Forslag til Lov om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg

§ 1. Trafikministeren bemyndiges til som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en hovedlandevej fra hovedlandevej 40, motorvejen Kolding-Nyborg, i Odense til landevej 714, Svendborg-Faaborg, i Svendborg.

§ 2. Ministeren bemyndiges til at nedlægge hovedlandevej 205, Odense-Svendborg, som hovedlandevej fra begyndelsespunktet til endepunktet af den i § 1 nævnte hovedlandevej.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I henhold til § 14, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997, bestemmes det ved særlig lov, hvilke offentlige veje der skal være hovedlandeveje, og hvilke nye hovedlandeveje der skal anlægges. Nedlæggelse af offentlige veje som hovedlandeveje sker ligeledes ved lov.

Ved lov nr. 408 af 22. maj 1996 har Folketinget givet trafikministeren bemyndigelse til at anlægge en omfartsvej ved Brande og til at foretage projektering til forberedelse og sikring af anlæg eller udbygning af de øvrige dele af rute 18 Holstebro-Herning-Vejle samt rute 9 Odense-Svendborg og rute 21 Holbæk-Vig som motorvej eller motortrafikvej.

Med henblik på opfyldelse af Rådets direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet) (EFT 1985 L175/40) som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF (EFT 1997 L73/5) har Vejdirektoratet i 1996-99 gennemført miljøundersøgelser m.v. for rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Herning-Brande og rute 21 Holbæk-Vig.

VVM-processen for rute 9 Odense-Svendborg blev indledt med en for-offentlighedsfase, hvor der blev afholdt borgermøder, og borgerne blev opfordret til at indsende idéer og forslag til undersøgelsen. Vejdirektoratet modtog 37 svar, som alle er indgået i undersøgelsen.

Undersøgelsen har omfattet et hovedforslag og alternative linieføringsforslag til anlæg af motorvej eller motortrafikvej samt forslag til udbygning af den eksisterende vej på strækningen. Projekternes trafikale, sikkerhedsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser er undersøgt og vurderet.

Som en del af undersøgelsen er der endvidere foretaget en analyse af de trafikale og miljømæssige konsekvenser ved en eventuel udbygning af Odense-Svendborg-banen. Undersøgelserne vedrørende banen er gennemført af Banestyrelsen i samarbejde med DSB og Vejdirektoratet.

Resultatet af undersøgelserne er beskrevet i Vejdirektoratets rapporter nr. 160-162 udgivet i 1998: »Rute 9 Odense-Svendborg, VVM-redegørelse, Sammenfattende rapport«, »Miljøvurdering« og »Landskabsæstetisk vurdering og visualisering« samt i en række baggrundsrapporter og notater.

Rapporterne var fremlagt for offentligheden i efteråret 1998, og i tilknytning hertil blev der afholdt borgermøder i Ringe og Svendborg. Der er endvidere indhentet udtalelser fra Fyns Amt og kommunerne langs rute 9: Odense, Årslev, Ringe, Ryslinge, Egebjerg og Svendborg samt fra ministerier og styrelser.

Høringen er beskrevet i Vejdirektoratets notat: »Rute 9 Odense - Svendborg. Redegørelse vedr. den offentlige høring 16. oktober - 11. december 1998«.

Vejdirektoratet har i denne fase modtaget i alt 84 breve fra borgere, borgergrupper, foreninger etc. Disse omhandler dels hele projektet med synspunkter for og imod dette, dels synspunkter vedrørende lokale forhold, herunder indsigelser mod linieføringsforslagene for såvel rute 9 som for lokale veje og stier, samt ønsker om flere over- eller underføringer af skærende veje.

Fra Fyns Erhvervsråd er desuden modtaget ca. 700 tilkendegivelser fra virksomheder og organisationer på Fyn og over 4.000 underskrifter fra enkeltpersoner med ønske om anlæg af en motorvej mellem Odense og Svendborg.

Fyns Amt og alle kommuner langs rute 9 har anbefalet, at der hurtigst muligt anlægges en motorvej på hele strækningen fra Odense til Svendborg med linieføring og tilslutningsanlæg efter Vejdirektoratets hovedforslag.

Fyns Amt har meddelt, at amtet forventer at have gennemført udbygning af sin del af rute 9-strækningen fra Ørbækvej til forbindelsesanlægget ved motorvejen Kolding-Nyborg (E 20) i Odense, senest når forbindelsesanlægget står klart.

På baggrund af de således gennemførte undersøgelser og efter høring af borgere og myndigheder foreslås med dette lovforslag en bemyndigelse til trafikministeren til at anlægge en ny 4-sporet hovedlandevej som motorvej på hele strækningen fra Odense til Svendborg med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet. Samtidig foreslås en bemyndigelse til at nedlægge den nuværende hovedlandevej mellem Odense og Svendborg, som motorvejen skal afløse, som hovedlandevej.

2. Beskrivelse af vejanlægget

2.1 Funktion og kvalitet

Vejen anlægges som motorvej og er som sådan forbeholdt motorkørende. Den indpasses i det omgivende miljø og landskab på en æstetisk og miljømæssigt optimal måde. Den trafiksikkerhedsmæssige standard skal være høj.

Vejprojektet skal gennemføres, så det færdige anlæg er tidssvarende og har den beskrevne funktion.

Processen, der forløber fra projekteringen og arealerhvervelsen via udbud i licitation til det egentlige anlægsarbejde, skal forløbe på en måde, der er veltilrettelagt, og hvor projektets forløb er styret og dokumenteret.

Rasteanlæg og serviceanlæg skal give alle trafikanter - også handicappede - gode muligheder for rast, tankning, bespisning, toiletbesøg og køb af fornødenheder.

Serviceanlæggene langs statens motorveje og motortrafikveje udbydes i licitation, og tilbudsgiver opfører for egen regning på et areal, der udlejes af Vejdirektoratet, et serviceanlæg omfattende tankanlæg, restaurant, minimarked, kundefaciliteter etc.

2.2. Tværprofil

Vejen anlægges som facadeløs 4-sporet motorvej med to kørebaner à 8,0 m adskilt af en 4,0 m bred midterrabat og med 2,5 m brede nødspor og 1,0 m brede yderrabatter.

2.3. Linieføring

Motorvejen har udgangspunkt i den nuværende rute 9's tilslutning til motorvejen Kolding-Nyborg (E 20) sydøst for Odense. Linieføringen følger den nuværende vej frem til Højby, hvorfra vejen føres i en bue vest om Årslev og Forskningscenter Årslevs jorder. Ved passagen af disse vil vejen ligge i afgravning, hvilket sammen med en påtænkt beplantning vil begrænse udbredelsen af emmissioner fra trafikken.

Syd for Årslev krydser vejen igen den nuværende rute 9 og forløber herfra øst for denne frem til Ringe, hvor den føres ind i den nuværende 4-sporede vej ved Odense-Svendborg-banens overføring.

Fra Ringe fortsætter vejen i den nuværende vejs tracé, og den ca. 6 km lange 4-sporede strækning fra Ringe til Gultved indgår således som en del af den nye motorvej. Syd for Gultved føres motorvejen øst om Kværndrup parallelt med omfartsvejen i en afstand af 100-200 m fra denne.

Fra Kværndrup fortsætter vejen i parallelt forløb med den nuværende rute 9 i en afstand af ca. 500 m øst for denne. Ved Møllehave Skov føres vejen ind mod den nuværende rute 9 ved Dongs Højrup og forløber herfra mellem denne og Rårud Skov og Slæbæk Skov. Herfra føres vejen tæt på den nuværende vej i korridoren mellem Ravnebjerg Skov og skovene vest for vejen, og lidt syd for Rødskebølle føres vejen ind i den nuværende 4-sporede strækning ved Svendborg.

Der vil i detailprojekteringsfasen ske en nærmere præcisering af linieføringen, der vil blive endeligt fastlagt af ekspropriationskommissionen. I denne forbindelse vil der bl.a. blive taget hensyn til de berørte landbrugsejendommes produktionsforhold, og der vil efter behov blive gennemført jordfordelinger for at mindske generne for jordbruget i områderne langs vejen.

2.4. Tilslutninger

Der etableres forbindelsesanlæg i form af et kløverbladsanlæg mellem den nye motorvej og motorvejen Kolding-Nyborg (E 20).

Der etableres tilslutningsanlæg vest for Årslev ved Kirstinebjergvej og nord for Ringe ved den af Fyns Amt og Ringe Kommune planlagte omfartsvej til betjening af bl. a. industriområdet i Ringe Nord.

Øst for Ringe fastholdes det nuværende tilslutningsanlæg ved landevejen Assens-Ørbæk.

Endvidere etableres tilslutningsanlæg øst for Kværndrup ved landevejen Faaborg-Nyborg (rute 8) og øst for Kirkeby ved landevejen Assensvej.

Ved Svendborg fastholdes det nuværende tilslutningsanlæg til landevejen Svendborg-Faaborg (Ring Nord), dog således at den nuværende tilkørsel mod nord ad Odensevej erstattes med en egentlig tilkørselsrampe fra Ring Nord.

Tilslutningsanlæggenes nærmere udformning vil blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

2.5. Busstoppesteder, samkørselspladser og rasteanlæg

Der etableres efter behov busstoppesteder og så vidt muligt samkørselspladser ved alle tilslutningsanlæg. Endvidere etableres rasteanlæg, hvis nærmere placering vil blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

2.6. Lokalvejnet og stier

Foruden de skærende veje ved tilslutningsanlæggene påregnes følgende skærende veje at blive ført over eller under motorvejen: Hvilehøjvej, Knullen, Højbyvej og Svendborgvej i Odense Kommune; Birkebjergvej og Svendborgvej i Årslev Kommune; Sønder Højrupvej, Fruerlundsvej og Goe Bakke-Nørrevangsvej i Ringe Kommune; Rudmevej-Gultvedgyden og Mullerupvej i Ryslinge Kommune; Høje Dong og Højbjergvej i Egebjerg Kommune samt Heldagervej i Svendborg Kommune.

Herudover påregnes etableret stipassager følgende steder: Ved Lumbyvej i Årslev Kommune; ved Stegshavevej og ved Bøgegrotten i Ringe Kommune; ved Groven i Ryslinge Kommune og ved Ravnebjerg Skov i Svendborg Kommune.

Endelig fastlæggelse af det lokale vej- og stinet med tilhørende niveaufri skæringer vil dog først ske i detailprojekteringsfasen.

Det sikres, at der bliver en sammenhængende cykelrute mellem Odense og Svendborg. Cykelruten vil som i dag forløbe gennem byerne Højby, Ringe og Kværndrup og i øvrigt ad den nuværende rute 9, hvor denne afløses af den nye vej, og ad nye lokalveje og stier.

De strækninger af den nuværende hovedlandevej, som afløses af den nye rute 9, vil som led i projektet blive tilpasset den nye funktion som lokalvej og cykelvej.

2.7. Faunapassager

Der påregnes etableret faunapassager for større dyr ved Højby, Vindinge Å, Groven, Møllehave Skov og Ravnebjerg Skov. Endvidere udføres alle vandløbsunderføringer med dobbelte banketter, og rørlagte vandløb frilægges. Endelig etableres rørunderføringer for mindre dyr, hvor vejen ligger på dæmning eller i terræn i natur- og landbrugsområder med mange levende hegn.

Der opsættes vildthegn langs vejen efter behov.

2.8. Støjafskærmning

For at sikre at det udendørs trafikstøjniveau ved boliger i sammenhængende bebyggelser ikke overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 55 dB(A), vil der i nødvendigt omfang blive etableret støjafskærmning langs den nye vej, såfremt øvrige forhold ikke taler imod dette. Alternativt kan der alt efter de konkrete forhold blive tale om ulempeerstatning, der fastsættes af de takserende myndigheder. Det nærmere omfang og udformningen af støjafskærmning vil efter drøftelse med de berørte borgere blive fastlagt i detailprojekteringsfasen.

2.9. Vejudstyr og beplantning

Vejen udstyres med vejtavler, autoværn, kantpæle, nødtelefoner, trafikregistreringsudstyr, vintervarslingsudstyr og hegn m.v. samt i nødvendigt omfang vejbelysning. Afmærkningen på kørebanen vil blive udført med reflekterende striber og/eller reflekterende færdselssøm. Der etableres desuden beplantning.

2.10. Naboarealer

I de senere år er der sat fokus på erhvervsbyggeriers ofte negative indvirken på den æstetiske helhed, som tilstræbes i forbindelse med gennemførelse af nye store vejanlæg, og som der bruges mange penge på at opnå.

Vejmyndigheden kan hindre større byggerier m.v. inden for de i vejloven fastsatte udvidelsesbyggelinier på 50 m fra vejmidte. Uden for disse reguleres den fremtidige byudvikling af amternes og kommunernes planlægning.

I den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 fra Miljø- og Energiministeriet anføres bl.a.: »Byvækst skal altid ske indefra eksisterende by og udad. Lokalisering af erhvervsområder langs motorveje eller overordnede veje i det åbne land løsrevet fra de eksisterende byer er ikke i overensstemmelse med disse principper. Der bør som hovedregel ikke udlægges byvækstarealer inden for 300 m fra motorveje og deres tilslutningsanlæg, medmindre der er tale om en klar afrunding af byen i forhold til vejanlægget.«

3. Trafikale konsekvenser

I følge trafikberegningerne forventes rute 9 Odense-Svendborg, når den anlægges som 4-sporet motorvej, at få følgende årsdøgntrafik i år 2010

20-22.000 biler på strækningen Odense-Ringe, 16.000 biler på strækningen Ringe-Kværndrup, 14.000 biler på strækningen Kværndrup-Kirkeby og 17.000 biler på strækningen Kirkeby-Svendborg.

Hovedparten af trafikken på den nuværende rute 9 vil blive overflyttet til den nye vej.

Trafikprognoserne er baseret på de officielle forventninger til væksten i bruttonationalproduktet. I følge Vejdirektoratets seneste trafikprognose vil vejtrafikken stige 27 pct. i perioden 1996-2010 og 32 pct. i perioden 1996-2016.

I følge trafikberegningerne har åbningen af Storebæltsbroen stort set ingen indflydelse på trafikbelastningen på rute 9 mellem Odense og Svendborg. Kun på den nordligste strækning mellem Odense og Ringe giver broen anledning til en lille mertrafik. Storebæltsforbindelsens eventuelle særlige langsigtede effekt på trafik- og erhvervsforholdene indgår ikke i prognoserne.

For trafikanterne vil vejanlægget medføre en betydelig tidsbesparelse. Køretiden mellem Odense og Svendborg reduceres med ca. 30 minutter ved spidsbelastning og med ca. 10 minutter uden for myldretiden.

4. Trafiksikkerhed

Vejanlægget forventes at medføre en væsentlig trafiksikkerhedsmæssig forbedring. I følge beregningerne vil der i gennemsnit pr. år spares 14 personskadeulykker på influensvejnettet i år 2010-trafikniveau. Der er i beregningerne taget højde for de uheldsbesparelser, der forventes som følge af de trafiksikkerhedsfremmende tiltag, som blev gennemført på den nuværende rute 9 i 1996-98. Antallet af ulykker nedbringes yderligere ved den trafiksanering og tilpasning af den eksisterende vej til den fremtidige situation, som er forudsat i projektet.

For at opnå en høj grad af trafiksikkerhed anlægges motorvejen med midterrabat, nødspor, yderrabat, flade skråninger og afrundede grøfter. Der opsættes autoværn i midterrabatten og ved broer og større dæmninger. Der installeres udstyr til registrering af trafikmængder og hastigheder m.v. til brug for trafikinformation bl. a. ved katastrofesituationer.

Endvidere foretages løbende trafiksikkerhedsrevision af projektet for at sikre, at vejanlægget bliver projekteret og anlagt så trafiksikkert som muligt.

5. Plan- og beskyttelsesforhold

Anlæg af den nye vej kræver dispensation fra gældende bestemmelser vedrørende bl.a. skove, vandløb, fortidsminder samt arealer, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 m.v.

Fyns Amt har meddelt, at man forventer at kunne give de til projektets gennemførelse nødvendige tilladelser i medfør af naturbeskyttelsesloven.

Den væsentligste konflikt i hovedforslaget er i skovområdet nord for Svendborg. For at friholde de store værdifulde skovområder på begge sider af den nuværende vej og undgå at føre vejen ud i det uforstyrrede og stærkt kuperede landskab øst for skoven føres den nye rute 9 tæt på den nuværende vejs forløb.

Vejanlægget vil her være i konflikt med beskyttede naturinteresser i henhold til nationale og internationale bestemmelser og desuden berøre mange ejendomme, som ligger langs østsiden af den nuværende hovedlandevej.

I og omkring skovområdet lever de i Danmark sjældne dyrearter hasselmusen og springfrøen, der begge er omfattet af EF's habitatdirektiv (Rådets direktiv 92/43/EØF), som indeholder forbud mod ødelæggelse af dyrenes yngle- og rasteområder.

Hasselmusen, der er en lille gnaver af syvsoverfamilien, er tillige optaget på Skov- og Naturstyrelsens rødliste over beskyttelseskrævende dyrearter. I Danmark har hasselmusen et af sine vigtigste udbredelsesområder på Sydfyn med en koncentration i skovene nord for Svendborg.

Den nye vej vil blive placeret i korridoren mellem den nuværende vej og skovene øst herfor, således at hasselmusens yngle- og rasteområder i skovbrynene og i de tilstødende havearealer så vidt muligt ikke berøres.

Der etableres en bred faunaoverføring med beplantning over den nye vej, således at barrierevirkningen for bl.a. hasselmusene mindskes.

Springfrøen er som alle danske padder fredet og har sine yngle- og rasteområder i moser og vandhuller. Der vil generelt på hele strækningen Odense-Svendborg blive etableret erstatningsbiotoper for vandhuller, som fjernes, enten ved udgravning af nye vandhuller eller ved oprensning af eksisterende vandhuller, så disse igen kan blive levested for padderne.

Skov- og Naturstyrelsen har i henhold til naturbeskyttelseslovens § 20 og »Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land«, Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 25. juni 1992, meddelt principgodkendelse af hovedforslaget på en række vilkår, jf. nedenfor.

For strækningen i skovområdet nord for Svendborg har Skov- og Naturstyrelsen anført, at der som afværgeforanstaltning skal etableres en 50 m bred faunaoverføring over såvel den nye vej som den eksisterende vej.

I hovedforslaget er faunaoverføringen placeret, hvor motorvejen ligger i afgravning ca. 6 m under det omgivende terræn. Her føres motorvejens to kørebaner på en 25-50 m lang strækning i tunnelrør, som dækkes med jord, således at man får et sammenhængende terræn henover motorvejen (jf. illustrationen nederst side 33 i Vejdirektoratets rapport nr. 162: »Rute 9 Odense - Svendborg, Landskabsæstetisk vurdering og visualisering«).

Etablering af en 50 m bred faunaoverføring over såvel motorvejen som den eksisterende vej vil kræve en stor faunabro over den eksisterende vej og dæmning på begge sider af denne. Merudgiften hertil er anslået til 20-30 mio. kr. En alternativ nedgravning eller forlægning af vejen vil være problematisk i relation til bebyggelsen langs vejen og til trafikanterne på vejen.

Det er aftalt med Skov- og Naturstyrelsen, at kravet til afværgeforanstaltningens udformning må analyseres nærmere for at sikre en æstetisk tilfredsstillende løsning med den fornødne effekt overfor hasselmusbestanden. Det vil også blive overvejet, om der alt taget i betragtning kan opnås en bedre løsning ved at placere motorvejen længere mod vest ved ekspropriation af flere ejendomme.

Skov- og Naturstyrelsen har i sin principgodkendelse endvidere stillet en række vilkår vedrørende adskillelse af menneske- og faunapassager, frilægning af vandløb, etablering af erstatningsbiotoper, paddehegn og anden hegning m.v., som er indarbejdet i projektet.

6. Miljømæssige konsekvenser

6.1. Arealindgreb og barrierevirkning

Vejanlægget vil påvirke den nuværende arealanvendelse, og en del ejendomme vil blive berørt enten direkte eller som nabo til den nye vej. Vejen vil udgøre en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- eller underføringer. Det medfører ændrede adgangsforhold til flere ejendomme og til naturområder. Til gengæld bliver barrierevirkning og oplevet risiko væsentligt mindre på den eksisterende rute 9.

6.2. Støj, luftforurening og klima

Motorvejen forløber generelt i større afstand fra byområder bortset fra en strækning ved Ringe, hvor vejen forløber ad den nuværende 4-sporede omfartsvej. Her findes parcelhuskvarterer vest for vejen og erhvervsområder og en børnehave øst for vejen.

Da vejen forløber forholdsvis tæt på den nuværende vej, vil den også andre steder passere i nærheden af sammenhængende boligområder og spredt bebyggelse. På flere strækninger ligger vejen i afgravning, hvilket dæmper støjudbredelsen og gør vejen mindre synlig set fra omgivelserne.

Alt i alt vil anlæg af motorvejen medføre, at antallet af boliger, der belastes af et støjniveau på over 55 dB(A), reduceres med mindst 170 fra 470 til 300. Antallet vil eventuelt kunne nedbringes yderligere ved støjafskærmning eller ved ekspropriation af boliger på grund af anlægsarbejdet.

I det åbne land vil der være indtil 75 boliger, som vil være udsat for et støjniveau over 55 dB(A). Antallet afhænger af den endelige fastlæggelse af linieføring og af antallet af ejendomme, som eksproprieres. Såfremt enkeltliggende ejendomme skal støjbeskyttes, kan der blive tale om facadeisolering, da støjafskærmning normalt ikke er egnet ved enkeltliggende ejendomme.

For boliger, der efter anlæggets åbning får et støjniveau over 55 dB(A), kan der eventuelt blive tale om en ulempeerstatning, der fastsættes af de takserende myndigheder.

Luftkvaliteten bliver påvirket af emissioner fra trafikken. Anlæg af en motorvej vil medføre en øget gennemsnitshastighed og et øget samlet trafikarbejde, bl.a. fordi motorvejen tiltrækker trafik fra et større område end den nuværende vej.

NOx- og partikel-emissionen fra trafikken vil herved blive øget med henholdsvis 63 tons og 0,6 ton pr. år. Emissionen af HC vil blive reduceret med 0,1 ton, mens CO2-emissionen vil blive øget med 6.000 tons pr. år forudsat samme gennemsnitlige energiforbrug pr. køretøj som i dag.

6.3. Natur, landskab og fortidsminder

Mellem Odense og Ringe forløber vejen gennem et åbent og relativt fladt landbrugsområde. Gennem Højby og vest for Årslev findes en række 3-10 m høje åse, af hvilke den bedst bevarede, Bregnebjerg, friholdes af vejanlægget. Det samme gør et dødislandskab med vandhuller og små moser syd for Årslev. Til gengæld bliver en række mindre og isoleret beliggende vandhuller og lavninger i terrænet øst for den nuværende rute 9 berørt.

Ved Vindinge Å vest for Årslev vil vejen komme til at ligge på en ca. 1 km lang dæmning umiddelbart vest for et af Fyns Amt højt værdisat lille varieret eng- og moseområde, og vejen vil krydse en relativt nyetableret sø med en artsrig flora, bl.a. vandplanten brudelys. Endvidere vil den passere et overdrev med mange sommerfuglearter og umiddelbart vest for linien en lille elle- og askesump, der bærer præg af tidligere stævningsdrift. Barrierevirkningen vil blive modvirket ved etablering af en faunapassage for bl. a. råvildt ved Vindinge Å.

Nord for Ringe vil vejen passere tæt forbi et kulturmiljø bestående af en række gamle bindingsværkshuse ved Ravnshøjgyden.

Øst og syd for Ringe anvendes den eksisterende 4-sporede vej. Vejen passerer Sallinge Ådal, friluftsteatret Bøgegrotten og naturområdet Groven og Dynden, hvor vejen i dag ligger på en 10-15 m høj dæmning. Der vil blive etableret en faunapassage i den eksisterende dæmning.

Ved Kværndrup ændrer landskabet sig fra fladt sletteland til et stærkt kuperet »højland« med mange skove. Vejen vil øst for Kværndrup berøre de to vestligste diger i den i 1798 stjerne-udskiftede Trunderup landsby og forløbe gennem Falle Mølle ved Falle Gård. Syd for Kværndrup passerer vejen herregården Langkildegård i en afstand på ca. 250 m og syd herfor Møllehave Skov.

Nord for Svendborg forløber vejen øst for den eksisterende rute 9 i korridoren mellem skovene øst og vest for denne. Her passeres også højmoserne Skovholm og Ravnebjerg Mose, hvor der findes flere sjældne og truede plante- og dyrearter (kongebregne, hjertelæbe, blomstersiv, moseperlemorssommerfugl og den fredede springfrø). I skovene og især i skovbrynene lever desuden den lille gnaver hasselmusen, som er sjælden i Danmark. Vejen vil ikke berøre moserne, og det vil blive tilstræbt heller ikke at berøre skovbrynene. Ved Ravnebjerg Skov etableres en bred beplantet faunabro over den nedgravede motorvej.

Hvor anlægget ødelægger eller belaster vigtige biotoper, vil der efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen blive etableret erstatningsbiotoper, f.eks. ved at grave nye vandhuller eller ved at oprense eksisterende vandhuller som erstatning for fjernede vandhuller.

6.4. Rekreative forhold

Adgangen til rekreative områder vil blive opretholdt. En del småveje i det åbne land vil dog blive afbrudt. Som kompensation herfor anlægges nye stipassager for at mindske barrierevirkningen.

Det vil ikke kunne undgås, at der kommer en øget støjpåvirkning i områderne langs den nye vej, herunder også af rekreative områder.

Til gengæld vil aflastningen af den eksisterende vej medføre væsentlige forbedringer langs denne.

6.5. Overfladevand og grundvand

Vand, der strømmer fra vejen, vil blive ledt til regnvandsbassiner og herfra videre til vandløb i området eller alternativt til nedsivningsanlæg. For at udjævne afstrømningen og nedbringe mængden af skadelige stoffer inden vejvandet udledes til vandløb, ledes vandet gennem regnvandsbassiner med vandplanter. Bassinerne forsynes med olieudskillere og lukkemekanismer, således at eventuelle spild i forbindelse med uheld vil kunne opsamles. Under anlægsarbejdet etableres midlertidige regnvandsbassiner, hvor jordpartikler kan bundfælde, før vandet ledes ud til nærmeste vandløb.

Der forventes ikke nogen permanent grundvandssænkning i forbindelse med anlæg af vejen. I forbindelse med krydsning af et affaldsdepot ved Birkebjerg sydvest for Årslev vil det blive overvejet, om den forurenede jord skal flyttes inden anlæg. Hvis det vælges at flytte jorden, må en midlertidig grundvandssænkning påregnes. I givet fald sikres, at der ikke kan ske udsivning af forurenet grundvand fra depotet.

Motorvejen passerer gennem kildepladser for vandværker. Der vil imidlertid ikke være nogen risiko for belastning af grundvandskvaliteten fra vejanlægget under normale driftsforhold, idet vejen anlægges med et lukket afvandingssystem.

En mulig belastning af grundvandet fra vejanlægget vil være knyttet til uheld, hvor der spildes miljøfremmede stoffer. Risikoen for, at et udslip siver ned til grundvandsmagasinet, vil være stærkt begrænset i de grundvandsoplande, der er beskyttede af lerlag. Ca. 5 pct. af strækningen passerer indvindingsoplande, der er klassificeret som særligt sårbare. Risikoen minimeres her ved, at der lægges dræn i vejskråninger, hvorfra vejvandet ledes til forsinkelsesbassiner udstyret med olieudskiller, hvor et eventuelt oliespild kan samles op.

Vejen kommer ikke inden for drikkevandsboringers generelle 300 m beskyttelseszone.

Udformningen af vejafvandingssystemet indebærer, at der sker en væsentlig tilbageholdelse af miljøfremmede stoffer, før vejvandet ledes til vandløbene. Anlægget af den nye vej vil føre til et samlet fald i udledningen af forurenende stoffer i forhold til i dag, ligesom risikoen for forureninger i forbindelse med uheld vil blive mindre.

Der etableres som forsøg udstyr til registrering af vejvandets nedsivning og eventuelle forurening af overfladevand.

6.6. Ressourceforbrug

Det samlede forbrug af grusmaterialer til vejens opbygning vil være ca. 1,2 mio. m3, og forbruget af asfalt ca. 435.000 tons.

Efter oplysninger fra Fyns Amt skønnes, at der i amtet indvindes ca. 0,9 mio. m3 grusmaterialer pr. år, og at det vil være muligt at producere væsentligt mere i nærheden af vejanlægget pga. store uudnyttede reserver.

7. Alternativer

Som led i Vejdirektoratets VVM-undersøgelser er vurderet alternative linieføringer for en motorvej eller motortrafikvej og alternativ udbygning af den eksisterende vej på strækningen.

Endvidere er de trafikale og miljømæssige konsekvenser ved en eventuel udbygning af Odense-Svendborg-banen vurderet.

I den borgerhøring, som Vejdirektoratet har gennemført, har en del peget på disse alternativer.

Specielt har flere borgere protesteret mod hovedforslagets linieføring på den sydlige strækning, hvor vejen forløber tæt på den nuværende vej mellem skovene nord for Svendborg, og hvor mange ejendomme vil blive berørt af vejanlægget. Beboerne her anbefaler en linieføring øst om skovene, som er behandlet som alternativ i Vejdirektoratets rapporter.

En linieføring øst om skovene vil berøre færre ejendomme og mindske barrierevirkningen for mennesker og dyr i skovene langs den nuværende vej. Til gengæld vil et nyt og hidtil uforstyrret landskab blive forstyrret af et større vejanlæg, og forholdene for dyr og planter og oplevelsesværdien for mennesker langs det østlige skovbryn, som i dag er fri for tekniske anlæg, vil blive væsentligt forringet. Trafikstøjen vil kunne høres i et større område med mindre gårdsamfund, og vejen vil belaste de storslåede landskabsformer i det stærkt kuperede dødislandskab øst for skovene.

Flere borgere og foreninger, bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, har anbefalet udbygning af den nuværende vej til fire spor som alternativ til at anlægge en ny vej. Dette forslag er også behandlet i Vejdirektoratets rapporter.

Da den nuværende vej flere steder har et utidssvarende tracé, vil det være nødvendigt at forlægge vejen på flere strækninger. En udvidelse af vejprofilet med en ny kørebane, midterrabat og cykelstier vil desuden medføre, at mange af de ejendomme, der ligger langs vejen og har adgang til denne, må eksproprieres eller adgangsbetjenes fra andre veje. Specielt vil udvidelse på strækningen fra Kværndrup til Svendborg være problematisk, hvorfor det her kan vise sig mere hensigtsmæssigt at forlægge vejen på en længere strækning.

Trafiksikkerheden på en 4-sporet vej med blandet trafik og med niveaukryds er også væsentligt lavere end på en motorvej. Etablering af rundkørsler kan forbedre sikkerheden, men nedsætter fremkommeligheden. For det undersøgte forslag til udbygning af den eksisterende vej, hvori indgår i alt 10 rundkørsler, er beregnet, at der kan spares 4 uheld med personskade pr. år i år 2010 i forhold til en situation, hvor vejen ikke udbygges. For motorvejsforslaget er den tilsvarende besparelse 14 uheld. Anlægsudgifterne til udbygning af den nuværende vej er beregnet til ca. 600 mio. kr.

Som alternativ eller som supplement til anlæg af en motorvej er der i forbindelse med VVM-analysen undersøgt de trafikale og miljømæssige konsekvenser ved modernisering af togtrafikken på Odense-Svendborg-banen.

Undersøgelsen viser, at en forbedring af togtrafikken på strækningen med hyppigere afgange og kortere rejsetider vil kunne overflytte ca. 1.200 personture pr. døgn, men for trafikbelastningen på rute 9 vil det kun betyde 2-300 biler færre i årsdøgntrafik.

Alligevel viser undersøgelsen, at en forbedret togtrafik vil kunne tiltrække mange nye passagerer, bl.a. fra busser og på længere sigt som følge af ændrede rejsemål.

Undersøgelsen viser også, at hvis man anlægger en ny motorvej uden samtidig at forbedre togtrafikken, vil det give anledning til en overflytning af ca. 100 personture fra tog til bil.

Hvis man både anlægger en motorvej og samtidig forbedrer togtrafikken, vil det medføre en overflytning fra bil til tog på ca. 1.100 personture pr. årsdøgn, dvs. næsten samme overflytning, som hvis man kun forbedrede banen.

I 1998 besluttedes som led i udmøntning af pinsepakkens pulje til kollektiv trafik, at rejsetiden på Odense-Svendborg-banen skal søges reduceret med op til 40 pct., og at der skal være flere afgange.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til projektering, administration, arealerhvervelse og anlæg af rute 9, strækningen E 20 i Odense-Ring Nord i Svendborg, som motorvej i henhold til forslaget er anslået til 1.005 mio. kr. i prisniveau 1999, eksklusive moms. Hertil kommer udgifter på ca. 15 mio. kr., som afholdes af Fyns Amt til udbygning af strækningen nord for E 20 til Ørbækvej i Odense.

Anlægsoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifterne til bl.a. ekspropriationer, jordarbejder og asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd, idet projektets detaljerede linieføring, mængder m.v. først kendes præcist på et senere tidspunkt, ligesom konjunktur- og konkurrencesituationen på licitationstidspunkterne er af væsentlig betydning for anlægsomkostningernes endelige størrelse.

Konkurrencen på markedet for vejbelægninger kan øges, såfremt man udbyder betonbelægninger som alternativ til asfalt. Anlægsoverslaget er baseret på asfalt, som er billigere i anlæg, men har en kortere levetid.

På baggrund af Vejdirektoratets vurdering af konjunkturudviklingen inden for anlægssektoren og af de fremtidige forhold er ved anvendelse af successiv kalkulation gennemført en usikkerhedsanalyse. Resultatet af denne er et anlægsoverslag på 1.005 mio. kr. med en tilknyttet usikkerhed, der indebærer, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at udgiften bliver mindre end det anførte og tilsvarende 50 pct. sandsynlighed for, at udgiften bliver større. Endvidere viser usikkerhedsanalysen, at udgiften med 99 pct. sandsynlighed vil blive mindre end 1.150 mio. kr.

For det samlede projekt er beregnet en førsteårsforrentning på ca. syv pct. I denne beregning indgår trafikanternes tidsbesparelser og kørselsomkostninger, uheldsomkostninger, trafikstøj, barrierevirkning og oplevet risiko, lokal og regional luftforurening samt vejvedligeholdelse.

Anlæg af motorvejen Odense-Svendborg kan gennemføres i tre etaper som anført i nedenstående skema. Det vil være hensigtsmæssigt at anlægge de tre etaper i den nævnte rækkefølge, dvs. strækningen Odense-Ringe som første etape.

Anlægsudgifter

Etape/strækning

50%

konfidensniveau

99%

konfidensniveau

Etape 1: Odense-Ringe

Etape 2: Ringe-Kværndrup

Etape 3: Kværndrup-Svendborg

445 mio. kr.

200 mio. kr.

360 mio. kr.

510 mio. kr.

230 mio. kr.

410 mio. kr.

I alt

1.005 mio. kr.

1.150 mio. kr.

Påbegyndelsestidspunkt, anlægstakt og åbningstidspunkter vil afhænge af de årlige finanslovsbevillinger.

En hensigtsmæssig anlægstakt for hver af de tre etaper kan fx opnås med følgende udgiftsfordeling (50 pct. konfidensniveau)

Etape 1: Odense-Ringe

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

År 7

Åbning

År 8

År 9+

I alt

5

mio. kr.

9

mio. kr.

9

mio. kr.

29

mio. kr.

90

mio. kr.

87

mio. kr.

114

mio. kr.

91

mio. kr.

11

mio. kr.

445

mio. kr.

Etape 2: Ringe-Kværndrup

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Åbning

År 7

År 8+

I alt

7

mio. kr.

11

mio. kr.

20

mio. kr.

40

mio. kr.

36

mio. kr.

45

mio. kr.

36

mio. kr.

5

mio. kr.

200

mio. kr.

Etape 3: Kværndrup-Svendborg

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6

Åbning

År 7

År 8+

I alt

7

mio. kr.

11

mio. kr.

35

mio. kr.

73

mio. kr.

70

mio. kr.

85

mio. kr.

70

mio. kr.

9

mio. kr.

360

mio. kr.

Udgifterne i de tre første år dækker hovedsagelig projektering og ekspropriationer. Eventuelle forlods ekspropriationer vil medføre en fremrykning af udgifterne i de første år. Udgifterne i de følgende fire-fem år dækker hovedsagelig egentlige anlægsarbejder. Udgifterne anført i År 9+ og år 8+ er udgifter efter vejanlæggets ibrugtagning til bl.a. matrikulær berigtigelse o.l., hvis færdiggørelse kan tage nogle år efter vejens åbning.

Mellem partierne bag aftalen om finansloven for 1999 er aftalt en vejpulje på 100 mio. kr. i 1999, hvoraf 15 mio. kr. er aftalt at skulle anvendes til igangsættelse af detailprojektering og eventuelle forlods ekspropriationer på rute 9, 18 og 21.

Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet og har således primært administrative konsekvenser for Vejdirektoratet.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsorganisationer i det sydfynske område har udtrykt positive forventninger til anlæggets effekt for erhvervslivet.

I anlægsfasen skønnes der at være en direkte og indirekte beskæftigelse på ca. 2.500 mandår.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Forholdet til borgerne

Anlægget berører direkte og indirekte mange borgere i form af fx ekspropriationer og støjgener.

I det videre forløb i anlægsprocessen vil borgerne i området blive løbende informeret om vejarbejdernes karakter og tidsplan og ejerne af de berørte ejendomme vil blive direkte inddraget.

11. Forholdet til EU-retten

De miljøundersøgelser og høringer, der er gennemført, opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT 1985 L175/40), som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT 1997 L73/5).

Forslaget vedrører forpligtelser i henhold til artikel 12, stk. 1, litra d i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter (habitatdirektivet) (EFT 1992 L206/7). Der henvises herom til punkt 5 ovenfor.

12. Høring over lovforslaget

Lovforslaget er sendt til høring hos: Fyns Amt, Odense Kommune, Årslev Kommune, Ringe Kommune, Ryslinge Kommune, Egebjerg Kommune og Svendborg Kommune.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og amtskommuner

Mindre udgifter for stat, kommuner og amtskommuner som følge af færre trafikuheld

Udgift for staten på ca. 1,0 mia. kr. til anlæg af den nye vej m.v.

Begrænsede merudgifter til drift og vedligehold af veje

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Begrænset meradministration til anlæg, drift og vedligehold af veje

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Reducerer transportudgifterne.

Øger beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren i anlægsperioden

Reducerer landbrugs- og gartneriarealer

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forbedrer miljøet langs veje, som aflastes for trafik (mindre støj, luftforurening, barrierevirkning og oplevet risiko).

Forbedrer vandmiljøet som følge af en effektiv rensning af vejvandet

Øger CO2-emission (6.000 t/år).

Påvirker arealanvendelsen og giver en barriere i landskabet.

Påvirker naturområder i bl. a. skovene nord for Svendborg, hvor der findes hasselmus og springfrøer, som er omfattet af EF-habitatdirektivet

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget opfylder kravene i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og som ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997.

Forslaget vedrører Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper og vilde dyr og planter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Forslaget omfatter bemyndigelse til at anlægge en ca. 34 km lang hovedlandevejsstrækning fra motorvej E 20 ved Odense til Svendborg som motorvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet som afløsning for den nuværende hovedlandevej 205, Odense-Svendborg.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor samt til bilag 1.

Til § 2

Som en konsekvens af bestemmelsen i § 1 foreslås en bemyndigelse til trafikministeren til at nedlægge strækningen af den nuværende hovedlandevej 205, der vil blive afløst af den i § 1 nævnte hovedlandevejsstrækning, som hovedlandevej. Enkelte strækninger vil blive brudt op og fjernet helt, mens andre strækninger enten indgår i den nye hovedlandevej eller nedklassificeres til en lavere vejklasse (landevej eller kommunevej).

Der henvises til bilag 1.

Fremsat den 14. april 1999 af trafikministeren (Sonja Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om anlæg af rute 9, strækningen Odense-Svendborg