Forslag til Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love

Bilag

§ 1

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

2. I § 4, stk. 1, ændres »lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

3. I § 4, stk. 1, § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »67 år« til: »65 år«.

4. I § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2. og 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »67. år« til: »65. år«.

5. § 19 affattes således

»§ 19. Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd.«.

6. § 19 a ophæves.

7. § 24, stk. 3, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år.«.

8. I § 27 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et andet grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der er nævnt i § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24, stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og § 43.«.

9. Efter § 33 indsættes i kapitel 10

»§ 33 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 1. Denne lov omfatter tjenestemænd, der er ansat efter loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, samt sådanne tjenestemænds efterlevende ægtefæller og børn.

Stk. 2. -----

1. I § 1, stk. 1, ændres »loven om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

§ 1. Indenrigsministeren nedsætter en kommunal tjenestemandsret, der består af en formand og 6 andre medlemmer.

1. § 1, stk. 1-5, affattes således

»Indenrigsministeren nedsætter en kommunal tjenestemandsret, der består af en formand og 6 andre dommere.

Stk. 2. Formanden for og de af præsidenten for Østre Landsret udpegede medlemmer af den tjenestemandsret, der er nedsat i medfør af § 52 i lov om tjenestemænd, er tillige henholdsvis formand og medlemmer af den kommunale tjenestemandsret. De for de pågældende udpegede stedfortrædere er stedfortrædere i den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Formanden og de af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere i den tjenestemandsret, der er nedsat i medfør af § 52 i lov om tjenestemænd, er tillige henholdsvis formand og dommere i den kommunale tjenestemandsret. De for de pågældende udpegede stedfortrædere er stedfortrædere i den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 3. Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab udpeger i forening to medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 3. Indenrigsministeren beskikker to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for kommunale tjenestemænd, for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. De forhandlingsberettigede organisationer for kommunale tjenestemænd, for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, udpeger to medlemmer og stedfortrædere for disse.

Stk. 4. Er indstilling i henhold til stk. 3 af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere ikke foretaget senest en måned før beskikkelse skal finde sted, beskikker indenrigsministeren på egen hånd den eller de manglende.

Stk. 5. De i stk. 3 og 4 nævnte medlemmer og stedfortrædere udpeges for samme 3 års periode som formanden og de i stk. 2 nævnte medlemmer.

Stk. 6. ---

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke

»Stk. 6. Afgår en af indenrigsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-årsperioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter fælles indstilling fra de i stk. 3 nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab, henholdsvis de i stk. 3 nævnte forhandlingsberettigede organisationer. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, beskikker indenrigsministeren på egen hånd en anden.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3. Efter § 1 indsættes

»§ 1 a. For den kommunale tjenestemandsrets formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

4. § 2, stk. 1, affattes således

§ 2

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 21, stk. 4, 3. pkt., ændres »underretten« til: »byretten«.

2. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb.«.

3. § 30 ophæves.

4. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.

5. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 32, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »67 år« til »65 år«.

7. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

8. § 52 affattes således

»§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 49 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke, senest en måned før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-årsperioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«.

9. Efter § 52 indsættes

»§ 52 a. I den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 52, stk. 4 eller 6, 2. pkt.

§ 2

I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

§ 2. Den kommunale tjenestemandsret behandler sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser, der svarer til § 10 i lov om tjenestemænd, i regulativer og vedtægter for kommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt i reglementerne for det reglementsansatte personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. Tjenestemandsretten kan alene behandle overtrædelser, der er begået af ansatte omfattet af en forhandlingsberettiget organisation.

Stk. 2. - - -

»Den kommunale tjenestemandsret behandler sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser, der svarer til § 10 i lov om tjenestemænd, i regulativer og vedtægter for kommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt i reglementerne for det reglementsansatte personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. Retten behandler endvidere sådanne sager, jf. 1. pkt., for så vidt angår overtrædelser begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjenestemandsretten kan alene behandle overtrædelser, der er begået af ansatte omfattet af en forhandlingsberettiget organisation.«.

5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsret behandler herudover sager om overtrædelse eller fortolkning af

1) aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale og

2) sådanne bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale, som efter tjenestemandsvedtægterne og regulativerne træder i stedet for aftaler.

Stk. 3. Ved personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende ansatte) forstås i denne lov

1) Fast ansatte, budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune.

2) Medarbejdere i andre kommuner og amtskommuner, kommunale fællesskaber og i Hovedstadens Sygehusfællesskab, ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er nævnt i nr. 1.

3) Andre ikke-overenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ved aftale er omfattet af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd.«.

Stk. 2. ---

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

Stk. 3. Sager, der hører under den kommunale tjenestemandsret, kan ikke indbringes for de almindelige domstole.

6. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5,

indsættes efter »de almindelige domstole«: », jf. dog stk. 7«.

Stk. 4 - - -

7. I § 2 ophæves stk. 5 og 6, der bliver stk. 7 og 8, og i stedet indsættes som stk. 7

Stk. 5. Indenrigsministeren kan bestemme, at tjenestemandsretten skal behandle sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber eller ved Hovedstadens Sygehusfællesskab, end det i stk. 1 nævnte. Bestemmelsen i § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af indenrigsministerens bestemmelse efter 1. pkt.

»Stk. 7. En ansat kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende personaleorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 2 for den kommunale tjenestemandsret.«.

Stk. 6. Indenrigsministeren bemyndiges til efter forhandling med vedkommende kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab samt personaleorganisationer, jf. stk. 5 og § 1, stk. 3 og 4, at udvide tjenestemandsrettens kompetence til sager svarende til de i § 53, stk. 1, nr. 1, i lov om tjenestemænd nævnte. Indenrigsministeren fastsætter i forbindelse hermed bestemmelser svarende til § 53, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 53 a og § 54 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd.

§ 3

I lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990, som ændret ved § 11 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1-5, affattes således

»Indenrigsministeren nedsætter en kommunal tjenestemandsret, der består af en formand og 6 andre dommere.

Stk. 2. Formanden og de af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere i den tjenestemandsret, der er nedsat i medfør af § 52 i lov om tjenestemænd, er tillige henholdsvis formand og dommere i den kommunale tjenestemandsret. De for de pågældende udpegede stedfortrædere er stedfortrædere i den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 3. Indenrigsministeren beskikker to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Hovedstadens Sygehusfællesskab og to dommere og stedfortrædere for disse efter fælles indstilling fra de forhandlingsberettigede organisationer for kommunale tjenestemænd, for tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab samt for reglementsansat personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. Er indstilling i henhold til stk. 3 af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere ikke foretaget senest en måned før beskikkelse skal finde sted, beskikker indenrigsministeren på egen hånd den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Afgår en af indenrigsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-årsperioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden efter fælles indstilling fra de i stk. 3 nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab, henholdsvis de i stk. 3 nævnte forhandlingsberettigede organisationer. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, beskikker indenrigsministeren på egen hånd en anden.«.

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

3. Efter § 1 indsættes

»§ 1 a. For den kommunale tjenestemandsrets formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

4. § 2, stk. 1, affattes således

»Den kommunale tjenestemandsret behandler sager om kollektiv overtrædelse af bestemmelser, der svarer til § 10 i lov om tjenestemænd, i regulativer og vedtægter for kommunale tjenestemænd og tjenestemænd ved Hovedstadens Sygehusfællesskab, samt i reglementerne for det reglementsansatte personale ved kommunale og amtskommunale dag- og døgninstitutioner og selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med. Retten behandler endvidere sådanne sager, jf. 1. pkt., for så vidt angår overtrædelser begået af andet personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Tjenestemandsretten kan alene behandle overtrædelser, der er begået af ansatte omfattet af en forhandlingsberettiget organisation.«.

5. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nye stykker

»Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsret behandler herudover sager om overtrædelse eller fortolkning af

1) aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale og

2) sådanne bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for det i stk. 1 nævnte personale, som efter tjenestemandsvedtægterne og -regulativerne træder i stedet for aftaler.

Stk. 3. Ved personale ansat på tjenestemandslignende vilkår (tjenestemandslignende ansatte) forstås i denne lov

1) Fast ansatte, budgetmæssigt lønnede medarbejdere i Københavns Kommune.

2) Medarbejdere i andre kommuner og amtskommuner, kommunale fællesskaber og i Hovedstadens Sygehusfællesskab, ansat på tilsvarende vilkår som de medarbejdere, der er nævnt i nr. 1.

3) Andre ikke-overenskomstansatte medarbejdere i kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber og Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ved aftale er omfattet af bestemmelser svarende til § 10 i lov om tjenestemænd.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 4-8.

6. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »de almindelige domstole«: », jf. dog stk. 7«.

7. I § 2 ophæves stk. 5 og 6, der bliver stk. 7 og 8, og i stedet indsættes som stk. 7

»Stk. 7. En ansat kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende personaleorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 2 for den kommunale tjenestemandsret.«.

8. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 3«.

9. I § 3 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab og personaleorganisationer kan af den kommunale tjenestemandsret ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«.

10. § 4, stk. 1, affattes således

»Sager som nævnt i § 2, stk. 1, kan anlægges af de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab mod en eller flere forhandlingsberettigede personaleorganisationer. Sager som nævnt i § 2, stk. 2, kan anlægges af og mod de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forhandlingsberettigede personaleorganisationer.«.

11. I § 4, stk. 3, udgår: »og 5«.

12. I § 4 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i den kommunale tjenestemandsret ved rettergangsfuldmægtig.«.

13. §§ 5-11 affattes således

»§ 5. Den kommunale tjenestemandsret har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 3

I lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 451 af 14. juni 1990, som ændret ved § 11 i lov nr. 1133 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer

§ 3. ---

8. I § 3, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 4« til: »§ 1, stk. 3«.

Stk. 3. En eller flere af de i § 1, stk. 4, nævnte organisationer kan af tjenestemandsretten ikendes bod, hvis organisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 2, stk. 1, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.

9. I § 3 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Kommuner, amtskommuner, kommunale fællesskaber, selvejende dag- og døgninstitutioner, som kommunalbestyrelser og amtsråd har indgået driftsoverenskomst med, samt de i lovens § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, Hovedstadens Sygehusfællesskab og personaleorganisationer kan af den kommunale tjenestemandsret ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 2. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.«.

10. § 4, stk. 1, affattes således

§ 4

I lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1, affattes således

»Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Det er en forudsætning, at fratræden ikke er sket under åremålsansættelsen af en tjenestemanden tilregnelig årsag.«.

2. I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 4«.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal år, i hvilket han efter sit fyldte 25. år har været statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns kommunale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den 1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjemmestyre før den 1. januar 1980 eller har været berettiget til rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke var fyldt 67 år.

2. I § 4, stk. 1, ændres »lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.

§ 4. Sager som nævnt i § 2, stk. 1 og 5, kan anlægges af de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab mod en eller flere forhandlingsberettigede personaleorganisationer.

Stk. 2. - - -

»Sager som nævnt i § 2, stk. 1, kan anlægges af de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser og Hovedstadens Sygehusfællesskab mod en eller flere forhandlingsberettigede personaleorganisationer. Sager som nævnt i § 2, stk. 2, kan anlægges af og mod de i § 1, stk. 3, nævnte kommunale sammenslutninger, kommunalbestyrelser, Hovedstadens Sygehusfællesskab og forhandlingsberettigede personaleorganisationer.«.

11. I § 4, stk. 3, udgår: »og 5«.

Stk. 3. Overtrædelser som nævnt i § 2, stk. 1 og 5, skal uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner indberettes af kommunalbestyrelsen til vedkommende kommunale sammenslutning, jf. § 1, stk. 3.

Stk. 4. - - -

12. I § 4 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i den kommunale tjenestemandsret ved rettergangsfuldmægtig.«.

13. §§ 5-11 affattes således

§ 4

I lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 1, affattes således

§ 5

I lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 9. september 1993, foretages følgende ændringer

1. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 5. Den kommunale tjenestemandsret har sit sæde i København, men kan sættes uden for København, når retten skønner det hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Retsbog føres efter retsplejelovens kap. 3.

§ 5

I lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 9. september 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 6. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

Stk. 3. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 4. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 6

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 35 a indsættes i kapitel 9

»§ 35 b. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 6. ---

Stk. 4. Når en tjenestemand begærer afsked efter at være fyldt 60 år, nedsættes pensionen beregnet efter stk. 1-3 i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken han skulle have været afskediget. Nedsættelsen af pensionen beregnes samtidig med denne og reguleres efter § 27.

3. I § 4, stk. 1, § 6, stk. 4, 1. pkt., og § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »67 år« til: »65 år«.

§ 6. ---

Stk. 3. Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 4. ---

4. I § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, og § 24, stk. 5, 2. og 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt., ændres »67. år« til: »65. år«.

§ 6. Sag anlægges ved, at den ene part til den kommunale tjenestemandsret indgiver en anmodning i to eksemplarer om tjenestemandsretsafgørelse.

»§ 5. Den kommunale tjenestemandsret har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 6. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

Stk. 2. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to eksemplarer fra denne. Svarskrift indgives til retten inden for en af sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere skriftveksling finder som regel ikke sted.

Stk. 3. Med henblik på foretagelse af forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.

§ 6

I lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. august 1993, foretages følgende ændring

1. Efter § 35 a indsættes i kapitel 9

»§ 35 b. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 7. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 7

I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov nr. 960 af 19. december 1986 og § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988, foretages følgende ændring

1. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 7. Retten kan, om det findes fornødent, lade stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i retsplejelovens kap. 17.

Stk. 2. Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde for den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 3. Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter stk. 1, finder retsplejelovens § 354 og § 360 tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens øvrige medlemmer.

§ 7. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 7. Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er fratrådt under åremålsansættelsen.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2.

»Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år. Det er en forudsætning, at fratræden ikke er sket under åremålsansættelsen af en tjenestemanden tilregnelig årsag.«.

2. I § § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 2« til: »§ 6, stk. 4«.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 7

I lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov nr. 960 af 19. december 1986 og § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988, foretages følgende ændring

1. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 8. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 4. For tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 5. Indtil der med virkning fra 1. juli 1999 er foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 6. De ved lovens ikrafttræden verserende sager for Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret skal færdigbehandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 54 a-54 j, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12 og 13, henholdsvis reglerne i § 1a og §§ 3-11 i lov om en kommunal tjenestemandsret, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3 og nr. 8-13.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Oversigt over lovforslaget

Som led i aftalen om finansloven for 1999 mellem regeringen og Venstre, Det konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti nedsættes folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år, og der gennemføres en fleksibel efterlønsordning som led i et nyt tilbagetrækningssystem.

Det foreslås, at aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven og tjenestemandsloven på 67 år nedsættes til 65 år som tilpasning til den lavere folkepensionsalder, og at forudsætningen for udbetaling af opsat pension på grund af alder efter det 60. år ændres.

Disse forslag har været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer i tilknytning til aftalefornyelsen pr. 1. april 1999 som bebudet i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 174 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.), som arbejdsministeren fremsatte den 5. februar 1999.

Forslaget om ændring af reglerne om pension og rådighedsløn indebærer

- Nedsættelse af aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven fra 67 år til 65 år

- Ændring af forudsætningen for udbetaling af opsat pension på grund af alder efter det 60. år

- Nedsættelse af aldersgrænsen for udbetaling af rådighedsløn

Samtidig fremsættes forslag om ændring af tjenestemandslovgivningen på følgende områder

- Afskedigelse af tjenestemænd ansat på åremål

- Beskikkelse af dommere til Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret og tjenestemandsretternes procesmåde

- Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

Det foreslås endvidere, at der fastsættes bestemmelser om klageadgang i forbindelse med Finansstyrelsens afgørelser i henhold til tjenestemandspensionslovgivningen m.v.

