Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov)

Bilag

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 117 af 2. marts 1999, indsættes i § 12, stk. 4, efter 1. pkt.: »Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.«.

§ 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 117 af 2. marts 1999 indsættes i § 12, stk. 4, efter 1. punktum

»Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.«.

Stk. 3. Myndigheden skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysninger efter stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger om økonomiske forhold kan myndigheden kræve at få i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder samt arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995, som ændret bl.a. ved lov nr. 1109 af 29 december 1997 og senest ved lov nr. 914 af 16. december 1998, affattes § 22 a, stk. 1, således

»§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, fra det følgende kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.«.

By- og Boligministeriet

§ 2

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995, som ændret senest ved lov nr. 914 af 16. december 1998, affattes § 22 a, stk. 1, således

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999, affattes § 78 således

»§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse. Oplysninger om en person kan indhentes, selv om den pågældende ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysninger om økonomiske forhold kan endvidere indhentes som led i en generel søgning til brug for kontrol.«.

Indenrigsministeriet

§ 3

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999, affattes § 78 således

§ 4

I lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) indsættes i § 50, stk. 5, efter 1. pkt.

»Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.«.

§ 4

I lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) indsættes i § 50, stk. 5, efter 1. pkt.

»Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller amtskommune, som indhenter oplysningerne.«.

Stk. 2. Kan udlændingens samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente oplysninger.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan begære optaget forhør efter retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning af oplysninger som nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug for kontrol.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 2 træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget fremsættes som led i en række initiativer som følge af finanslovsaftalen for 1999. Initiativerne sættes i værk for at nedbringe socialt bedrageri og sort arbejde. Forslaget er en præcisering af bl.a. kommunernes muligheder for at indhente oplysninger, når der udbetales sociale ydelser og boligstøtte. Der henvises til forslaget til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og momsloven, som fremsættes samtidigt af skatteministeren.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L 228 1996-97 Folketingstidende 1996-97, till. A 4904, till. A 4855, FF 6072, till. B 1176, FF 7861, till. B 1426, FF 8297, till. C 822).

Efter § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan en myndighed, der behandler sager efter den sociale lovgivning, indhente oplysninger fra andre personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene. Det er en forudsætning, at oplysningerne er nødvendige for at behandle en sag. Det er samtidig en forudsætning, at myndigheden forsøger at få samtykke fra den person, som oplysningen vedrører, til at indhente oplysningen. Bestemmelsen er en videreførsel af de tidligere bestemmelser i bl.a. bistandsloven, lov om social pension og sygedagpengeloven og hjemler en vidtgående adgang til at indhente oplysninger, som er nødvendige for sagernes behandling og afgørelse. Når sagsbehandlingen kræver det, og betingelserne i øvrigt er opfyldt, er der således ingen begrænsninger i hvilke myndigheder, enkeltpersoner og private, der kan blive bedt om at give oplysninger.

Efter § 12, stk. 4, kan en myndighed kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form som led i sagsbehandlingen fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasser, herunder som led i en generel søgning til brug for kontrol.

Det foreslås efter ønske fra Kommunernes Landsforening, at bestemmelsen i § 12, stk. 4, præciseres, således at muligheden for at indhente oplysninger også fra en anden kommune end opholdskommunen fremgår direkte af lovteksten. Det betyder, at en kommune kan indhente oplysninger også i de tilfælde, hvor en person flytter til eller fra kommunen og fx fortsat modtager hjælp fra fraflytningskommunen, mens vedkommende søger hjælp i tilflytningskommunen. Det bemærkes, at myndigheden efter retssikkerhedslovens § 10, stk. 3, skal oplyse en ansøger om muligheden for at indhente oplysningerne efter § 12, også når der indhentes oplysninger fra en tidligere eller en aktuel opholdskommune.

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Lov nr. 1109 af 29. december 1997 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Årlig bekræftelse af status som enlig forsørger m.v.) jf. forarbejderne hertil (L 89 1997-98 Folketingstidende 1997-98, 1. samling, till. A 2032, till. A 2028, FF 1778, till. B 88, FF 2435, FF 2620, till. C 274).

Efter gældende regler skal kommunerne en gang årligt i januar måned til den enkelte modtager af ordinært og ekstra børnetilskud udsende anmodning om skriftlig bekræftelse på modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. I forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger, undersøger kommunen via folkeregistret, om der er tilmeldt flere voksne på den adresse, som modtageren af børnetilskud som enlig forsørger er tilmeldt.

