Forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, foretages følgende ændringer
1. I § 4 indsættes som stk. 4
»Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.«
2. I § 56, stk. 2, ændres »200.000« tre steder til »300.000«.
3. I § 59, stk. 6, ændres »200.000« til »300.000«.
§ 1
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, foretages følgende ændringer
Bilag 2
Bilag 2
Tillægsaftale nr. 1 af 15. december 1998
til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000
Der er enighed mellem aftaleparterne om følgende
Den tredje, landsdækkende tv-kanal
1. Det fremgår af pkt. 12 i medieaftalen, at den tredje, landsdækkende tv-kanal udnyttes til digitalt tv. DR og TV 2 får hver 2 digitale tv-kanaler, så de både kan udsende et nyt program og parallelsende det nuværende program i den ny teknik.
Kapacitet, der er til overs i den tredje, landsdækkende tv-kanal efter DR s og TV 2 s i alt 4 digitale programkanaler (d.v.s. lyd- og billedprogrammer med tilhørende programrelaterede tjenester), vil blive udbudt til kommercielle stationer.
Digitaliseringen påbegyndes nu i overensstemmelse med anbefalingerne i Skouby-arbejdsgruppens rapport om DVB, herunder gennemførelse af feltforsøg. Telestyrelsen anmodes om at søge yderligere digitale tv-sendemuligheder tilvejebragt.
Principperne for administrationen af multipleks efter udløbet af forsøgsperioden skal drøftes med aftaleparterne bl.a. på baggrund af rapporterne fra Skouby-arbejdsgruppen og erfaringerne fra forsøgsperioden.
DAB
2. DR s DAB-forsøg forlænges indtil 31. marts 1999. Inden denne dato drøfter aftaleparterne anvendelsen af de danske DAB-frekvensressourcer, herunder anvendelsen af den kapacitet, som skal udbydes til andre end DR (ophævelse af DR s monopol på landsdækkende radiovirksomhed).
Tilskud til lokal radio- og tv-produktion
3. Tilskudsordningen strammes op efter følgende retningslinier
Basistilskud: Der ydes et basalt tilskud til afviklingsomkostningerne til alle ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer. Det forudsættes, at stationerne har haft regelmæssig udsendelsesvirksomhed i de seneste seks måneder. Tilskuddet beregnes på grundlag af de gennemsnitlige tekniske afviklingsomkostninger formentlig 75-100 kr. pr. time for radio og 1.000-1.200 kr. for fjernsyn. Der kan til hver station højest ydes tilskud til 3 timer ugentlig for så vidt angår fjernsyn og 15 timer for så vidt angår radio.
Programtilskud: Der kan herudover ydes tilskud til programmer, som indeholder lokal information og debat, imødekommer mindretalsgruppers og/eller mediesvage gruppers behov, eller som involverer borgerne i produktionen (public access). Der kan desuden gives støtte til programmer eller projekter, som fremmer den lokale stations kompetenceopbygning eller giver programvirksomheden et kvalitetsløft.
Der kan ikke gives programstøtte til bingo-udsendelser og lignende.
Programtilskud fordeles af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter indstilling og prioritering fra de lokale nævn.
Ved tildeling af programstøtte skal der tages hensyn til evt. sponsortilskud.
Der fastsættes regler for, hvor stort tilskud der kan udbetales i programtilskud til en enkelt station. Den nærmere udformning af loftet/lofterne fastsættes efter drøftelse med Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, organisationerne på området og de lokale nævn.
Uddannelsesaktiviteter: En fast del af puljen reserveres til brug for uddannelse af primært de frivillige medarbejdere på de lokale stationer. Denne del af puljen fordeles af udvalget uden indstilling fra de lokale nævn.
Tilskud til uddannelsesaktiviteter på lokal radio/tv-området er ikke begrænset til indehavere af en programtilladelse, men kan også ydes til aktiviteter arrangeret af de ikke-kommercielle stationers organisationer og af højskoler m.v. under forudsætning af, at der er tale om »åbne« kurser. Der kan ikke ydes tilskud til mødevirksomhed og lignende.
Udvalget vedr. Lokal Radio og TV fastsætter efter drøftelse med organisationerne på lokal radio/tv-området hvor stor del af puljen, der skal anvendes i programstøtte til henholdsvis lokal radiovirksomhed og lokal tv-virksomhed. Fastsættelsen sker under hensyntagen til, at der er flere udgifter forbundet med tv-produktion end med radioproduktion.
For så vidt angår kontrollen med anvendelsen af midlerne skal de gældende regler indskærpes over for de lokale stationer og de lokale nævn. De lokale nævn forpligtes til at gennemføre stikprøvekontrol for så vidt angår de udsendelser, der er ydet programstøtte til som led i den almindelige tilsynsforpligtelse med de lokale stationer. Såfremt det konstateres, at de bevilgede midler ikke anvendes i overensstemmelse med ansøgningen, meddeles dette til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, som tager stilling til, om der er grundlag for at kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt. Det præciseres, at misbrug af tilskudsmidler kan føre til midlertidig eller endelig inddragelse af programtilladelsen, såfremt overtrædelsen af de fastsatte regler er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
4. Ændringerne af tilskudsordningen gennemføres så vidt muligt pr. 1. juli 1999, således at tilskud for første halvår 1999 fordeles efter de hidtil gældende regler.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 6. april 1999, er senest blevet ændret ved § 1 i lov nr. 1011 af 23. december 1998 (Folketingstidende 1998-99, Forhandlingerne sp. 1076, 2190, 2414; Tillæg A sp. 1938; Tillæg B sp. 99; Tillæg C sp. 143).
Regeringen indgik den 15. december 1998 og den 3. marts 1999 tillægsaftaler til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000 med Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti.
Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven som følge af disse tillægsaftaler. Lovforslaget vedrører undtagelse af digital tv-forsøgsvirksomhed fra de almindelige »must carry«-forpligtelser og mulighed for kommunalbestyrelserne til at nedsætte større fælles nævn på lokal radio- og tv-området.
I henhold til § 4, stk. 1, i den gældende radio- og fjernsynslov er ejere af fællesantenneanlæg forpligtede til at fordele alle DR s og TV 2 s programmer med undtagelse af anden programvirksomhed udsendt i medfør af lovens § 7, stk. 3, i deres fællesantenneanlæg (den såkaldte »must carry«-forpligtelse).
Det foreslås i lovforslaget, at digital tv-forsøgsvirksomhed ikke skal være omfattet af denne forpligtelse. Forslaget har til formål at sikre, at ejerne ikke pålægges udgifter i forbindelse med DR s og TV 2 s digitale tv-forsøgsvirksomhed.
I henhold til § 56, stk. 2, i den gældende lov kan kommunalbestyrelser i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere nedsætte et fælles nævn. Desuden kan Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, hvis forholdene taler derfor, i henhold til samme bestemmelse godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med til sammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn.
Det foreslås i lovforslaget, at kommunalbestyrelser i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere får mulighed for at nedsætte fælles nævn. Den gældende dispensationsmulighed for oprettelse af større fælles nævn opretholdes. Forslaget tilsigter at skabe et større seergrundlag, som antages at give mulighed for øgede reklameindtægter og dermed et bedre økonomisk grundlag for navnlig de kommercielle lokal-tv-stationer. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV s kompetence i sådanne sager justeres tilsvarende.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.
For så vidt angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes lovforslaget at give navnlig de kommercielle lokal tv-stationer et bedre økonomisk grundlag.
Lovforslaget forventes ikke at få miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Høring over lovforslaget
Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos relevante institutioner, organisationer og ministerier samt hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
De kommercielle lokal-tv-stationer forventes at få et bedre økonomisk grundlag
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget har ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Det fremgår af pkt. 1 i tillægsaftale nr. 1 af 15. december 1998 til medieaftalen af 10. maj 1996, at DR og TV 2 kan påbegynde digital programvirksomhed. I første omgang skal der foretages feltforsøg med digital tv (Digital Video Broadcasting, DVB). Forsøgene vil være rettet mod offentligheden, og forsøgsperioden er fastsat til ½ år med mulighed for forlængelse.
Kulturministeriet har udarbejdet et forsøgsprogram med rammer og betingelser for forsøget. Forsøgsvirksomheden har blandt andet til formål at afklare en række tekniske spørgsmål til brug for den videre planlægning af sendernettet, jf. rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende digital radio og tv (»Skouby-arbejdsgruppen«) 1998.
I henhold til den gældende lov vil DR s og TV 2 s digitale tv-forsøgsvirksomhed være omfattet af »must carry«-forpligtelsen.
For at kunne fordele digitale programmer i fællesantenneanlæggene vil mange fællesantenneanlæg skulle ombygges. En sådan ombygning vil være forbundet med forholdsvis store omkostninger, som det ikke vil være rimeligt at pålægge anlægsejerne, så længe der er tale om forsøgsvirksomhed.
Når DR s og TV 2 s digitale tv-forsøgsvirksomhed er tilendebragt, vil der blive taget stilling til, på hvilke vilkår de to stationer kan fortsætte den digitale udsendelsesvirksomhed. Endvidere vil der i den forbindelse også skulle tages stilling til, i hvilket omfang DR s og TV 2 s fremtidige digitale udsendelser skal fordeles i fællesantenneanlæggene, jf. pkt. 12 i medieaftalen af 10. maj 1996.
Til nr. 2.
Det fremgår af pkt. 5 i tillægsaftale nr. 2 af 3. marts 1999 til medieaftalen af 10. maj 1996, at der skal skabes mulighed for at etablere fælles nævn, som omfatter kommuner med tilsammen 300.000 indbyggere i stedet for den nuværende grænse på 200.000 indbyggere. Grænsen for, hvornår Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan godkende større fælles nævn, ændres tilsvarende.
Til nr. 3.
Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af ændringen af § 56, stk. 2.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Bilag 3
Bilag 3
Tillægsaftale nr. 2 af 3. marts 1999
til aftale af 10. maj 1996 om mediepolitikken 1997-2000
Der er enighed mellem aftaleparterne om følgende
1. DR får i en 5-årig periode regnet fra indgåelsen af denne tillægsaftale - rådighed over de ledige frekvenser, der er sat af til lokal-tv, med henblik på udsendelse af DR2.
Såfremt der inden for ½ år efter indgåelsen af denne tillægsaftale er indsendt en ansøgning om tilladelse til programvirksomhed fra en networking-station til en af de sendemuligheder, der for tiden er ledige, stilles denne frekvens dog ikke til rådighed for DR, med mindre ansøgningen ikke opfylder lovens betingelser for at få en tilladelse og derfor ikke imødekommes. Såfremt programvirksomheden ikke er påbegyndt senest ½ år efter udstedelsen af programtilladelsen, bortfalder tilladelsen automatisk, og frekvensen stilles til rådighed for DR.
Græsrods-tv garanteres 3 timers daglig sendetid på disse frekvenser. Andre (kommercielle) ansøgere kan få tilladelse efter de regler, der gælder for lokal-tv uden networking-tilladelse på de tidspunkter, der ikke benyttes af DR2 (kl. 15-01) eller græsrods-tv.
Lokal-tv-frekvenser, som bliver ledige i løbet af den ovennævnte 5-års periode, stilles til rådighed for DR på samme vilkår som nævnt ovenfor.
2. Afgiften for lokale tv-stationer med tilladelse til networking nedsættes i år 2000 fra 25 mio.kr. til 20 mio.kr.
3. Puljen til forsøg med lokal-tv og televirksomhed, jf. punkt 20 i medieaftalen af 10. maj 1996, nedlægges med udgangen af indeværende år.
4. De 5 mio.kr., der er afsat af licensmidlerne til teleforsøgspuljen i år 2000, medgår i stedet til finansiering af lokal radio/tv-puljen på 50 mio.kr.
5. Der skabes mulighed for at etablere fællesnævn, som omfatter kommuner med tilsammen 300.000 indbyggere i stedet for den nuværende grænse på 200.000 indbyggere. Den gældende dispensationsmulighed for etablering af større fællesnævn opretholdes.
6. Der vil ikke blive indført licens for pc ere i 1999 eller i år 2000.
7. De nødvendige lovændringer gennemføres i foråret 1999.
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af Danmarks Radio og TV 2, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Dette gælder dog ikke programmer, som spredes i medfør af § 7, stk. 3, eller § 18, stk. 4.
1. I § 4 indsættes som stk. 4
»Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.«
Stk. 2. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 3. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 2.
2. I § 56, stk. 2, ændres »200.000« tre steder til »300.000«.
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes eet nævn for radiovirksomhed og eet nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 200.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden udvalgets godkendelse.
§ 59. Udvalget kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for udvalgets sager. Udvalget kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
3. I § 59, stk. 6, ændres »200.000« til »300.000«.
Stk. 2 . Udvalget træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
1) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
2) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
Stk. 3. Udvalget træffer afgørelse i sager om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
1) omfatter flere lokale områder eller
2) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Stk. 4. Udvalget træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Stk. 5. Udvalget fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b.
Stk. 6. Udvalget træffer afgørelse i sager om nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 200.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Stk. 7. Udvalget træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse i sager om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
Stk. 8. Udvalget kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Udvalget kan i den forbindelse
1) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
2) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
3) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen.
Stk. 9. Udvalgets afgørelser efter stk. 2-8 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 10. Udvalget rådgiver ministeren om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
Fremsat den 28. april 1999 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Undtagelse af forsøgsvirksomhed fra »must carry«-forpligtelsen og mulighed for oprettelse af større fælles nævn)