Endelig foreslås der nogle ændringer overvejende af redaktionel karakter.

Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer har under aftaleforhandlingerne drøftet spørgsmålet om indgåelse af en aftale, hvorefter tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanter omfattes af samme regler som overenskomstansatte tillidsrepræsentanter, herunder de særlige regler om flytning og afsked. Efter Finansministeriets opfattelse vil der ikke være noget retligt til hinder for, at en sådan aftale indgås i henhold til den gældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 45 om indgåelse af aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår.

2. Ændring af reglerne om pension og rådighedsløn

I lovforslaget foreslås aldersgrænser i tjenestemandspensionsloven og tjenestemandsloven på 67 år nedsat til 65 år som tilpasning til den lavere folkepensionsalder. Disse forslag har været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer i tilknytning til aftalefornyelsen pr. 1. april 1999.

Efter gældende regler får tjenestemænd ordinær alderspension ved fratræden efter det 67. år på grund af alder. Tjenestemænd kan få førtidig alderspension ved fratræden efter det 60. år. Når en tjenestemand fratræder på grund af alder inden det 67. år eller inden en lavere pligtig afgangsalder nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag. Dette fradrag fastsættes ved aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer.

Til egen- og ægtefællepensionister ydes indtil det 67. år et tillæg til pensionen, det såkaldte under-67-år-tillæg.

Opsat pension udbetales fra det 67. år, og den kan udbetales fra det 60. år under forudsætning af, at pågældende udtræder af arbejdsmarkedet. Når opsat pension udbetales på grund af alder før det 67. år, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid, der står tilbage, indtil pågældende fylder 67 år. Opsat pension er en pensionsydelse med udskudt udbetaling, der tilkommer tjenestemænd, som fratræder efter at have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, men uden at opfylde betingelserne for at få aktuel egenpension.

Det foreslås, at hidtidige aldersgrænser på 67 år for udbetaling af ordinær alderspension henholdsvis opsat pension nedsættes til 65 år. Herved sker der en tilpasning til, at folkepensionsalderen nedsættes til 65 år. Forslaget medfører, at pensionen ikke længere vil blive nedsat med et førtidspensionsfradrag, når en tjenestemand fratræder på grund af alder som 65- og 66-årig.

Som konsekvens heraf foreslås, at aldersgrænserne på 67 år for under-67-år-tillægget til egen- og ægtefællepensionister ligeledes nedsættes til 65 år. Herved bortfalder dette tillæg, når pågældende får ret til folkepension. Tillægget er et kronebeløb, hvis størrelse afhænger af antal pensionsalderår, og udgør maksimalt 32.515 kr. pr. år (niveau oktober 1998) og er således mindre end folkepensionens grundbeløb.

Der henvises til § 1, nr. 3 og 4.

Det foreslås endvidere, at udbetaling af opsat pension på grund af alder efter det 60. år ikke længere forudsætter, at den pågældende udtræder af arbejdsmarkedet. Herved sker der en tilpasning til, at den nyordning for førtidspensionsfradrag, der blev aftalt som led i aftalefornyelsen pr. 1. april 1999 mellem finansministeren og centralorganisationerne, ikke indebærer nogen erhvervsbegrænsning efter pensioneringen.

Der henvises til § 1, nr. 7.

Efter gældende regler har tjenestemænd, som afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, ret til rådighedsløn i 3 år. Dog falder rådighedslønnen væk ved det fyldte 67. år.

Det foreslås, at rådighedsløn falder væk, når personen fylder 65 år.

Der henvises til § 2, nr. 6.

I konsekvens af dette forslag foreslås det, at det antal år, i hvilket tjenestemanden ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke var fyldt 65 år, medregnes i pensionsalderen.

Der henvises til § 1, nr. 3.

3. Afskedigelse af tjenestemænd ansat på åremål

Efter tjenestemandslovens § 30 kan tjenestemænd ansat på åremål kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, i disciplinære forhold m.v. eller i opnåelse af den pligtige afgangsalder. Derimod kan tjenestemænd ansat på åremål ikke afskediges efter den almindelige regel om diskretionær afskedigelse, der gælder for varigt ansatte tjenestemænd, f.eks. på grund af nedlæggelse af stillingen, uegnethed eller samarbejdsvanskeligheder.

Det fremgår af forarbejderne, at Tjenestemandskommissionen af 1965 ikke fandt det rimeligt at lade reglen om diskretionær afskedigelsesret finde anvendelse på åremålsansatte, jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg A, spalte 3905.

Der har imidlertid i tidens løb vist sig behov for at kunne afskedige åremålsansatte tjenestemænd af samme grunde som varigt ansatte tjenestemænd. For eksempel kan der vise sig behov for at nedlægge stillingen, og også åremålsansatte kan vise sig at være - eller blive - uegnede til at varetage stillingen, og der kan opstå samarbejdsvanskeligheder i løbet af ansættelsesperioden.

Denne udvikling skal navnlig ses på baggrund af, at åremålsansættelse efter gennemførelsen af den nye åremålslov i 1986 er blevet anvendt i betydeligt større omfang end tidligere.

På det kommunale område har man indført særlige regler om uansøgt afsked af åremålsansatte. Åremålsansatte kan afskediges uansøgt på grund af sygdom eller tjenesteforseelse. Inden for det første år efter tiltrædelsen af en åremålsstilling kan åremålsansatte også afskediges af andre årsager. Efter dette tidspunkt kan uansøgt afsked af anden årsag end sygdom eller tjenesteforseelse fortsat foretages, men så skal vilkårene for afskedigelsen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Behovet for at kunne afskedige åremålsansatte viser sig ikke nødvendigvis kun i det første år af ansættelsen. Det foreslås derfor, at åremålsansatte tjenestemænd i staten og folkekirken under hele åremålet omfattes af de almindelige regler om diskretionær afsked, der gælder for varigt ansatte tjenestemænd. Åremålsansættelsen ophører som hidtil automatisk ved åremålets udløb.

Den ansættelsesretlige og pensionsmæssige virkning af en afskedigelse i åremålsperioden varierer afhængig af, om den åremålsansatte tjenestemand har ret til genindtræden i varig ansættelse ved åremålets udløb eller ophør af anden tjenestemanden utilregnelig årsag, eller ikke. Derimod er det uden betydning, om den pågældende ved ansættelsen var varigt ansat som tjenestemand. Den stilling har pågældende fratrådt ved tiltrædelsen af åremålsstillingen.

En ved ansættelsen varigt ansat tjenestemand har dog krav på tilbagegangsstilling i henhold til åremålsloven, hvor andre tjenestemandsansatte på åremål alene har krav på tilbagegangsstilling, hvis det aftales i forbindelse med åremålsansættelsen.

Har den åremålsansatte krav på en tilbagegangsstilling, skal placeringen af den pågældende efter åremålets udløb eller ophør af anden utilregnelig årsag og vilkårene for den varige ansættelse aftales i forbindelse med indgåelse af åremålsaftalen. Det forudsættes, at den åremålsansatte har ret og pligt til at indtræde i tilbagegangsstillingen ved åremålsansættelsens ophør af utilregnelig årsag. Heraf følger, at den pågældende har krav på rådighedsløn, hvis ansættelsesmyndigheden ikke kan tilbyde en i forhold til tilbagegangsstillingen passende stilling.

Har den åremålsansatte tjenestemand ikke krav på en tilbagegangsstilling, vil pågældende ved afsked af utilregnelig årsag have krav på rådighedsløn/pension efter de almindelige for tjenestemænd gældende regler. Rådighedsløn kan dog længst ydes indtil åremålsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 2, nr. 5. Pensionen beregnes efter reglerne i åremålslovens § 6, idet perioden med rådighedsløn fra åremålsstillingen indgår i opgørelsen af åremålsår.

Finansministeriet har tilkendegivet over for tjenestemændenes centralorganisationer, at man er indstillet på at forhandle nødvendige tilpasninger i rammeaftalen om ansættelse på åremål.

Der henvises til forslagene i § 2, nr. 2-5, og nr. 7.

De foreslåede bestemmelser vil finde tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (lovbekendtgørelse nr. 679 af 17. september 1998), jf. lovens § 2. Det drejer sig om ansatte i «den lukkede gruppe«, der er ansat, før kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår på en række undervisningsområder blev overført til kommunerne i 1993.

Ændringen får virkning for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

4. Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret

Den 15. marts 1997 trådte lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten i kraft og erstattede den hidtidige arbejdsretslov fra 1973. Den nye lov blev bl.a. gennemført med henblik på at sikre, at Arbejdsretten med den fornødne sikkerhed lever op til kravene til en uafhængig og upartisk domstol i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der blev samtidig indført mere detaljerede regler om procesmåden ved Arbejdsretten, ligesom der blev gennemført forskellige bestemmelser med henblik på at modernisere lovteksten.

Tjenestemandslovens bestemmelser om Tjenestemandsretten og de tilsvarende bestemmelser i loven om en kommunal tjenestemandsret er på flere punkter identiske med bestemmelserne i den tidligere arbejdsretslov. Det er hensigtsmæssigt at opretholde denne overensstemmelse mellem de to områder. Det foreslås derfor, at der gennemføres en række ændringer i bestemmelserne om henholdsvis Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret svarende til ændringerne på Arbejdsrettens område.

I den forbindelse foreslås det at ændre betegnelsen for medlemmerne af de to tjenestemandsretter til »dommer«.

Ændringerne i § 2, nr. 8-13, samt § 3, nr. 1-3, 7, 12 og 13, tilsigter således at bringe reglerne om de to tjenestemandsretter i overensstemmelse med reglerne om Arbejdsretten.

5. Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

Det foreslås, at tjenestemandslovens og tjenestemandspensionslovens bestemmelser om ansættelse af personer uden dansk indfødsret på tilsvarende vilkår som tjenestemænd ændres, således at bestemmelserne kommer til at omfatte alle personer uden dansk indfødsret og ikke blot som hidtil nordiske statsborgere og EU-statsborgere. Endvidere foreslås det, at bestemmelserne om ansættelse af personer uden dansk indfødsret indføjes i selve loven.

Der henvises til forslagene i § 1, nr. 5 og 6, og § 2, nr. 14.

6. Klageadgang

Med virkning fra 1. januar 1999 varetages administrationen af tjenestemandspensionslovgivningen m.v. af Finansstyrelsen (hidtil Hypotekbanken).

I den forbindelse foreslås der i den relevante lovgivning indsat bestemmelser om, at finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lovgivning. Det drejer sig om tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven, åremålsloven, lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v., lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland og lov om vederlag og pension for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling).

Det foreslås i forlængelse heraf, at finansministeren skal kunne fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til disse bemyndigelser, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til forslagene i § 1, nr. 9, § 2, nr. 15, § 4, nr. 2, samt §§ 5-7.

7. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

På det statslige område vil ændringerne af tjenestemandspensionsloven medføre følgende mer- og mindreudgifter, der vedrører både tjenestemænd i staten og folkekirken, som er omfattet af tjenestemandspensionsloven, og andre grupper med statslig tjenestemandspensionsret, herunder civilarbejdere og tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

Forslaget om at ændre under-67-år-tillægget til et under-65-år-tillæg vil fra medio 2004 til medio 2006 medføre en stigende mindreudgift, der fra 2006 på årsbasis skønnes at udgøre små 200 mill. kr.

Forslaget om at nedsætte aldersgrænsen for udbetaling af alderspension uden førtidspensionsfradrag fra 67 år til 65 år vil medføre en stigende merudgift, der fra 2004 på årsbasis skønnes at udgøre 0,5 mill. kr. Dette skøn, der er beregnet på grundlag af bortfald af det lille førtidspensionsfradrag, omfatter alderspensioner og aktualisering af opsatte pensioner til 65- og 66-årige.

De økonomiske konsekvenser af forslaget om at ophæve betingelsen om udtræden af arbejdsmarkedet for udbetaling af opsat pension på grund af alder efter det 60. år lader sig kun bestemme ud fra givne adfærdsforudsætninger. Hvis alle, som har ret til opsat pension, og som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, vælger at lade den opsatte pension komme til udbetaling, skønnes merudgiften i forhold til udbetaling af opsat pension med kendt udbetalingsmønster at ligge i størrelsesordenen af 48 mill. kr. En sådan merudgift vil imidlertid blive modvirket af, at den udbetalte pension nedsættes med det nye, højere førtidspensionsfradrag.

Forslaget om at ændre tjenestemandsloven, således at aldersgrænsen for udbetaling af rådighedsløn nedsættes fra 67 år til 65 år, skønnes at medføre en marginal mindreudgift.

På det (amts)kommunale område må en eventuel gennemførelse af tilsvarende ændringer af reglerne om tjenestemandspension og rådighedsløn påregnes ligeledes at medføre en stigende mindreudgift fra 2004.

8. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslagene om ændring af tjenestemandspensionsloven vil medføre en teknisk omlægning af de nuværende beregningssystemer, idet der skal ske en omlægning af pensionsberegningerne for den personkreds, som berøres af lovforslaget. Omlægningen vil skulle gennemføres i 2004.

Det vil medføre en mindre administrativ lettelse, når personer, som fra 2004 vælger at få den opsatte pension udbetalt før folkepensionsalderen uden erhvervsbegrænsning, ikke skal indsende årlige erklæringer om erhvervsarbejdets omfang.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser og ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

De gældende bestemmelser i tjenestemandslovens § 58 c, stk. 2, og tjenestemandspensionslovens § 19 er gennemført med henblik på at tilpasse tjenestemandslovgivningen til reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, jf. EF-traktatens artikel 48. Den forslåede udvidelse af adgangen til at ansætte personer uden dansk indfødsret på tilsvarende vilkår som tjenestemænd har ikke konsekvenser for Danmarks opfyldelse af EU-retten.

11. Høring

Forslaget om ændringer i lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. § 3, er medtaget efter aftale med Indenrigsministeriet.

Lovforslaget er i høring hos: Centralorganisationernes Fællesudvalg, Akademikernes Centralorganisation, Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Tjenestemænds og Overenskomstansattes Kartel, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Lønningsnævn, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Grønlands hjemmestyre, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns og Frederiksbergs Tjenestemænds Fællesvirksomhed.

Finansministeriet vil sammen med Grønlands hjemmestyre overveje, om der er behov for at gennemføre ændringer i lovgivningen om Tjenestemandsretten for Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønland.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

200 mill. kr. i staten fra 2006.

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindre administrativ lettelse fra 2004 vedrørende opsat pension.

Omlægning af pensionsberegningssystemet i 2004.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

Mindre administrativ lettelse fra 2004 vedrørende opsat pension.

-

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Forslaget er en konsekvens af, at tjenestemandslovens titel er ændret, jf. § 1, nr. 1, i lov nr. 208 af 28. april 1993 om ændring af tjenestemands- og folkeskolelovgivningen m.v. (Ansættelsesvilkår i den amtskommunale folkeskole m.v.).

Til nr. 3

Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, medregnes det antal år, i hvilket en tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke var fyldt 67 år, i pensionsalderen.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til 65 år som konsekvens af forslaget i § 2, nr. 6, om, at rådighedsløn falder væk, når pågældende fylder 65 år.

Når en tjenestemand begærer afsked på grund af alder efter at være fyldt 60 år, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid, der står tilbage, indtil pågældende fylder 67 år eller opnår den lavere alder, ved hvilken pågældende skulle have været afskediget, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 4, 1. pkt.

Det foreslås, at denne aldersgrænse på 67 år nedsættes til 65 år. Forslaget medfører, at ved fratræden på grund af alder som 65 og 66 årig vil pensionen ikke længere blive nedsat med et førtidspensionsfradrag.

Når opsat pension udbetales på grund af alder før det 67. år, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid, der står tilbage, indtil pågældende fylder 67 år, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at denne aldersgrænse på 67 år nedsættes til 65 år.

Til nr. 4

Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et under-67-år-tillæg, jf. tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til det 65. år.

Til ægtefællepensionister ydes indtil det 67. år et under-67-år-tillæg, jf. tjenestemandspensionslovens § 12, stk. 2.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til det 65. år.

Når opsat pension udbetales på grund af alder før det 67. år, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid, der står tilbage, indtil pågældende fylder 67 år, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til det 65. år.

Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et under-67-år-tillæg, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 5, 3. pkt.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til det 65. år.

Til ægtefællepensionister ydes indtil det 67. år et under-67-år-tillæg, jf. tjenestemandspensionslovens § 24, stk. 6, 2. pkt.

Det foreslås, at denne aldersgrænse nedsættes til det 65. år.

Til nr. 5

I henhold til den gældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 58 c kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Finansministeren kan endvidere efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Efter tjenestemandspensionslovens § 19 kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at de pågældende i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

De nærmere bestemmelser er i henhold til tjenestemandslovens § 58 c og tjenestemandspensionslovens § 19 fastsat i bekendtgørelse nr. 517 af 28. juni 1991 om ansættelse af EF-statsborgere i staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Af bekendtgørelsen fremgår bl.a., at personer, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd og i pensionsmæssig henseende behandles efter lovgivningen om tjenestemandspension. Det er endvidere fastsat, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse ikke finder anvendelse. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved ansættelser, som efter almindelige regler sker på andre vilkår end tjenestemandsvilkår.

Ifølge bekendtgørelse nr. 1003 af 9. december 1994 om ansættelse af EFTA-statsborgere på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, udstedt i henhold til lov nr. 963 af 9. december 1992 om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, finder bekendtgørelsen om ansættelse af EF-statsborgere i staten, folkeskolen og folkekirken på tilsvarende vilkår som tjenestemænd tilsvarende anvendelse for statsborgere fra EFTA-landene bortset fra Schweiz.

Efter Finansministeriets opfattelse bør også andre personer uden dansk indfødsret end nordiske statsborgere og EF-statsborgere omfattes af tjenestemandslovens § 58 c og tjenestemandspensionslovens § 19.

Endvidere bør vilkårene for ansættelse af personer uden dansk indfødsret efter Finansministeriets opfattelse fremgå direkte af loven.

Det foreslås derfor, at det i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven fastsættes, at personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd, og at de pågældende i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i lovgivningen om tjenestemandspension.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 14.

Til nr. 6

Efter tjenestemandspensionslovens § 19 a kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at fremmede statsborgere, som har ansættelse i stillinger som professor eller lignende stillinger, der forudsætter en videnskabelig uddannelse, på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i tjenestemandspensionsloven.

Det foreslås at ophæve denne bestemmelse, der bliver overflødig ved gennemførelsen af de foreslåede ændringer i tjenestemandslovens § 58 c og tjenestemandspensionslovens § 19, jf. forslagene i nr. 5 og i § 2, nr. 14.

Til nr. 7

Opsat pension er en pensionsydelse med udskudt udbetaling, der tilkommer tjenestemænd, som fratræder efter at have opnået en pensionsalder på mindst 3 år, men uden at opfylde betingelserne for at få aktuel egenpension.

Opsat pension udbetales fra det 67. år, og den kan udbetales fra det 60. år under forudsætning af, at den pågældende udtræder af arbejdsmarkedet.

Når opsat pension udbetales på grund af alder før det 67. år, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i forhold til den tid, der står tilbage, indtil pågældende fylder 67 år.

Det foreslås, at opsat pension udbetales fra det 65. år, jf. forslagene i nr. 3 og 4.

Det foreslås videre, at betingelsen om udtræden af arbejdsmarkedet ophæves.

Den hidtidige forudsætning om udtræden af arbejdsmarkedet har indebåret, at opsat pension udbetales med et i 1979 aftalt lille førtidspensionsfradrag, hvilket er betinget af, at den pågældende forpligter sig til ikke at have over 200 timers erhvervsarbejde årligt.

Den nyordning for førtidspensionsfradrag, som blev aftalt som led i aftalefornyelsen pr. 1. april 1999 mellem finansministeren og centralorganisationerne, forudsætter derimod ikke nogen erhvervsbegrænsning efter pensioneringen.

Nyordningen for førtidspensionsfradrag gennemføres med en 5 årig overgangsordning, således at den får virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere. Personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 2004, er fortsat omfattet af de hidtidige regler om førtidspensionsfradrag, og for disse er det derfor aftalt, at førtidspensionsfradrag fortsat beregnes i forhold til 67 år som aldersgrænse.

Forslaget indbærer, at de hidtidige regler fortsat gælder for personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, og at aldersgrænsen for udbetaling af opsat pension nedsættes fra 67 år til 65 år for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, samt at betingelsen om udtræden af arbejdsmarkedet ophæves for personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere.

Til nr. 8

I tjenestemandspensionsloven er en række beløb angivet som årlige grundbeløb i niveau 1. oktober 1984, jf. § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24, stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og § 43.

Disse beløb reguleres med den procentregulering af pensioner og efterindtægt af pension, som finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet, jf. lovens § 27, stk. 1, 1. pkt., og § 43.

For perioden 1997-99 har finansministeren således fastsat, at tjenestemandspensioner og efterindtægt af pension reguleres i takt med den generelle regulering af tjenestemandslønnen. Denne regulering af lønnen udgjorde pr. 1. april 1997 33,9349 pct. af grundbeløbene pr. 1. oktober 1984.

Finansministeriet og centralorganisationerne har indgået aftale om omlægning af lønsystemernes grundbeløb fra niveau 1. oktober 1984 til niveau 1. oktober 1997.

På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse i tjenestemandspensionsloven, hvorefter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet kan fastsætte et andet grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der i denne lov er angivet som årlige grundbeløb pr. 1. oktober 1984.

Bestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte det nye grundbeløbsniveau således, at nye grundbeløb svarer til de i loven anførte grundbeløb forhøjet med den hidtidige procentregulering.

Den foreslåede bestemmelse vil finde tilsvarende anvendelse for pensioner m.v. til personer, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.

Til nr. 9

Det foreslås at fastsætte, at finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter tjenestemandspensionsloven. Det foreslås endvidere, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Ved beregning af pensioner efter tjenestemandspensionsloven skal der i visse tilfælde tages hensyn til bestemmelser i den øvrige lovgivning, f.eks. lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse, bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv og tekstanmærkning nr. 102 til finanslovens § 36. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte disse tilfælde.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen bringer bestemmelsens sprogbrug i overensstemmelse med retsplejelovens sprogbrug.

Til nr. 2 og 3

Ændringen af bestemmelserne betyder, at åremålsansatte bliver omfattet af de almindelige regler om afskedigelse af tjenestemænd. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af denne lovs § 2, nr. 5.

Til nr. 5

Bestemmelsen har betydning i de tilfælde, hvor en åremålsansat, der ikke har krav på tilbagegangsstilling afskediges, fordi åremålsstillingen nedlægges, uden at der anvises den pågældende en i forhold til åremålsstillingen passende stilling.

Det er i overensstemmelse med almindelige regler om tidsbegrænset ansættelse, at alle gensidige forpligtelser bortfalder ved periodens udløb, hvis andet ikke er aftalt.

Til nr. 6

Den hidtidige aldersgrænse for at få rådighedsløn har været 67 år.

Som tilpasning til at øvrige aldersgrænser på 67 år, herunder aldersgrænsen for ordinær alderspension, nedsættes til 65 år, jf. § 1, nr. 3 og 4, foreslås det, at aldersgrænsen for rådighedsløn ligeledes nedsættes til 65 år. Pensionen vil herefter komme til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, jf. § 8, stk. 3.

Som konsekvens af dette forslag foreslås det i § 1, nr. 3, at det antal år, i hvilket tjenestemanden ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke var fyldt 65 år, medregnes i pensionsalderen.