Manglende modtagelse af bekræftelse medfører ophør af udbetaling af ydelsen. For at undgå tvivl om, hvorvidt anmodningen er modtaget, forudsættes det i lighed med tidligere, jf. herunder bemærkningerne til lovforslag nr. L 89 1997-98, at denne er fremsendt ved anbefalet brev. Svarfristen foreslås som hidtil i § 22 a fastsat til en måned. Dertil skal modtageren efterfølgende have meddelelse om afgørelse om ophør af udbetaling fra det følgende kvartal.

Kommunernes Landsforening har i forbindelse med arbejdet om nedbringelse af socialt bedrageri fremsat ønske om en større fleksibilitet med hensyn til kontrol. Fleksibiliteten skal skabe bedre mulighed for at kunne tilrettelægge kontrollen til det tidspunkt, der passer bedst for den kommunale administration, bl.a. med henblik på at kunne effektivisere indsatsen.

På denne baggrund foreslås det, at kommunerne får en større fleksibilitet med hensyn til det tidspunkt, hvor der skal udsendes en anmodning om skriftlig bekræftelse om den enkelte modtagers fortsatte status som enlig forsørger.

Med forslaget ændres alene ved tidspunktet inden for det enkelte kalenderår for, hvornår den særlige anmodning skal udsendes til den enkelte modtager. Efter forslaget kan kommunen eksempelvis vælge at udsende den årlige anmodning til samtlige modtagere på en gang. Alternativt kan kommunen eksempelvis vælge, at der i den enkelte måned alene udsendes anmodning til en tolvtedel af modtagerne.

Med forslaget ændres ikke ved, at der alene en gang årligt efter lovens § 22 a over for den enkelte modtager af ordinært og ekstra børnetilskud kan og skal udsendes anmodning om modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. For at undgå tvivl om, hvorvidt anmodningen er modtaget, forudsættes det i lighed med tidligere, jf. herunder bemærkningerne til lovforslag nr. L 89 1997-98, at denne er fremsendt ved anbefalet brev og med svarfrist som hidtil i § 22 a fastsat til en måned. Dertil følger det af de almindelige forvaltningsretlige regler, at modtageren skal have skriftlig meddelelse om ophør af ydelsen.

Forslaget kan betyde, at den enkelte modtager af tilskud ikke nødvendigvis ved, på hvilket tidspunkt inden for det enkelte kalenderår den særlige anmodning om bekræftelse udsendes. Kommunen kan således over for den enkelte borger selv fastsætte tidspunktet for, hvornår den vil udsende den særlige anmodning. Det skal stå klart for modtageren, at der er tale om en anmodning efter lovens § 22 a med den retsvirkning, at manglende modtagelse af bekræftelse medfører ophør af udbetaling.

Samtidig opretholdes kommunens generelle pligt til at sikre, at udbetaling af børnetilskud til enlige forsørgere alene sker til de personer, der opfylder betingelserne for at få ydelserne udbetalt. Som led i denne kontrol kan kommunen - ud over den anmodning, der følger af lovens § 22 a - udsende anmodning om skriftlig bekræftelse om fortsat status som enlig forsørger. Manglende returnering af en sådan bekræftelse vil ikke i sig selv bevirke, at udbetaling af børnetilskud ophører - i modsætning til anmodningen, der følger af § 22 a.

Der ændres ikke ved de fastsatte regler om, at kommunen i forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger, undersøger via folkeregistret, om der er tilmeldt flere voksne på den adresse, som modtageren af børnetilskud som enlig forsørger, er tilmeldt.

Lov om individuel boligstøtte

Den gældende boligstøttelov blev folketingsbehandlet i 1991, FT 1990-91, 2. samling: 1932, 2877, 6775, 7233; A 3453, B 989.

Efter § 78 i lov om individuel boligstøtte kan kommunalbestyrelsen afkræve andre offentlige myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse.

Hjemlen i boligstøttelovens § 78 til at indhente oplysninger fra andre myndigheder er i dag mere begrænset end den tilsvarende bestemmelse vedrørende en række sociale ydelser, jf. retssikkerhedslovens § 12, stk. 4. § 78 giver ikke adgang til at indhente oplysninger fra arbejdsløshedskasser. I retssikkerhedsloven er der endvidere en udtrykkelig hjemmel til at indhente økonomiske oplysninger som led i generel kontrol, mens en sådan bestemmelse ikke findes i boligstøtteloven.

Som et led i den samlede fremadrettede indsats mod fejludbetalinger foreslås derfor en udvidelse af boligstøttelovens bestemmelse, således at kommunerne får adgang til at indhente oplysninger fra såvel arbejdsløshedskasser som offentlige myndigheder, og det anføres i bestemmelsen, at økonomiske oplysninger kan indhentes til brug for generel kontrol i form af registersammenkøring eller sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Den foreslåede udvidelse af boligstøttelovens bestemmelse giver den enkelte kommune mulighed for at indhente de anførte oplysninger i samme omfang og til samme formål som oplysningerne kan indhentes vedrørende sager efter den sociale lovgivning. Hermed fjernes bl.a. en mulig barriere for fuldt ud at inddrage boligstøtten i forbindelse med generelle kontrolinitiativer der foretages i den enkelte kommune med henblik på at forebygge fejludbetaling af offentlige ydelser.

Endvidere præciseres, som det samtidig foreslås præciseret i retssikkerhedsloven, at oplysninger kan indhentes af en anden kommune end bopælskommunen. Dette sker på boligstøtteområdet bl.a., hvor en boligstøttemodtager eller et husstandsmedlem er flyttet fra den hidtidige bopælskommune, inden efterregulering af den udbetalte boligstøtte foretages.

På boligstøtteområdet er det imidlertid - i modsætning til de sociale områder - et generelt krav til behandlingen af den enkelte sag, at der foretages en årlig efterregulering på grundlag af den konstaterede slutligning. Viser det sig, at slutligningen er væsentligt højere end den indkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, skal det for meget udbetalte kræves tilbagebetalt. Der foretages således på hver enkelt sag en årlig indkomstkontrol, således at ingen støttemodtager kan have fordel af manglende overholdelse af oplysningspligten overfor kommunen med hensyn til indkomststigninger. På denne baggrund ses der ikke aktuelt at være behov for at anvende en udvidet hjemmel i boligstøtteloven til fra By- og Boligministeriets side at pålægge kommunerne en yderligere, generel kontrol.

Der er ikke med lovændringen tilsigtet en udvidelse af kommunernes administrative arbejde i forbindelse med kontrol af boligstøtten.

Integrationsloven

Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov), jf. forarbejderne hertil (L 60 1997-98 Folketingstidende 1997-98, 2. samling, till. A 1720, till. A 1650, FF 977, till. B 628, FF 2420, till. B 763, FF 2586, till. C 511).

Integrationslovens § 50, stk. 5, svarer til § 12, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den foreslåede ændring af bestemmelsen er identisk med den foreslåede ændring af § 12, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Om baggrunden for den foreslåede ændring henvises derfor i det hele til bemærkningerne herom oven for vedrørende lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Administrative konsekvenser

Forslaget forventes at medføre en vis administrativ lettelse for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre et vist mindreforbrug af ydelserne. Der henvises til forslaget til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og momsloven, som fremsættes samtidigt af skatteministeren.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Der tilstræbes med initiativerne at bidrage til en budgetforbedring på 500 mill. kr. på helårsbasis

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En vis administrativ lettelse for kommunerne

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgeren

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Socialministeriet

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at kommunen selv kan bestemme tidspunktet for, hvornår den vil udsende den særlige anmodning om en skriftlig bekræftelse efter lovens § 22 a fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud som enlig forsørger om modtagerens fortsatte status som enlig forsørger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

By- og Boligministeriet

Til § 3

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Indenrigsministeriet

Til § 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. juli 1999, dog således at reglen i børnetilskudsloven træder i kraft den 1. januar 2000 for at følge kalenderåret. Forslaget kan medføre, at der eventuelt kan forekomme enkelte tilfælde, hvor der vil være gået op mod 2 år siden sidste gang kommunen udsendte anmodningen efter § 22 a.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12. En myndighed kan forlange, at personer, myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der er eller må anses for nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold eller andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Stk. 2. En myndighed kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018.

§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender hvert år i januar måned en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, fra april kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.

»§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, fra det følgende kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.«.

§ 50. Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og myndigheder m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.

§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre myndigheder oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens behandling.

»§ 78. Kommunalbestyrelsen kan afkræve andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for sagens afgørelse. Oplysninger om en person kan indhentes, selv om den pågældende ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysninger om økonomiske forhold kan endvidere indhentes som led i en generel søgning til brug for kontrol.«.

Fremsat den 21. april 1999 af socialministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov)

(Øget fleksibilitet for kommunerne til at indhente oplysninger som led i indsatsen mod socialt bedrageri m.v.)

Socialministeriet