Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

Ȥ 3. Afgiften svares af

1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og

2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet.

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov

1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.

2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.«

2. I § 4, stk. 1, udgår: », nr. 1 eller 2«.

3. § 6, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes

»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 50,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 56,6 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 7 affattes således

»§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet.«

5. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 14«.

6. § 9 a ophæves.

7. I § 11, stk. 1, indsættes efter »afgiften efter nærværende lov«: »med undtagelse af 1 øre pr. kWh, «.

8. I § 11, stk. 8, 3. pkt., ændres "stk. 14" til: "stk. 15".

9. I § 11 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke

»Stk. 14. Virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mill. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet. Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mill. kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet, kan for hver periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mill. kWh pr. måned, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet. Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets udløb. «

Stk. 14 bliver herefter stk. 15.

10. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 15, indsættes i 2. pkt., efter »stk. 1«: »og stk. 14«.

11. I § 15, stk. 1, litra b, ændres »§ 7, stk.1« til: »§ 7, stk. 1, 2 eller 3«, og »§ 9 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 eller 6,« udgår.

§ 1

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 3, affattes således

§ 2

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige energiafgiftslove (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding m.v.), foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 6 og 7, affattes således

»Stk. 6. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser

41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 45,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

42,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 47,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 48,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 7. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af andet forbrug af elektricitet end det i stk. 6 nævnte svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 52,1 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 53,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 55,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001. «

§ 2

I lov nr. 437 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige energiafgiftslove (Afgiftsforhøjelser og afgift af varme produceret ved affaldsforbrænding m.v.), foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, foretages følgende ændringer

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 13, stk. 3, nr. 3, udgår: »9 a,«.

§ 3. Afgift svares af

Ȥ 3. Afgiften svares af

1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet,

1) den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, og

2) den, der til eget brug fremstiller elektricitet, og

2) den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet

3) forbrugere, der har indgået aftale med en udenlandsk leverandør om direkte køb af elektricitet.

Stk. 2. Ved den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås i denne lov

1) Netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning.

2) Transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der afsætter afgiftspligtig elektricitet til en endelig forbruger direkte fra virksomhedens transmissionsnet.«

§ 3

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, foretages følgende ændringer

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 5, 8, 9 og 10. Bestemmelserne vil dog efter ikrafttrædelsen have virkning fra 1. juli 1999.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1, 2, 4, 6 og 11 samt § 3.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag er et led i tilpasningen af den danske afgiftsstruktur på energiområdet til de nye liberaliserede forhold på elmarkedet, der følger af aftalen om elreformen.

Elliberaliseringen medfører for det første stigende mulighed for markedsadgang for producenter, forhandlere og forbrugere af elektricitet, hvilket igen medfører, at reglerne for betaling af afgiften af elektricitetsforbruget må tilpasses for at tage højde for de nye aktører på elmarkedet.

For det andet udmøntes i dette lovforslag aftalen om at indføre et eldistributionsbidrag, der blev truffet i forbindelse med aftalen om elreformen.

Lovforslagets indhold

Dette lovforslag indeholder følgende elementer

1) Tilpasning af elafgiftsloven

Justering af regler for registreringspligten.

2) Indførelse af eldistributionsbidrag

Eldistributionsbidraget indføres som tillæg til elafgiften og administreres efter samme regler.

Tilpasning af elafgiftsloven

Med liberaliseringen af elmarkedet åbnes for markedsadgang for en række nye aktører på elmarkedet, herunder både leverandører og forbrugere. Dette stiller nye krav til elafgiftslovens bestemmelser vedrørende registrering, angivelse og indbetaling.

I det fremtidige afgiftssystem vil det som udgangspunkt være netselskaberne, der skal indbetale el- og CO2-afgiften til staten. Da netselskabet skal have en bevilling til at drive netselskab, er det enkelt at definere og afgrænse de afgiftspligtige enheder.

Da det i enkelte tilfælde kan forekomme, at store forbrugere af elektricitet får leveret elektricitet direkte fra transmissionsnettet foreslås det dog, at også transmissionsvirksomheder, der leverer direkte til en endelig forbruger, skal registreres og indbetale elafgiften mv. Transmissionsvirksomheder skal ligeledes have bevilling.

Netselskaberne mv. skal efter den ny elforsyningslov udskilles fra de nuværende elforsyningsselskaber, som i dag står for afgiftsbetalingen i forbindelse med den største del af elforbruget i Danmark.

Der er dog betydelig usikkerhed om forholdene på det fremtidige elmarked. Usikkerheden medfører en risiko for, at der kan ske forskydninger i likviditeten mellem staten og erhvervene. Dette er ikke hensigten med nærværende lovforslag. Ifølge branchen skulle den hidtidige praksis mht. tidspunktet for udstedelse af fakturaer ikke blive ændret som følge af placeringen af afgiftspligten i netvirksomheden.

Udviklingen på elmarkedet vil i de nærmeste år blive fulgt tæt, og når et større kendskab til markedets nye form er opnået, vil det kunne komme på tale at tilpasse elafgiften mv. yderligere til de nye vilkår.

Virksomheder, der fremstiller elektricitet til eget forbrug vil fortsat og uændret skulle indbetale elafgiften og registreres efter elafgiftsloven. For disse virksomheder sker der således ikke nogen ændring med dette forslag.

Virksomheder, der i dag køber elektricitet direkte hos en udenlandsk leverandør, vil ikke længere selv skulle betale afgifterne. Afgiftspligten vil blive overtaget af netselskabet i de pågældende virksomheders område.

Den afgiftspligtige mængde er som hidtil elektricitet, der forbruges her i landet. Forbruget af elektricitet skal opgøres af netselskabet.

Netselskabernes opgave er at sørge for, at alle forbrugere kan få leveret el fra den leverandør forbrugeren ønsker at benytte. For leverance af el mellem elleverandøren (handelsselskabet eller forsyningspligtselskabet) tager netselskabet en nettarif baseret på netop forbruget af el hos forbrugerne.

Netselskaberne ejer målerne og har kontrollen med målere og forestår aflæsningen af målerne.

Elafgifterne kan baseres på de samme oplysninger om forbruget af elektrictet, som netselskabet under alle omstændigheder vil skulle tilvejebringe af hensyn til afregning af nettariffen og leverancer af elektricitet på vegne af forsyningspligtselskaber eller elhandelsselskaber.

Det foreslås, at de nye bestemmelser sættes i kraft af skatteministeren, når de relevante bestemmelser i elforsyningsloven vedrørende bevilling til net- og transmissionsvirksomheder sættes i kraft af miljø- og energiministeren.

Indførelse af eldistributionsbidrag

I aftalen om elreformen indgår et eldistributionsbidrag som en del af udmøntningen af finansloven for 1999. Det foreslås her, at eldistributionsbidraget indarbejdes i den gældende elafgift.

Det foreslås, at eldistributionsbidraget indføres som et tillæg til elafgiften på linie med elsparebidraget. Den samlede elafgift bliver herefter i 2002 i alt 56,6 øre pr. kWh før moms, dog 50,1 øre pr. kWh før moms ved opvarmning af helårsboliger.

Elafgiften kommer til at bestå af følgende elementer

1) energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh

og for opvarmning af helårshuse

1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Virksomheder, der er berettigede til at få godtgjort afgiften af el, kan herefter få godtgjort 55,6 øre pr. kWh af den del af deres elforbrug, som er godtgørelsesberettiget.

Dermed vil de momsregistrerede erhverv generelt blive belastet med 1 øre pr. kWh netto og alle ikke-momsregistrerede vil blive belastet med det fulde bidrag på 4 øre pr. kWh.

Virksomheder, med et forbrug over 15 mill. kWh pr. år kan desuden få godtgjort yderligere 1 øre pr. kWh af den del af afgiftsperiodens (1 måned) forbrug, der ligger over 1,25 mill. kWh

(

15 mill. kWh

)

12 måneder

Godtgørelsen af bidraget vil i øvrigt følge de almindeligt gældende regler for godtgørelse af elafgiften til momsregistrerede erhverv.

Der vil således ikke være godtgørelse for el anvendt til rumvarme.

Desuden vil el anvendt hos advokater, arkitekter, bureauer, forlystelser, landinspektører, mæglere, reklame, revisorer og rådgivende ingeniører ikke blive godtgjort uafhængigt af anvendelsen, jf. bilaget til elafgiftsloven.

El anvendt til procesformål vil blive godtgjort fuldt ud bortset fra 1 øre pr. kWh.

Der vil blive betalt eldistributionsbidrag af hele det indenlandske elforbrug inkl. afgiftspligtig elektricitet produceret af virksomhederne selv.

I perioden frem til 2002 følger elafgiften den gradvise indfasning, som blev vedtaget i forbindelse med pinsepakken med tillæg af det foreslåede elsparebidrag. Elafgiften får herefter følgende udvikling

Den samlede elafgifts udvikling inkl. eldistributionsbidrag, øre pr. kWh ekskl. moms.

1. januar 1999-

30. juni 1999

1. juli 1999-

31. december 1999

2000

2001

2002

Elvarme

41,6

45,6

47,1

48,6

50,1

Anden el

48,1

52,1

53,6

55,1

56,6

Eldistributionsbidraget vil som resten af elafgiften være momspligtigt. Momsen godtgøres de momsregistrerede erhverv, men belaster de ikke momsregistrerede fuldt. Inkl. moms medfører eldistributionsbidraget således en forhøjelse af elafgiften med 5 øre pr. kWh for husholdninger mv.

Da eldistributionsbidraget er degressivt, dvs. 0 for elforbrug ud over 15 mill. kWh., vil eldistributionsbidraget medføre spørgsmål i forhold til EU s statsstøtteregler. Lempelsen for eldistributionsbidraget for forbrug ud over 15 mill. kWh kan derfor først sættes i kraft efter notifikation og godkendelse hos Kommissionen. Lempelsen vil dog få virkning fra 1. juli 1999 såfremt Kommissionens godkendelse opnås.

Det foreslås, at selve eldistributionsbidraget træder i kraft 1. juli 1999, mens den yderligere lempelse for forbrug over 15 mill. kWh sættes i kraft af skatteministeren, når EU s godkendelse foreligger, men med virkning også fra 1. juli 1999.

Ved forslaget om indførelse af et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh for ikke-momsregistrerede virksomheder og 1 øre pr. kWh for forbrug under 15 mill. kWh pr. år for momsregistrerede virksomheder stiger elprisen alt andet lige. Elprisstigningen skal dog ses i sammenhæng med, at andre forhold trækker i retning af en lavere elpris f.eks. øget liberalisering af markedet samt en skærpet priskontrol af de dele af elsektoren, hvor priserne fortsat er omkostningsbestemte.

De isolerede virkninger af eldistributionsbidraget er en stigning i elprisen med 5 øre pr. kWh med moms for husholdningerne eller med henved 4 pct.

For en husstand i et parcelhus med et forbrug på 4.000 kWh vil eldistributionsbidraget belaste med 200 kr. pr. år inklusive moms. For en typisk husstand i lejlighed vil eldistributionsbidraget belaste med ca. 100 kr. pr. år. For et parcelhus med elvarme, hvor gennemsnitsforbruget er på ca. 12.500 kWh, vil eldistributionsbidraget med moms i alt belaste med ca. 750 kr. pr. år inklusive moms.

I de erhvervsøkonomiske bemærkninger er der redegjort for virkningerne for erhvervsvirksomhederne.

Høring af lovforslaget

Et tidligere udkast til et lovforslag har været til høring hos de berørte organisationer og brancher mv. Det lovudkast, der var i høring, indeholdt bl.a. udkast til bestemmelserne i nærværende lovforslag.

I høringssvarene indgik bl.a. en henvendelse fra Danske Elværkers Forening vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af det liberaliserede elmarked. På baggrund af dette høringssvar blev det fundet muligt at forenkle lovforslaget således at alene netvirksomhederne og enkelte transmissionsvirksomheder skal registreres efter elafgiftslovens bestemmelser om registrering af virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug.

Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget om indførelse af et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, hvor momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort 3 øre pr. kWh i samme omfang som elafgiften dog 4 øre pr. kWh for den del af forbruget, der ligger udover 15 mill. kWh årligt vil give et ekstra elafgiftsprovenu på 720 mill. kr. årligt og 300 mill. kr. i finansår 1999. De 720 mill. kr. fordeler sig således

Provenumæssige konsekvenser

Mill. kr.

Eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh

Elvarme i husholdninger

60

Anden el i husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv

500

Momsregistrerede erhverv rumvarme

10

Momsregistrerede liberale erhverv

10

I alt provenu fra de, der betaler 4 øre pr. kWh

580

Eldistributionsafgift på 1 øre pr. kWh

Momsregistrerede erhverv proces brutto

185

Nedslag for forbrug udover 15 mill. kWh

-45

I alt provenu fra de, der betaler 1 øre pr. kWh

140

Provenu alt i alt

720

Efter gældende regler er der afgift på elforbruget i Danmark. Den foreslåede distributionsafgift vil således alene gælde for elforbrug, der finder sted efter 1. juli 1999.

Opgørelse af elforbruget sker ved målinger mv., men afgiften afregnes på baggrund af de regninger elforsyningsvirksomhederne sender ud til kunderne. Hvis der for juli 1999 først sendes faktura ud f.eks. 3. september, vil afgiften vedrørende juli måneds forbrug blive afregnet den 15. oktober, jf. at der afregnes den 15. i måneden efter fakturaudstedelsen.

En del af elafgiften godtgøres erhvervsvirksomheder. Godtgørelsen sker over momsangivelsen eller ved fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter. Tidspunktet for godgørelserne styres også af fakturatidspunktet. I ovenstående eksempel, hvor forbruget i juli blev udfaktureret 3. september, vil virksomhederne kunne opnå godtgørelsen den 15. oktober.

Hvis fakturaen udstedes den 3. august, vil tilsvarende afgiften skulle indbetales af elforsyningen den 15. september, og virksomheden vil kunne opnå godtgørelse også den 15. september.

Elforsyningsselskaberne har en interesse i at sende fakturaer ud så hurtigt som muligt med henblik på betaling med en given frist derefter. Ved forsinkelse med 1 måned mistes renteindtægt på den del af fakturabeløbet, der ikke vedrører afgift, mens der ikke mistes renteindtægter for elforsyningen for den del, der vedrører afgifter, jf. at man også forsinker betalingen til staten med en måned.

Modsat har elkunden en interesse i, at modtage fakturaen så sent så muligt. Ved forsinkelse får elkunden en renteindtægt på hele fakturabeløbet altså både elprisen uden afgift og selve afgiften.

Når man ser elkunde og elforsyningsselskab under ét, hvilket vil kunne være naturligt, især hvis elforsyningen skal tjene elkundernes interesse og elkunderne har bestemmende indflydelse, bevirker afgifterne, at der er et netto incitament til at forsinke fakturaudstedelsen. Der er dog grænser for, hvor stor forsinkelsen kan blive af hensyn til elforsyningsvirksomhedens likviditet.

Hvis elkunden er en virksomhed, der får afgiften godtgjort månedsvis, giver afgifterne ikke noget incitament til at ændre på tidspunktet for fakturaudskrivelse i forhold til, at der ikke havde været afgifter.

Ved forslaget vil elafgiften skulle indbetales af netselskabet. I øjeblikket får elkunderne en regning omfattende såvel nettjenester, betaling vedrørende PSO udgifter, selve elektriciteten og afgifter. Danske Elværkers Forening har oplyst at alle elkunderne i det fremtidige system fortsat vil få en regning fra det lokale netselskab beregnet blandt andet udfra kWh. Elkunderne vil herudover kunne få en regning fra et handelsselskab, men alene vedrørende selve elektriciteten.

Regningen fra netselskabet vil i forhold til i dag indeholde forholdsvis mere afgift, jf. at selve elektricitetsforbruget vil kunne blive afregnet for sig. Dette kunne forrykke balancen mellem hensynet til elforsyningens likviditet og den samlede likviditetsvirkning for elforsyningen og elforsyningens kunder med en længere forsinkelse i udfakturering til ikke erhvervskunder til følge end den i dag gældende.

Det er imidlertid vurderingen, at det ikke kan forventes, at elreformen herunder dette lovforslag vil medføre, at der vil ske et systematisk skifte i tidspunkterne, hvor netselskaberne vil udstede fakturaer i forhold til den praksis, der er i dag. Danske Elværkers Forening deler denne vurdering.

På denne baggrund skønnes det, at forslaget om at fastsætte, at det er netselskabet og ikke handelsselskabet eller forsyningspligtselskabet, der skal stå for opkrævning af elafgiften, ikke vil have provenuvirkning herunder af éngangskarakter, jf. at det også vil være fakturaen fra netselskabet, der vil være afgørende for, fra hvornår erhvervsvirksomheden vil kunne opnå godtgørelse.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De momsregistrerede erhverv belastes med 4 øre pr. kWh-eldistributionsbidraget (rumvarme og visse liberale erhverv) og 1 øre pr. kWh-eldistributionsbidraget før og efter at der tages hensyn til nedslag i eldistributionsbidraget for de virksomheder, der bruger mere end 15 mill. kWh pr. år.

Erhvervsøkonomisk konsekvenser

Før nedslag for forbrug over 15 mill. kWh

Nedslag for forbrug over 15 mill. kWh

Efter nedslag for forbrug over 15 mill. kWh

Mill. kr.

Landbrug mv.

20

0

20

Industri

100

30

70

Handel, hotel og restauration

40

10

30

Andre erhverv

45

5

40

I alt

205

45

160

Ingen virksomhed vil blive belastet med mere end 150.000 kr. vedrørende forbrug af elektricitet vedrørende procesformål.

Administrative konsekvenser

Dette lovforslag har administrative konsekvenser for erhvervene som følge af indførelsen af et eldistributionsbidrag. De administrative konsekvenser vurderes dog samlet set at være begrænsede.

For det første medfører forslaget, at de momsregistrerede erhverv skal have godtgørelse af en anden andel af elafgiften end hidtil. For det andet skal virksomheder, med et årligt elektricitetsforbrug tæt på eller over 15 mill. kWh, føre regnskab med elektricitetsforbruget med henblik på at beregne et fradrag på yderligere 1 øre pr. kWh af den del af elektricitetsforbruget, der overstiger grænsen på de 15 mill. kWh.

Miljømæssige konsekvenser

Den isolerede effekt af forslaget er, at elektricitetsprisen stiger med 5 øre/kWh inklusive moms svarende til ca 4 pct. For erhvervene stiger elregningen med henved 3 pct. bortset fra de virksomheder, der har det største elforbrug.

Ved højere priser på el vil forbruget af elektricitet falde blandt andet fordi der vil være en større tilskyndelse til at skifte fra elvarme til andre mindre miljøbelastende opvarmningsformer.

Da forslaget imidlertid er en del af elreformen, hvor der er andre elementer, der bidrager til fald i elektricitetsprisen, således at prisen forventes samlet at blive uændret eller faldende kan der ikke forventes noget egentlig fald i elforbruget som følge af forslaget, men nærmere at forbruget vil stige henved 0,5 pct. mindre end ellers.

I det liberaliserede marked vil et fald i elforbruget i Danmark ikke nødvendigvis føre til et tilsvarende fald i CO2 -udledningerne mv. fra danske elværker og slet ikke hvis de samtidig foreslåede CO2 -kvoter for elværkerne vil være effektive. Et fald i elforbruget i Danmark vil føre til en reduceret miljøbelastning regionalt eller globalt set.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 2,9 mill. kr. for Told Skat, hovedsageligt til information, idet der skal udsendes nyhedsbreve.

Dertil kommer et forbrug på 3 årsværk til aktiviteter i forbindelse med implementering af de nye regler.

Efter indkøringsfasen forventes lovforslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Af hensyn til belastningen af virksomheder og erhverv med et meget stort elforbrug blev det i forbindelse med aftalen om elreformen besluttet, at eldistributionsbidraget alene skulle belaste de føste 15 mill. kWh af de momsregistrerede virksomheders årlige forbrug af elektricitet.

Der er således tale om en afgiftslempelse kun for store elforbrugere. Dette rejser spørgsmål i relation til EF-Traktatens regler m statsstøtte. Denne del af forslaget skal derfor notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen.

Det foreslås derfor, at godtgørelsen af 1 øre pr. kWh ud over et årligt forbrug på 15 mill. kWh først sættes i kraft, når en eventuel godkendelse fra Europa-Kommissionen foreligger.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Provenugevinst for staten på 720 mill. kr., 300 mill. kr. i 1999.

Begrænset merbelastning af kommunerne som følge af højere elafgift

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Èngangsudgifter for Told Skat på 2,9 mill. kr. samt 3 årsværk i forbindelse med implementeringen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Belastning af erhvervslivet på 160 mill. kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Beskeden forøgelse af de administrative omkostninger

Miljømæssige konsekvenser

Isoleret set en mindre positiv effekt som følge af den højere afgift

Nej

Forholdet til EU-retten

Det foreslåede loft for betaling af eldistributionsbidraget på 15 mill. kWh årligt skal notificeres og godkendes af Europa-Kommissionen før det kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I den gældende lov svares afgiften af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet, og forbrugere, der køber elektricitet direkte fra en udenlandsk leverandør.

Med aftalen om liberalisering af elmarkedet åbnes for markedsadgang for alle forbrugere fra den 1. januar 2003. I perioden indtil 2003 vil antallet af forbrugere med markedsadgang gradvist stige. Bestemmelsen om, at forbrugere, der køber elektricitet direkte fra en udenlandsk leverandør, kan betale elafgiften mv. bliver uholdbar, da antallet af afgiftsbetalere på grund af den øgede markedsåbning vil kunne stige meget kraftigt.

Det foreslås, at ophæve bestemmelsen om, at forbrugere, der køber elektricitet direkte fra en udenlandsk leverandør, skal betale afgift.

Det foreslås som hidtil, at den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet samt virksomheder mv., der fremstiller el til eget forbrug, skal svare afgift af elektricitet. De virksomheder mv., der defineres i denne bestemmelse er registreringspligtige efter elafgiftsloven.

I det nye stk. 2, foreslås det, at virksomheder, der leverer elektricitet til forbrug defineres som netvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning og transmissionsvirksomheder med bevilling efter § 19 i lov om elforsyning, der leverer elektricitet direkte fra virksomhedens transmissionsnet og til den endelige forbruger. Omfattet af begrebet er således de virksomheder, der stiller deres net til rådighed for elleverancer.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 3

Som et led i udmøntningen af aftalen om elreformen foreslås det, at der indføres et eldistributionsbidrag. Eldistributionsbidraget foreslås at udgøre 4 øre pr. kWh og udformes som et tillæg til den gældende elafgift svarende til det gældende elsparebidrag. Som hovedregel finder de almindelige regler for betaling og godtgørelse af elafgiften også anvendelse på det foreslåede eldistributionsbidrag, jf. dog § 1, nr. 7 og 9.

Der gælder to forskellige satser for elafgiften; en almindelig sats for det almindelige elforbrug i husholdninger og erhverv og en lavere sats for helårsboliger, der opvarmes med elektricitet. Det foreslås, at begge afgiftssatser forhøjes med 4 øre pr. kWh. Afgiftssatsen bliver dermed i alt 50,1 øre pr. kWh ekskl. moms for elektricitet, der anvendes til opvarmning af helårsboliger og 56,6 øre pr. kWh ekskl. moms for elektricitet, der anvendes til andet. I perioden fra denne lovs ikrafttræden til 31. december 2001 gælder satserne som foreslået i bestemmelserne i § 2, nr. 1, jf. bemærkningerne hertil.

Til nr. 4

Efter den gældende elafgiftslov skal de registrerede virksomheder føre regnskab over afsætningen af elektricitet som grundlag for opgørelsen af afgiften og kontrollen med denne. Der foreslås ikke nogen ændring i dette princip.

Det foreslås derimod yderligere, at pålægge netvirksomhederne at måle forbruget af elektricitet hos forbrugerne i den enkelte netvirksomheds område. Hidtil har måling og opgørelse af elforbruget påhvilet de lokale elforsyningsselskaber. Efter dette forslag skal netvirksomhederne i fremtiden varetage denne opgave. Netvirksomhederne skal som en følge af aftalen om elreformen udskilles fra de eksisterende elforsyningsselskaber.

Det foreslås, at told- og skattemyndighederne som hidtil kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsførelsen mv.

Endelig foreslås det, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at indføre et loft for betalingen af det foreslåede eldistributionsbidrag, jf. § 1, nr. 9.

Til nr. 6

Efter den gældende elafgiftslov kan virksomheder mv., der har indgået aftaler om køb af elektricitet fra udlandet, selv betale afgiften af denne elektricitet til staten. Med dette forslag kan sådanne virksomheder ikke længere vælge denne mulighed. Bestemmelserne i § 9 a regulerede afgiftsbetalingen mv. for sådanne virksomheder og forbrugere. Det foreslås, at § 9 a ophæves.

Til nr. 7

Det foreslås her, jf. § 1, nr. 3, at eldistributionsbidraget indføres som et tillæg til den gældende elafgift og i øvrigt som hovedregel følger de gældende regler for elafgiften. Dette medfører, at alle elforbrugere umiddelbart må betale eldistributionsbidraget i forbindelse med køb og forbrug af elektricitet.

Efter de gældende regler kan momsregistrerede virksomheder, jf. dog bilaget til elafgiftsloven, imidlertid opnå godtgørelse for hele elafgiften af det elforbrug, der er anvendt til produktionsprocesser.

I forbindelse med elreformaftalen blev det besluttet at momsregistrerede virksomheder skulle belastes med et eldistributionsbidrag på 1 øre pr. kWh, mens andre herunder husholdningerne skulle belastes med 4 øre pr. kWh.

For at opnå den ønskede belastning af de momsregistrerede virksomheders forbrug af elektricitet foreslås det her, at de godtgørelsesberettigede momsregistrerede virksomheder efter denne lov alene kan opnå godtgørelse for den samlede elafgift med undtagelse af 1 øre pr. kWh, jf. dog § 1, nr. 9.

Der vil fortsat ikke kunne opnås godtgørelse af afgiften af elektricitet anvendt til rumvarme eller anvendt i de erhverv, der er omfattet af bilaget til lov om afgift af elektricitet.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 9

Af hensyn til belastningen af virksomheder og erhverv med et meget stort elforbrug blev det i forbindelse med aftalen om elreformen besluttet, at eldistributionsbidraget alene skulle belaste de første 15 mill. kWh af de momsregistrerede virksomheders årlige forbrug af elektricitet.

Det foreslås derfor, at virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling af afgiften af elektricitet, får tilbagebetalt hele elafgiften dvs. også den ene øre pr. kWh af den del af det samlede elforbrug, der overstiger 15 mill. kWh årligt. Hele elforbruget herunder også elektricitet anvendt til rumvarme kan tælles med ved opgørelsen af det årlige elforbrug. Opgørelse af elforbrug og tilbagebetaling finder sted ved kalenderårets udløb.

For at reducere den likviditetsmæssige belastning af virksomhederne, kan virksomheder, der i det foregående kalenderår havde et samlet afgiftspligtigt elforbrug på over 15 mill. kWh, opnå en løbende tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh. Tilbagebetalingen gives af den del af elforbruget, der overstiger 1,25 mill. kWh pr. måned svarende til 15 mill. kWh pr. år.

I det omfang at f.eks. variationer i det månedlige elforbrug medfører, at grænsen på de 1,25 mill. kWh ikke kan udnyttes fuldt ud i alle perioder, kan der foretages en endelig opgørelse og regulering af tilbagebetalingen ved kalenderårets udløb.

Virksomheder, der ikke er tilbagebetalingsberettigede efter lov om afgift af elektricitet omfatter ikke-momsregistrerede virksomheder og momsregistrerede virksomheder omfattet af bilaget til loven.

Tilbagebetaling foregår efter de almindeligt gældende regler i elafgiftsloven.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om konsekvensændringer.

Til § 2

Til nr. 1

Ved lov nr. 437 af 26. juni 1998 blev det vedtaget at forhøje elafgiften gradvist med 1,5 øre pr. kWh den 1. januar i årene 1999, 2000, 2001 og 2002. Af bestemmelserne i § 8, stk. 6 og 7, fremgår satserne for perioden fra 1999-2001. Med forslaget om at indføre et eldistributionsbidrag som tillæg til den eksisterende elafgift skal satserne i perioden fra 1999-2001 ligeledes forhøjes med et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh. Jf. endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede ændring af reglerne for registreringspligten efter lov om afgift af elektricitet.

Til § 4

Det foreslås, at denne lov træder i kraft den 1. juli 1999. Dog fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af bestemmelserne vedrørende godtgørelsen af den del af eldistributionsbidraget, der overstiger loftet på 15 mill. kWh årligt. Disse bestemmelser sættes i kraft, når godkendelsen fra Europa-Kommissionen foreligger, men vil have virkning fra 1. juli 1999. Ikrafttrædelsen for de nye bestemmelser vedrørende registreringen efter elafgiftsloven sættes i kraft af skatteministeren, når de relevante bestemmelser i elforsyningsloven vedrørende bevilling til net- og transmissionsvirksomheder sættes i kraft af miljø- og energiministeren.

§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, nr. 1 eller 2, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

2. I § 4, stk. 1, udgår: », nr. 1 eller 2«.

Stk. 2. - - -

3. § 6, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. Afgiften svares efter følgende satser

»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 50,1 øre pr. kWh, som består af

1) Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 45,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,1 øre pr. kWh.

1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg af

2) Af anden elektricitet: 52 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 52,6 øre pr. kWh.

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 56,6 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«

Stk. 2. - - -

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

4. § 7 affattes således

§ 7. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

»§ 7. Netvirksomheder og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektricitet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmængder, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Stk. 3. De afgiftspligtige skal opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for de afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opkrævning og afregning af afgifter af elektricitet.«

§ 8. - - -

Stk. 2. En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

5. I § 8, stk. 2, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 14«.

Stk. 3. - - -

§ 8. - - -

Stk. 2-5. - - -

1. § 8, stk. 6 og 7, affattes således

Stk. 6. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 5, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser

39,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 40,1 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998-31. december 1998

41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 41,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

42,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 43,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 44,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001.

»Stk. 6. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser

41 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 45,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

42,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 47,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

44 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 48,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.

Stk. 7. Afgiften efter § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om afgift af elektricitet, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6, svares i perioden den 1. juli 1998 til 31. december 2001 efter følgende satser

46 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 46,6 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1998 - 31. december 1998

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 48,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1999 - 31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 49,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh, i alt 51,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001

Stk. 7. Afgiften efter lov om afgift af elektricitet af andet forbrug af elektricitet end det i stk. 6 nævnte svares i perioden fra den 1. juli 1999 til 31. december 2001 efter følgende satser

47,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 52,1 øre pr. kWh i perioden 1. juli 1999-31. december 1999

49 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 53,6 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2000-31. december 2000

50,5 øre pr. kWh med tillæg af et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh, i alt 55,1 øre pr. kWh i perioden 1. januar 2001-31. december 2001.«

Stk. 8-20. - - -

§ 9 a. Elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3, skal betale afgift i forbindelse med modtagelsen af elektricitet i henhold til aftalen om direkte køb fra udlandet. Forbrugeren skal, inden elleverancerne påbegyndes, anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 2 år.

6. § 9 a ophæves.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forbrugere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i månedens løb modtagne afgiftspligtige leverancer. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 3. De afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter de leverancer, for hvilke der af den udenlandske virksomhed er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, til forbrugeren i den pågældende måned. Heri fradrages dog dennes forbrug af elektricitet i det omfang, hvor det opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 4. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 5. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 6. Virksomheden skal føre et regnskab over de modtagne afgiftspligtige leverancer af elektricitet og forbruget i virksomheden af afgiftspligtig elektricitet, som kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 7, stk. 2, og §§ 12-14 a finder tilsvarende anvendelse.

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

7. I § 11, stk. 1, indsættes efter »afgiften efter nærværende lov«: »med undtagelse af 1 øre pr. kWh, «.

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2-7. - - -

Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

8. I § 11, stk. 8, 3. pkt., ændres »stk. 14« til: »stk. 15«.

Stk. 9-13. - - -

9. I § 11 indsættes efter stk. 13 som nyt stykke

»Stk. 14. Virksomheder, der er berettigede til at få tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15 mill. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet. Virksomheder, som i det foregående kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mill. kWh, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet, kan for hver periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mill. kWh pr. måned, og hvoraf der er betalt afgift efter lov om afgift af elektricitet. Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af tilbagebetaling ved kalenderårets udløb. «

Stk. 14 bliver herefter stk. 15.

Stk. 14. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

10. I § 11, stk. 14, der bliver stk. 15, indsættes i 2. pkt., efter »stk. 1«: »og stk. 14« .

§ 11. Ved indførsel fra steder uden for EF af varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, svares afgift efter bestemmelserne i § 13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgift af naturgas og bygas. For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der indføres af elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3, i lov om afgift af elektricitet, svares afgiften efter bestemmelserne i § 9 a i lov om afgift af elektricitet.

1. § 11, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

§ 13. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. For afregning af afgiften gælder i øvrigt

2. I § 13, stk. 3, nr. 3, udgår: »9 a,«.

1)-2) - - -

3) for de af § 2, stk. 1, nr. 8, omfattede varer bestemmelserne i §§ 9 a, 14 og 14 a i lov om afgift af elektricitet og

4) - - -

Stk. 4. - - -

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

a) - - -

b) overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 eller 6, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

11. I § 15, stk. 1, litra b, ændres »§ 7, stk.1« til: »§ 7, stk. 1, 2 eller 3«, og »§ 9 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 eller 6,« udgår.

Stk. 2-4. - - -

Fremsat den 4. maj 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om ændring af forskellige energiafgiftslove og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

(Indførelse af eldistributionsbidrag mv.)