Forslag til Lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer, hjemmesygeplejersker m. fl.

§ 1. De overenskomster og aftaler, der er anført i bilag 1, afsnit A, og som er opsagt til den 1. april 1999, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, forlænges til den 31. marts 2002 med de ændringer, der fremgår af bilag 2.

§ 2. De overenskomster og aftaler, der er anført i bilag 1, afsnit B, og som er opsagt til den 1. april 1999, uden at der inden lovens ikrafttræden er indgået ny overenskomst eller aftale, fornyes til den 31. marts 2002 med de ændringer, der fremgår af bilag 2.

§ 3. På de overenskomstområder, der er omhandlet i § 1, forlænges den til overenskomstforholdet knyttede fredspligt for den periode, hvormed overenskomsterne og aftalerne er forlænget.

Stk. 2. På de i § 2 omhandlede overenskomst- og aftaleområder genindtræder fredspligten ved lovens ikrafttræden, og de arbejdsstandsninger, der er iværksat som følge af uoverensstemmelserne mellem parterne, skal ophøre.

Stk. 3. Fortrædigelser i anledning af udbrudte konflikter må ikke finde sted.

§ 4. Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af overenskomster og aftaler, der er forlængede eller fornyede ved denne lov, afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området.

§ 5. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 6. Loven kundgøres ved oplæsning i radio og fjernsyn.

§ 7. Loven træder i kraft ved døgnets begyndelse den 22. maj 1999. § 6 træder i kraft straks.

Stk. 2. Forlængelsen af overenskomster og aftaler, jf. § 1, har virkning fra den 1. april 1999. Fornyelsen af overenskomster og aftaler, jf. § 2, har virkning fra lovens ikrafttræden.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

+++bilag+++Bilag 1

Oversigt over overenskomster og aftaler

A. Overenskomster og aftaler, der forlænges

1. Overenskomst af 27. august 1997 mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd vedrørende løn- og arbejdsforhold for radiografelever.

2. Protokollat af 10. august 1998 mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd vedrørende sundhedsplejersker med opgaver vedrørende nyfødte børn med læbe-, kæbe-, og/eller ganespalte med tilhørende bilag.

3. Overenskomst af 3. oktober 1997 med tilhørende protokollater og bilag mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd for ledere.

4. Bilag 2. Særligt om tjenestemænd, der er ansat som sygeplejersker og radiografer (bilag til overenskomst anført under B.1 mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd).

5. Overenskomst af 17. november 1997 mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd for syge- og sundhedsplejersker ansat som ledere i kommuner.

6. Bilag. Særligt om tjenestemænd, der er ansat som syge- og sundhedsplejersker i basisstillinger i kommuner (bilag til overenskomsten anført under B. 3 mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd).

7. Klassificering, jf. §§ 7 og 7A i vedtægt om tjenestemandslønninger m.m. samt om normering af tjenestemandsstillinger i Københavns Kommune mellem Københavns Kommune og Dansk Sygeplejeråd.

8. Protokollat III af 13. januar 1998 mellem Frederiksberg Kommune og Dansk Sygeplejeråd; særligt om tjenestemænd.

9. Overenskomst af 22. december 1997 med tilhørende protokollater mellem på den ene side Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune og på den anden side Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker og radiografer, der ansættes som lærere ved sygeplejeskoler, radiografskoler og skoler for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

10. Aftale af 11. september 1997 mellem på den ene side Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune og på den anden side Dansk Sygeplejeråd vedrørende studerendes forhold under praktikuddannelse til sygeplejerske i perioder, hvor der udbetales vederlag.

11. Protokollat af 11. september 1997 mellem på den ene side Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Københavns Kommune og på den anden side Dansk Sygeplejeråd vedrørende studerendes forhold under praktikuddannelse til sygeplejerske i perioder, hvor de omfattes af bestemmelserne i Lov om Statens uddannelsesstøtte.

12. Vederlagsaftale af 26. 11. 1997 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejestuderende.

B. Overenskomster og aftaler, der fornyes

1. Overenskomst af 27. august 1997 med tilhørende protokollat og bilag mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for sygeplejersker og radiografer.

2. Arbejdstidsaftale af 11. juni 1997 med tilhørende tillæg mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker m.fl.

3. Overenskomst af 17. november 1997 mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd for syge- og sundhedsplejersker ansat i basisstillinger i kommuner.

4. Protokollat af 17. november 1997 mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, skolesygeplejersker samt sygeplejersker ved plejehjem i selvstændige ordninger.

5. Arbejdstidsaftale af 17. november 1997 mellem Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker.

6. Overenskomst af 17. december 1997 med tilhørende protokollater mellem Københavns Kommune og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejerskeuddannet personale.

