Legislator Case Law & Legislation
199813L00092 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m.

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som vedtaget 1998 92 Valid

§ 1

I lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren« og »boligministeren« til: »by- og boligministeren«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »Magistraten« til: »Borgerrepræsentationen«.

3. § 13, stk. 4, ophæves.

4. I § 21, stk. 1, udgår »og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4,«.

5. I § 31, stk. 4, udgår », jf. § 13, stk. 4,«.

6. § 41, stk. 2, ophæves.

7. § 47, stk. 1, affattes således

»Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.«

8. I § 47, stk. 2, ændres »Københavns Magistrat« til: »Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune«.

9. § 48, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som vedtaget 1998 92 Valid

§ 2

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren«, »boligministeren« til: »by- og boligministeren« og »Boligministerens« til: »By- og boligministerens«.

2. § 1, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

3. I § 1, stk. 3, ændres »stk. 2, nr. 5« to steder til: »stk. 2, nr. 4«.

4. § 1, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. By- og boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 4, og stk. 3.«

5. § 3 affattes således

»§ 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

6. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

7. § 8, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Lovforslag som vedtaget 1998 92 Valid

§ 3

I lov om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1988, ændres i § 5 »amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen« og »Amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

Lovforslag som vedtaget 1998 92 Valid

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.

Stk. 2. Uanset § 1, nr. 3 og 6, og § 2, nr. 6, kan også Kort- og Matrikelstyrelsen i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund, udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, i forbindelse med

1) anmodninger efter § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, der er modtaget inden den 31. december 1999,

2) anmodninger om afholdelse af skelforretninger, der er modtaget inden den 31. december 1999,

3) andre landinspektørarbejder, der er rekvireret inden den 31. december 1999, og

4) fuldførelsen af igangværende opgaver.

Stk. 3. Kort- og Matrikelstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for matrikulære arbejder, som matrikelmyndigheden udfører i Sønderjylland efter stk. 2. Betaling kan kræves forud.

Lovforslag som vedtaget 1998 92 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 1999

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt lov om landinspektørvirksomhed m.m.

(Privatisering af de sønderjyske landinspektørkontorer)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →