Forslag til Lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd

Bilag 1

Bilag 1

Paralleltekst

I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslaget om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer.

Gældende formulering

Lovforslaget

Erhvervsministeriet

§ 1

I lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996, som ændret ved lov nr. 13 af 13. januar 1997, foretages følgende ændring

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, gælder lovens regler om kommuner og amtskommuner også for Hovedstadens Udviklingsråd.«

§1

I lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. marts 1996, som ændret ved lov nr. 13 af 13. januar 1997, foretages følgende ændring

§ 1. Lovens formål er at fremme kommunernes og amtskommunernes medvirken i den lokale erhvervsudvikling, at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling.

1. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, gælder lovens regler om kommuner og amtskommuner også for Hovedstadens Udviklingsråd.«

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

1. I § 1, stk. 1, ændres »og amtskommuners« til: », amtskommuners og Hovedstadens Udviklingsråds«.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på opgaver, som kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, udfører for de kommuner og amtskommuner, der deltager i fællesskabet.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »fællesskabet«: », eller for Hovedstadens Udviklingsråd, hvis udviklingsrådet deltager i fællesskabet«.

3. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. Hovedstadens Udviklingsråd kan tilsvarende efter reglerne i § 2, stk. 2 5, udføre sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder, som udviklingsrådet kan løse for sig selv.«

§ 1. Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) varetager den almindelige rutekørsel med bus inden for hovedstadsområdet omfattende Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

2. I § 1, stk. 1, ændres »Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT)« til: »Hovedstadens Udviklingsråd«.

Stk. 2. HT varetager individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, der rækker ud over transport til behandling, terapi og lignende.

Bilag 2

Bilag 2

Spaltehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Lov nr. 274 af 3. maj 1989 (Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik) (Lovforslag nr. 102)

Skriftlig fremsættelse den 17. november 1988: Folketingstidende 1988/89 sp. 1916

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1988/89 Tillæg A sp. 2599

1. behandling den 25. november 1988: Folketingstidende 1988/89 sp. 2692

Betænkning afgivet den 13. april 1989: Folketingstidende 1988/89 Tillæg B sp. 1089

2. behandling den 18. april 1989: Folketingstidende 1988/89 sp. 8716

Tillægsbetænkning den 20. april 1989: Folketingstidende 1988/89 Tillæg B sp. 1163

3. behandling den 27. april 1989: Folketingstidende 1988/89 sp. 9188

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1988/89 Tillæg C sp. 825

§ 2

I lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996, foretages følgende ændring

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, gælder lovens regler om kommuner og amtskommuner også for Hovedstadens Udviklingsråd. Endvidere ligestilles de opgaver, som Hovedstadens Udviklingsråd varetager, med kommunale og amtskommunale opgaver.«

Indenrigsministeriet

§ 2

I lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996, foretages følgende ændring

§ 2. Kommuner og amtskommuner kan efter bestemmelserne i § 3 deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der ud over at varetage kommunale opgaver vedrørende forsyning af kommuner og amtskommuner med varer og tjenesteydelser driver virksomhed med henblik på salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal viden til andre end kommuner og amtskommuner.

1. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, gælder lovens regler om kommuner og amtskommuner også for Hovedstadens Udviklingsråd. Endvidere ligestilles de opgaver, som Hovedstadens Udviklingsråd varetager, med kommunale og amtskommunale opgaver.«

Indenrigsministeriet

§ 2. HT s nettoudgift til busdriften dækkes af de i § 1 nævnte kommuner og amtskommuner.

3. § 2 ophæves.

Stk. 2. Fordelingen sker i forhold til de indkomster, af hvilke kommunerne og amtskommunerne får indkomstskat for det regnskabsår, bidragene vedrører. De nærmere regler herfor samt for indbetaling af bidragene fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Fordelingsnøglen kan fraviges ved aftale, som godkendes af indenrigsministeren.

§ 3

I lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, som ændret ved lov nr. 475 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, ændres »og amtskommuners« til: », amtskommuners og Hovedstadens Udviklingsråds«.

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »fællesskabet«: », eller for Hovedstadens Udviklingsråd, hvis udviklingsrådet deltager i fællesskabet«.

3. Efter § 2 indsættes

»§ 2 a. Hovedstadens Udviklingsråd kan tilsvarende efter reglerne i § 2, stk. 2 5, udføre sådanne opgaver for andre offentlige myndigheder, som udviklingsrådet kan løse for sig selv.«

§ 3

I lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, som ændret ved lov nr. 475 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 3. Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet af planlægningen efter loven.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som regionplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune- og lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.

1. I § 3, stk, 3, indsættes efter »pålægge«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage amtsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

2. I § 3, stk. 4, indsættes efter »overtage«: »Hovedstadens Udviklingsråds,«.

§ 3. HT foretager løbende udbud af den i § 1 nævnte buskørsel. Senest den 1. juli 2002 skal hele kørslen udføres på grundlag af udbud.

Stk. 2. Buskørslen kan udføres af statslige eller private virksomheder, herunder det i § 3 a nævnte aktieselskab.

4. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 2 - 3.

Stk. 3. HT kan fortsat som led i HT s udviklings- og forsøgsprojekter m.v. eje et begrænset antal busser.

Stk. 4. Kontrakter om kørsel indgås for et tidsrum af højst 8 år.

§ 3 b. Aktieselskabet overtager på uændrede vilkår driften af den almindelige rutekørsel, der i henhold til § 1 udføres af HT selv.

Stk. 2. Selskabets formål er på et forretningsmæssigt grundlag at udføre buskørsel. Selskabet kan tillige drive anden virksomhed, som har en forretningsmæssig sammenhæng med busvirksomheden.

Stk. 3. Selskabet kan deltage i driften af andre busvirksomheder, herunder gennem helt eller delvist ejede datterselskaber.

§ 3 c. De tjenestemænd, der ved aktieselskabets overtagelse af HT s busdrift gør tjeneste ved busdriften, bevarer deres ansættelsesforhold til HT. Tjenestemændene er i dette ansættelsesforhold forpligtet til at gøre tjeneste i aktieselskabet.

Stk. 2. Aktieselskabet tilbyder de tjenestemænd, der er omtalt i stk. 1, overgang til ansættelse i aktieselskabet.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til ansættelse i aktieselskabet efter stk. 2, udbetaler HT løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.

Stk. 4. Der træffes nærmere aftale mellem HT og aktieselskabet om aktieselskabets refusion, fra overtagelsen af busdriften, af de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetalinger af løbende pensionsbidrag til HT for den pensionsalder, som tjenestemændene optjener fra overtagelsen.

Stk. 5. De tjenestemænd, der omfattes af stk. 1 og 3, har på lige fod med aktieselskabets øvrige medarbejdere ret til at vælge medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til bestyrelsen efter aktieselskabslovgivningens bestemmelser herom.

§ 3a. Der stiftes et aktieselskab, hvis aktiekapital indskydes af HT eller af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner i fællesskab. HT eller de nævnte kommuner og amtskommuner kan afhænde aktier.

5. §§ 3 a - 3 c og §§ 8 - 13 ophæves.

Stk. 2. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne i forbindelse med oprettelse og drift af busvirksomheden i aktieselskabsform, jf. stk. 1.

Stk. 3. HT kan beslutte, at busgarager og andre faste anlæg fortsat skal ejes af HT eller skal overtages af et af HT oprettet aktieselskab.

Stk. 4. Aktiekapitalens størrelse svarer til værdien af de aktiver, der overføres fra HT eller de i stk. 1 nævnte kommuner i fællesskab.

Stk. 5. Aktieselskabet indtræder ved stiftelsen i samtlige de rettigheder og forpligtelser, som følger af HT s udførelse af den i § 1 omtalte almindelige rutekørsel.

Stk. 6. Aktieselskabets optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser m.v. henregnes ikke til låntagning m.v. for HT eller for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Roskilde og Frederiksborg Amtskommuner.

Stk. 7. For aktieselskabet gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 4

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1998, foretages følgende ændring

1. § 24, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Ved valg til økonomiudvalg, stående udvalg og Hovedstadens Udviklingsråd skal dog foretages samme gruppeanmeldelse.«

Kulturministeriet

§ 4

I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1998, foretages følgende ændring

§ 4. I forbindelse med forsøg, der tilsigter at fremme lovens formål, kan miljø- og energiministeren yde økonomisk støtte og fritage amtsråd og kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler.

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »fritage«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

Stk. 2. Når et forsøg, der indebærer en fravigelse fra lovens regler, er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen.

§ 4. Banetrafik i hovedstadsområdet udføres af jernbanevirksomheder og med inddragelse af de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber i overensstemmelse med de herom gældende love og bestemmelser med de begrænsninger, der følger af denne lov.

§ 5

I lov om statstilskud m.v. til zoologiske haver, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 23. december 1986 som ændret ved § 12 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og ved § 13 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

1. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Tilsynsrådet består af 7 medlemmer, hvoraf kulturministeren udpeger 5, heraf 1 medlem med økonomisk sagkundskab, og Hovedstadens Udviklingsråd og Amtsrådsforeningen hver 1 medlem. På samme måde udpeges en suppleant for hvert medlem.«

§ 5

I lov om statstilskud m.v. til zoologiske haver, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 23. december 1986 som ændret ved § 12 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og ved § 13 i lov nr. 386 af 13. juni 1990, foretages følgende ændring

§ 5. Staten yder tilskud til de landsdelsorkestre, der er nævnt i § 4, med beløb, der fastsættes på de årlige finanslove, såfremt der ydes kommunalt eller amtskommunalt tilskud.

Stk. 2. Tilskuddene til landsdelsorkestrene udbetales forskudsvis i henhold til de budgetter, der er godkendt af de tilskudsgivende myndigheder. Efter regnskabsårets afslutning indsendes regnskab til de tilskudsgivende myndigheder.

1. § 5, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Til driften af Sjællands Symfoniorkester ydes tilskud af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt amtskommuner øst for Storebælt med undtagelse af Bornholms Amtskommune.

»Stk. 3. Til driften af Sjællands Symfoniorkester ydes tilskud af Hovedstadens Udviklingsråd samt af Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner.«

Miljø- og Energiministeriet

§ 5. Miljø- og energiministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for landsplanarbejdet. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

4. I § 5, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »pålægge«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

Stk. 2. Offentlige myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal give oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning og større anlægsdispositioner, som kan få betydning for landsplanlægningen.

Stk. 3. Private virksomheder skal efter anmodning fra miljø- og energiministeren give de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

5. Efter § 5 f indsættes i kapitel 3

»§ 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed.«

§ 5. HT udarbejder i samarbejde med Banestyrelsen, jernbanevirksomheder og med inddragelse af de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber en samlet plan for den kollektive trafik.

Stk. 2. Planen skal angive retningslinier for anlæg, linieføring, kørselsomfang og køreplanlægning for den trafik, der udføres som almindelig rutekørsel med bus, af jernbanevirksomheder med tog, der alene betjener hovedstadsområdet, samt de i stk. 1 nævnte letbaneselskaber med tog.

Stk. 3. HT udarbejder i samarbejde med handicaporganisationerne en plan for den individuelle handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 4. Uoverensstemmelser om planlægningen efter stk. 1 - 3 kan indbringes for trafikministeren til afgørelse.

§ 6

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, foretages følgende ændring

1. § 5, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Til driften af Sjællands Symfoniorkester ydes tilskud af Hovedstadens Udviklingsråd samt af Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner.«

Miljø- og Energiministeriet

§ 6

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, foretages følgende ændring

§ 6. For hver amtskommune skal der foreligge en regionplan. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er kommuneplanen tillige regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.

6. § 6, stk. 1, affattes således

»For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.«

Stk. 2. Regionplanlægningen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3.

Stk. 3. Regionplanen skal på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i amtskommunen indeholde retningslinier for

1) arealudlæg til byzoner og sommerhusområder,

2) beliggenheden af større offentlige institutioner samt større trafikanlæg og andre større tekniske anlæg,

3) beliggenheden af virksomhed m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav,

4) beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad,

5) den samlede detailhandelsstruktur, jf. § 6 b,

6) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særlig værdifulde landbrugsområder,

7) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket,

8) varetagelsen af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i det åbne land, herunder udpegningen og sikringen af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser,

9) beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder,

10) beliggenheden af arealer til fritidsformål,

11) anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturforekomster i jorden,

12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, herunder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder, indsatsområder, samt en prioritering af indsatsområderne,

13) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande og

14) realiseringen af regler eller beslutninger efter lovens § 3.

Stk. 4. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner skal regionplanlægningen udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed, og der skal yderligere fastsættes retningslinier for

7. I § 6, stk. 4, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner« til: »hovedstadsområdet«.

1) fordelingen af den fremtidige byggeaktivitet i byzone og rækkefølgen herfor og

2) vandforsyningen og spildevandsafledningen.

Stk. 5. Regionplanen kan omhandle andre forhold end nævnt i stk. 3 og 4.

Stk. 6. I de i stk. 4 nævnte områder skal de regionale retningslinier fastsættes med særlig hensyntagen til den kollektive trafikplan for det samlede område.

Stk. 7. Regionplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, samt den hidtil udførte planlægning og administration.

Stk. 8. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder retningslinier for de i stk. 3, nr. 4, nævnte anlæg, skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser.

Stk. 9. Redegørelsen for den del af regionplanen, der indeholder retningslinier for detailhandelsstrukturen, skal indeholde

1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål for de enkelte byer og bydele fordelt på hovedbutikstyper og disses omsætning,

2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål,

3) en angivelse af målene for detailhandelsstrukturen, herunder hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de afgrænsede arealer,

4) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i de mindre og mellemstore byer,

5) oplysning om, hvordan forslaget fremmer et varieret butiksudbud i den centrale del af de enkelte byer eller bydele, herunder forudsætningerne for afgrænsningen af den centrale del af de enkelte byer eller bydele og for eventuelle fravigelser fra bestemmelsen i § 5 d, stk. 1,

6) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål og

7) oplysning om de særlige planlægningsmæssige begrundelser for fastsættelse af eventuelle butiksstørrelser på mere end 3.000 m2 bruttoetageareal for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 bruttoetageareal for udvalgsvarebutikker.

§ 6 a. Amtsrådet skal ved revisionen af regionplanen, jf. § 22, stk. 1, tilvejebringe regionale retningslinjer for kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 5a, stk. 1, og 5 b.

8. I § 6 a, stk. 1 og 2, ændres »Amtsrådet« til: »Regionplanmyndigheden«.

Stk. 2. Amtsrådet skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede godkendte eller vedtagne, uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle.

Stk. 3. På et kortbilag til redegørelsen efter § 6, stk. 7, skal de eksisterende og planlagte forhold i kystnærhedszonen vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Redegørelsen skal endvidere beskrive den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

§ 6. HT fastsætter takster og billetteringssystemer for rejser med bus og tog, der alene foretages inden for hovedstadsområdet, samt med letbanerne.

Stk. 2. HT kan fastsætte kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig billet eller kort. Afgift og gebyr kan inddrives ved udpantning.

Stk. 3. HT kan fastsætte regler om pligt for rejsende, der ikke er i besiddelse af gyldig billet eller kort, til på forlangende at forevise legitimation med henblik på at fastslå passagerens identitet.

--------

§ 7

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997, som ændret senest ved lov nr. 1022 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 3, indsættes efter »pålægge«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

2. I § 3, stk. 4, indsættes efter »overtage«: »Hovedstadens Udviklingsråds,«.

3. I § 4, stk. 1, indsættes efter »fritage«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pålægge«: »Hovedstadens Udviklingsråd,«.

5. Efter § 5 f indsættes i kapitel 3

» § 5 g. Hovedstadens Udviklingsråd er regionplanmyndighed i hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd. I den øvrige del af landet er amtsrådet regionplanmyndighed.«

6. § 6, stk. 1, affattes således

»For hovedstadsområdet og hver af amtskommunerne i den øvrige del af landet skal der foreligge en regionplan. En regionplan skal omfatte en periode på 12 år.«

7. I § 6, stk. 4, ændres »Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner« til: »hovedstadsområdet«.

8. I § 6 a, stk. 1 og 2, ændres »Amtsrådet« til: »Regionplanmyndigheden«.

9. I § 7, stk. 1-3, ændres »amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse« til: »regionplanmyndigheden«.

10. I § 7, stk. 2 og 3, ændres »amtskommunens eller kommunens« til: »regionplanmyndighedens«.

11. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6, stk. 3, nr. 4 nævnte anlæg.«

12. I § 9 indsættes efter »Amtsråd«: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

13. I §§ 22, 23, 27-29 og 33 ændres »amtsrådet« til: »regionplanmyndigheden«.

14. I §§ 22-24, 27, 29, 29 a og 30 ændres »Amtsrådet« til: »Regionplanmyndigheden«.

15. I § 24, stk. 1, ændres »amtsrådets« til: »regionplanmyndighedens«.

16. § 29, stk. 1, affattes således

» Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28 overfor et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan.«

17. I § 29, stk. 2, ændres »Et amtsråd« til: »Regionplanmyndigheden«.

18. § 35, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Regionplanmyndigheden er tillige landzonemyndighed. I følgende tilfælde er kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed

1) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.

2) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort lokalplan.«

19. I § 35, stk. 5, indsættes efter »amtsrådet«: »eller Hovedstadens Udviklingsråd«.

20. I § 45, stk. 4, og § 46, stk. 4, ændres »amtsrådet« til: »regionplanmyndigheden«.

21. § 46, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Staten og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.«

22. I § 51, stk. 2, indsættes efter »Amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

23. I § 51 indsættes i stk. 3-5 efter »amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd«.

24. I § 52, stk. 1, indsættes efter »amtsråd: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

25. I §55, 2. pkt. indsættes efter »Amtsrådet: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

26. I § 57, stk. 1, indsættes efter »amtsrådets«: », Hovedstadens Udviklingsråds«.

27. I § 58, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter »Amtsråds«: », Hovedstadens Udviklingsråds«.

28. I § 60, stk. 2, indsættes efter »Amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

29. I § 60, stk. 5, indsættes efter »amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

§ 7. Ministeren for kulturelle anliggender opretter et tilsynsråd for zoologiske haver. Ud over de i §§ 2 og 5 nævnte opgaver har rådet til opgave at føre tilsyn med godkendte zoologiske haver, at afgive indstilling om beregningen af statstilskud efter § 4 og om godkendelse af zoologiske havers vedtægter, budget og regnskab og i øvrigt at være rådgivende for ministeren for kulturelle anliggender i sager vedrørende zoologiske haver.

1. § 7, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Tilsynsrådet består af 7 medlemmer, hvoraf kulturministeren udpeger 5, heraf 1 medlem med økonomisk sagkundskab. Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner udpeger i fællesskab 1 medlem og Amtsrådsforeningen 1 medlem. På samme måde udpeges en suppleant for hvert medlem.

»Stk. 2. Tilsynsrådet består af 7 medlemmer, hvoraf kulturministeren udpeger 5, heraf 1 medlem med økonomisk sagkundskab, og Hovedstadens Udviklingsråd og Amtsrådsforeningen hver 1 medlem. På samme måde udpeges en suppleant for hvert medlem.«

Stk. 3. Ministeren for kulturelle anliggender beskikker tilsynsrådets medlemmer og suppleanter for 4 år ad gangen, begyndende 6 måneder efter hver kommunal valgperiodes begyndelse. Ministeren udpeger blandt medlemmerne rådets formand og næstformand.

Stk. 4. Ministeren for kulturelle anliggender fastsætter efter indstilling fra tilsynsrådet en forretningsorden for dette.

§ 7

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997 som ændret senest ved lov nr. 1022 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 7. Efter anmodning fra amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse skal myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder give de oplysninger, der er nødvendige for regionplanlægningen.

9. I § 7, stk. 1-3, ændres »amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse« til: »regionplanmyndigheden«.

Stk. 2. Der skal gives amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse lejlighed til at udtale sig, inden en statslig myndighed eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller institutioner inden for amtskommunens eller kommunens område.

10. I § 7, stk. 2 og 3 ændres »amtskommunens eller kommunens« til: »regionplanmyndighedens«.

Stk. 3. Private virksomheder skal give amtsrådet eller Københavns Borgerrepræsentation eller Frederiksberg Kommunalbestyrelse de oplysninger og foretage de undersøgelser, der er nødvendige for en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, når de påtænker at etablere de i § 6 c omhandlede anlæg inden for amtskommunens eller kommunens område.

11. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med de i § 6, stk. 3, nr. 4 nævnte anlæg.«

§ 7. Indtægterne fra salg af kort og billetter fordeles mellem HT, jernbanevirksomhederne og de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber på grundlag af takststrukturen og det udførte persontransportarbejde.

Stk. 2. De nærmere regler fastsættes i aftaler mellem HT og banevirksomhederne. Uoverensstemmelser i forbindelse med aftalernes indgåelse afgøres af trafikministeren.

Stk. 3. Uoverensstemmelser om aftalernes forståelse og om forudsætningerne for disse kan af hver af parterne indbringes for en voldgiftsret, der består af tre medlemmer. Formanden udpeges af præsidenten for Højesteret, medens hver af parterne udpeger et medlem. Voldgiftsrettens afgørelse er endelig.

§ 8

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende ændring

1. I § 98 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens Udviklingsråd.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 8

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 som ændret ved lov nr. 907 af 16. december 1998 og lov nr. 908 af 16. december 1998, foretages følgende ændring

§ 8. HT ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for HT, herunder for en økonomisk forsvarlig drift.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd vælger hver 1 medlem til bestyrelsen samt 1 stedfortræder, der kan indtræde, når medlemmet har forfald. Valgene har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Et bestyrelsesmedlem eller en stedfortræder kan dog til enhver tid afsættes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der har udpeget den pågældende.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter en direktion, som varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse inden for rammerne af det vedtagne budget. Direktionen ansætter HT s personale.

§ 9

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 13 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, skal Hovedstadens Udviklingsråd samtidig med amtsrådet modtage udkast til indsatsplaner efter § 13 a. Hovedstadens Udviklingsråd påser, at indsatsplanen ikke strider mod regionplanlægningen. Hovedstadens Udviklingsråd kan inden den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist gøre indsigelse mod udkastet. Reglerne i stk. 2, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2. I § 14 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»I hovedstadsområdet påser Hovedstadens Udviklingsråd, at vandforsyningsplanen er i overensstemmelse med regionplanlægningen.«

3. I §14 a, stk. 3, indsættes to steder efter »amtsrådet«: »eller Hovedstadens Udviklingsråd«.

4. I § 76, nr. 1, ændres »og amtsrådenes« til », amtsrådenes og Hovedstadens Udviklingsråds«.

5. I § 80 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens Udviklingsråd.«

6. § 83, stk. 1, affattes således

»Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,

3) amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, og

4) Hovedstadens Udviklingsråd.«

§ 9. Amtsråd og kommunalbestyrelser skal virke for gennemførelse af regionplanens retningslinier for forhold omfattet af § 6, stk. 3 og 4, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Deres planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.

12. I § 9 indsættes efter »Amtsråd«: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

§ 9

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999, foretages følgende ændringer

§ 9. De nærmere regler om HT s styrelse m.v. fastsættes i en vedtægt, der vedtages af bestyrelsen og godkendes af trafikministeren og indenrigsministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Bestyrelsen vælger selv sin formand.

Stk. 4. Vederlag til bestyrelsens medlemmer skal godkendes af indenrigsministeren.

§ 10

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992 som ændret senest ved § 3 i lov nr. 478 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. § 84, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Amtsrådet og Hovedstadens Udviklingsråd kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen og Hovedstadens Udviklingsråd kan påklage amtsrådets afgørelser.«

Trafikministeriet

§ 10

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 404 af 19. maj 1992 som ændret senest ved § 3 i lov nr. 478 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 10. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst fire medlemmer er til stede.

Stk. 2. Bestyrelsens beslutninger træffes ved stemmeflertal. Til vedtagelse af HT s budget, beslutninger i henhold til § 6, stk. 1, dispositioner over fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser kræves dog, at mindst fire medlemmer stemmer for beslutningen.

Stk. 3. Bestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der underskrives af samtlige medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 11

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996 og ved § 34 i lov nr. 289 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »HT« til: »Hovedstadens Udviklingsråd« og »HT s« til: »Hovedstadens Udviklingsråds«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT)« til: »Hovedstadens Udviklingsråd«.

3. § 2 ophæves.

4. § 3, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 2 - 3.

5. §§ 3 a 3 c og §§ 8 13 ophæves.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 11

I lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995, som ændret ved § 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996 og ved § 34 i lov nr. 289 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »HT« til: »Hovedstadens Udviklingsråd« og »HT s« til: »Hovedstadens Udviklingsråds«.

§ 11. For HT s økonomiske forvaltning gælder bestemmelserne i kapitel V i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 20. juni 1984, medmindre andet bestemmes i HT s styrelsesvedtægt.

Stk. 2. Forslag til HT s årsbudget og flerårige budgetoverslag skal dog udarbejdes af direktionen til HT s bestyrelse inden den 1. august. Forslaget til årsbudget og flerårigt budgetoverslag skal undergives 2 behandlinger i bestyrelsen med mindst 4 ugers mellemrum. 2. behandlingen skal foregå senest den 15. september.

Stk. 3. HT s årsregnskab udarbejdes af direktionen og forelægges bestyrelsen til godkendelse inden en af indenrigsministeren fastsat frist.

Stk. 4. § 63 i lov om kommunernes styrelse om pligt til at meddele oplysninger finder ligeledes anvendelse på HT s virksomhed.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, § 5 dog først den 1. juli 2002.

Stk. 2. Ved det første valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd anvendes samme gruppeanmeldelse, som blev foretaget ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen efter det senest afholdte kommunalvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Regionplaner i hovedstadsområdet, der er tilvejebragt af de hidtidige regionplanmyndigheder i området, opretholdes, indtil de ændres.

Stk. 4. Regionplanforslag i hovedstadsområdet, der ikke er endeligt vedtaget den 1. juli 2000, og de den 1. juli 2000 uafsluttede sager inden for sagsområder, som overgår til Hovedstadens Udviklingsråd, færdigbehandles af Hovedstadens Udviklingsråd.

§ 12. Tilsynet med HT s virksomhed varetages af indenrigsministeren. Lov om kommunernes styrelse § 54, § 55, § 57, § 61, stk. 1-5, og § 61 b, stk. 1, om tilsynet med kommunalbestyrelsens virksomhed finder tilsvarende anvendelse på tilsynet.

§ 13

Hovedstadens Udviklingsråd overtager fra den 1. juli 2000 Hovedstadsområdets Trafikselskabs aktiver og passiver, indtræder i de af Hovedstadsområdets Trafikselskab indgåede aftaler og overtager alle Hovedstadsområdets Trafikselskabs rettigheder og pligter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

I dette lovforslag foreslås ændringer af en række lovbestemmelser som konsekvens af forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Lovforslag nr. L 206 fremsat den 24. marts 1999 af indenrigsministeren).

Lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd omhandler oprettelsen af et udviklingsråd bestående af repræsentanter for Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Oprettelsen af udviklingsrådet indebærer, at der skabes en formel samarbejdsstruktur, som er koncentreret om løsningen af de tværgående opgaver, der har betydning for den fremtidige udvikling i området. Udviklingsrådet skal sikre en effektiv løsning af de opgaver, som kræver en fælles varetagelse i området. Det drejer sig ifølge lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd om følgende områder

- Samarbejde om Øresundsregionen

- Regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil

- Trafikplanlægning

- Kollektiv trafik

- Erhvervsudvikling og turisme

- Kultursamarbejde.

I lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd er udviklingsrådets opgaver fastsat i oversigtlig form, idet der er henvist til, at de nærmere bestemmelser om rådets kompetence udformes i et lovforslag, der fremsættes senere, og som indeholder forslag til ændringer i den lovgivning, der regulerer de nævnte opgaveområder.

Dette lovforslag indeholder i overensstemmelse hermed en række forslag til ændringer i den lovgivning, der regulerer de opgaver, Hovedstadens Udviklingsråd skal varetage.

Erhvervsområdet

Hovedstadens Udviklingsråd skal efter lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd have til opgave at koordinere og gennemføre udvikling af regionens erhvervspolitik og turismeinitiativer. Udviklingsrådet skal endvidere koordinere og varetage opgaver i forbindelse med øresundssamarbejdet.

Formålet med at henlægge disse opgaver til Hovedstadens Udviklingsråd er at skabe de bedst mulige rammer for erhvervslivet og erhvervsudviklingen i hovedstadsområdet. Udviklingsrådet skal selv afgøre, hvilke initiativer og aktiviteter på erhvervsområdet af generel eller konkret karakter, der er behov for, at rådet igangsætter og/eller deltager i, f.eks. i selskabsform, med henblik på at varetage dette formål.

For herudover at sikre at Hovedstadens Udviklingsråd bliver ligestillet med kommuner og amtskommuner med hensyn til mulighederne for at deltage i erhvervsudviklings- og systemeksportaktiviteter og samarbejde med aktieselskaber m.v., foreslås der i lovforslaget ændringer i lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter og lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v., jf. lovforslagets § 1 og § 2.

Kulturområdet

Det er hensigten, at Hovedstadens Udviklingsråd skal varetage de regionale kulturopgaver i Hovedstadsområdet. Efter lovforslaget om rådets oprettelse skal rådet således medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer.

Dette lovforslag indeholder på kulturområdet forslag til en ændring af musikloven, hvorefter udviklingsrådet overtager den del af ydelsen af driftstilskud til Sjællands Symfoniorkester, som i dag påhviler Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Sjællands Symfoniorkester fremstår i øvrigt i lighed med de øvrige landsdelsorkestre som en væsentlig del af den samlede orkesterstruktur, der for tiden overvejes af et udvalg under Kulturministeriet.

Desuden foreslås det i dette lovforslag at ændre lov om statstilskud til zoologiske haver, således at det medlem i tilsynsrådet for de zoologiske haver, som i dag er udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner i fællesskab, i stedet udpeges af Hovedstadens Udviklingsråd.

I forslaget til lov om Hovedstadens Udviklingsråd er det angivet, at udviklingsrådet overtager Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver. Personalet i sekretariatet for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab vil således blive overført til udviklingsrådet.

Overdragelsen af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver til udviklingsrådet sker samtidig med en mere gennemgribende revision af bestemmelserne om Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab i teaterloven, som i øjeblikket er til behandling i Folketinget. De nødvendige ændringer i teaterloven vedrørende udviklingsrådets overtagelse af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver, herunder de opgaver Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab varetager vedrørende teaterabonnementsordningen for stationære teatre i hovedstadsområdet, vil indgå i et ændringsforslag til det forslag til ændring af teaterloven, som i øjeblikket er til behandling i Folketinget (L 163).

I lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd er der herudover peget på, at det vil være naturligt, at udviklingsrådet overtager ydelsen af tilskud til de større museer og andre kulturinstitutioner i hovedstadsområdet, som de tre amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i dag finansierer i fællesskab. Det drejer sig om følgende otte kulturinstitutioner: Zoologisk Have, Glyptoteket, Cirkusbygningen, Louisiana, Arken, Teknisk Museum, Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter Lejre og Vikingeskibshallen i Roskilde.

Udviklingsrådets overtagelse af ansvaret for den fælles finansieringsordning i forhold til de otte nævnte kulturinstitutioner kræver ikke lovændringer.

Endelig skal det bemærkes, at der vil være grundlag for, at Hovedstadens Udviklingsråd vil kunne overtage en større del af de regionale kulturopgaver. Opfølgningen på de regionale kulturforsøg, der i øjeblikket overvejes i Kulturministeriet, kan således indebære en model, der omfatter frivillige regionale kulturkontrakter. Hovedstadens Udviklingsråd vil i en sådan model være en naturlig aftalepart for Kulturministeriet. Dette vil dog ikke være til hinder for, at de kommunale og amtskommunale parter hver for sig kan beslutte at yde støtte til kulturaktiviteter, der ligger ud over udviklingsrådets støtte.

Plan- og miljøområdet

På Miljø- og Energiministeriets område betyder oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd, at regionplanlægningen, der siden 1. januar 1990 har været udført af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner, overføres til Hovedstadens Udviklingsråd.

Regionplanlægningen i hovedstadsområdet blev i årene 1974 til 1989 varetaget af Hovedstadsrådet i henhold til lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (senest lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982), som på grund af de særlige forhold i hovedstadsregionen gav Hovedstadsrådet flere beføjelser end lov om lands- og regionplanlægning gav regionplanmyndighederne i resten af landet. Hovedstadsrådet blev nedlagt i 1989, jf. lov nr. 191 af 29. marts 1989 om ophævelse af lov om et Hovedstadsråd og lov nr. 192 af 29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af nedlæggelsen af Hovedstadsrådet (lovforslag nr. 105 og 106 Folketingsåret 1988-89).

Overførelsen af regionplanlægningen i hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd betyder, at rådet pr. 1. juli 2000 overtager kompetencen til at tilvejebringe regionplanretningslinjer for hele hovedstadsområdet. Rådet vil herefter skulle tilvejebringe en samlet regionplan for området, men indtil planerne bliver ændret, skal rådet administrere regionplanerne for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter og de regionale retningslinier i kommuneplanerne for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Overtagelsen af regionplankompetencen indebærer, at Hovedstadens Udviklingsråd overtager alle de beføjelser efter planloven, som de nuværende regionplanmyndigheder har i forhold til den kommunale planlægning, herunder navnlig kompetencen til at fremsætte indsigelser mod forslag til kommune- og lokalplaner, der er i strid med regionplanlægningen.

Landzonebestemmelserne i planloven danner baggrund for regionplanretningslinierne om lokaliseringen af byudviklingen og bevaringen af det åbne land, og det foreslås derfor i lovforslaget, at Hovedstadens Udviklingsråd også skal være landzonemyndighed.

Hovedstadens Udviklingsråd overtager således efter forslaget alle de kompetencer, der efter planloven er tillagt de tre amtsråd og to kommunalbestyrelser som regionplanmyndigheder og landzonemyndigheder.

Hovedstadens Udviklingsråd overtager den koordinering af sektorplanlægningen, der sker i regionplanen. Det er derfor nødvendigt, at der etableres et samarbejde mellem sektormyndighederne og Hovedstadens Udviklingsråd, og at Rådet har adgang til de oplysninger, der indsamles i sektorerne. Det foreslås derfor præciseret i loven, at det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for gennemførelsen af VVM-undersøgelser.

Det analyse-, kortlægnings- og planlægningsarbejde, der foregår på miljø- og naturbeskyttelsesområdet, skal fortsat udføres af de berørte amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner med henblik på varetagelsen af lovgivningen på området, således som det blev forudsat i forbindelse med afformaliseringen af sektorplanlægningen i 1991-92.

Trafikområdet

Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik ændres med lovforslaget således, at ansvaret for HT s nuværende opgaver overføres samlet til Hovedstadens Udviklingsråd. Det hidtidige HT bliver dermed organisatorisk en del af udviklingsrådet.

Lovændringen indebærer, at bestemmelserne i lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik vedrørende styrelsen og den økonomiske forvaltning i HT samt bestemmelserne vedrørende fordelingen af HT s nettoudgifter til busdriften m.v. ophæves, idet de erstattes af tilsvarende bestemmelser i lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik vil herefter indeholde bestemmelser vedrørende trafikplanlægning, takstkompetence, udbud af busdriften, samarbejde med jernbanevirksomhederne m.v.

Det kan tilføjes, at Trafikministeriet vil overveje hensigtsmæssigheden af en sammenskrivning af lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet.

Andre ændringsforslag

Hovedstadens Udviklingsråd vil efter lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd have en vid adgang til under udførelsen af sine opgaver at samarbejde med andre offentlige myndigheder, herunder at udføre opgaver for disse inden for udviklingsrådets opgaveområde. For herudover at sikre, at Hovedstadens Udviklingsråd bliver ligestillet med kommuner og amtskommuner med hensyn til mulighederne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, foreslås der i lovforslaget ændringer i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, jf. lovforslagets § 3.

Endvidere foreslås den kommunale styrelseslov ændret således, at der ved valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd skal foretages samme gruppeanmeldelse som ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg. Herved undgås det, at udviklingsrådets fødte medlemmer kan anmelde sig som énmandsgrupper alene ved valget af medlemmer til udviklingsrådet for derigennem at opnå, at deres plads som født medlem ikke fragår i det antal pladser, der tilkommer den pågældendes gruppe. Baggrunden for den foreslåede ændring, jf. lovforslagets § 4 og § 12, stk. 2, er således et ønske om at sikre, at medlemmerne af udviklingsrådet afspejler det reelle politiske styrkeforhold i de deltagende kommuner og amtskommuner.

Den samlede opgavevaretagelse i Hovedstadens Udviklingsråd

Samlet set skal Hovedstadens Udviklingsråd efter nærværende lovforslag varetage opgaver vedrørende kollektiv trafik, regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil, yde støtte til Sjællands Symfoniorkester samt udpege et medlem til tilsynsrådet for de zoologiske haver. Herudover lægges der med lovforslaget op til, at Hovedstadens Udviklingsråd bliver ligestillet med kommuner og amtskommuner med hensyn til mulighederne for at deltage i erhvervsudviklings- og systemeksportaktiviteter og samarbejde med aktieselskaber samt mulighederne for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Endvidere vil Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver blive foreslået overført til udviklingsrådet i forbindelse med en ændring af teaterloven.

Hertil kommer en række for kommuner og amtskommuner ulovbestemte opgaver, som der i lovforslag nr. L 206 af 24. marts 1999 om Hovedstadens Udviklingsråd foreslås tilvejebragt hjemmel til, at også udviklingsrådet skal kunne varetage. Det gælder navnligt opgaver vedrørende øresundssamarbejdet og erhvervsudvikling samt initiativer til fremme af turismen og kulturlivet i hovedstadsområdet.

Det vil i den forbindelse være naturligt, at udviklingsrådet bl.a. overtager ansvaret for de aktiviteter, der i dag varetages inden for rammerne af bl.a. Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Hovedstadsregionens Erhvervsudviklingsprogram samt det nuværende samarbejde om støtte til museer og større kulturfaciliteter i hovedstadsområdet.

Det har således været hovedsigtet i forbindelse med fremsættelse af lovforslaget om Hovedstadens Udviklingsråd, at der vil kunne opnås en betydelig styrkelse af den samlede varetagelse af de regionale opgaver i hovedstadsområdet ved at samle de ovennævnte opgaver, der alle har regional karakter, i udviklingsrådet. En samling af ansvaret for disse opgaver, hvis varetagelse gensidigt har betydning for hinanden, hos udviklingsrådet er dermed en væsentlig forudsætning for, at den ønskede samlede styrkelse af den regionale opgavevaretagelse i hovedstadsområdet kan realiseres.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser ved etablering af Hovedstadens Udviklingsråd henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 206 om Hovedstadens Udviklingsråd fremsat af indenrigsministeren den 24. marts 1999.

Særlig for nærværende lovforslag bemærkes, at de økonomiske konsekvenser alene vedrører en overflytning af visse udgifter fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner som følge af udviklingsrådets overtagelse af ansvaret for og finansieringen af en række opgaver inden for trafikområdet, miljøområdet og kulturområdet.

På grundlag af udgiftsskøn fra Trafikministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Kulturministeriet er opstillet nedenstående samlede skøn over de økonomiske virkninger i form af udgiftsforskydninger som følge af nærværende lovforslag. De anførte skøn omfatter alene de fælles udgifter i dag, som ifølge lovforslaget overtages af udviklingsrådet.

mill. kr.

Udgifter i alt

Planlægning og drift af den kollektive trafik

900

Regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil 1)

35

Kultursamarbejde støtte til Sjællands Symfoniorkester

10

I alt

945

1) Udgiftskønnet omfatter udgifter til varetagelsen af regionplanlægningen og regionale opgaver i tilknytning hertil samt de funktioner, der i dag varetages af bl.a. Hovedstadsregionens Statistikkontor. Det er således forudsat, at der vil medgå godt 50 årsværk til varetagelsen af opgaverne vedrørende regionplanlægning m.v., hvilket svarer til tidligere opgørelser over det samlede personale- og ressourceforbrug til opgaver vedrørende planloven.

Det skal bemærkes, at de anførte skøn er baseret på den nuværende varetagelse af de pågældende opgaver, herunder de nuværende kvalitets- og serviceniveauer, og at der knytter sig en usikkerhed til de enkelte udgiftsskøn, idet de konkrete udgifter i høj grad afhænger af arbejdstilrettelæggelsen i de deltagende kommuner og amtskommuner.

Ved en samling af de opgaver, der har regional karakter, vil der opnås en bedre koordinering af opgavevaretagelsen, hvilket vil gøre det muligt for udviklingsrådet at effektivisere opgaveløsningen.

Lovforslaget har ikke nogen økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det vil således indebære en administrativ lettelse, at der for de regionale opgaver, hvor de deltagende kommuner og amtskommuner i dag hver især står for opgavevaretagelse og koordinering, med etableringen af udviklingsrådet sker en samling hos én myndighed. For de deltagende kommuner og amtskommuner vil der dog omvendt opstå et behov for samarbejde m.v. i forhold til udviklingsrådet, hvilket vil kunne medføre en vis administration. Men samlet set vurderes ændringerne at ville medføre en administrativ lettelse for de deltagende kommuner og amtskommuner i hovedstadsområdet.

Med hensyn til de personalemæssige konsekvenser af lovforslaget vil der som et led i opgaveoverførslen til udviklingsrådet skulle ske en overførsel af personale, der er beskæftiget inden for disse områder. Omfanget heraf vil i forbindelse med etableringen af udviklingsrådet skulle forhandles mellem de involverede parter herunder med inddragelse af det berørte personale og disses organisationer.

Lovforslaget vil ikke have direkte administrative konsekvenser for staten. Samlingen af de opgaver, der har regional karakter hos udviklingsrådet, må dog forventes at kunne indebære en vis administrativ lettelse for de statslige myndigheder, idet statslige myndigheder hermed alene skal rette henvendelse til én myndighed i sager af regional karakter.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Etableringen af Hovedstadens Udviklingsråd vil samlet set forbedre rammebetingelserne for udvikling og vækst i erhvervslivet i hovedstadsområdet. Nærværende lovforslag har dog ingen direkte administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget ændrer ikke på de nugældende materielle regler vedrørende miljø- og naturbeskyttelse. Der er således alene tale om, at der med lovforslaget lægges op til en samling af de overordnede regionale opgaver hos udviklingsrådet. Hermed vil der blive bedre muligheder for en helhedsorienteret planlægningsindsats i hovedstadsområdet, herunder for at fastlægge fælles retningslinier for natur- og miljøbeskyttelsesindsatsen i området. Set i dette lys vil lovforslaget få positive konsekvenser for en bæredygtig udvikling i hovedstadsområdet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Høring

Lovforslaget er sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, kommuneforeningerne i Frederiksborg og Roskilde Amter og Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Mulighed for effektiviseringsgevinst

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Administrative lettelser vedr. løsningen af de regionale opgaver i hovedstadsområdet

Behov for en vis administrativ koordinering mellem udviklingsrådet og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forbedrede rammer for miljø- og naturbeskyttelse

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med ændringen af lov om kommuners og amtskommuners deltagelse i erhvervsudviklingsaktiviteter ved indsættelse af et nyt § 1, stk. 2, foreslås det, at Hovedstadens Udviklingsråd gives samme muligheder som kommuner og amtskommuner for at medvirke i den lokale erhvervsudvikling, for at styrke de offentlige myndigheders samarbejde om erhvervsudvikling og for at udvikle samarbejdet mellem offentlige myndigheder og de private erhverv om erhvervsudvikling, jf. lovens formål.

Til § 2

Ændringen af lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. skal give mulighed for, at udviklingsrådet kan deltage i de såkaldte L 384-selskaber på lige fod med kommuner og amtskommuner om de opgaver, de enkelte myndigheder har.

Til § 3

Til nr. 1 3

Bestemmelserne indebærer, at Hovedstadens Udviklingsråd får samme adgang som kommuner og amtskommuner til at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, herunder også ikke-danske myndigheder, f.eks. i forbindelse med øresundssamarbejdet.

Ligesom for kommuner og amtskommuner vil de foreslåede ændringer i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder alene gælde i den udstrækning ikke andet er bestemt i lovgivningen.

Til § 4

Formændene for Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd er fødte medlemmer af Hovedstadens Udviklingsråd. Med kravet om, at der ved valg af medlemmer til udviklingsrådet skal anmeldes samme valggrupper som ved valg af medlemmer til økonomiudvalget og stående udvalg, undgås det, at den gruppe, som formanden (borgmesteren eller amtsborgmesteren) tilhører, kan opnå en fordel ved, at formanden anmelder sig som énmandsgruppe ved valget af medlemmer til udviklingsrådet, således at formandens plads ikke fragår i det antal pladser, der tilkommer den pågældendes gruppe.

Til § 5

Det foreslås, at det medlem i tilsynsrådet for de zoologiske haver, som i dag er udpeget af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner i fællesskab, i stedet udpeges af Hovedstadens Udviklingsråd.

Til § 6

Det foreslås, at Hovedstadens Udviklingsråd sammen med Vestsjællands og Storstrøms Amtskommuner yder tilskud til driften af Sjællands Symfoniorkester, hvorved udviklingsrådet overtager den forpligtelse som Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner i dag har til at yde tilskud til Sjællands Symfoniorkester.

Til § 7

Til nr. 1-4

De foreslåede ændringer i bestemmelserne i lovens kapitel 2 om landsplanlægning er en konsekvens af, at Hovedstadens Udviklingsråd efter lovforslaget skal overtage regionplanlægningen i hovedstadsområdet, og at rådet derfor i relation til landsplanlægningen skal stilles på samme måde, som de øvrige regionplanmyndigheder i landet.

Til nr. 5-12

Ændringsforslagene vedrører lovens kapitel 3 om regionplanlægning.

I nr. 5 foreslås en ny bestemmelse, som fastslår, hvem regionplanmyndighederne er, og som definerer hovedstadsområdet. Begrebet regionplanmyndighed er i forvejen anvendt i nogle af lovens bestemmelser.

Ændringsforslagene i nr. 6-10 samt nr. 12 er alle konsekvenser af, at Hovedstadens Udviklingsråd bliver regionplanmyndighed i hovedstadsområdet.

I nr. 11 foreslås en ny bestemmelse, der fastslår, at det påhviler Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at tilvejebringe og stille de oplysninger til rådighed for Hovedstadens Udviklingsråd, som er nødvendige for regionplanlægningen, herunder for gennemførelsen af VVM-undersøgelser. Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen pålægger de berørte amtskommuner og kommuner at bidrage til tilvejebringelse af grundlaget for regionplanlægningen ved at stille de oplysninger, som man hidtil har tilvejebragt og fortsat skal tilvejebringe i forbindelse med regionplanlægning, og som er nødvendige herfor, til rådighed for Udviklingsrådet. Der henvises til emnekataloget i planlovens § 6, samt til indholdet af de statslige udmeldinger til de 4-årige regionplanrevisioner. Udviklingsrådet kan om nødvendigt indhente supplerende oplysninger fra de berørte amtskommuner og kommuner.

Til nr. 13-17

Bestemmelserne vedrører tilvejebringelsen af region-, kommune- og lokalplaner, herunder bestemmelserne om indsigelser mod planforslag. De foreslåede ændringer er konsekvenser af overførelsen af regionplankompetencen i hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd.

Til nr. 18 og 19

De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om, at Hovedstadens Udviklingsråd overtager landzonekompetencen i hovedstadsområdet, jf. de almindelige bemærkninger.

Ansøgninger om landzonetilladelse fremsendes normalt gennem kommunen, således at Hovedstadens Udviklingsråd har kommunens vurdering af sagen, men der vil i nogle af sagerne være behov for, at rådet også indhenter en udtalelse fra amtet om dets vurdering af sagen i forhold til naturbeskyttelseshensyn og vejadgangsforhold m.v.

Til nr. 20 og 21

Ændringsforslagene vedrører bestemmelserne i kapitel 10 om tilbageførsel til landzone. Spørgsmålet om tilbageførsel til landzone indgår i regionplanlægning, og bestemmelserne foreslås derfor ændret, således at Hovedstadens Udviklingsråd stilles på samme måde som regionplanmyndighederne i den øvrige del af landet.

For Københavns og Frederiksberg Kommuner er der i den gældende lov en særregel om betalingen af udgifterne til erstatning og sagsomkostninger. Den skyldes, at de to kommuner både er regionplanmyndighed og kommuneplanmyndighed. Når regionplanmyndigheden overgår til Hovedstadens Udviklingsråd er der ingen begrundelse for den særlige regel, og den er derfor ophævet i ændringsforslaget.

Til nr. 22-26

Ændringerne er konsekvensændringer i lovens bestemmelser i kapitel 12 om tilsyn og kapitel 13 om administrative bestemmelser.

Til nr. 27-29

Ændringerne er konsekvensændringer i lovens kapitel 14 om klage.

Til § 8

Beføjelserne efter lov om miljøbeskyttelse, herunder kompetencen til at meddele miljøgodkendelser efter lovens kapitel 5, fastholdes hos de respektive kommuner og amtskommuner i hovedstadsområdet. Det foreslås at give Hovedstadens Udviklingsråd mulighed for at klage over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i hovedstadsområdet. Formålet er at sikre rådet mulighed for at varetage dets interesser i forbindelse med virkeliggørelsen af regionplanlægningen i området.

Klageadgangen svarer til den ordning der var gældende efter miljøbeskyttelsesloven indtil nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989. Det foreslås dog, at Hovedstadens Udviklingsråd også skal kunne påklage amtsrådets afgørelser i hovedstadsområdet. Klageadgangen gælder med de begrænsninger, der følger af loven og de regler, der er fastsat af ministeren om at kommunalbestyrelsens henholdsvis amtsrådets afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 92.

Til § 9

Til nr. 1-4

Efter vandforsyningslovens § 13b skal amtsrådet bl.a. påse, at indsatsplaner, som en kommune eller en vandforsyning ønsker at udarbejde, ikke strider imod regionplanlægningen. Tilsvarende skal amtsrådet efter § 14a bl.a. påse, at kommunernes vandforsyningsplaner er i overensstemmelse med regionplanlægningen. Da det fremover i hovedstadsområdet er Hovedstadens Udviklingsråd, der er ansvarlig for regionplanlægningen, bør rådet også have ansvaret for at sikre forholdet mellem regionplanlægningen og de nævnte indsatsplaner og vandforsyningsplaner inden for hovedstadsområdet, og herunder have indsigelsesret mod disse på samme måde som amterne. De foreslåede ændringer af §§ 13b og 14a sikrer dette. Den foreslåede ændring af § 76 afskærer klageadgang over Hovedstadens Udviklingsråds afgørelser efter disse bestemmelser på linie med, hvad der gælder for amternes og kommunernes afgørelser efter hele kapitel 3.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås med ændringerne af §§ 80 og 83 ligesom i miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven at give Hovedstadens Udviklingsråd mulighed for at klage over afgørelser, der er truffet af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i hovedstadsområdet. Formålet er at sikre Rådet mulighed for at varetage dets interesser i forbindelse med virkeliggørelsen af regionplanlægningen i området.

Til § 10

Forslaget er en konsekvens af, at Udviklingsrådet foreslås som regionplanmyndighed i hovedstadsområdet. Da regionplanerne bl.a. indeholder målsætning for vandløb og søer, bør der være adgang for udviklingsrådet til at påklage vandløbsmyndighedens afgørelser til Skov- og Naturstyrelsen.

Til § 11

Til nr. 1 og 2

Forslaget til lov om Hovedstadens Udviklingsråd indebærer, at HT s hidtidige opgaver overføres i deres helhed til Hovedstadens Udviklingsråd, der blandt sine opgaver således kommer til at varetage den almindelige rutekørsel med bus inden for hovedstadsområdet.

Desuden overtager Hovedstadens Udviklingsråd forpligtelsen til at udarbejde en samlet plan for den kollektive persontrafik i hovedstadsområdet i samarbejde med Banestyrelsen og jernbanevirksomhederne og med inddragelse af de i medfør af lov om Ørestaden m.v. dannede letbaneselskaber, ligesom Hovedstadens Udviklingsråd overtager takstkompetencen inden for hovedstadsområdet.

De foreslåede ændringer indebærer, at Hovedstadens Udviklingsråd indsættes som ansvarlig for løsningen af HT s hidtidige opgaver.

Ledelsen af de aktiviteter, der hidtil er blevet udført inden for rammerne af HT, overgår med den foreslåede lovændring til Hovedstadens Udviklingsråd, men derudover har ændringen af retsgrundlaget ikke konsekvenser for de i HT ansatte medarbejdere.

Der er ikke med overførslen af ansvaret for de af HT hidtil løste opgaver taget stilling til, under hvilket navn trafikselskabets hidtidige aktiviteter skal videreføres, og der vil således ikke være noget til hinder for, at Hovedstadens Udviklingsråd vælger at bevare HT s navn eller navnetræk m.v. i forbindelse med udførelse af busvirksomhed.

Til nr. 3 5

De hidtil gældende bestemmelser i § 2 og §§ 8 - 13 erstattes af regler i lov om Hovedstadens Udviklingsråd og foreslås derfor ophævet. Der henvises til §§ 2, 5, 7, 9 og 11-13 i forslag til lov om Hovedstadens Udviklingsråd. Der videreføres dog ikke bestemmelser om ansættelse af en direktion og dennes opgaver, idet det overlades til Hovedstadens Udviklingsråd at træffe afgørelse om, hvordan aktiviteterne skal organiseres.

Bestemmelserne i §§ 3 a 3 c har udgjort grundlaget for udskillelsen af HT s daværende busdivision i et selvstændigt aktieselskab. Efter at det i medfør heraf stiftede Bus Danmark A/S nu er afhændet, har bestemmelserne mistet deres betydning og kan ophæves.

Der skønnes herefter ikke at være behov for at regulere, hvilke operatører der kan byde på den buskørsel, som udbydes i hovedstadsområdet. Det foreslås derfor, at også lovens § 3, stk. 2, om hvilke virksomheder der kan udføre buskørslen, ophæves.

Til § 12

Til stk.1

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. juli 2000 svarer til datoen for ikrafttræden af kapitel 2 om Hovedstadens Udviklingsråds opgaver i forslaget til lov om Hovedstadens Udviklingsråd.

Hovedstadens Udviklingsråd indtræder dog først i Tilsynsrådet for zoologiske haver i forbindelse med beskikkelse af nyt tilsynsråd den 1. juli 2002.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i lovforslagets § 4, hvori det er foreslået, at der ved valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd skal foretages samme gruppeanmeldelse som ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg. Med bestemmelsen undgås det også ved det første valg til Hovedstadens Udviklingsråd, at den gruppe, som formanden tilhører, kan opnå en fordel ved, at formanden anmelder sig som énmandsgruppe. Da overborgmesteren ved Borgerrepræsentationens valg til økonomiudvalg og stående udvalg ved konstitueringen i 1997 anmeldte sig som énmandsgruppe, vil overborgmesteren også ved Borgerrepræsentationens valg til Hovedstadens Udviklingsråd optræde som en énmandsgruppe. Dette vil imidlertid ikke have nogen betydning for Borgerrepræsentationens valg af medlemmer til Hovedstadens Udviklingsråd, da den gruppe, som overborgmesteren bortset fra ved valget til økonomiudvalg og de stående udvalg tilhører, under alle omstændigheder er berettiget til to af kommunens tre repræsentanter i udviklingsrådet.

Til stk. 3 og 4

Overførelsen af regionplanlægningen i hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd betyder, at rådet den 1. juli 2000 overtager kompetencen til at tilvejebringe regionplanretningslinjer for hele hovedstadsområdet. Rådet vil herefter skulle tilvejebringe en samlet regionplan for området, men indtil planerne bliver ændret, skal rådet administrere regionplanerne for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner og de regionale retningslinier i kommuneplanerne for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Udviklingsrådet skal for de den 1. juli 2000 verserende overtagne sager basere sig på den hidtidige sagsbehandling hos den hidtidige myndighed, herunder på foretagne høringer og offentliggørelse af ideoplæg og forslag uden at gentage disse.

Til § 13

Med bestemmelsen præciseres, at Hovedstadens Udviklingsråd overtager alle HT s aktiver og passiver og indtræder i alle af HT indgåede aftaler. Da deltagerne i Hovedstadens Udviklingsråd svarer til deltagerkredsen vedrørende HT, og da bestemmelserne vedrørende udgiftsdækningen i lov om Hovedstadens Udviklingsråd medfører samme udgiftsdeling som efter lov om hovedstadens kollektive persontrafik, vil ændringen ikke have betydning i forholdet til kontraktsparter eller andre.

§ 13 b. Den, der udarbejder en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a, skal inddrage alle de berørte parter i forbindelse med udarbejdelsen.

Stk. 2. En indsatsplan efter § 13 a kan ikke vedtages endeligt før 12 uger efter, at amtsrådet har modtaget det færdige udkast til planen. Amtsrådet påser, at bestemmelserne i stk. 1, § 13 a, stk. 2, og yderligere retningslinjer udstedt af ministeren efter § 15 eller § 16, stk. 1, er overholdt, samt at hensynet til beskyttelsen af vandressourcerne i øvrigt er tilgodeset. Hvis amtsrådet inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist gør indsigelse mod udkastet, kan indsatsplanen ikke vedtages endeligt, før der er opnået enighed. Kan enighed ikke opnås mellem amtsrådet og en kommunalbestyrelse, der har udarbejdet udkast til en indsatsplan, afgøres spørgsmålet af miljø- og energiministeren. Kan enighed ikke opnås mellem et amtsråd og en ejer af et alment vandforsyningsanlæg, bortfalder indsatsplanen.

Stk. 3. Når en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a er vedtaget, skal de berørte grundejere og andre berørte parter have skriftlig, individuel underretning herom og om indholdet af planen.

1. I § 13 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, skal Hovedstadens Udviklingsråd samtidig med amtsrådet modtage udkast til indsatsplaner efter § 13 a. Hovedstadens Udviklingsråd påser, at indsatsplanen ikke strider mod regionplanlægningen. Hovedstadens Udviklingsråd kan inden den i stk. 2, 1. pkt., nævnte frist gøre indsigelse mod udkastet. Reglerne stk. 2, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 13. Et medlem af HT s bestyrelse, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Påtale efter stk. 1 kan kun ske efter indenrigsministerens begæring.

Stk. 3. Sager om overtrædelse af stk. 1 behandles som statsadvokatsager.

---------

§ 14 a. En vandforsyningsplan efter § 14 må ikke stride imod regionplanlægningen og forudsætninger fastsat efter § 16, stk. 2 , eller mod en indsatsplan vedtaget efter § 13.

Stk. 2. Amtsrådet påser, at den kommunale vandforsyningsplan efter § 14 er i overensstemmelse med regionplanlægningen og forudsætninger nævnt i stk. 1, sammenholder planens indhold med vandressourceplanlægningen efter § 11 og indsatsplaner vedtaget efter § 13 og vurderer, om planen i øvrigt tilgodeser hensynet til beskyttelsen af vandområder og grundvandet.

2. I § 14 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»I hovedstadsområdet påser Hovedstadens Udviklingsråd, at vandforsyningsplanen er i overensstemmelse med regionplanlægningen.«

Stk. 3. Fremsætter amtsrådet indsigelse efter stk. 2 inden for en nærmere af miljø- og energiministeren fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunalbestyrelsen og amtsrådet om de nødvendige ændringer af planen. Kan enighed ikke opnås, afgøres spørgsmålet af ministeren.

3. I §14 a, stk. 3, indsættes to steder efter »amtsrådet«: »eller Hovedstadens Udviklingsråd«.

Stk. 4. Almene vandforsyningsanlæg må ikke anlægge vandledninger i strid med vandforsyningsplaner vedtaget efter stk. 2 og 3.

§ 22. Region- og kommuneplaner skal revideres hvert fjerde år. Region-, kommune- og lokalplaner kan i øvrigt tilvejebringes og ændres efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Før udarbejdelse af et forslag til region- eller kommuneplan eller ændringer hertil indkalder amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddrage offentligheden i det indledende lokalplanarbejde. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen undlade at indkalde ideer, forslag m.v. som angivet i 1. pkt.

13. I §§ 22, 23, 27-29 og 33 ændres »amtsrådet« til: »regionplanmyndigheden«.

14. I §§ 22-24, 27, 29, 29 a, og 30 ændres »Amtsrådet« til: »Regionplanmyndigheden«.

Stk. 3. Indkaldelse efter stk. 2 skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v., jf. dog § 23, stk. 3.

§ 23. I forbindelse med revisioner efter § 22, stk. 1, 1. pkt., skal amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen tillige udarbejde en beretning om den hidtidige planlægning og de påtænkte ændringer i planen samt en vurdering af udviklingen.

Stk. 2. Beretningen offentliggøres samtidig med indkaldelsen efter § 22. Beretningen sendes til miljøministeren og øvrige statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres.

Stk. 3. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for afgivelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til beretningen.

Stk. 4. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning og nærmere indhold.

§ 24. Ved flertalsvalg er den kandidat valgt, som opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke ved 1. afstemning, foretages en ny afstemning. Ved 2. afstemning er en kandidat valgt, hvis den pågældende opnår stemmer fra et flertal af de tilstedeværende medlemmer, eller hvis der kun afgives stemmer på den pågældende. Bringer 2. afstemning heller ikke nogen afgørelse, foretages bundet valg mellem de to, der ved 2. afstemning har fået flest stemmer, således at det ved stemmelighed afgøres ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg (3. afstemning) skal stemmes. Står stemmerne lige ved 3. afstemning, træffes afgørelsen ved lodtrækning.

Stk. 2. Ved ansættelse i kommunens tjeneste foretages valget mellem flere ansøgere på den i stk. 1 angivne måde.

Stk. 3. Forholdstalsvalg i henhold til denne lov foretages på grundlag af d'Hondts metode efter følgende regler: kommunalbestyrelsens medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt for formanden at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Ved valg til økonomiudvalg og stående udvalg skal dog foretages samme gruppeanmeldelse. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele formanden, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde.

1. § 24, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Ved valg til økonomiudvalg, stående udvalg og Hovedstadens Udviklingsråd skal dog foretages samme gruppeanmeldelse.«

Kulturministeriet

§ 24. Efter amtsrådets henholdsvis kommunalbestyrelsens vedtagelse af et planforslag offentliggøres dette med tilhørende redegørelse. Ved offentliggørelsen skal der oplyses om fristen efter stk. 3. Ved offentliggørelse af kommuneplanforslag og ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i § 12, stk. 2 og 3. Ved offentliggørelse af lokalplanforslag skal der oplyses om reglerne i § 17.

15. I § 24, stk. 1, ændres »amtsrådets« til: »regionplanmyndighedens«.

Stk. 2. Ethvert medlem af det kommunale råd, der har forlangt sin afvigende mening vedrørende planforslaget tilført rådets beslutningsprotokol, kan forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af medlemmet.

Stk. 3. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget.

§ 27. Efter udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, kan amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen vedtage forslaget endeligt, jf. dog § 3, stk. 4, og §§ 28, 29, 29 a og 29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen.

Stk. 2. Vedtagelsen kan gøres betinget af gennemførelsen af de nødvendige ændringer i kommune- og regionplan.

Stk. 3. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen kan der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører ændringen på væsentlig måde andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske, før de pågældende har fået lejlighed til at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et regionplanforslag skal miljø- og energiministeren have lejlighed til at udtale sig. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres m.v. efter reglerne i §§ 24-26.

§ 28. Et planforslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29 a, eller 29 b har modsat sig dette skriftligt over for amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk. 3, eller § 27, stk. 3. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer.

Stk. 2. Uafklarede spørgsmål efter stk. 1 kan af parterne indbringes for miljø- og energiministeren.

Stk. 3. Indsigelser efter stk. 1 skal være begrundede.

16. § 29, stk. 1, affattes således

§ 29. Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28 over for et forslag til regionplan eller et forslag til kommuneplan for Københavns eller Frederiksberg Kommune og ændringer til disse planer.

»Miljø- og energiministeren kan til varetagelse af statslige interesser fremsætte indsigelse efter § 28 overfor et forslag til regionplan og ændringer til en regionplan«.

Stk. 2. Et amtsråd skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, såfremt planforslaget er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens formål.

17. I § 29, stk. 2, ændres »Et amtsråd« til: »Regionplanmyndigheden«.

Stk. 3. Amtsrådet skal underrette miljø- og energiministeren om indsigelser efter stk. 2, § 29 a og § 29 b. Ophæver amtsrådet en indsigelse, skal miljø- og energiministeren ligeledes underrettes.

Stk. 4. En statslig myndighed kan fremsætte indsigelse efter § 28 mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som myndigheden varetager.

§ 29 a. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner for arealer i kystnærhedszonen, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 a eller § 16, stk. 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 2. Amtsrådet skal fremsætte indsigelse efter § 28 mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5 c, § 5 d, § 11, stk. 8, § 11 b, § 15, stk. 8, eller § 16, stk. 6. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.

§ 30. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i § 25. Planen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2. Den offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.

§ 33. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ophæve byplanvedtægter og lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone, og lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig.

Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 8 uger.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver underretning om beslutninger efter stk. 1 til vedkommende ejere, miljø- og energiministeren og amtsrådet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen lader ophævede byplanvedtægter og lokalplaner aflyse fra tingbogen.

§ 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. dog §§ 36-38.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til udstykning, bebyggelse eller ændret anvendelse, som er omfattet af reglen om lokalplanpligt i § 13, stk. 2, kan først meddeles, når den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort.

Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.

Stk. 4. Amtsrådet er landzonemyndighed. I følgende tilfælde er kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed

18. § 35, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Regionplanmyndigheden er tillige landzonemyndighed. I følgende tilfælde er kommunalbestyrelsen dog landzonemyndighed

1) I Københavns og Frederiksberg Kommuner.

1) I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.

I landsbyer, der er entydigt afgrænset i en kommuneplan.

3) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort lokalplan.

2) I landzoneområder, der er omfattet af en offentligt bekendtgjort lokalplan.«

Stk. 5. Ansøgeren og kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal have skriftlig meddelelse om afgørelser efter stk. 1.

19. I § 35, stk. 5, indsættes efter »amtsrådet«: »eller Hovedstadens Udviklingsråd«.

Stk. 6. En afgørelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

Stk. 7. Tilladelser efter stk. 1 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan dog undlades, hvis tilladelsen er i overensstemmelse med en offentligt bekendtgjort lokalplan.

Stk. 8. Offentliggørelsen af en tilladelse efter stk. 1 skal indeholde oplysning om bestemmelserne i §§ 59 og 60.

§ 45. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbageføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til landzone i overensstemmelse med kommuneplanen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter ansøgning fra vedkommende ejer tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til landzone, og når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn.

Stk. 3. Beslutning efter stk. 1 kan først træffes, efter at ejerne af de berørte arealer har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, der skal være mindst 8 uger.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen giver særskilt underretning om beslutninger efter stk. 1 og 2 til vedkommende ejere og til miljø- og energiministeren og amtsrådet. Endvidere underrettes panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommene.

20. I § 45, stk. 4, og § 46, stk. 4, ændres »amtsrådet« til: »regionplanmyndigheden«.

Stk. 5. Underretning til ejere og panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i § 46.

§ 46. Ved tilbageførsel af privat ejede arealer til landzone efter § 45 kan der ydes erstatning for udgifter, ejeren har afholdt med henblik på ejendommens udnyttelse i byzone.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen sker under hensyn til forholdene på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Krav om erstatning efter stk. 1 skal fremsættes skriftligt over for kommunalbestyrelsen senest 12 uger efter, at ejeren har fået meddelelse om kommunalbestyrelsens beslutning efter § 45, stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet og miljø- og energiministeren om erstatningskravet.

Stk. 4. Mindelig overenskomst om erstatningens størrelse skal tiltrædes af miljø- og energiministeren og amtsrådet. Opnås mindelig overenskomst ikke senest 8 uger efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist, skal kommunalbestyrelsen indbringe erstatningsspørgsmålet for taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje, jf. § 50.

Stk. 5. Staten og amtskommunen betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger. I Københavns og Frederiksberg Kommuner betaler staten 1/3 af kommunens udgifter og sagsomkostninger.

21. § 46, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Staten og regionplanmyndigheden betaler hver 1/3 af kommunens udgifter til erstatning og sagsomkostninger.«

§ 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner og i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter og planer m.v., jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet påser overholdelsen af §§ 35 og 36 og regler, der med hjemmel i § 3 er fastsat for administrationen af §§ 35 og 36, medmindre kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed i det pågældende område, jf. § 35, stk. 4.

22. I § 51, stk. 2, indsættes efter »Amtsrådet«: »,i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til amtsrådet, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold i tilfælde, hvor amtsrådet efter stk. 2 er tilsynsmyndighed.

23. I § 51 indsættes i stk. 3-5 efter »amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd«.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

§ 52. Miljø- og energiministeren bistår amtsråd og kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov.

24. I § 52, stk. 1, indsættes efter »amtsråd«: », Hovedstadens Udviklingsråd«.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål om fysisk planlægning.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 3, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 55. Betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller en dispensation efter denne lov og bestemmelser efter § 37, stk. 2, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen lader betingelser af varig interesse tinglyse på ejendommen på ejerens bekostning. Der er udpantningsret for det udlagte beløb.

25. I §55, 2. pkt. indsættes efter »Amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

§ 57. Miljø- og Energiministeriets, amtsrådets og kommunalbestyrelsens personale og personer med bemyndigelse fra de pågældende myndigheder har uden retskendelse adgang til enhver ejendom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgående underretning til ejeren eller brugeren for at foretage tekniske forarbejder til forberedelse af beslutninger efter denne lov.

26. I § 57, stk. 1, indsættes efter »amtsrådets«: »,Hovedstadens Udviklingsråds«.

Stk. 2. Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 3. Politiet yder nødvendig bistand til at opnå den i stk. 1 nævnte adgang.

§ 58. Til Naturklagenævnet, som er nedsat i medfør af § 79 i lov nr. 9 af 3. januar 1992 om naturbeskyttelse, kan påklages

27. I § 58, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter »Amtsråds«: », Hovedstadens Udviklingsråds«.

1) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 35, stk. 1.

2) Kommunalbestyrelsers afgørelser efter § 47, stk. 1.

3) Amtsråds og kommunalbestyrelsers afgørelser om andre forhold, der er omfattet af denne lov, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 2. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål.

Stk. 3. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 2. Klage efter § 58, stk. 1, nr. 1, indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Andre klager indgives til Naturklagenævnet.

28. I § 60, stk. 2, indsættes efter »Amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

Stk. 3. Ved rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 3, kan Naturklagenævnet bestemme, at en af kommunalbestyrelsen meddelt tilladelse ikke må udnyttes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan nævnet påbyde dette standset.

Stk. 4. En tilladelse efter § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb. Rettidig klage efter § 58, stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 5. Naturklagenævnet påser, at den, som har modtaget en tilladelse, underrettes om klagen. Når klage indgives til amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen, underretter disse myndigheder straks den, der har modtaget en tilladelse, om klagen.

29. I § 60, stk. 5, indsættes efter »amtsrådet«: », i hovedstadsområdet Hovedstadens Udviklingsråd,«.

§ 76. Følgende afgørelser kan dog ikke indbringes for højere administrativ myndighed

1) Kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes afgørelser efter kapitel 3.

2) Fastsættelse af leveringsvilkår efter § 29 og § 45, stk. 2.

4. I § 76, nr. 1, ændres »og amtsrådenes« til », amtsrådenes og Hovedstadens Udviklingsråds«.

3) Afgørelser om sløjfning af vandforsyningsanlæg efter § 36.

4) Kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes afgørelser efter kapitel 9, bortset fra kommunalbestyrelsernes afgørelser efter § 55, stk. 2 og 4.

§ 80. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af

1) afgørelsens adressat,

2) embedslægeinstitutionen og

3) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Forbrugerrådet kan påklage afgørelser efter § 20 om tilladelse til vandindvinding, afgørelser efter § 21, jf. § 20, om tilladelse til vandindvindingsanlæg og afgørelser efter § 32 om tilbagekaldelse af vandindvindingstilladelser.

Stk. 3. Amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser.

5. I § 80 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens Udviklingsråd.«

§ 83. Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af

6. § 83, stk. 1, affattes således

»Klage til Miljøklagenævnet kan indgives af

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald,

3) amtsrådet eller kommunalbestyrelsen, og

4) Hovedstadens Udviklingsråd.«

1) afgørelsens adressat,

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, og

3) amtsrådet eller kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Organisationer, der er klageberettigede efter § 80, stk. 2, har i sager efter § 81 samme klageadgang som til Miljøstyrelsen.

§ 84. Vandløbsmyndighedens afgørelser kan påklages af

1) den, afgørelsen er rettet til,

2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2 Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage afgørelser efter kapitel 5 samt visse større sager efter kapitlerne 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser.

1. § 84, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Amtsrådet og Hovedstadens Udviklingsråd kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser. Kommunalbestyrelsen og Hovedstadens Udviklingsråd kan påklage amtsrådets afgørelser.«

Trafikministeriet

§ 98. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af

1) afgørelsens adressat og

2) enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påklage amtsrådets afgørelser, og amtsrådet kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser.

1. I § 98 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»I hovedstadsområdet, jf. lov om Hovedstadens Udviklingsråd, kan kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser påklages af Hovedstadens Udviklingsråd.«

Stk. 3. Embedslægeinstitutionen kan påklage afgørelser efter kapitel 3, 4 og 5. Embedslægeinstitutionen kan endvidere tillægges klageret i regler, der udstedes i medfør af § 16.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at afgørelser efter loven kan påklages af bestemte myndigheder i andre lande.

Fremsat den 14. april 1999 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd

Erhvervsministeriet