Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 4

Hvor store vil mulighederne være for AF til at dispensere fra positivlisten og godkende handlingsplaner med uddannelsesgodtgørelse til mellemlange uddannelser, hvis der i en region f. eks. er mangel på en bestemt type uddannet arbejdskraft?

Svar

AF s muligheder for at fravige positivlisten er fastlagt i bekendtgørelsens ' 6, hvor der står

Arbejdsformidlingen kan med baggrund i retningslinjer fastsat af det regionale Arbejdsmarkedsråd og ud fra et konkret skøn over den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov bevilge uddannelsesgodtgørelse til uddannelser, der ikke er omfattet af § 1, herunder fravige § 2, nr. 1 og § 4.

Såfremt det i øvrigt er foreneligt med de retningslinjer, som det regionale Arbejdsmarkedsråd har fastsat, vil der således være tilstrækkelig mulighed for at fravige positivlisten i forbindelse med en handlingsplan og bevilge uddannelsesgodtgørelse til en mellemlang uddannelse på områder med mangel på arbejdskraft.

Spørgsmål nr. 10

Skal bestemmelsen om lediges adgang til forlængelse af en 6 ugers selvvalgt uddannelse forstås sådan, at det kun kan lade sig gøre, hvis AF skønner, at den ledige har et arbejdsmarkedsrelateret behov herfor?

Svar

Af L 31, § 1, nr. 15 (dvs. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 28) fremgår det, at retten til at få udarbejdet en handlingsplan er knyttet til, at den ledige selv fremsætter ønske herom. I § 28, stk. 2, er det fastsat, at arbejdsformidlingen har pligt til, med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger, at vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

I forlængelse af en 6 ugers selvvalgt uddannelse har en ledig mulighed for uden en handlingsplan at søge optagelse på de erhvervsrettede uddannelsesforløb, der kan oprettes af Arbejdsmarkedsrådet efter aftale med uddannelsesinstitutionerne.

Spørgsmål nr. 11

Hvordan vil ministeren sikre, at f.eks. ledige med en videregående uddannelse i aktivperioden får relevante tilbud om uddannelse, idet AMU ikke altid vil være relevant for denne målgruppe?

Svar

Ledige, der har en videregående uddannelse, og som befinder sig i aktivperioden, vil på linje med andre ledige kunne modtage uddannelsestilbud som led i en handlingsplan i henhold til reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det fremgår af bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, at tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Uddannelsen kan tilvejebringes ved, at den ledige selv finder en uddannelsesplads, eller ved, at arbejdsformidlingen rekvirerer eller finder uddannelsespladser i eller uden for regionen. Arbejdsformidlingen skal vurdere den lediges uddannelsesønsker i forhold til kompetenceudviklingen i arbejdsstyrken og behovene på arbejdsmarkedet.

Spørgsmål nr. 12

Der ønskes en udtømmende liste over ministerbemyndigelser i lovforslaget.

Svar

Lovforslaget rummer følgende ministerbemyndigelser

1. I lovforslagets § 1, nr. 1 (lov om orlov, § 2, stk. 7) findes der en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte regler om, at personer under 25 år kan opnå orlov til uddannelse, hvis de indgår i en kollektiv aftale om jobrotation. Bestemmelsen er ikke ny, men har stået i lov om orlov i flere år og optræder kun i L 30, fordi lov, om orlov, § 2, er gengivet i sin helhed.

2. I lovforslagets § 1, nr. 8 (lov om orlov, § 17, stk. 3) findes der en ny bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for lediges genoptjening af ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

3. I lovforslagets § 2, nr. 1 (lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 7) findes der en bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler om adgang. Bestemmelsen er ikke som sådan ny, men har stået i lov om arbejdsmarkedsuddannelser i flere år (som § 3 a, stk. 5) og optræder i L 30, fordi bemyndigelsen tidligere drejede sig om at fastsætte regler om adgang for personer med forældede uddannelser, mens den nu mere generelt giver mulighed for at fastsætte regler om adgang.

4. I lovforslagets § 2, nr. 8 (lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 40 b, stk. 3) findes der en ny bemyndigelse for arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler om fradrag i retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse for perioder, der er anvendt til orlov, og om at deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser under ledighed medregnes i ydelsesperioden ved ledighed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Spørgsmål nr. 13

Kan arbejdsløse deltage i særligt tilrettelagte flaskehalskurser uden handlingsplan uden først at have brugt retten til 6 ugers uddannelsesorlov?

Svar

I henhold til den foreslåede § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (L 31) har ledige dagpengemodtagere under 60 år i dagpengeperioden ret til, uden at der er udarbejdet en handlingsplan, at søge optagelse på de særlige erhvervsrettede uddannelsesforløb, der er oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutioner. Der stilles ikke andre betingelser i bestemmelsen, heller ikke om, at den pågældende skal have mulighed for at søge uddannelsesorlov, hvorfor spørgsmålet kan besvares med ja.

Spørgsmål nr. 14

Ministeren bedes oplyse, hvordan lediges deltagelse på uddannelse fordeler sig på uddannelsesformer og/eller uddannelsesinstitutioner henholdsvis inden for og uden for en handlingsplan?

Svar

I vedlagte bilag er vist en opgørelse fra oktober måned 1998 over bestanden af personer på uddannelse, der er påbegyndt uddannelsen som ledige.

I forspalten er bestanden fordelt på uddannelsesinstitutionstyper.

I hovedspalten er der øverst en fordeling på forsørgelsestype.

De tre forsørgelsestyper uddannelse i forbindelse med jobtræning, uddannelsesgodtgørelse og anden godtgørelse omfatter alle uddannelser som led i en handlingsplan til ledige.

Uddannelse i forbindelse med jobtræning betyder, at personen modtager jobtræningsydelse under uddannelsen. Anden godtgørelse dækker over ydelser som AMU-godtgørelse og dagpenge (§ 62a).

Den sidste forsørgelsestype, orlovsydelse, kan både ske som led i en handlingsplan og uden for en handlingsplan. Det har ikke været muligt at opdele opgørelsen i personer med og uden en handlingsplan.

Oversigten dækker ikke alle personer, der er påbegyndt uddannelse som ledige. Således er det f.eks. ikke muligt at opgøre personer på AMU-godtgørelse uden en handlingsplan.

Bilag

Bestand af ledige på uddannelse i oktober 1998 fordelt på institutionstype og godtgørelsestype

Uddannelse ifm. jobtræning

Uddannelsesgodtgørelse

Anden godtgørelse

Udd. orlov

I alt

Grundskoleniveau (VUC)

24

1.777

2.386

1.936

6.123

HF/Studenterkurser

1

27

13

130

171

Højskole m.m.

11

1.910

344

3.566

5.831

heraf folkehøjskole

1

26

3

51

81

heraf daghøjskole

9

1.590

314

3.331

5.244

Oplysningsforbund

3

303

90

627

1.023

Andre private udbydere

4

631

259

198

1.092

Handels- og kontoruddannelse

37

2.201

1.150

2.583

5.971

Industri og håndværksuddannelse

30

2.916

2.016

2.086

7.048

heraf tekniske skoler

12

2.499

627

1.616

4.754

heraf AMU-centre

18

336

1.384

341

2.079

Sundhedsuddannelser

4

396

37

2.038

2.475

Videregående uddannelser

6

1.078

144

825

2.053

Øvrige

163

6.218

1.972

1.995

10.348

I alt

283

17.457

8.411

15.984

42.135

Spørgsmål nr. 15

Aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter indeholder en overvejelse om, hvorvidt en justering af positivlisten kan bidrage til at målrette uddannelse for ledige og beskæftigede.

Behovet for at justere positivlisten er ikke omtalt i lovforslaget.

Vil ministeren sikre, at der tages initiativ til at gennemgå positivlisten med henblik på at målrette uddannelsesindsatsen mod arbejdsmarkedets behov?

Svar

Positivlisten dvs. den bekendtgørelse, der regulerer mulighederne for at deltage i uddannelser med enten uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse - er udstedt med hjemmel i både lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

I bemærkningerne til L 30 siges det i forbindelse med forslaget til ændring af § 3, stk. 1, i lov om orlov, at det er hensigten fortsat at regulere uddannelsesvalget nærmere i bekendtgørelsesform gennem den såkaldte positivliste.

I mine kommentarer til høringssvaret fra Landsarbejdsrådet har jeg oplyst, at »Som det fremgår af lovforslagets (dvs. L 30) bemærkninger, er det hensigten fortsat at regulere uddannelsesvalget nærmere gennem positivlisten, herunder at målrette uddannelsesindsatsen yderligere.«

Jeg kan tilføje, at positivlisten revideres løbende, senest i marts måned i år, netop for at sikre, at uddannelsesvalget styres på en måde, som tilgodeser arbejdsmarkedets behov. Som det fremgår af finanslovsforliget for 1999, vil den blive revideret igen med henblik på yderligere erhvervsretning.

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 2. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om orlov og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

(Lediges muligheder for selvvalgt orlov til uddannelse og selvvalgt deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser m.m.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. I betænkningen over L 31, forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. (Tidlig aktivering m.v.), er optrykt forligsteksten vedrørende alle de tre lovforslag, der indgår i arbejdsmarkedsreformen, fase III.

Herudover har udvalget i forbindelse med behandlingen af de to øvrige lovforslag, L 31 og L 32, der indgår i arbejdsmarkedsreformen, modtaget en række skriftlige og mundtlige henvendelser vedrørende alle tre lovforslag. Disse er anført i betænkningen over L 31.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Arbejdsministeren har, for så vidt angår positivlisten, dvs. den bekendtgørelse, der regulerer mulighederne for at deltage i uddannelser med enten uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse, oplyst, at den er udstedt med hjemmel i både lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, forslaget til ændring af § 3, stk. 1, i lov om orlov siges det, at +Det er hensigten fortsat at regulere uddannelsesvalget nærmere i bekendtgørelsesform gennem den såkaldte positivliste.*

I kommentaren til høringssvaret fra Landsarbejdsrådet siges det, at +Som det fremgår af lovforslagets (dvs. L 30) bemærkninger, er det hensigten fortsat at regulere uddannelsesvalget nærmere gennem positivlisten, herunder at målrette uddannelsesindsatsen yderligere.*

Det kan tilføjes, at positivlisten revideres løbende, senest i marts måned i år, netop for at sikre, at uddannelsesvalget styres på en måde, som tilgodeser arbejdsmarkedets behov. Desuden omtales det i finanslovsaftalen for 1999, at bekendtgørelsen vil blive revideret med henblik på en yderligere erhvervsretning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at den reform af arbejdsmarkedet, som kommer til udtryk i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32, er et vigtigt skridt i retning af, at flere kommer i beskæftigelse gennem et smidigere dagpengesystem, og at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft for derved at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Lovforslagene bygger på aftalen med arbejdsmarkedets parter, og det har været magtpåliggende for Venstre og Det Konservative Folkeparti at sikre, at lovene lever op til intentionerne bag og ordlyden af aftalen.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes bestræbt sig på at sikre de regionale arbejdsmarkedsråd størst mulig indflydelse på den daglige administration.

Venstre og Det Konservative Folkeparti skal på denne baggrund understrege ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra november 1998. Notatet er optrykt som bilag til betænkningen over L 31.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret sig, jf. arbejdsministerens svar på spørgsmål nr. 38 til L 31, at ministeren med de stillede ændringsforslag sikrer, at indfasningen af arbejdsmarkedsreformen kan ske i det beskrevne tempo, og samtidig garanterer den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer.

Et andet mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) kan tilslutte sig arbejdsmarkedsreformen som udtrykt i de tre lovforslag L 30, L 31 og L 32 og finder det positivt, at reformen giver mulighed for, at flere ledige, herunder unge, bliver hurtigere aktiveret med henblik på varig beskæftigelse. Det er vigtigt for de ledige at blive hjulpet ud af ledighedssituationen, og det er vigtigt at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti understreger ordlyden af notatpapiret mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti fra november 1998 og lægger i særlig grad vægt på formuleringen om, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal overveje, om en ændring af opgørelse af ledigheden kan løse problemer for personer med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kristeligt Folkeparti udtrykker endvidere tilfredshed med, at det i finanslovsforliget er aftalt, at de 50-59-årige ikke mister retten til efterløn, selv om de mister retten til dagpenge, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for efterløn.

Kristeligt Folkeparti noterer sig, at arbejdsministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 38 til L 31 vurderer, at arbejdsmarkedsreformen kan gennemføres i det beskrevne tempo, samtidig med at den forudsatte kvalitet i de forskellige aktiveringsformer sikres.

Endelig bemærker Kristeligt Folkeparti med tilfredshed, at der ved 1. behandling var bred forståelse blandt Folketingets partier for, at dagpengeperiodens længde må revurderes, såfremt der sker en stigning i ledigheden.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer dog for det af mindretallet stillede ændringsforslag.

En del af mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) mener, at uddannelsesindsatsen for de ledige bør målrettes og effektiviseres.

Målet for en reform bør være at forbedre samfundets evner til at tilbyde de ledige en bedre vejledt adgang til individuelle valg af relevante uddannelsesmuligheder. Herigennem at udnytte de lediges motivation til at opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet ved at vælge de muligheder for uddannelse, der modsvarer samfundets aktuelle og fremtidige behov for medarbejderkompetencer.

Effektiviseringen bør bestå i at optimere disse mål med færrest mulige ressourcer. Effektiviseringen bør bygge på det, man passende kunne kalde et forbedret IKEA-princip. Det bliver billigere at producere det ønskede uddannelsesløft for de ledige, hvis folk får lov at vælge og samle selv. Uddannelsesindsatsen for de ledige bliver kun effektiv, hvis den ledsages af god, kyndig vejledning om de forskellige uddannelsers kvalitet og brugbarhed på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget sætter sig desværre helt andre mål og effektivitetskriterier. Lovforslaget går store skridt væk fra disse mål, idet det indeholder nedtoning af målrettet uddannelseshjælp og -tilbud til de arbejdsløse til fordel for en opprioritering af hensynet til samfundets konjunkturbestemte og beskedne flaskehalsproblemer, store indskrænkninger i de lediges valgfrihed og muligheder og en tilsvarende udvidelse af AF's i forvejen omfattende formynderiske kompetence vedrørende uddannelse af de arbejdsløse, en øget mistillid til de arbejdsløses motivation, dømmekraft og valg af egen fremtid til fordel for en øget tiltro til AF-medarbejdernes evne til at udpege relevante uddannelsesmuligheder for de ledige, en mindsket tro på, at 1) en kombination af de lediges indsigt i egne kompetencer og muligheder, 2) kvalificeret vejledning og 3) relevante tilbud udgør et effektivt trekløver i skabelsen af et fremtidssikret fleksibelt, kompetent og alsidigt udbud af arbejdskraft.

På en række punkter forfølger lovforslaget efter SF's opfattelse disse forfejlede mål med en teknokratisk nidkærhed, der går langt ud over det, trepartsaftalen lagde som opgave på arbejdsministerens bord.

Finansloven begrænsede forhøjelsen af aktiveringsrammen. Usikkerheden om omfanget af mertilførslen af ressourcer til AF og den planlagte indskrænkning af positivlisten øger kun det skæve og forfejlede sigte med reformen.

SF har tilmed kun ringe tiltro til, at lovforslagets gennemførelse vil gøre det nemmere at løse de aktuelle, beskedne flaskehalsproblemer gennem øget formynderi og mindre valgfrihed for de arbejdsløse.

En anden del af mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) finder, at arbejdsmarkedsstramninger grundlæggende bygger på den misvisende forudsætning, at Danmark vil opleve økonomisk opsving og stigende beskæftigelse i mange år frem.

Forkortelsen af dagpengeperioden skaffer ikke i sig selv en eneste arbejdsplads, men kan i værste fald betyde en større udstødning fra a-kasserne og dermed tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Den manglende sikring af de 50-54-årige, så de fremover kan risikere at ryge på bistandshjælp, er en asocial stramning, som ikke skaffer denne gruppe bedre muligheder på et arbejdsmarked præget af aldersdiskrimination.

Den særligt fremrykkede aktivering på lavere sats for unge under 25 år er en stærk diskriminerende foranstaltning, der ikke tjener noget beskæftigelsesmæssigt formål.

Den fremrykkede mulighed for tilbud er positiv, men Enhedslisten har grund til at frygte, at manglende ressourcer og satsningen på kvantitet frem for kvalitet reelt bliver + aktivering for aktiveringens egen skyld*. Enhedslisten vender sig imod de perspektivløse puljejob, som fastholder folk i ledighed og fratager dem deres overenskomstmæssige og faglige rettigheder.

Ved at fremrykke aktiveringen skaber man desuden nogle uhensigtmæssige problemer for folk med løsarbejde eller bare mindre fast ansættelse. Disse er slet ikke løst tilstrækkeligt, selv om referenceperioden er gjort længere.

Lovforslagene indeholder en begrænsning af lediges mulighed for at søge uddannelse efter eget valg, idet den skæres ned fra 52 uger til 6 uger. Og den kan ikke bruges i aktivperioden - dvs. kun inden for det første år. De arbejdsløse har brug for uddannelse - loven er derfor et skridt i den gale retning.

Mindretallet er modstander af, at korte sygdomsperioder nu skal gælde som arbejdsløshed.

Mindretallet finder, at

virksomhedernes vilje til at sikre medarbejderne systematisk efter- og videreuddannelse er uhyre ringe,

jobrotationen på det private arbejdsmarked er gået i stå,

der oprettes, trods arbejdsgiverne vedvarende påstande om begyndende flaskehalse, alt for få praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne, og at

arbejdsgiverne konsekvent unddrager sig ethvert medansvar for at integrere langtidsledige og medlemmer med særlige problemer på arbejdsmarkedet.

Disse alvorlige problemer forholder arbejdsmarkedsreformen sig ikke til, og derfor kan Enhedslisten ikke stemme for.

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til ' 1

1) Nr. 6 affattes således

+6. § 6 a ophæves.*

Til ' 2

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

+01. I § 3 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

+Stk. 2. Der kan på de årlige finanslove fastsættes tilskudsrammer for det samlede omfang af det frie optag på arbejdsmarkedsuddannelserne efter stk. 1. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskudsrammerne.*

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.*

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

+02. I § 18, stk. 2, ændres +§ 3 c, stk. 2* til: +§ 3 c, stk. 3*.*

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03. Efter § 35 a indsættes som ny paragraf

+§ 35 b. Der kan på de årlige finanslove fastsættes tilskudsrammer, inden for hvilke der ydes tilskud efter §§ 33-35 a, jf. i øvrigt § 3 c, stk 2. **

5) Nr. 7 udgår.

6) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

+04. I § 42, stk. 1, indsættes efter +bortset fra*: + kontanthjælpsmodtagere og*.*

7) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer

+05. I § 43, stk. 1, indsættes efter +bortset fra*: + kontanthjælpsmodtagere og*.*

Af et mindretal (SF og EL)

Til § 3

8) I stk. 1 og 2 ændres datoen +1. januar* til: +1. april* .

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Ændringsforslagene medfører, at det tidligere forslag om at ophæve bestemmelserne om passiv rådighed under 6 ugers selvvalgt uddannelse ændres til, at den passive rådighed - dvs. pligten til at overtage formidlet arbejde også under et uddannelsesforløb - bevares.

Til nr. 2-4

Ændringsforslagene giver mulighed for at justere og begrænse det frie optag ved fastsættelse af tilskudsrammer på finansloven for ydelse af tilskud til uddannelsesstederne.

Forslagene vil medvirke til at sikre en mere hensigtsmæssig overordnet styring af det samlede aktivitetsomfang på arbejdsmarkedsuddannelserne og vil samtidig give større mulighed for at styre og ændre på aktivitetssammensætningen på de forskellige uddannelsesprogrammer (typer af arbejdsmarkedsuddannelser).

Princippet om frit optag på det enkelte uddannelsessted bevares i den forstand, at uddannelsesstedet fortsat har ansvaret for at optage ansøgere inden for målgruppen.

Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med de justeringer af målgrupper for og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, der fremgår af lovforslaget i øvrigt. Ændringsforslagene er dermed også et led i bestræbelserne på at målrette og effektivisere uddannelsesindsatsen.

De nærmere regler om tilskudsrammerne vil blive udformet under hensyntagen til sikring af målretning af uddannelsesindsatsen, virksomhedernes konkrete uddannelsesbehov, herunder nye uddannelsesbehov samt en hensigtsmæssig geografisk fordeling af uddannelserne.

Til nr. 6 og 7

Ændringsforslagene medfører, at kontanthjælpsmodtagere ikke kan oppebære tilskud til befordring og kost og logi under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.

Kontanthjælpsmodtagere kan i henhold til lovforslaget i fremtiden ikke oppebære godtgørelse under deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelserne. Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng hermed, idet der samlet set vil blive tale om, at denne gruppe ikke får ret til ydelser efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser ud over muligheden for at deltage i uddannelserne, hvis de tilhører målgruppen.

Ændringen indebærer således, at det alene er driftsudgiften, der betales efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser ved kontanthjælpsmodtageres deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. I henhold til finanslovsaftalen for 1999 afholdes denne udgift med virkning fra år 2000 af kommunen.

Til nr. 8

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 1999.

Ændringsforslaget er stillet i forlængelse af Folketingets lovkvalitetskonference, hvor der bl.a. blev ytret ønske om bedre tid til implementering af lovgivning, således at administrative fejl kunne undgås.

Lovforslagene har været til høring i LAR og adskillige a-kasser, der har påpeget fortolkningsmuligheder i bestemmelserne. A-kasserne, som ikke bare skal administrere lovgivningen, men også vejlede deres medlemmer, har brug for tid til at sætte sig ind i ændringerne, som lovforslaget indeholder. Ud over lovforslaget, som er fremsat den 8. oktober 1998, har arbejdsministeren stillet omfattende ændringsforslag den 1. december 1998, og betænkningen afgives den 2. december. Det levner ingen mulighed for hverken LAR eller a-kasserne til at forholde sig til de yderligere ændringer.

Inden bekendtgørelser og cirkulærer er udarbejdet, er der yderligere gået tid, og resultatet er, at a-kasserne skal administrere og vejlede i en lovgivning, de ikke kender til bunds. En frist fra vedtagelse til ikrafttræden på 3 måneder er det minimum, der skal til for en kvalificeret implementering af lovgivningen.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) nfmd. Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V) Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.