7. Arbejdstidsaftale af 17. december 1997 med tilhørende protokollat mellem Københavns Kommune og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejerskeuddannet personale.

8. Overenskomst af 13. januar 1998 mellem Frederiksberg Kommune og Dansk Sygeplejeråd vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for syge- og sundhedsplejersker ansat i Frederiksberg Kommune.

9. Protokollat I af 13. januar 1998 mellem Frederiksberg Kommune og Dansk Sygeplejeråd vedrørende sygeplejersker ansat i Frederiksberg Kommunes Hjemmepleje.

10. Protokollat II af 13. januar 1998 mellem Frederiksberg Kommune og Dansk Sygeplejeråd vedr. sygeplejersker ansat ved plejehjem.

11. Arbejdstidsaftale af 18. september 1997 mellem Frederiksberg Kommune og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker.

12. Fællesoverenskomst af 1. 10. 1997 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og FTF-HS for så vidt angår ansatte omfattet af de under punkt 13, 14 og 15 nævnte organisationsaftaler.

13. Organisationsaftale af 1. 10. 1997 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og en række foreninger for ledende personale blandt apoteksassistenter og defektricer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, hospitalslaboranter, jordemødre, socialrådgivere, sygeplejersker og radiografer samt økonomaer og køkkenledere for så vidt angår sygeplejersker og radiografer.

14. Organisationsaftale af 1. 10. 1997 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker og radiografer.

15. Organisationsaftale af 12. 2. 1998 mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Dansk Sygeplejeråd for sygeplejelærere ved sygeplejeskoler.

+++bilag+++Bilag 2

A. Det (amts)kommunale område

De overenskomster og aftaler, der er nævnt i lovens § 1 og 2, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 1-11, og afsnit B, nr. 1-11, ændres i overensstemmelse med følgende

1. Aftale af 25. februar 1999 mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april.

2. Aftale af 16. marts 1999 mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og organisationer under Sundhedskartellet om fornyelse af overenskomster og aftaler pr. 1. april 1999.

B. Hovedstadens Sygehusfællesskabs forhandlingsområde

De overenskomster og aftaler, der er nævnt i lovens § 1 og § 2, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 12, og afsnit B, nr. 12-15, ændres i overensstemmelse med følgende

1. Resultat af 15. 3. 1999 af forhandlingerne mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab om overenskomst 99.

2. Forhandlingsprotokol af 16. 3. 1999 om fornyelse pr. 1. april 1999 af overenskomst og aftaler inden for Dansk Sygeplejeråds område.

3. Forhandlingsprotokol af 16. 3. 1999 om fornyelse pr. 1. april 1999 af overenskomst og aftaler inden for Sundhedskartellets område.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund og formål for lovforslaget

Forhandlingerne mellem Dansk Sygeplejeråd og de kommunale og amtskommunale arbejdsgivere om fornyelse af overenskomsterne pr. 1. april 1999 er foregået indenfor rammerne af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Den 16. marts 1999 opnåedes der et forhandlingsresultat indenfor de rammer, der var angivet i aftalen af 16. februar mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og KTO.

Forhandlingsresultatet blev imidlertid forkastet af sygeplejerskerne, og der blev derefter varslet konflikt til den 13. maj 1999. Denne konflikt er som bekendt brudt ud nu.

Efter forkastelsen af forhandlingsresultatet blev forhandlingerne mellem parterne genoptaget, denne gang under forligsmandens ledelse. Forligsmanden måtte imidlertid den 12. maj 1999 konstatere, at fortsatte forhandlinger ikke så ud til at ville føre til et resultat, hvorfor der ikke var grundlag for at udsætte konflikten, der derefter brød ud som anført.

Forhandlingerne mellem Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Sygehusfællesskab har haft et parallelt forløb.

De iværksatte strejker omfatter godt 5000 sygeplejersker, heraf ca. 2000 i hjemmeplejen i 15 kommuner. Der er hidtil ikke varslet lockout fra arbejdsgiverside.

Konflikten har nu varet i 8 dage og situationen er alvorlig, selvom der er iværksat et omfattende nødberedskab på de områder, der er ramt af konflikten.

Det er efter regeringens opfattelse uholdbart, at hjemmeplejen i 15 berørte kommuner ikke kan yde sygepleje i sædvanligt omfang til de flere end 18.000 syge og gamle, der berøres af konflikten. Det medfører utryghed, gener og i den sidste ende lidelser for en befolkningsgruppe, som i forvejen er stærkt udsat.

