Forslag til Lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 4. december 1998, foretages følgende ændringer
1. I § 2, stk. 7, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«.
2. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«.
3. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«.
§ 1
I lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren foretages følgende ændringer
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets formål og baggrund
Den 6. december 1995 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne) Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark. Første del af udmøntningen af principaftalen (trin 2a) blev gennemført i foråret 1996. Anden del af udmøntningen (trin 2b) blev gennemført i foråret 1997.
Lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v. er en del udmøntningen af den politiske principaftale om totalliberalisering af telesektoren i Danmark. Lovgrundlaget for den eksisterende regulering udgøres af lov. nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, med de ændringer, der følger af lov nr. 391 af 10. juni 1997 og lov nr. 470 af 1. juli 1998.
Lovens formål er at skabe et sæt regulatoriske rammer for telesektoren, der i praksis kan medvirke til at fremme reel konkurrence og herunder skabe effektive konkurrencemuligheder for de nye teleselskaber på det danske telemarked.
Med sigte herpå indeholder loven rammerne for teleselskabernes indbyrdes aftaler om samtrafik. Samtrafikaftaler er aftaler, der muliggør, at nye teleselskaber får adgang til de slutbrugere, der tilhører de teleselskaber på markedet, der har en stærk markedsposition (oftest den tidligere monopolist). Adgangen kan enten ske via tilslutning af eget udstyr til den eksisterende udbyders net (koblet samtrafik), ved at leje infrastrukturkapacitet, eller ved at købe abonnementer og minutter m.v. på engrosvilkår hos den eksisterende udbyder og herefter videresælge disse til forbrugere (tjenesteudbyderaftaler).
Sidstnævnte form for samtrafik blev indført i loven med en ændring i sommeren 1998. Under behandlingen af denne ændringslov opstod der imidlertid en fejl i forbindelse med indskrivningen i det optryk af lovforslaget, som blev omdelt efter afstemningen ved 2. behandlingen sammenholdt med teksten til de konkret vedtagne ændringsforslag i den afgivne betænkning, der dannede grundlag for 2. behandling. Teksten til optrykket af lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling var enslydende med optrykket af lovforslaget efter 2. behandling.
Denne fejl betød, at tre forudsatte hjemler vedr. tjenesteudbyderaftaler »faldt ud« af lovforslaget. Disse hjemler omhandlede
1. Mulighed for forskningsministeren til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af områderne for indgåelse af tjenesteudbyderaftaler samt om på hvilke vilkår og niveauer, der som minimum skal gives adgang til samtrafik, samt om afgrænsningen af det relevante marked i forbindelse med fastlæggelsen af en udbyders markedsandel.
2. Krav om at forhandlinger om indgåelse af tjenesteudbyderaftaler skal afsluttes inden 3 måneder fra anmodningen samt at Telestyrelsen kan mægle i sagen.
3. Krav om at der skal gennemføres en regnskabsmæssig adskillelse for forretningsområdet.
Tilstedeværelse af disse fejl er dybt problematiske for sikringen af den videre konkurrence på telemarkedet.
Indholdet af lovforslaget
Lovforslaget har til hensigt at sikre ovenstående tre hjemler vedr. tjenesteudbyderaftaler. Der er således alene tale om en teknisk ændring med henblik på at rette op på de foretagne fejl.
Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslagets erhvervsmæssige konsekvenser er især et forøget udbud af teleydelser til lave priser, som vil være til gavn for såvel erhvervslivet som for private.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forøget udbud af teleydelser til lave priser
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Bestemmelsen har til hensigt at rette op på de fejl der opstod i forbindelse med indskrivningen af ændringsforslagene til L 117 i 1998.
Formålet er at sikre hjemmel til
1. At forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af områderne for indgåelse af tjenesteudbyderaftaler samt om på hvilke vilkår og niveauer, der som minimum skal gives adgang til samtrafik, samt om afgrænsningen af det relevante marked i forbindelse med fastlæggelsen af en udbyders markedsandel.
