering på nye vilkår vurderes kun at indebære meget begrænsede administrative konsekvenser for (amts)kommunerne.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal efter normal praksis forhandles med de kommunale parter.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Ændringsforslagene vil ikke få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringsforslagene har ikke konsekvenser for miljøet.

Forholdet til EU-retten

Ændringsforslagene indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ad nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring.

Ad nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 20.

Ad nr. 3

Landsbyggefonden ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvor formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer vælges af Boligselskabernes Landsforening. Bestyrelsens øvrige 2 medlemmer, som skal være boligtagere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark.

Som følge af finansieringsreformen vil kommunale og amtskommunale almene ældreboliger opført med offentlig støtte ligeledes være omfattet af reglerne om indbetaling til Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifond. Det findes således rimeligt, at der i Landsbyggefondens bestyrelse tillige sidder repræsentanter fra de kommunale parter, således at både udlejer, lejer og kommunerne er repræsenteret i fondens bestyrelse.

Det foreslås derfor, at Landsbyggefondens bestyrelse udvides med 2 personer, hvor Kommunernes Landsforening vælger et medlem og Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab vælger et medlem.

Ad nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring.

Ad nr. 5

Der er tale om en ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 23, som ophæver den gældende formålsbestemmelse for anvendelse af midler efter § 92 (midler i landsdispositionsfonden). Med ændringen præciseres formålet for den fremtidige anvendelse af midler efter § 92. Der er ikke tale om nogen realitetsændring.

Til nr. 6-8 og 10-13

Med ændringsforslagene præciseres, at KommuneKredit kan yde lån i lighed med realkreditinstitutterne, såfremt lånene ydes til almene ældreboliger, ejet af en kommune eller en amtskommune.

Ad nr. 9

Hypotekbanken udbetaler ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Ungdomsboligbidraget udbetales i dag årlig i 2 terminer på baggrund af boligorganisationens specificerede opgørelser over det endelige udlejningsomfang af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Opgørelserne attesteret af revisor fremsendes gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken.

Som følge af finansieringsreformen vil ungdomsboliger med tilsagn efter den 1. januar 1999 finansieret med nominallån have 4 betalingsterminer om året. Hypotekbankens udbetaling af ungdomsboligbidrag, der følger terminsbetalingerne, skal således tilsvarende ske årlig i 4 terminer.

Dette vil medføre en væsentlig meradministration hos boligorganisation, revisor, kommunalbestyrelse og Hypotekbanken, såfremt den hidtidige procedure for udbetalingen af ungdomsboligbidraget blev opretholdt.

Det foreslås derfor at ændre Hypotekbankens udbetaling af ungdomsboligbidrag til et kvartalsvist acontobidrag. Ligeledes foreslås det at ændre indberetningsproceduren således, at boligorganisationen for at modtage ungdomsboligbidrag hvert år senest den 1. december gennem kommunalbestyrelsen skal indberette til Hypotekbanken om det forventede støtteberettigede udlejningsomfang i det følgende år. Senest den 15. februar året efter det år, som indberetningen vedrører, opgør boligorganisationen det endelige udlejningsomfang af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Denne opgørelse attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor og fremsendes gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken. Hypotekbanken foretager herefter den endelige opgørelse over det pågældende års berettigede støttebeløb og regulerer i 2. kvartals udbetalte ungdomsboligbidrag for meget eller for lidt acontoudbetalt ungdomsboligbidrag i det pågældende år.

Hermed vil der ske en væsentlig lettelse i boligorganisationens, revisors, kommunalbestyrelsens og Hypotekbankens administration af ungdomsboligbidraget.

Med henblik på en yderligere lettelse af Hypotekbankens administration af ungdomsboligbidraget foreslås det, at reglerne gælder for samtlige boligorganisationer, der modtager ungdomsboligbidrag, dvs. ligeledes for byggerier med tilsagn før 1. januar 1999.

Ad nr. 14

Med ændringsforslaget fastsættes kvoten for støttede private andelsboliger for 1999 til 750 boliger. Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Ad nr. 15

Det foreslås, at der etableres en overgangsordning, således at for den del af det almene byggeri med tilsagn om støtte i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998, der pr. 31. december 1998 ikke er finansieret med indekslån, kan tilsagnsmyndigheden, dvs. kommunen, amtskommunen eller Landsbyggefonden, godkende, at finansieringen sker efter de nye regler. Ansøgning kan indsendes af boligorganisationen eller bestyrelsen for den selvejende ældre- eller ungdomsboliginstitution.

Følgende byggerier vil være omfattet af overgangsordningen

1) Alment byggeri, hvortil der i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 115 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998.

2) Alment byggeri, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 48 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996.

3) Ungdomsboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 67 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996.

4) Ungdomsboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, eller hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 73 b i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996.

5) Ældreboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 6 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996.

6) Alment byggeri, hvortil Landsbyggefonden i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 har meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 91, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, eller hvortil Landsbyggefonden i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996 har meddelt tilsagn i medfør af § 36, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996.

7) Tidligere lette kollektivboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte til nedsættelse af beboerindskuddet i medfør af § 73, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998.