Det er også uholdbart, at der nu aflyses planlagte operationer i stort tal. Sundhedsministeren skønner, at det drejer sig om 1500 operationer dagligt. Også her er der altså tale om, at en stor og stadigt stigende befolkningsgruppe påføres yderligere ubehag og evt. smerter samt utryghed med hensyn til, hvornår deres lidelse nu kan forventes afhjulpet.

Der er i den forbindelse særlig grund til at hæfte sig ved, at forundersøgelser i stort omfang også udsættes. Patienterne får herved forlænget uvisheden om lidelsens karakter, sygdomsforløb og behandling, og lidelser opdages eventuelt først på et sent tidspunkt.

Dette skal sammenholdes med, at der ikke er udsigt til, at parterne selv ville kunne løse konflikten. Konfliktens parter har overfor arbejdsministeren klart tilkendegivet, at der ikke er nogen tilnærmelse mellem dem på vej.

Forhandlingsmulighederne må anses for at være udtømte. Parternes forhandlingspositioner har ikke ændret sig siden konfliktens udbrud. Fra de strejkendes side er det klart tilkendegivet, at kun en forøgelse af lønsummen ud over de rammer, der er angivet i KTO-forliget vil være acceptabel. En omfordeling af midler indenfor disse rammer er blevet lige så klart afvist. Fra arbejdsgivernes side har man afvist at øge lønsummen for de grupper, som har stemt nej til det fælles forhandlingsresultat. Arbejdsgiverne støttes i denne opfattelse af de øvrige lønmodtagergrupper indenfor KTO.

Regeringen finder under disse omstændigheder, at det ville være meningsløst fortsat at lade konflikten løbe med de konsekvenser, som er beskrevet. Regeringen foreslår, at konflikten nu bringes til ophør, således at arbejdet kan genoptages i normalt omfang med virkning fra lørdag den 22. maj 1999, og at de pågældende overenskomster og aftaler forlænges eller fornyes med de ændringer, der følger af de af lønmodtagerne forkastede forhandlingsresultater. Regeringen ønsker ikke at foreslå, at der brydes op i det indgåede KTO-forlig, og den ønsker heller ikke at foreslå en mulighed for omfordeling indenfor de givne rammer, allerede fordi de pågældende lønmodtagergrupper så klart har erklæret, at det ikke har interesse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke have økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Forslaget holder sig indenfor rammerne af, hvad der er aftalt i overenskomsterne på det øvrige (amts)kommunale område.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget holder sig inden for rammerne af overenskomstforliget på KTO-området

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen særlige

Ingen særlige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

ingen

ingen

Miljømæssige konsekvenser

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

ingen

ingen

Forholdet til EU-retten

ingen EU-retlige aspekter

ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen forlænger en række overenskomster og aftaler, jf. bilag 1, afsnit A, på områder, hvor der ikke er iværksat konflikt.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Bestemmelsen fornyer en række overenskomster og aftaler, jf. bilag 1, afsnit B. Disse overenskomster er bortfaldet efter iværksættelse af konflikt.

I øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om forlængelse og fornyelse af overenskomster. Bestemmelsen indebærer, at der fra lovens ikrafttræden, og indtil de af loven omfattede overenskomster og aftaler udløber, er den samme adgang - hverken videre eller snævrere til at iværksætte arbejdsstandsning, som hvis der havde været tale om en overenskomst, der var forlænget eller fornyet på sædvanlig måde.

Til § 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til tilsvarende bestemmelser i tidligere love om forlængelse og fornyelse af overenskomster og indebærer, at spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af de pågældende overenskomster afgøres ved mægling, faglig voldgift eller af Arbejdsretten efter de for det pågældende område gældende regler.

Til §§ 6 og 7

For at være sikker på at loven kan træde i kraft lørdag den 22. maj 1999 kl. 00, er det nødvendigt, at den kundgøres på en anden måde end i Lovtidende. Det foreslås derfor, at Danmarks Radio skal varetage kundgørelsen ved oplæsning, som skal omfatte lovens dato og titel samt lovteksten, herunder ikrafttrædelsestidspunktet. Lovbilagene skal dog ikke oplæses.

Bestemmelsen om den særlige kundgørelsesmåde må af naturlige årsager træde i kraft før loven i øvrigt.

Det er i overensstemmelse med praksis, at overenskomstfornyelser på områder, hvor der er iværksat lovlige arbejdsstandsninger (frigørelseskonflikt), først får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsstandsningerne ophører.

Fremsat den 20. maj 1999 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om forlængelse og fornyelse af overenskomster og aftaler for sygeplejersker, radiografer, hjemmesygeplejersker m. fl.