Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af svovl

Bilag

§ 1

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

2. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 1.«

§ 1

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 9, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

2. I § 9, stk. 11, indsættes efter sidste pkt.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.«

§ 2

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 1028 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter sidste pkt.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.«

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998 og § 1 i lov nr. 1028 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 34, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

§ 4

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Afgiftslovgivningen er i dag udformet således, at der er fritagelse for den del af brændselsforbruget, der er medgået til fremstilling af elektricitet og indregnet i elektricitetsprisen. Den resterende del af brændselsforbruget anses for anvendt til fremstilling af varme og er dermed afgiftspligtig.

Med principaftalen om elreformen, der blev indgået i foråret 1999, liberaliseres elmarkedet. Denne liberalisering medfører, at den gældende hjemmel til fritagelse for afgift af brændsel henregnet til produktion af elektricitet på kraftvarmeværker ikke længere har mening. Aftalen gør det derfor nødvendigt at sikre den gældende fritagelse for afgiften af brændsel henregnet til fremstillingen af elektricitet. I modsat fald ville der skulle opkræves afgift både af den forbrugte elektricitet og af brændslerne til fremstillingen af elektricitet.

Sikring af hjemmel til fritagelse for afgift af brændsel til kraftvarme

Afgiftslovgivningen er indrettet bl.a. med henblik på at skabe mulighed for handel med elektricitet over grænserne. Afgifter indregnet i selve produktionsprisen for en vare kan ikke afløftes ved eksport. Dette indebærer, at elektricitet beskattes ved at pålægge en afgift på forbruget af elektricitet målt i kWh. Modsat betales som nævnt ovenfor ikke afgift af de brændsler, der henregnes til fremstillingen af elektricitet.

Ved fremstillingen af varme beskattes derimod forbruget af brændsel henregnet til fremstillingen af varmen.

Når elektricitet og varme produceres i kombination, skal det samlede brændselsforbrug fordeles på henholdsvis afgiftsfrit brændsel henregnet til fremstilling af elektricitet og afgiftspligtigt brændsel henregnet til fremstilling af varme.

For de centrale kraftvarmeværker der er nævnt i bilaget til energiafgiftslovene er de gældende regler for beregningen af afgifterne baseret på den fordeling kraftvarmeværkerne selv benytter ved fastsættelse af priserne for elektricitet og varme og som skal godkendes af Elprisudvalget og Varmeprisudvalget.

Med dette lovforslag sigtes alene på at sikre, at bestemmelserne vedrørende beregningen af afgift for centrale kraftvarmeværker fortsat kan have mening efter elliberaliseringen.

Med liberaliseringen af elmarked vil elektricitetsprisen ikke længere skulle beregnes efter omkostningskalkulerede principper for »hvile-i-sig-selv« selskaber.

Aftalen om en liberalisering af elmarkedet gør det derfor nødvendigt at sikre den gældende hjemmel til fritagelse for afgiften af brændsel henregnet til fremstillingen af elektricitet.

Det foreslås derfor, at der efter ovennævnte bestemmelse indføjes en bestemmelse, der angiver på hvilket grundlag afgiftspligtige varer (kul, olie etc.) indregnet i elektricitetsprisen skal opgøres, når en sådan beregning af elektricitetsprisen reelt ikke længere finder sted.

Når der i lovforslaget bruges udtrykket »godkendt af Elprisudvalget« henvises til den praksis, at prisanmeldelser fremsendes til udvalget. Sker der ikke yderligere anses anmeldelsen for godkendt, i modsætning til den situation, hvor en prisanmeldelse tages op til vurdering og underkendes af udvalget.

Forholdet mellem lovforslaget, kontrolaktionen i 1997, gældende lov og cirkulæret fra 1998.