Til nr. 7

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af denne lovs § 2, stk. 5.

Til nr. 8

Efter gældende regler består Tjenestemandsretten af en formand og fra seks til ti andre medlemmer. Tallet har i praksis været fastsat til ti, og det foreslås, at stk. 1 udformes i overensstemmelse hermed.

Hidtil er betegnelsen »medlem« blevet brugt i Tjenestemandsretten, men da Tjenestemandsretten har status som en domstol, bør betegnelsen »dommer« benyttes. I arbejdsretsloven benyttes nu også alene betegnelsen »dommer«.

Tjenestemandsrettens formand og dennes stedfortræder udpeges som hidtil af Højesterets præsident blandt rettens dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges som hidtil af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Med henblik på at sikre de pågældendes uafhængighed foreslås det i stk. 2, at de udpeges for resten af deres embedsperiode i stedet for som hidtil for en periode på 3 år.

I arbejdsretsloven er der gennemført en lignende ændring af beskikkelsesperioden for Arbejdsrettens formand og næstformænd.

Efter forslaget i stk. 3 skal de dommere og stedfortrædere, der efter gældende regler udpeges af finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer, fremtidig beskikkes af finansministeren. Halvdelen beskikkes efter indstilling fra centralorganisationerne. Det forudsættes, at centralorganisationerne alene indstiller det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, og at finansministeren følger indstillingerne. Dette svarer til de forudsætninger, der gælder for indstillinger om beskikkelse af dommere i Arbejdsretten, jf. bemærkningerne til arbejdsretslovens § 3. Der henvises til Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, spalte 213 og 221.

Funktionsperioden foreslås fastsat til 5 år svarende til funktionsperioden for Arbejdsrettens dommere. Genbeskikkelse kan finde sted, jf. stk. 5.

Forslagene i stk. 4 og 6 om, hvorledes der skal forholdes, hvis organisationerne ikke i tide indstiller dommere til Tjenestemandsretten, er nye. Det foreslås, at beskikkelsen i disse tilfælde foretages af arbejdsministeren. Det forudsættes, at arbejdsministeren ved beskikkelsen tager hensyn til, at der ved sammensætningen af Tjenestemandsretten er tilsigtet en ligelig repræsentation af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser. Forslaget er i overensstemmelse med den tilsvarende regel i arbejdsretslovens § 3, stk. 2.

Til nr. 9

Den foreslåede § 52 a vedrører Tjenestemandsrettens sammensætning ved den enkelte sags behandling. Bestemmelsen svarer til den hidtidige § 52, stk. 4, med de ændringer, der følger af forslaget om, at dommerne fremover beskikkes.

Den foreslåede § 52 b indeholder regler om speciel inhabilitet for Tjenestemandsrettens dommere. Der har ikke hidtil været bestemmelser om, hvornår et medlem af Tjenestemandsretten skal vige sit sæde på grund af speciel inhabilitet. Da Tjenestemandsretten imidlertid har status som domstol, bør der være udtrykkelige bestemmelser herom. Det foreslås derfor, at der fastsættes bestemmelser herom på samme måde, som det er sket i arbejdsretslovens § 6.

Til nr. 10

Sager, der hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. for Tjenestemandsretten, jf. tjenestemandslovens § 53, stk. 3, 2. pkt.

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at det er tilstrækkeligt, at tjenestemanden godtgør, at centralorganisationen ikke agter at indbringe sagen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til arbejdsretslovens § 11, stk. 2.

Til nr. 11

Efter tjenestemandslovens § 53, stk. 3, 3. pkt., gælder en tidsfrist for tjenestemandens anlæggelse af sag ved de almindelige domstole i de tilfælde, hvor vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag om overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler m.v. for Tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller Tjenestemandsretten.

Der er ikke i arbejdsretsloven fastsat nogen frist for lønmodtageres sagsanlæg ved de almindelige domstole om påståede løntilgodehavender m.v., hvor den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Efter Finansministeriets opfattelse er det ikke nødvendigt at opretholde den særlige frist for tjenestemænds sagsanlæg ved de almindelige domstole. Hertil kommer, at det efter den gældende bestemmelse er uklart, hvornår fristen begynder at løbe. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen ophæves.

Til nr. 12 og 13

De foreslåede bestemmelser omhandler procesmåden ved Tjenestemandsretten. De svarer til bestemmelserne i arbejdsretslovens §§ 14-20, der omhandler procesmåden ved Arbejdsretten, og som er udarbejdet med retsplejeloven som forbillede. Bestemmelserne sikrer paralleliteten til Arbejdsrettens område.

Til nr. 14

Som nævnt i de generelle bemærkninger foreslås det, at tjenestemandsloven og tjenestemandspensionslovens bestemmelser om ansættelse af personer uden dansk indfødsret på tilsvarende vilkår som tjenestemænd ændres, således at bestemmelserne kommer til at omfatte alle personer uden dansk indfødsret og ikke blot som hidtil nordiske statsborgere og EU-statsborgere.

Det er i forarbejderne til § 58 c forudsat, at de af bestemmelsen omfattede personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, udnævnes af vedkommende minister eller den, ministeren i henhold til tjenestemandslovens § 3 har overladt udnævnelseskompetencen til, eller af den myndighed, som i øvrigt udnævner tjenestemænd. Kapitel I i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse af visse tjenestemænd finder dog ikke anvendelse i disse tilfælde. Der henvises til Folketingstidende 1989-90, Tillæg A, spalte 3915, og Folketingstidende 1990-91, Tillæg A, spalte 6330.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse fortsat ikke finder anvendelse.

De pågældende vil som hidtil bl.a. være omfattet af tjenestemandslovens kapitel 4 om suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål, § 32 om rådighedsløn ved nedlæggelse af stillingen samt kapitel 12 om Tjenestemandsretten.

Den foreslåede bestemmelse vil finde tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. lovens § 2. Det drejer sig om ansatte i »den lukkede gruppe«, der er ansat, før kompetencen til at fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår på en række undervisningsområder, herunder folkeskolen, blev overført til kommunerne i 1993.

I øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 15

Det foreslås at fastsætte, at finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter tjenestemandslovens § 32. Det foreslås endvidere, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 3

De foreslåede ændringer i § 3 skal sikre, at der fortsat er parallelitet mellem den statslige og den kommunale tjenestemandsret.

Desuden indarbejdes Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 777 af 20. november 1990 om udvidelse af den kommunale tjenestemandsrets kompetence i lov om en kommunal tjenestemandsret, således at reglerne om retten samles i én forskrift. Bemyndigelsesbestemmelserne i § 2, stk. 5 og 6, i den nugældende lov om en kommunal tjenestemandsret ophæves som følge heraf. Lovforslagets § 3, nr. 8 og 11, indeholder konsekvensrettelser som følge heraf.

Vedrørende bemærkningerne til de bestemmelser, der tilpasser reglerne om Den Kommunale Tjenestemandsret til reglerne om Tjenestemandsretten, henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 8-13.

Til § 4

Til nr. 1

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2 og 3, hvorefter åremålsansatte bliver omfattet af de almindelige regler om afsked. Det findes i den forbindelse nødvendigt at præcisere, at undtagelsen fra bestemmelsen om, at pension til en tidligere åremålsansat tjenestemand kan udbetales ved det fyldte 60. år, alene finder anvendelse, hvis fratræden under åremålsansættelsen er sket af en tjenestemanden tilregnelig årsag.

Til nr. 2

Forslaget er en redaktionel konsekvens af den ændring af tjenestemandspensionslovens § 6, der skete ved § 1, nr. 3, i lov nr. 447 af 30. juni 1993.

Til nr. 3

Det foreslås at fastsætte, at finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter åremålslovens § 6, stk. 5 og 6, og § 7, stk. 2. Det foreslås endvidere, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til §§ 5-7

Det foreslås at fastsætte, at finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter de tre love. Det foreslås endvidere, at finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til denne bemyndigelse, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I stk. 2 foreslås, at § 1, nr. 3 og 4, får virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

I stk. 3 foreslås, at § 32, stk. 4, nr. 2, i lov om tjenestemænd som affattet ved § 2, nr. 6, får virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

I stk. 4 foreslås det, at de nye regler om afskedigelse af åremålsansatte under åremålsansættelsen alene får virkning for åremålsansættelser, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden.

I stk. 5 foreslås det, at de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret, som er udpeget for perioden indtil udgangen af juni måned 1999, forbliver i virksomhed, indtil der med virkning fra 1. juli 1999 er foretaget udpegning og beskikkelse efter de nye regler.

Bestemmelsen i stk. 6 om behandlingen af verserende sager i tjenestemandsretterne svarer til overgangsbestemmelsen i arbejdsretslovens § 23, stk. 4.

§ 8. I retten til at lade møde ved rettergangsfuldmægtig for den kommunale tjenestemandsret gælder ingen indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer afgørelse om, hvem der foruden parterne og rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til retsmøderne.

§ 8. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, har virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 6, har virkning for tjenestemænd, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 4. For tjenestemænd, hvis åremålsansættelse er påbegyndt ved lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige regler om uansøgt afsked.

Stk. 5. Indtil der med virkning fra 1. juli 1999 er foretaget udpegning og beskikkelse af dommere og stedfortrædere til Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret, forbliver de nu siddende medlemmer og stedfortrædere i virksomhed.

Stk. 6. De ved lovens ikrafttræden verserende sager for Tjenestemandsretten og Den Kommunale Tjenestemandsret skal færdigbehandles efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 54 a-54 j som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12 og 13, henholdsvis reglerne i § 1a og §§ 3-11 i lov om en kommunal tjenestemandsret som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3 og nr. 8-13.

§ 9. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

Stk. 4. Dommen afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen.

Stk. 5. Dommen skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 9. Formanden eller dennes stedfortræder afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.

§ 9. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

Stk. 4. Dommen afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen.

Stk. 5. Dommen skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 10. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 7, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden klagerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at klageren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 10. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved byret, gældende grundsætninger i retsplejelovens 2. bog samt kap. 23, 28-30 og 32-35.

§ 10. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af den kommunale tjenestemandsret.

Stk. 2. Den kommunale tjenestemandsrets formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 7, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden klagerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at klageren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 11. Den kommunale tjenestemandsrets domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for den kommunale tjenestemandsret og beslutninger efter § 7, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af den kommunale tjenestemandsrets domme, kendelser og beslutninger.«.

§ 11. Domme afsagt af den kommunale tjenestemandsret kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Forlig indgået for retten kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

Stk. 3. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet med bilag til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 4. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 11. Den kommunale tjenestemandsrets domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for den kommunale tjenestemandsret og beslutninger efter § 7, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af den kommunale tjenestemandsrets domme, kendelser og beslutninger.«.

§ 12. ---

Stk. 2. Til ægtefællepensionister ydes indtil det 67. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

Stk. 3. ---

§ 19. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, som har ansættelse inden for det i § 1, stk. 1, angivne område på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i denne lov.

5. § 19 affattes således

»§ 19. Personer uden dansk indfødsret, der ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd, behandles i pensionsmæssig henseende som tjenestemænd.«.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at EF-statsborgere, der ansættes i staten, folkeskolen eller folkekirken på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i henhold til § 58 c i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i denne lov.

§ 19 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at fremmede statsborgere, som har ansættelse i stillinger som professor eller lignende stillinger, der forudsætter en videnskabelig uddannelse, på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, i pensionsmæssig henseende behandles efter reglerne i denne lov.

6. § 19 a ophæves.

§ 21. - - -

Stk. 4. Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller den pågældende bor.

Stk. 5. - - -

1. I § 21, stk. 4, 3. pkt., ændres »un-

derretten« til: »byretten«.

§ 24. ---

Stk. 5. Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 6, stk. 1 og 2, jf. § 27, på grundlag af tjenestemandens pensionsalder og pensionsgivende løn ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det 67. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil han fylder 67 år, efter regler som fastsat i henhold til § 6, stk. 4 og 5. Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et tillæg, der for hvert års pensionsalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

§ 24. ---

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. ---

Stk. 5. ---

Stk. 6. Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5, 1. pkt. Til ægtefæller ydes indtil det 67. år endvidere 2/3 af det i § 6, stk. 3, nævnte tillæg.

§ 24. ---

Stk. 3. Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

Stk. 4. ---

7. § 24, stk. 3, 1. pkt. ophæves og i stedet indsættes

»For personer, som fylder 60 år senest den 30. juni 1999, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. For personer, som fylder 60 år den 1. juli 2004 eller senere, udbetales opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år og kan udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år.«.

§ 27. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet procentreguleringen af pensioner og efterindtægt af pension, jf. kapitel 2-6. Tillæg efter § 6, stk. 2, reguleres dog ikke.

Stk. 2. Opsatte pensioner som nævnt i § 24 reguleres med virkning fra 1. april 1986 efter bestemmelsen i stk. 1.

8. I § 27 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte et andet grundbeløbsniveau for beregningen af de beløb, der er nævnt i § 6, stk. 3, § 12, stk. 2, § 15, stk. 1, § 24, stk. 5, § 38, stk. 1, § 40, stk. 2, § 42 og § 43.«.

9. Efter § 33 indsættes i kapitel 10

»§ 33 a. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter denne lov.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 28. Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.

2. I § 28 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. For tjenestemænd ansat på åremål ophører ansættelsen i øvrigt ved åremålets udløb.«.

§ 30. Tjenestemænd ansat på åremål kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i § 28, 2. pkt., eller § 29. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb.

3. § 30 ophæves.

§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. ---

4. I § 32, stk. 1, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-5«.

§ 32. ---

Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.

Stk. 3. ---

5. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Rådighedsløn fra ansættelse i en åremålsstilling ydes længst til åremålets udløb.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 32. ---

Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der

6. I § 32, stk. 3, nr. 2, der bliver stk. 4, nr. 2, ændres »67 år« til »65 år«.

1) ansættes i, eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,

2) er fyldt 67 år,

3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller

4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.

Stk. 4. ---

§ 32. ---

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1. juli 1969 gældende regler.

7. I § 32, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

8. § 52 affattes således

§ 52 b. For Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

10. § 53, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.«.

11. § 53, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

12. I § 54 a indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«.

13. §§ 54 b-54 h ophæves, og i stedet indsættes

»§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne samt fra seks til ti andre medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

»§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne og 10 andre dommere og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer i forening udpeger hver mindst to og højst fire medlemmer samt stedfortrædere for disse.

Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To dommere og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Udpegningen gælder indtil udløbet af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år eller i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne for at kunne udpeges.

Stk. 3. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3 år ad gangen.

Stk. 3. Finansministeren beskikker otte dommere samt stedfortrædere for disse. Fire dommere og stedfortrædere for disse beskikkes efter fælles indstilling fra de i § 49 nævnte centralorganisationer. De pågældende beskikkes for en periode af 5 år.

Stk. 4. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller dennes stedfortræder, de to af præsidenten for Østre Landsret udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af hver af de af henholdsvis finansministeren og centralorganisationerne udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.

Stk. 4. Har centralorganisationerne ikke, senest en måned før beskikkelse skal finde sted, foretaget indstilling af det nødvendige antal dommere og stedfortrædere, beskikker arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren den eller de manglende.

Stk. 5. Genbeskikkelse kan finde sted.

Stk. 6. Afgår en af finansministeren eller arbejdsministeren beskikket dommer eller stedfortræder i løbet af 5-års perioden, beskikkes en anden for den resterende del af perioden. Var den afgåede dommer eller stedfortræder beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller efter stk. 4, sker beskikkelsen efter indstilling fra centralorganisationerne. Foretages indstilling ikke senest en måned efter den tidligere dommers eller stedfortræders fratræden, foretages beskikkelsen af arbejdsministeren efter anmodning fra finansministeren.«.

9. Efter § 52 indsættes

»§ 52 a. I den enkelte sags behandling deltager Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder som retsformand, de to af præsidenten for Østre Landsret udpegede dommere eller disses stedfortrædere samt fire af de af finansministeren beskikkede dommere eller disses stedfortrædere. To af disse fire skal være beskikket efter indstilling fra centralorganisationerne eller beskikket i henhold til § 52, stk. 4 eller 6, 2. pkt.

§ 52 b. For Tjenestemandsrettens formand, dommere og stedfortrædere gælder retsplejelovens inhabilitetsregler for dommere.

Stk. 2. De dommere, som skal deltage i pådømmelsen af den enkelte sag, skal af egen drift påse, om der foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet.

Stk. 3. Indsigelser mod en dommers habilitet bør så vidt muligt fremsættes straks efter modtagelsen af meddelelsen om, hvem der skal deltage i domsforhandlingen, og bør under alle omstændigheder fremsættes, inden domsforhandlingen påbegyndes. Afgørelse om habilitet træffes af retsformanden ved beslutning. Under domsforhandlingen træffes afgørelsen dog af den samlede ret. Den, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, er ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen.«.

§ 53. - - -

Stk. 3. Sager, der hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller Tjenestemandsretten.

Stk. 4. - - -

10. § 53, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, hvis denne godtgør, at vedkommende centralorganisation ikke agter at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten.«.

11. § 53, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

§ 54 c. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes uden for København, når retten skønner det hensigtsmæssigt.

Stk. 2. Retsbog føres efter retsplejelovens kap. 3.

13. §§ 54 b-54 h ophæves, og i stedet indsættes

»§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes andetsteds i landet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

§ 54 c. Sag anlægges ved, at den ene part til Tjenestemandsretten indgiver en anmodning i to eksemplarer om tjenestemandsretsafgørelse.

Stk. 2. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to eksemplarer fra denne. Svarskrift indgives til retten inden for en af sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere skriftveksling finder som regel ikke sted.

Stk. 3. Med henblik på foretagelse af forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.

§ 54 d. Retten kan, om det findes fornødent, lade stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i retsplejelovens kap. 17.

Stk. 2. Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde for Tjenestemandsretten.

Stk. 3. Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter stk. 1, finder retsplejelovens § 354 og § 360 tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens øvrige medlemmer.

§ 54 e. I retten til at lade møde ved rettergangsfuldmægtig for Tjenestemandsretten gælder ingen indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer afgørelse om, hvem der foruden parterne og rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til retsmøderne.

§ 54 f. Formanden eller dennes stedfortræder afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.

§ 54 g. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved byret, gældende grundsætninger i retsplejelovens 2. bog samt kap. 23, 28-30 og 32-35.

§ 54 c. Sag anlægges ved indlevering af klageskrift til Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Klageskriftet skal indeholde

1) parternes navn og adresse,

2) klagerens påstand,

3) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

4) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig.

§ 54 d. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 54 e. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 54 f. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 54 d. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af klageskriftet til indklagede og opfordrer samtidig denne til at afgive svarskrift med eventuelle bilag. Om fornødent lader sekretæren klageskriftet forkynde for indklagede efter retsplejelovens regler om forkyndelse.

Stk. 2. Svarskriftet skal indeholde

1) indklagedes påstand,

2) en kort fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, indklagede vil påberåbe sig.

§ 54 h. Domme afsagt af Tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Forlig indgået for Tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

§ 54 g. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 54 h. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 54 i. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden klagerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at klageren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 54 j. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.«.

14. Kapitel 15 a affattes således

»Kapitel 15 a

Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

§ 54 e. Forberedelsen af sagen til eventuel domsforhandling finder sted i et eller flere forberedende retsmøder.

Stk. 2. Under forberedende retsmøder beklædes retten af formanden eller dennes stedfortræder.

Stk. 3. Med parternes samtykke kan retten afgøre sagen på et forberedende retsmøde. Afgørelsen kan med parternes indforståelse træffes ved beslutning.

Stk. 4. De forberedende retsmøder afholdes for lukkede døre. Med parternes tiltræden kan retsformanden dog tillade andre end partsrepræsentanterne at overvære retsmøderne.

§ 54 f. For domsforhandlingen gælder med de fornødne tilpasninger retsplejelovens regler om domsforhandling af borgerlige sager i 1. instans.

Stk. 2. Domsforhandlingen foregår for åbne døre, medmindre retsformanden undtagelsesvis af hensyn til ro og orden i retslokalet beslutter, at dørene skal lukkes.

§ 54 g. Dommen vedtages ved afstemning efter forudgående rådslagning. Rådslagningen og afstemningen sker mundtligt, og retsformanden stemmer altid sidst. I afstemningen deltager kun de dommere, som har overværet den mundtlige forhandling i dens helhed. De afgivne stemmer indføres i uddrag i stemmeafgivningsbogen.

Stk. 2. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Stk. 3. Udkast til dommen udarbejdes af retsformanden, hvorefter den endelige ordlyd vedtages af de deltagende dommere.

§ 54 h. Dommen, der afsiges i et offentligt retsmøde ved oplæsning af domsslutningen, skal ledsages af grunde, men ikke indeholde oplysning om de forskellige meninger under afstemningen.

§ 54 i. Retsplejelovens bestemmelser om virkningen af en parts udeblivelse, om adgangen til genoptagelse af borgerlige sager, der er afgjort ved en udeblivelsesdom, og om ekstraordinær genoptagelse af borgerlige sager finder tilsvarende anvendelse i sager, der behandles af Tjenestemandsretten.

Stk. 2. Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder og de to dommere, der er udpeget af præsidenten for Østre Landsret, eller stedfortræderne for disse kan undtagelsesvis tillade, at sager, der efter § 54 e, stk. 3, er afgjort af retsformanden, genoptages, når

1) det må anses for overvejende sandsynligt, at sagen uden klagerens fejl har været urigtigt oplyst, og at sagen efter en genoptagelse vil få et væsentligt forskelligt resultat,

2) det må anses for givet, at klageren kun ad denne vej vil kunne undgå eller oprette et for denne indgribende tab, og

3) omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse.

§ 54 j. Tjenestemandsrettens domme kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme.

Stk. 2. Forlig indgået for Tjenestemandsretten og beslutninger efter § 54 e, stk. 3, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.

Stk. 3. Retsplejelovens bestemmelser vedrørende indsigelser mod rigtigheden af domme m.v., der fremsættes under tvangsfuldbyrdelsen, finder tilsvarende anvendelse for indsigelser, der fremsættes under fuldbyrdelsen af Tjenestemandsrettens domme, kendelser og beslutninger.«.

14. Kapitel 15 a affattes således

»Kapitel 15 a

Ansættelse af personer uden dansk indfødsret

§ 54 a. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.

Stk. 2. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved Tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10 hører under Tjenestemandsretten.

12. I § 54 a indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Der gælder ingen indskrænkning i parternes adgang til at lade møde for sig i Tjenestemandsretten ved rettergangsfuldmægtig.«.

§ 58 c. Personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.«.

15. Efter § 58 c indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 15 b

Klageadgang

§ 58 d. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter § 32.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.

§ 58 c. Personer uden dansk indfødsret ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd i de tilfælde, hvor personer med indfødsret ansættes som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse finder dog ikke anvendelse.«.

15. Efter § 58 c indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 15 b

Klageadgang

§ 58 d. Finansministeren kan bemyndige Finansstyrelsen til at udøve sine beføjelser efter § 32.

Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.«.

Fremsat den 28. april 1999 af finansministeren (Mogens Lykketoft)

Forslag

til

Lov om ændring af tjenestemandspensionsloven, tjenestemandsloven og en række andre love

(Opfølgning på nedsættelsen af folkepensionsalderen, ændring af reglerne om tjenestemandsretterne, afskedigelse af åremålsansatte, ansættelse af personer uden dansk indfødsret m.v.)