Lån til udbedring af byggeskader i byggeri med tilsagn efter den 1. juli 1986 efter § 157 samt ustøttede lån til finansiering af ekstraordinære renoveringsarbejder efter § 98 omfattes ikke af overgangsordningen, idet sådanne lån efter den 31. december 1998 udbetales efter realkreditlovens almindelige regler, jf. at disse lån ikke er medtaget i overgangsbestemmelsen til forslag til lov om ændring af realkreditloven m.fl. (L 49).

Det foreslås, at den del af den godkendte anskaffelsessum, med fradrag af det på tilsagnstidspunktet gældende beboerindskud og grundkapital, som ikke pr. 31. december 1998 er finansieret med indekslån, kan finansieres med realkreditlån eller lån i KommuneKredit. Lånetypen fastsættes af by- og boligministeren, således som det fremgår af lovforslaget. Det understreges, at allerede optagne indekslån således ikke er omfattet, men at det alene er den ikkefinansierede del af anskaffelsessummen, der kan omfattes af overgangsordningen.

Det foreslås endvidere, at samtlige nye bestemmelser vedrørende byggerier, finansieret efter de nye regler, også skal gælde for den del af finansieringen, som omfattes af overgangsbestemmelsen.

For lån til etablering af alment byggeri, herunder (amts)kommunale og selvejende almene ældreboliger, samt for lån til nedsættelse af beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger betyder det foruden valg af lånetype, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget for nybyggeriet vedrørende beboerbetalingen og anvendelsen af de likvide midler i forbindelse med udamortisering henholdsvis efter det 35. år skal gælde for den del af finansieringen, der omfattes af overgangsordningen. Således vil beboerbetalingen skulle reguleres i 35 år, og de likvide midler, der fremkommer fra dette lån, skal indgå i nybyggerifonden med 100 pct. frem til og med det 35. år og herefter med 1/3 til nybyggerifonden, 1/3 til Landsbyggefonden og 1/3 til dispositionsfonden.

Disse regler vil også gælde for selvejende ungdomsbolig- og ældreboliginstitutioner med tilsagn i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1996, idet disse efter forslaget skal omdannes til almene boligorganisationer eller til afdelinger heraf som betingelse for at kunne anvende overgangsordningen. Baggrunden for dette krav er, at de omlagte lån skal følge de foreslåede regler vedrørende anvendelse af likvide midler, herunder indbetaling til Landsbyggefonden, som de nævnte selvejende institutioner ikke i dag er underlagt.

Overgangsordningen foreslås etableret som en frivillig ordning, således at almene boligorganisationer, kommuner, amtskommuner samt selvejende ungdomsbolig- og ældreboliginstitutioner kan vælge, om de meddelte tilsagn skal finansieres efter de nye eller efter de gamle regler. Det er uanset projektets art en forudsætning for benyttelse af overgangsmulighederne, at tilsagnsmyndigheden meddeler godkendelse hertil.

Det er et hovedprincip bag overgangsordningen, at den finansieringsfordeling, der var gældende på tidspunktet for meddelelse af tilsagnet, fortsat skal være gældende.

For at fastholde beboerbetalingen på et uændret niveau er det i forlængelse heraf nødvendigt at fastsætte beboerbetalingen i forhold til hovedstolen på det lån, der skal hjemtages efter de nye regler, og ikke i forhold til anskaffelsessummen, således som det sker i den foreslåede § 129, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Der henvises til § 2, stk. 4-6. Uanset fastsættelsen i forhold til hovedstolen svarer de angivne beboerbetalingsprocenter til den fastsatte beboerbetaling for nye tilsagn i lovforslaget på 3,6 pct. af anskaffelsessummen.

I finansieringsreglerne for tilsagn meddelt i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1997 (for renovering af ungdomsboliger og nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger også for tilsagn i 1998) indgår, at kommunen godtgør 20 pct. af statens udgifter til ydelsesstøtte. Forudsat finansiering med 30-årige fastforrentede nominallån vil denne kommunale refusionsprocent blive ændret til 24 pct. Ved fastsættelsen heraf er det forudsat, at den kommunale støtte, opgjort som nutidsværdi, bliver den samme som ved finansiering med de nye afgiftsbelagte indekslån. Da andelen afhænger af den valgte lånetype, foreslås den kommunale andel fastsat administrativt i forbindelse med valg af lånetype.

Der foreslås endvidere følgende overgangsordning vedrørende ungdomsboligbidraget

Ved ændringsforslag nr. 9 er udbetalingsproceduren for ungdomsboligbidrag foreslået ændret. Med henblik på en hensigtsmæssig udbetalingsprocedure for ungdomsboligbidrag i 1999 er det nødvendigt at fastsætte en særlig frist for indberetning til Hypotekbanken vedrørende det forventede støtteberettigende udlejningsomfang i 1999.

Lone Møller (S) Ole Hækkerup (S) Lissa Mathiasen (S) nfmd. René Skau Johansen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Pernille Frahm (SF) Annie Lunde Hansen (CD) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FP) Jens Heimburger (KF) Gitte Seeberg (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.