Legislator Case Law & Legislation
199814L00226 DK

Betænkning over Forslag til bogføringslov

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Betænkning over lovforslag 1998 63 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 10. december 1998

Betænkning

over

Forslag til bogføringslov

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til erhvervsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Håndværksrådet.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod det stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme imod lovforslaget, men er enig i, at der er brug for en modernisering og ændring. En ændring af bogføringsloven burde dog afvente den modernisering af årsregnskabsloven, der er på vej, ligesom arbejdet med at bekæmpe økonomisk kriminalitet givet bør følges op af ændringer i bogføringsloven. Endelig mener mindretallet, at det skal være et krav ved virksomhedsudøvelse i Danmark, at der skal bogføres i danske kroner.

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL og KRF)

Til § 11

1) Paragraffen udgår.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at der sker ligestilling med momsloven, hvor opbevaringspligten for kassestrimler m.v. er 5 år.

René Skau Johansen (S) Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Frode Sørensen (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Kim Andersen (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →