Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring foretages følgende ændringer
1. § 15, stk. 1 og 2, affattes således
»§ 15. Forbrugerombudsmanden behandler klager over lovens overtrædelse.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for klagesagsbehandlingen, herunder til afgørelse af, om et forhold, hvorom der er indgivet klage, falder ind under lovens bestemmelser.«
2. § 16, stk. 1, affattes således
»§ 16. Forbrugerombudsmanden skal i sager omfattet af § 15, stk. 1, ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik og til at overholde loven i øvrigt.«
3. § 17 affattes således
»§ 17. Vedrørende forhold, hvorom Forbrugerombudsmanden gentagne gange har behandlet klager i medfør af § 15, stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden efter forhandling med de relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer søge at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og finder ikke anvendelse på sager, som Forbrugerombudsmanden har taget op af egen drift inden lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I det moderne samfund er det godt og vigtigt, at der er en Forbrugerombudsmand til varetagelse af forbrugernes interesse, hvis producenter, leverandører eller detailhandlende ikke giver forbrugerne en ordentlig behandling. Forbrugerrådet, forbrugerudsendelser i tv og andre områder, hvor forbrugerne har mulighed for at påvirke markedet, er i fremdrift som aldrig før. Den kritiske forbruger er i stand til hurtigere end før at sende signal til markedet om, hvilke produkter eller hvilken service der er uacceptabel. Der er derfor ingen kritik af det forhold, at Forbrugerombudsmanden kan rejse sager om dårlig behandling af forbrugerne, men først efter henvendelse fra forbrugerne.
Det har i en lang række tilfælde vist sig, at Forbrugerombudsmanden af egen drift har taget sager op og indledt forhandlinger om udstedelse af retningslinjer vedrørende forhold, som ingen andre end Forbrugerombudsmanden selv har været utilfreds med.
Seneste eksempel herpå er sagen vedrørende reklamer for alkoholholdige drikke. Et forbud fra Forbrugerombudsmanden i denne sag har som konsekvens, at bryggerierne f.eks. ikke længere må reklamere i forbindelse med bl.a. sportsfolk og sportsbegivenheder.
Men også gode nyttige formål som Muskelsvindfondens indsamling af midler til deres arbejde vil lide skade. Det mangeårige samarbejde mellem Muskelsvindfonden og Tuborg vil antagelig ikke kunne fortsætte, hvis Forbrugerombudsmanden får held til at gennemføre forbudet. Forbrugerombudsmandens argumentation om, at Tuborgs reklamer i forbindelse med Grøn Koncert er med til at fremme ølsalget, er naturligvis korrekt, ellers ville Tuborg næppe betale millioner for at være med. Men spørgsmålet er jo, om ølsalget bliver større som følge af Tuborgs reklamer, eller om koncertgæsterne under alle omstændigheder vil drikke de øl og de sodavand ved en Grøn Koncert, som deres tørst påbyder. Forbrugerombudsmandens forbud vil ødelægge et samarbejde, som har skaffet millioner af kroner gennem årene til hjælp for Muskelsvindfondens arbejde til glæde for de sygdomsramte. Hvor skal de penge komme fra fremover, når Forbrugerombudsmanden har forbudt Tuborg at reklamere og sponsorere Grøn Koncert?
Forbud fra Forbrugerombudsmanden kommer ikke, fordi koncertgæsterne har klaget over, at der er Tuborg-reklamer ved koncerterne. Forbudet kommer, alene fordi Forbrugerombudsmanden der angiveligt aldrig selv har været til en Grøn Koncert finder, at der efter hans mening er for meget reklame for Tuborg ved koncerterne.
Forbrugerombudsmandens forbud vil ramme mange andre. Sportsbegivenheder, velgørende arrangementer og en vifte af andre gode begivenheder vil fremover ikke være mulige, hvis der er forbud mod reklame for øl og andre alkoholholdige drikke. Danmark bliver derfor et fattigere samfund rent oplevelsesmæssigt. Men forbruget af alkohol bliver næppe mindre. Forbrugerombudsmanden vil jo ikke forbyde salg af alkohol, men blot forbyde at reklamere for produkterne ved visse lejligheder. I biografreklamer, i dagblade, i ugeblade og i TV3 vil man fortsat møde alkoholreklamerne.
Men ikke nok med, at Forbrugerombudsmanden vil stoppe reklamer for alkoholholdige drikke. Fodboldklubben AGF må ikke reklamere for Ceres Mineralvand, og Carlsberg må ikke reklamere for en alkoholfattig øl, selv om netop disse produkter er gode erstatninger for den alkoholstærke øl. Argumentet fra Forbrugerombudsmanden er, at befolkningen tænker på øl, når de ser en reklame for f.eks. Ceres Mineralvand! Hvor ved han det fra? Og skal hans formodninger være anledning til vidtgående forbud og ødelæggelse af vigtige elementer i det danske udbud af oplevelsestilbud.
Forbrugerombudsmandens opgave er at være forbrugernes ombudsmand. Varetagelsen af denne opgave forudsætter, at det er forbrugernes og ikke den statslige administrations ønsker og interesser, der fremmes. Det bør derfor være forbrugerne selv, som sætter dagsordenen.
Dette mål nås bedst ved at lade de indkomne klager være afgørende for, hvor og hvornår Forbrugerombudsmanden skal gribe ind.
Forbrugerombudsmanden har i dag en uhørt enevældig magt, som ingen andre har. Det er lovgivningen, der giver ham denne magt, og derfor må loven laves om. Ingen andre kan af egen drift tage sager op om alt fra mobiltelefoner til alkoholreklamer og påbyde virksomheder at stoppe millionkampagner eller på anden vis påføre virksomhederne betydelige tab. Ved det normale domstolssystem vil afgørelser kunne ankes. Det er også tilfældet i sociale sager, i skattesager og i øvrigt i et demokratisk retssamfund. Men på forbrugerområdet kan Forbrugerombudsmanden ved sin indgriben påføre virksomheder betydelige tab, uden at de har mulighed for at få sagen prøvet ved en højere retsinstans, før konsekvenserne melder sig i form af påbud eller forbud.
Nærværende forslag har derfor også et ikke ubetydeligt element af at give virksomhederne retssikkerhed. Hvis en producent, leverandør eller detailhandler krænker forbrugerne, vil det fortsat stå forbrugerne frit for at klage til Forbrugerombudsmanden, som derefter kan behandle sagen. Det er hans egentlige formål.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i § 15, stk. 1, medfører, at Forbrugerombudsmandens kompetence til at tage sager op af egen drift bortfalder. Ifølge forslaget vil det være en betingelse for indgriben, at der er indgivet en klage til Forbrugerombudsmanden over et forhold.
Ændringen i stk. 2 foreslås som konsekvens af den reducerede kompetence efter stk. 1. Forbrugerombudsmandens mulighed for at indhente alle relevante oplysninger finder således alene anvendelse vedrørende forhold som behandles i en klagesag.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring medfører, at Forbrugerombudsmandens kompetence til at indlede forhandlinger med de erhvervsdrivende begrænses til at omfatte spørgsmål, som er eller har været behandlet af Forbrugerombudsmanden i forbindelse med dennes klagesagsbehandling.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring medfører, at det er en forudsætning for forhandling om og udstedelse af retningslinjer for markedsføring på et givent område, at der gentagne gange er indgivet klage over forhold på dette område til Forbrugerombudsmanden.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999. Da loven ikke skal have tilbagevirkende kraft, vil Forbrugerombudsmanden kunne afslutte de uafsluttede sager, der ligger på hans bord.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke (FP)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Bortfald af Forbrugerombudsmandens kompetence til at tage sager op af egen drift).
(Lovforslag nr. L 246).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Fremsat den 12. maj 1999 af Kim Behnke (FP), Jens Rohde (V), Brian Mikkelsen (KF),
Ole Donner (DF) og Sonja Albrink (CD)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om markedsføring
(Bortfald af Forbrugerombudsmandens kompetence til at tage sager op af egen drift)