I 1997 iværksatte Skatteministeriet en kontrolaktion mod de centrale kraftvarmeværker. Aktionen afdækkede bl.a., at der i strid med lovgivningen havde udviklet sig en praksis, hvor den såkaldte kraftvarmefordel ganske vist var delt mellem el- og varmesiden i forbindelse med anmeldelsen til Elprisudvalget, men typisk givet til varmeproduktionen i forbindelse med afgiftsbetalingen. Dermed minimeredes den afgiftspligtige mængde brændsler til varmeproduktionen, og lovens regel om, at brændslet skal være indregnet i elprisen, var således ikke reelt opfyldt for en række værkers vedkommende.

For regeringen er der ikke nogen tvivl om, hvorledes kraftvarmefordelen skal placeres ved afgiftsberegningen. Denne vurdering bygger på det eksisterende regelsæt, således som det har set ud siden 1982. Regelsættet er to gange - i 1982 og i 1998 - blevet præciseret. Det gælder også i forhold til myndighedernes håndhævelse af reglerne, hvor der også har været begået fejl.

I forbindelse med kontrolaktionen blev det imidlertid konstateret, at der allerede var værker omfattet af bilaget til loven, som afsatte den producerede elektricitet til udefra givne priser uafhængigt af en kalkulation af omkostningerne henregnet til elproduktionen på værket. Dette ville, som det fremgår af ovennævnte bemærkninger, betyde at hele brændselsforbruget skulle belægges med afgift, og således også den del som kan henregnes til produktionen af elektricitet hvoraf der betales afgift af elektricitet. Da dette imidlertid ikke har været lovgivningens intention og da værkerne iøvrigt alle var omfattet af bilaget til loven, blev der i cirkulæret angivet en udfyldende fortolkning om afgiftsbetalingen i den situation, bl.a. om muligheden for at anvende referenceværk. Det rigtigste er imidlertid at lovfæste denne situation - som reelt er udtryk for en begunstigende fortolkning i forhold til værkerne.

Med hensyn til placeringen af kraftvarmefordelen i afgiftsmæssig henseende er der ikke noget ønske om med dette lovforslag at ændre på den praksis, som er fastlagt fra afgiftsmyndighedernes side på grundlag af den gældende lovgivning og som senest er blevet beskrevet i cirkulæret fra 1998. Skatteministeriet er i den forbindelse bekendt med, at der i øjeblikket verserer en klagesag for Landsskatteretten om forhøjelse af afgifterne som følge af kontrolaktionen. Som nævnt er der ikke noget ønske om at ændre på den allerede gældende praksis om den afgiftsmæssige behandling af kraftvarmefordelen. Skatteministeriet vil derfor også acceptere, at en endelig dom, som underkender Skatteministeriets synspunkt om kraftvarmefordelens placering i afgiftsmæssig henseende, medfører en forpligtigelse for afgiftsmyndighederne til at genoptage og ændre andre afgiftsansættelser, svarende til den ansættelse, hvor myndighederne blev underkendt.

Gennemgang af lovforslagets bestemmelser

Hovedbestemmelsen er

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser.«

Denne bestemmelse angiver, at når »indregnet i elektricitetsprisen« på grund af elliberaliseringen ikke længere har mening når mere end 25 pct. af den elektricitet, der afsættes i Danmark, afsættes til markedspriser skal værket anvende den kontrakt værket havde den 1. juli 1998 ved opgørelsen af hvilken del af forbruget af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen. Det antages, at 12-13 værker (af de 17 værker i bilaget) vil være omfattet af denne bestemmelse.

For de fleste værker vil de kontrakter, der var gældende den 1. juli 1998 have været gældende igennem en årrække, og således også i den periode, hvor der reelt har været omkostningsbestemte priser.

Datoen den 1. juli 1998 er valgt ud fra det hensyn, at der på dette tidspunkt har været modstående interesser mellem elektricitets- og varmesiden. Disse modstående interesser har bl.a. kunne sikre en rimelig fordeling af omkostningerne til produktionen af hhv. elektricitet og varme, herunder også fordelingen af brændslerne. Samtidig har fordelingen været overvåget af Elprisudvalget.

Dermed er de principper, der ligger til grund for disse kontrakter, anvendelige i afgiftslovgivningen.

Der vil dog stadig være enkelte værker, der falder uden for denne generelle hovedbestemmelse. Det foreslås derfor at supplere bestemmelsen, så også de resterende 4-5 værker bliver omfattet af forslaget.

For nogle værker, hvor der ikke længere afsættes til omkostningsbestemte priser vil det gælde, at de ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998. Der kan her bl.a. være tale om værker, der ikke var sat i kraft den 1. juli 1998 eller værker, der har afregnet betalingen af elektricitet og varme på en anden måde end den, der sædvanligvis har været gældende.

Værker, der ikke har en godkendt kontrakt pr. 1. juli 1998 skal i stedet anvende de varmevirkningsgrader, der angives i bestemmelsen

»For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel, divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.«

En varmevirkningsgrad på 200 pct.(2,0) sikrer, at værker, hvor varmeforsyningen er forholdsvis ny hvor afskrivningerne på anlægsinvesteringerne er store i forhold til varmeprisen kan fordele brændslerne svarende til at hele kraftvarmefordelen tilfalder varmesiden i de første 12 år siden værkets etablering. I praksis er de fleste kontrakter netop indrettet således, at kraftvarmefordelen tilfalder varmesiden i de første 10-12 år, hvor de store anlægsinvesteringer ellers gør varmen relativt dyr.

Når varmeforsyningen er eller bliver mere end 12 år gammel benyttes i stedet en varmevirkningsgrad på 119 pct. (1,19). Denne varmevirkningsgrad svarer til en ligedeling af kraftvarmefordelen sådan som det på dette tidspunkt er praksis i de fleste kontrakter.

Fastsættelsen af en varmevirkningsgrad på 200 pct. er sket ud fra en vurdering af, hvad der oprindeligt har været lovgivers intention og den virkning lovgiver oprindeligt forventede loven ville have.

I en lang årrække og også i 1982 har Energistyrelsen som tommelfingerregel til brug for planlægning af energipolitikken og fordeling af brændselsforbruget til henholdsvis varme og elektricitet i energistatistik anvendt en marginal varmevirkningsgrad på 200 pct. De 200 pct. er således også anvendt i forslaget om indførelse af CO2-kvoter for elværkerne.

Varmevirkningsgraden på 119 pct. svarer til at halvdelen af kraftvarmefordelen ikke belastede elprisen under forudsætning af, at man havde beregnet brændselsforbruget i et varmeværk ud fra en varmevirkningsgrad på 85 pct., hvilket er det typiske i kontrakter indgået mellem kraftvarmeværker og varmeforsyning, hvor der hidtil har været anvendt omkostningskalkulerede elektricitetspriser.

Endelig er der foreslået en værnsregel, der sikrer, at kun reelle kraftvarmeproducenter kan anvende disse afgiftsregler og få glæde af den lempeligere beskatning af den kombinerede produktion af elektricitet og varme. Værnsreglen er formuleret ved hjælp af en elvirkningsgrad på 40 pct.(0,4).

Af hensyn til værker, der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men som har fået en godkendt kontrakt senest ved denne lovs foreslåede ikrafttrædelse den 1. juli 1999 og som på dette tidspunkt afsatte mindre end 25 pct. af den producerede elektricitet til ikke-omkostningsbestemte priser, foreslås der ligeledes at være mulighed for at anvende den kontrakt, der var gældende 1. juli 1999, da denne kontrakt faktisk vil være baseret på omkostningsbestemte priser

»2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.«

Bestemmelsen her sigter på Rønneværket, der ikke på nuværende tidspunkt har en godkendt kontrakt, men som rent faktisk kunne afsætte den væsentligste del af elproduktionen til omkostningsbestemte priser. Forudsætningen om, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år svarer til de forudsætninger, der typisk gælder i kontrakterne.

Endelig foreslås det, at der som et fleksibelt alternativ til de skematiske regler for værker uden en godkendt kontrakt, kan anvendes et referenceværk til opgørelsen af den del af de afgiftspligtige varer, der er indregnet i elektricitetsprisen. Kan der således findes et eksisterende værk med en godkendt kontrakt, der i det væsentlige svarer til det konkrete værk, kan principperne i dette værks kontrakt lægges til grund ved opgørelsen

»3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

Lovforslaget indebærer alene en sikring af, at de gældende regler fortsat kan finde anvendelse. Forslaget har derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Bestemmelsen finder anvendelse ved beregningen af energi-, CO2- og svovlafgifterne i forbindelse med produktion af kraftvarme.

De nye regler for afgifterne på kraftvarme foreslås at få virkning fra 1. juli 1999.

Alene tale om midlertidige bestemmelser

Regeringen sigter på, at fremsætte et lovforslag vedrørende kraftvarme i oktober 1999. Med dette lovforslag er det hensigten, at tilnærme afgifterne på decentrale og centrale kraftvarmeværker således, at afgifterne på sigt vil blive ens uanset om der er tale om et decentralt eller centralt kraftvarmeværk.

I nærværende forslag er der alene tale om bestemmelser, der her og nu sikrer, at der ikke i strid med lovgivningens intentioner opkræves dobbelte afgifter ved elproduktionen, jf. bemærkningerne ovenfor. Regeringen vil i næste Folketingssamling søge tilslutning til at fremlægge et forslag til et sammenhængende og fremtidsrettet afgiftssystem for kraftvarmeværkerne.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre éngangsudgifter for Told og Skat til udsendelse af information til virksomhederne på ca. 25.000 kr. Hertil kommer et merforbrug på 4 årsværk til administration og kontrol.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Engangsudgifter for Told og Skat på ca. 25.000 kr. samt 4 årsværk

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kraftværker og kraftvarmeværker er fritaget for afgift af stenkul, jordoliekoks og brunkul mv., når disse varer går til fremstillingen af elektricitet. Dette princip skyldes, at det er valgt at lægge afgiften på den forbrugte elektricitet fremfor de brændsler, der anvendes til fremstillingen af elektricitet. Kraftvarmeværker skal derfor beregne den andel af det samlede afgiftspligtige brændselsforbrug, der kan henregnes til fremstillingen af elektricitet og dermed er fritaget for afgift. Der foreslås ikke i dette lovforslag nogen ændring af dette princip.

Efter gældende lov er centrale kraftvarmeværker kraftvarmeværker omfattet af bl.a. bilaget til lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. fritaget for afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

Med elliberaliseringen mister »indregnes i elektricitetsprisen« sin mening. Med bestemmelserne i dette lovforslag er det sigtet, at den gældende hjemmel til fritagelse for brændsel til fremstilling af elektricitet fortsat kan finde anvendelse.

Det foreslås derfor at den gældende hjemmel suppleres med en bestemmelse om, hvordan den del af brændslet, der er indregnet i elektricitetsprisen skal opgøres for centrale kraftvarmeværker, der ikke længere afsætter til omkostningsbestemte elektricitetspriser, og hvor »indregnet i elektricitetsprisen« derfor ikke længere har mening.

For centrale kraftvarmeværker, der afsætter mere end 25 pct. af den fremstillede elektricitet til ikke-omkostningsbestemte priser foreslås, at som indregnet i elektricitetsprisen anses den del af brændslet, der er indregnet i elektricitetsprisen efter den kontrakt, der var gældende 1. juli 1998 og som var godkendt af Elprisudvalget.

Ved opgørelsen af den andel af den fremstillede elektricitet, der afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser, tages udgangspunkt i de mængder og priser, der anvendes ved afregningen af elektricitet solgt fra kraftværket eller driftsfællesskabet til eldistributionsvirksomheder eller direkte aftagere her i landet. Med andre ord tages der udgangspunkt i de priser, der var gældende for afregningen mellem driftsfællesskabet og forbrugerne, hvor driftsfællesskabet har været et led mellem forbruger og kraftvarmeværk. Opgørelsen foretages løbende for det seneste år.

Når en kontrakt pr. 1. juli 1998 lægges til grund betyder det, at de regneregler, der følger af kontrakten også får betydning for opgørelsen. Således skal et værk, der efter kontrakten skal dele kraftvarmefordelen eksempelvis 1. januar 2000, også benytte denne deling i forbindelse med afgiftsreglerne fra denne dato.

Såfremt der i kontrakten af 1. juli 1998 er indføjet at kontrakten falder bort fra en bestemt dato, eller at der fra en given dato ændres på betalingerne på en sådan måde, at indregnet i elprisen måtte miste sin betydning anvendes fra dette tidspunkt de følgende regler for værker uden godkendt kontrakt.

Såfremt et kraftvarmeværk ikke har en kontrakt den 1. juli 1998, der har været godkendt af Elprisudvalget, anses i stedet for indregnet i elektricitetsprisen en mængde brændsel opgjort på grundlag af en varmevirkningsgrad. For værker beliggende i nyere varmeforsyningsområder på højst og med en alder på op til 12 år kan anvendes en varmevirkningsgrad på 200 pct. For værker beliggende i ældre varmeforsyningsområder anvendes en varmevirkningsgrad på 119 pct.

Alderen for en varmeforsyning, der til stadighed er blevet vedligeholdt og udbygget samt forbedret, er vanskelig at fastsætte entydigt. Varmeforsyningen kan i dette tilfælde opfattes som etableret ved seneste større investering, hvor forsyningen er blevet udvidet relativt væsentligt. Ved vurderingen af, om varmeforsyningen er mere eller mindre end 12 år gammel, kan også ses på, hvor stor en del af investeringerne i fjernvarmeforsyningen og værk, der er afskrevet. Hvis der f.eks. afskrives lineært over 24 år, og under halvdelen af de samlede investeringer i varmeforsyningen herunder værk er afskrevet, kan varmeforsyningen anses for etableret for mindre end 12 år siden.

Disse varmevirkningsgrader svarer til at kraftvarmefordelen hhv. alene tilfalder varmesiden og deles ligeligt mellem elektricitets- og varmesiden. Der kan dog højst fritages en andel af brændslet svarende til en elvirkningsgrad på 40 pct.

Såfremt det er muligt at finde et passende værk, kan et kraftvarmeværk dog benytte et referenceværk i stedet for en varmevirkningsgrad.

Der kan således anvendes et passende referenceværk, der svarer til det konkrete kraftvarmeværk. Ved valget af et referenceværk tages udgangspunkt i værkets virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen.

De statslige told- og skattemyndigheder skal godkende det anvendte referenceværk.

For værker, der afsætter mindre end 25 pct. af den fremstillede elektricitet til ikke-omkostningsbestemte priser anvendes de gældende kontrakter, som er godkendt senest 1. juli 1999. Det er dog en forudsætning for dette, at kontrakterne deler kraftvarmefordelen efter senest 12 år. Er dette ikke tilfældet anvendes i stedet reglerne i bestemmelsens nr. 1 eller 3.

Til nr. 2

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk, jf. § 1, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

De foreslåede ændringer for mineralolieprodukter svarer til de foreslåede ændringer under § 1, nr. 1, og § 3, nr. 1, der gælder for hhv. kul og naturgas mv.

Til nr. 2

Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

De foreslåede ændringer for naturgas mv. svarer til de foreslåede ændringer under § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, der gælder for kul og mineralolieprodukter mv.

Til nr. 2

Jf. bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

I perioden frem til og med 31. december 1999 beregnes svovlafgiften ikke, som det er lovens hovedregel, efter svovlindholdet i brændslerne, når brændslerne anvendes til produktion af el. Andelen af brændslerne, der er medgået til fremstilling af el beregnes efter de regler, der i øvrigt gælder ved beregning af andelen af afgiftsfri brændsel anvendt til elproduktion og som er foreslået i dette lovforslag for olie, kul og naturgas mv.

Fra og med 1. januar 2000 beregnes svovlafgiften også af svovlindholdet i brændsler anvendt til elproduktion.

Det foreslås, at bestemmelsen til sikring af hjemmelen til fritagelse for brændsel anvendt til fremstilling af elektricitet også skal finde anvendelse ved beregningen af svovlafgiften i perioden frem til og med 31. december 1999.

Ved beregningen af svovlafgiften skal der således fortsat anvendes den samme andel til fordelingen af brændslerne som efter afgiften af olie, kul og naturgas, jf. bemærkningerne til § 1, nr.1.

Til § 5

Det foreslås, at denne lov træder i kraft den 1. juli 1999.

§ 7. Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998 og som var godkendt af Elprisudvalget såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør

Spildolie 40,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Fuelolie 40,4 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer

ved raffinering af

mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Stenkul 25,2 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og

Brunkul 18,3 GJ/t

Benzin 32,9 MJ/l

Halm 14,5 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Naturgas 39,6 MJ/Nm3

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 2-4. - - -

2. I § 7, stk. 5, indsættes efter sidste pkt.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse eller afgiftsfritagelse efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 3 og 4, og de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 1 og 2.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 1.«

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8. - - -

1. I § 8, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den frem stillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998 og som var godkendt af Elprisudvalget såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

Stk. 3. - - -

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter sidste pkt.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.«

§ 9. - - -

1. I § 9, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998 og som var godkendt af Elprisudvalget såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør

Spildolie 40,4 MJ/kg

Fyringstjære 36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie 35,9 MJ/l

Petroleum 34,8 MJ/l

Fuelolie 40,4 MJ/kg

LPG 46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer

Ved raffinering af

mineralsk olie

(raffinaderigas) 52,0 MJ/kg

Stenkul 25,2 GJ/t

Koks 28,9 GJ/t

Jordoliekoks 31,4 GJ/t

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

Brunkulsbriketter

og brunkul 18,3 GJ/t

Benzin 32,9 MJ/l

Halm 14,5 MJ/kg

Træaffald 14,7 MJ/kg

Andet affald 9,4 MJ/kg

Naturgas 39,6 MJ/Nm3

Biogas 19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas 4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

Stk. 3-10. - - -

2. I § 9, stk. 11, indsættes efter sidste pkt.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -godtgørelse samt tilskud og betinge afgiftsfriheden af et årligt mindsteforbrug. Afgiftsbeløb under 50 kr. udbetales ikke. Skatteministeren kan endvidere fastsætte de nærmere regler for opgørelse og afregning af afgiften efter stk. 2 og 3, og for brug af brændstof efter stk. 5.

»Skatteministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for valg og godkendelse af referenceværk som nævnt i stk. 2.«

§ 34. I perioden fra lovens ikrafttræden til 31. december 1999 er varer nævnt i § 1, stk. 1, med et afgiftspligtigt svovlindhold, der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet, ikke omfattet af lovens bestemmelser. Kraftvarmeværker omfattet af bilag til lov om ændring af energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet (Virksomheders betaling af afgift af rumvarme) skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af varer nævnt i § 1 med et afgiftspligtigt svovlindhold, der medgår til fremstilling af elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen.

1. I § 34, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var gældende 1. juli 1998 og som var godkendt af Elprisudvalget såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte kraftvarmeværker gælder dog følgende

Stk. 2-6. - - -

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen ved fra 1 at trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede varmeleverance ab værk tllagt eget forbrug af varme og divideret med 1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt 1. juli 1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af referenceværk skal tilstræbes størst mulig overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder, udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af referenceværk skal godkendes af de statslige told- og skattemyndigheder.«

Fremsat den 4. maj 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af svovl

(Sikring af hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen)