Forslag til Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte

§ 1

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998 foretages følgende ændringer

1. I § 33, stk. 2, ændres »4 pct.« til: »2 pct.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Studielån forrentes med en rente på 4 pct. årligt i studietiden. Disse 4 pct. blev fastsat tilbage i 1988. Dengang var det en meget favorabel rente, og det var også meningen. De studerende skulle ikke, når de blev færdige, belastes urimeligt af en stor studiegæld opbygget i kraft af en høj rente, og der lå også et ønske om at gøre det mere økonomisk attraktivt at studere.

I dag er renten på 4 pct. langt mindre attraktiv end i 1988. Som det fremgår af tabellen, er renten på studielån i dag modsat i 1988 højere end inflationen og højere end diskontoen. Hvor realrenten efter skat i 1988 lå på 2,7 pct., ligger den i dag på +1 pct.

Diskonto

Rente på SU-lån i studietiden

Rentefradrag

Inflation

Realrente efter skat

1988

7,00

4,0 pct.

51,7 pct.

4,6 pct.

- 2,7 pct.

1999

2,75

4,0 pct.

32,0 pct.

1,7 pct.

1,0 pct.

Anm.: Rentefradraget for 1999 svarer til fuld gennemførelse af pinsepakken, som typisk er det tidspunkt, hvor fradraget udnyttes.

Meningen med loven fra 1988 var også, at renten skulle være lavere i studietiden end efter. Sådan er det ikke længere. Med den seneste diskontonedsættelse er renten efter studietiden nu nede på 3,75 pct. Det er endda med et procenttillæg på 1 pct., jf. § 34, stk. 4. Det må i alle tilfælde siges at være en absurd situation. Hertil kommer, at Nationalbanken i dag låner ud til bankerne til en rente på under 4 pct.

SU-lovens § 33, stk. 2, lyder

»I uddannelsesperioden forrentes den til enhver tid værende gæld med 4 pct. årligt. Renten kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsesperioden, hvis udviklingen i renteniveauet taler for det.«

Som beskrevet ovenfor taler udviklingen i renteniveauet nu for at ændre renten.

Med dette lovforslag tilpasses renten på studielån i studietiden med samfundets generelle økonomiske vilkår. Forslagsstillerne mener, at forslaget skal drøftes i forligskredsen bag SU-loven fra 1988. Forslagsstillerne foreslår, at renten nedsættes fra 4 pct. til 2 pct. Det kunne overvejes i stedet at sætte renten til 0 pct. og at regulere gælden med inflationen.

Den lavere rente vil forhåbentlig betyde, at flere studerende vælger at optage lån og fravælge meget omfattende erhvervsarbejde, der forlænger studietiden ud over det, den enkelte ønsker. Derved vil forslaget kunne få en om end begrænset gunstig effekt på flaskehalssituationen, samtidig med at lidt færre nye job optages af studerende.

Heroverfor står den direkte omkostning ved ændringen, som udgør ca. 80 mio. kr. (2 pct. af lånerestgælden på omkring 4 mia. kr. for personer under uddannelse). Staten vil på et senere tidspunkt til gengæld opnå en besparelse på ca. 26 mio. kr. i kraft af et lavere rentefradrag. Udgiften er således på godt 50 mio. kr., før der tages hensyn til ovennævnte afledte effekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Renten på studielån i uddannelsesperioden nedsættes fra 4 pct. til 2 pct.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Skriftlig fremsættelse

Christine Antorini (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte. (Rentenedsættelse).

(Lovforslag nr. L 242).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Fremsat den 4. maj 1999 af Christine Antorini (SF), Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte

(Rentenedsættelse)