2. At kræve at forhandlinger om indgåelse af tjenesteudbyderaftaler skal afsluttes inden 3 måneder fra anmodningen samt at Telestyrelsen kan mægle i sagen.
3. At kræve at der skal gennemføres en regnskabsmæssig adskillelse for forretningsområdet.
Til § 2
Loven træder efter lovforslaget i kraft den 1. juni 1999.
§ 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt til at forhandle aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, med hinanden med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet eller teletjenester.
Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, inden for følgende områder
1) Telefoninet og basale telefonitjenester.
2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.
3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.
4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.
Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, inden for følgende områder
1) Basale telefonitjenester.
2) Basale datakommunikationstjenester.
3) Basale mobilkommunikationstjenester.
Stk. 4. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om leje af infrastrukturkapacitet, som omfattet af § 1, stk. 3, nr. 2, i telefoninet, datakommunikationsnet og øvrig kabelbaseret infrastruktur, uafhængigt af hvilke tjenester den lejede infrastruktur anvendes til.
Stk. 5. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester formodes at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet i de geografiske områder, hvori de udbyder telenet eller teletjenester.
Stk. 6. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 5 træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved beslutninger af denne art skal Telestyrelsen tage udbyderens mulighed for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af telekommunikationsydelser i betragtning.
Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af de i stk. 2 og 4 nævnte områder, herunder regler for, på hvilke vilkår og niveauer der som minimum skal gives adgang til samtrafik, samt om afgrænsningen af det eller de relevante markeder i forbindelse med fastlæggelse af en udbyders markedsandel.
1. I § 2, stk. 7, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«
Stk. 8. Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, der er tildelt et eller flere selvstændige abonnentnumre i den danske nummerplan, og som udnytter dette til at nægte andre tjenesteudbydere adgang til slutbrugerne, er forpligtet til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, på samme vilkår som udbydere med en stærk markedsposition.
Stk. 9. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtrafikaftaler, der vedrører § 1, stk. 3, nr. 1 og 3, om adgang til numre med særlige takseringsforhold, kortnumre og nummeroplysningstjenester.
Stk. 10. Aftaler om samtrafik efter stk. 2-4 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser overfor andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.
Stk. 11. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser skal offentliggøres snarest muligt.
Stk. 12. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal give den, der anmoder om indgåelse af aftaler om samtrafik, som omfattet af § 1, stk. 3, adgang til sammenkobling på geografiske positioner og i det omfang, der fremsættes anmodning herom. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, i det omfang det er praktisk muligt, give den, der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik, adgang til selv i udbyderens lokaler at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter, samt adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf. Hvis det ikke er muligt at gennemføre bestemmelserne i 2. pkt. og den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik ikke har en stærk markedsposition, påhviler det udbyderen omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaler, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de lokaler, der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.
Stk. 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgåelse af samtrafikaftaler og kan herunder fastsætte minimumskrav til, hvilke bestemmelser og vilkår m.v. sådanne aftaler skal indeholde.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 6. Forhandlinger om indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2 og 4, skal afsluttes hurtigst muligt. Såfremt parterne ikke inden 3 måneder, fra anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat, kan nå til enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen.
2. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«.
Stk. 2. Telestyrelsen optager straks herefter forhandlinger med parterne med henblik på mægling.
§ 17. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition jf. § 2, stk. 2 og 4, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder.
3. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 2 og 4« til: »stk. 2-4«.
Stk. 2. De i § 1, stk. 4, nævnte virksomheder, kommuner, kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller teletjenester.
Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført.
2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen.
3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.
4) Samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet vedrørende tilsynet med regler som nævnt i nr. 1-3, herunder regler svarende til § 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til Konkurrencerådet. Regler herom fastsættes efter drøftelse med erhvervsministeren.
Stk. 4. Konkurrencelovens kapitel 2 og 3 gælder for udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.
Fremsat den 6. maj 1999 af forskningsministeren (Jan Trøjborg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren