Legislator Case Law & Legislation
DE FR IT EN
Analyze in Legislator
199812L00234 DK

Forslag til Lov om elforsyning

131 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (131)

Bilag 1 Bilag 1 Kapitel 1 § 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfunds Kapitel 2 § 2. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Kapitel 3 § 3. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning. Kapitel 4 § 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virks Kapitel 5 § 5. I denne lov forstås ved følgende Kapitel 6 § 6. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af elektricitet g Kapitel 7 § 7. Enhver elforbruger har fra følgende tidspunkter ret til valg af leverandør Kapitel 8 § 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomhede Kapitel 9 § 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem Kapitel 10 § 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra miljø- og energiministeren. § 10, stk. 5, giver miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra de vilkår, som med hjemmel i stk. 4 indføjes i den enkelte bevilling. De Kapitel 11 § 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og en Kapitel 12 § 12. Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren Kapitel 13 § 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Kapitel 14 § 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbind Kapitel 15 § 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan miljø- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stil § 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomisk § 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering § 18. Anlæg, der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller ende § 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kap. 7 og 8 og § § 20. Bevillingshavere efter § 19, stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder § 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages § 22. En netvirksomhed skal § 23. Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren. § 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog § 25, stk. 5. § 25. Transporten af elektricitet efter § 24 skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og § 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder. § 27. Systemansvarlig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitlerne 7 og 8 og § 97, stk § 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § § 29. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljø § 30. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brænds § 31. Den systemansvarlige virksomhed kan med henblik på varetagelsen af systemets døgn- og balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser § 32. Miljø- og energiministeren udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i den systemansvarlige virksomheds bestyrelse. § 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. § 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde § 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i virks § 36. En netvirksomhed må hverken helt eller delvist afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til § 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksom § 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke § 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduk § 40. Flertallet af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere kommu § 41. Såfremt forbrugere eller kommunale eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 40 nævnte indflydelse i netvirksomhed § 42. Et forbrugerrepræsentantskab efter § 41, stk. 1, skal vælges første gang senest 2 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 40 næv § 43. Mindst en tredjedel af medlemmerne i en forsyningspligtig virksomheds bestyrelse skal være valgt af en flerhed af forbrugerne i virksomhedens fo § 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40 43. § 45. Et bestyrelsesmedlem i en systemansvarlig virksomhed kan ikke være bestyrelsesmedlem eller direktør i en elproduktions- eller elhandelsvirksomhe § 45 indeholder bestemmelser, der skal sikre, at de systemansvarlige virksomheder drives uafhængigt af kommercielle interesser i elproduktions- eller § 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvir § 46, stk. 1, regulerer ikke sikkerhedsstillelse eller låneforpligtelser, som påtages i forbindelse med virksomhedernes etablering. Det er udelukkende § 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undt § 48. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald må ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhande § 49. Midler, som bevillingshaveren opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra bevillingshaverens formue. § 50. I bevillinger kan der, udover de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitlerne 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens fo § 51. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne. § 52. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling. § 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre miljø- og en § 54. En bevilling kan inddrages, hvis § 55. Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi samt elektricitet, der frems § 56. De systemansvarlige virksomheder skal tilbyde balanceringsydelser til kraftvarmeproducenter i forhold til den varmebundne elproduktion samt til § 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra § 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere § 59. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler for afregning af VE-elektricitet, herunder at der ka § 60. Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret. Beviserne benævnes "VE-beviser" og er oms § 61. Fra et af miljø- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Miljø- og energimin § 62. De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder. § 63. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser § 64. Med det formål at opkøbe VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes "VE-fon § 65. Såfremt det antal VE-beviser, der samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i § 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62, stk § 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere, at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en vindmølle på grund af ændrede pristillæg til vindmøllee § 67. Ved tilslutning af et af de i § 57, stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der vil § 68. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til elnettet, herunder regler om fordeling af omkostnin § 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af ener § 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes § 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omko § 72. Forsyningspligtige virksomheder kan i deres priser som nævnt i § 69, stk. 1 indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens § 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminere § 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag fo § 75. Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale, medmindre afregning sker efter bestemm § 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde § 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pål § 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter miljø- og energiministeren et Energitilsyn. § 79. Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af energis § 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ på grundlag af en anmeldelse eller en klage. § 81. Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven § 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren. § 83. Energitilsynet gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a ud § 84. Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen a § 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Års § 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågæl § 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der §§ 87 og 88 indeholder strafbestemmelser, som skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på samme principper for strafbeste § 88. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i he § 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler ud § 90. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om § 91. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indst § 92. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne § 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andr § 94. Miljø- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af lov § 95. Miljø- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober § 96. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indt § 96 åbner bl.a. mulighed for, at bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998 om ændring af b § 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til § 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet eft § 98 indeholder overgangsbestemmelser, der opretholder tidligere givne bevillinger og tilladelser i overensstemmelse med deres indhold og løbetid. Lan § 99. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med d § 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal ved lovens ikrafttræden og efter Energitilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke § 101. Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- § 102. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridi § 103. Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra § 104. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som senest ændret § 105. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler. § 106. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (131 Articles)

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Bilag 1 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Bilag 1

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Bilag 1 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Bilag 1

Elreformen

Aftale

mellem

regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Kristeligt Folkeparti om en lovreform for elsektoren

Med denne aftale fastlægges rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed skal varetages på det kommende liberaliserede elmarked.

Parterne er enige om elsektorens fremtidige organisering, åbningen af elmarkedet og opfyldelse af de internationale miljøforpligtelser.

Parterne er enige om rammer for elsektorens CO2-udledning og for udbygning med vedvarende energi for en periode frem til udgangen af 2003.

Aftalen skal medvirke til at sikre, at Danmark kan opfylde de langsigtede internationale miljøforpligtelser i 2008-2012, men parterne er alene forpligtede i forhold til fastlæggelsen af elsektorens bidrag for den første budgetperiode 2000-2003 og for den videre udbygning med vedvarende energi i perioden til og med 2003.

Som opfølgning på aftalen gennemføres en lovreform, som skal sikre

forbrugerbeskyttelse, billige forbrugerpriser og frit leverandørvalg for forbrugerne

opfyldelse af internationale miljøforpligtelser

adgang til elsystemet på objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

et fortsat velfungerende elsystem med høj energi- og omkostningseffektivitet, kvalitet og forsyningssikkerhed.

et velfungerende og konkurrencepræget marked for produktion og handel med el med fortsatte tilskyndelser til energibesparelser.

øget rammestyring, som vil give markedsaktørerne flere individuelle valgmuligheder.

et miljømæssigt og økonomisk effektivt samspil mellem det danske elsystem og udenlandske systemer og med det øvrige danske energisystem.

1. Markedsåbning

Inden udgangen af 2002 skal der være gennemført en fuld markedsåbning, hvor alle forbrugere frit kan vælge elleverandør. Markedsåbningen skal gennemføres på en måde, som sikrer alle forbrugere lige muligheder for at udnytte det frie leverandørvalg. For yderligere at fremme erhvervslivets konkurrenceevne gennemføres en fremrykket åbning af markedet for forbrugere med et årligt forbrug over 1 GWh pr. forbrugssted inden udgangen af 2000. Der tilstræbes en åbning af markedet for forbrugere med et årligt forbrug over 10 GWh pr. forbrugssted inden 1. april 2000.

Både før og efter gennemførelse af fuld markedsåbning er der behov for selskaber, som er kontrollerede af direkte eller indirekte valgte repræsentanter for forbrugerne. Selskaber, der er regulerede ved bevillinger, skal sikre en række offentligt tilgængelige tjenester vedrørende systemansvar, netadgang og forsyningspligtydelser og medvirke til at fremme energibesparelser. Disse selskaber vil sammen med en mere aktiv prisregulering og offentlig indsigt medvirke til at skabe et transparent og konkurrencebetonet elmarked, hvor også mindre forbrugere med begrænsede muligheder for selv at udnytte de nye kommercielle muligheder får andel i gevinsterne ved den kommende yderligere markedsåbning, jf. afsnit 2 nedenfor.

2. Selskabsregulering

Der gennemføres en ny selskabsregulering, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. De nuværende eldistributionsselskaber vil fortsat fungere som netselskaber. Hvis distributionsselskaberne vil påtage sig andre opgaver end netdrift, skal sådanne aktiviteter være selskabsmæssigt udskilt. Ved en selskabsmæssig udskillelse af handelsselskaber fra de nuværende distributionsselskaber skal de nuværende distributionsselskabers ejerandele i kraftværker og overordnede transmissionsnet placeres i netselskabet.

Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper

Produktionsselskaber og handelsselskaber, som fremover vi l skulle drives som almindelige kommercielle virksomheder. Kraftvarmeværker vil dog fortsat være underkastet en forsyningspligt til varmeforbrugere, som skal beskytte varmeforbrugerne mod overvæltning af omkostninger. Prisreguleringen skal sikre, at der i prisen på varme leveret fra kraftvarmeværkerne kun indregnes de omkostninger, som er en følge af de gældende principper for deling af kraftvarmefordelen. For at sikre en effektiv konkurrence skal en vertikal integration modvirkes. Det forudsættes, at produktions- og handelsselskaber ikke ejer over 15% af net-, forsyningspligt- eller systemansvarlige selskaber.

Netselskaber, som har ansvaret for at drive nettet. I netselskaber skal direkte eller indirekte valgte repræsentanter for forbrugerne have bestemmende indflydelse. I netselskaber er der - bortset fra en rimelig forrentning af indskudskapital - ikke mulighed for afkast til ejerne. Nettet skal fungere som en offentlig infrastruktur, der mod betaling stilles til rådighed for alle brugere af elsystemet på objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Netselskaberne skal sikre den tekniske forsyningssikkerhed og fremme indsatsen for energibesparelser og -effektiviseringer samt udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper.

Forsyningspligtselskaber, som skal tilbyde alle forbrugere i forsyningsområdet elleverancer. Disse selskaber skal sikre, at alle forbrugere tilbydes en standardpakke af energi- og energispareydelser, som leveres på rimelige vilkår. Direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter skal råde over minimum 1/3 af stemmerettighederne. Der er adgang til en prisreguleret fortjeneste til ejere af forsyningspligtselskaber. Der fastlægges standardvedtægter for valg af forbrugerrepræsentanter i net- og forsyningspligtselskaber.

Forsyningspligtopgaven er speciel vigtig i overgangsperioden frem mod fuld markedsåbning for alle forbrugere. Men også når en fuld markedsåbning er gennemført, er der behov for forsyningspligtselskaber, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere på det kommercielle elmarked.

Systemansvarlige virksomheder, som fortsat har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden, for koordineringen af det samlede elsystem og for gennemførelsen af særlige demonstrations- og udviklingsprogrammer for udnyttelsen af miljøvenlige elproduktionsmetoder. I systemansvarlige virksomheder skal der være minimum to offentlige repræsentanter i bestyrelsen. Bortset fra en rimelig forrentning af indskudskapital er der ikke mulighed for afkast til ejerne. Staten har forkøbsret, såfremt nuværende ejere ønsker at afhænde ejerandele i overordnede transmissionssnet.

En række ydelser, herunder forsyningspligt-, net- og systemtjenester vil være omfattet af en ny prisregulering, som skal skabe flere incitamenter til effektiviseringer samtidig med, at der opretholdes et højt niveau for kvalitet og forsyningssikkerhed ved levering af ydelserne. Disse aktiviteter vil være omfattet af bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltning, og prisreguleringen skal medvirke til at sikre gennemsigtighed omkring omkostnings- og tariferingsforhold. Prisreguleringen skal sikre, at konkurrencen og incitamenterne til energibesparelser ikke modvirkes af tariferingen af ydelserne, f.eks. ved høje faste priser på abonnement m.v. Det nye uafhængige Energitilsynsudvalg varetager kontrollen med disse opgaver og træffer afgørelser i sager, der indbringes for udvalget, jf. afsnit 7.

3. Mere effektiv indsats for energibesparelser

Regeringen udarbejder inden udgangen af 1999 oplæg til en ny energisparelovgivning med henblik på at sikre en mere sammenhængende prioritering af indsatsen for at opnå den størst mulige miljøgevinst. I kraft af ovennævnte klarere adskillelse mellem monopolydelser i netselskaber og kommercielle tjenester i forsyningspligt- og handelsselskaber får aktørerne mere veldefinerede roller i forhold til besparelsesindsatsen. Der skal sikres en klar opgavefordeling og prioritering mellem de forskellige "offentlige" energispareaktiviteter og den bedst mulige udnyttelse af det lokale og folkelige engagement i indsatsen.

4. CO2-rammer

Med henblik på at Danmark kan leve op til sine internationale miljøforpligtelser, indføres en ny rammestyring, som omfatter objektive godkendelseskriterier for etablering af ny produktionskapacitet og kvoter for elproducenternes CO2-udledning.

Et CO2-kvotesystem skal sikre en omkostningseffektiv CO2-reduktion og vil endvidere kunne forberede brugen af Kyoto-mekanismerne, nærmere betegnet handel med kvoter og de projektbaserede mekanismer "Joint Implementation" og "Clean Development Mechanism" (CDM).

De internationale miljøforpligtelser betyder, at Danmark i perioden 2008-2012 i henhold til EUs byrdefordeling skal reducere den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser med 21 % i forhold til 1990. Danmark har i den forbindelse i EU afgivet en erklæring om, at forpligtelsen må ses i forhold til det korrigerede niveau på omkring 80 mill. tons CO2-ækvivalenter i 1990. Danmark har endvidere erklæret, at man med hjemlige virkemidler kan reducere med 17%, og at man antager, at der med hensyn til at nå de 21% gennemføres yderligere fælles virkemidler på EU-niveau.

I år 2005 skal industrilandene i henhold til Kyoto-protokollen have gjort bevislige fremskridt i retning mod at opfylde deres reduktionsforpligtelser. Danmark opfylder denne forpligtelse gennem målene i Energi 2000.

Elsektoren spiller en nøglerolle i forhold til opfyldelsen af miljøforpligtelser. Således udgør elsektorens CO2-udledning ca. 40% af den samlede CO2-udledning, som er den væsentligste drivhusgas, og ca. 33 % af alle drivhusgasser.

På den baggrund fastsættes der for perioden 2000-2003 et loft for elsektorens samlede CO2-udledning på 23 mill. tons i 2000, 22 mill. tons i 2001, 21 mill. tons i 2002 og 20 mill. tons i 2003. Dette skal ses i forhold til en CO2-udledning i 1990 på 27,3 mill. tons (korrigeret) og 20,4 mill. tons (faktisk). Loftet udmøntes i CO2-kvoter, der fordeles på produktionsselskaberne, herunder de to produktionssammenslutninger.

Loftet over CO2-udledningen muliggør, at elsektoren kan indarbejde miljøforpligtelserne i selskabernes planlægnings- og beslutningsgrundlag for de fremtidige investeringer og driftsdispositioner. Ved en overskridelse af den årlige kvote skal produktionsselskaberne erlægge en betaling til staten på 40 kr./ton CO2 i årene 2000-03. Et evt. provenu fra denne afgift skal anvendes til energispareformål.

Dette system er fastlagt med henblik på at sikre en gradvis reduktion i CO2-udledningen for at opnå en CO2-udledning på 20 mill. tons inden udløbet af aftaleperioden.

Principperne og de enkelte elementer i CO2-kvotesystemet skal fastlægges nærmere. Systemet tilrettelægges med henblik på at skabe fleksibilitet, så selskaberne kan udnytte fordelene ved eludvekslingen med de øvrige nordiske lande. Uudnyttede kvoter under 20 mio. tons kan overføres til efterfølgende år. Derfor kan selskaberne spare udledningstilladelser op i en "CO2-bank", således at mindreudnyttelse af kvoten i et år fører til en tilsvarende forøgelse af kvoten i det efterfølgende år.

Inden udgangen af 2001 skal parterne forhandle elsektorens bidrag for perioden efter 2003 til den samlede reduktionsforpligtelse efter Kyoto-protokollen. Dette vil blandt andet ske på baggrund af erfaringer vedrørende overholdelsen af det eksisterende loft for elsektoren, status for VE samt udviklingen i det øvrige energiforbrug. Endvidere vil forhandlingerne ske i lyset af resultaterne fra det 6. partsmøde under Klimakonventionen, hvor de nærmere retningslinjer for brugen af de ovennævnte Kyoto-mekanismer forventes vedtaget helt eller delvist. Det er intentionen, at der ligeledes etableres et tættere samarbejde i Østersø-regionen omkring anvendelse af Kyoto-mekanismerne med det formål dels at realisere en del af områdets potentiale for emissions-reduktioner, dels at sætte en høj teknologisk standard for energi- og miljøprojekter og endelig at udvikle et operationelt system til brug inden for rammerne af Kyoto-protokollen.

Fastlæggelsen af elsektorens CO2-rammer sker på grundlag af en samlet klimastrategi. Der sker en løbende overvågning af den forventede udvikling.

Ved forhandlingerne i 2001 er parterne naturligvis bundet af Danmarks internationale miljøforpligtelser, men det betyder ikke, at man herved på forhånd har taget stilling til det konkrete loft for elsektorens CO2 -udledninger for den efterfølgende periode. Parterne er dog enige om, at de selskaber, der ved udgangen af 2003 har opsparet udledningstilladelser i "CO2-banken", kan overføre de opsparede udledningstilladelser til perioden efter 2003.

5. Prioritering af miljøvenlig elproduktion

En stigende andel af elforbruget vil fremover blive dækket af elproduktion på vedvarende energi kilder. Det er derfor væsentligt, at det fremtidige elmarked kan udnytte mere konkurrence-baserede mekanismer, som kan sikre en omkostningseffektiv udbygning af VE-produktionen.

Der indføres gradvist markedsmekanismer for handlen med vedvarende energi, og der etableres overgangsordninger i forhold til det nuværende system efter følgende principper

Der indføres en certificering af strøm produceret på vedvarende energikilder ("VE-beviser"), som skaber grundlag for en gradvis udvikling af et marked for VE-strøm. Systemet vil omfatte strøm produceret på vindmøller, forskellige former for biomasse, biogas, solceller, geotermiske anlæg samt vandkraftværker på mindre end 10 MW og nye VE-teknologier.

Princippet i lov nr. 486 af 12. juni 1996 om ændring af lov om elforsyning (Adgang til elforsyningsnettet m.v.) om, at alle elforbrugere i Danmark har pligt til at aftage elektricitet fra prioriterede anlæg, videreføres. Som led i dette udmeldes fremover VE-kvoter, hvor alle elforbrugere forpligtes til at købe en stigende andel strøm fra vedvarende energi. Der fastlægges i første omgang en kvote som betyder, at 20% af elforbruget ved udløbet af aftaleperioden dækkes af vedvarende energi. Købsforpligtelsen, der i aftaleperioden maksimalt kan udgøre 20%, fastlægges med henblik på at sikre en gradvis indførelse af et system, hvor markedsprisen på VE-beviser medvirker til at sikre en stabil efterspørgsel efter VE og dermed en jævn stigning i VE-produktionen i perioden. Hvis den faktiske udbygning i et enkelt år mod forventning ikke står mål med den forudsatte efterspørgsel, er der enighed om, at pligtaftaget reguleres herefter. Parterne er frit stillede med hensyn til rammerne for en yderligere VE-udbygning for perioden efter 2003. Parterne er dog enige om, at forbrugernes aftageforpligtelse også for perioden efter 2003 skal medvirke til at sikre rimelige vilkår for de investeringer, der er foretaget frem til dette tidspunkt.

Private, eksisterende VE-anlæg sikres rimelige afskrivningsvilkår på allerede foretagne investeringer. Private vindmøller, der er købt på bindende, ubetinget kontrakt inden udgangen af 1999 og for hvilke, der foreligger de fornødne tilladelser, betragtes som eksisterende vindmøller.

For vindmøller fastlægges en afregningspris på 33 øre/kWh (svarende til gennemsnittet af den nuværende 85% s regel), indtil der er etableret et velfungerende marked for VE. Endvidere vil vindmøller fortsat få et pristillæg på 10 øre/kWh (CO2 10-øren).

Et yderligere pristillæg på 17 øre udbetales til vindmøller med en kapacitet på til og med 200 kW for en produktion svarende til de første 25.000 fuldlasttimer. For vindmøller med en kapacitet på 201-599 kW udbetales 17-øres pristillægget for en produktion svarende til de første 15.000 fuldlasttimer. For 600 kW vindmøller og derover ophører 17-øres tillægget pr. 31. december 1999, dog først når møllen har produceret 12.000 fuldlasttimer.

Såfremt disse ændringer i pristillægget til vindmøller resulterer i, at vindmølleejere ikke vil kunne afvikle gælden på investeringen i vindmøller, vil staten efter anmodning fra vindmølleejeren garantere, at systemansvaret kan overtage vindmøllen og betalingen af restgælden på lån, der inden lovens fremsættelse er optaget til at finansiere købet af vindmøllen.

Øvrige private VE-anlæg vil få et 17-øres pristillæg samt pristillægget på 10 øre/kWh. Afregningsreglerne for biogasanlæg vil blive fastsat på en sådan måde, at biogasanlæg sikres en pris på 33 øre/kWh, svarende til prisen på vind. I øvrigt skal afregningsreglerne for små biomasseanlæg nærmere vurderes under hensyn til økonomien i disse anlæg, således at der sikres en fortsat teknologiudvikling på området.

Nye VE-produktionsanlæg, der opføres i perioden frem til udgangen af 2002, vil kunne få en reguleret afregningspris. Nye vindmøller vil få ovennævnte afregningspris på 33 øre/kWh i en 10-årig periode. Andre VE-anlæg vil få en afregningspris på 50 øre/kWh i en 10-årig periode. Mulighederne for lån med længere løbetider til finansiering af VE-investeringer undersøges.

Forbrugerne/de forsyningspligtige selskaber skal herudover betale et pristillæg på mindst 10 øre/kWh som betaling for et VE-bevis, der udstedes ved produktion på de nye anlæg. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen betaler forbrugerne 27 øre/kWh til det systemansvarlige selskab for det manglende køb. Det systemansvarlige selskab anvender denne indtjening til at støtte etablering af nye VE-anlæg.

Der etableres særlige regler for at fremme udskiftningen af gamle møller under 100 kW. Under forudsætning af at den eksisterende mølle skrottes, kan mølleejeren i stedet erhverve vindmølleandele i en ny fællesejet vindmølle for en elproduktion svarende til den tre-dobbelte af den nedtagne mølles elproduktion til en garanteret afregningspris på 60 øre/kWh for en produktion svarende til 12.000 fuldlasttimer. Herefter er møllen sikret en afregning lige som andre nye møller, der etableres i perioden.

Der fastsættes særlige regler for småproducenter og småskala VE-teknologier (solceller, "husstandsmøller" m.v.). Det skal i den forbindelse overvejes at udvide ordningen for afregning af elafgift for solcellestrøm til også at gælde for husstandsmøller.

Produktionen fra elværksejede vindkraftanlæg og biomasseanlæg m.v., som er finansieret ved henlæggelser under de hidtidige regler, vil ikke få udstedt VE-beviser. Denne produktion vil dermed indgå i selskabernes salg, der fremover sker på almindelige markedsbetingelser. Produktionen fra nye elværksejede VE-anlæg, herunder de anlæg som i de kommende år skal etableres i forbindelse med havmøllepålægget, vil være omfattet af de nye regler for VE-produktion og få udstedt de nye VE-beviser. Der er dog behov for en nærmere afklaring af kraftværksselskabernes økonomiske situation ved overgangen til de nye markedsvilkår, jf. afsnit 6.

Havmølleudbygninger ud over det fastlagte program, som elværkerne skal gennemføre, vil ske på baggrund af en central udbudsprocedure, hvor private kan byde på lige vilkår med elværkerne. Tilladelsen gives til de producenter, som kan tilbyde staten de mest favorable betingelser i forbindelse med udnyttelsen af arealerne. Udbudsproceduren søges under hensyn til EU-retten tilrettelagt, så der kan stilles krav om, at en andel af produktionskapaciteten, der godkendes for et fastlagt område, skal opføres med mulighed for at forbrugere og andre private investorer kan deltage som medejere.

Decentrale- og industrielle kraftvarmeanlæg, som ikke er ejet af elværkerne, fortsætter indtil videre med nuværende afregningsregler.

Den særlige kraftvarmegaranti, som frem til 2006 gør det muligt at prioritere produktionen fra centrale kraftvarmeværker, såfremt disse kommer i økonomiske vanskeligheder, videreføres.

Inden udgangen af 1999 udarbejdes en nærmere udredning og vurdering af, hvordan handlen med vedvarende energi kan organiseres og effektiviseres ud fra hensyn til at sikre bl.a. stabile rammer for forskellige aktører på markedet, den nødvendige program- og teknologiudvikling indenfor VE-området m.v. Heri indgår overvejelser om markedsmæssige rammer, som kan reducere prisudsving for investorer på VE-området. Udredningen gennemføres under inddragelse af erfaringer fra udlandet og i dialog med interessenter på området, herunder industrien, faglige eksperter og organisationer, som arbejder med disse problemstillinger.

Det forudsættes, at der i 2003 er etableret velfungerende markedsrammer. Markedet giver mulighed for en mere fleksibel imødekommelse af forbrugernes efterspørgsel efter VE ud over minimumsforpligtelsen. Det må forventes, at en stigende efterspørgsel også vil være et resultat af øgede miljøkrav og stigende produktionsomkostninger på konventionel elproduktion samt en reduktion i omkostningerne på VE-produktion.

6. Vilkår for de centrale produktionsselskaber

Produktionsselskaberne frigøres fra hvile-i-sig-selv princippet og elforsyningspligten, men skal til gengæld som udgangspunkt selv dække omkostninger, som selskaberne har påtaget sig eller er blevet pålagt. Disse omkostninger omfatter følgende

"Stranded costs" (take-or-pay gaskøbsaftaler, skrotning af gamle anlæg, pensionsforpligtelser)

Opfyldelse af forsyningspligt overfor fjernvarmekunder til rimelige priser

Udnyttelse af biomasse og udbygning med vindkraft

Under hensyn til ønsket om en fortsat konkurrencedygtig elsektor skal der imidlertid ske en nærmere afklaring af de økonomiske forpligtelser, som kraftværkerne under de kommende markedsvilkår skal bære, især i forhold til de anlæg, som endnu ikke er opført i henhold til biomasseaftalen. Dette spørgsmål hænger også sammen med kraftværksselskabernes økonomiske åbningsbalance ved overgangen til de nye markedsvilkår samt en afklaring på de igangværende strukturovervejelser indenfor kraftværkssektoren.

7. Etablering af uafhængigt Energitilsynsudvalg

Der etableres et uafhængigt Energitilsynsudvalg, som skal varetage en særlig sektorspecifik tilsyns- og klagefunktion i forhold til energisektoren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, erhvervsmæssig, miljømæssig og teknisk sagkundskab.

Energitilsynsudvalgets afgørelser vil kunne ankes til Energiklagenævnet. Udvalget erstatter de 2 nuværende udvalg, Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget. Parterne vil drøfte sekretariatsbetjeningen med henblik på at sikre den størst mulige uafhængighed.

8. Godkendelse af transmissionsledninger

Et velfungerende transmissionssystem er afgørende for forsyningssikkerheden, en effektiv udbygning med og udnyttelse af vedvarende energiteknologier og for skabelsen af en markedsplads, som kan sikre en øget konkurrence og realisering af miljømæssige og økonomiske gevinster ved samhandel med udlandet. Det må derfor påregnes, at behovet for etablering af 400 kV-forbindelser vil kunne vokse i takt med udbygningen med vedvarende energi og kraftvarme.

9. Beskatning og statsfinansielle virkninger

Som udmøntning af aftalen om finansloven for 1999 forbedres statens finanser med 1,3 mia. kr. i 1999 stigende til 2 mia. kr. årligt ved følgende tiltag

Indførelse af distributionsafgift på to niveauer

Momsregistrerede virksomheder betaler et bidrag til afgiften på 1 øre pr. kWh for de første 15 GWh.

Ikke-momsregistrerede forbrugere betaler et bidrag til afgiften på 4 øre pr. kWh.

Omlægning af produktionstilskud til vedvarende energi: De statslige elproduktionstilskud til vedvarende energi (10 og 17 øre) ophæves. Omkostningerne til støtte af vedvarende energi finansieres i stedet over elprisen.

Beskatning af elselskaber: Alle elselskaber gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber - også de kommunale. Skattelovgivningen tilpasses, så dette kan lade sig gøre for selskaber, der vælger at fortsætte deres nuværende organisationsform. Der ændres ikke ved de nuværende regler om kommunalt salg af elforsyningsvirksomhed.

De første år forventes der ikke noget væsentligt provenu herfra grundet selskabernes skattemæssige afskrivninger og renteudgifter.

Statsfinansiel forbedring (mio. kr.)

1999

2000

2001

2002

Indførelse af distributionsafgift1

480

720

720

720

Reduktion i statslige VE-tilskud

590

1040

1210

1340

Beskatning af elselskaber

-

90

90

90

Total

1070

1850

2020

2150

1. Baseret på et foreløbigt groft skøn

Vurderingen for 1999 er baseret på 2/3 af et helt års forudsatte provenu.

I kraft af den nye lovgivning vil elselskaberne fremover kunne sælge el på markedsvilkår, hvilket ventes at resultere i en stigning i selskabernes værdi. Der er avancebeskatning ved førstegangssalg af selskaber.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 1 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfunds Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk.1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 2 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 2

Elforbrugernes stilling

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 2. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 2. Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Stk. 2. Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 3. Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 3 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 3

Elproduktion

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 3. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 3. Miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 4 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 4

Elforsyningsnet

Det kollektive elforsyningsnet - Transmissions- og netbevillinger

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virks Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden varetages af et selskab med begrænset ansvar.

Stk. 2. Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven, jf. § 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2 og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.

Stk. 4. De bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 5 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 5

Systemansvarlig virksomhed

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 5. I denne lov forstås ved følgende: Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 5. I denne lov forstås ved følgende

Decentrale kraftvarmeanlæg: Kraftvarmeanlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.

Direkte elforsyningsnet: Elforsyningsnet, beregnet for levering af elektricitet fra en elproduktionsvirksomhed til en anden elproduktionsvirksomhed eller bestemte forbrugere, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.

Distributionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af forbrugere, samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med transmissionsnettet.

Elværksejet anlæg: Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende elforsyningslov.

Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.

Forsyningspligtig virksomhed: Virksomhed med bevilling, der forsyner forbrugere, som ikke har eller ikke gør brug af muligheden for valg af egen leverandør, med elektricitet.

Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privat ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions- forsyningspligtig- eller systemansvarlig virksomhed.

Kollektive elforsyningsnet: Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere.

MW: Måleenhed for elektrisk effekt.

Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.

Sammenhængende elforsyningssystem: Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes forbundet med henblik på fælles drift.

Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed med bevilling, der har det overordnede ansvar for at opretholde forsyningssikkerhed og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.

Transit: Transport af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller producerer den pågældende elektricitet her i landet.

Transmissionsnet: Offentligt elforsyningsnet som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet.

Transmissionsvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver transmissionsnet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 6 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 6. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af elektricitet g Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 6. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af elektricitet gennem et leveringstilbud fra en forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og fra de i § 7 nævnte tidspunkter ret til valg af leverandør.

Stk. 2. Forbrugere, som har adgang til valg af leverandør, har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og på rimelige vilkår.

Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 7 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 7

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 7. Enhver elforbruger har fra følgende tidspunkter ret til valg af leverandør: Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 7. Enhver elforbruger har fra følgende tidspunkter ret til valg af leverandør

1) Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover: Fra denne lovs ikrafttræden.

2) Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover: Fra den 1. april 2000.

3) Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover: Fra den 1. januar 2001.

4) Alle øvrige forbrugere: Fra den 1. januar 2003.

Stk. 2. Forbruget opgøres pr. forbrugssted på grundlag af forbruget i seneste aflæste 12 måneders forbrug inden den i stk. 1 nævnte skæringsdato.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 har elproduktionsvirksomheder adgang til at levere elektricitet til egne faciliteter og datterselskaber.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning.

Stk. 5. Hvis tekniske forhold taler herfor, kan miljø- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg ændre de i stk. 1 nævnte frister.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 8 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 8

Generelle bestemmelser om bevillinger

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomhede Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder i henhold til lovens kapitel 9 eller regler eller afgørelser i medfør af loven er forpligtet til at aftage. For elektriciteten betales den pris, der følger af loven eller af bestemmelser fastsat efter loven.

Stk. 2. Forbrugere af elektricitet kan ved aftale med netselskabet frigøre sig for aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige forbrugere.

Stk. 3. Enhver elforbruger her i landet skal fra det af miljø- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.

Stk. 4. Enhver elforbruger her i landet skal endvidere afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive forsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som disse er pålagt ifølge denne lov eller anden lovgivning eller regler eller afgørelser i medfør af denne lov, jf. § 9.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 9 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 9

Miljøvenlig elproduktion

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem: Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem

1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som denne er pålagt efter bestemmelserne i § 28, stk. 3, nr. 4, § 29, § 30, § 56 og § 57, stk. 1.

2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 1, nr. 3 og 4, samt stk. 5, § 57, stk. 1, § 67 og § 68.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 10 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra miljø- og energiministeren. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.

Stk. 3. Der kan kun gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 4. For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for fortsat økonomisk forsvarlig drift.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om hvilke kraftværkspladser, der betegnes som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 10, stk. 5, giver miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra de vilkår, som med hjemmel i stk. 4 indføjes i den enkelte bevilling. De Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 10, stk. 5, giver miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra de vilkår, som med hjemmel i stk. 4 indføjes i den enkelte bevilling. Denne mulighed tænkes anvendt, hvis de økonomiske forhold for de enkelte produktionsvirksomheder udvikler sig på en sådan måde, at en lempelse af vilkårene gennem en dispensation er nødvendig for de pågældende producenters mulighed for fortsat at drive virksomhed på et forsvarligt økonomisk grundlag.

Til § 11

Etablering af nye produktionsanlæg samt væsentlige ændringer af eksisterende anlæg skal godkendes af miljø- og energiministeren. Dette krav stilles for at sikre, at alle produktionsanlæg opfylder en række betingelser for energiudnyttelse og brændselsanvendelse. Det skal blandt andet sikres, at den nuværende høje grad af samproduktion af el og varme samt udbygningen med miljøvenlige elproduktionsanlæg videreføres.

For at sikre en lige behandling af ansøgere, som ønsker at opføre nye produktionsanlæg, opstiller miljø- og energiministeren objektive kriterier for tilladelse til opførelse af nye produktionsanlæg i en nærmere afgrænset periode. De objektive kriterier stilles som krav til energiudnyttelsen i form af krav til produktionsanlæggenes samlede energiudnyttelse samt til brændselsanvendelsen for at sikre en fortsat udfasning af CO2-tunge brændsler og for at undgå anvendelsen af brændsler med uønskede miljømæssige effekter.

Kriterierne kan gøres afhængige af anlægstypen, såfremt det skønnes nødvendigt for at overholde lovens formål. Udbygningen med biomasse er et eksempel på en anlægstype, hvor det vil være naturligt at opstille særskilte objektive kriterier. Mindre anlæg, som ikke skønnes at have væsentlig negativ påvirkning på miljøet, herunder mindre VE-anlæg, påtænkes undtaget fra godkendelseskravet efter den generelle undtagelsesbestemmelse i § 2, stk. 4.

Folketinget besluttede i 1985 ikke at anvende nukleare anlæg til produktion af elektricitet. Med bestemmelsen i § 11, stk. 4, vil en eventuel fremtidig etablering af nuklear produktionskapacitet ikke være mulig uden en lovændring. I den hidtidige lovgivning har miljø- og energiministeren, med tilslutning fra Folketingets Energipolitiske Udvalg, haft hjemmel til at tillade elproduktion fra nukleare produktionsanlæg.

Til § 12

For at kunne sikre en effektiv elforsyning er det nødvendigt, at den systemansvarlige virksomhed har mulighed for at stille krav om, at elproducenterne skal regulere produktionen af elektricitet. En sådan styringsmulighed for den systemansvarlige virksomhed er en forudsætning for en effektiv udnyttelse af elforsyningsnettet. Bestemmelsen giver derfor miljø- og energiministeren mulighed for at ledsage en tilladelse til etablering af nye produktionsanlæg samt væsentlige ændringer af eksisterende anlæg efter §11 eller i en bevilling efter § 10 med vilkår om at den systemansvarlige virksomhed, når dette er nødvendigt for en rationel drift af nettet, kan stille krav til regulering af produktionens omfang.

Produktion fra kraftvarmeværker og vedvarende energianlæg skal prioriteres i elforsyningsnettet, og disse producenter vil derfor kun rent undtagelsesvis og kun, hvor der ikke foreligger andre muligheder, kunne blive anmodet om at justere produktionens omfang.

Der er en række omkostninger forbundet med nedtagning af elproduktionsanlæg. For at sikre at ejeren af et givet produktionsanlæg også forestår nedtagning af anlægget, efter det er udtjent, giver nr. 2 mulighed for, at tilladelser efter § 11 kan ledsages af vilkår om, at ejeren stiller sikkerhed for nedtagning af anlægget.

Mens elmarkedet er udsat for konkurrence, er fjernvarme stadig et monopolområde. Det foreslås derfor, at fjernvarmeforbrugerne til enhver tid sikres en stabil forsyning gennem vilkår om forsyningspligt for kraftvarmeanlæg. Der kan på grund af udsving i elprisen opstå situationer, hvor det er urentabelt at producere med et givent kraftvarmeanlæg. § 12, stk. 1, nr. 3, åbner derfor mulighed for, at en tilladelse efter § 11 kan ledsages af vilkår om, at ejeren skal påtage sig forsyningspligt for fjernvarme til et nærmere fastlagt forsyningsområde. For bestemmelser vedrørende fastsættelse af priser for fjernvarme fra kraftvarmeproduktion henvises i øvrigt til § 75, stk. 2.

Tilladelser kan efter nr. 4 ledsages af krav om, at væsentlige ændringer i produktionsomfanget, herunder lukning af anlægget, skal meddeles den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen. Denne oplysningspligt er en forudsætning for, at den systemansvarlige virksomhed kan udarbejde en langtidsplanlægning for det fremtidige kapacitetsbehov for elforsyningsnettet samt planlægningen af den daglige drift.

Elproduktionsanlæg på havet

I forbindelse med den forventede udbygning med vindkraft på havet blev elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vandet, strømme og vind med tilhørende ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone omfattet af elforsyningsloven ved lov nr. 89 af 10. februar 1998. Bestemmelserne i §§ 13-18 er en videreførelse og udbygning af disse bestemmelser.

Til § 13

Bestemmelsen fastslår, i overensstemmelse med statens højhedsret over søterritoriet og statens rettigheder i den eksklusive økonomiske zone, at adgangen til at udnytte energi fra vandet og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat.

Miljø- og energiministeren skal efter § 13, stk. 2, give tilladelse til såvel forundersøgelser som udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Anlæg, som ikke direkte er produktionsanlæg, men som etableres med henblik på forundersøgelser og lignende aktiviteter f.eks. målemaster kræver godkendelse efter denne bestemmelse. Bestemmelsen har kun relation til elproduktionsanlæg baseret på udnyttelse af energi fra vand og vind. Foruden vindkraftanlæg er også bølgekraftanlæg og anlæg, der udnytter strømningsenergi omfattet af elforsyningsloven, såfremt det bliver aktuelt at udnytte disse energiformer.

Med bestemmelsen i stk. 3 fastslås det, at en tilladelse gives for et nærmere afgrænset område. Stk. 3 indebærer endvidere, at der er mulighed for at skelne mellem tilladelser til at gennemføre miljøundersøgelser og andre forundersøgelser og tilladelser til at udnytte energi.

Bestemmelsen i stk. 4 viderefører bestemmelser fra den nuværende elforsyningslov, hvorefter miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelser efter § 13, stk. 2. Miljø- og energiministeren kan således stille vilkår om rapportering i forbindelse med undersøgelser og driftserfaringer, stille krav til miljøvurderinger, stille vilkår om gennemførelse af måle- og overvågningsprogrammer m.v.

Med bestemmelsen i stk. 5 gives der hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om betingelser for at erhverve en tilladelse efter § 13, stk. 2. Dette indebærer bl.a., at miljø- og energiministeren kan udstede regler eller træffe afgørelse om den nærmere områdeafgrænsning, hvilke rettigheder indehaveren af en tilladelse har inden for det pågældende område, tidsbegrænsninger for tilladelser efter § 13 samt betaling af omkostninger i forbindelse med ansøgninger.

Til § 14

Med henblik på at sikre en udbygning, som på samme tid udnytter arealressourcen optimalt og sikrer samfundsmæssige, herunder samfundsøkonomiske og planlægningsmæssige hensyn gives der med bestemmelsen i stk. 1 mulighed for at etablere en central udbudsprocedure for tilladelser efter § 13, f.eks. i de hovedområder, som blev udpeget i forbindelse med "Havmølle-handlingsplan for de danske farvande" fra 1997. Den centrale udbudsprocedure indebærer, at miljø- og energiministeren eller en af miljø- og energiministeren udpeget aktør indkalder ansøgninger om tilladelse til udnyttelse af et givent område (arealressource). Ved at lade potentielle udbyggere henvende sig samtidigt med sammenlignelige tilbud sikres lige vilkår for alle potentielle udbyggere.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer endvidere, at der foruden den centrale udbudsprocedure kan tilrettelægges en særlig procedure for enkeltstående projekter, som ikke er en del af de ovennævnte centrale udbygninger. Det foreslås således, at der tilrettelægges en "åben dør" procedure, hvorefter en ansøgning om tilladelse kan behandles uden forudgående indkaldelse. Såfremt miljø- og energiministeren finder, at ansøgningen skal behandles, hvilket bedømmes efter objektive kriterier, offentliggør miljø- og energiministeren en meddelelse om den indkomne ansøgning med opfordring til andre interesserede parter om at indsende deres ansøgning. Denne procedure vil således også give alle interesserede parter lige adgang og vilkår. Eksempler på projekter, som vil kunne blive behandlet efter denne bestemmelse er små og kystnære projekter, som ikke indgår i den centrale udbudsprocedure, eller projekter, der bygger på opdagelse af nye områder, som ikke indgår i den centrale udbudsrunde.

Til § 15

Bestemmelsen indebærer, at miljø- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkår, der vil blive lagt til grund for en vurdering af ansøgninger om tilladelse efter § 13 i forbindelse med den i § 14 nævnte centrale udbudsprocedure eller den i § 14 nævnte særlige procedure for enkeltstående projekter, som ikke er en del af den centrale udbudsprocedure.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at de i stk. 1 nævnte kriterier for bedømmelse af ansøgninger i forbindelse med den i § 14 nævnte udbudsprocedure kan vedrøre selve produktionsanlægget eller forholdet til den infrastruktur, som forbinder anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Det kan f.eks. være et bedømmelseskriterie, i hvor høj grad en ansøger vil medvirke til etablering af de nødvendige netudbygninger i forbindelse med etableringen af et af § 16 omfattet anlæg. Bestemmelsen åbner endvidere mulighed for, at vilkårene i forbindelse med vurdering af en ansøgning, som er indkommet efter et udbud efter § 14, kan være, at forbrugere eller andre skal kunne deltage som parter i ansøgerens projekt.

Til § 16

Bestemmelsen viderefører og uddybder bestemmelsen i § 1, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov, hvorefter miljø- og energiministeren skal godkende opstilling af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vandet, strømme og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Bestemmelsen indebærer således, at etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter de i § 13 nævnte energiformer med tilhørende interne ledningsanlæg, kun kan ske efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelse til etablering af transmissionsnet på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone beregnet for spændinger på over 100 kV, gives efter § 21.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan stilles krav til ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund i forbindelse med en tilladelse efter denne bestemmelse. Der sigtes her til krav om dokumentation for ansøgerens tekniske formåen, tilvejebringelse af den fornødne tekniske bistand af hensyn til forsvarlig etablering og drift samt krav til ansøgerens økonomiske formåen, således at det sikres, at den fornødne økonomiske sikkerhed for forsvarlig drift og overholdelse af en tilladelses vilkår og nedtagning af anlæg er til stede.

Bemyndigelsen i stk. 2 indebærer, at miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår eller regler for meddelelse af tilladelser efter § 16, stk. 1. Dette indebærer, at miljø- og energiministeren kan stille vilkår eller fastsætte regler om blandt andet anlægs konstruktioner, placering, fundering, opstilling, afmærkning og installationer, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning samt om sikkerheds- og arbejdsforhold i forbindelse med etablering og drift.

Til § 17

Bestemmelsen har til formål at implementere Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet - VVM-direktivet - og direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af nævnte direktiv for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vandet og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion samt anlæg til fremstilling af hydroelektrisk energi er omfattet af ændringsdirektivets bilag II, som angiver forskellige kategorier af projekter, hvor medlemsstaterne efter en konkret vurdering og/eller nærmere fastsatte grænseværdier eller kriterier skal afgøre, om projektet har en indvirkning på miljøet, som gør det påkrævet, at projektet skal VVM-behandles.

VVM-direktivet forudsætter, at offentligheden orienteres om de foretagne vurderinger og sikres mulighed for at udtale sig, forinden projektet påbegyndes. I overensstemmelse hermed fastslås det i § 17, stk. 1, at en tilladelse efter § 16 kun kan meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at de berørte myndigheder og organisationer har haft mulighed for at udtale sig herom, såfremt det pågældende projekt må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. Høringsberettigede efter denne bestemmelse vil være relevante interesseorganisationer og lokale myndigheder og interesser, foruden de relevante statslige myndigheder.

Det forudsættes, at omkostningerne i forbindelse med de af § 17 omfattede aktiviteter afholdes af ansøgeren om en tilladelse efter § 16.

Bemyndigelsen i stk. 2 indebærer, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke projekter der vil blive omfattet af krav om VVM-procedure. Hermed gives der mulighed for f.eks. at fastsætte regler om en såkaldt screening-procedure til at afgøre, om et projekt må vurderes at påvirke i miljøet i væsentlig grad, således at en VVM-procedure er påkrævet, eller at fastsætte regler om grænseværdier eller kriterier med henblik på at afgøre, om der skal gennemføres VVM-procedure. Der kan således f.eks. udstedes regler om, hvilken størrelse et anlæg skal have, før en VVM-procedure er påkrævet.

Bemyndigelsen i stk. 3 indebærer, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for at foretage en vurdering af konsekvenserne for miljøet. Endvidere kan miljø- og energiministeren beslutte, at der skal foretages miljømæssige vurderinger under og efter etablering af et af § 16 omfattet anlæg. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at miljø-og energiministeren i særlige tilfælde kan kræve, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af et givent projekt skal bedømmes af uafhængige eksperter med henblik på at sikre kvaliteten af disse vurderinger. Miljø- og energiministeren afgør hvem, der vurderes at have den fornødne ekspertise til at varetage denne opgave. Dette gælder både for nye anlæg og for de anlæg, som er omfattet af § 18.

Bemyndigelsen i stk. 4 indebærer, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for offentlighedsproceduren i forbindelse med VVM-vurderinger efter § 17, stk. 1, og den i § 17, stk. 2, nævnte screening-procedure samt i forbindelse med ansøgninger efter § 16. Miljø- og energiministeren kan således fastsætte regler om, hvem der er høringsberettigede, hvilke krav der skal stilles til offentliggørelse af VVM-redegørelser m.v. Disse regler udarbejdes under hensyntagen til, at alle relevante interesseorganisationer og lokale myndigheder og interesser foruden de relevante statslige myndigheder får lejlighed til at orientere og udtale sig om de pågældende projekter.

Til § 18

Med henblik på at klarlægge forskellige forhold omkring vindkraft på havet i stor skala, herunder områders egnethed til udbygning med vindkraft på havet, de økonomiske, miljømæssige, system- og reguleringsmæssige forhold m.v., gav miljø- og energiministeren den 13. februar 1998 et pålæg efter den nuværende elforsyningslovs § 13 til Elsam, Eltra, Sjællandske Kraftværker, Københavns Belysningsvæsen og Østkraft om inden 2008 at etablere demonstrationsanlæg i stor skala svarende til 750 MW vindkraft på havet. Bestemmelsen i § 18 indebærer, at disse anlæg samt andre anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra bestemmelserne om udbud efter § 14 og § 15. De pågældende anlæg vil fortsat kun kunne etableres, efter at der er opnået en tilladelse efter § 13 til udnyttelse af energi, en tilladelse efter § 16 til etablering af elproduktionsanlæg med tilhørende interne ledningsanlæg samt en tilladelse efter § 21 til etablering af transmissionsnet.

Til kapitel 4

Elforsyningsnet

Det kollektive elforsyningsnet - Transmissions- og netbevillinger

Til § 19

Ved bestemmelserne i stk. 1 indføres bevillingspligt for virksomheder, som udøver aktiviteter med henholdsvis transmissionsvirksomhed og netvirksomhed.

Efter forslagets stk. 2 gives bevillingen af miljø- og energiministeren for mindst 20 år og for et nærmere afgrænset område. Bevillingshaveren vil således kunne påregne at have bevilling for en periode, der er tilstrækkelig lang til, at i det mindste investeringer afholdt i begyndelsen af bevilingsperioden kan afskrives.

Det fremgår af bestemmelsen i § 97, at en virksomhed, der ved lovens ikrafttræden udøvede virksomhed, som fremover gøres bevillingspligtig, under visse objektive betingelser har ret til at få bevilling til sin virksomhed. Af § 19 fremgår det, at det er en betingelse for at opnå bevilling, at virksomheden opfylder bestemmelserne i kapitel 7 (om selskabskrav, forbrugerindflydelse m.m.,) bestemmelserne i kapitel 8 (om de generelle bevillingskrav) og § 97, stk. 2, i overgangsbestemmelserne (om særlige krav til placering af ejerandele).

Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed er defineret i lovens § 5. Hvis en transmissionsvirksomhed har en forbruger direkte tilsluttet til sit net, følger det af de foreslåede bestemmelser, at virksomheden tillige er bevillingspligtig som netvirksomhed og skal udføre de opgaver over for forbrugeren, som påhviler en netvirksomhed. Omfanget af bevillingspligten i sådanne tilfælde vil blive præciseret i forbindelse med bevillingsudstedelsen.

Til § 20

Denne bestemmelse fastlægger en række fælles forpligtelser for både transmissions- og netvirksomheder. De særlige forpligtelser for henholdsvis transmissions- og netvirksomheder følger af §§ 21 og 22.

Bevillingshavere er forpligtet til at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet gennem nettet og opretholde en forsvarlig og effektiv drift gennem vedligeholdelse samt udbygning af netinfrastrukturen inden for forsyningsområdet, herunder tilslutte producenter og forbrugere på de fastsatte vilkår. Nødvendig om- eller nybygning af transmissionsnet skal ske i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed og i overensstemmelse med planlægningen for transmissionsnet, jf. herom § 28, stk. 3, nr. 7 og 8.

Bevillingshavere har pligt til at foretage målinger på levering og aftag af elektricitet i nettet på alle spændingsniveauer. Målingerne skal kunne opfylde de krav, den systemansvarlige virksomhed måtte have fastsat efter bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 10, til måling og indsamling af data.

Efter forslagets stk. 2 kan miljø- og energiministeren, hvis en bevillingshaver ikke opfylder sin forpligtelser efter stk. 1, pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.

Ejendomsretten til det net hvorpå anlægsarbejderne udføres, overdrages ikke herved til den systemansvarlige virksomhed. De nødvendige udgifter dækkes efter bestemmelsen i § 9.

For at sikre at den systemansvarlige virksomhed kan udføre nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2, giver bestemmelsen i stk. 3 mulighed for, at den systemansvarlige virksomhed - evt. med politiets hjælp, kan skaffe sig adgang til den pågældende transmissions- eller netvirksomheds ejendom.

Til § 21

Bestemmelsen indebærer, at etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net, kræver forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelserne i den gældende lov, hvor etablering af nye transmissionsnet og væsentlige ændringer i eksisterende net over 100 kV kræver miljø- og energiministerens godkendelse.

Tilladelse til et transmissionsnet kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen. Dette spørgsmål vil normalt blive afklaret i forbindelse med den planlægning af udbygningen af transmissionskapacitet, som skal finde sted efter bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 7. Behovet kan endvidere være afklaret i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om tilladelse til udnyttelse af vindenergi med vindmøller på havet.

I en tilladelse til transmissionsnet kan der stilles krav om anvendelse af specifikke teknologier. Tilladelsen kan ledsages af vilkår vedrørende indretningen og driften af nettet, herunder at der stilles sikkerhed for nedtagning af anlæg. Hermed sigtes dels til nedtagning af det pågældende anlæg, når det er udtjent, dels til nedtagning af andre, nærmere angivne ældre anlæg, som erstattes af det anlæg, som ansøgningen vedrører.

Efter forslagets stk. 2 skal bevillingshaveren stille transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i det omfang den systemansvarlige virksomhed finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser i den hidtil gældende lov.

Transmissionsvirksomhedernes priser og betingelser er i øvrigt reguleret i lovforslagets §§ 69 og 70.

Til § 22

I forslagets § 22 fastlægges de opgaver, der gælder specifikt for netvirksomheder. Bevillingshaverne skal ifølge stk. 1, nr. 1, sikre den tekniske kvalitet i distributionsnettet. Dette skal ske gennem en løbende revision og vedligeholdelse af bevillingshaverens net. Arbejdet skal i nødvendigt omfang ske i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed for at sikre en koordinering af tekniske forhold.

Netvirksomheden skal ifølge bestemmelsens nr. 3 sikre opkrævningen af betalingen fra forbrugerne for de betalingsforpligtelser, der er fastsat ved denne lov, jf. § 9. Netvirksomheden skal tilrettelægge opkrævningen således, at forbrugerens samlede betalinger for levering af elektricitet, herunder opkrævning af energiafgifter m.v., sker mest hensigtsmæssigt.

Bevillingshaverne skal endvidere efter nr. 4 formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge den aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov. Heri ligger, at netvirksomheden skal forestå afregningen med de prioriterede produktionsanlæg og i samarbejde med den systemansvarlige virksomhed sikre, at den prioriterede elektricitet fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne, der er tilsluttet i forsyningsområdet samt forestå afregningen af den prioriterede elektricitet efter de fastsatte afregningsregler. Da udgifterne skal dækkes af alle elforbrugere i det sammenhængende elforsyningsystem efter § 9, skal netvirksomheden afregne udgifterne med den systemansvarlige virksomhed.

Netvirksomheden skal for at skabe større gennemsigtighed om markedsforholdene ifølge bestemmelsens nr. 5 udføre informationsaktiviteter, herunder oplyse om forbrugernes mulighed for at skifte leverandør, om de risici der kan være forbundet ved leverandørskift, om tariffer m.v. Informationsaktiviteterne kan koordineres med den systemansvarlige virksomhed.

Ifølge stk. 1, nr. 6, skal netvirksomhederne kortlægge energiforbruget, planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende principper for den hidtil gennemførte integrerede ressourceplanlægning. Netvirksomhederne skal ved kortlægningen og planlægningen vurdere de realistiske potentialer for besparelser og omkostningerne ved at gennemføre dem. Derved skabes der grundlag for, at indsatsen kan blive prioriteret, således at man får størst mulig miljøgevinst for midlerne.

Miljø- og energiministeren kan, jf. stk. 4, bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen. Derved kan det sikres, at der anvendes ensartede, samfundsmæssige kriterier i vurderingerne, og at aktiviteter med forholdsvis lave omkostninger - set i forhold til besparelsesmulighederne - bliver prioriterede.

Ifølge stk. 1, nr. 7, skal netvirksomhederne give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige forhold til forbrugerne i forsyningsområdet. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelser herom i den gældende elforsyningslov. Elforsyningsvirksomhederne udfører i dag en række elbesparelsesopgaver af ikke kommerciel art: informationskampagner og individuel rådgivning om energibesparende adfærd og indkøb og anvendelse af energieffektive apparater m.v. samt opsøgende virksomhed over for større forbrugere (institutioner, erhvervsvirksomheder etc.) for at motivere disse til at gennemføre energibesparelser. Aktiviteterne finansieres over elregningen som en del af betalingen for elforsyningens ydelser.

Ved den foreslåede bestemmelse fastholdes netvirksomhedernes rolle i forhold til disse aktiviteter. For at sikre at opgaverne løftes effektivt, kan miljø- og energiministeren efter stk. 4 fastsætte regler om, hvorledes opgaverne skal udføres herunder fastsætte mindstekrav til, hvad virksomhederne skal kunne tilbyde, eller udpege særlige indsatsområder. Samtidig skal der være plads til fleksibilitet og nye initiativer.

Indsatsen for energibesparelser skal være i overensstemmelse med planlægningen efter stk. 1, nr. 5, og resultaterne af de enkelte besparelsesinitiativer vil blive evalueret, således at netvirksomhederne og myndighederne har et samlet redskab for prioriteringen.

De aktiviteter, som således kan indregnes i forbrugerpriserne, skal være ikke-kommercielle, og hvis netvirksomhederne også udøver energibesparelsesaktiviteter af kommerciel art, skal de udskilles i selvstændige selskaber efter bestemmelserne i kap. 7. Energitilsynet skal påse, at netvirksomhederne overholder dette.

Netvirksomheden skal, jf. stk. 3, forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Det følger heraf, at i det omfang leverandører, forsyningspligtvirksomheder, handelsselskaber og andre brugere af nettet har brug for måling til afregning af deres leverancer, skal netvirksomheden viderebringe de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet.

Med hjemmel i stk. 4 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1 3, herunder regler om fakturering og opkrævning af beløb. Ved hjælp af sådanne bestemmelser om fakturering vil det bl.a. kunne sikres, at forbrugernes betaling for de forskellige ydelser bliver gennemsigtige, og at udgifterne ved nærmere bestemte offentlige forpligtelser bliver specificerede på den enkelte forbrugers elregning.

Miljø- og energiministeren kan efter stk. 5 beslutte, at netbevillingshavere i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Her sigtes særligt til udviklingsaktiviteter inden for energibesparelser (adfærd, tekniske udviklingsprojekter etc.), som de nuværende distributionsselskaber allerede til en vis grad er engageret i.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for forsknings- og udviklingsaktiviteterne og om godkendelse af disse. Det er hensigten, at de af ministeren fastsatte regler eller bestemmelser kun skal angå ikke-kommercielle udviklingsaktiviteter på miljømæssig væsentlige områder, og at de økonomiske midler, der afsættes hertil, fastsættes i overensstemmelse med fællesskabsbestemmelserne for statsstøtte til forskning og udvikling m.v. Det er hensigten, at bevillingshaverne skal udarbejde handlingsplaner, som skal godkendes af miljø- og energiministeren inden iværksættelsen.

Direkte elforsyningsnet

Til § 23

Direkte elforsyningsnet er linier, der supplerer det bestående system. Bestemmelsen åbner under visse betingelser - mulighed for at etablere direkte linier til forsyning af kunder.

Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen er ifølge stk. 2 betinget af, at ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet, og at spørgsmålet herom har været forelagt for Energitilsynet, uden at dette har ført til en løsning af kapacitetsproblemet. Det er således en betingelse for tilladelse til etablering af direkte linier, at der ikke allerede eksisterer den nødvendige infrastruktur til at forsyne den pågældende kunde, herunder tilstrækkelig kapacitet i det eksisterende net. Direkte elforsyningsnet bør således sædvanligvis ikke kunne give anledning til dobbeltføring i forhold til det kollektive elforsyningsnet.

En tilladelse kan ifølge stk. 3 følges af vilkår om, at nettet stilles til rådighed for den systemansvarlige virksomhed og af vilkår, hvorefter der stilles krav til indretningen og driften af nettet, jf. i øvrigt § 21.

Adgang til det kollektive elforsyningsnet

Til § 24

Ifølge stk. 1 har enhver mod betaling ret til at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog § 25, stk. 5.

Transport af elektricitet til forbrugere her i landet kan dog ifølge stk. 2 kun ske til de forbrugere, der har ret til at få leveret elektricitet fra en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, eller efter § 7, stk. 3, om adgang til levering til datterselskaber mm. Herudover har den forsyningspligtige virksomhed ret til at benytte nettet til transport af elektricitet til enhver forbruger. Bestemmelsen indebærer, at der kun lægges den begrænsning på den principielle adgang til at bruge det kollektive forsyningsnet, at ingen bortset fra forsyningspligtsvirksomheden - må transportere elektricitet til forbrugere, der ikke har adgang til at vælge egen leverandør. Bestemmelsen skal derfor ses i sammenhæng med bestemmelserne i § 7 om de tidspunkter, hvorfra forbrugerne har ret til vælge leverandør. Anmodning om netadgang kan dog afvises af konkrete grunde, jf. § 25, stk. 5.

Til § 25

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter transport af elektricitet som omhandlet i § 24. Transporten skal foregå efter generelle tariffer og betingelser, dvs. at priser og vilkår for adgangen til nettet til transport af elektricitet skal være reguleret gennem faste priser og betingelser, således at der hersker størst mulig gennemsigtighed.

For levering eller modtagelse af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet betales for transport og systemydelser efter generelle tariffer, som skal omfatte betalingen til både transmissionsnet og lokale net. Den systemansvarlige virksomhed indsamler tariffer fra de enkelte netvirksomheder og offentliggør de samlede tariffer og betingelser for det pågældende område. I tilfælde af mangel på transportkapacitet kan netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed regulere transportbehovet ved særlige pristillæg (flaskehalsafgifter), som fastsættes efter åbne og objektive regler. Tariferingen skal afspejle belastningen af systemet, og der må ikke ske en forskelsbehandling mellem brugerne af systemet.

Ifølge forslagets stk. 3 fastsættes vilkårene for eltransit ved forhandling. Eltransit er defineret i lovforslagets § 5. Der vil således være mulighed for individuelt aftalte vilkår og priser under hensyn til transittens omfang, belastning etc. Anmodning om eltransit rettes til den systemansvarlige virksomhed i området.

Forslagets stk. 4 indeholder bestemmelser, der skal sikre en rimelig og hurtig behandling af ansøgninger om adgang til at benytte nettet til transport eller transit af elektricitet.

Ifølge forslagets stk. 5 kan netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed afvise en anmodning om transport eller transit af hensyn til mangel på transportkapacitet. Kapacitetsproblemer kan eksempelvis indtræffe, fordi nettet midlertidigt er fuldt udnyttet som følge af, at netvirksomheden skal opfylde offentlige forpligtelser i form af aftagepligt fra prioriteret produktion.

Nægtelse af adgang til transport beregnet til forsyning af indenlandske forbrugere i det indenlandske net forventes kun at finde sted i ganske få tilfælde, og vil sædvanligvis kun være af kortere varighed indtil eksempelvis tilstrækkelig netkapacitet er etableret.

Til § 26

Ifølge stk. 1 skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder for at kunne blive tilsluttet det kollektive forsyningsnet. Herved sikres, at tilslutningen påfører det kollektive forsyningsnet mindst mulige gener.

Miljø- og energiministeren kan ifølge stk. 2 fastsætte nærmere regler herom, herunder bestemme at visse tekniske krav og standarder skal fastlægges af den systemansvarlige virksomhed. Der har ikke været tilsvarende bestemmelser i den hidtil gældende elforsyningslov. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder i dag i samarbejde med netselskaberne egenhændigt de tekniske specifikationer for tilslutning af anlæg til det offentlige elforsyningsnet. Den systemansvarlige virksomhed forventes fortsat at varetage dette arbejde. Forskrifterne skal være objektive og ikke-diskriminerende, og tage rimeligt hensyn til de enkelte kategorier af brugeres tekniske- og økonomiske formåen.

Den systemansvarlige virksomhed, netvirksomheder og transmissionsvirksomheder vil inden for de offentliggjorte forskrifter kunne nægte anlæg, som ikke opfylder gældende forskrifter, tilslutning til nettet.

Udkast til sådanne tekniske krav og standarder vil skulle anmeldes til Europa Kommissionen efter Rådets direktiv 83/189EØF af 28. marts 1983 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.

Til kapitel 5

Systemansvarlig virksomhed

Til § 27

Ifølge stk. 1 kan systemansvarlig virksomhed kun udøves efter bevilling. Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelserne i den hidtil gældende lov, § 3 a, stk. 1, hvorefter den systemansvarlige virksomhed kun kan udøve sine aktiviteter efter bevilling, som gives af miljø- og energiministeren. Det er dog ikke som tidligere en forudsætning for at opnå bevilling, at den systemansvarlige skal eje transmissionsnet. Det anses for tilstrækkeligt til varetagelse af den systemansvarlige virksomheds opgaver, at ejere af transmissionsnet skal stille driften af transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed i nødvendigt omfang. Tildeling af bevilling er betinget af, at virksomheden opfylder kravene i kapitlerne 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Bevilling gives af miljø- og energiministeren for 20 år, jf. stk. 2. De nuværende systemansvarlige virksomheder Eltra og Elkraft System forventes at ville ansøge om bevilling til videreførelse af deres virksomheder, når deres nuværende bevillinger udløber den 31. december 1999. Hvis disse virksomheder opfylder betingelserne herfor, påregnes bevilling udstedt til disse med en geografisk afgrænsning, som svarer til virksomhedernes område i dag.

Til § 28

Bestemmelserne angiver den systemansvarlige virksomheds opgaver. Henvisningen til § 9 i forslaget angiver hvilke opgaver, der efter § 9 skal finansieres af alle elforbrugere inden for det sammenhængende elforsyningssystem.

Den systemansvarlige virksomhed skal ifølge stk. 2 iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. Forbudet mod forskelsbehandling skal sikre en ligelig, objektiv og ikke-diskriminerende behandling af brugere og virksomheder og hindre krydssubsidiering til fordel for bestemte brugere eller den systemansvarlige virksomheds ejerkreds.

Den systemansvarlige virksomhed skal udføre de i forslagets stk. 3 nævnte opgaver.

I medfør af stk. 3, nr. 1, pålægges den systemansvarlige virksomhed at sikre den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem og at sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede. Den systemansvarlige virksomhed skal i den daglige drift sikre, at der er tilstrækkelige produktions- og netreserver til rådighed, også ved revisioner af produktionsanlæg og net.

Den systemansvarlige virksomhed overvåger produktionsomfang, forbrug og flow af reaktiv effekt i nettet og opretholder balance og frekvens, spænding m.v. Virksomheden foretager de nødvendige analyser og vurderinger af stabilitet og forsyningssikkerhed og tager de nødvendige forholdsregler ved fejl m.v. Endelig skal den systemansvarlige virksomhed koordinere afbrydelser og fastlægge koblingstilstand i transmissionsnettet.

Håndteringen af det samlede systems tekniske kvalitet og balance vil blive sikret af den systemansvarlige virksomhed dels ved planlægning, dels ved overvågning og indgreb i systemet i driftøjeblikket. Den systemansvarlige virksomhed tildeles i § 31 de nødvendige beføjelser til opretholdelse af den tekniske kvalitet og balance.

Til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser udarbejder den systemansvarlige virksomhed årlige oversigter og prognoser, jf. nr. 2, herunder blandt andet prognoser for det forventede omfang af den prioriterede elektricitet, som forbrugerne er forpligtet til at aftage.

Bestemmelsen i nr. 3 pålægger den systemansvarlige virksomhed at samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder, herunder systemansvarlige virksomheder i andre lande, om brugen af de eksisterende samkøringsforbindelser og om ensartede retningslinjer for betjening af markedsaktørerne.

Formålet er at udnytte de fordele, der ligger i at kunne udveksle elektricitet med nabosystemer, og sikre ensartede og gensidigt ligeværdige betingelser for transport af el mellem landene. Sammenkoblingen med udlandet - særligt Norge og Sverige - indebærer store fordele, både hvad angår forsyningssikkerhed, ressourceudnyttelse og miljøbelastning. Danske elselskaber kan udnytte vandkraftens fordele i samspillet med vindmølleproduktionen og kraftvarmeproduktion i Danmark. Norge og Sverige kan udnytte forsyningssikkerheden i det danske system, som ikke på samme måde som det svenske og norske produktionssystem er klimaafhængigt. Dertil kommer, at konkurrencen især på det svenske og danske marked med få producenter vil være begrænset uden samspilsmuligheden.

I samarbejdet indgår særligt spørgsmål om adgangen til og tarifering af overføringsforbindelserne mellem landene, men også spørgsmål om balancehåndtering, netbegrænsninger m.v. Det er væsentligt, at de aftaler, som den systemansvarlige virksomhed indgår omkring brugen og driften af samkøringsforbindelserne, medvirker til en optimal udnyttelse.

Ifølge nr. 4 skal den systemansvarlige virksomhed medvirke til at sikre, at elektricitet fra den prioriterede produktion fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne. Dette skal ske i samarbejde med netvirksomhederne, der i medfør af lovforslaget får det lokale ansvar for, at elektriciteten fordeles til forbrugerne forholdsmæssigt.

Efter nr. 5 skal den systemansvarlige virksomhed i samarbejde med netselskaberne medvirke til at sikre netadgang og adgang til transit. Enhver har, jf. § 24, adgang til at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet. Transporten kan dog kun ske til de, der efter bestemmelsen i § 7 har ret til at få leveret elektricitet efter eget valg af leverandør. Vilkårene for eltransit fastsættes ved forhandling med den systemansvarlige virksomhed. National forsyningssikkerhed har i den forbindelse højeste prioritet.

Medvirkende til at markedet kan fungere optimalt er også, at brugerne af nettet betjenes effektivt og har lige og nem adgang til nødvendige informationer om tilgangen til markedet, jf. nr. 6. Den systemansvarlige virksomhed skal bidrage til at skabe overblik i markedet ved som minimum regelmæssigt at publicere information om tariffer for net- og systemtjenester, periodiske rapporter om systemets drift, herunder elforbrug, produktion, udvekslinger og statistik, prognoser for den prioriterede produktion m.v. Heri kan også indgå, at virksomheden, bl.a. ved hjælp af moderne informationsteknologi, holder forbrugerne orienteret på objektiv og gennemsigtig måde om mulighederne på markedet.

Den systemansvarlige virksomhed skal, jf. nr. 7, udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net. Bestemmelsen er sammen med nr. 2 en delvis videreførelse af den integrerede ressourceplanlægning (IRP) og den planlægning, der tidligere er sket i et samarbejde mellem net- og produktionsselskaberne. Efter disse bestemmelser er det den systemansvarlige virksomhed, der har ansvaret for en videreførelse af denne planlægning. Miljø- og energiministeren kan bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen.

Viser der sig behov for om- og nybygning af transmissionsnet skal den systemansvarlige virksomhed tage initiativ til at samarbejde med transmissionsvirksomhederne herom, jf. nr. 8.

I nr. 9 pålægges den systemansvarlige virksomhed årligt at udarbejde en miljøberetning, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for eget systemområde. Redegørelsen bør indeholde en status for det foregående år samt en prognose for eksempelvis de efterfølgende 10 år. Blandt emnerne i beretningen er områdets samlede emissioner af CO2, SO2 og NOx-redegørelse om restprodukter m.v. Redegørelsen indsendes til Energistyrelsen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med nr. 2 og nr. 7 samt det af ministeren samtidigt hermed fremsatte lovforslag om fastsættelse af CO2 kvoter for elproduktionen. Miljø- og energiministeren vil kunne fastlægge det nærmere indhold i redegørelsen, herunder samordning af indberetninger.

Måling af energistrømmene i systemet er i forbindelse med den øgede markedsåbning et vigtigt element til afregning af alle foretagne transaktioner herunder elhandler i elmarkedet. Det er væsentligt, at målingen foretages korrekt og efter samme principper i hele det sammenhængende forsyningsområde. Målingen omfatter al produktion og forbrug, men med mulighed for, at produktionen på anlæg under en nærmere angiven bagatelgrænse anslås. For slutkunder med ret til eget valg af leverandør, jf. § 7, foretages ligeledes energimålinger i fornødent omfang. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder, eventuelt i samarbejde med øvrige systemansvarlige, de nødvendige forskrifter for netvirksomhedernes energimålinger, jf. nr.10.

Den systemansvarlige virksomhed gennemfører den nødvendige afregning, jf. nr. 11, og opkræver betaling til dækning af de offentlige forpligtelser. Bestemmelsen er en videreførelse af princippet i gældende lov. Afregningen forudsætter blandt andet, at den systemansvarlige virksomhed løbende indsamler data fra de måleransvarlige med henblik på afregning af bl.a. balanceydelser, nettjenester, systemtjenester og prioriteret produktion.

Til § 29

Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at sikre, at elforsyningsvirksomhederne gennem forskning og udvikling kan bidrage til en miljømæssig gunstig udvikling inden for elsektoren. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser.

Specielt kan der være behov for at pålægge de kollektive elforsyningsselskaber at igangsætte forskning og udvikling inden for konkrete områder, hvor markedet ikke kan forventes at initiere den ønskede forskning og udvikling.

Det forudsættes, at den systemansvarlige virksomhed påtager sig ansvaret med at sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udbygning med miljøvenlige elproduktionsanlæg. Der sigtes særligt til projekter, der ikke umiddelbart er kommercielle, men på sigt har mulighed for at blive økonomisk bæredygtige. Ved at lægge det samlede ansvar for forsknings- og udviklingsopgaver hos den systemansvarlige virksomhed frem for en opdeling på flere parter, forventes det at der kan opnås en mere helhedsorienteret forsknings- og udviklingsplanlægning.

Der kan kun anvendes midler hertil i overensstemmelse med fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling m.v.

Forslagets stk. 2 giver hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udførelsen af de ovennævnte opgaver. Sådanne regler kunne være krav om, at forsknings- og udviklingsindsatsen indgår i en af den systemansvarlige virksomhed udarbejdet forsknings- og udviklingsplan, at planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med de berørte parter inden for sektoren og at planen har opnået godkendelse fra miljø- og energiministeren. Der vil endvidere kunne stilles krav om, at resultaterne af forsknings- og udviklingsindsatsen som hovedregel skal være tilgængelige for offentligheden.

Til § 30

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes de nødvendige lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion. Bestemmelsen, der medvirker til en opretholdelse af forsyningssikkerheden, er en videreførelse af princippet i den hidtil gældende lovs § 9 e, hvor elforsyningsvirksomhederne kollektivt, som en offentlig forpligtelse, er ansvarlige for at opretholde fornødne brændselslagre. Med bestemmelsen placeres ansvaret for opgavens udførelse nu hos den systemansvarlige virksomhed. Af praktiske grunde giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at elproduktionsvirksomhederne skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.

Med bestemmelsen i § 30, stk. 2, videreføres muligheden i den gældende elforsyningslov for at påbyde anlæggelsen af en elektrisk forbindelse mellem Fyn og Sjælland. Samtidigt præciseres det, at pligten til efter påbud at anlægge en sådan forbindelse påhviler de systemansvarlige virksomheder.

Til § 31

Bestemmelsen angiver nogle centrale forhold om den systemansvarlige virksomheds kompetence. I nr. 1 fastslås det, at den systemansvarlige virksomhed med henblik på varetagelsen af systemets døgn- og balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser i øvrigt kan indhente nødvendige oplysninger hos bevillingspligtige virksomheder, forbrugere og andre brugere af nettet.

I nr. 2 gives mulighed for, at den systemansvarlige virksomhed såvel i selve driftsdøgnet som umiddelbart forinden kan kræve de nødvendige omlægninger af de af net-, forsynings-, produktionsvirksomheder og andre aktørers planlagte transaktioner, herunder beordre nødvendige op- og nedreguleringer af produktionen. Omlægningerne af planlagte transaktioner skal ske efter åbne, effektive og objektive kriterier.

Til § 32

Det foreslås, at miljø- og energiministeren udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i en systemansvarlig virksomheds bestyrelse. Der er dog ikke noget til hinder for, at bestyrelsen beslutter, at de skal have stemmeret. Det forudsættes, at de systemansvarlige virksomheder i almindelighed vil have en bestyrelse, men hvis dette ikke er tilfældet, finder bestemmelsen analog anvendelse på det tilsvarende organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse. Medlemmer udnævnes for en periode af 4 år og har samme rettigheder og pligter som de øvrige medlemmer. Formålet med denne repræsentation er at sikre, at bredere offentlige og samfundsmæssige interesser kommer til orde i ledelsen af de systemansvarlige virksomheder, som har en nøgleposition, når det drejer sig om gennemførelsen af de energipolitiske prioriteringer i elsektoren.

De offentlige repræsentanter skal samtidig sikre offentlig indseende med de ledelsesmæssige dispositioner. Repræsentanterne skal være uafhængige af kommercielle- eller partsinteresser. Det er hensigten, at de udpegede repræsentanter skal have energifaglig indsigt og samfundsmæssigt engagement.

Til kapitel 6

Forsyningspligtig virksomhed

Til § 33

Det kræver bevilling at drive forsyningspligtig virksomhed. Bevillingen gives kun til selskaber, som opfylder kravene i kap. 7 og 8 og § 97, stk. 2. Bevillingen gives for et eller flere nærmere afgrænsede geografiske områder, der ikke behøver at være indbyrdes fysisk sammenhængende. Da der ikke er tale om en virksomhed, der kræver omkostningstunge anlæg, gives bevillingen for 5 år.

Til § 34

Bestemmelsen fastlægger, hvilke ydelser en forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde til de forbrugere, som ikke har eller ønsker at benytte sig af frit leverandørvalg. Det handler om levering af tilstrækkelig elektricitet, VE-beviser og om tjenester vedrørende energibesparelser. Med tilstrækkelig elektricitet menes elektricitet nok til at dække hele efterspørgslen fra forbrugeren.

Den forsyningspligtige virksomhed skal varetage købsforpligtelsen af VE-beviser for deres kunder, jf. § 62 og bemærkningerne hertil.

Den forsyningspligtige virksomhed skal endvidere efter forslagets stk. 1, nr. 3, tilbyde tjenesteydelser vedrørende energibesparelser til forbrugerne i forsyningsområdet. Ved § 22, stk. 1, nr. 7, bliver det sikret, at alle elforbrugere får tilbudt energirådgivning (informationskampagner etc.) fra netvirksomhederne. Men derudover har især de større energiforbrugere behov for energirådgivning m.v. af kommerciel art, såsom projektering, gennemførelse og finansiering af energibesparende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, institutioner, boligselskaber m.v. Disse ydelser leveres allerede på kommerciel basis af rådgivningsvirksomheder og nogle elforsyningsvirksomheder.

Det må forventes, at et tilbud om energirådgivning vil blive et parameter i den kommende konkurrence om levering af elektricitet til forbrugerne. For at sikre at de forbrugere, som benytter leveringstilbuddet fra forsyningspligtvirksomheden, også får adgang til en effektiv energirådgivning m.v. på de ovennævnte områder, foreslås det, at forsyningspligtvirksomhederne skal tilbyde at stille disse ydelser til rådighed sammen med selve leveringen af elektricitet.

Bestemmelsen indebærer ikke, at virksomheden selv skal udføre rådgivningsfunktionerne. Virksomheden kan vælge at indgå i samarbejde med andre forsyningsvirksomheder eller udlicitere opgaven. Omkostningerne ved aktiviteterne skal bæres af brugerne på linie med omkostningerne ved elleveringen.

Miljø- og energiministeren kan med hjemmel i stk. 2 fastsætte regler om omfanget af ydelserne og om samarbejde, herunder koordinering med netvirksomhedernes energibesparelser. Endvidere kan ministeren efter bestemmelserne i kap. 10 stille krav om regnskabsmæssig udskillelse af besparelsesaktiviteterne for at forebygge krydssubsidiering og urimelig konkurrence.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af forpligtelserne, herunder regler om samarbejde mellem flere forsyningspligtige virksomheder om udførelsen af forpligtelserne. Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til f.eks. at fastsætte regler om, at virksomheden indgår samarbejde med andre virksomheder på enkeltområder, såfremt virksomhedens ydelser og priser afviger væsentligt fra, hvad andre forsyningspligtige- eller kommercielle selskaber kan tilbyde.

Til kapitel 7

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v.

Formålet med bestemmelserne i kapitel 7 er at fremme en strukturudvikling i elsektoren, som i videst muligt omfang sikrer, at de værdier, som er en følge af indførelsen af den nye regulering af elforsyningen, kommer forbrugerne og samfundet til gode, at sikre en fortsat forbrugerindflydelse samt at sikre en effektiv konkurrence. Kapitel 7 indeholder bestemmelser om overdragelser, om forbrugerindflydelse, om habilitetskrav, om transaktioner mellem forbundne virksomheder og om udskillelse af aktiviteter.

Overdragelse

Til § 35

Der indføres en forkøbsret for staten til transmissionsnet på over 200 kV netforbindelser til udlandet eller ejerandele i virksomheder, som ejer sådanne net, samt til ejerandele i en systemansvarlig virksomhed.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at staten, såfremt de eksisterende ejere måtte ønske at sælge, får mulighed for at varetage de offentlige interesser, som er knyttet til driften af det overordnede transmissionsnet igennem statsligt ejerskab. Dette kunne eksempelvis vise sig at være ønskværdigt for at sikre uafhængighed af kommercielle ejerinteresser.

Bestemmelsen finder også anvendelse på afståelse af andele i en virksomhed, som har bevilling til både net- og transmissionsvirksomhed.

Statens forkøbsret til overordnede transmissionsnet og systemansvarlige virksomheder bliver kun aktuel, såfremt de nuværende ejere ønsker at afhænde sådanne anlæg eller virksomheder. Såfremt staten ikke inden for den fastsatte frist på 3 måneder erklærer at ville gøre brug af forkøbsretten, bortfalder denne.

Forkøbsretten indebærer, at staten har fortrinsret til at overtage anlæg eller virksomhed til disses værdi. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Kan der ikke opnås enighed om værdien af det pågældende aktiv, vil denne blive fastsat af taksationskommissionen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

Hvis en aftale indgås uden iagttagelse af bestemmelserne om statens forkøbsret, er aftalen ugyldig. Retsvirkningerne af ugyldighed følger af dansk rets almindelige regler.

Til § 36

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med overgangsbestemmelsen i § 97. Bestemmelsen skal sikre, at den i § 97 foreskrevne ejerstruktur opretholdes, så længe ejerskabet til produktionsvirksomheden bevares inden for samme ejerkreds. Netvirksomhedernes ejere vil således ikke få mulighed for at overdrage ejerandelene til et andet selskab inden for samme ejerkreds, herunder f.eks. et handelsselskab.

Hverken elproduktionsvirksomhederne selv eller disses ejere har under den eksisterende ordning frit kunnet disponere over de værdier, der siden ikrafttrædelsen af den hidtil gældende elforsyningslov den 1.1.1977 er blevet opsparet i elproduktionsvirksomhederne, jf. nærmere § 74, stk. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse. Så længe den i § 97 foreskrevne ejerstruktur opretholdes, sikrer prisreguleringen af netvirksomheden, jf. § 70, at de værdier i elproduktionsvirksomhederne, der under den nuværende ordning ikke har været undergivet virksomhedernes eller disses ejeres frie dispositionsret, som forudsat kommer forbrugerne tilgode og f.eks. ikke investeres i risikobetonede kommercielle aktiviteter med deraf følgende risiko for tab.

Bestemmelsen i § 36 har til formål at hindre en omgåelse af § 70. Såfremt det var muligt for netvirksomheden at overdrage sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til en virksomhed inden for samme ejerkreds - f.eks. til et handelsselskab - ville der bestå en risiko for, at en sådan overdragelse fandt sted til en pris væsentligt under elproduktionsvirksomhedens markedsværdi, således at den reelle værdi først blev realiseret i forbindelse med handelsselskabets eventuelle videresalg. Da handelsselskaber ikke vil blive omfattet af nogen prisregulering, ville forbrugerne ikke få andel i den gevinst, der realiseres ved et sådant videresalg. Bestemmelsen i § 36 har til formål at fjerne risikoen for en omgåelse af § 70 ved hjælp af sådanne salg inden for et interessefælleskab.

Den foreslåede organisatoriske regulering af elsektoren indebærer ikke noget generelt salgsforbud. Det er således op til netvirksomhederne at tage stilling til, om elproduktionsvirksomheder helt eller delvist skal afhændes til virksomheder, der ikke ligger inden for samme ejerkreds.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan miljø- og energiministen dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. En sådan dispensation vil blive meddelt i det omfang der ved afståelsen disponeres over ejerandele til kapital, der er nævnt i § 74, stk. 3.

Til § 37

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 10b i den hidtil gældende elforsyningslov, som blev indsat ved lov nr. 189 af 12. marts 1997. Der er dog foretaget to mindre konsekvensændringer: Elprisudvalgets beføjelser vil fremover skulle udøves af Energitilsynet. Det præciseres desuden i stk. 9, hvad der skal forstås ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse. En sådan præcisering er nødvendig under hensyn til, at fællesbetegnelsen elforsyningsvirksomhed, som i den gældende lovgivning omfatter produktion, transmission og distribution af elektricitet, ikke i øvrigt videreføres i lovforslaget. Det foreslås, at bestemmelsen fortsat skal gælde for alle former for virksomhed, som omfattes af elforsyningsloven.

Lov nr. 189 af 12. marts 1997 blev vedtaget af regeringspartierne samt Socialistisk Folkeparti, Centrumdemokraterne og Enhedslisten, hvorimod Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti stemte imod. Kristeligt Folkeparti var på daværende tidspunkt ikke repræsenteret i Folketinget. Det forhold, at disse bestemmelser videreføres, betyder ikke, at Venstre og Det Konservative Folkeparti med indgåelsen af reformaftalen har tilsluttet sig bestemmelserne.

Til § 38

Bestemmelsen i § 38 skal modvirke vertikal integration, som kan føre til, at kommercielle ejerinteresser får væsentlig indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder. En sådan indflydelse vil være skadelig for en effektiv konkurrence og vil kunne indebære risiko for misbrug. Det vurderes, at det vil være vanskeligt at undgå denne risiko gennem det offentlige tilsyn med selskaberne. Dette formål tilgodeses dels gennem en ejerskabsbegrænsning, dels gennem et forbud mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil være adgang til at overdrage en kollektiv elforsyningsvirksomhed til kommercielle parter på elmarkedet, og at der kun vil være en meget begrænset adgang for kommercielle parter til at investere i disse virksomheder.

Bestemmelsen sikrer, at de systemansvarlige virksomheder indtager en tilstrækkelig neutral stilling på markedet til, at det kan forventes, at de vil give adgang til de overordnede elnet på lige og ikke-diskriminerende vilkår. Hermed skabes grundlag for, at de systemansvarlige virksomheder kan leve op til de krav om uafhængighed, som fra de øvrige nordiske lande stilles som betingelse for en yderligere integration af det nordiske elmarked.

Bestemmelsen fjerner også risikoen for, at kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2, som ejere af distributions- og transmissionsnet, tilgodeser egne kommercielle interesser på bekostning af andre potentielle brugere af nettet. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at forsyningspligtvirksomhederne i udøvelsen af deres forsyningspligtvirksomhed er uafhængige af kommercielle produktions- eller handelsinteresser.

Endelig sikrer bestemmelsen i stk. 2, at forsyningspligtige virksomheder, som i et vist omfang også varetager egne kommercielle interesser, ikke kan opnå væsentlig indflydelse i forhold til andre former for kollektiv elforsyningsvirksomhed.

For så vidt angår forbuddet mod, at kommercielle ejerinteresser i kraft af særlige stemmerettigheder i de ledende organer får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i de kollektive elforsyningsvirksomheder, følger det af stk. 3, at dette forbud efter omstændighederne også kan medføre, at vedtægtsbestemmelser om tildeling af særlige stemmerettigheder må anses for ugyldige. Dette gælder dog kun i de særlige tilfælde, hvor vedtægterne ændres, således at de kommercielle ejerinteresser får mulighed for at udøve en bestemmende indflydelse i kraft af kapitalandele, som de allerede besidder. Såfremt de kommercielle virksomheder som nævnt i stk. 1 og 2 erhverver kapitalandele, der i forvejen er tillagt sådanne særlige stemmerettigheder, at den kommercielle virksomhed opnår en bestemmende indflydelse over en kollektiv elforsyningsvirksomhed, er det erhvervelsen af kapitalandelen i sig selv, der må anses for at være i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 2, og dermed er ugyldig.

Bestemmelsen i § 38 gælder kun for erhvervelser m.v., der finder sted efter lovens ikrafttræden, medens ejerstrukturen i relation til eksisterende virksomheder reguleres af overgangsreglen i § 97.

Til § 39

Bestemmelsen i § 39 pålægger de kollektive elforsyningsvirksomheder at meddele Energitilsynet oplysninger om ejerforholdene, både for så vidt angår oplysninger om virksomhedernes egne ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder, og for så vidt angår oplysninger om, hvem der besidder ejerandele i virksomheden. For så vidt angår oplysninger om, hvem der besidder ejerandele i virksomheden, er forpligtelsen begrænset til gælde oplysninger, som virksomheden er bekendt med. Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor virksomheden ikke vil være i besiddelse af disse oplysninger og heller ikke umiddelbart vil være i stand til at skaffe disse oplysninger.

Miljø- og energiministeren vil med hjemmel i § 53 kunne stille krav om, at det i virksomhedernes vedtægter bestemmes, at virksomheden fremover skal føre en fortegnelse over, hvem der har ejerandele i virksomheden. I aktieselskaber vil der således kunne stilles krav om, at selskaberne fører en aktiebog, og at der sker en indførelse af aktionærernes navne i aktiebogen og om, at registrering ikke kan ske i en andens navn, da dette ikke er tilstrækkeligt til at sikre overholdelse af lovens krav.

Forbrugerindflydelse

Til §§ 40 - 43

Det foreslåede indflydelseskrav i enten § 40 eller § 41 skal iagttages, for at en netvirksomhed kan opnå og opretholde sin bevilling, herunder få fornyet en bevilling. Kravene er tilstræbt udformet således, at de allerede er opfyldt i eksisterende virksomheder, som i øvrigt vil kunne opfylde betingelserne for at opnå bevilling til netvirksomhed. Skulle der mod forventning forekomme virksomheder, hvor indflydelseskravene ved lovforslagets fremsættelse ikke er opfyldt, vil der kunne dispenseres fra kravet efter bestemmelsen i § 40, stk. 4. For så vidt angår de forsyningspligtige virksomheder, vil der i tilsvarende situationer kunne dispenseres efter bestemmelsen i § 43, stk. 3.

Til § 40

Ved bestemmelsen i stk. 1 fastslås det, at det er enten direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter, der skal udgøre flertallet af netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer. Det forudsættes herved, at netvirksomheder i almindelighed vil have en bestyrelse, men hvis dette ikke er tilfældet, vil bestemmelsen finde analog anvendelse på det tilsvarende organ, der forestår virksomhedens overordnede ledelse.

I en netvirksomhed, som f.eks. er et forbrugerejet andelsselskab, vil kravet om direkte forbrugerindflydelse være opfyldt, såfremt bestyrelsen i netvirksomheden vælges af andelshaverne. Såfremt bestyrelsen i stedet vælges af et repræsentantskab, der vælges af andelshaverne, finder bestemmelsen i stk. 2 anvendelse.

Forbrugerindflydelseskravet kan også opfyldes indirekte, nemlig hvor en eller flere kommuner eller amtskommuner i kraft af aktiebesiddelse eller på anden måde har ret til at vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse. Dette bygger på en betragtning om, at en flerhed af forbrugere i en netvirksomheds forsyningsområde har valgt kommunalbestyrelsen og herigennem indirekte har indflydelse på udpegningen af netvirksomhedens bestyrelse. For netvirksomheder, der udøves i aktieselskabsform, følger det af aktieselskabslovens § 49, stk. 6, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen. I så fald vil indflydelseskravet i stk. 1 f.eks. kunne opfyldes, såfremt kommuner eller amtskommuner har en bestemmende indflydelse på generalforsamlingen. De eksisterende distributionsselskaber, hvor kommuner i dag har en dominerende indflydelse i kraft af ejerskab, vil således kunne opfylde kravet, selv om netvirksomheden fremover drives i aktieselskabsform.

Stk. 2 og 3 vedrører en række særlige tilfælde, hvor forbrugerindflydelseskravet anses for opfyldt, selv om forbrugere og kommunalbestyrelser kun indirekte har indflydelse på valget af netvirkskomhedens bestyrelse.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, såfremt direktionen for et holdingselskab af sin bestyrelse får bemyndigelse til at vælge bestyrelsen i netvirksomheden.

Til § 41

Såfremt en netvirksomhed ikke opfylder indflydelseskravet i § 40, følger det af § 41, stk. 1, at der i stedet skal etableres et forbrugerrepræsentantskab.

Forbrugerrepræsentantskabet har til opgave at vælge flertallet af medlemmerne i netvirksomhedens bestyrelse. Stk. 1 sikrer således forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde en ret til at vælge repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælge flertallet af netvirksomhedens bestyrelse. Herved opnås forbrugerindflydelse i netvirksomheden på en anden måde end den i § 40 anførte. Bestemmelsen vil bl.a. skulle anvendes, såfremt ændringer i ejerkredsen fører til, at indflydelseskravet i § 40 ikke længere er opfyldt, f.eks. såfremt en kommunalt ejet netvirksomhed overdrages til nye ejere.

Ifølge stk. 2 er det overladt til ministeren at fastsætte nærmere regler for, hvornår en forbruger fra en netvirksomheds forsyningsområde har ret til at deltage i valget af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet eller selv kan opstille som kandidat til forbrugerrepræsentantskabsvalget. Denne bemyndigelse kan bl.a. udnyttes til at fastsætte bopælskrav, herunder bestemmelser om, at medlemmer af forbrugerrepræsentantskabet skal udtræde, såfremt de fraflytter forsyningsområdet. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om længden af repræsentantskabsmedlemmernes mandat.

Det fremgår at aktieselskabslovens § 49, stk. 6, at flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges af generalforsamlingen, med mindre bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter § 59, stk. 3. Da forbrugerrepræsentantskabet i § 41 ikke er valgt i overensstemmelse med bestemmelserne i aktieselskabslovens § 59, præciseres det i bestemmelsen, at aktieselskabslovens § 49, stk. 6, ikke finder anvendelse.

Efter aktieselskabslovens § 49, stk. 2, har medarbejderne ret til at vælge halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af generalforsamlingen. I virksomheder, hvori flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges af et forbrugerrepræsentantskab efter bestemmelserne i § 41, har medarbejderne ret til at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der vælges af forbrugerrepræsentantskabet og generalforsamlingen tilsammen.

Det fremgår af aktieselskabslovens § 59, stk. 1, at flertallet af repræsentantskabets medlemmer skal vælges af selskabets generalforsamling. Medlemmerne af et forbrugerrepræsentantskab efter § 41 skal dog også for aktieselskabers vedkommende fuldt ud vælges af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde, og det præciseres derfor i stk. 4, at bestemmelsen i aktieselskabslovens § 59, stk. 1, ikke finder anvendelse i relation til valg af forbrugerrepræsentantskaber.

Det bør ikke være udelukket, at et eller flere af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer udpeges som bestyrelsesmedlem i netvirksomheden. Det bestemmes derfor i § 41, stk. 4, at aktieselskabslovens § 59, stk. 2, 2. pkt., ikke finder anvendelse, idet denne bestemmelse fastsætter, at et repræsentantskabsmedlem ikke samtidig kan varetage hvervet som bestyrelsesmedlem.

Til § 42

Ifølge § 42, stk. 1 og 2, skal netvirksomheden sørge for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 41 senest 2 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder indflydelseskravet i § 40. Virksomheden skal i øvrigt indrette sine vedtægter på en sådan måde, at den kan gennemføre enten § 40 eller § 41.

Et forbrugerrepræsentantskab efter § 41 skal for bestående aktieselskabers vedkommende etableres ved ændring af aktieselskabets vedtægter. Vedtægterne skal godkendes af miljø- og energiministeren efter § 53, stk. 2, eller skal udformes i overensstemmelse med de regler, som ministeren fastsætter i medfør af § 53.

Til § 43

I medfør af § 43 gælder de i §§ 40, 41 og 42 fastsatte regler om forbrugerindflydelse også i forhold til forsyningspligtige virksomheders bestyrelse, idet dog kun 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne skal være valgt direkte eller indirekte af forbrugerne. Indflydelseskravet vil i den sammenhæng også være opfyldt, hvis de direkte eller indirekte valgte forbrugerrepræsentanter i netvirksomheden varetager opfyldelsen af kravet om forbrugerrepræsentation i den forsyningspligtige virksomhed.

Til § 44

Vedtægterne for net- og forsyningspligtvirksomhederne skal indeholde bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af de i §§ 40-43 indeholde krav til forbrugerindflydelse.

Efter bestemmelsen i stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om, at virksomhedernes vedtægter skal udarbejdes inden for rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt. Vedtægterne skal godkendes af ministeren efter bestemmelsen i § 53, stk. 2.

En sådan standardvedtægt kan bl.a indeholde bestemmelser om, at alle forbrugere uanset forbrugets størrelse skal have samme indflydelse i virksomheden, regler om afholdelse af valg til virksomhedens øverste ledelse, regler om mindretalsbeskyttelse samt regler om de valgmetoder, som kan anvendes.

Habilitet

Til § 45

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 11 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 11

Energitilsynet

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og en Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse herunder, at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede.

Stk. 4. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 12 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 12

Oplysningspligt, regnskabsforhold

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 12. Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 12. Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren

1) forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet,

2) stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,

3) påtager sig, for så vidt angår kraftvarmeanlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og

4) forpligter sig til at underrette forsyningsområdets systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

Elproduktionsanlæg på havet

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 13 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 13

Sanktionsbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat.

Stk. 2. Forundersøgelser og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 3. Tilladelse gives for et nærmere angivet område og kan meddeles særskilt for henholdsvis forundersøgelser og udnyttelse af energi.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om rapportering om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af sikkerhedskrav o.l.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser efter denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om tidsbegrænsning af tilladelser.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 14 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 14

Klager, Energiklagenævn, m.m.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbind Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 14. Tilladelsen efter § 13 meddeles efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse enten efter offentlig indkaldelse af ansøgninger i forbindelse med udbud i henhold til regler fastsat af miljø- og energiministeren eller efter offentliggørelse af en modtaget ansøgning, hvor andre interesserede parter opfordres til at indgive ansøgning.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Kapitel 15 Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Kapitel 15

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan miljø- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stil Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 15. I forbindelse med udbud efter § 14 kan miljø- og energiministeren angive særlige forhold eller vilkår, som ministeren vil lægge vægt på ved stillingtagen til de indkomne tilbud.

Stk. 2. Vilkår, som nævnt i stk. 1, kan vedrøre produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem eller krav om at, forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomisk Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Miljø-og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,

2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning og

3) ansøgninger om tilladelse efter § 16.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 18. Anlæg, der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller ende Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 18. Anlæg, der etableres efter påbud meddelt efter § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, og anlæg, hvortil der er meddelt foreløbig eller endelig tilladelse efter den hidtil gældende elforsyningslov, er undtaget fra bestemmelser om udbud efter § 14 og § 15.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kap. 7 og 8 og § Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 19. Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kap. 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2. Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset område.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 20. Bevillingshavere efter § 19, stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 20. Bevillingshavere efter § 19, stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder

1) vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,

2) tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,

3) stille fornøden transportkapacitet til rådighed og

4) måle levering og aftag af elektricitet i nettet.

Stk. 2. Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan miljø- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en transmissions- eller netvirksomheds ejendom.

Stk. 4. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.

Stk. 2. Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 22. En netvirksomhed skal: Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 22. En netvirksomhed skal

1) Opretholde den tekniske kvalitet i nettet.

2) Måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net.

3) Opkræve betaling fra forbrugerne for de betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov.

4) Formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge en aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov.

5) Udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper.

6) Kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet.

7) Give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i forsyningsområdet.

Stk. 2. Netvirksomheden skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.

Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om afgrænsning af opgaverne og om fakturering og opkrævning af beløb. Miljø- og energiministeren kan endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og for rådgivning efter stk. 1, nr. 7.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse.

Stk. 6. Netvirksomheder skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

Direkte elforsyningsnet

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 23. Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 23. Direkte elforsyningsnet kan kun anlægges efter tilladelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren forinden har fået afslag på en anmodning om transport af elektricitet gennem det kollektive elforsyningsnet, og spørgsmålet ikke har kunnet løses ved forelæggelse for Energitilsynet.

Stk. 3. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Adgang til det kollektive elforsyningsnet

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog § 25, stk. 5. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog § 25, stk. 5.

Stk. 2. Transport af elektricitet til forbrugere her i landet kan dog kun ske med henblik på levering til de forbrugere, der har ret til at få leveret elektricitet efter bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 3, eller med henblik på forsyningspligtige virksomheders levering til forbrugere i virksomhedens forsyningsområde.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 25. Transporten af elektricitet efter § 24 skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 25. Transporten af elektricitet efter § 24 skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og af netvirksomhederne, jf. kapitel 10.

Stk. 2. Anmodning om transport rettes til den netvirksomhed, hvortil slutmodtageren af elektriciteten er tilsluttet.

Stk. 3. Vilkårene for transit fastsættes ved forhandling. Anmodning herom rettes til den systemansvarlige virksomhed.

Stk. 4. Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal give ansøgere, som opfylder betingelserne herfor, adgang til transport af elektricitet uden ugrundet ophold. Forhandlinger med ansøgere om transitadgang skal indledes uden ugrundet ophold.

Stk. 5. Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed kan afvise en anmodning om transport eller transit på grund af mangel på transportkapacitet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder bestemme at visse tekniske krav og standarder skal fastlægges af den systemansvarlige virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 27. Systemansvarlig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitlerne 7 og 8 og § 97, stk Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 27. Systemansvarlig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitlerne 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2. Bevilling, der gives for 20 år, meddeles af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset område.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 9, opfyldes.

Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver

1) Opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningssystem herunder sørge for, at den nødvendige forsyningskapacitet til systemets fysiske regulering er til stede.

2) Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.

3) Samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige, fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.

4) Sikre at den prioriterede produktion efter § 57 aftages, og at denne fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne.

5) Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit.

6) Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.

7) Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.

8) I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.

9) Fremsende en årlig miljøberetning til miljø- og energiministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for det samlede elforsyningssystem.

10) Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.

11) Opgøre og gennemføre den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser, jf. § 9.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 29. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljø Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 29. Den systemansvarlige virksomhed skal sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte projekter, herunder regler om, at en plan herfor skal godkendes, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 30. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brænds Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 30. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den systemansvarlige virksomhed skal drage omsorg for, at der opretholdes lagre af brændsel til el- og kraftvarmeproduktion af hensyn til forsyningssikkerheden, herunder regler om, at elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan påbyde de systemansvarlige virksomheder at anlægge og drive transmissionsanlæg mellem Fyn og Sjælland.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 31. Den systemansvarlige virksomhed kan med henblik på varetagelsen af systemets døgn- og balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 31. Den systemansvarlige virksomhed kan med henblik på varetagelsen af systemets døgn- og balanceplanlægning og til opfyldelse af sine forpligtelser

1) indhente nødvendige oplysninger hos brugere af nettet og

2) kræve de nødvendige omlægninger af planlagte transaktioner, herunder nødvendige reguleringer af produktionen i såvel selve driftsdøgnet som umiddelbart forinden.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 32. Miljø- og energiministeren udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i den systemansvarlige virksomheds bestyrelse. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 32. Miljø- og energiministeren udnævner 2 medlemmer uden stemmeret i den systemansvarlige virksomheds bestyrelse.

Stk. 2. De af ministeren udnævnte medlemmer udpeges for en periode af 4 år og skal være uafhængige af kommercielle el- og varmeforsyningsinteresser og af erhvervsmæssige interesser i øvrigt.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 33. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2.

Stk. 2. Bevilling, der gives for 5 år, meddeles af miljø- og energiministeren for et nærmere afgrænset område.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde

1) levering af tilstrækkelig elektricitet som nævnt i § 6,

2) opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9 og

3) tjenesteydelser vedrørende energibesparelser.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, herunder regler om samarbejde mellem flere forsyningspligtige virksomheder om udførelsen af forpligtelserne.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i virks Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne net, kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe transmissionsnettet, netforbindelsen eller ejerandelen. Forkøbsretten udøves på statens vegne af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse ved afståelse af ejerandele i en systemansvarlig virksomhed.

Stk. 3. Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke inden 3 måneder, fra tilbuddet er kommet frem, tilkendegiver at ville udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen samt betalingsvilkårene af taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 4. En aftale, som indgås i strid med stk. 1 og 2, er ugyldig.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 36. En netvirksomhed må hverken helt eller delvist afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 36. En netvirksomhed må hverken helt eller delvist afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til

1) en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele

2) en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden

3) en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksom Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1) elforsyningsvirksomhed,

2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,

3) kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4.

Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk. 5.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes.

Stk. 9. Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1) eje mere end 15 pct. af en kollektiv elforsyningsvirksomheds samlede kapital eller

2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en kollektiv elforsyningsvirksomheds ledende organer.

Stk. 2. Forsyningspligtige virksomheder må tilsammen ikke

1) eje mere end 15 pct. af en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds samlede kapital eller

2) besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds ledende organer.

Stk. 3. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ugyldige.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduk Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 39. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Energitilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive elforsyningsvirksomheder underrette Energitilsynet om, hvilke virksomheder der besidder ejerandele i virksomheden, i det omfang virksomheden er bekendt med dette.

Forbrugerindflydelse

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 40. Flertallet af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere kommu Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 40. Flertallet af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere kommunale eller amtskommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale eller amtskommunale bestyrelser i forening.

Stk. 2. Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en netvirksomhed, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det samme gælder for en netvirksomhed, der drives som selvejende institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af repræsentanter, der er valgt af en eller flere kommunalbestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af sådanne kommunalbestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. I en netvirksomhed, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet i stk. 1 for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde, og denne bestyrelse vælger netvirksomhedens bestyrelse.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan, såfremt særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 41. Såfremt forbrugere eller kommunale eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 40 nævnte indflydelse i netvirksomhed Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 41. Såfremt forbrugere eller kommunale eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 40 nævnte indflydelse i netvirksomheden, skal der etableres et forbrugerrepræsentantskab. Forbrugerrepræsentantskabet skal bestå af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde og har til opgave at vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i netvirksomheden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for forbrugeres valgret og valgbarhed, samt varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat.

Stk. 3. Forbrugerrepræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder for andre bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 4. Hvis netvirksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 42. Et forbrugerrepræsentantskab efter § 41, stk. 1, skal vælges første gang senest 2 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 40 næv Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 42. Et forbrugerrepræsentantskab efter § 41, stk. 1, skal vælges første gang senest 2 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i § 40 nævnte indflydelseskrav. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af netvirksomhedens bestyrelsesmedlemmer inden for en frist på 4 uger.

Stk. 2. Netvirksomheden skal drage omsorg for at etablere et forbrugerrepræsentantskab efter § 41.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 43. Mindst en tredjedel af medlemmerne i en forsyningspligtig virksomheds bestyrelse skal være valgt af en flerhed af forbrugerne i virksomhedens fo Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 43. Mindst en tredjedel af medlemmerne i en forsyningspligtig virksomheds bestyrelse skal være valgt af en flerhed af forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere kommunalbestyrelser i forsyningsområdet .

Stk. 2. §§ 40-42 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan, såfremt særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40 43. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40 43.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte virksomheders vedtægter for at kunne godkendes jf. § 53, stk. 2, skal udarbejdes inden for rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt.

Habilitetskrav

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 45. Et bestyrelsesmedlem i en systemansvarlig virksomhed kan ikke være bestyrelsesmedlem eller direktør i en elproduktions- eller elhandelsvirksomhe Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 45. Et bestyrelsesmedlem i en systemansvarlig virksomhed kan ikke være bestyrelsesmedlem eller direktør i en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Stk. 2. Direktører, vicedirektører, underdirektører og ledende medarbejdere i en systemansvarlig virksomhed må ikke deltage i driften eller ledelsen af en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed

Långivning og sikkerhedsstillelse m.v.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 45 indeholder bestemmelser, der skal sikre, at de systemansvarlige virksomheder drives uafhængigt af kommercielle interesser i elproduktions- eller Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 45 indeholder bestemmelser, der skal sikre, at de systemansvarlige virksomheder drives uafhængigt af kommercielle interesser i elproduktions- eller elhandelsvirksomheder.

Det følger af bestemmelserne i §§ 38 og 97, at en systemansvarlig virksomhed ikke kan være direkte ejet af produktions- eller handelsselskaber. Selskaberne vil imidlertid fortsat kunne have samme ejere som produktionsselskaberne. Det er derfor fundet nødvendigt yderligere at stille habilitetskrav, som sikrer, at ledelsen af den systemansvarlige virksomhed er uafhængig af ledelsen i de kommercielle selskaber.

Bestemmelsen skal også ses i lyset af eldirektivets krav til den systemansvarlige virksomheds uafhængighed, jf. direktivets artikel 7, stk. 6, som har følgende ordlyd: " Medmindre transmissionssystemet allerede er uafhængigt af produktions- og distributionsaktiviteter, skal systemoperatøren i det mindste rent ledelsesmæssigt være uafhængig af andre aktiviteter, som ikke vedrører transmissionssystemet".

Også den hidtil gældende elforsyningslov indeholder bestemmelser, der skal sikre den systemansvarlige virksomheds uafhængighed, jf. lovens § 3 a. Under den gældende lovgivning kræves alene ledelsesmæssig adskillelse, og der er mulighed for, at den systemansvarlige enhed kan have samme direktør eller bestyrelse som virksomhedens kommercielle aktiviteter. Det er imidlertid tvivlsomt, om den hidtil gældende lovgivning er tilstrækkeligt til at opfylde direktivets krav om ledelsesmæssig adskillelse.

Långivning og sikkerhedsstillelse m.v.

Til § 46

Efter § 46 må kollektive elforsyningsvirksomheder ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at værdierne i de kollektive virksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser. Bestemmelsen har til formål at hindre omgåelse af disse bestemmelser.

Begrænsningen i de kollektive elforsyningsvirksomheders dispositionsadgang gælder derfor ikke for så vidt angår kapital, som selskaberne frit kan disponere over, jf. i øvrigt § 74, stk. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Bestemmelserne i § 46 retter sig alene mod fremtiden og griber ikke ind i eksisterende retsforhold.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvir Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke i det omfang der ved långivningen eller sikkerheds-stillelsen alene disponeres over den i § 74, stk. 3, nævnte kapital.

Stk. 3. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår.

Udskillelse af aktiviteter

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 46, stk. 1, regulerer ikke sikkerhedsstillelse eller låneforpligtelser, som påtages i forbindelse med virksomhedernes etablering. Det er udelukkende Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 46, stk. 1, regulerer ikke sikkerhedsstillelse eller låneforpligtelser, som påtages i forbindelse med virksomhedernes etablering. Det er udelukkende § 102, der regulerer hvilke aktiver og passiver der kan henføres til en juridisk enhed på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse. § 46, stk. 1, regulerer derfor kun de kollektive elforsyningsvirksomheders muligheder for i fremtiden at yde lån til eller stille sikkerhed for andre kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3 bestemmer, at aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Bestemmelsen har ligesom stk. 1 til formål at sikre, at værdierne i de kollektive virksomheder alene anvendes i overensstemmelse med lovens prisbestemmelser og at hindre omgåelse af disse bestemmelser. Bestemmelsen i stk. 3 skal navnlig hindre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder ved at købe for dyrt eller ved at sælge for billigt overfører midler imellem interesseforbundne virksomheder, hvilket ville stride mod lovens intentioner.

Udskillelse af aktiviteter

Til § 47

Stk. 1 fastslår hovedreglen om, at bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed ikke kan gives til samme virksomhed, og at bevillingshaveren i virksomheden alene kan drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. I medfør af stk. 2 kan der dog under visse betingelser gives bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed til samme virksomhed eller bevilling til transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed til samme virksomhed.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indebærer, at de eksisterende selskaber, som i dag udøver flere bevillingspligtige aktiviteter, som betingelse for at opnå bevilling til en bevillingspligtig aktivitet som hovedregel vil skulle foretage en selskabsmæssig udskillelse af virksomhedens øvrige aktiviteter. Gennemførelsen af den nødvendige selskabsmæssige udskillelse vil skulle ske i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i dette kapitel samt overgangsreglen i § 97. Elkraft og Eltra ejer og driver i dag væsentlige dele af transmissionsnettet og er samtidigt systemansvarlig virksomhed. Efter stk. 2 vil der fortsat være mulighed for at give disse virksomheder bevilling til både transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed forudsat, at virksomhederne i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Andre dele af transmissionsnettet ejes i dag af distributionsselskaber og i stk. 2 åbnes mulighed for, at hovedregelen om selskabsmæssig adskillelse mellem de bevillingspligtige aktiviteter kan fraviges, hvis eksempelvis drift af transmissionsnet kun udgør en mindre del af virksomhedens aktivitetsområde.

I stk. 3 fastslås, at der i en virksomhed, som får bevilling til at drive to bevillingspligtige aktiviteter, skal være regnskabsmæssig adskillelse mellem aktiviteterne. Regnskabsmæssig adskillelse er nødvendig bl.a. af hensyn til prisreguleringen af selskabet. Regnskabsmæssig adskillelse er også foreskrevet i eldirektivets artikel 14, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 85.

Stk. 4 fastslår, at hvis en kollektiv elforsyningsvirksomhed, dog ikke kommuner jf. stk. 5, ønsker at drive andre aktiviteter end dem, der ligger indenfor bevillingen, skal dette ske i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Bestemmelsen omfatter såvel anden kollektiv elforsyningsvirksomhed, elproduktion som elhandel, samt eventuelle andre sideordnede aktiviteter, herunder aktiviteter, der ikke har tilknytning til elsektoren.

Til § 48

Etablering og drift af affaldsforbrændingsanlæg skal også efter denne lovs ikrafttræden ske i virksomheder med en hvile i sig selv økonomi, jf. også bemærkningerne til § 75, stk. 3. For de anlæg, som ved lovens ikrafttræden, ejes af virksomheder, som har anden elproduktion, vil bestemmelsen indebære, at der vil skulle ske en udskillelse fra virksomhedens øvrige elproduktionsaktiviteter, som fremover som hovedregel vil blive underlagt en kommerciel prisfastsættelse.

Bestemmelsen udelukker ikke, at såkaldte kombinerede affaldsforbrændingsanlæg fortsat kan anvende andre brændselstyper sammen med forbrændingsegnet affald, såsom halm, træflis og naturgas.

Til § 49

Bestemmelsens indhold svarer til § 9 f, stk. 5, i den hidtil gældende elforsyningslov og de nævnte midler kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning fra bevillingshaverens kreditorer.

Til kapitel 8

Generelle bestemmelser om bevillinger

Til § 50

Der vil fortsat i særlige situationer være mulighed for at stille specielle bevillingsvilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Vilkårene skal i så fald gives ud fra objektive kriterier og kan kun vedrøre forhold, hvor loven rummer mulighed for, at miljø- og energiministeren kan stille vilkår.

Det er endvidere hensigten med bestemmelsen at præcisere, at det er muligt inden for de i øvrigt fastsatte rammer herfor, at fastsætte vilkår i bevillingerne på baggrund af kommende direktiver, henstillinger eller beslutninger i EU-regi. Blandt gældende EU-regler tænkes navnlig på Rådsdirektiv 90/547/EØS af 29. oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net.

Herudover rummer bestemmelsen mulighed for, at der i bevillinger til produktionsvirksomheder kan stilles vilkår om, at ministeren kan bestemme, at virksomhederne fremover skal opretholde en nærmere fastsat minimumskapacitet. Formålet med bestemmelsen er at kunne sikre opretholdelsen af en tilstrækkelig indenlandsk produktionskapacitet, hvis konkurrencen fra importeret elektricitet på sigt udvikler sig således, at det fører til en markant reduktion af dansk elproduktionskapacitet.

En tilsvarende bestemmelse foreslås for så vidt angår bevillinger til transmissionsvirksomheder, hvor der ligeledes af hensyn til forsyningssikkerheden, kan stilles krav om, at virksomhederne skal sikre en nærmere fastsat transmissionskapacitet på såvel nationale transmissionsforbindelser som på udlandsforbindelserne.

Det vil således kunne gøres til et bevillingsvilkår, at såvel produktions- som transmissionvirksomheder påtager sig at bidrage til det fornødne beredskab af hensyn til forsyningssikkerheden. Vilkåret vil i givet fald blive stillet til bevillingsansøgere ud fra objektive, ikke-diskriminerende kriterier.

Til § 51

Udgifterne forbundet med miljø- og energiministerens tilsyn med bevillingshaverne skal, som i dag, betales af de bevillingspligtige virksomheder. Betalingsforpligtelsen omfatter de aktiviteter, som er en nødvendig forudsætning for bevillingsstilsynet.

Lovforslaget indebærer, at et meget stort antal virksomheder vil blive bevillingspligtige, og det må forventes, at miljø- og energiministerens tilsynsopgaver med de bevillingspligtige virksomheder, især i en overgangsperiode, hvor bevillingerne skal udstedes, vil være betydeligt større end i dag.

Lovforslaget viderefører endvidere den eksisterende praksis, hvorefter elsektorens virksomheder betaler et bidrag til miljø- og energiministeriets opgaver i forbindelse med planlægningen m.m. på elområdet. Beløbet vil i fremtiden ikke skulle udredes af de konkurrenceudsatte produktions- og handelsvirksomheder, men alene af de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Ifølge forslaget er det et krav, at bevillingshaverne skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelse af deres bevillingspligtige aktiviteter. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra kravet. Det er af væsentlig betydning for hele tankesættet bag lovforslaget, at bevillingshaverne har den fulde ejendomsret over net og produktionsmidler. Dette er bl.a. en forudsætning for at sikre forbrugerindflydelsen med hensyn til forvaltningen af elsektorens værdier. Bestemmelsen tilsigter derfor at udelukke konstruktioner, hvor bevillingshaveren eksempelvis frasælger nettet men fortsætter med aktiviteten, f.eks. på grundlag af en leasingaftale med køberen.

Hvis der f.eks. af hensyn til forsyningssikkerheden skulle vise sig behov for i særlige situationer at fravige kravet om, at bevillingshaveren skal eje de anlæg, som anvendes til den bevillingspligtige aktivitet, har ministeren mulighed for at dispensere fra kravet ved bemyndigelsen i stk. 5. En sådan dispensation kunne eksempelvis blive aktuel såfremt en netbevillingshaver opgav eller mistede sin bevilling til netdrift, men ikke ønskede at afhænde sine net. Af hensyn til forsyningssikkerheden ville det i en sådan situation være nødvendigt at give bevilling til en virksomhed, der ikke ejede de pågældende net.

Til § 52

Bevillinger gives for mindst 20 år til virksomhed med fysiske anlæg. Bevillingsperioden for den systemansvarlige virksomhed gives for 20 år og for forsyningspligtselskaber for 5 år. § 52 giver mulighed for, at der 5 år efter udstedelsen af en bevilling og med et varsel på 1 år kan fastsættes nye krav i en bevilling. Varslet skal i givet fald fremsættes 4 år efter udstedelsen. Der kan kun stilles sådanne nye vilkår, som har hjemmel i loven.

Til § 53

Bestemmelserne om at bevillinger er undtaget for retsforfølgning og kun kan overdrages til andre efter godkendelse fra ministeren, er en videreførelse af eksisterende bestemmelser, som forsat skønnes at være nødvendige.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal de kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter og ændringer i disse godkendes af miljø- og energiministeren. Bestemmelsen vil ikke få betydning i forhold til kommuner, der varetager netvirksomhed i medfør af § 4, stk. 1, 1. pkt., idet reguleringen af styrelsen af kommuner findes i den kommunale styrelseslovgivning.

Til § 54

Bestemmelsen indeholder regler om, at retten i tilfælde af gentagne overtrædelser af loven eller ved afgivelse af urigtige oplysninger ved ansøgning, kan inddrage en bevilling. Miljø- og energiministeren kan i tilfælde af konkurs eller betalingsstandsning inddrage en bevilling. Der skal således være tale om tungtvejende grunde til at inddrage en bevilling.

Ministeren kan dog efter stk. 2 vælge i stedet at give bevillingshaveren et påbud om at overholde forpligtelser efter loven eller bevillingen. Retten kan beslutte, at overtrædelse af et sådant påbud kan medføre inddragelse af bevillingen.

Til kapitel 9

Miljøvenlig elproduktion

Til § 55

Miljøvenlig elproduktion

Den foreslåede bestemmelse definerer begrebet VE-elektricitet. Miljø- og energiministeren kan i medfør af bestemmelserne i §§ 59 og 60 bl.a. fastsætte regler om afregning for VE-elektricitet og om tildeling af VE-beviser til producenter af VE-elektricitet.

Det fremgår af stk. 1, at definitionen af VE-elektricitet omfatter elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biomasse, herunder biogas, solenergi og bølgeenergi samt på vandkraftanlæg under 10 MW. Affald er ikke omfattet af begrebet biomasse.

Ministeren kan i medfør af stk. 2 fastsætte regler om den nærmere afgrænsning af de forskellige former for VE-elektricitet. Der forventes bl.a. fastsat regler, der afgrænser biomasse fra affald. Disse regler vil tage udgangspunkt i definitionen af de former for biomasse, der i henhold til bekendtgørelse nr. 798 af 23. oktober 1997 om tilskud til elproduktion kan opnå elproduktionstilskud på 17 øre pr. kWh. Afgrænsningen af VE-elektricitet til at omfatte elektricitet fra vandkraftanlæg på under 10 MW indebærer, at elektricitet fra store vandkraftanlæg ikke er berettiget til at modtage VE-beviser. Såfremt det viser sig, at visse vandkraftanlæg på 10 MW og derunder er konkurrencedygtige i forhold til elektricitet produceret her i landet ved traditionelle energiformer, som f.eks. naturgas, vil der kunne fastsættes regler om, at grænsen på 10 MW skal sænkes.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 2 endvidere fastsætte regler om, at andre energikilder og teknologier, end de i stk. 1 nævnte, skal være omfattet af begrebet VE-elektricitet. Denne bemyndigelse forudsættes anvendt i forhold til teknologier, der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt udviklede.

Generel prioritering af miljøvenlig elproduktion

Til § 56

Samproduktion af el og varme og anvendelsen af vedvarende energi i forsyningen har stor betydning for energipolitikken. Omstillingen af fjernvarmeværker til kraftvarme og den øgede anvendelse af vedvarende energi er det væsentligste virkemiddel til at opnå en reduktion af miljøbelastningen fra energiproduktionen. Mængden af elproduktionen ved kraftvarme og nogle former for vedvarende energi, f.eks. vindkraft, er imidlertid forholdsvis vanskelig at regulere i forhold til efterspørgslen, da produktionens fordeling over døgnet, ugen og året i høj grad bestemmes af vejrforholdene. Derfor er det vigtigt at sikre, at forskelle mellem produktion og efterspørgsel, der skyldes den manglende reguleringsevne, bliver udjævnet, således at anlæggets økonomi ikke bliver belastet.

Den systemansvarlige virksomhed skal derfor tilbyde balanceringsydelser for at udjævne denne form for udsving i forhold til indgåede aftaler om levering af elektricitet, dvs. aftage og videresælge overskydende elektricitet og levere manglende elektricitet. Eventuelle nettoomkostninger herved dækkes via den systemansvarlige virksomheds tariffer. Bestemmelsen er en videreførelse af principper i den gældende lovgivning.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelsen, herunder om hvilke anlæg der omfattes, om omfanget af forpligtelsen og om betingelser, der kan stilles til producenten. Kraftvarmeværkers produktion over døgnet, ugen og året bestemmes af vejrforhold og tekniske løsninger herunder installation af varmeakkumuleringstank, hvorimod vindkraftproduktionens omfang alene bestemmes af vejrforholdene. Der kan derfor være grund til at yde forskellige balanceringsydelser til forskellige teknologier og for anlæg med forskellige afregningssystemer.

Hvad angår decentrale kraftvarmeproducenter, skal den systemansvarlige virksomhed alene tilbyde balanceringsydelser i forhold til den varmebundne elproduktion. Den systemansvarlige virksomhed skal samtidig kunne stille betingelser om, at variationerne i rimeligt omfang søges udjævnet ved indretningen og driften af anlægget.

Tilsvarende kan der efter forholdene stilles betingelser omkring balancering af elektricitet fra anden vedvarende energiproduktion end decentral kraftvarme. I forbindelse med miljø- og energiministerens udredningsarbejde og vurdering af, hvordan handlen med VE-elektricitet kan organiseres i et marked med VE-beviser, vil den systemansvarlige virksomheds balanceringsydelser i forhold til anlæg omfattet af VE-beviser blive vurderet.

For så vidt angår de centrale kraftvarmeværker kan den systemansvarlige virksomhed få de nødvendige udgifter vedrørende balanceringsydelser som følge af afvigelser mellem den udmeldte og den faktiske elproduktion dækket af producenten.

Prioriteret afsætning af miljøvenlig elproduktion

Til § 57

Bestemmelsen i stk. 1 viderefører reglerne og principperne om prioritering af miljøvenlig elproduktion i § 9 a, stk. 1, og § 9 e, stk. 1, nr. 3, i den gældende lov om elforsyning. Det skal bemærkes, at princippet om, at aftageforpligtelsen for decentrale kraftvarmeværker nedsættes i det omfang, der indgås aftale om direkte køb til det forbrugssted, der er tilknyttet det pågældende anlæg, ikke videreføres.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at de systemansvarlige virksomheder og netvirksomhederne er forpligtet til at aftage elektricitet fra de vindmøller, som VE-fonden i medfør af § 66 er forpligtet til at overtage. Aftageforpligtelsen skal ses i sammenhæng med de systemansvarlige virksomheders og netvirksomhedernes samtidige pligt til at videreformidle elektriciteten til forbrugerne, jf. §§ 22 og 28, forbrugernes aftageforpligtelse, jf. § 8, og fordelingen af omkostninger på alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem, jf. § 9.

Bemyndigelsen i stk. 2 vil blive anvendt til at videreføre den såkaldte kraftvarmegaranti for centrale kraftvarmeværker som udmøntet i gældende bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998. Ordningen gælder således fortsat kun for de i bekendtgørelsen specificerede værker og nærmere specificerede produktionsmængder.

Med bemyndigelsen i stk. 2 vil miljø- og energiministeren endvidere kunne fastsætte regler om, at VE-elektricitet fortsat er prioriteret, men at denne elektricitet ikke er sikret en fast afregningspris. Bemyndigelsen forudsættes kun anvendt i det omfang, der udstedes VE-beviser for VE-elektriciteten i medfør af. § 60. Hvorvidt VE-elektricitet fortsat skal være prioriteret, såfremt der udstedes VE-beviser for denne, vil blive vurderet i forbindelse med miljø- og energiministerens udredningsarbejde og vurdering af, hvordan handlen med VE-elektricitet kan organiseres i et marked med VE-beviser.

Bestemmelsen i stk. 3 er begrundet i, at der ved lovforslagets fremsættelse ikke er sket en afklaring af de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil punkt 2.g) i lovforslagets almindelige bemærkninger. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være omfattet af den i stk. 1 nævnte aftageforpligtelse for prioriteret elproduktion, og at elektriciteten fra disse anlæg derfor heller ikke skal være omfattet af de afregningsregler, der følger af §§ 58 og 59.

Afregningsregler for prioriteret elektricitet

Til § 58

Med bestemmelsen i stk. 1 videreføres principperne i afregningsbestemmelsen i § 9 a i den gældende elforsyningslov. Prioriteret elektricitet leveret af decentral og industriel kraftvarme samt fra elproduktionsanlæg, der anvender affald som brændsel, afregnes således efter de principper, som er angivet i § 58, stk. 1. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet produceret på kraftvarmeanlæg, afregnes efter bestemmelser fastsat i medfør af § 58, stk. 3, eller § 59.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 2 fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af stk. 1 og om beregning af afregningsprisen i stk. 1. De organisatoriske ændringer, der følger af aftalen om elreformen, betyder, at der er behov for at kunne fastsætte principper for beregning af afregningsprisen. Disse regler vil blive fastsat på grundlag af de i stk. 1 nævnte principper. Det forudsættes, at der i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes kalkulationsregler for, hvorledes afregningsprisen eller delelementer af denne (herunder effektbetaling) skal beregnes.

Der kan ligeledes fastsættes bestemmelser om, at netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder kun er pligtig til at afregne elektricitet fra decentrale kraftvarmeværker efter de her omhandlede principper, når elektriciteten er fremstillet i samproduktion med varme.

Bestemmelsen i stk. 3 er begrundet i, at der ved lovforslagets fremsættelse ikke er sket en afklaring af de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil punkt 2.g) i lovforslagets almindelige bemærkninger. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte særlige afregningsregler for elektricitet produceret på elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder. Ministeren kan i denne forbindelse bestemme, at der skal gælde særlige afregningspriser for anlæg, der udnytter bestemte brændsler eller energikilder. Bemyndigelsen omfatter også VE-elektricitet.

Til § 59

Gennemførelsen af elreformaftalen indebærer en væsentlig omlægning af de gældende principper for afregning af VE-elektricitet. Fra at være baseret på lovfæstede afregningspriser samt udbetaling af statslige elproduktionstilskud er det hensigten, at afregningen af VE-elektricitet på sigt vil bestå af markedsprisen for elektricitet samt provenuet ved salg af VE-beviser. Efterspørgslen efter VE-beviser sikres ved at pålægge alle elforbrugere at aftage et fastsat minimum antal VE-beviser i forhold til deres elforbrug. Hensigten er at sikre en fortsat stigning i VE-elektricitetens andel af elforbruget her i landet samtidig med indførelsen af markedsmæssige mekanismer, der skal sikre et lavt omkostningsniveau. Et velfungerende marked for handel med VE-beviser forventes at være etableret i 2003. Der er derfor behov for særlige overgangsordninger for afregningen af VE-elektricitet. På baggrund af beregninger af økonomien ved produktion af VE-elektricitet på forskellige former for anlæg vil der blive fastsat overgangsregler, der dels sikrer rimelige vilkår for VE-producenter, der ved lovens ikrafttræden har investeret i produktion af VE-elektricitet, og dels gør det attraktivt fortsat at investere i anlæg, der producerer VE-elektricitet.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 1 fastsætte sådanne overgangsregler for afregning af forskellige former for VE-elektricitet. Afregningsreglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med retningslinjerne i elreformaftalen. Reglerne fastsættes i en bekendtgørelse efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Med henblik på at sikre overgangen til et marked for VE-beviser, kan miljø- og energiministeren endvidere fastsætte regler for den tidsmæssige udstrækning af afregningsprisen og pristillæggene i overgangsperioden. Se endvidere bemærkningerne til § 60.

I overensstemmelse med elreformaftalen vil der bl.a. blive fastsat regler om, at elektricitet fra eksisterende vindmøller i en overgangsperiode vil blive afregnet med 33 øre pr. kWh samt et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Elreformaftalen definerer eksisterende vindmøller som vindmøller, der er købt på bindende, ubetinget kontrakt inden udgangen af 1999 og for hvilke, der foreligger de fornødne tilladelser. Eksisterende vindmøller vil udover de 33 + 10 øre pr. kWh få udbetalt 17 øre pr. kWh for en samlet elproduktion, der svarer til et bestemt antal fuldlasttimer. Antallet af fuldlasttimer beregnes fra det tidspunkt, møllen blev opstillet som ny. Antal fuldlasttimer omregnes til en samlet produktion i kWh ved at gange med den i typegodkendelsen og ved nettilslutningen fastsatte mærkeeffekt. Eksempelvis vil en 600 kW vindmølle ifølge elreformaftalen være berettiget til 17 øre pr. kWh for de første 12.000 fuldlasttimer. En sådan vindmølle er derfor berettiget til 17 øres pristillægget for de første 7.200.000 kWh (600 x 12.000). Det er hensigten, at administrationen af fuldlasttimeordningen skal varetages af netselskaberne med klageadgang til energitilsynet.

Elektricitet fra alle nye vindmøller, der nettilsluttes frem til udgangen af 2002, vil også være sikret en basispris på 33 øre pr. kWh i en 10-årig periode. Herudover opnås et pristillæg i forbindelse med salg af VE-beviser, jf. bemærkningerne til § 60 og § 65.

Indtil der er foretaget en nærmere vurdering af økonomien i eksisterende, mindre biomasseanlæg, vil elektricitet fra disse anlæg blive afregnet efter principperne i de hidtil gældende afregningsregler. Der ydes endvidere et pristillæg på 27 øre pr. kWh, svarende til de nugældende tilskud på i alt 27 øre pr. kWh. Hensigten er, at afregningsreglerne for elektricitet, produceret på biomasseanlæg, skal forbedres.

I overensstemmelse med elreformaftalen forudsættes det, at miljø- og energiministeren i medfør stk. 1 endvidere kan fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på mindre anlæg, såsom solcelleanlæg og mindre husstandsvindmøller.

Bestemmelsen i stk. 2 skal ses i sammenhæng med VE-fondens forpligtelse til at overtage vindmøller efter § 66. Bestemmelsen indebærer, at udgifter, der er forbundet med VE-fondens overtagelsespligt, dækkes ved indtægter fra salg af elektricitet fra de vindmøller, VE-fonden overtager og driver. Det forudsættes, at også VE-fondens omkostninger til administration af overtagelsesordningen finansieres gennem afregningsprisen. Se endvidere bemærkningerne til §§ 64 og 66.

Bestemmelsen i stk. 3 er begrundet i, at der er ved lovforslagets fremsættelse ikke er sket en afklaring af de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil punkt 2.g) i lovforslagets almindelige bemærkninger. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på anlæg, der opføres som følge af pålæg, givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. Bestemmelsen i stk. 3 omfatter således bl.a. de biomasseanlæg, havvindmøller samt landbaserede vindmøller, som i fremtiden opføres som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov, men som følge af de i denne lov ændrede regler ikke kan finansieres over elprisen.

VE-beviser

Til § 60

I aftalen om elreformen forudsættes det, at der etableres et marked for vedvarende energi. §§ 60 66 indeholder bemyndigelser for miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af et sådant marked. Ifølge elreformaftalen skal der inden udgangen af 1999 "udarbejdes en nærmere udredning og vurdering af, hvordan handlen med vedvarende energi kan organiseres og effektiviseres ud fra hensyn til at sikre bl.a. stabile rammer for forskellige aktører på markedet, den nødvendige program- og teknologiudvikling inden for VE-området m.v." Den nærmere fastlæggelse af, hvorledes et marked for vedvarende energi kan og skal organiseres, afhænger således af resultatet af udredningen. Hovedprincipperne forventes dog at følge de principper, der er skitseret i bemærkningerne til denne bestemmelse og i bemærkningerne til §§ 61 65.

Det forventes, at den i elreformaftalen nævnte "handel med vedvarende energi" vil blive gennemført ved en handel med VE-beviser, der dokumenterer, at der er produceret en bestemt mængde VE-elektricitet. I lighed med elforbrugernes pligt til at aftage prioriteret elektricitet efter bestemmelsen i § 8, vil elforbrugerne derfor også efter indførelsen af en aftageforpligtelse for VE-beviser være garanteret, at der er produceret den mængde VE-elektricitet, der svarer til elforbrugernes samlede opkøb af VE-beviser.

Den nuværende forpligtelse for elforbrugerne til at aftage prioriteret elektricitet, jf. § 8, indebærer, at omkostningerne ved prioriteret elektricitet alene fordeles mellem alle elforbrugere inden for de enkelte systemansvarlige virksomheders områder. Ved etablering af et velfungerende marked for VE-beviser vil udgiften ved at købe VE-beviser derimod blive ligeligt fordelt mellem alle elforbrugere her i landet. Et marked for VE-beviser vil således medvirke til en mere ligelig fordeling af omkostninger, der er forbundet med målsætningen om, at 20 % af elforbruget her i landet skal udgøres af VE-elektricitet ved udgangen af 2003.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at producenter af VE-elektricitet - som led i etableringen af et marked for VE-beviser - vil modtage VE-beviser i forhold til den mængde VE-elektricitet, de producerer. Det vil som udgangspunkt indebære, at VE-beviserne tildeles i forhold til den mængde VE-elektricitet, der leveres til 10-20 kV-elnettet.

Stk. 2 giver miljø- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke producenter der modtager VE-beviser. Miljø- og energiministeren kan således fastsætte regler om, at kun producenter, der er certificerede efter regler fastsat i medfør af denne bestemmelse, kan modtage VE-beviser. Bestemmelsen bemyndiger endvidere miljø- og energiministeren til at fastsætte regler for, hvornår de enkelte producenter vil modtage VE-beviser. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de overgangsbestemmelser om afregning af VE-elektricitet, som fastsættes i medfør af § 58, stk. 3 og § 59, stk. 1 og 3. Når VE-elektricitet ikke længere afregnes efter overgangsreglerne, er det hensigten, at producenten i stedet for tildeles VE-beviser i forhold til elproduktionen. Markedsprisen for VE-beviser samt markedsprisen for den leverede mængde elektricitet udgør herefter den samlede afregning for VE-elektricitet. Stk. 2 giver også miljø- og energiministeren bemyndigelse til at fastsætte alle nødvendige regler for, at VE-beviser kan udstedes på forsvarlig vis. Miljø- og energiministeren kan herunder fastsætte regler om, hvem der udsteder VE-beviserne og regler om kontrol med udstedelsen.

Stk. 2 bemyndiger endvidere miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om tildeling af VE-beviser. Miljø- og energiministeren kan således bl.a. fastsætte regler om, hvor mange kWh et VE-bevis skal repræsentere samt regler om, hvorledes denne mængde VE-elektricitet skal opgøres. Afhængig af hvordan markedet for VE-beviser bliver udformet, er det således muligt, at VE-beviserne vil blive tildelt i forhold til den mængde VE-elektricitet, der leveres til elnettet. Miljø- og energiministeren kan også fastsætte regler om, at det antal kWh, der skal til for at få tildelt ét VE-bevis, varierer i forhold til den anvendte energikilde eller teknologi. Bestemmelsen bemyndiger endvidere miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om tildeling af VE-beviser til producenter samt om kontrol hermed.

Endelig bemyndiger stk. 2 miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om omsætning af VE-beviser. Miljø- og energiministeren kan i medfør heraf fastsætte regler om, hvorledes omsætningen af VE-beviser kan tilrettelægges og registreres. Miljø- og energiministeren kan f.eks. fastsætte regler om, at VE-beviser, der er opkøbt til brug for opfyldelse af købsforpligtelsen i § 61, registreres i et særligt register. Den i elreformaftalen omtalte udredning om organisering af handlen med vedvarende energi vil klarlægge, hvilke nærmere regler der er behov for at fastsætte i medfør af denne bestemmelse.

Til § 61

Bestemmelsen pålægger alle elforbrugere en pligt til at købe VE-beviser i forhold til deres elforbrug fra et af ministeren fastsat tidspunkt. Elforbrugere er berettiget til at købe flere VE-beviser, end de er forpligtet til. Den mængde VE-beviser elforbrugere her i landet har pligt til at købe, fastsættes årligt af miljø- og energiministeren. Folketingets Energipolitiske Udvalg vil efter bestemmelsen i § 3 blive orienteret om købsforpligtelsens størrelse. Mængden vil blive fastsat med henblik på opfyldelse af det i elreformaftalen omtalte mål om, at 20% af elforbruget her i landet ved udgangen af 2003 dækkes af VE-elektricitet. Mængden vil blive fastsat således, at købsforpligtelsen ikke er større end det antal VE-beviser, som forventes at være til rådighed.

Det følger af stk. 2, at miljø- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at det i elreformaftalen er forudsat, at købsforpligtelsen kan reguleres. Dette kan f.eks. vise sig nødvendigt som følge af naturlige svingninger i produktionen af VE-elektricitet, f.eks. i et svagt vindår eller naturlige svingninger i varmebehovet og dermed i produktionen af varmebunden VE-elektricitet på biomassefyrede kraftvarmeanlæg.

Til § 62

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at de forsyningspligtige virksomheder varetager forpligtelsen til at købe VE-beviser for de elforbrugere, som ikke har - eller ønsker at benytte sig af - frit elleverandørvalg, eller som kun opfylder en del af deres købsforpligtelse ved egenproduktion.

Stk. 2 fastlægger, at elforbrugere, der frit kan vælge leverandør efter bestemmelsen i § 7, enten kan varetage købsforpligtelsen på egen hånd eller kan anmode den forsyningspligtige virksomhed om at indkøbe VE-beviser på deres vegne. Elforbrugere med frit leverandørvalg kan også anmode andre end den forsyningspligtige virksomhed om at indkøbe VE-beviser. Såfremt der gøres brug af denne mulighed, påhviler ansvaret for opfyldelse af købsforpligtelsen dog som udgangspunkt fortsat den pågældende elforbruger.

Stk. 3 bemyndiger miljø- og energiministeren til at fastsætte nærmere regler om dokumentation af opfyldelsen af købsforpligtelsen. Den nærmere udformning af regler om, hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen efter § 61 skal dokumenteres, afhænger af den i elreformaftalen omtalte udredning om et marked for vedvarende energi. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at dokumentation for opfyldelse af købsforpligtelsen skal foretages årligt.

Det er hensigten, at en elforbrugers forpligtigelse til at aftage VE-beviser kan opfyldes helt eller delvist ved egen produktion af VE-elektricitet. Såfremt elforbrugeren i egen installation har tilsluttet et anlæg, som producerer VE-elektricitet - som det f.eks. er tilfældet med solceller i bygninger - kan forpligtelsen til at købe VE-beviser opfyldes helt eller delvist ved at modregne egenproduktionen. Det vil også blive overvejet, at flere elforbrugere kan opfylde deres pligt til at købe VE-beviser ved lokal produktion.

Til § 63

Bestemmelsen fastsætter, at der ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 skal indbetales et beløb på 27 øre pr. kWh til statskassen. Beløbet på 27 øre pr. kWh udgør en indirekte maksimumspris for VE-beviser, idet de ansvarlige efter § 62 alene skal betale 27 øre pr. kWh for manglende opfyldelse af forpligtelsen. Da beløbet indirekte fungerer som en maksimumspris, og dermed har betydning for opnåelse af målene for udbygning med anlæg, der producerer VE-elektricitet, kan der være behov for på et senere tidspunkt ved lov at ændre størrelsen af det beløb, der skal betales.

VE-fonden

Til § 64

Med bestemmelsen oprettes en fond, der benævnes "VE-fonden". Fonden skal primært opkøbe VE-beviser efter bestemmelsen i § 65 og overtage vindmøller efter bestemmelsen i § 66. Men miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at VE-fonden også på anden måde kan fremme VE-elektricitet, f.eks. ved at opkøbe yderligere VE-beviser eller støtte udbygningen med anlæg, der producerer VE-elektricitet. Denne bemyndigelse forudsættes anvendt, såfremt VE-fonden efter opfyldelse af forpligtelsen i § 65 ikke har anvendt et beløb svarende til det, der er indbetalt til statskassen efter § 63.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at staten årligt fastsætter et beløb på finansloven til dækning af de udgifter, der er forbundet med de i stk. 1 nævnte opgaver. Forslaget får ikke konsekvenser for statsbudgettet, da udgifterne til de i stk. 1 nævnte opgaver samtidigt optræder som en indtægt på finansloven. Forslaget indebærer, at VE-fonden er selvfinansierende, dog således at såvel VE-fondens udgifter og indtægter optræder på finansloven. Forpligtelsen til at opkøbe VE-beviser efter § 65 samt VE-fondens driftsudgifter hertil er således finansieret gennem det beløb, der indbetales efter § 63.

Ligeledes er VE-fonden indirekte selvfinansierende for så vidt angår forpligtelsen til at overtage vindmøller efter bestemmelsen i § 66. Det skyldes, at elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden overtager efter § 66, afregnes til en betaling, der svarer til VE-fondens omkostninger ved overtagelsen, herunder omkostninger ved fondens administration af ordningen, jf. 59, stk. 2. VE-fonden vil have udgifter i forbindelse med overtagelse af vindmøller, indtil der opnås indtægter fra salg af elektriciteten fra disse vindmøller. Udgifterne ved § 66 vil i en kortere periode således ikke være dækket ved selvfinansiering, og i denne periode vil overtagelsesordningen derfor alene kunne fungere, såfremt der afsættes midler hertil på finansloven.

Miljø- og energiministeren kan i medfør af stk. 3 fastsætte regler, der er nødvendige for VE-fondens oprettelse og funktion, herunder om VE-fondens ledelse og om anvendelse af fondens midler.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at omkostninger forbundet med VE-fondens administration afholdes af fondens midler. Se herom bemærkningerne til stk. 2.

Til § 65

VE-fonden er ifølge stk. 1 forpligtet til at købe VE-beviser til minimum 10 øre pr. kWh, såfremt købsforpligtelsen i § 61 ikke er opfyldt på landsplan. Bestemmelsen vil medvirke til at sikre, at VE-beviser i overensstemmelse med reformaftalen kan omsættes til minimum 10 øre pr. kWh. VE-fondens udgifter til køb af disse VE-beviser samt administration af købsforpligtelsen finansieres af statskassen, dog således at omkostningerne indirekte dækkes via det i medfør af § 63 indbetalte beløb til statskassen. Der henvises herom til bemærkningerne til § 64.

Til § 66

Ved bestemmelsen gennemføres den i elreformaftalen indeholdte garanti om, at såfremt "ændringer i pristillægget til vindmøller resulterer i, at vindmølleejere ikke vil kunne afvikle gælden på investeringen i vindmøller, vil staten efter anmodning fra vindmølleejeren garantere, at systemansvaret kan overtage vindmølle og betalingen af restgælden på lån, der inden lovens fremsættelse er optaget til at finansiere købet af vindmøllen." Det foreslås, at det ikke er de systemansvarlige virksomheder, der overtager vindmøllen og betaler restgælden, men VE-fonden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at følgende betingelser alle skal være opfyldt, for at garantien udløses

a) Vindmøllen skal være privat ejet. Elværksejede vindmøller er således ikke omfattet.

b) Lånet til finansieringen af vindmøllen skal være optaget inden denne lovs fremsættelse.

c) Vindmølleejeren skal godtgøre, at det er en ændring af pristillægget, der har medført, at gælden på investeringen i vindmøllen ikke kan afvikles.

d) Vindmølleejeren skal inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist anmode VE-fonden om at overtage vindmøllen og afvikle gælden på denne.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at man kan fastsætte regler om, at anmodninger om overtagelse skal være indleveret inden en bestemt frist. Herved bliver det muligt at foretage en samlet opgørelse af de udgifter, der er forbundet med VE-fondens overtagelse af vindmøller og restgæld efter stk. 1.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at VE-fonden efter overtagelse af en vindmølle kan nedtage, videresælge eller drive denne.

Bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at midler, der hidrører fra overtagelse af vindmøller efter stk. 1, tilfalder statskassen. Disse midler anvendes indirekte via finansloven til finansiering af ordningen. Se endvidere bemærkningerne til § 64.

Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg

Til § 67

Bestemmelsen viderefører principperne i § 9 a, stk. 4-6, i den hidtil gældende elforsyningslov. I forhold til disse bestemmelser er det i overensstemmelse med praksis på området præciseret, at det alene påhviler ejeren af anlægget at afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-elnettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 omfatter også vindmøller opstillet i den eksklusive økonomiske zone og på søterritoriet.

Til § 68

Elektricitetsproduktion fra vindmøller, der ikke er elværksejede, er hidtil blevet reguleret i medfør af kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, med senere ændringer. Men som følge af aftalen om elreformen vil elektricitet fra disse vindmøller for fremtiden blive reguleret i medfør af denne lov. Der er derfor behov for, at de bemyndigelser miljø- og energiministeren har i kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. videreføres i denne lov.

Bestemmelsen viderefører derfor bemyndigelserne i kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., i det omfang disse bemyndigelser ikke optræder andet steds i loven. Det er hensigten, at de principper for nettilslutning af vindmøller, der fremgår af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. samt bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til elnettet, jf. bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998, videreføres for vindmøller, der opstilles på land. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om principper for nettilslutning af vindmøller på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Herudover fastlægger bestemmelsen i stk. 1, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostninger ved at være tilsluttet til elnettet. Miljø- og energiministeren kan efter denne bestemmelse bl.a. fastsætte regler om, hvilke omkostninger der kan pålægges vindmølleejere i form af abonnementsbetaling.

Bestemmelsen i stk. 2 fastlægger, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder netvirksomhederne, opgør, hvor mange kWh de enkelte vindmøller har produceret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at størrelsen af det pristillæg, der i en overgangsperiode vil blive ydet til elektricitet produceret af vindmøller, bl.a. afhænger af, hvor mange kWh den enkelte vindmølle har produceret.

Efter de gældende regler i bekendtgørelsen om vindmøllers tilslutning til elnettet, jf. bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998, træffer elforsyningsselskaberne afgørelse i sager om opfyldelse af tilslutningsbetingelser, fordeling af omkostninger ved nettilslutning og vilkår for afregning af vindmøllestrøm. Afgørelserne kan påklages til Energistyrelsen, men klageadgangen til miljø- og energiministeren er afskåret. I henhold til stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om, at afgørelser i medfør af stk. 2 kan delegeres til de kollektive elforsyningsvirksomheder. Det forventes, at denne kompetence delegeres til netvirksomhederne. Denne delegation til private er fundet hensigtsmæssig, idet nettilslutning af vindmøller ofte foretages af elforbrugere, der i forvejen har kontakt til den netvirksomhed, i hvis område vindmøllen skal opstilles. Det er endvidere den lokale netvirksomhed, der måler og afregner elektricitet produceret af vindmøllen. Den hidtidige ordning har fungeret godt, og det findes derfor forsvarligt at fortsætte hermed. Det forudsættes, at delegationsbemyndigelsen ikke vil blive benyttet i videre omfang end hidtil.

Miljø- og energiministeren fører tilsyn med regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Det forventes, at miljø- og energiministeren i medfør af bestemmelsen i § 78, stk. 3, vil henlægge klageadgangen til Energitilsynet, og at klageadgang til miljø- og energiministeren vil blive afskåret i medfør af § 90, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er en videreførelse af bemyndigelserne i § 10 e i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, med senere ændringer. Størrelsen af gebyrer opkrævet i medfør af bestemmelsen i stk. 4 vil alene svare til de til formålet afholdte udgifter.

Til kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser

Til § 69

De kollektive elforsyningsvirksomheders priser reguleres i §§ 69-77. Det fælles udgangspunkt for reguleringen af priserne fremgår af stk. 1, hvorefter priserne for ydelserne fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved kapital forstås kapitalfremskaffelse i bred forstand, herunder til investering og konsolidering samt udbytte til indskydere.

Reguleringen vil gælde prisfastsættelsen i alle de led, som reguleres, d.v.s. både priser til forbrugerne og prisfastsættelsen for ydelser mellem forskellige kollektive elforsyningsvirksomheder indbyrdes. Forslaget indebærer, at den hidtidige mulighed for at indregne et beløb på forhånd som henlæggelser til nyinvesteringer bortfalder. Hensigten er, at virksomhederne skal finansiere investeringer på samme måde som i andre virksomheder, d.v.s. gennem fremmedfinansiering, ved at rejse indskudskapital eller ved at opsamle kapital i virksomheden.

Efter stk. 2 kan miljø- og energiministeren bl.a. fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger. Formålet er at sikre ensartede principper for afskrivningerne under hensyntagen til investeringens omfang og levetid og virksomhedens finansieringsbehov.

Endvidere kan miljø- og energiministeren fastsætte regler for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital. Det er ikke alle kollektive elforsyningsvirksomheder, som i dag har en opgjort og veldefineret indskudskapital, men bestemmelsen giver mulighed for at fastslå størrelsen af indskud, som ejerne har foretaget i virksomhederne under den hidtil gældende elforsyningslov og i tiden forud for denne lov. Endvidere kan bestemmelsen anvendes til at fastsætte et reguleringsmæssigt kapitalbegreb for net- og transmissionsvirksomhed, som ikke nødvendigvis afspejler virksomhedens konkrete kapitalforhold, men som er det kapitalgrundlag, der kan anses for nødvendigt for at opretholde og drive et net af en konkret udstrækning og sammensætning. Hensigten hermed er at kunne etablere et veldefineret, ensartet grundlag for forrentning.

Bestemmelsen giver også mulighed for at fastlægge de forrentningssatser, der kan anvendes ved indregning af forrentning af kapital, herunder indskudskapital. Satserne vil blive fastsat som et maksimum under hensyn til risikoforholdene og forrentningsniveauet i sammenlignelige brancher. De konkrete forhold i den enkelte virksomhed vil være afgørende for, om og i givet fald i hvilket omfang overskud i form af forrentning vil kunne opnås for virksomheden og dennes ejere, jf. herved § 70, stk. 4, og § 71, stk. 2.

Endelig kan ministeren fastsætte regler om regnskabsføring og budgettering, herunder om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven. Formålet med de regler, som ministeren kan fastsætte vil primært være at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed i regnskaber og budgetter af hensyn til den offentlige interesse i virksomhedernes økonomi og overholdelse af prisbestemmelserne og Energitilsynets kontrol hermed, herunder gennemsigtighed m.v. mellem aktiviteter under samme bevilling. Reglerne vil skulle udformes under hensyn til bestemmelserne i eldirektivets art. 14.

Til § 70

Bestemmelsen regulerer priser og tariffer for net- og transmissionsvirksomheders ydelser. Bestemmelsen fastlægger et nyt princip for prisfastsættelsen, idet tilladte indtægter til dækning af omkostninger ved net- og transmissionsvirksomheders drift, vedligeholdelse, administration og anlæg af net samt måling og fakturering fastsættes i medfør af indtægtsrammer, det vil sige rammer for, hvor meget der kan opkræves over tarifferne for virksomhedens ydelser. I indtægtsrammen indgår således også forrentning af den kapital som jf. § 69, stk. 2 og efter Energitilsynets godkendelse, er den reguleringsmæssige kapitalstørrelse. Indtægtsrammerne skal fastlægges med udgangspunkt i omkostningerne ved en effektiv drift af virksomheden. I det omfang selskaberne har omkostninger, der overstiger det tilladte niveau for opkrævning over tariffen, opnår selskaberne et underskud.

I medfør af stk. 2 fastsætter miljø- og energiministeren generelle indtægtsrammer for alle virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for den generelle ramme fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Hensigten med bestemmelsen er, at ministeren fastsætter generelle krav om, at indtægtsrammen reduceres med en procentdel hvert år for alle selskaber, således at hver virksomhed må foretage en løbende effektivisering for at holde deres omkostninger inden for rammen for indtægter. Ministeren kan herunder fastsætte, at indtægtsrammerne reduceres med en generel procentsats, der gælder alle selskaber, samt fastsætte rammer for Energitilsynets fastlæggelse af en individuel procentsats, der afhænger af det enkelte selskabs effektivitetsniveau.

Ministeren kan tillige sætte rammer for, hvor stort et samlet reduktionskrav for indtægtsrammen en virksomhed kan stilles over for i et enkelt år og eventuelt tillige akkumuleret over en årrække. Ministeren kan tillige fastsætte, at visse af virksomhedernes aktiviteter ved årets afslutning indgår i indtægtsrammen med de af virksomheden faktisk afholdte omkostninger i forbindelse med aktiviteten; det gælder for omkostninger ved aktiviteter, som ikke må give anledning til et provenu for virksomheden, f.eks. eventuel elhandel til balanceformål og indkøb af el til dækning af nettab, omkostninger ved sikring af forbrugerindflydelse efter bestemmelserne i §§ 40-43 samt energirådgivning, herunder rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål; og det gælder for aktiviteter, hvor virksomheden ikke selv kan påvirke omkostningerne, f.eks. omkostninger i overliggende net.

Ministeren kan fastsætte niveauer for forrentning af den reguleringsmæssige kapitalstørrelse, som nævnt i bemærkningerne til stk. 1, 1. afsnit, der kan indgå i fastlæggelsen af indtægtsrammen. Fastsættelsen skal ske bl.a. under hensyn til en rimelig forrentning af indskudskapitalen.

Bestemmelsen pålægger endvidere Energitilsynet inden for de af miljø- og energiministeren fastsatte generelle indtægtsrammer årligt at fastsætte en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Energitilsynet skal ved fastlæggelsen af individuelle indtægtsrammer for det enkelte selskab tage selskabets effektiviseringspotentiale i betragtning.

I medfør af stk. 3 kan Energitilsynet dispensere fra indtægtsrammerne, som er fastsat af tilsynet selv, hvis det er nødvendigt, for at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, der er pålagt i medfør af loven. Bestemmelsen sigter ikke på at holde hånden over virksomheder, der vedvarende undlader at effektivisere, men på at sikre opretholdelse af netydelser til alle. Hensynet til forsyningssikkerhed vejer således tungere end hensynet til effektivitet. Bestemmelsen er kun møntet på helt særlige tilfælde og kan især tænkes benyttet, hvor forholdene, der forhindrer virksomheden i at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges virksomheden til last.

Stk. 4 fastlægger, at enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Således skal også netselskabers eventuelle indtægter fra ejerandele i tilknyttede virksomheder (kraftværker, decentral kraftvarme, vindmøller, handelsselskaber m.v.) medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter.

I det omfang selskaberne kan holde omkostningerne under indtægtsrammen opnår selskaberne et overskud. Har et selskab overskud, har det mulighed for at opnå forrentning af indskudskapital eller at få godkendt ekstraordinære effektiviseringsgevinster. Overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster skal ikke som alle øvrige indtægter i virksomheden medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Et sådant overskud er således frit disponibelt for selskabets ejere. Indtægter ved ejerandele i tilknyttede virksomheder kan ikke indgå i fastlæggelsen af en effektiviseringsgevinst.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om rammer for, hvilke ekstraordinære effektiviseringsgevinster der kan disponeres af virksomheden. Der kan således sættes et loft for, hvor meget der kan anerkendes som effektiviseringsgevinster f.eks. i forhold til virksomhedens omsætning eller kapitalgrundlag, herunder at forrentning af indskudskapital og effektiviseringsgevinster ikke tilsammen kan overstige en vis procentdel af virksomhedens tilladte indtægter. Bestemmelsen kan også anvendes til at fastlægge, at kun en del af det overskud, som opnås inden for indtægtsrammen, kan anerkendes som ekstraordinær effektiviseringsgevinst. Endvidere kan der være tale om at fastlægge kvalitative krav til kilden til effektiviseringsgevinster, f.eks. at der skal være tale om vedvarende omkostningsdæmpende effekt. Der kan endvidere fastsættes nærmere regler om effektiviseringsgevinster i forbindelse med sammenlægning af virksomheder, der begge er undergivet prisregulering ved indtægtsrammer.

Stk. 5 angiver, at virksomheder, som i deres priser har indregnet realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende lov om elforsyning, ikke kan anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab er dækket. Bestemmelsen sikrer, at ingen virksomhed omfattet af denne bestemmelse eller dennes ejere kan disponere over overskud i form af forrentning af indskudskapital eller ekstraordinære effektiviseringsgevinster førend virksomhedens tab er dækket. Således medgår enhver effektiviseringsgevinst til dækning af tidligere realiserede tab, indtil de er fuldt afviklede. Bestemmelsen vil få betydning for SEAS Transmission A/S, hvor tidligere realiserede tab forventes at være fuldt afviklet senest 31.12.2009. Ingen andre forhold eller selskaber forventes at falde under denne bestemmelse.

Bestemmelsen i stk. 6 om at kommuner ikke må yde tilskud til kommunal virksomhed, som ikke drives i selskaber med begrænset ansvar, er ikke til hinder for, at kommunen som debitor dækker eventuelle underskud i sådan virksomhed.

Til kapitel 71

Ved lovforslaget opretholdes i princippet den hidtidige prisregulering for de systemansvarlige virksomheder, idet disse i priserne kan indregne nødvendige omkostninger i relation til de omkostningsarter, som er nævnt i § 71, stk. 1.

Nødvendige omkostninger er omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Dette svarer til den hidtil gældende elforsyningslov, men bestemmelserne i forslagets stk. 3 om godkendelse af priserne indebærer en tættere kontrol med, at omkostningerne er nødvendige.

Forslagets stk. 2 fastslår, at enhver indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter, d.v.s. at en eventuel overdækning i regnskabsåret i forhold til den forudgående prisfastsættelse som udgangspunkt ikke anses for overskud, men skal tilbageføres over priserne i det eller de næste år.

Princippet om tilbageføring gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af indskudskapital. Dette indebærer, at hvis virksomheden ved en rationel drift i forhold til budgettet har oparbejdet en overdækning, kan der heraf udtages et beløb som rimelig forrentning af en eventuel indskudskapital. Rimeligheden vurderes ud fra virksomhedens drifts- og risikoforhold. I de systemansvarlige virksomheder vil der efter forslaget ikke være andre overskudsmuligheder. Adgangen til at opsamle overskud ved rationaliseringer efter den gældende elforsyningslov foreslås således afskaffet for disse virksomheder.

Efter forslagets stk. 3 skal Energitilsynet godkende prisfastsættelsen på grundlag af den i forslagets § 76 nævnte anmeldelse. Godkendelsen vil ske ved hver prisfastsættelse, d.v.s. forudgående prisfastsættelse på grundlag af budget og efterfølgende opgørelse ved regnskabsperiodens afslutning. Godkendelsen kan ledsages af vilkår, f.eks. om nedbringelse af omkostninger, som ikke findes nødvendige eller om generelle effektivitetsforbedringer i den fremtidige drift. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår for godkendelsen for at sikre en ensartet og fast praksis.

Til § 72

Forsyningspligtige virksomheder vil efter forslaget blive pålagt en prisregulering, som tager hensyn til, at virksomhederne skal kunne agere kommercielt. Det foreslås i stk. 1, at de forsyningspligtige virksomheder kan indregne de kategorier af omkostninger, som er nævnt i § 69, samt et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger. Overskuddet skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte forsyningspligtige virksomheds effektivitet sammenholdt med de muligheder, som der er for at agere effektivt på markedet. Det forudsættes således, at virksomheden agerer effektivt ved køb af elektricitet, og at den herunder afsøger mulighederne for lang- og kortsigtede aftaler og sikrer sig tilstrækkelige reserveleverancer. Endvidere forudsættes det, at virksomhedens egne omkostninger holdes på et effektivt niveau. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger om priser og betingelser for elektricitet pkt. i).

Ifølge forslagets stk. 2 skal Energitilsynet godkende prisfastsættelsen på grundlag af anmeldelse fra virksomheden. Godkendelsen kan ledsages af vilkår, herunder om mere effektive og billige indkøb af elektricitet. Det foreslås videre, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.

Til § 73

Bestemmelsen indebærer, at priserne for de kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser skal fordeles på køberne af ydelserne efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier, således at der ikke kan krydssubsidieres til fordel for bestemte kategorier. Dette gælder såvel forbrugerpriser som betaling, som skal ydes af producenter og betaling for netadgang herunder transit.

Forbrugerpriserne skal fastsættes således, at omkostningerne fordeles på forbrugsafhængige og faste takster efter kriterier, som tager hensyn til rimelighed og energieffektivitet. Formålet er, at forbrugerprisen afspejler forskelle i energiforbruget og således kan motivere til øget energibevidsthed.

Kun i de situationer, hvor det følger af lovens bestemmelser, vil der være tale om, at brugerne ikke selv skal afholde omkostningerne. Dette gælder eksempelvis §§ 67 og 68. I sådanne tilfælde vil omkostningerne skulle bæres af alle forbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem, jf. § 9.

Til § 74

Bestemmelsen skal sikre, at de kapitaler, som de kollektive elforsyningsvirksomheder agter at forrente efter ovenstående bestemmelser, bliver opgjort af virksomheden og forelagt for Energitilsynet, således at dette kan gribe ind ved urigtige eller urimelige opgørelser. Opgørelsen skal specificeres for forskellige kategorier af kapitaler, d.v.s. fremmedkapital og indskudskapital og for net- og transmissionsvirksomheders vedkommende tillige den reguleringsmæssige kapitalstørrelse, jf. § 69. Ifølge stk. 2 skal Energitilsynet opgøre størrelsen af den kapital, herunder indskudskapital, som kan danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som lovligt kan indregnes i priserne. Endvidere skal egenkapitalen opgøres. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at der er behov for at sikre en uvildig opgørelse af disse kapitaler, som har væsentlig betydning for, om prisfastsættelsen kan anses for lovlig.

Tilsynet skal ved sin afgørelse tage hensyn til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning, således at der ikke kan godkendes kapitaler, som står i et urimeligt forhold til omsætningens størrelse og virksomhedens forhold, herunder kapitalforhold, i øvrigt.

Bestemmelsen i stk. 3 har til hensigt at præcisere, at der efter lovens gennemførelse fortsat er adgang til frit at disponere over den kapital, hvorover der har været fri dispositionsret allerede under den nugældende elforsyningslov.

Produktionspriser

Til § 75

Elproduktionsvirksomheders priser og betingelser ved salg af elektricitet beror som udgangspunkt på markedsforholdene. Disse forhold reguleres ved den almindelige konkurrencelovgivning. Dog er priser for en række prioriterede eller vedvarende elproduktioner særskilt reguleret i kap. 9 i lovforslaget, ligesom prisfastsættelsen for elektricitet fra kraftvarmeværker, som leverer til fjernvarmeforsyningen, omfattes af den foreslåede stk. 2. Disse forhold er således underlagt Energitilsynet.

Efter forslagets stk. 2 må ejere af kraftvarmeanlæg ikke udnytte deres stilling til at opnå fordele, som anses for urimelige for fjernvarmeforbrugerne. Bestemmelsen, som omfatter værker med levering til eksterne forbrugere af fjernvarme, skal beskytte fjernvarmesiden, som er afhængige af leveringsmonopolet, imod at de elementer af produktionsomkostningerne, som ikke kan henføres til varmeproduktionen, bliver overvæltet på varmeprisen. Bestemmelsen gælder i princippet både ved elværksejede centrale kraftvarmeværker og decentrale kraftvarmeværker, som ofte ejes af fjernvarmevirksomheder. Disse sidste vil dog indtil videre være sikret afsætning af elektriciteten efter de gældende ordninger for prioriteret elproduktion.

De centrale kraftvarmeværker omfattes af en kraftvarmegaranti, som giver ejerne sikkerhed for, at nødvendige omkostninger, der er forbundet med samproduktionen, kan dækkes som en prioriteret elproduktion.

Prisreguleringen skal sikre, at aftaler om fordeling af kraftvarmefordelen mellem el- og fjernvarmesiden er rimelige for fjernvarmeforbrugerne, og at der i prisen for fjernvarme kun indgår omkostninger, der er nødvendige for fjernvarmeproduktionen.

Ved de nuværende kraftvarmeanlæg indebærer bestemmelsen, at de principper for deling af kraftvarmefordelen, som parterne har fastsat i de gældende aftaler om levering af fjernvarme, bliver opretholdt også fremover, således at der ikke sker en overvæltning af omkostninger på varmesiden i forhold til grundlaget for disse aftaler.

Ved etableringen af nye centrale kraftvarmeanlæg vil fjernvarmevirksomhederne have mulighed for selv at etablere anlæggene eller som hidtil at indgå aftale om køb af fjernvarme fra et anlæg ejet af andre. Også her skal prisreguleringen sikre, at der kun indregnes nødvendige omkostninger i varmeprisen.

Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, vil for så vidt angår virksomhedens leveringer af elektricitet være omfattet af reglerne i kapitel 9. Elektriciteten vil være prioriteret i lastfordelingen og vil kunne få en garanteret afregningspris efter bestemmelserne i § 57, stk. 1 og 3.

De af bestemmelsen omfattede anlæg er primært etableret for at dække lokale behov for affaldsbortskaffelse igennem affaldsforbrænding og et lokalt varmebehov. Affaldsforbrændingsanlæg er først og fremmest etableret med henblik på at håndtere affald. Produktion af elektricitet og varme er alene et sekundært formål. Af den samlede elproduktion udgjorde elproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg kun ca. 2% i 1997.

Med bestemmelsen i § 75, stk. 3, sikres, at et økonomisk hvile-i-sig-selv princip svarende til det hvile-i-sig-selv princip, som har fundet udtryk i miljøbeskyttelseslovens § 48 henholdsvis i varmeforsyningslovens kapitel 4, vil gælde for samtlige virksomheder, som ejer og driver affaldsforbrændingsanlæg, idet affaldsbehandlingsvirksomheden som helhed, dvs. inklusiv indtægterne fra den tilknyttede elproduktion, økonomisk skal hvile-i-sig-selv, således som det hidtil har været tilfældet.

Over- eller underskud vedrørende elproduktion skal indgå i beregningen af affaldsbehandlingsprisen/affaldsgebyret og i varmepriserne. For kommuner, der producerer elektricitet i medfør af § 4, stk. 1, 1. pkt., omfatter reglen i stk. 3, 1. pkt. kommunens samlede affaldsbehandling og indtægterne fra den tilknyttede elproduktion, jf. § 48 i lov om miljøbeskyttelse. Priserne for varme reguleres fortsat i varmeforsyningsloven. Eventuelle overskud inklusiv indtægter fra tilknyttet elproduktion og opgjort efter en rimelig forrentning af indskudskapitalen vil skulle afspejles i lavere affaldsbehandlingspriser/affaldsgebyrer henholdsvis lavere priser for virksomhedens varmeleverancer.

Med bestemmelsen i stk. 3 vil virksomhederne ikke kunne vælte omkostninger over på brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller på fjernvarmeforbrugerne ved at sælge den tilknyttede elproduktion til priser, som er lavere end den højest mulige afregningspris. Affaldsbehandlingsbehandlingsanlægget vil være sikret afsætning af den producerede elektricitet til en i loven eller i medfør af loven fastsat afregningspris.

Bestemmelsen bidrager til at opnå ensartede vilkår for samtlige affaldsforbrændingsanlæg uanset ejerskab. Miljø- og energiministeren vil kunne fastsætte regler for fordeling af omkostningerne. Tilsynet med omkostningsfordelingen mellem el- varme og affaldsbehandling vil skulle varetages af Energitilsynet, medens fastsættelsen af affaldsgebyret efter miljøbeskyttelsesloven og tilsynet hermed i øvrigt fortsat vil følge reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

For eksisterende, elværksejede affaldsforbrændingsanlæg vil der i forbindelse med den selskabsmæssige udskillelse efter § 48 og overgangen til prisfastsættelse efter § 75, skulle udarbejdes en åbningsredegørelse efter bestemmelserne i § 101.

Miljø- og energiministeren kan ifølge stk. 4 fastsætte regler om fordelingen af omkostningerne.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

Til § 76

Det fremgår af bestemmelsen, at de i stk. 1, nr. 1-6, nævnte forhold skal anmeldes til Energitilsynet. Anmeldelserne er som udgangspunkt offentlige, jf. § 82, og tjener til at sikre gennemsigtighed og at give tilsynet mulighed for at kontrollere priser og betingelser. Priser, tariffer og betingelser omfatter såvel priser efter faste takster som forhandlede priser f.eks. for transit. Både priser til forbrugere og aftalte priser i andre led, som reguleres ved bevillingerne skal anmeldes, eksempelvis priser for balanceringsydelser etc. Leveringsbetingelser omfatter eksempelvis tilslutningsbetingelser for forbrugere og producenter, vilkår for netadgang etc.

Med grundlaget for fastsættelsen sigtes til budgetter, regnskaber m.v., eventuelt i standardiseret form, samt efter omstændighederne leveringsaftaler af væsentligt omfang, f.eks. i forsyningspligtvirksomheder. Energitilsynet kan træffe nærmere bestemmelse om omfang og form for det grundlag, som skal anmeldes.

Med dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter sigtes især til redegørelser for, at kommercielle aktiviteter er udskilt efter bestemmelserne i kap. 7. Endvidere kan tilsynet f.eks. påse, at netselskaberne kun udøver deres vederlagsfri energibesparelsesaktiviteter på ikke-kommercielle områder, således at aktiviteterne ikke påfører andre virksomheder konkurrence.

Ved nr. 5 sikres kontrollen med, at SEAS Transmission A/S fortsat overholder de vilkår om afvikling af tab ved sideordnede aktiviteter, som selskabet blev pålagt ved en godkendelse i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den gældende elforsyningslov.

Endelig skal net- og transmissionsvirksomheder anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelse af indtægtsrammerne efter § 70.

Det fremgår af stk. 2, at Energitilsynet endvidere kan pålægge ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen. Bestemmelsen tænkes anvendt, hvor der er behov for at følge fordelingsforholdene nøjere for at undgå misbrug af dominerende stilling, jf. § 75, stk. 2.

Energitilsynet kan ifølge stk. 3 fastsætte regler om anmeldelser efter ovenstående bestemmelser. Der kan således fastsættes krav til, hvad der skal anmeldes, indholdet og formen af anmeldelserne samt frister for anmeldelser.

Til § 77

Det fremgår af stk. 1 at Energitilsynet kan give pålæg om ændring af priser og betingelser jf. herom bemærkningerne til § 76, stk. 1, hvis tilsynet finder, at disse må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, jf. i øvrigt bestemmelserne i §§ 69-73 og § 75, stk. 2 og 3.

Hvis et ulovligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet ifølge stk. 2 udstede pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler. I den forbindelse skal der lægges vægt på markedets praksis for aftaler af tilsvarende varighed og omfang.

Endvidere kan Energitilsynet efter stk. 3 beslutte, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal nedsætte forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Der sigtes til eksempelvis ulovlige dispositioner til fordel for sideordnede virksomheder og efter omstændighederne f.eks. også urimelige dispositioner ved forsyningspligtige virksomheders indkøb af elektricitet. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud hertil.

Til kapitel 11

Energitilsynet

Til § 78

De hidtidige prisudvalg elprisudvalget og gas- og varmeprisudvalget - består af repræsentanter for energisektorens danske parter og denne form for interessevaretagelse er ikke hensigtsmæssig i et fremtidigt mere konkurrencepræget energimarked. Det foreslås derfor, at der oprettes et nyt tilsyn, betegnet "Energitilsynet", som er et uafhængigt udvalg, der skal fungere på et objektivt og neutralt grundlag uden direkte involvering fra sektorens parter.

Energitilsynets medlemmer udnævnes af miljø- og energiministeren, men er i det daglige arbejde og i behandlingen af de enkelte sager helt uafhængige af miljø- og energiministeren. Det generelle administrationsgrundlag for tilsynet er fastlagt i lovforslaget og vil blive yderligere fastsat gennem retsregler med hjemmel heri. Miljø- og energiministeren kan ikke ændre tilsynets konkrete afgørelser, og kan ikke afsætte de udpegede medlemmer inden for deres beskikkelsesperiode.

Energitilsynet skal ikke kun overtage de opgaver, som hidtil er blevet varetaget af de to energiprisudvalg. Disse udvalgs praksis har i vid udstrækning været præget af bagudrettet kontrol med de enkelte selskabers priser og betingelser og har derfor - i overensstemmelse med den gældende lovgivning - været præget af enkeltsagsafgørelser inden for rammen af hvile-i-sig-selv princippet. Med etableringen af det nye Energitilsyn lægges der op til et mere fremadrettet, aktivt tilsyn, hvor reguleringen med omkostningsrammer og benchmarking skal tilskynde til samarbejde og effektiviseringer i sektoren.

Endvidere vil lovforslaget i højere grad end den hidtil gældende elforsyningslov indebære bedømmelse af tekniske forhold i forbindelse med, at produktions- og handelsvirksomheder skal have en lige og så vidt mulig uhindret adgang til nettet. Dette gælder således bedømmelse af kapacitetsforhold, nødvendig reservekapacitet, lagerkapacitet, måletekniske forhold herunder forskrifter herfor m.v., ligesom dele af tariferingen på nettet er afhængig af en teknisk bedømmelse, f.eks. af nødvendig mængde balancekraft til varetagelse af den prioriterede produktion, håndtering og fordeling af denne produktion m.v., forskning og energibesparelser o.s.v.

De kollektive elforsyningsvirksomheder vil med henblik på at opfylde deres forpligtelser efter loven - herunder navnlig de forpligtelser, der er opregnet i § 8 - efter omstændighederne kunne være nødsaget til at indgå aftaler og/eller udvise en adfærd, som under normale omstændigheder ville blive anset for at stride mod bestemmelserne i konkurrencelovens § 6 (konkurrencebegrænsende aftaler) eller § 11 (misbrug af dominerende stilling). Det følger imidlertid af konkurrencelovens § 2, stk. 2, at bl.a. bestemmelserne i lovens §§ 6 og 11 ikke finder anvendelse, "hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering". Afgørelsen af, om en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering, skal i henhold til konkurrencelovens § 2, stk. 4, træffes af den myndighed m.v., der har fastsat den pågældende regulering eller, såfremt reguleringen er fastsat ved lov eller EF-forordning, af vedkommende minister.

Det vil således være op til miljø- og energiministeren at vurdere, om konkurrencebegrænsende aftaler og/eller adfærd, der kan udgøre et misbrug af dominerende stilling, må anses for at være en direkte eller nødvendig følge af den regulering, der følger af loven eller af regler, som ministeren har fastsat i medfør af loven. Såfremt den konkurrencebegrænsende aftale eller adfærd vedrører forhold, der er reguleret i regler, som Energitilsynet har fastsat i henhold til loven, vil det være tilsynet, der skal foretage den omhandlede vurdering.

Såfremt miljø- og energiministeren og/eller Energitilsynet vurderer, at en aftale eller adfærd ikke er en direkte eller nødvendig følge af denne lov eller af regler fastsat i henhold til loven, vil det være op til Konkurrencerådet at vurdere, om der foreligger en overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser. De beføjelser, der tilkommer Energitilsynet efter denne lov, vil kunne udøves, selv om Konkurrencerådet konstaterer, at der ikke foreligger nogen overtrædelse af konkurrencelovens bestemmelser.

Med hjemmel i § 78, stk. 3, vil der blive udstedt en bekendtgørelse som nærmere præciserer Energitilsynets opgaver.

Blandingen af nye og gamle opgaver gør det naturligt at sekretariatsbetjene tilsynet med faglig bistand fra såvel Konkurrencestyrelsen (som betjente de hidtidige prisudvalg) som fra Energistyrelsen. Den nærmere opgavefordeling i forbindelse med sekretariatsbetjeningen vil blive aftalt mellem erhvervsministeren og miljø- og energiministeren. Der skal fastlægges en forretningsgang ved sekretariatsbetjeningen, som understøtter tilsynets uafhængighed i det daglige arbejde.

De omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets etablering og drift, skal betales af de virksomheder og selskaber, der føres tilsyn med. Miljø- og energiministeren kan efter bestemmelsen i stk. 7 fastsætte regler om, at der til dækning af tilsynets omkostninger skal betales et gebyr for indbringelse af klage. Der vil dog som udgangspunkt ikke blive stillet krav om gebyr ved indbringelse af klage fra forbrugere m.v., hvorimod gebyr for indbringelse af sager fra de kollektive elforsyningsvirksomheder og de kommercielle parter kan vise sig hensigtsmæssigt.

Til § 79

Energitilsynets medlemmer skal have branchekendskab, men skal ikke repræsentere energisektorens parter eller i øvrigt have særlig tilknytning hertil. Tilsynets virksomhed skal ikke være præget af "interessevaretagelse", men af afgørelser truffet på et helt objektivt grundlag. Dette er baggrunden for, at der i loven stilles krav om at mindst et medlem skal opfylde betingelserne for at kunne være landsdommer.

Til § 80

Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Udover at tage stilling til klager og udføre tilsynsopgaver vil tilsynet således kunne iværksætte generelle analyser og undersøgelser af branchen med henblik på at kunne vurdere forholdet mellem omkostninger og ydelser eller virke for fusioner og samarbejde mellem selskaber for gennem strukturrationaliseringer at opnå effektiviseringsgevinster til gavn for forbrugerne.

Energitilsynets kontrol med priser, aftaleforhold, leveringsbetingelser m.m. omfatter kompetence til efter en forhandling at gribe ind over for såvel ulovlige som urimelige forhold, jf. § 77.

Til § 81

Det har været nøje vurderet, om der er behov for en bestemmelse af denne karakter, som giver en offentlig myndighed adgang til privat ejendom. Det er fundet nødvendigt at medtage bestemmelsen for at sikre, at Energitilsynet kan varetage sine opgaver i henhold til loven på et effektivt og betryggende grundlag, som det vurderes ikke ville kunne opnås på anden måde. Bestemmelsen skal blandt andet ses på baggrund af eldirektivets artikel 22, hvorefter medlemsstaterne skal etablere passende, effektive mekanismer med henblik på blandt andet kontrol for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling m.v.

Energitilsynets adgang til en virksomheds ejendom er begrænset til de lokaliteter på ejendommen, hvor de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets varetagelse af sine opgaver, forefindes. Det vil sædvanligvis være virksomhedens administrationslokaler.

Der er i overensstemmelse med fast lovgivningspraksis ikke i bestemmelsen fastsat krav om retskendelse, da der ikke er et retsindhold for retten at tage stilling til.

Til §§ 82 og 83

Selvom der i lovforslaget er lagt stor vægt på at sikre Energitilsynets uafhængighed, må det sikres, at der er et tæt samarbejde mellem tilsynet og de øvrige energimyndigheder. Efter § 82 skal Energitilsynet derfor årligt udarbejde en rapport til miljø- og energiministeren, ligesom tilsynet skal offentliggøre analyser og statistiske oplysninger, så sådanne oplysninger kan indgå i de øvrige energimyndigheders arbejde.

For at sikre at den forestående markedsåbning på elområdet sker på en måde, så forbrugerne har mulighed for at gennemskue vilkårene fra forskellige leverandører, er der i loven givet tilsynet kompetence til at tage de fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Tilsynet kan fastætte regler om, hvorledes sådanne oplysninger skal offentliggøres overfor kunderne.

Samarbejdet mellem Energitilsynet og miljø- og energiministeren er yderligere søgt styrket gennem bestemmelser om udveksling af informationer, ligesom Energitilsynet har pligt til at gøre miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener vil kunne have betydning for ministerens arbejde. Et sådant samarbejde vil navnlig kunne blive relevant i forbindelse med Energistyrelsens tilsyn med overholdelse af bevillingsforpligtelserne for produktionsselskaber og for de kollektive forsyningsvirksomheder.

Til kapitel 12

Oplysningspligt, regnskabsforhold

Til § 84

Myndighederne kan med hjemmel i stk. l kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for deres virksomhed, eller til afgørelse af om et forhold er omfattet af lovens bestemmelser, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data. Bestemmelsen sikrer implementering af eldirektivets artikel 13.

Bestemmelsen i stk. 2 skal eksempelvis sikre, at myndighederne kan pålægge de nævnte virksomheder at udlevere det nødvendige datagrundlag for udarbejdelse af f.eks. forbrugs- og produktionsstatistikker. Myndighederne kan desuden pålægge virksomhederne at udarbejde statistiske analyser over udviklingen i elforbruget og dettes fordeling på forskellige forbrugerkategorier og anvendelsesformål og udlevere disse oplysninger til myndighederne. Bestemmelsen sikrer hjemmel til fortsat gennemførelse af Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om prisgennemsigtighed, som pålægger medlemsstaterne at sikre, at leverandører af elektricitet til store elforbrugere i industrien forpligtes til under fortrolighed at give meddelelse til Kommissionen om priser og salgsbetingelser m.v. i overensstemmelse med direktivets nærmere krav til de statistiske oplysninger.

Direktivet er i dag gennemført ved aftale mellem de berørte parter om, at brancheforeningen udarbejder de statistiske oplysninger og sender dem til Danmarks statistik, som officielt sender dem til Eurostat.

Bestemmelsen indeholder en udtrykkelig hjemmel for ministeren til at pålægge de berørte virksomheder at afgive oplysninger i overensstemmelse med direktivets krav. I denne og lignende situationer vil der kunne være behov for også at pålægge elhandelsvirksomheder forpligtelser med hjemmel i stk. 2. I øvrigt er bestemmelsen i første række rettet mod bevillingshaverne.

Formålet med stk. 3 er at sikre, at de systemansvarlige virksomheder hos de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder og hos elproduktions- og elhandelsvirksomheder kan kræve de oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver. Som følge af karakteren af de systemansvarlige virksomheders opgaver vil disse have et stort behov for at kunne indhente oplysninger hos andre virksomheder.

Stk. 4 pålægger de kollektive elforsyningsvirksomheder at meddele andre virksomheder, som eksempelvis vil kunne være brugerne af elsystemet, tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transmission og distribution af elektricitet kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Bestemmelsen dækker bl.a. de systemansvarlige virksomheders oplysningsforpligtelse i henhold til eldirektivets artikel 7. stk. 4.

Til § 85

Bestemmelsen pålægger elproduktions- og elhandelsvirksomheder at følge årsregnskabslovens regler. Der findes ikke i den gældende elforsyningslov tilsvarende krav til regnskabsføringen. For de virksomheder, som ikke i dag er forpligtet til at følge årsregnskabslovens regler, vil bestemmelsen kunne indebære, at nogle virksomheder vil skulle ændre deres regnskabsføring.

Bestemmelsen indebærer endvidere krav om regnskabsmæssig adskillelse i de situationer, hvor virksomhederne samtidig driver ikke elektricitetsrelateret aktivitet.

I andre situationer følger det af lovens krav om selskabsmæssig adskillelse, herunder § 47, at der også vil være regnskabsmæssig adskillelse mellem transmissions, net- og forsyningspligtaktiviteter samt ikke elektricitetsrelaterede aktiviteter.

Efter stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte nærmere regler om virksomhederne regnskabsføring. Reglerne vil skulle udarbejdes under hensyn til bestemmelserne i eldirektivets artikel 14.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 69, stk. 2, hvorefter miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om kollektive elforsyningsvirksomheders budgettering og regnskabsføring.

Til kapitel 13

Sanktionsbestemmelser

Til § 86

Bestemmelsen i § 86 giver adgang til, at Energitilsynet kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder i tilfælde af, at påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77 ikke efterkommes rettidigt. Bestemmelsen skal blandt andet ses på baggrund af eldirektivets artikel 22, hvorefter medlemsstaterne skal etablere passende, effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Det er skønnet, at effektueringen af pålæg om priser m.v. har en særlig hastende karakter, ikke mindst i den nuværende situation, hvor der er tale om introduktion af konkurrence på et hidtil monopolreguleret område. Det bemærkes f.eks., at afgørelser om priser eller andre betingelser over for kunder, der bl.a. kan være industrielle storforbrugere, kan have kontraktsmæssige konsekvenser, f.eks. bortfald af indgået kontrakt i tilfælde af, at Energitilsynets påbud ikke efterkommes rettidigt. Afgørelser om nettarifering vil påvirke et meget stort antal brugere af nettet og dermed have væsentlige konsekvenser samlet set. Samtidig skønnes mulighederne for at opnå effektiviseringer i de kollektive elforsyningsvirksomheder i høj grad at bero på, at indtægtsrammerne respekteres, og at der kan skrides ind umiddelbart.

Til § 87 og 88

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undt Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.

Stk. 2. Bevilling til netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis miljø- og energiministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige aktiviteter. Bevilling til transmissionsvirksomhed og bevilling til systemansvarlig virksomhed kan under tilsvarende betingelser gives til samme virksomhed.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 4. Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 48. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald må ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhande Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 48. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald må ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 49. Midler, som bevillingshaveren opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra bevillingshaverens formue. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 49. Midler, som bevillingshaveren opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, skal holdes adskilt fra bevillingshaverens formue.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 50. I bevillinger kan der, udover de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitlerne 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens fo Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 50. I bevillinger kan der, udover de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitlerne 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at han med 1 års varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet.

Stk. 3. Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at han med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 51. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 51. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne.

Stk. 2. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet.

Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 6, § 28, stk. 3, nr. 2 og 7 og § 29 nævnte aktiviteter.

Stk. 4. Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 52. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 52. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre miljø- og en Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 53. Bevillinger efter denne lov er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, med mindre miljø- og energiministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene herfor.

Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter og ændringer i disse skal godkendes af miljø- og energiministeren.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis

1) bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,

2) der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller

3) indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs.

Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2 træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og energiministeren.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 55. Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi samt elektricitet, der frems Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 55. Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi samt elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under 10 MW.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet VE-elektricitet.

Generel prioritering af miljøvenlig elproduktion

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 56. De systemansvarlige virksomheder skal tilbyde balanceringsydelser til kraftvarmeproducenter i forhold til den varmebundne elproduktion samt til Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 56. De systemansvarlige virksomheder skal tilbyde balanceringsydelser til kraftvarmeproducenter i forhold til den varmebundne elproduktion samt til elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet, efter regler fastsat af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om hvilke anlæg, som skal tilbydes balanceringsydelser efter stk. 1 og de betingelser herfor.

Prioriteret afsætning af miljøvenlig elproduktion

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra

1) decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger af §§ 58 og 59 og

2) andre kraftvarmeværker bestemt til at levere fjernvarme, i det omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige omkostninger ved den pågældende elproduktion.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om indholdet og omfanget af de i stk. 1 nævnte forpligtelser til at aftage elektricitet, herunder den tidsmæssige udstrækning af aftageforpligtelsen og beregning af afregningsprisen efter stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være omfattet af aftageforpligtelsen i stk. 1.

Afregningsregler for prioriteret elektricitet

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1 nævnte formål. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet produceret af kraftvarmeanlæg, afregnes efter regler fastsat i medfør af § 59, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og om beregningen af afregningsprisen efter stk. 1.

Stk. 3. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte særlige afregningsregler for elektricitet, herunder VE-elektricitet, produceret på elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 59. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler for afregning af VE-elektricitet, herunder at der ka Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 59. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler for afregning af VE-elektricitet, herunder at der kan anvendes forskellige afregningspriser for forskellige teknologier. Miljø- og energiministeren fastsætter endvidere regler om, at der ud over afregningsprisen skal ydes et pristillæg på maksimalt 27 øre pr. kWh for VE-elektricitet, såfremt der ikke udstedes VE-beviser efter § 60 til denne elektricitet. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, for hvilke produktionsanlæg pristillægget ydes samt regler om den tidsmæssige udstrækning af afregningsreglerne og pristillægget.

Stk. 2. Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden i medfør af § 66 overtager, afregnes til en betaling, der svarer til VE-fondens omkostninger ved den i § 66 nævnte overtagelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af afregningsprisen.

Stk. 3. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på anlæg, der opføres som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.

VE-beviser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 60. Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret. Beviserne benævnes "VE-beviser" og er oms Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 60. Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret. Beviserne benævnes "VE-beviser" og er omsættelige.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1 og om udstedelse, tildeling og omsætning af VE-beviser.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 61. Fra et af miljø- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Miljø- og energimin Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 61. Fra et af miljø- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve. Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 62. De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 62. De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder.

Stk. 2. Forbrugere med en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende forsyningsområde om at indkøbe VE-beviser på deres vegne.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler for, hvornår og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen skal dokumenteres.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 63. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 63. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for. Beløbet betales til statskassen.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.

VE-fonden

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 64. Med det formål at opkøbe VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes "VE-fon Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 64. Med det formål at opkøbe VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes "VE-fonden". Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at fonden også på anden måde skal fremme VE-elektricitet. Fonden administreres af miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte formål yder staten årligt et beløb til VE-fonden på finansloven. Beløb, der ikke anvendes i et år, overføres til næste år.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om oprettelse af VE-fonden, herunder regler om VE-fondens ledelse og om anvendelse af fondens midler.

Stk. 4. Omkostningerne til VE-fondens administration afholdes af fondens midler.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 65. Såfremt det antal VE-beviser, der samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i § 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62, stk Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 65. Såfremt det antal VE-beviser, der samlet set skal aftages her i landet efter købsforpligtelsen i § 61, ikke er afsat på et i medfør af § 62, stk. 3, fastsat tidspunkt, opkøber VE-fonden det antal VE-beviser, som er nødvendigt for på landsplan at opfylde købsforpligtelsen. VE-beviserne opkøbes for minimum 10 øre og maksimum 27 øre pr. kWh.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere, at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en vindmølle på grund af ændrede pristillæg til vindmøllee Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere, at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en vindmølle på grund af ændrede pristillæg til vindmølleelektricitet fastsat i medfør af § 59, stk. 1, kan anmode VE-fonden om at overtage vindmøllen og forpligtelsen til betaling af restgælden. Bestemmelsen finder også anvendelse på lån optaget af vindmølleejere, der ejer en del af en vindmølle.

Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse på lån, der inden lovforslagets fremsættelse er optaget til at finansiere købet af vindmøllen. Stk. 1 finder ikke anvendelse på elværksejede vindmøller.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om hvornår anmodningen senest skal være fremsat samt om ordningens omfang og anvendelse.

Stk. 4. VE-fonden kan nedtage, videresælge eller drive vindmøller, der overtages efter stk. 1.

Stk. 5. Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden har overtaget i medfør af stk. 1, afregnes efter reglerne i § 59, stk. 2. Midler, der hidrører fra nedtagning, videresalg eller drift af vindmøller, som VE-fonden har overtaget efter stk. 1, tilfalder statskassen.

Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 67. Ved tilslutning af et af de i § 57, stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der vil Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 67. Ved tilslutning af et af de i § 57, stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.

Stk. 2. Ejere af anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 68. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til elnettet, herunder regler om fordeling af omkostnin Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 68. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til elnettet, herunder regler om fordeling af omkostningerne ved nettilslutning og ved at være tilsluttet elnettet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, installation, indretning og drift, samt regler om anerkendelse af certifikater og prøvninger vedrørende disse forhold.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer regler fastsat i medfør af stk. 1 og § 59, stk. 1 samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret af regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Miljø- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler eller afgørelser i medfør af stk. 1 og 2, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte gebyrer for anmodning om nettilslutning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og for tilsyn samt for registrering og kontrol med vindmøller og vindmølleejere i forbindelse med oprettelse af et landsdækkende register over vindmøller og vindmølleejere. Der er udpantningsret for de fastsatte gebyrer.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af ener Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital samt de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder.

Stk. 3. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf.

Stk. 5. Virksomheder, som i deres priser har indregnet realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov, kan dog ikke anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab er dækket.

Stk. 6. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk, 1 ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omko Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift.

Stk. 2. Enhver indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter ved de bevillingspligtige aktiviteter. Dette gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af indskudskapital.

Stk. 3. Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår for godkendelsen.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 72. Forsyningspligtige virksomheder kan i deres priser som nævnt i § 69, stk. 1 indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 72. Forsyningspligtige virksomheder kan i deres priser som nævnt i § 69, stk. 1 indkalkulere et overskud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten ved indkøb af elektricitet og andre omkostninger.

Stk. 2. Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af vilkårene.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminere Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 73. De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-72 skal ske efter rimelige, objektive og ikke-diskriminerende kriterier i forhold til hvilke omkostninger, de enkelte køberkategorier giver anledning til.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag fo Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 69, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomhederne skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital.

Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 69-72 vil kollektive elforsyningsvirksomheder og disses ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den hidtil gældende elforsyningslov frit kunne disponere over.

Produktionspriser

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 75. Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale, medmindre afregning sker efter bestemm Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 75. Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale, medmindre afregning sker efter bestemmelserne i kap. 9.

Stk. 2. Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 3. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og stk. 3.

Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

1) Priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse.

2) Anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser.

3) Dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter.

4) Opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 74.

5) Opgørelser over dækning af realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov.

6) Regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer.

Stk. 2. Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen.

Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-2.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pål Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser.

Stk. 2. Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.

Stk. 3. Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring heraf.

Stk. 4. Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter miljø- og energiministeren et Energitilsyn. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter miljø- og energiministeren et Energitilsyn.

Stk. 2. Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra miljø- og energiministeren.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for hvilke opgaver, Energitilsynet skal varetage. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Miljø- og energiministeren godkender tilsynets forretningsorden.

Stk. 4. Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne.

Stk. 5. Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand.

Stk. 6. De med Energitilsynets etablering og drift forbundne udgifter betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 6, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 79. Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af energis Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 79. Energitilsynet består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Medlemmerne skal være uafhængige af energisektorens parter og skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og erhvervs- og forbrugermæssig sagkundskab. Mindst ét medlem skal opfylde betingelserne for at være landsdommer.

Stk. 2. Tilsynsmedlemmer samt 2 faste suppleanter beskikkes for 4 år. Hvis et medlem eller en suppleant afgår inden udløbet af beskikkelsesperioden, foretages nybeskikkelse kun for den resterende del af perioden.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ på grundlag af en anmeldelse eller en klage.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 81. Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 81. Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven

1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data og

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler.

Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren.

Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om hvem, der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.

Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.

Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.

Stk. 5. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne og regler om fakturering og specificering af omkostninger overfor modtagere af transport- og energiydelser.

Stk. 6. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 83. Energitilsynet gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a ud Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 83. Energitilsynet gør miljø- og energiministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne med bl.a udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 84. Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen a Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 84. Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser.

Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de oplysninger, der er nødvendige til varetagelsen af disses opgaver.

Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed, kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.

Stk. 5. Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-4.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Års Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ikke-elektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter stk. 1-2.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågæl Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 86. Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af § 77, kan Energitilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at indhente bevilling til produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig virksomhed eller til systemansvarlig virksomhed efter § 10, § 19, § 27 og § 33,

2) undlader at indhente tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter § 11, § 13, § 16, § 21 og § 23,

3) tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,

4) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

5) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,

meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§§ 87 og 88 indeholder strafbestemmelser, som skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på samme principper for strafbeste Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§§ 87 og 88 indeholder strafbestemmelser, som skal medvirke til at sikre lovens overholdelse. Bestemmelserne bygger på samme principper for strafbestemmelser som i den hidtil gældende elforsyningslov.

Til kapitel 14

Klager, Energiklagenævn m.m.

Til § 89

Bestemmelsen foreslår, at det uafhængige Energiklagenævn, som er nedsat i henhold til § 5, stk. 2, i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 13. november 1995, skal være 2. instans for afgørelser truffet i henhold til loven af miljø- og energiministeren og Energitilsynet. Derved overføres ved lovens ikrafttræden, eller senere, jf. § 103, de klagesager, som i dag behandles af Konkurrenceankenævnet over Elprisudvalgets afgørelser, til Energiklagenævnet. Herudover skal nævnet være ankeinstans i forhold til en række yderligere afgørelser truffet af miljø- og energiministeren og Energitilsynet i medfør af loven.

Til § 90

Stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med den generelle delegationsbeføjelse i § 92, hvorefter miljø- og energiministerens beføjelser efter loven helt eller delvist påtænkes henlagt til Energistyrelsen, og at det i den forbindelse vil være hensigtsmæssigt at kunne afskære adgangen til at klage til ministeren over styrelsens afgørelser. Samtidig bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om klageberettigede, og om hvilke afgørelser der kan påklages, idet det samtidig forudsættes, at visse mindre indgribende afgørelser kan afgøres endeligt i 1. instans.

Stk. 1, nr. 2, indeholder en generel bemyndigelse til ministeren om at fastsætte regler for gebyr, herunder størrelsen, ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Til § 91

I loven om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift er fastsat en sammensætning af Energiklagenævnets medlemmer med henblik på de sagstyper, som nævnet skal behandle efter denne lov. Der vil være behov for en anden medlemsmæssig sammensætning af nævnet i forbindelse med klager efter elforsyningsloven. En nævnsmæssig sammensætning, der anses for hensigtsmæssig for denne sagstype, foreslås derfor fastsat ved § 91.

Til § 92

Bestemmelsen indeholder en generel hjemmel for miljø- og energiministeren til at bemyndige en institution under ministeriet eller en anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Det forventes, at ministeren helt eller delvist vil delegere sine beføjelser efter loven til Energistyrelsen, således som det også er tilfældet efter den hidtil gældende elforsyningslov.

Til kapitel 15

Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser

Ikrafttrædelse

Til § 93

For at loven skal kunne fungere i praksis, vil der skulle udarbejdes en række bekendtgørelser og andet administrationsgrundlag, som f.eks. paradigmer for bevillingsskrivelser, krav til vedtægter o.s.v., ligesom Energitilsynet skal etableres. Endvidere vil de eksisterende elforsyningsselskaber skulle gennemføre en række organisatoriske, administrative og aftalemæssige tilpasninger for at kunne leve op til kravene i den nye elforsyningslov.

Der sigtes derfor mod, at loven i sin helhed kan sættes i kraft pr. 1. januar 2000 med de fornødne overgangsregler.

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren med mulighed for, at dele af loven kan sættes i kraft før andre, herunder hel eller delvis ikrafttrædelse af lovens enkelte bestemmelser. Dette vurderes at være hensigtsmæssigt bl.a. under hensyn til, at dele af loven ikke vil kunne sættes i kraft, før Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne foreligger. Ligeledes vil det eventuelt kunne blive aktuelt at sætte dele af loven i kraft på et tidligere tidspunkt af hensyn til implementeringen af eldirektivet. Herudover vil praktiske hensyn kunne tale for en gradvis implementering.

Ophævelse

Til §§ 94, 95 og 96

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med § 93 og skal muliggøre en etapevis ophævelse af elforsyningsloven i takt med, at denne skal erstattes af bestemmelser i denne lov. Ved § 95 bemyndiges ministeren til at ophæve de bestemmelser i lov om udnyttelse af vedvarende energi m.v., som omhandler vindkraftanlæg, herunder afregningsprisen for strøm for sådanne anlæg. Bestemmelserne vil blive ophævet samtidig med ikraftsættelsen af bestemmelserne i kapitel 9 i denne lov, som herefter vil regulere disse forhold.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 88. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i he Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 88. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler ud Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 90. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om: Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 90. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) Adgangen til at klage over afgørelser der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet samt at afgørelser, truffet af en institution under Miljø- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren.

2) Betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 91. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indst Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 91. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsrådet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af miljø- og energiministeren.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 92. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 92. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andr Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 93. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 94. Miljø- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af lov Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 94. Miljø- og energiministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før andre dele af loven.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 95. Miljø- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 95. Miljø- og energiministeren kan ophæve kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 96. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indt Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 96. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 96 åbner bl.a. mulighed for, at bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998 om ændring af b Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 96 åbner bl.a. mulighed for, at bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998 om ændring af bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til elnettet og bekendtgørelse nr. 270 af 2. maj 1991 om typegodkendelse og certificering af vindmøller forbliver i kraft, indtil de erstattes af nye regler udstedt i medfør af denne lov.

Til § 97

Denne regel indeholder bestemmelser om de betingelser, hvorunder de hidtidige virksomheder på elområdet har ret til at få bevilling til virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig. Udgangspunktet er, at virksomheder, der ved lovens ikrafttræden driver virksomhed, herunder virksomhed som i modsætning til tidligere gøres bevillingspligtig, ved lovens ikrafttræden har ret til at få bevilling til virksomheden.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på at sikre, at de nuværende distributionsselskaber kan få såvel en netbevilling, som en forsyningpligtbevilling, hvis de ønsker dette og opfylder betingelserne herfor.

Stk. 2 fastsætter, at det er en betingelse for meddelelse af bevilling til kollektiv elforsyningsvirksomhed, at (andele af) elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder er direkte ejet af den virksomhed, der skal drive netvirksomheden.

Under den eksisterende ordning gælder der ingen særlige bestemmelser om, hvem der kan være ejer af elforsyningsvirksomheder. De pågældende virksomheder er på nuværende tidspunkt ofte samlet i én juridisk person, men lovforslaget vil medføre, at der i et vist omfang skal oprettes selvstændige selskaber med begrænset ansvar med henblik på udførelse af elproduktions- og elforsyningsvirksomhed. Kapitalandele i disse nyoprettede selskaber vil skulle placeres i det selskab (eller anden form for juridisk person), der fremover vil skulle drive netvirksomheden. Som det fremgår af § 47, stk. 2, vil net- og transmissionsvirksomhed dog kunne drives inden for rammerne af én juridisk person.

Såfremt kapitalandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse besiddes indirekte af den virksomhed, der vil skulle drive netvirksomhed - hvorved forstås, at netvirksomheden besidder kapitalandelene indirekte som følge af besiddelse af kapitalandele i andre selskaber mv. - vil bestemmelsen indebære, at kapitalandelene vil skulle overføres til netvirksomheden. Kapitalandele i de omhandlede virksomheder, der direkte eller indirekte besiddes af den kommende netvirksomheds ejere, vil også skulle overføres til netvirksomheden, førend denne virksomhed kan opnå den fornødne bevilling. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder.

Stk. 2 opstiller således et organisatorisk krav, hvorefter det er en betingelse for meddelelse af bevilling, at der i relation til eksisterende elforsyningsvirksomheder (eller ejerandele heri), som ligger inden for en fælles ejerkreds, etableres en juridisk struktur, hvor det er netvirksomheden, der er den direkte modervirksomhed for de øvrige virksomheder.

Bestemmelsen tjener et dobbelt formål

Lovforslaget indebærer, at elproduktionsvirksomheder (kraftværker m.v.) ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, der har været lovfæstet siden ikrafttrædelsen af den nugældende elforsyningslov den 1.1.1977. Hvile-i-sig-selv princippet medfører, at optjente værdier som udgangspunkt skal benyttes til at nedbringe omkostningerne ved virksomhedens fremtidige drift, og i det omfang den eksisterende ordning har muliggjort en opsparing af værdier i elproduktionsvirksomhederne, har det derfor været forudsat, at disse værdier skulle komme forbrugerne til gode, jf. dog § 74, stk. 3.

Ved at placere det direkte ejerskab til elproduktionsvirksomhederne i netvirksomheden opnås, at udlodninger fra elproduktionsvirksomheder eller kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele i disse virksomheder som udgangspunkt kun kan benyttes til netvirksomhedens bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 70. I overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for den eksisterende ordning, sikres det derfor, at de værdier, der er opsparet i perioden siden 1.1.1977, kommer forbrugerne til gode. Som det fremgår af bemærkningerne til § 74, stk. 3, vil netvirksomheden som ejer af (andele af) elproduktionsvirksomheder derimod fortsat kunne disponere frit over dels den egenkapital, der stammer fra tiden før den nuværende lovs ikrafttræden den 1.1.1977, dels den kapital, som der i øvrigt har kunnet disponeres frit over allerede under den hidtil gældende elforsyningslov.

Ejere af elproduktionsvirksomheder har under den eksisterende ordning som nævnt ikke kunnet have nogen berettiget forventning om, at der kunne opstå (yderligere) fri kapital, som kunne benyttes til udlodning eller lignende. Når elproduktionsvirksomhederne ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, må dette forventes at medføre en ikke ubetydelig forøgelse af elproduktionsvirksomhedernes værdi. Også denne værdistigning vil i medfør af den foreslåede ordning komme forbrugerne til gode.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 36, som sikrer, at den beskrevne ejerstruktur opretholdes, sålænge elproduktionsvirksomheden bevares inden for en fælles ejerkreds, jf. nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse.

I relation til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder sikrer stk. 2, at kommercielle ejerinteresser ikke får indflydelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders drift, hvilket kunne være skadeligt for en fri konkurrence og skabe en risiko for misbrug. Bestemmelsen skal på dette punkt ses i sammenhæng med § 38, der modvirker denne risiko for så vidt angår tiden efter lovens ikrafttræden.

I medfør af stk. 3 har miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra betingelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

Det er ikke muligt at udelukke, at bestemmelsen i stk. 2 - såfremt der ikke er mulighed for at dispensere herfra - vil kunne indebære, at der kun kan opnås bevilling ved overførsel af ejerandele mellem virksomheder, der ikke kan anses for at ligge inden for samme ejerkreds. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, såfremt den virksomhed, der søger netbevilling, delvis ejes af en juridisk person, der ikke besidder ejerandele i de transmissionsvirksomheder m.v., der i øvrigt ligger inden for den fælles ejerkreds. Det samme vil gælde, hvis kravet i stk. 2 fører til, at det indbyrdes forhold mellem ejernes andele i en transmissionsvirksomhed m.m. forrykkes. I givet fald ville kravet om overførsel af ejerandele til netvirksomheden kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, hvilket ikke er tilsigtet.

Dispensationsadgangen forudsættes kun benyttet i netop de tilfælde, hvor en håndhævelse af stk. 2 ville kunne udgøre et ekspropriativt indgreb.

Til §§ 98 og 99

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når

1) virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,

2) virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af miljø- og energiministeren og

3) virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.

Stk. 2. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse at bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet eft Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed.

Stk. 2. En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net og forsyningspligtvirksomheder er gældende.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 98 indeholder overgangsbestemmelser, der opretholder tidligere givne bevillinger og tilladelser i overensstemmelse med deres indhold og løbetid. Lan Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 98 indeholder overgangsbestemmelser, der opretholder tidligere givne bevillinger og tilladelser i overensstemmelse med deres indhold og løbetid. Langt den overvejende del af produktionsbevillingerne udløber med udgangen af 1999. I henhold til stk. 2 kan en bevillingspligtig virksomhed, når den har indgivet ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling indtil miljø- og energiministeren har afgjort ansøgningen. I stk. 3 gives endvidere hjemmel til, at bevillingskravene for net- og forsyningspligtvirksomhederne kan sættes gradvist i kraft. § 99 skal sikre hjemmel til fastsættelse af de nødvendige overgangsregler.

Til § 100

Med lovforslaget introduceres nye regler for prisregulering af sektoren. Hvile-i-sig-selv princippet afskaffes og produktion og handel fritages helt for prisregulering, mens prisreguleringen af de kollektive elforsyningsvirksomheder moderniseres.

I forbindelse med overgangen til en ny prisregulering er der behov for bestemmelser om opgørelse af selskabernes over- og underdækning indtil lovens ikrafttræden, ligesom der er behov for at sikre, at uforbrugte, henlagte midler tilbagebetales til forbrugerne som konsekvens af, at de nuværende henlæggelsesregler afskaffes. Disse udeståender skal efter bestemmelsen for de kollektive forsyningsvirksomheder anmeldes og udlignes over de fremtidige priser og tariffer efter Energitilsynets nærmere bestemmelse. De kollektive forsyningsvirksomheder skal på baggrund af opgørelsen udarbejde en åbningsbalance, som skal danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse.

Bestemmelsen i stk. 5 sikrer, at SEAS forsat kan indregne de realiserede tab ved den tidligere drift af sideordnet virksomhed med drift af tomater.

Til § 101

Dele af bestemmelsen svarer til § 100 med hensyn til at sikre opgørelsen af ikke anvendte henlæggelser og over- og underdækning. Derudover skal bestemmelsen sikre, at produktionsselskaberne opgør omkostninger, som de har påtaget sig eller er blevet pålagt, herunder strandede omkostninger, opfyldelse af forsyningspligt overfor fjernvarmekunder og udnyttelse af biomasse og udbygning med vindkraft. Størrelsen af forpligtelserne opgøres af selskaberne efter bestemmelser fastsat af ministeren.

Ifølge stk. 2 skal opgørelsen danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med prisfastsættelse efter § 75 i denne lov.

Stk. 3 og 4 indeholder bestemmelser om den særlige økonomiske opgørelse, som vil skulle danne grundlag for åbningsbalancen i de elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald. Opgørelsen vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om, hvorledes anlægget er finansieret og om anlæggets forventede restlevetid.

I stk. 5 sikres hjemmel til, at miljø- og energiministeren kan godkende, at ejeren i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteterne og den dertil knyttede elproduktion i en særligt hvile-i-sig-selv reguleret virksomhed kan ydes en betaling fra affaldsforbrændingsvirksomheden til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget. Betalingen modsvarer den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen. Hvis der ydes en sådan betaling fra affaldsforbrændingsvirksomheden, vil denne skulle indgå i åbningsbalancen efter stk. 2.

Stk. 6 skal sikre, at ministeren, efter at de økonomiske forpligtelser for kraftværkerne er afklaret, kan træffe beslutning om, hvorledes kraftværkernes samlede økonomiske overgang fra hvile-i-sig-selv til markedsvilkår skal forløbe. Herunder skal ministeren godkende størrelsen af de forpligtelser, der er nævnt i stk. 1, og tage stilling til hvorledes de skal forløbe fremover.

Til § 102

Det følger af §§ 4, 47 og 48, at det ved lovens ikrafttræden i et vist omfang vil kunne være nødvendigt at opsplitte en eksisterende juridisk enhed i flere selvstændige juridiske enheder, herunder selskaber med begrænset ansvar. Hver enkelt af disse selvstændige juridiske enheder vil fremover skulle varetage en bestemt aktivitet, såsom elproduktion, forsyningspligtvirksomhed, netvirksomhed m.v. Måden, hvorpå denne opsplitning gennemføres, vil kunne få afgørende indflydelse på fastlæggelsen af de priser, som den enkelte virksomhed fremover vil kunne kræve for sine ydelser, jf. herved navnlig bestemmelserne i lovens kap. 10, idet omkostningsniveauet i den enkelte virksomhed vil afhænge af, hvilke aktiver og passiver der "følger med" virksomheden ved opsplitningen af eksisterende juridiske enheder.

Bestemmelsen i § 102, stk. 1, har til formål at præcisere, at opsplitningen skal gennemføres således, at de aktiver og passiver, der indgår i den eksisterende virksomhed, henføres til de respektive nye juridiske enheder, hvor de naturligt hører hjemme. Herved præciseres det samtidig, at ejerne i forbindelse med en eventuel opsplitning af eksisterende juridiske enheder ikke må trække kapital ud af disse. I henhold til § 102, stk. 2, påses dette i tilknytning til Energitilsynets og/eller miljø- og energiministerens godkendelse eller fastlæggelse af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til §§ 100 og 101.

Bestemmelserne i stk. 1-2 tænkes ikke administreret på en sådan måde, at der stilles hindringer i vejen for en hensigtsmæssig fremtidig struktur. Det kan f.eks. være naturligt for elforsyningsvirksomheder med en fælles ejerkreds, at generelle administrative opgaver samles i et enkelt selskab, der stiller sine ydelser til rådighed for samtlige virksomheder inden for ejerkredsen. Bestemmelsen er i sådanne tilfælde ikke til hinder for, at det administrative personale og hertil hørende aktiver i form af edb-anlæg eller lignende placeres i det pågældende selskab, selv om personalet udfører funktioner for en række andre juridiske enheder.

Navnlig i relation til eksisterende juridiske enheders gældsforpligtelser vil det efter omstændighederne kunne være vanskeligt præcist at henføre en konkret gældsforpligtelse til bestemte aktiver eller aktiviteter. I så fald må der ske en rimelig, skønsmæssig fordeling af gældsforpligtelsen mellem de juridiske enheder, der fremover vil skulle bestå.

Det præciseres i stk. 1, 2. pkt., at fordelingen af passiverne udelukkende vedrører det interne forhold mellem de selvstændige juridiske enheder, der vil skulle etableres som følge af loven. Bestemmelsen er således en præcisering af, at der ikke sker noget lovbestemt debitorskifte i forhold til de eksisterende virksomheders kreditorer. Den juridiske enhed, der ved lovens ikrafttræden hæfter for en given gældsforpligtelse, vil således ikke i forhold til kreditor blive frigjort for denne forpligtelse, uanset om det pågældende passiv i det interne forhold mellem de juridiske enheder, der etableres, henføres (helt eller delvis) til en anden juridisk enhed.

Til § 105

Bestemmelsen giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de nødvendige overgangsregler, hvilket skønnes nødvendigt under hensyn til, at det må påregnes, at der i forbindelse med overgangen til den nye lovgivning vil kunne opstå behov for overgangsregler, som det ikke er muligt at fastlægge på forhånd.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 99. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med d Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 99. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal ved lovens ikrafttræden og efter Energitilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal ved lovens ikrafttræden og efter Energitilsynets nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter retningslinjer fastsat af Energitilsynet, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist.

Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før denne lovs ikrafttræden, samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1, omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser.

Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser.

Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2, inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen.

Stk. 5. Kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser i medfør af godkendelser efter § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov til indregning af realiserede tab ved sideordnet virksomhed opretholdes.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 101. Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 101. Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter retningslinier fastsat af miljø- og energiministeren udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til miljø- og energiministeren inden en af ministeren fastsat frist.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og stk. 3 kan godkendes. Miljø- og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridi Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.

Stk. 2. Energitilsynet henholdsvis miljø- og energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til §§ 100 og 101.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 103. Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 103. Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs ikrafttræden eller fra et af miljø- og energiministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 104. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som senest ændret Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 104. I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 4. juli 1997, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 117 af 2. marts 1999, foretages følgende ændringer

1) I § 10, stk. 6 og § 17 stk. 6, ændres "Elprisudvalget" til: "Energitilsynet".

2) I § 10, stk. 6 og § 17 stk. 6, ændres to steder "§ 10 b" til: "§ 37".

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 105. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 105. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
§ 106. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Forslag til Lov om elforsyning Open official source

§ 106. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

1.1. Elreformaftalen. Et flertal af Folketingets partier indgik den 3. marts 1999 en aftale om en lovreform for elsektoren. Aftalen om elreformen (se bilag 1) fastlægger rammerne for, hvordan forbrugerbeskyttelse, miljøhensyn og forsyningssikkerhed skal varetages i et liberaliseret elmarked.

Dette lovforslag fremsættes samtidig med L 235 (Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion), L 236 (forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion), L 237 (forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.) og L 238 (forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning) til en samlet gennemførelse af elreformaftalen.

1.2. Formålet med lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at modernisere de lovgivningsmæssige rammer for elforsyningen. Nyordningen skal tilvejebringe effektive og tidssvarende styringsinstrumenter, som kan sikre hensynene til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, samtidig med at elsektoren underlægges en større grad af markedsstyring.

De hensyn som skal tilgodeses er ifølge aftalen om elreformen

Forbrugerbeskyttelse, billige forbrugerpriser og frit leverandørvalg for forbrugerne

Opfyldelse af internationale miljøforpligtelser

Adgang til elsystemet på objektive og ikke-diskriminerende vilkår

Et fortsat velfungerende elsystem med høj energi- og omkostningseffektivtet, kvalitet og forsyningssikkerhed

Et velfungerende og konkurrencepræget marked for produktion og handel med el med fortsatte tilskyndelser til energibesparelser

Øget rammestyring, som vil give markedsaktørerne flere individuelle valgmuligheder

Et miljømæssigt og økonomisk effektivt samspil mellem det danske elsystem og udenlandske systemer og med det øvrige danske energisystem.

Behovet for at gennemføre en lovreform for elsektoren skyldes særligt to væsentlige forhold. Der foregår i disse år afgørende ændringer i elsektorens ydre rammevilkår. Der sker en omfattende internationalisering og liberalisering af adgangen til elmarkederne. I 1996 blev der vedtaget et direktiv om det indre marked for elektricitet, og det nordiske elsamarbejde er undergået store ændringer på grund af den vidtgående liberalisering, der allerede har fundet sted i de øvrige nordiske lande. Endvidere har energipolitikken i de seneste 10 år i stadigt stigende omfang været domineret af ønsket om at sikre en bæredygtig udvikling, hvor miljøbelastningen fra energiproduktionen nedbringes væsentligt.

Den eksisterende lovgivning er ikke længere tidssvarende i forhold til denne udvikling. Der er behov for nye lovgivningsmæssige rammer, som kan forene opfyldelsen af de langsigtede miljømålsætninger med en effektiv beskyttelse af forbrugerne og indførelse af øget konkurrence i elsektoren.

Lovforslaget skal sikre gennemførelsen af den nødvendige miljøomstilling af elforsyningen under størst mulig hensyntagen til samfundsøkonomisk effektivitet og mulighederne for at skabe positive erhvervseffekter. Lovforslaget skal skabe grundlag for en effektiv og miljømæssigt bæredygtig udnyttelse af den allerede etablerede energiinfrastruktur. I overensstemmelse hermed skal der skabes rammer for en fortsat indpasning af vedvarende energi og kraftvarme, samtidig med at udnyttelsen af forsyningssystemet skal spille sammen med besparelsesindsatsen i forbrugsleddet.

Sigtet med lovforslaget er bl.a. at skabe klarhed over rollefordelingen i elsektoren, således at der sikres en klar adskillelse mellem opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og kommercielle aktiviteter.

Lovforslaget sigter også på at bygge videre på den særlige danske organisering af elsektoren, som i vid udstrækning er præget af en decentral struktur med kommunale eller direkte forbrugerejede elselskaber.

Den nye lovgivning har endvidere til formål at fremme effektiviteten, således at effektivitetsudviklingen i den danske energisektor er på højde med den internationale udvikling. Selvom den danske elsektor generelt antages at være relativt effektiv, vurderes der alligevel at være basis for at forbedre effektiviteten gennem bl.a. fusioner, samarbejder og andre former for strukturrationaliseringer. Øget konkurrence kombineret med en mere målrettet effektivitetsfremmende prisregulering skal medvirke til at realisere effektiviseringspotentialer i sektoren.

Endelig skal lovforslaget bidrage til at udmønte aftalen om finansloven for 1999, hvori det påregnes, at statens finanser ved fuld gennemførelse af reformen forbedres med ca. 2 mia. kr. årligt.

1.3. Nye rammebetingelser. I de senere år har energisektorens internationale rammebetingelser gennemgået væsentlige forandringer, hvilket skaber behov for at tilpasse den nationale lovgivning. Bestræbelserne på at etablere et indre energimarked i EU med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital blev formelt sat i gang med Kommissionens fremlæggelse af en Hvidbog i 1988. Formålet med det indre energimarked er at forbedre effektiviteten og fællesskabsøkonomiens konkurrenceevne, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljøbeskyttelse tilgodeses.

Første fase af liberaliseringen af energimarkederne blev gennemført i 1990-91 med direktiverne om transit af elektricitet og naturgas samt prisgennemsigtighedsdirektivet. I 1994 gennemførtes koncessionsdirektivet, og i 1992 fremlagde Kommissionen forslag til fælles regler for det indre marked for el og naturgas. Formålet med markedsdirektiverne for el og naturgas er at åbne og integrere energimarkederne, som i de fleste EU-lande traditionelt har været præget af manglende konkurrence.

Med vedtagelsen af fælles regler for det indre marked for elektricitet i december 1996 er der nu etableret fælles rammer for en gradvis åbning af de nationale elmarkeder. Direktivet rummer mulighed for, at der i gennemførelsen kan tages højde for, hvorledes de enkelte landes energisektorer er organiseret.

Sideløbende med de politiske forhandlinger om Kommissionens direktivforslag har flere lande liberaliseret deres energimarkeder. I begyndelsen af 1990 erne privatiserede og liberaliserede den daværende engelske regering store dele af energisektoren. I Norden har Norge (1991) og senere også Sverige (1994-96) og Finland (1996) gennemført elmarkedsreformer med indførelse af konkurrence i produktions- og forsyningsleddet og regler om adgangen til benyttelse af nettet.

Som et led i liberaliseringen af det norske elmarked etablerede Norge i 1993 en elbørs. I 1996 blev elbørsen udvidet til at være en fælles elbørs (Nord Pool) for Norge og Sverige, samtidig med at Norge og Sverige blev enige om, at deres lande skulle indgå i et fælles prisområde. Nord Pool ejes i dag (50/50) af de to statsejede selskaber Statnett SF og Svenska Kraftnät, der varetager systemansvaret i henholdsvis Norge og Sverige. Finland er fra 1. juli 1998 blevet integreret i det norsk-svenske elmarked og indgår herefter i samme prisområde. Danske elselskaber handler i dag ligesom en række andre internationale markedsaktører på den nordiske elbørs.

Samtidig med den stigende internationalisering er der såvel nationalt som internationalt gennem de seneste 10 år blevet stadig mere fokus på miljøbelastningen fra energisektoren.

I 1990 fremlagde den daværende regering energihandlingsplanen "Energi 2000", hvis hovedmål var en bæredygtig udvikling af energisektoren. Heri fastlagdes den nationale målsætning om at reducere CO2-udledningen med 20% i 2005 i forhold til 1988-niveauet, hvilket siden har været et styrende element i energipolitikken. Denne handlingsplan er siden blevet fulgt op af handlingsplanen "Energi 21" fra 1996, hvori der blandt andet blev peget på behovet for en mere sammenhængende reform på elområdet med henblik på at forene miljømålene med den tiltagende liberalisering af energimarkederne.

Behovet for at sikre effektive virkemidler til at reducere energisektorens miljøbelastning understreges yderligere af forhandlingsresultatet fra klimakonferencen i Kyoto i december 1997, hvor der blev opnået enighed om en juridisk bindende aftale, der skal reducere industrilandenes udledning af drivhusgasser. Danmark har i den interne byrdefordeling i EU påtaget sig at reducere udledningerne med 21% i 2008-2012 i forhold til 1990-niveauet. Danmark skal ligesom de øvrige industrialiserede lande i henhold til Kyoto-protokollen have gjort bevislige fremskridt i 2005 i retning af at indfri reduktionsforpligtelserne. Aftalen om elreformen skal medvirke til at sikre, at Danmark kan opfylde disse forpligtelser.

1.4. Elsektorens historiske opbygning. Den danske elforsyning har historisk organiseret sig på eget initiativ uden lovregulering. Det første elværk med offentlig forsyning blev etableret i 1891, og i de følgende år blev flere hundrede elværker etableret. Der var typisk tale om kommunalt ejede elværker i byområderne, mens man i landområderne typisk etablerede andelsselskaber, hvor den enkelte forbruger var andelshaver. Disse selskaber forestod både produktion og distribution af elektricitet.

Efterhånden blev der etableret fælles produktionsanlæg på regional basis, og de enkelte lokale virksomheder gik over til at blive distributionsvirksomheder. Etableringen af den vertikale opbygning af den danske elsektor, som er kendt i dag, var i alt væsentligt afsluttet i 1950 erne.

Der er i dag ca. 100 distributionsselskaber, hvoraf langt den overvejende del er ejet af kommunerne eller af forbrugerne i form af andelsselskaber. Et mindre antal selskaber er organiserede som interessentskaber eller selvejende institutioner (fonde). Distributionsselskabet NESA er et aktieselskab, dog hovedsageligt med kommunale aktionærer.

Distributionsselskaberne ejer produktionsselskaberne, således at distributionsselskaberne inden for et givet område i fællesskab ejer produktionsvirksomheden på interessentskabs- eller andelsbasis. Produktionsselskaberne har på deres side oprettet to samarbejdsorganer, ELSAM for Jylland/Fyn og ELKRAFT for Sjælland og Bornholm. Der er ikke nogen direkte elektrisk forbindelse mellem de to områder. De to samarbejdsorganer er oprettet med henblik på at tage sig af driftsplanlægningen og koordineringen af produktionen, herunder også import og eksport af elektricitet.

1.5. Elforsyningsloven af 1976. Lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning trådte i kraft 1. januar 1977. Indtil da havde der ikke været nogen samlet sektorlovgivning for elforsyningen, som alene havde været reguleret af lov om elektriske stærkstrømsanlæg. Loven udsprang af energikriserne i 1970 erne, hvor målsætningerne om at sikre forsyningssikkerhed og et samfundsøkonomisk effektivt energisystem blev forfulgt via udbygning med kollektiv forsyning samt omlægning til en flerstrenget energiforsyning.

Hovedelementerne i loven var etableringen af et bevillingssystem med tilknyttede forpligtelser, bestemmelser om brændselsvalg med videre samt lovfæstede prisbestemmelser.

Bevillingssystemet indebar, at der krævedes bevilling til elforsyningsvirksomhed fra produktionsanlæg med kapacitet over 25 MW eller transmissions- og distributionsanlæg beregnet for spændinger over 100 kV. Formålet med bevillingssystemet var at indføre en offentlig regulering af de større produktions- og transmissionsanlæg på visse energipolitisk relevante områder, særligt forsyningssikkerhed og investeringsomfang. Der blev i løbet af 1978 og 1979 givet bevilling til alle de eksisterende elproduktionsvirksomheder for en periode på 20 år, ligesom der løbende er givet bevilling til nye elforsyningsvirksomheder.

Der blev ligeledes fastsat regler om, at energiministeren, når energipolitiske hensyn, herunder hensyn til forsyningssikkerheden talte derfor, med rimeligt varsel kunne pålægge elforsyningsvirksomhederne at indrette deres produktionsanlæg således, at nærmere angivne brændsler kunne anvendes, at anvende bestemte former for brændsler i produktionen i et nærmere fastsat omfang samt at opretholde lagre af brændsel i et nærmere fastsat omfang.

Endelig blev der gennemført prisbestemmelser i loven, som baserede sig på, at elselskaberne økonomisk skulle hvile i sig selv. Det vil sige, at der i prisen for elektricitet alene kunne indregnes nødvendige udgifter til produktion og distribution af elektricitet, driftsmæssige afskrivninger samt forrentning af fremmedkapital. Endvidere kunne der med Elprisudvalgets tilslutning indregnes henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. Der var i realiteten tale om en videreførsel af den hidtidige praksis i elselskaberne om, at disse økonomisk skulle hvile i sig selv. Baggrunden herfor var, at elforsyningen i overvejende grad var kommunalt- og andelsejet. Disse prisbestemmelser har med enkelte modifikationer været gældende uændret indtil i dag.

1.6. Udviklingen i elsektoren og ellovgivningen. Elforsyningsloven indeholdt sammen med de øvrige forsyningslove på varme- og naturgasområdet effektive instrumenter til at løse de problemer, som energipolitikken stod overfor i tiden efter energikriserne. Den danske energipolitik blev i en årrække gennemført ved en kombination af lovmæssig regulering, økonomiske virkemidler samt frivillige aftaler. Udbygningen med miljøvenlige energianlæg blev især i begyndelsen søgt løst i konsensus med energiselskaberne. Med ændringen af varmeforsyningsloven i 1990 indførtes dog en mere eksplicit regulering til sikring af brændselsomlægning samt udbygning med decentral kraftvarme.

Kraftvarmen dækker i dag 40% af den samlede varmeforsyning og næsten halvdelen af elforsyningen. Der er endvidere sket en væsentlig udbygning med vedvarende energi, således at elektricitet produceret ved hjælp af vedvarende energikilder (VE-elektricitet) i dag tegner sig for 10% af det samlede elforbrug. Samtidig er det lykkedes at holde udviklingen i energiforbruget nogenlunde konstant, til trods for at samfundet har oplevet økonomisk vækst.

Sideløbende med at de etablerede elselskaber har gennemført en omstilling til en mere miljøvenlig elproduktion, er der i de senere år kommet mange nye, uafhængige producenter i form af decentrale og industrielle kraftvarmeproducenter, private vindmølleejere m.v. Produktionen herfra udgør i dag en voksende del af den samlede produktionskapacitet.

I løbet af 1990 erne har miljømålsætningerne fået en stadigt mere central placering i energipolitikken, samtidig med at elsektoren har forberedt sig på konkurrence og øget internationalisering. Liberalisering af elmarkederne er i stigende grad blevet styrende for mange elselskaber. Disse selskaber har derfor haft problemer med at påtage sig offentlige forpligtelser, med mindre der er klar lovmæssig regulering på området.

Siden 1992 er der gennemført 11 ændringer af elforsyningsloven. De mange ændringer af elforsyningsloven i de senere år er i vid udstrækning et symptom på de stigende reguleringsmæssige konflikter mellem energipolitiske målsætninger og selskabsøkonomiske interesser. Disse konflikter skaber usikkerhed om opgavefordelingen og påvirker mulighederne for at realisere de energipolitiske målsætninger.

Med lov nr. 486 af 12. juni 1996 om ændring af lov om elforsyning (Adgang til elforsyningsnettet m.v.) (L 486) blev det første skridt i retning af at tilpasse lovgivningen til et mere konkurrencepræget energimarked taget. Europa-Kommissionen godkendte loven efter reglerne om statsstøtte i december 1997, hvorefter loven trådte i kraft 1. januar 1998.

Hovedelementerne i loven er en delvis åbning af elmarkedet, bestemmelser om elforsyningens offentlige forpligtelser samt regler vedrørende systemansvar. Loven indeholder bestemmelser om bl.a. prioritering af kraftvarme og vedvarende energi, der har til formål at sikre en rimelig balance mellem konkurrencehensyn og beskyttelse af miljøet og forbrugerne. Et væsentligt element i loven er, at alle forbrugere uanset om de har fri adgang til at vælge leverandør eller ej - har pligt til at aftage elektricitet fra de prioriterede anlæg.

Med L 486 opfylder Danmark allerede centrale dele af eldirektivet, som trådte i kraft den 19. februar 1997 med frist for gennemførelse i medlemslandene to år senere. Pr. 1. januar 1998 blev der således givet markedsadgang for elforbrugere med et årligt forbrug over 100 GWh pr. forbrugssted og eldistributionsvirksomheder med en årlig afsætning over 100 GWh. Dette svarer til, at ca. 90% af det danske marked blev åbnet for konkurrence. Kravene i henhold til eldirektivet er, at 25% af markedet åbnes for konkurrence i 1999 stigende til 28% i 2000 og 30% i 2003. For fuldt ud at opfylde bestemmelserne om markedsadgang er der i februar 1999 ved en ændring af bekendtgørelsen om adgang til elforsyningsnettet m.v. endvidere givet netadgang for alle producenter til afsætning af deres produktion, ligesom egenproducenter har fået netadgang med henblik på at forsyne datterselskaber og egne faciliteter.

Elsam og Elkraft blev ved lovens ikrafttræden anset som systemansvarlige virksomheder henholdsvis vest og øst for Storebælt indtil deres bevillinger udløb i 1998. Ved en ændring af elforsyningsloven i 1998 (lov nr. 89 af 10. februar 1998) blev alle eksisterende bevillinger, som var udstedt i 1978 og 1979 med udløb 20 år senere forlænget til den 31. december 1999. Hermed blev også bevillingen til Elsam og Elkraft som systemansvarlige virksomheder forlænget til den 31. december 1999.

I 1997 vedtog man i det jysk-fynske område en selskabsmæssig opdeling af Elsam. Den selskabsmæssige opdeling skete blandt andet som led i gennemførelsen af L 486. Elsams netaktiviteter blev udskilt i en selvstændig virksomhed I/S Eltra, som ejer 400 kV-nettet og som pr. 1. januar 1998 blev systemansvarlig virksomhed for Jylland og Fyn. Interessenterne er distributionsselskaberne, der samtidig via deres ejerskab af produktionsvirksomhederne er medejere af Elsam. På Sjælland oprettedes pr. 1. januar 1998 en særlig enhed hos Elkraft, Elkraft System, til varetagelse af systemansvaret.

Udover I/S Eltra er der i Jylland og Fyn etableret en række øvrige netvirksomheder typisk i form af interessentskaber - hvor driften af de overordnede net er udskilt fra de eksisterende produktionsvirksomheder. Samtidig har flere produktionsvirksomheder ladet sig omdanne til aktieselskaber eller anden selskabsform med begrænset ansvar.

I Østdanmark som er kendetegnet ved færre og større selskaber - er strukturen under overvejelse. Københavns Belysningvæsen er en integreret forsynings- og produktionsvirksomhed, som ejes og drives af Københavns Kommune. Københavns Kommune er medejer af Elkraft. Elkraft ejes i øvrigt af Sjællandske Kraftværker, som er ejet af en række distributionsselskaber, herunder NESA. NESA er et aktieselskab med dominerende kommunalt ejerskab.

Som led i tilpasningen til et mere konkurrencepræget elmarked har elselskaberne slækket på de hidtidige vedtægtsmæssige bindinger, således at en række distributionsselskaber ikke længere har pligt til at aftage elektricitet fra eget kraftværk. Dette har ledt til en række fusioner og etablering af handelsselskaber og indkøbsalliancer i distributionssektoren. Baggrunden for fusionerne har generelt været ønsket om at øge selskabernes effektivitet og størrelse for at stå mere styrket i et liberaliseret elmarked. For handelsselskabernes/indkøbsalliancernes vedkommende er sigtet at opnå den lavest mulige indkøbspris for el, herunder at presse de danske kraftværkspriser ned.

Endelig har danske elselskaber i stigende grad også orientereret sig mod udenlandske markeder og samarbejdspartnere.

For så vidt angår fjernvarmesektoren, er der mere end 400 selskaber, hvoraf mange af de største er kendetegnet ved kommunalt ejerskab. Der er dog også en lang række fjernvarmeselskaber, hvor den enkelte forbruger er andelshaver. Mange fjernvarmeselskaber er lokale selskaber med egen kraftvarmeproduktion. Herudover er en række fjernvarmedistributionsselskaber koblet op på større varmetransmissionsnet, hvor overskudsvarmen fra centrale kraftværker nyttiggøres. Der er ikke i samme omfang tendens til strukturændringer i fjernvarmesektoren som i den øvrige del af energiforsyningen. Interessen i fjernvarmesektoren koncentreres om, at liberaliseringen på elområdet ikke får negative konsekvenser for varmeforbrugerne.

1.7. Hovedindholdet i aftalen om elreformen. Hovedelementerne i aftalen om elreformen er markedsåbning, selskabsregulering, mere effektiv indsats for energibesparelser, CO2-rammer, prioritering af miljøvenlig elproduktion, vilkår for de centrale produktionsselskaber, etablering af uafhængigt energitilsyn samt endelig beskatning og statsfinansielle virkninger.

For så vidt angår markedsåbning forudsættes det, at der inden udgangen af 2002 er gennemført fuld markedsåbning, således at alle forbrugere frit kan vælge elleverandør. Der vil ske en fremrykket markedsåbning for storforbrugere med henblik på yderligere at fremme erhvervslivets konkurrenceevne.

Den fremtidige selskabsregulering af elsektoren sigter primært på en klar adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. Produktion og handel med elektricitet skal fremover være underlagt konkurrence, mens netdrift og systemansvar skal fungere som en offentlig infrastruktur, der stilles til rådighed for alle brugere af systemet. Der vil endvidere blive etableret særlige forsyningspligtvirksomheder, som skal tilbyde alle forbrugere i forsyningsområdet elleverancer. I udgangspunktet vil de nuværende distributionsselskaber fortsat fungere som netselskaber. Hvis de påtager sig andre opgaver som for eksempel handel med elektricitet og forsyningspligtvirksomhed, skal disse aktiviteter være selskabsmæssigt udskilt.

Der stilles særlige krav vedrørende forbrugerindflydelse og offentlig repræsentation i net-, transmissions-, systemansvarlige- og forsyningspligtige virksomheder. Der henvises mere udførligt herom til aftalen i bilag 1og til lovforslagets indhold nedenfor.

Der er med aftalen enighed om, at der inden udgangen af året skal udarbejdes oplæg til en ny energisparelovgivning med henblik på at nå en mere sammenhængende prioritering af energispareindsatsen.

Med henblik på at Danmark kan leve op til sine internationale miljøforpligtelser, skal der gennemføres en ny rammestyring i form af blandt andet kvoter for elproducenternes CO2-udledning. Der henvises her til det samtidigt fremsatte forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion.

For så vidt angår prioritering af miljøvenlig elproduktion forudsættes der i aftalen en videreførsel af princippet i L 486 om, at alle forbrugere har pligt til at aftage elektricitet fra prioriterede anlæg. Som led heri vil der som noget nyt fremover blive udmeldt kvoter for elforbrugernes køb af VE-elektricitet. Samtidig indføres en certificering af VE-elektricitet, hvor producenten modtager VE-beviser for sin produktion. Forbrugerne skal ved erhvervelse af sådanne VE-beviser dokumentere deres aftag af elektricitet baseret på vedvarende energi. De statslige tilskud til VE-elektricitet afskaffes, og der gives i stedet i en overgangsperiode nærmere angivne produktionstilskud til de enkelte former for VE-elektricitet finansieret over elpriserne. Det er forudsat, at der inden udgangen af 1999 skal udarbejdes en nærmere udredning og vurdering af, hvordan handlen med vedvarende energi kan organiseres og effektiviseres ud fra nærmere angivne hensyn.

Der er ikke med aftalen sket en endelig afklaring af kraftværkernes økonomiske situation.

Aftalen om elreformen indebærer, at der skal etableres et uafhængigt energitilsyn, som skal varetage en særlig sektorspecifik tilsyns- og klagefunktion i forhold til energisektoren. Tilsynet vil erstatte de nuværende Elprisudvalg og Gas- og varmeprisudvalg nedsat i medfør af henholdsvis elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Som følge heraf har miljø- og energiministeren samtidig med dette lovforslag fremsat forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

Endelig er der for så vidt angår beskatning og statsfinansielle virkninger enighed om, at elselskaberne fremover skal overgå til almindelig skattepligt, ligesom der vil blive indført avancebeskatning ved førstegangssalg af selskaber. Det følger endvidere af aftalen, at der ikke ændres ved de nuværende regler om kommunalt salg af elforsyningsvirksomhed, jf. herom pkt. 2 h nedenfor og bemærkningerne til 37.

Til udmøntning af aftalen om finansloven for 1999 er der endvidere enighed om, at der indføres en afgift på elnettet. Skatteministeren fremsætter lovforslag herom. Endelig skal der ske en omlægning af de statslige produktionstilskud til VE-elektricitet, således at denne støtte fremover finansieres over elprisen. Som følge heraf har miljø- og energiministeren samtidig med dette lovforslag fremsat forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion samt forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

2. Lovforslagets indhold

Som nævnt ovenfor skal lovforslaget udmønte aftalen om en lovreform for elsektoren. Aftalen forudsætter imidlertid på visse punkter, at der forinden den endelige udmøntning skal foretages nærmere udredninger og vurderinger vedrørende dels handlen med vedvarende energi og dels de økonomiske forpligtelser, som kraftværkerne under markedsvilkår skal bære. Nærværende lovforslag indeholder de nødvendige lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke den nærmere udmøntning af disse forhold kan finde sted i form af regler udstedt af miljø- og energiministeren efter forudgående forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Herudover indeholder lovforslaget en lang række forslag til bemyndigelser med henblik på blandt andet udstedelse af regler vedrørende afregning af VE-elektricitet og udstedelse af regler af mere teknisk karakter. Uanset at det ikke følger direkte af de enkelte bemyndigelsesbestemmelser, vil det være naturligt, at miljø- og energiministeren forinden udstedelse af nærmere regler af politisk interesse i relation til udmøntning af reformaftalen forinden orienterer Folketingets Energipolitiske Udvalg herom.

Et væsentligt omdrejningspunkt i lovforslaget er, at alle brugere af elsystemet i Danmark skal have lige adgang til ydelser fra den offentligt regulerede virksomhed, som omfatter netvirksomheder, transmissionsvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder og systemansvarlige virksomheder. Det skal med lovforslaget sikres, at adgangen til elsystemets infrastruktur sker på objektive, gennemsigtige, rimelige og ensartede betingelser, herunder til en på forhånd fastsat pris. Det er forudsætningen for, at der kan skabes en effektiv konkurrence omkring produktions- og handelsvirksomheden, som med lovforslaget bliver konkurrenceudsatte aktiviteter.

Med forslaget skabes en parallel til den måde, elsektoren er organiseret på i Norge og Sverige i forbindelse med liberaliseringen i disse lande. I Norge og Sverige er der via det statslige ejerskab til nettene ligeledes tale om en offentlig reguleret infrastruktur, mens produktion og handel med elektricitet er undergivet konkurrence. I Danmark er der ikke statsligt ejerskab i elsektoren. Lovforslaget bygger videre på den eksisterende ejerstruktur i elsektoren, hvor transmissions- og distributionsvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder i dag som altovervejende hovedregel er forbruger- og kommunalt ejede.

En væsentlig del af lovforslaget sigter således mod reguleringen af de virksomheder, som skal tilvejebringe eltransport og elsystemtjenester, så disse er tilgængelige for alle brugere. Disse virksomheder er i lovforslagets forstand "kollektive elforsyningsvirksomheder", hvor betaling for ydelserne ikke er et resultat af kommercielle forhandlinger, men er fastlagt under offentligt regulerede vilkår. Sådanne virksomheder kan også være privatejede.

Brugere af elsystemet skal forstås bredt. Det vil sige både de enkelte slutforbrugere af elektricitet og de, som alene benytter systemet til transport af elektricitet. Det vil eksempelvis sige virksomheder, som driver handel med elektricitet. Handelsvirksomheder skal således kunne benytte systemet på lige vilkår med øvrige forbrugere. Der vil i øvrigt ikke ske en særlig regulering af handelsvirksomheder.

a) Elforbrugernes stilling: Elforbrugernes stilling præciseres i lovforslagets kapitel 2. De tre væsentligste elementer i forslaget er retten for alle forbrugere til levering af elektricitet gennem et leveringstilbud fra en forsyningspligtig virksomhed, forbrugernes ret til på nærmere angivne tidspunkter frit at vælge deres elleverandør samt forbrugernes forpligtelser til at bidrage til betaling for generelle offentlige forpligtelser og til at opretholde og udbygge en miljøvenlig elproduktion. Den forsyningspligtige virksomhed og dennes rolle i relation til beskyttelse af forbrugerne beskrives nærmere nedenfor.

Der foreslås en åbning af markedet i en reguleret proces, som fastlagt i aftalen om elreformen. Fra lovens ikrafttræden videreføres den nuværende bestemmelse om, at alle forbrugere med et årligt forbrug over 100 GWh har frit leverandørvalg. Forbrugstærsklen vil blive sænket til 10 GWh pr. 1. april 2000 og til 1 GWh fra 1. januar 2001. Alle forbrugere vil fra den 1. januar 2003 have ret til frit at vælge elleverandør. Dette vurderes at være det tidligste tidspunkt, hvor det administrativt og teknisk kan lade sig gøre at håndtere et frit leverandørvalg for alle forbrugere. Skulle det mod forventning vise sig, at det ikke vil være teknisk muligt at åbne markedet inden for de i lovforslaget fastsatte tidsfrister, foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske udvalg kan ændre disse.

Det er et væsentligt element i den nugældende lovgivning, at alle indenlandske forbrugere skal aftage en forholdsmæssig andel af den prioriterede miljøvenlige elproduktion, ligesom de på ligeligt grundlag skal bære en forholdsmæssig andel af udgifterne til de offentlige forpligtelser, som kommer alle forbrugere til gode. Det drejer sig f.eks. om udgifterne til forskningsaktiviteter, opretholdelse af brændselslagre og reservekapacitet, balanceringsydelser i forhold til vedvarende energi- og kraftvarmeproduktion, energibesparelsesaktiviteter m.v. Dette princip videreføres i nærværende lovforslag.

Herudover vil alle elforbrugere fra et nærmere fastsat tidpunkt være forpligtet til at købe en vis andel VE-beviser i forhold til deres elforbrug. Der henvises herom til bemærkningerne vedrørende miljøvenlig elproduktion nedenfor.

b) Net- og transmissionsvirksomheder: Netvirksomheder er et nyt begreb i lovgivningen, idet der nu skelnes mellem netvirksomhed og forsyningsvirksomhed. Netvirksomheden varetager den fysiske forbindelse på distributionsniveau mellem producenter/transmissionsnet og forbrugere af elektricitet, mens forsyningsvirksomheden køber elektricitet med henblik på salg til slutforbrugere.

Transmissionsvirksomheder varetager tilsvarende på transmissionsniveau den fysiske forbindelse mellem producenter og distributionsnet/større forbrugere. Transmissionsvirksomhed har hidtil typisk været varetaget af Elsam (nu Eltra), Elkraft og en række af de større produktionsvirksomheder. På det seneste er transmissionsvirksomheden vest for Storebælt udskilt eller ved at blive udskilt fra produktionsvirksomhederne.

Elnettet udgør forbindelsesleddet mellem producent og forbruger og er et naturligt monopol i markedet. Det er afgørende i den kommende regulering, at dette monopol ikke kan misbruges. Det bestemmes således i lovforslaget, at nettet skal fungere som en offentlig infrastruktur, der mod betaling stilles til rådighed for alle brugere af elsystemet.

Net- og transmissionsvirksomheder skal efter lovforslaget i deres forsyningsområde sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet, herunder om- og udbygge nettet, tilslutte producenter og forbrugere, stille transportkapacitet til rådighed, måle levering og aftag, overholde eventuelle vilkår i anlægsgodkendelser samt i fornødent omfang og mod betaling stille transmissionsnet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

Netvirksomheder skal herudover opretholde den tekniske kvalitet, sikre opkrævning fra forbrugerne for de ved loven fastsatte betalingsforpligtelser, formidle og afregne elektricitet ifølge aftageforpligtelser for prioriteret el, samt udføre informations- og energispareaktiviteter.

Net- og transmissionsvirksomhed kan kun udøves efter bevilling. Herved sikres gennem krav i bevillingerne, at de offentlige forpligtelser, som pålægges virksomhederne, kan opfyldes. Distributionsselskaberne har ikke tidligere været omfattet af bevillingssystemet, idet grænsen for bevilling hidtil har været et spændingsniveau på 100 kilovolt (kV).

Etablering af nye ledninger eller væsentlige ombygninger på spændingsniveauer over 100 kV kræver efter lovforslaget godkendelse af miljø- og energiministeren. Denne godkendelsesgrænse er uændret i forhold til gældende lovgivning.

I elsektoren er der i dag omkring 100 distributionsselskaber. Hertil kommer ca. 10 selskaber med transmissionsbevilling. Det forventes som udgangspunkt, at alle bestående virksomheder, som allerede er omfattet eller fremover omfattes af et bevillingskrav, vil ansøge om bevilling og kunne fortsætte deres virksomhed. På sigt forventes reguleringen at føre til strukturrationaliseringer og færre selskaber.

Kommuners og amtskommuners varetagelse af og deltagelse i virksomhed omfattet af lovforslaget er reguleret i lovforslagets § 4. Det fremgår heraf, at kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald (for så vidt angår sidstnævnte aktivitet henvises særligt til bemærkningerne til § 75), og at kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed omfattet af loven, når virksomheden varetages af et selskab med begrænset ansvar.

Bestemmelsen betyder, at kommuner kan vælge ikke at udskille deres netvirksomhed i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Baggrunden for dette forslag er, at kommunernes kerneopgave i relation til elforsyning er netvirksomhed, og at der ikke vurderes at være den samme økonomiske risiko forbundet med netvirksomhed som med anden virksomhed omfattet af loven, hvorfor det ikke er påkrævet at kræve kommunal netvirksomhed udskilt i særlige selskaber med begrænset ansvar. Prisreguleringen for netvirksomheder vil dog også gælde for kommunale netvirksomheder, og den kommunale netvirksomheds økonomi skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra øvrige kommunale aktiviteter.

Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med, at det i elreformaftalen er forudsat, at alle elselskaber også de kommunale gøres skattepligtige på linje med aktieselskaber. Det kan derfor ikke udelukkes, at det i forbindelse med gennemførelsen af en sådan skattepligt vil være nødvendigt at justere bestemmelsen om kommunal netvirksomhed, idet gennemførelse af skattepligt for en kommunal netvirksomhed blandt andet forudsætter, at det er muligt at sikre en tilstrækkelig entydig udskillelse af netvirksomhedens økonomi.

c) Systemansvarlige virksomheder: De systemansvarlige virksomheder skal efter lovforslaget løse en række overordnede opgaver på transmissionsniveau. Opgaverne er i det væsentlige de samme som efter den gældende elforsyningslov. Det er således de systemansvarlige virksomheders opgave at sikre det overordnede elsystems fysiske stabilitet og forsyningssikkerhed, at drive udlandsforbindelserne herunder samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre områder eller lande, at sikre indpasning og fordeling af den prioriterede elproduktion, at samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og transit, at sikre lige adgang til information om køb og salg af elektricitet, at varetage planlægningsopgaver, at - sammen med transmissionsvirksomhederne - sikre nødvendige om- og nybygninger i transmissionsnettet, samt at udføre ikke-kommercielle forskningsaktiviteter i miljøvenlige elproduktionsteknologier.

De systemansvarlige virksomheder skal efter lovforslaget være offentligt regulerede, neutrale instanser, uafhængige af produktions- og handelsinteresser. Herigennem sikres konkurrencen bedst mulige vilkår. For at sikre dette skærpes kravene til den selskabsmæssige adskillelse, herunder fra produktionsvirksomhed i forhold til tidligere. Desuden indføres, at miljø- og energiministeren kan udpege 2 medlemmer til systemansvarlige virksomheders bestyrelse. Disse skal være uafhængige af kommercielle el- og varmeforsyningsinteresser. Endvidere stilles med lovforslaget krav om, at bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere ikke må deltage i driften eller ledelsen af en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.

Virksomhed med systemansvar kan efter lovforslaget fortsat kun udøves efter bevilling, og systemansvarlige virksomheder kan alene udøve de opgaver, som fastlægges heri. Dog kan systemansvarlige virksomheder fortsat forestå de aktiviteter, der ligger inden for bevillingen i en transmissionsbevilling, forudsat at der sker en regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige aktiviteter.

d) Forsyningspligtige virksomheder: Som et led i forbrugerbeskyttelsen foreslås etableret en ny forsyningspligtig virksomhed, der skal tilbyde alle forbrugere i et nærmere bestemt forsyningsområde elleverancer på rimelige vilkår og til konkurrencedygtige priser. Disse selskaber skal sikre, at alle forbrugere tilbydes en standardpakke af energi- og energispareydelser.

Forsyningspligten, som i dag er pålagt produktions- og distributionsvirksomhederne, flyttes således til de forsyningspligtige virksomheder. Det ventes, at de nuværende distributionsvirksomheder vil ansøge om bevilling til forsyningspligtig virksomhed. Denne virksomhed skal selskabsmæssigt udskilles fra netvirksomheden.

Erfaringer fra andre lande, hvor der er åbnet for konkurrence i elsektoren, viser, at risikoen for at de store forbrugere høster gevinster på bekostning af de mindre forbrugere er til stede, hvis markedet blot gives frit, uden at der fra starten er indarbejdet den nødvendige beskyttelse i lovgivningen.

Forsyningspligtopgaven er specielt vigtig i en overgangsperiode frem mod fuld markedsåbning for alle forbrugere. Men også når en fuld markedsåbning er gennemført, er der behov for forsyningspligtige virksomheder, som kan sikre beskyttelse af især småforbrugere med lille mobilitet og begrænsede muligheder for at agere på det kommercielle marked.

De forsyningspligtige virksomheder skal via deres elindkøb på markedet fungere som effektive og kompetente repræsentanter for den enkelte forbruger. Det forventes, at disse virksomheder i kraft af deres størrelse vil kunne matche større forbrugeres individuelle indkøb prismæssigt. Opgaven, der kun kan udøves efter bevilling, forventes varetaget af de nuværende distributionsselskaber eventuelt i et samarbejde på tværs af de nuværende forsyningsgrænser.

e) Elproduktion: Med hensyn til elproduktion er det bærende hensyn i lovforslaget sikring af en forsat udvikling i retning mod mere miljøvenlig elproduktion, samtidig med at fordelen ved markedskræfterne udnyttes. Lovforslaget retter sig mod en udvikling, hvor den traditionelle elproduktion bliver stadig mere konkurrenceudsat gennem en nærmere tilknytning til det nordiske og europæiske elmarked, samtidig med at vedvarende energi og kraftvarme giver stadigt øgede bidrag til elproduktionen. Den stigende mængde vedvarende energi i elsystemet ifølge målsætningen i reformaftalen 20% inden udgangen af 2003 og den stedfundne teknologiske udvikling på området gør gradvis introduktion af markedskræfter og indhøstning af effektiviseringsgevinster relevante også for vedvarende energi, således at vedvarende energianlæg etableres og drives til lavest mulige samfundsøkonomiske omkostninger.

Reguleringen af elproduktionen indrettes efter lovforslaget ved en kombination af et bevillingssystem og generelle, gennemsigtige og ikke-diskriminerende godkendelsesregler. Hensigten hermed er at sikre videreførelse af udviklingen af en effektiv og miljøvenlig elproduktion.

Elproduktion fra anlæg over 25 MW kan efter lovforslaget - som i den hidtidige lovgivning - kun udøves efter bevilling. En bevilling kan ledsages af vilkår om, at allerede udstedte pålæg efter §13 i den eksisterende elforsyningslov opfyldes, jf pkt. g nedenfor.

Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kræver godkendelse af miljø- og energiministeren. Godkendelseskriterierne fastlægges af miljø- og energiministeren for en nærmere fastsat periode. Med lovforslaget fjernes den hidtidige grænse for godkendelse på 25 MW. Godkendelseskriterierne skal være generelle, gennemsigtige og ikke-diskriminerende og kan omfatte betingelser vedrørende energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold. En godkendelse kan ledsages af vilkår om, at producenten bidrager til systemansvarets opgave med at opretholde en effektiv drift af nettet, at producenten stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg, at producenten påtager sig forsyningspligt med fjernvarme, samt at ændringer i et værks rådighed meddeles den systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen.

Produktionsvirksomheder, som leverer fjernvarme, vil fortsat have forsyningspligt overfor disse til rimelige priser. Varmeforsyningen vil fortsat være omfattet af en omkostningsbaseret prisregulering.

Der indføres med lovforslaget nye regler for godkendelser af elproduktionsanlæg baseret på vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Disse regler tager blandt andet højde for, at en væsentlig del af den fremtidige udbygning med vindkraft forventes at finde sted på havet. Den første del af denne udbygning er igangsat med pålægget efter den gældende elforsyningslov til elselskaberne om udbygning med 750 MW havmøller. Også anlæg til udnyttelse af bølgekraft vil falde ind under reglerne.

Udnyttelse af energi fra anlæg baseret på vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt forundersøgelser hertil kræver tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelse gives til et nærmere angivet område. I fald anlæggene må antages at give særlige miljøpåvirkninger, kræves desuden en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

f) Prioritering af miljøvenlig elproduktion: Det er i aftalen om elreformen (pkt. 5) forudsat, at princippet i den gældende lovgivning om, at alle elforbrugere i Danmark har pligt til at aftage elektricitet fra prioriterede anlæg, videreføres. Formålet hermed er at sikre grundlaget for den fortsatte udnyttelse af miljøvenlig elproduktion og at sikre, at alle elforbrugere bidrager ligeligt hertil.

Der ændres ikke ved de eksisterende regler vedrørende prioritering af decentral og industriel kraftvarme baseret på naturgas samt affaldsbaserede elproduktionsanlæg. Dette indebærer, at netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed er forpligtet til at aftage elektricitet fra disse anlæg til de gældende afregningspriser, hvilket svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger.

Den såkaldte "kraftvarmegaranti" i den gældende lovgivning videreføres ligeledes uændret. Det vil sige, at netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed som prioriteret produktion skal aftage elektricitet fra andre kraftvarmeværker end de ovenfor nævnte bestemt til at levere fjernvarme. Det vil i praksis sige store kraftvarmeanlæg, der forsyner større byområder. Denne pligt gælder dog kun i det omfang, elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige udgifter ved den nævnte elproduktion. Da kraftvarme som altovervejende hovedregel forventes at være konkurrencedygtig, ventes denne bestemmelse fortsat ikke eller kun i begrænset omfang at finde anvendelse. Bestemmelsen er godkendt af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne for en tidsbegrænset periode indtil 2006.

Aftalen om elreformen indebærer væsentlige ændringer af reglerne vedrørende afregning af elektricitet fra og udbygning med anlæg, der producerer VE-elektricitet. Formålet er på sigt at skabe mere konkurrenceprægede mekanismer på markedet for VE-elektricitet. Baggrunden herfor er, at en stigende andel af elforbruget fremover vil blive dækket af VE-elektricitet. Ifølge aftalen skal 20% af elforbruget inden udgangen af 2003 dækkes af VE-elektricitet. Det er derfor væsentligt, at udbygningen med vedvarende energi sker så omkostningseffektivt som muligt.

Da elektricitet baseret på vedvarende energikilder generelt endnu ikke er konkurrencedygtig med konventionel elproduktion vil det fortsat være nødvendigt på forskellig vis at favorisere produktion af VE-elelektricitet. Der vil ske en generel omlægning af statstilskuddene til vedvarende energi, således at disse fremover finansieres af elforbrugerne.

I en overgangsperiode vil der blive fastlagt faste afregningsregler for at sikre rimelige afskrivninger på allerede etablerede anlæg, og indtil de markedsbaserede mekanismer er på plads vil nye anlæg i en periode være sikret faste minimumspriser på den leverede elektricitet. Disse afregningsregler vil blive fastsat i en bekendtgørelse efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg. Der henvises herom til bemærkningerne til § 58 og § 59.

Med lovforslaget indføres ligeledes de grundlæggende principper for etableringen af de fremtidige markedsbaserede mekanismer for VE-elproduktion. Disse baserer sig på, at miljø- og energiministeren på et nærmere fastsat tidspunkt fastsætter regler for udstedelse af VE-beviser til producenter af nærmere angivne former for VE-elektricitet. VE-beviserne vil være omsættelige. Efterspørgslen efter VE-beviserne etableres ved, at alle elforbrugere fra et nærmere fastsat tidspunkt vil have pligt til at erhverve en nærmere bestemt andel VE-beviser i forhold til deres elforbrug. Herved kan der på sigt skabes et finansielt marked for VE-beviser. Forbrugernes efterspørgsel vil herefter medvirke til udbygningen af elproduktion baseret på vedvarende energikilder, idet det grundlæggende princip herefter vil være, at den pris, som elproducenten kan opnå for sin elektricitet, vil være den markedsbestemte afregningspris samt prisen på det omsættelige VE-bevis.

Såfremt forbrugerne ikke opfylder deres købsforpligtelser til VE-beviser, foreslås det, at der i stedet betales et beløb på 27 øre for hver kWh, som der skulle være købt VE-beviser for. Dette beløb vil derved komme til at fungere som en maksimumspris for VE-beviset i markedet. Midler herfra vil via indbetaling til statskassen indgå i en VE-fond, hvis primære formål er at opkøbe VE-beviser fra producenterne. VE-fonden skal opkøbe VE-beviser til en minimumspris på 10 øre pr. kWh.

Det foreslås også, at fonden i visse tilfælde vil være forpligtet til at overtage eksisterende vindmøller. Såfremt en vindmølleejer under nærmere angivne betingelser kan dokumentere, at det ikke er muligt at afvikle restgælden i møllen som følge af de ændrede tilskudsregler, kan ejeren anmode fonden om at overtage vindmøllen og betalingen af restgælden heri.

Den mere detaljerede tilrettelæggelse af handelen med VE-beviser, herunder om udstedelse, tildeling og omsætning af VE-beviser vil blive fastsat ved bekendtgørelse på baggrund af et nærmere udredningsarbejde herom. I dette udredningsarbejde skal ifølge aftalen om reformen blandt andet indgå hensynet til at sikre stabile rammer for forskellige aktører på markedet, den nødvendige program- og teknologiudvikling inden for VE-området og markedsmæssige rammer, som kan reducere prisudsving for investorer m.v.

g) Vilkårene for de centrale produktionsvirksomheder: De centrale produktionsvirksomheder har ligesom den øvrige del af elforsyningen hidtil prismæssigt været reguleret med baggrund i hvile-i-sig-selv-princippet. Det har betydet, at produktionsvirksomhederne i prisen for elektriciet alene har kunnet indregne nødvendige omkostninger til produktion af elektricitet. Der har således generelt ikke været adgang til indregning af overskud i virksomheden. Til gengæld har produktionsselskaberne i prisen for elektricitet kunnet indregne henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. Ifølge henlæggelsesreglerne kan der henlægges op til 75% af anlægssummen i en periode på 5 år forud for idriftsættelsesåret. Dette har betydet, at en stor del af investeringerne i produktionsanlæggene har været afskrevet allerede ved idriftsættelsen.

I henhold til den gældende elforsyningslov er produktionsvirksomhederne blevet pålagt en række forpligtelser bl.a. vedrørende udnyttelse af biomasse i elproduktionen. De eksisterende påbud er givet på et tidspunkt, hvor bevillingshaverne i kraft af "hvile-i-sig-selv"-princippet og forsyningsmonopolet har haft sikkerhed for, at udgifterne til disse anlæg fuldt ud ville blive dækket gennem elpriserne. Fremover vil produktionsselskabernes priser ikke være regulerede, men afhænge af markedsprisen på elektricitet. Der vil derfor være mulighed for såvel fortjeneste som tab.

Der er ved lovforslagets fremsættelse ikke sket en afklaring af, hvilke økonomiske forpligtelser kraftværkerne i den sammenhæng skal bære, herunder for så vidt angår de omkostninger, som hidrører fra allerede givne pålæg. På baggrund heraf foreslås det, at miljø- og energiministeren efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg kan fastsætte regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg - som defineret i § 5 - ikke skal være omfattet af den ovenfor nævnte aftageforpligtelse for prioriteret elproduktion. Det foreslås endvidere som tidligere nævnt, at miljø- og energiministeren i forbindelse med tildeling af bevilling til produktionsvirksomheder kan stille vilkår om, at allerede givne pålæg efter den gældende elforsyningslov vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg opfyldes.

Udmøntningen af de muligheder, som disse bestemmelser giver, må baseres på objektive kriterier, som på den ene side tager udgangspunkt i, at virksomhederne med hjemmel i den gældende lovgivning er blevet pålagt forpligtelser, som endnu ikke er indfriet. For biomasse-påbuddenes vedkommende er der i en vis grad tale om anlæg, der efter påbuddet allerede skulle have været opført. På den anden side er de økonomiske rammebetingelser for opfyldelse af de givne påbud ændret. Udover de ændrede prisregler vil øvrige forhold indgå i vurderingen af produktionsvirksomhedernes økonomiske udgangspunkt. Det drejer sig om skattemæssig status, opfyldelse af produktionsvirksomhedernes fjernvarmeforpligtelser samt investeringer og dispositioner foretaget under de hidtidige regler, som kan henregnes under bestemmelsen i eldirektivets art. 24, de såkaldte "stranded costs". Indenfor rammerne af disse hensyn vil der blive søgt en forhandlingsløsning med elproducenterne, således at forholdet kan være afklaret senest 1. januar år 2000, når de fleste større bevillinger til elproduktionssektoren skal fornyes.

De såkaldte "stranded costs" vedrører take-or-pay gaskøbsaftaler, skrotning af gamle anlæg og pensionsforpligtelser. Der er ikke i nærværende lovforslag skabt hjemmel til, at produktionsvirksomhederne ikke selv skal bære omkostningerne til disse. Såfremt der i forbindelse med ovennævnte forhandlinger viser sig behov for at afhjælpe produktionsvirksomhederne herfra, vil der være behov for gennemførelse af særlig lovgivning herom.

h) Ejerskab, overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.m. I lovforslagets kapitel 7 fastsættes regler om overdragelse, forbrugerindflydelse, långivning og sikkerhedsstillelse m.v. og om udskillelse af aktiviteter m.m. Formålet med disse bestemmelser er at fremme en strukturudvikling i elsektoren, som tilgodeser en række samfundsmæssige hensyn. Bestemmelserne skal sikre en effektiv konkurrence, fortsat forbrugerindflydelse i elsektoren og at de værdier, som frigøres som følge af indførelse af en ny regulering, kommer forbrugerne og samfundet til gode.

Som beskrevet i afsnit 1 om baggrunden for lovforslaget er ejerskabet i elsektoren i Danmark vertikalt opbygget med distributionsselskaberne som grundlæggende ejere.

Lovforslaget bygger fundamentalt på en strukturudvikling i retning af, at distributionsselskaberne som netvirksomheder fortsat vil udgøre kernen i den ejermæssige opbygning. Der vil blive stillet krav om fortsat dominerende forbrugerindflydelse direkte eller indirekte (i form af kommuner) i netvirksomhederne. Hvis denne forudsætning imidlertid ikke er opfyldt ved etableringen af netvirksomheden, vil der blive dispenseret fra dette krav. Der vil blive fastsat generelle regler om forbrugerindflydelse i netvirksomhederne. Ved eventuelt salg af netvirksomhederne til nye ejere skal kravene om direkte eller indirekte forbrugerindflydelse fortsat være opfyldt.

Ved etablering af netvirksomhederne skal der ske udskillelse af øvrige aktiviteter, herunder handelsvirksomhed og forsyningspligtvirksomhed i særskilte selskaber. I forsyningspligt-virksomhederne vil der blive stillet krav om, at mindst 1/3 af medlemmerne i bestyrelsen skal være valgt af forbrugerne eller kommunalbestyrelserne i forsyningsområdet.

Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheden, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder og systemansvarlige virksomheder, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. På denne måde varetages ejerinteresserne fortsat af de oprindelige ejere blot direkte via netvirksomheden. Ved en netvirksomheds eventuelle salg af et elproduktionsselskab til nye ejere vil salgssummen som udgangspunkt kun kunne anvendes inden for rammerne af netvirksomhedens udførelse af de bevillingspligtige aktiviteter. Herved opnås, at de værdier, der er oparbejdet i elproduktionsvirksomhederne under hvile-i-sig-selv princippet efter den gældende elforsyningslov, kommer forbrugerne og samfundet til gode. I det omfang der efter den gældende elforsyningslov ville have været fri dispositionsret over de værdier, der realiseres ved et sådant salg, gør lovforslaget dog ikke indgreb heri. Der vil således fortsat kunne disponeres frit over f.eks. virksomhedernes frie egenkapital.

I tilknytning til kravet om udskillelse kan der som hovedregel ikke til den samme virksomhed (selskab) gives bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed. Der vil dog være mulighed for, at der kan gives bevilling til henholdsvis net- og transmissionsvirksomhed og transmissions- og systemansvarlig virksomhed til den samme virksomhed, hvis det vurderes, at dette kan ske med en fortsat forsvarlig varetagelse af virksomheden. I disse tilfælde vil der være krav om regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteterne. Det forventes, at de to systemansvarlige virksomheder fortsat vil drive de overordnede transmissionsnet og herunder udlandsforbindelserne.

Den systemansvarlige virksomhed har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og udgør kernen i koordineringen af det samlede elsystem. Derfor stilles der krav om to offentlige repræsentanter udpeget af miljø- og energiministeren i bestyrelsen. Det foreslås endvidere, at staten får forkøbsret i tilfælde af salg af de overordnede transmissionsnet og de systemansvarlige virksomheder eller ejerandele heri. Baggrunden herfor er interessen i, at de overordnede transmissionsnet og de systemansvarlige virksomheder fortsat kan sikre opfyldelsen af de væsentlige opgaver, som er tillagt disse i relation til at få konkurrencen til at fungere effektivt og ligeligt for alle brugere af systemet.

For så vidt angår kommuner og amtskommuners salg af elforsyningsvirksomheder eller andele eller aktier heri, videreføres de nuværende bestemmelser i elforsyningsloven uændret som vedtaget ved lov nr. 189 af 12. marts 1997 om ændring af lov om elforsyning og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner (salg af elforsyningsvirksomhed m.v.). Denne lovgivning blev vedtaget af regeringspartierne samt Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten, hvorimod Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti stemte imod. Kristeligt Folkeparti var på daværende tidspunkt ikke repræsenteret i Folketinget. Det forhold, at disse bestemmelser videreføres, betyder ikke at Venstre og Det Konservative Folkeparti med indgåelsen af elreformaftalen har tilsluttet sig bestemmelserne.

For så vidt angår ejerskabet til de kollektive elforsyningsvirksomheder foreslås det, at elproduktions- og elhandelsvirksomheder eller disses datterselskaber tilsammen højst må eje 15 pct. af disse. Elproduktions-, elhandelsvirksomheder eller disses datterselskaber må heller ikke i kraft af særlige stemmerettigheder kunne udøve en bestemmende indflydelse i en kollektiv forsyningsvirksomheds ledende organer. Tilsvarende begrænsninger skal gælde for forsyningspligtige virksomheders adgang til at eje kapitalandele i og udøve indflydelse på andre former for kollektive elforsyningsvirksomheder. Disse regler foreslås for at undgå, at kommercielle ejerinteresser ved overdragelse efter lovens ikrafttræden erhverver væsentlig indflydelse i de kollektive virksomheder med den risiko til følge, at de kollektive virksomheder ikke stiller deres ydelser til rådighed for alle brugere på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.

Der kan ikke ske overførsel af kapital indbyrdes mellem kollektive elforsyningsvirksomheder eller fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed til andre virksomheder. Undtaget fra denne regel er dog dels den kapital, som der har kunnet disponeres frit over under den gældende elforsyningslov, dels det udbytte, som de kollektive elforsyningsvirksomheder i henhold til prisbestemmelserne frit kan råde over.

i) Priser og betingelser for elektricitet: Kollektive elforsyningsvirksomheder vil være omfattet af prisregulering, hvor det fælles udgangspunkt er, at virksomhedernes ydelser prisfastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger ved opretholdelse af deres bevillingspligtige aktiviteter. Elproduktions- og handelsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes fremover ved aftale, og prissætningen er således kommerciel. Dog vil der fortsat være en prisregulering af varmeforsyningen, som skal beskytte varmeforbrugerne mod misbrug af monopolstilling. Endvidere fastsættes særlige regler for produktion af elektricitet ved forbrænding af affald, som fortsat vil skulle ske i virksomheder, som økonomisk skal hvile i sig selv.

Den hidtidige prisregulering bygger på omkostningsregulering, hvor der i prisen kan indregnes alle nødvendige omkostninger og et eventuelt overskud føres tilbage til forbrugerne over tarifferne. Dog har ejerne været sikret en forrentning af indskudskapital. Principperne i denne prisregulering videreføres for systemansvarlige virksomheder. I prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomhed indbygges tillige incitamentfremmende elementer. Finansieringsvilkårene for investeringer ændres i og med at de nuværende bestemmelser om henlæggelser afskaffes. Dermed får kollektive elforsyningsvirksomheder mere almindelige betingelser for deres kapitalfremskaffelse.

Prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomhed har til formål at skabe incitamenter til øget effektivitet. Derfor skal der på forhånd fastlægges rammer for virksomhedernes indtægter; det vil sige for, hvor meget der kan opkræves over tarifferne for virksomhedens ydelser. Rammerne fastlægges således, at rammen for virksomhedens indtægter reduceres hvert år, så hver virksomhed må foretage en løbende effektivisering for at holde deres omkostninger inden for indtægtsrammen. Miljø- og energiministeren fastsætter generelle rammer for alle virksomheder, og inden for den generelle ramme fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hvert enkelt selskab, der skal afspejle selskabets effektiviseringspotentiale.

I det omfang selskaberne gennem effektivitetsforbedringer, der går videre end krævet i rammen, kan holde omkostningerne under indtægtsrammen opnår selskaberne et overskud. Overskuddet bruges til at finansiere selskabets fremtidige investeringer, aktiviteter og udgifter i øvrigt samt til forrentning af indskudskapital. Selskabet kan endvidere få godkendt en del af overskuddet som ekstraordinære effektiviseringsgevinster, der kan anvendes frit. Hermed indbygges i prisreguleringen af net- og transmissionsvirksomheder en begrænset overskudsmulighed, der skaber incitament til effektivitetsforbedringer. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster og om hvor meget heraf, der kan disponeres frit. Virksomhedens mulighed for forrentning af kapital, herunder eventuel indskudskapital vil således også afhænge af virksomhedens evne til at reducere omkostningerne i forhold til den udmeldte indtægtsramme.

For de systemansvarlige virksomheder vil der fortsat være tale om en omkostningsbaseret prisregulering, der er baseret på dækning af virksomhedens nødvendige omkostninger. Det er nødvendigt, fordi det er vanskeligt på forhånd at fastlægge rammer for virksomhedens udgifter. Energitilsynet kan dog, hvis forhold taler herfor, pålægge en systemansvarlig at nedbringe sine omkostninger ved bestemte aktiviteter eller generelt. Hvis virksomheden ved en rationel drift i forhold til budgettet har oparbejdet en overdækning, kan der heraf udtages et beløb som rimelig forrentning af en eventuel indskudskapital.

Prisreguleringen af forsyningspligtige virksomheder har som overordnet formål at sikre alle forbrugere elleverancer til rimelige priser. Prisreguleringen skal især sikre, at også de små forbrugere får del i gevinsterne ved åbningen af elmarkedet. Der kan ikke på forhånd fastlægges bindende rammer for virksomhedernes indtægter, fordi indkøbsprisen på el afhænger af markedsforhold. Den pris, som den forsyningspligtige virksomhed opkræver for den leverede el hos forbrugerne, fastsættes ved årets start ud fra et budget, hvori der indgår fortjeneste til virksomheden. Ved årets slutning reguleres avancen, således at den realiserede fortjeneste vil afhænge af den forsyningspligtige virksomheds effektivitet sammenholdt med de muligheder, som der er for at agere effektivt på markedet. Formålet hermed er at tvinge fortjenesten ned, hvis virksomheden opkræver for høje priser og således beskytte forbrugerne mod, at virksomheden gennem sin indkøbspolitik fører værdier over i andre selskaber, fx et elhandelsselskab eller elproduktionsselskab under samme ejer.

Omkostningerne ved alle kollektive elforsyningsvirksomheders ydelser, bortset fra ydelser jf. lovens § 9, som alle elforbrugere i Danmark skal betale deres forholdsmæssige andel af, skal fordeles på køberne af ydelserne efter rimelige og saglige kriterier. Dette gælder såvel forbrugerpriser som betaling, som skal ydes af producenter og betaling for netadgang og transit. Forbrugerpriserne skal fastsættes således, at omkostningerne fordeles på forbrugsafhængige og faste takster efter kriterier, som tager hensyn til rimelighed og energieffektivitet. Formålet er, at forbrugerprisen afspejler forskelle i energiforbruget og således kan motivere til øget energibevidsthed.

Alle priser, tariffer og betingelser skal anmeldes til Energitilsynet, som kontrollerer, godkender og offentliggør oplysningerne.

j) Energitilsynet: Lovforslaget indebærer forslag om en ny tilsynsmyndighed Energitilsynet som erstatter Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget.

Den sektorspecifikke regulering som den nye elforsyningslov indebærer, har til formål at overvåge og regulere omsætningsleddet mellem de konkurrenceudsatte opgaver og de opgaver, som fortsat løses i et naturligt monopol. Reguleringen er nødvendig for at sikre gennemsigtighed og lige vilkår for alle brugere af elforsyningssystemet. Prisreguleringen og det økonomiske tilsyn skal modvirke, at de kollektive elforsyningsvirksomheder drager fordel af deres monopollignende status med øgede omkostninger og ineffektivitet til følge. Tilsynet går ud på at skabe omkostningseffektivitet og tilskyndelse til effektiviseringer hos de kollektive elforsyningsvirksomheder gennem større gennemsigtighed og mulighed for sammenligning af selskabernes omkostninger og ydelser.

Tilsynet med selskaberne skal også medvirke til at sikre, at de værdier i sektoren, som er skabt gennem forbrugernes betaling under det tidligere hvile-i-sig-selv princip, forvaltes på en måde, som kommer alle forbrugere til gode. Erfaringerne fra andre lande viser, at i en situation, hvor udviklingen går mod åbne og liberaliserede markeder, skal der især tages vare på den enkelte forbrugers stilling. Tilsynet skal derfor sikre forbrugerne en kvalitetsmæssig ensartet og billig ydelse fra de virksomheder, de er knyttet til.

De hidtidige prisudvalg består af repræsentanter for energisektorens parter, og denne form for interessevaretagelse er ikke hensigtsmæssig i et fremtidigt mere konkurrencepræget energimarked. Fremover vil der være behov for, at den markedsmæssige regulering og det økonomiske tilsyn af elforsyningssektoren skal foregå på et objektivt og neutralt grundlag uafhængigt af politiske eller kommercielle særinteresser. Dette er nødvendigt for at sikre en effektiv regulering, ligesom neutraliteten skal sikre tillid omkring myndighedens varetagelse af selskabernes konkurrencemæssige vilkår.

Energitilsynet er derfor et uafhængigt udvalg, der består af en formand og 6 andre medlemmer, som udpeges af miljø- og energiministeren. Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk, teknisk, miljø- og erhvervsmæssig sagkundskab. Mindst et af medlemmerne skal opfylde betingelserne for at være landsdommer.

Retningslinjerne for Energitilsynets opgaver og kompetence fremgår af lovforslaget eller af generelle regler, som fastsættes af miljø-og energiministeren, som den politisk ansvarlige myndighed på energiområdet.

k) Energiklagenævnet: Det foreslås, at Energitilsynets afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, som vil være den generelle klageinstans på energiområdet. Derved overføres ved lovens ikrafttræden de klagesager over Elprisudvalgets afgørelser, som i dag behandles af Konkurrenceankenævnet.

Det foreslås ligeledes, at Energiklagenævnet generelt skal fungere som klageinstans i forhold til afgørelser truffet af miljø- og energiministeren. Dette gælder også, dersom ministeren helt eller delvist, ifølge den foreslåede delegationsbeføjelse, henlægger sine beføjelser efter loven til en institution under Miljø- og energiministeriet. Der henvises herom til de specifikke bemærkninger til kapitel 14.

3. Fremtidige lovgivningstiltag med relation til dette lovforslag

Det fremgår af aftalen om elreformen, at regeringen inden udgangen af 1999 skal udarbejde oplæg til en ny energisparelovgivning med henblik på at sikre en mere sammenhængende prioritering af indsatsen for at opnå den størst mulige miljøgevinst. I kraft af den klarere adskillelse mellem monopolydelser i netselskaber og kommercielle tjenester i forsyningspligt- og handelsselskaber, som indgår som et led i reformen, får aktørerne mere veldefinerede roller i forhold til besparelsesindsatsen. Det fremgår videre af aftalen, at der skal sikres en klar opgavefordeling og prioritering mellem de forskellige "offentlige" energibesparelsesaktiviteter og den bedst mulige udnyttelse af det lokale og folkelige engagement i indsatsen.

Ved nærværende lovforslag skabes der rammer for de elbesparelsesaktiviteter, som elforsyningsvirksomhederne skal tilbyde. Netvirksomhederne skal således fortsat kortlægge elbesparelsesmulighederne og udarbejde en plan for gennemførelsen af besparelserne. Endvidere skal netvirksomhederne give gratis energirådgivning til forbrugerne på områder, som ikke er kommercielle (informationskampagner, individuel rådgivning af mindre forbrugere etc.). Forsyningspligtvirksomhederne skal som et led i deres leveringstilbud til forbrugerne også kunne tilbyde energispareydelser, idet omkostningerne ved disse ydelser skal bæres af brugerne.

Men der er behov for at styrke indsatsen for energibesparelser mere bredt. Energibesparelser har stor betydning for at realisere de miljømæssige mål, og der er stadig betydelige potentialer for besparelser. Energibesparelsesområdet er karakteristisk ved, at der er mange forskellige virkemidler og et stort antal forbrugere, som skal påvirkes. Der er derfor brug for en mangestrenget og koordineret indsats for at inddrage nye virkemidler og få relevante aktører med i arbejdet.

Regeringen vil derfor fremsætte forslag til en lov om fremme af energibesparelser inden udgangen af 1999 med henblik på at opfylde dette punkt i aftalen om elreformen. Lovforslaget skal dække en række aspekter, som ikke er endeligt fastlagt, men der tegner sig på nuværende tidspunkt en række hovedtræk

Lovforslaget skal således fastlægge overordnede principper for, hvorledes energibesparelsesindsatsen skal prioriteres, og herunder skal der også skabes mulighed for at tilvejebringe et bredt og sikkert datagrundlag om energiforbrug m.v.

Ved lovforslaget skal der tilvejebringes en række nye virkemidler på energibesparelsesområdet, og de eksisterende midler skal udbygges. Der vil være tale om en flerleddet indsats, som retter sig bredt mod de forskellige energiforbrug (elektricitet, fjernvarme, naturgas, olie m.v.) og en række forskellige energiforbrugende sektorer: husholdninger, offentlige institutioner, erhvervsvirksomheder og transportområdet. Virkemidlerne skal kombineres ud fra et helhedssyn, så man kan påvirke de forskellige faktorer, som har betydning for energiforbruget, herunder både de tekniske (teknologiudvikling, projektering etc.) og de holdningsmæssige faktorer (synliggørelse af energiforbruget, påvirkning af forbrugernes adfærd). Her kan det offentlige gå foran ved hjælp af demonstrationsprojekter.

Samtidig er det vigtigt, at såvel eksisterende som eventuelt nye tilskudsordninger målrettes mod de tiltag, der giver størst mulig effekt. Ifølge aftalen om elreformen skal et eventuelt provenu fra kraftværkernes betaling for at overskride CO2-kvoterne for elproduktion anvendes til energispareformål.

Det er nødvendigt at inddrage en bred vifte af kvalificerede aktører og også at sikre en arbejdsdeling mellem centrale og lokale aktører, således at de konkrete aktiviteter bliver lokalt forankrede af hensyn til synligheden og engagementet. Eksempelvis kan kommunernes rolle i lokale initiativer overvejes. Det skal også overvejes at udbyde gennemførelsen af energibesparelser til kvalificerede aktører som et middel til at fremme effektivitet og dynamik i arbejdet.

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Ved ændringen af lov om elforsyning oprettes en VE-fond. Fonden opkøber VE-beviser, i det omfang forpligtelsen hertil ikke er opfyldt på landsplan gennem elforbrugernes og de forsyningspligtige virksomheders opkøb. I overensstemmelse med aftalen om elreformen skal VE-fonden endvidere overtage visse nødlidende vindmøller efter anmodning herom fra private vindmølleejere. VE-fondens administration i Miljø- og Energiministeriet forventes at andrage 3 årsværk, som skønsmæssigt anslås til 1,0 mill. kr. Herudover forventes øvrige driftsudgifter, som skønsmæssigt anslås til 0,5 mill. kr. Lovforslaget får ikke konsekvenser for statsbudgettet. Udgifter ved opkøb af VE-beviser og administration heraf er således indirekte finansieres gennem det beløb, elforbrugerne og de forsyningspligtige virksomheder skal indbetale til statskassen, såfremt de ikke har opfyldt deres forpligtelse til opkøb af VE-beviser. Ligeledes er VE-fondens udgifter ved overtagelse af vindmøller og administration heraf indirekte finansieret gennem de indtægter, der tilgår statskassen fra salg af den elektricitet, de overtagne vindmøller producerer. Denne elektricitet aftages efter regler om prioriteret elektricitet til omkostningsbestemte priser. Indtil VE-fondens udgifter ved overtagelse af vindmøller er dækket ind gennem salg af elektricitet fra vindmøllerne, vil den midlertidige manglende finansiering dog skulle dækkes over statsbudgettet.

Da administrationen er aktivitetsbestemt, gives der adgang til, at merindtægter som følge af øget aktivitet kan anvendes til afledte driftsudgifter, herunder løn.

Endvidere pålægges Miljø- og energiministeriet ved lovændringen en lang række opgaver i forbindelse med tilsyn med overholdelse af vilkårene i bevillingerne samt opgaver i øvrigt i relation til loven. Det drejer sig om følgende: (a) godkendelse af anlæg, herunder transmissionsnet, kraft- og kraftvarmeværker samt tilsyn med overholdelse af vilkår, (b) udtalelse i forbindelse med den fysiske planlægning om forhold vedrørende godkendelsespligtige anlæg, (c) udstedelse af bevillinger til elproduktion, -transmission, -netdrift og forsyningspligt samt tilsyn med overholdelse af vilkår, (d) godkendelse af vedtægter for bevillingspligtige virksomheder (e) udmelding af forudsætninger for netselskabernes og de systemansvarliges planlægning, herunder godkendelse af plan for forskningsaktiviteter samt vurdering af planlægningen samt (f) opstilling af rammerne for markedet for VE-beviser samt administrationen heraf.

Sekretariatsbetjeningen af Energitilsynet skal ske fra både Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen. Lovforslaget vil for Energistyrelsen i højere grad end den tidligere elforsyningslov indebære bedømmelse af tekniske forhold i forbindelse med, at produktions- og handelsvirksomheder skal have en lige og så vidt mulig uhindret adgang til nettet. Dette gælder således bedømmelse af kapacitetsforhold, nødvendig reservekapacitet, lagerkapacitet, måletekniske forhold, herunder forskrifter herfor m.v., ligesom dele af tariferingen på nettet er afhængig af en teknisk bedømmelse, f.eks. nødvendig mængde balancekraft til varetagelse af den prioriterede produktion, kontering og fordeling af denne produktion m.v., forskning og energibesparelser o.s.v.

De administrative opgaver i Energistyrelsen i relation til opgaver i forbindelse med reguleringen efter denne lov herunder sekretariatetsbetjening af Energitilsynet forventes at andrage i alt 15 årsværk, hvilket er en stigning på 5 årsværk i forhold til den næværende elforsyningslov.

I Konkurrencestyrelsen skønnes der et behov for 22 årsværk til administration af elloven og 1 ekstra årsværk til administration af varmeforsyninsloven, hvilket er en stigning på 14 årsværk i forhold til administrationen af den nuværende elforsyningslov og varmeforsyningslov. Baggrunden for denne stigning i ressourceindsatsen er begrundet i flere forhold. Den incitamentsregulering, netselskaberne nu skal underlægges er af meget mere aktiv karakter end den overvågning, der hidtil har været af distributionsselskabernes priser. Dette kræver dels en væsentlig udviklingsindsats i forbindelse med fastlæggelse af økonomirapportering og benchmarkingsinstrumenter. Dels vil det være nødvendigt med en efterfølgende løbende kontrol af systemets effektivitet og vedligeholdelse, samt kontrol med netselskabernes overholdelse af indtægtsrammer og opfyldelse af effektivitetskravene. Denne stærke kontrolfunktion og deraf følgende pres på netselskaberne for højere effektivitet, er nødvendig for at sikre at energireformen fører til lavere omkostninger for erhvervslivet og lavere priser til forbrugerne. Også for forsyningspligtige virksomheder og systemadministrationen erstattes det nuværende prisovervågningssystem, med en aktiv kontrol og godkendelsesprocedure, med deraf følgende større nødvendig indsats. Hertil kommer en væsentlig udvidelse af informationsaktiviteterne. Lovforslagets §§ 82 og 83 fastlægger således en række informationsopgaver, der er nødvendige af hensyn til offentlighedens indsigt i energireformens virkninger og som er nødvendige for at konkurrencen i produktion og handel kan fungere. Endelig vil der være brug for en øget indsats for at sikre, at der ikke ved elreformen sker en diskriminering af de varmekunder, der er tilknyttet en kombineret el- og varmeproduktion.

Lovforslagets opgaver i relation til administration af bevillinger, godkendelser m.v. og sekretariatetsbetjening af Energitilsynet forudsætter en stigning i ressourceindsatsen, hvilket i øvrigt har været konstateret i andre lande, hvor der har fundet elliberalisering sted.. Der forventes således i alt behov for 37 årsværk, hvilket er en stigning på 19 årsværk. Stigningen skønsmæssigt kan anslås til 6,2 mill. kr. Herudover forventes øvrige driftsudgifter, som skønsmæssigt kan anslås til yderligere 2,2 mill. kr. samt etableringsudgifter på 1,1 mill. kr. Der er ikke økonomiske konsekvenser for statsbudgettet, idet det er forudsat, at bevillingshaverne skal betale såvel de med tilsynet m.v. forbundne udgifter samt administrative udgifter i øvrigt. Betalingen forudsættes at ske dels ved et grundbeløb, der fastsættes for hver bevillingshaver udfra omsætning og bevillingstype, dels ved betaling af medgåede timer til særskilte tilsynsopgaver. Da aktiviteterne er efterspørgselsreguleret, gives der adgang til, at merindtægter, som følge af øget aktivitet, kan anvendes til afledte driftsudgifter, herunder løn.

Lovforslaget indebærer samlet set ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten, idet merudgifterne finansieres af tilsvarende merindtægter. Samlet forudsættes en udvidelse af driftsrammen med 11,0 mill. kr., heraf 7,2 mill. kr. i lønsum.

Økonomiske og administrative konsekvenser for amter og kommuner

Lovforslaget vil have administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner i og med, at kommuners og amtskommuners deltagelse i virksomhed, som er omfattet af lovforslaget bortset fra netvirksomhed og kommunal produktion af elektricitet ved afbrænding af affald - er betinget af, at denne virksomhed varetages i et selskab med begrænset ansvar, som kommunen eller amtskommunen deltager finansielt eller ledelsesmæssigt i. Konsekvensen heraf vil være, at kommuner og amtskommuner, der i dag driver elforsyning som en del af den kommunale virksomhed, skal udskille el del af elforsyningsaktiviteterne i selvstændige selskaber med egen økonomi og hæftelse. Mange kommuner vil således skulle gennemføre selskabsdannelser samt ændre administrative forhold i overensstemmelse hermed.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner, idet det ikke forudsættes, at kommuner skal indskyde nye midler i de etablerede selskaber. Samtidig vil disse nye selskabers økonomi være afskærmet fra den kommunale økonomi.

Endvidere forventes der ikke - jf. afsnittet om de erhvervsøkonomiske konsekvenser - stigninger i elprisen, og kommuner og amtskommuner forventes således heller ikke herved at få øgede omkostninger til dækning af elforbruget.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af lovforslaget opstår hovedsageligt som følge af distributionssektorens forventede effektiviseringsgevinster og fremrykningen af den fulde markedsåbning. Derudover ændres en række af tilskuddene til vedvarende energi og decentrale kraftvarmeværker fra den hidtidige finansiering over finansloven til en fremtidig finansiering af elforbrugerne. De to første elementer forventes at medføre et fald i elprisen, mens tilskudsomlægningen medfører en stigning. Samlet set forventes lovforslaget at medføre et fald i elpriserne.

Dette skal ses i sammenhæng med, at der er en række skatte-og afgiftsmæssige forhold i relation til den indgåede aftale om elreformen, som isoleret set medfører en stigning i elprisen.

Den samlede elreform forventes med nogen usikkerhed at give anledning til et fald i elpriserne for alle erhvervsforbrugere. Omlægningen af tilskud til vedvarende energi, de ændrede skatte-og afgiftsmæssige forhold samt effektiviseringen af netselskaberne forventes tilsammen at give anledning til beskedne stigninger i elprisen. For industrien forventes gennemsnitsprisen isoleret set at stige med 0,1 øre/kWh i 2000 og falde med 0,2 øre/kWh i 2002. Åbningen af elmarkedet, der startede i 1998, forventes at give anledning til et fald i elpriserne, der svarer til 2-4 øre/kWh. Det er uvist, hvor stor en del af dette prisfald, der allerede er slået igennem. Inden for industrien forventes der at være nogen forskel på den gennemsnitlige prisudvikling.

Udgifterne forbundet med tilsyn af bevillingshaverne samt planlægning på elområdet skal som i dag betales af henholdsvis de bevillingspligtige virksomheder og elsektorens virksomheder. Tilsynsopgaverne og dermed udgifterne forventes at være større end i dag, jf. bemærkningerne om de økonomiske og administrative konsekvenser for staten.

Under den nuværende lovgivning reguleres elforsyningsvirksomheder efter hvile-i-sig-selv-princippet. Med lovforslaget får produktionsvirksomhederne og handelsvirksomhederne mulighed for fortjeneste. Derudover får også de forsyningspligtige virksomheder mulighed for en reguleret fortjeneste.

Miljømæssige konsekvenser

Den nye elforsyningslov skal bidrage til, at Danmark kan opfylde internationale miljømæssige forpligtelser, samt de målsætninger der er indeholdt i den nationale energihandlingsplan Energi 21. Målsætningerne er især centreret om en reduktion af Danmarks CO2-udledning. Virkemidlerne er blandt andre reduktion i det brændselsforbrug, der medgår til produktion af el og varme ved at sikre kraftvarmen rimelige vilkår. Desuden fastlægges vilkårene for en omlægning af brændselsforbruget, der skal føre til en reduceret anvendelse af fossile brændsler og forøget anvendelse af vedvarende energikilder. I elreformaftalen forudsættes det, at 20% af elproduktionen inden udgangen af 2003 er baseret på vedvarende energi.

Lovgivningen sikrer således betingelserne for, at udbygningen med miljøvenlige energikilder inden for elforsyningen kan videreføres.

Landplacerede vindmøller. Reformaftalens målsætning om en forøget udbygning med vedvarende energi i forhold til Energi 21 betyder en forøget udbygning med landplacerede vindmøller. En væsentlig del af den fortsatte udbygning på land vil imidlertid skulle ske i forbindelse med en sanering af ældre, ineffektive og uheldigt placerede møller. Der er derfor i forbindelse med elreformen aftalt nogle særligt favorable ordninger, som skal fremme en sanering af gamle møller.

En bæredygtig udbygning med vindmøller forudsætter, at der gennem planlægningen og landzonesagsbehandlingen tages omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab og kulturhistoriske værdier. Miljø- og energiministeriet udsendte den 5. marts 1999 et revideret udkast til cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller i høring. Cirkulæret vil have til formål, at sikre, at amtsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og landzoneadministration tager de nødvendige hensyn til ovennævnte interesser.

Af det reviderede udkast til cirkulære fremgår det bl.a., at vindmøller fortrinsvis skal opstilles i grupper i et i forhold til landskabet let opfatteligt mønster. Endvidere skal afstanden til eksisterende vindmøller være mindst 3 km.

Havvindmøller. En udbygning med vindmøller på havet vil indebære en meget væsentlig CO2-besparelse. Den konkrete udformning og placering af parkerne vil blive foretaget på baggrund af undersøgelser af miljø- og naturforhold, herunder fuglelivets påvirkning. Det tilstræbes at påvirkningen af miljø- og naturforhold bliver mindst mulig. De områder, hvori demonstrationsprojekterne forventes opført er på forhånd valgt ud fra hensynet til, at miljø- og naturinteresser ikke bliver berørt væsentligt.

Forhold til EU-retten

VVM-direktivet. Lovforslaget sikrer udtrykkelig hjemmel til at implementere Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), som findes i EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40 og direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF, som findes i EF-tidende 1997, nr. L 73, side 5, for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vandet og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Eltransitdirektivet og direktivet om prisgennemsigtighed. Rådets direktiv 90/547/EØF af 29. oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net (eltransitdirektivet), som findes i EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 30, og Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fællesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (prisgennemsigtighedsdirektivet), som findes i EF-Tidende 1990, nr. L 185, side 16, udgør den første etape i virkeliggørelsen af det indre marked for elektricitet.

Eltransitdirektivet indeholder en forpligtelse til at tillade transit af elektricitet igennem de overordnede net. Bestemmelserne for transit skal forhandles og fastsættes ved aftaler mellem de selskaber, som er ansvarlige for de pågældende net. Anmodninger om transit samt indgåelse af aftaler skal indberettes til Europa-Kommissionen og de berørte nationale myndigheder. Omfattet af reglerne er anmodninger svarende til kontrakter om salg af elektricitet af mindst et års varighed.

Eltransitdirektivet er gennemført i dansk ret ved at ministeren i henhold til lov om elforsyning i bevillingerne til de ansvarlige selskaber ELKRAFT og I/S Eltra (der med virkning fra 1. januar 1998 har overtaget bevillingen fra ELSAM I/S) har stillet supplerende vilkår om transit af elektricitet igennem de overordnede net.

Prisgennemsigtighedsdirektivet er i dag gennemført ved aftale mellem de berørte parter om, at brancheforeningen udarbejder de statistiske oplysninger og sender dem til Danmarks Statistik, som officielt sender dem til Eurostat.

Lovforslaget sikrer hjemmel til en fortsat dansk implementering af ovenstående direktiver.

Eldirektivet. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (eldirektivet), som findes i EF-Tidende 1997, nr. L 27, side 20, trådte i kraft den 19. februar 1997. Det påhviler medlemsstaterne at implementere direktivet i deres nationale lovgivning senest 2 år efter ikrafttrædelsen.

Med vedtagelsen af lovforslaget og de bekendtgørelser, som vil blive udstedt med hjemmel i den kommende lov, gennemføres direktivet om det indre marked for elektricitet.

Direktivet er et vigtigt led i virkeliggørelsen af det indre energimarked i overensstemmelse med principperne om et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Der findes i dag betydelige strukturelle forskelle imellem de forskellige ordninger til regulering af elektricitetssektoren i de forskellige lande.

Direktivet fastsætter fælles regler for elsektorens organisation og funktion, som skal gælde i den næste fase af etableringen af det indre energimarked. Direktivet indebærer, at markedet for elektricitet gradvis gøres konkurrencepræget, uden at hensynet til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af forbrugerne og miljøet tilsidesættes.

Når direktivet er gennemført, vil der fortsat være visse hindringer for handelen med elektricitet mellem EU-landene. Det er besluttet, at Kommissionen skal tage direktivet op til revision med henblik på at fremsætte eventuelle forslag til forbedring af det indre marked for elektricitet. Disse forslag vil kunne få virkning fra år 2006. Det er også i eldirektivet forudsat, at Kommissionen fremlægger de nødvendige harmoniseringsforslag for så vidt angår harmoniseringsbehov, som ikke er kædet sammen med bestemmelserne i direktivet, men som er nødvendige for, at det indre marked for elektricitet kan fungere.

Kommissionen har i sin første rapport om harmoniseringsbehovene på elområdet påpeget behov for harmonisering af behandlingen af elektricitet fra vedvarende energikilder på det indre marked for elektricitet. Andre områder, som kan komme på tale, er f.eks. principper for tarifering, herunder grænsetariffer og harmonisering af tekniske normer.

Eldirektivet pålægger medlemsstaterne følgende forpligtelser

Markedsåbning: Direktivet fastlægger de retlige rammer inden for hvilke medlemsstaterne skal sikre, at der åbnes mulighed for at konkurrerende leverandører af elektricitet kan indgå kommercielle leveringskontrakter med store forbrugere og distributionsselskaber, såkaldt priviligerede kunder. Det er inden for de i direktivet fastsatte rammer overladt til medlemsstaterne at fastlægge, hvilke kunder der skal kunne indgå sådanne aftaler, som i den hidtidige lov om elforsyning betegnes aftaler om direkte køb/salg. Eldirektivet åbner mulighed for, at medlemsstaterne kan beslutte sig for en begrænset markedsåbning, hvor udviklingen mod en yderligere åbning vil ske gradvis over en længere årrække.

Medlemsstaterne er forpligtet til som minimum at gennemføre en gradvis åbning af elmarkedet. Markedsåbningsgraden i den første fase svarer til fællesskabsandelen af elektricitet, der forbruges af endelige kunder med et årligt forbrug på over 40 GWh. Forbrugstærsklen nedsætte til 20 GWh i år 2000 og til 9 GWh i 2003, hvorved markedsåbningsgraden vil være stigende. Markedsåbningsgraden beregnes årligt af Kommissionen, og udgør pr. 1. januar 1998 ca. 25% i første fase, som skal være gennemført senest 19. februar 1999.

Markedsåbningen betyder at slutforbrugere eller distributionsselskaber, der som minimum repræsenterer denne procentdel af landets samlede elforbrug, skal have mulighed for at forhandle leveringsaftaler med andre udbydere af elektricitet end den hidtidige leverandør. Dog skal alle enkeltkunder med et årsforbrug over 100 GWh på forhånd været sikret denne mulighed.

Da åbningen af elmarkedet efter medlemsstaternes bestemmelse kan gennemføres ved, at distributionsselskaberne gives adgang til at indgå direkte leveringsaftaler, er eldirektivets krav til åbningsgraden opfyldt med ændringen af lov om elforsyning (L486), som trådte i kraft 1. januar 1998.

Systemadgang: Med henblik på gennemførelsen af markedsåbningen skal medlemsstaterne fastsætte regler, der sikrer forbrugerne og leverandørerne/producenterne den nødvendige systemadgang, enten som forhandlet adgang, hvor vilkårene for systemadgang skal forhandles mellem parterne, eller som reguleret adgang, hvor adgang til systemet gives på grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre betingelser og forpligtelser for brug at det pågældende system.

Direktivet åbner endvidere mulighed for, at medlemsstaterne kan vælge at tilrettelægge systemadgangen som en eneaftagerordning, hvor medlemstaterne udpeger en eneaftager indenfor det område systemoperatøren dækker. Også i denne model skal der offentliggøres en ikke-diskriminerende tarif for brug af systemet. Eneopkøberen har pligt til overtage en kontrakt om elleverance mellem en kunde med frit leverandørvalg og en konkurrerende producent, til en pris der svarer til den salgspris, som eneopkøberen tilbyder kunder med frit leverandørvalg, minus prisen på den offentliggjorte transmissionstarif. Direktivet åbner også mulighed for at kombinere en eneaftagerordning med forhandlet tredjepartsadgang.

Reglerne om markedsåbning og systemadgang skal forvaltes efter objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier og medlemsstaterne skal påse, at parterne forhandler ærligt og oprigtigt, og at ingen af dem misbruger deres forhandlingsposition og dermed forhindrer, at forhandlingerne afsluttes med et positivt resultat.

For at fremme gennemsigtigheden og for at lette forhandlingerne om systemadgang skal systemoperatøren, hvis der er tale om forhandlet adgang, offentliggøre vejledende priser for brug af eltransmissions- og distributionssystemerne.

De ansvarlige for transmissions- og distributionsnettet kan nægte at give adgang til nettet, hvis den pågældende kontrakt vil forhindre selskabet i at varetage de offentlige tjenesteydelser, det er pålagt.

Tvistbilæggelse: Medlemsstaterne skal udpege en kompetent, national myndighed til at bilægge tvister vedrørende de omhandlede kontrakter og forhandlinger. Forelæggelse af tvister for denne myndighed påvirker ikke mulighederne for at påberåbe EU-retten.

Direkte linier: Der skal fastsættes bestemmelser om autorisation, etablering og anvendelse af direkte linier, dvs. elledninger, der er uafhængige eller alene tilknyttede distributions- og transmissionsanlæg uden at indgå heri.

Systemansvar: Direktivet forudsætter at hvert enkelt distributionssystem og transmissionssystem skal være underlagt en central forvaltning og kontrol af hensyn til systemets sikkerhed, pålidelighed og effektivitet. Med henblik herpå skal der for hvert eltransmissionssystem udpeges en systemoperatør, som skal forestå driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af systemet.

Etablering af elproduktionsanlæg: Eldirektivet indeholder regler om åbningen af elproduktionsmarkedet i EU, hvorefter der kan vælges mellem en bevillingsprocedure og/eller en udbudsprocedure. Uanset hvilken procedure der vælges, skal etablering af ny kapacitet ske på grundlag af objektive, gennemsigtige og ikke diskriminerende kriterier, fastlagt indenfor direktivets rammer. Efter bevillingsproceduren har alle, der opfylder de fastsatte kriterier, krav på at få tilladelse til etablering. Vælges udbudsproceduren vil der som hovedregel kun være mulighed for etablering af ny produktionskapacitet, når der på baggrund af myndighedernes/eneopkøberens planlægning udbydes ny kapacitet. Dog skal der inden for disse rammer tages særlige hensyn til egenproducenter og uafhængige producenter.

Forpligtelser til offentlig tjeneste: Medlemslandene kan under hensyn til den almindelige økonomiske interesse pålægge elselskaberne forpligtelser til offentlig tjeneste af hensyn til forsyningssikkerheden og beskyttelsen af forbrugerne og miljøet (offentlige forpligtelser).

Sådanne forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og kontrollerbare; de skal offentliggøres af medlemsstaterne og meddeles til Kommissionen. Medlemslandene kan undlade at anvende visse af direktivernes bestemmelser, hvis anvendelsen ville hindre opfyldelsen af selskabernes offentlige forpligtelser, forudsat at samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse, og systemadgang kan nægtes, hvis det er til hinder for opfyldelsen af selskabernes offentlige forpligtelser.

Adskillelse og gennemsigtighed i regnskaberne: Direktivet indholder regler om regnskabsmæssig adskillelse og gennemsigtighed i regnskaberne med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. Medlemsstaterne skal have adgang til elselskabers regnskaber. Direktivet indholder endvidere særlige krav til regnskabsføringen i vertikalt integrerede selskaber, som i deres interne regnskaber skal føre separate regnskaber for de forskelllige aktiviteter. Elselskaberne skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om aktieselskabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer. (Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/8/EF, og er gennemført i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996).

Tekniske regler: Det forudsættes at der fastlægges tekniske forskrifter for de mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som skal opfyldes for at blive tilsluttet systemet. Kravene, der skal være objektive og ikke-diskriminerende og sikre interoperabiliteten, skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet, jf. nedenfor.

Omsætningsforhold: Efter direktivet skal medlemsstaterne udarbejde passende, effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne, og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser , især artikel 86.

Stranded costs/overgangsregler: Eldirektivet åbner mulighed for, at Kommissionen efter ansøgning kan indrømme visse overgangsordninger til medlemslande, i hvilke forpligtelser eller driftsgarantier, som er givet inden direktivets ikrafttræden, ikke vil kunne opfyldes på grund af bestemmelserne i direktivet.

Forholdet til statsstøttereglerne. Med lovforslaget videreføres en række ordninger, som tidligere har været forelagt Europa-Kommissionen til godkendelse, idet de rejser spørgsmål i forhold til EU´s statsstøtteregler. Da lovforslaget indebærer ændringer i regelgrundlaget for disse ordninger, skal ordningerne anmeldes til EU efter statsstøttereglerne og vil ikke kunne træde i kraft før Kommissionens godkendelse foreligger.

Lovforslagets bestemmelser vedrørende afregningsreglerne for el fra miljøvenlig elproduktion (kapitel 9) indebærer ændringer af de hidtil gældende afregningsregler, som er godkendt af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Disse ændringer skal godkendes af Kommissionen inden de sættes i kraft. Lovforslaget indbærer også ændringer i de gældende principper for prioriteriet afsætning af miljøvenlig elektricitet, herunder overgangsordninger i forhold til etableringen af et marked for VE-beviser, som vil skulle vurderes i henhold til statsstøttereglerne.

Informationsproceduredirektivet. Lovforslaget skal anmeldes til Kommissionen efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter, som findes i EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 37.

Høring

Lovforslaget er den 9. april 1999 sendt i høring til følgende: Danske Elværkers Forening, Elsam, Elkraft, Eltra, ELKRAFT System, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Forening af Danske Kraftvarmeværker, Dansk Naturgas A/S, KOMGAS, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Industri, CO Metal, LO, SID, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Handelskammeret, Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Landbrugsrådet, Energimiljørådet, Elsparefonden, Danmarks Vindmølleforening, Affaldsteknisk samarbejde, Reno Sam, Vindmølleindustrien, Organisationen for Vedvarende Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Forening af Rådgivende Ingeniører, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace Danmark, OOA, Brancheforeningen for biogas c/o danske landboforeninger, WHF, De Danske Landboforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Vindkraftudvalget, Solenergiudvalget, Fastbrændselsgruppen, Biogasgruppen, Varmepumpefabrikantforeningen, Bølgekraftforeningen, Dansk Solcellegruppe, Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet, Skatteministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Fødevareministeriet, Forskningsministeriet, Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget, Energiklagenævnet, Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen.

Efterfølgende har Indukraft, Elfor, NESA A/S og Sjællandske Kraftværker tilkendegivet ønske om at afgive høringssvar.

Høringen er ved lovforslagets fremsættelse ikke afsluttet.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Lovforslaget skønnes ikke at få væsentlige økonomiske konsekvenser, idet elproducenterne ifølge forslaget selv skal afholde udgifterne ved administration af loven.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Lovforslaget skønnes at kræve 15 årsværk i staten. Lovforslaget medfører tillige en administrativ forøgelse for kommuner og amtskommuner, idet de skal udskille el del af deres elforsyningsaktiviteter i selvstændige selskaber med egen økonomi og hæftelse.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes et lille fald i elpriserne for erhvervs-elforbrugerne. Der åbnes for mulighed for fortjeneste i forbindelse med produktion og handel med el.

De bevillingspligtige elforsyningsvirksomheder skal ifølge forslaget selv afholde udgifterne ved administration af loven.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Lovforslaget medfører en administrativ forøgelse som en følge af de ændrede selskabs- og bevillingskrav.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser på miljøet som en følge af fastholdelsen af udbygningen med miljøvenlige energikilder.

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer hjemmel til fortsat dansk implementering af transitdirektiverne og direktiv om prisgennemsigtighed og indeholder tillige bestemmelser, der gennemfører de dele af eldirektivet, der endnu ikke er implementeret. Lovforslaget sikrer endvidere udtrykkelig hjemmel til implementering af VVM-direktivet/direktiv om ændring af VVM-direktivet for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone. Lovforslaget skal anmeldes til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne samt efter informationsproceduredirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indledende bestemmelser

Til § 1

Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Samtidig skal loven inden for disse målsætninger sikre forbrugerne adgang til den billigst mulige elektricitet og fortsat indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Loven viderefører således den indflydelse, som forbrugerne har haft i kraft af direkte forbrugerejede eller kommunalt ejede virksomheder inden for elforsyningen.

Målsætningen afspejler hensynet til en balance mellem på den ene side overordnede samfundsmæssige forhold som forsyningssikkerhed og opfyldelse af miljømæssige forpligtelser og på den anden side hensynet til forbrugerne gennem forbrugerbeskyttelse og en sikker og billig elforsyning.

Med effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer sigtes til, at der lægges øget vægt på opnåelse af rationaliseringer, dels gennem priskontrol af net-, systemansvar- og forsyningspligtydelser dels gennem konkurrence for elproduktion og handel. Med samfundsøkonomiske hensyn sigtes dels til samfundsøkonomiske gevinster ved effektiviseringerne dels til de samfundsøkonomiske afvejninger, der ligger til grund for den måde, hvorpå målsætningerne om miljø og forsyningssikkerhed gennemføres.

Til § 2

Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet.

Princippet om at loven gælder såvel på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, videreføres uændret fra den hidtil gældende elforsyningslov. Den eksklusive økonomiske zone omfatter havområder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinier.

Dette indebærer, at energiudnyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone er omfattet af loven, hvilket især er relevant i forbindelse med opstilling af vindmøller på havet. Særlige regler herom findes i §§ 13-18.

Det er ikke hensigten at ændre på den gældende afgrænsning i forhold til lovgivningen om olie- og gasindvindingsaktiviteterne i Nordsøen. Den produktion og transport af el, som finder sted på og mellem platforme m.m., vil således fortsat være undtaget fra elforsyningslovens regler.

Lovforslaget indeholder i § 2, stk. 4 en generel hjemmel for miljø- og energiministeren til at bestemme, at anlæg og aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Det er hensigten med hjemmel i denne bestemmelse helt eller delvist at undtage mindre anlæg fra loven eller fra særlige godkendelses- eller selskabskrav m.m. i loven. Det er således eksempelvis hensigten at fritage mindre elproducerende anlæg, som er godkendt efter varmeforsyningsloven, fra yderligere godkendelseskrav, ligesom der ikke vil blive stillet krav om, at kommunal virksomhed med sådanne anlæg kun kan ske i selskaber med begrænset ansvar. Vindmøller på land og mindre VE-anlæg påtænkes ligeledes fritaget fra kravet om særlig tilladelse efter § 11 i elforsyningsloven.

Der kan endvidere blive tale om at undtage atypiske eller usædvanlige anlæg fra bestemmelser i loven. Eksempelvis vil det være naturligt at fritage Banestyrelsens forsyningsnet, som i dag behandles som et distributionsselskab, fra visse af lovens bestemmelser.

Til § 3

Med bestemmelsen videreføres den eksisterende bestemmelse, hvorefter miljø- og energiministeren holder et af Folketinget nedsat udvalg i praksis Folketingets Energipolitiske Udvalg underrettet om alle væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning.

Til § 4

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at kommuner lovligt kan være engageret i netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Disse former for kommunal virksomhed kan udøves, uden at der stilles krav til organisering af virksomheden. Herudover kan kommuner og amtskommuner deltage i al øvrig virksomhed omfattet af loven, jf. § 2, stk. 1, men denne form for virksomhed skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Endelig fortsættes den hidtidige adgang for kommuner til i selvstændige selskaber at drive såkaldt sideordnet virksomhed, jf. stk. 2.

Kommuners og amtskommuners engagement i aktiviteter omfattet af loven sker på samme vilkår som alle andre virksomheders engagement heri. Dette indebærer bl.a., at kommuners og amtskommuners virksomhed efter § 4, stk. 1, ikke længere vil være begrænset af det kommunalretlige såkaldte "hvile-i-sig-selv" princip, men alene af prisbestemmelserne i denne lov og - for evt. varmeproduktion - af prisbestemmelserne i lov om varmeforsyning, jf. dog bemærkningerne til § 75, stk. 3. Som konsekvens heraf vil det være Energitilsynet og miljø- og energiministeren og ikke de kommunale tilsynsmyndigheder - der i overensstemmelsen med lovens regler har kompetence til at tage stilling til eventuelle konflikter i forbindelse med den virksomhed, som kommuner og amtskommuner udøver efter denne lov.

Med hensyn til kommunale netvirksomheder og elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, indebærer § 4, stk. 1, at der kan gives bevilling eller tilladelse til en sådan virksomhed, selvom den drives som en del af den kommunale forvaltning. Kommunerne har dog mulighed for at vælge at drive sådan virksomhed i selskaber. Kommuner kan ikke yde tilskud til kommunale netvirksomheder, jf. hertil bestemmelsen i § 70, stk. 6.

Kommunal virksomhed med elproduktion ved afbrænding af affald kan som følge af § 4 fortsætte i de i dag kendte virksomheder, herunder i fælleskommunale virksomheder. Denne form for virksomhed skal økonomisk hvile i sig selv, jf. § 75, stk. 3. Hensigten med de særlige regler for den kommunale affaldsforbrænding er at bevare den struktur, der er i dag på det kommunale affaldsforbrændingsområde, og dermed opretholde den danske affaldsmodel, der blandt andet indebærer en kommunal anvisningsret og affaldsgebyrfastsættelse, der har vist sig at være særdeles effektiv. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lovens § 48, § 75, stk. 3 og § 101 stk. 3, 4 og 5.

Hvis den i loven gældende prisregulering fører til, at der i en kommunal netvirksomhed, som ikke drives i et selskab med begrænset ansvar, opstår et underskud, vil det i sidste ende være kommunens skatteborgere, som må dække tabet. Forbuddet mod kommunale tilskud efter bestemmelsen i § 70, stk. 6 forhindrer ikke, at kommunen som debitor for virksomheden dækker et sådant tab.

Ifølge stk. 2 kan kommuner deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Formålet med denne bestemmelse er at videreføre bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov ( § 9 c sammenholdt med § 1, stk. 4), hvorefter kommunerne kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til elforsyningen. At virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår vil sige, at denne virksomhed ikke vil være prisreguleret efter lovforslaget.

I henhold til stk. 3 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2. Denne bestemmelse vil blive udmøntet med udgangspunkt i de hidtil gældende bestemmelser om sideordnet virksomhed i bekendtgørelse nr. 874 af 20. november 1995 om overskud, sideordnet virksomhed og energirådgivning i elforsyningsvirksomheder, som miljø- og energiministeren har udstedt med hjemmel i den hidtil gældende elforsyningslov.

Bestemmelsen i stk. 4 præciserer hvorledes udtrykket "netvirksomhed" og "elproduktionsvirksomhed" skal forstås, når disse aktiviteter drives som en del af en kommune. Bestemmelsen fastslår, at lovens bestemmelser herom skal forstås således, at de alene gælder for den del af en kommune, der udøver den pågældende virksomhed. Hvor loven eksempelvis indeholder restriktioner for, hvad en netvirksomhed må foretage sig, fører præciseringen i stk. 4 til, at denne restriktion ikke gælder for kommunen som sådan, men alene for den kommunale netvirksomhed.

Til kapitel 2

Elforbrugernes stilling

Til § 6

Enhver sikres i lovens § 6, stk. 1, ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Det indebærer, at enhver har ret til levering af elektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og at enhver fra det i § 7, stk. 1, angivne tidspunkt frit kan vælge leverandør af elektricitet. I den gældende lovgivning er forsyningspligten pålagt de bevillingspligtige elproducenter og distributionsvirksomhederne. Med bestemmelsen i § 6, stk. 1, overgår forsyningspligten til de forsyningspligtige virksomheder i samarbejde med de øvrige kollektive forsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, sikrer, at forbrugere, som har gjort brug af muligheden for valg af anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed i området, har ret til at genindtræde i leveringen af ydelser fra den forsyningspligtige virksomhed inden for en rimelig tidsfrist og på rimelige vilkår. Energitilsynet kan tage stilling til, om tidsfristen og de tilbudte vilkår er rimelige. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 3, stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive og ensartede vilkår. Gennemsigtighedskravet sikrer forbrugerne adgang til oplysninger om forudsætningerne for de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifering.

Til § 7

Bestemmelserne i § 7, stk. 1, fastslår, at alle elforbrugere senest den 1. januar 2003 har ret til at vælge leverandør af elektricitet. Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover har ret til at vælge leverandør fra den 1. januar 2001. Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover har ret til at vælge egen leverandør fra den 1. april 2000. Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover har allerede i dag ret til at vælge egen leverandør.

Til brug for fastlæggelsen af tidspunktet for retten til valg af leverandør anvendes forbruget pr. forbrugssted i den sidste målingsperiode inden den i stk. 1 nævnte skæringsdato.

Bestemmelserne i § 7 vedrører kun spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt slutforbrugere frit kan vælge leverandør. Bestemmelser vedrørende den generelle adgang til nettet findes i §§ 24 26.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 sikrer bestemmelsen i stk. 3 virksomheder med egen produktion af elektricitet ret til at levere den producerede elektricitet til egne faciliteter samt til egne datterselskaber, jf. i øvrigt § 24. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser. Efter bestemmelsen i stk. 4 kan miljø-og energiministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning. Bemyndigelsen i stk. 4 sigter på en videreførelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 92 af 11. februar 1999. Der skal således også fremover kunne dokumenteres en sammenhæng mellem den elektricitet, der forbruges, og den elektricitet, som produceres på moderselskabets produktionsanlæg, for at der kan opnås adgang til forsyning af egne faciliteter og datterselskaber efter stk. 3.

Det kan vise sig ikke at være teknisk muligt for systemansvaret eller netselskaberne at gennemføre udvidelsen af adgangen til valg af leverandør inden for det i stk. 1 angivne korte tidsrum. I så fald er miljø- og energiministeren, jf. bestemmelsen i § 7, stk. 5, bemyndiget til efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg at ændre de i stk. 1 nævnte frister.

Til § 8

Alle forbrugere har pligt til at aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder er forpligtede til at aftage i medfør af lovens kapitel 9. Prisen for det forpligtigede aftag af elektricitet fastsættes efter bestemmelserne i kapitel 9 og 10. Bestemmelserne indebærer, at omkostningerne til den miljøvenlige produktion fordeles forholdsmæssigt mellem alle forbrugere her i landet efter samme principper som i den gældende lovgivning. Som følge af den manglende fysiske sammenhæng mellem elsystemet i Jylland/Fyn og på Sjælland opgøres omkostningerne særskilt i de to områder og fordeles på forbrugerne i de respektive områder.

Forbrugere kan efter aftale med netselskabet frigøre sig fra aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige forbrugere.

Som noget nyt indføres i § 8, stk. 3, en forpligtelse for forbrugerne til at erhverve en forholdsmæssig andel VE- beviser, når dette kræves efter reglerne i kapitel 9. Miljø- og energiministeren bemyndiges i lovens § 61 til at fastsætte tidspunktet for indførelse af købsforpligtelsen for VE-beviser.

Endelig skal alle forbrugere, jf. stk. 4, afholde en forholdsmæssig andel af bevillingshavernes nødvendige omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtigelser som disse er pålagt. De offentlige forpligtelser, som skal afholdes af alle elforbrugere indenfor det sammenhængende elforsyningssystem, er udtømmende angivet i § 9.

Til § 9

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, præciserer omfanget af de offentlige forpligtelser, hvis afledte omkostninger skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem. Bestemmelsen er en videreførelse af principperne for afholdelse af omkostninger for offentlige forpligtigelser i den gældende lovgivning, men den præcise opregning i § 9 indebærer, at der nu skabes større klarhed om, hvilke omkostninger til offentlige forpligtelser, der betales af alle forbrugere i et sammenhængende elforsyningssystem og hvilke, der betales af brugerne over tarifferne. Omkostninger for kollektive elforsyningsvirksomheder, som ikke er omfattet af stk. 1, opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer og dækkes således af den enkelte virksomheds brugere, jf. bestemmelsen i stk. 2.

Elektricitetsrådets samlede udgifter opkræves dog i henhold til Stærkstrømslovens § 25 hos den systemansvarlige virksomhed, som fordeler disse på alle forbrugere i det sammenhængende elforsyningssystem.

Til kapitel 3

Elproduktion

Til § 10

Det foreslås i § 10, stk. 1, at virksomheder, der driver elproduktion fra anlæg med en elektrisk kapacitet på mere end 25 MW, skal have bevilling for at kunne udøve deres aktiviteter. Bestemmelsen viderefører de gældende principper for, hvilke former for elproduktion der kræver bevilling.

Elproduktionsanlæg, som oprindeligt har en kapacitet mindre end 25 MW, men som gennem en udvidelse får en kapacitet på mere end 25 MW, omfattes af bevillingspligten. Anlæg, der består af mindre, sammenkoblede anlæg, betragtes ved fastlæggelse af bevillingsgrænsen som ét anlæg. Større vindmølleparker vil således kunne blive omfattet af bevillingspligten.

Bevillinger til produktion gives for en periode på minimum 20 år. Bevillingshaveren kan således regne med at have en bevillingsperiode, der i det mindste giver mulighed for en afskrivning af de investeringer, der foretages i begyndelsen af bevillingsperioden. Bevillinger, givet under den tidligere lovgivning, videreføres indtil udløbstidspunktet for den enkelte bevilling, jf. § 98.

For at opnå bevilling kræves det, at bevillingsansøgeren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Miljø- og energiministeren får herved efter en konkret vurdering mulighed for at afvise en ansøgning om bevilling fra virksomheder, der ikke har den nødvendige tekniske ekspertise eller det fornødne økonomiske grundlag. Herved kan der, bl.a. af hensyn til forsyningssikkerheden, sikres forudsætninger for, at produktionen på de primære kraftværker udføres af kompetente virksomheder og i øvrigt på en økonomisk forsvarlig måde.

Med bestemmelsen i stk. 4 åbnes mulighed for en fastholdelse af påbud om udbygning med miljøvenlig elproduktionskapacitet givet til bevillingshavere efter den nuværende lovgivning. Det drejer sig om påbud om udbygning med biomasse, havvindmøller samt landbaserede vindmøller. Der er ikke taget endeligt stilling til spørgsmålet om, hvilke påbud, der med hjemmel i denne bestemmelse vil blive krævet fastholdt. Dette vil først ske efter afsluttende vurderinger og forhandlinger med kraftværkerne om de fremtidige økonomiske rammer for produktionssektoren, jf. hertil lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnittet om lovforslagets indhold pkt. 9. g.

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Den fulde tekst Forslag til Lov om elforsyning Open official source

Fremsat den 29. april 1999 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om elforsyning1)

Lovforslag som fremsat 1998 234 Valid
Officielle noter Forslag til Lov om elforsyning Open official source

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, jf. EF-Tidende 1997, nr. L 27, side 20, Rådets direktiv 90/547/EØF af 29. oktober 1990 om transit af elektricitet gennem de overordnede net, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 30, Rådets direktiv 90/377/EØF af 29. juni 1990 om en fælleskabsprocedure med hensyn til gennemsigtighed af priserne på gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien, jf. EF-Tidende 1990, nr. L 185, side 16 samt Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, jf. EF-Tidende 1997, nr. L 73, side 5 og Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af forannævnte direktiv for så vidt angår anlæg til udnyttelse af energi fra vandet og vind på søterritoriet og i den eksklusive zone, jf. EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →