Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Bilag

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret ved § 5 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997, § 32 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 5 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 1 i lov nr. 1039 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Dagpenge ydes af

1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og

3) kommunen i øvrige tilfælde.«.

2. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.«.

3. § 1, stk. 4, ophæves.

4. § 3, stk. 4, ophæves.

5. I § 8, stk. 5, udgår: »privat«.

6. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

7. § 24, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

8. § 25, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

9. I § 27 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Som private arbejdsgivere anses alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Endvidere anses forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service, som private arbejdsgivere.«.

10. § 30, stk. 1, affattes således

»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.

11. I § 30 b, stk. 1, ændres »de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere« til: »arbejdsgiveren «.

12. I § 30 b, stk. 2, udgår: »de i stk. 1 nævnte«.

13. I § 30 c, stk. 3, udgår: »private«.

§ 1

§ 1. ---

Stk. 2. Dagpenge ydes af

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele fraværsdag,

3) private og offentlige arbejdsgivere ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser,

4) kommunen i øvrige tilfælde.

1. § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Dagpenge ydes af

1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og

3) kommunen i øvrige tilfælde.«.

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, hos en privat arbejdsgiver yder kommunen endvidere dagpenge i de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele fraværsdag.

2. § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.«.

Stk. 4. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

3. § 1, stk. 4, ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 6, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Som et led i den del af aftalen om finansloven for 1999, der drejer sig om at fremme et rummeligt arbejdsmarked, foreslås det fra og med år 2000 at ændre sygedagpengelovens regler om betaling af sygedagpenge for offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås at ophæve sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere, således at alle arbejdsgivere, uanset om de er offentlige eller private, afholder udgiften til sygedagpenge i de første 2 uger af den ansattes sygefravær.

Formålet med forslaget er bl.a. i højere grad at tilskynde offentlige arbejdsgivere til at fastholde medarbejdere, der bliver langvarigt syge, og at skabe en større ligestilling mellem offentlige og private arbejdsgivere, fx i forbindelse med udliciteringer, udbud m.v.

Efter gældende lovgivning er en privat arbejdsgiver forpligtet til at afholde udgiften til sygedagpenge i de første to uger af den ansattes sygdom. Efter dette tidspunkt udbetales dagpengene af kommunen, og refunderes fuldt ud af staten til og med 8. uge efter den ansattes 1. hele fraværsdag. Efter 8. uge afholdes udgifterne af stat og kommune fordelt med 50 pct. til hver.

En offentlig arbejdsgiver er derimod forpligtet til at afholde udgiften til sygedagpenge til den ansatte fra 1. fraværsdag og i hele sygeperioden, så længe lønmodtageren er ansat.

At offentlige arbejdsgivere ligestilles med private i forhold til udbetaling af sygedagpenge betyder således, at offentlige arbejdsgivere, der ellers skulle afholde udgifterne til sygedagpenge i hele sygeperioden, kun vil skulle afholde udgifterne til ansattes sygedagpenge i to uger.

Den historiske baggrund er den, at der ved en ændring i 1988 af den daværende lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel indførtes en sondring mellem offentlige og private arbejdsgivere, hvorefter de offentlige arbejdsgivere skulle udbetale sygedagpenge i 13 uger. Denne ordning blev i forbindelse med gennemførelsen af den nuværende dagpengeordning ændret således, at de offentlige arbejdsgivere skal udbetale sygedagpenge i hele den ansattes sygeperiode.

Efter lovforslaget opretholdes sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere dog i en sammenhæng, idet det fortsat kun vil være mindre private arbejdsgivere, der efter dagpengelovens § 27 har mulighed for at tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.

Desuden foreslås det at tydeliggøre, at dagpenge til personer i fleksjob efter aktivloven, når disse er fraværende p.g.a. sygdom eller barsel, beregnes på grundlag af det timetal, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren efter aktivloven.

Samtidig med fremsættelsen vil lovforslaget blive sendt til høring hos de kommunale parter m.fl.

Administrative konsekvenser for det offentlige

På grundlag af statens og kommunernes opgørelse af sygdomstilfælde, der varer mere end 2 uger, skønnes der at skulle oprettes ca. 27.000 nye udbetalingssager som følge af, at der skal udbetales refusion til arbejdsgiverne efter en sygeperiode på 2 uger.

Merudgiften pr. sag skønnes til 25 kr., hvorefter den samlede merudgift bliver ca. 0,7 mill. kr. Da langtidssyge efter 4 uger efter gældende lovgivning allerede skal have kontakt med kommunerne, skønnes der ikke at blive merudgifter i forbindelse med opfølgning af sagerne.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre årlige merudgifter til sygedagpenge på 1.434,1 mill. kr. Heraf afholder staten 1.001 mill. kr., mens kommunerne afholder 433,1 mill. kr.

De offentlige merudgifter til sygedagpenge opvejes imidlertid af mindreudgifter til løn/ sygedagpenge udbetalt af det offentlige som arbejdsgiver, således at lovforslaget er udgiftsneutralt for det offentlige, hvad angår merudgifter til sygedagpenge og mindreudgifter til løn/sygedagpenge.

Lovforslaget medfører imidlertid i alt en samlet offentlig merudgift på 34,3 mill. kr. som følge af en reduceret forældrebetaling for daginstitutionspladser. Merudgiften på 34,3 mill. kr. er en indirekte virkning af lovforslaget, idet forældrebetalingen for daginstitutionspladser vil blive sænket som følge af mindreudgifter til løn og derved et mindre nettobudget for de enkelte daginstitutioner.

Selv om konsekvenserne hvad angår sygedagpenge/løn er udgiftsneutralt for det offentlige, har lovforslaget forskellige økonomiske konsekvenser for henholdsvis stat, amt og kommuner, da finansieringen af udgifter til sygedagpenge er forskellig for stat, kommuner og amtskommuner og da stat, amt og kommuner har et forskelligt antal ansatte. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er fordelt på stat, amt og kommuner, som vist i nedstående tabel.

Samlede årlige økonomiske konsekvenser, fordelt på stat, kommune og amt. Merudgifter mill. kr.

stat

kommuner

amtskommuner

ialt

vedr.

ansatte i staten

-46,2

46,2

0

0

ansatte i kommuner

590,1

-590,1

0

0

ansatte i amtskomuner

192,6

81,5

-274,1

0

ansatte i tilskudsvirksomheder

17,3

0,4

-17,7

0

forældrebetaling daginstitutioner

34,3

34,3

ialt

753,8

-427,7

-291,8

34,3

Staten skønnes således at få en merudgift på 753,8 mill. kr , mens kommuner og amtskommuner hver får en mindreudgift på henholdsvis 427,7 mill. kr og 291,8 mill.

Da lovforslaget først har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder efter den 1. januar 2000, skønnes den samlede offentlige merudgift at blive 30,9 mill. kr.. I overgangsåret skønnes staten herefter at få en merudgift på 678,4 mill. kr, mens kommuner og amtskommuner hver får en mindreudgift på henholdsvis 384,9 mill. kr og 262,6 mill.

Forslagets økonomiske konsekvenser er fortsat under forhandling med de kommunale parter.

Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

34,3 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

0,7 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

ingen

ingen

Miljømæssige konsekvenser

ingen

ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

ingen

ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 3

Med de foreslåede ændringer ophæves sondringen mellem private og offentlige arbejdsgivere, således at offentlige arbejdsgivere ligestilles med private arbejdsgivere i relation til betaling af sygedagpenge. Herefter skal alle arbejdsgivere, der efter bestemmelserne i dagpengeloven skal afholde udgiften til sygedagpenge til en ansat, betale dagpenge i 2 uger fra 1. hele sygedag.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ligestillingen mellem offentlige og private arbejdsgivere.

Til nr. 4-5

Disse ændringer er alle en konsekvens af ligestillingen af offentlige arbejdsgivere med private.

Til nr. 6

Formålet med bestemmelsen er at tydeliggøre, at sygedagpenge til en person i fleksjob, beregnes på grundlag af det timetal gange timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren efter aktivlovens § 72. Dagpengene beregnes således på grundlag af fuld tid eller deltid, hvis dette er lagt til grund ved beregningen af tilskuddet. Det er således ikke den aftalte faktiske arbejdstid, der lægges til grund ved beregningen af sygedagpengene til en person i fleksjob.

Til nr. 7

Ved denne ændring sker der en ligestilling mellem offentlige arbejdsgivere og private med hensyn til underretning af kommunen ved ansattes sygefravær.

Til nr. 8

Bestemmelsen ændres som konsekvens af ligestillingen af offentlige og private arbejdsgivere. Endelig præciseres det, ved en henvisning til § 30, at uanset anvendelsen af udtrykket "afholder" i § 25, er det staten, der endeligt afholder visse af de udgifter, som i første omgang betales af kommunen. Dette fremgår af dagpengelovens § 30.

Til nr. 9

Det skal fortsat kun være de mindre private arbejdsgivere, der skal kunne forsikre sig i forsikringsordningen for private arbejdsgivere. Da der således kun er behov for en sondring imellem offentlige og private arbejdsgivere i denne sammenhæng, er den definition, der efter den gældende lovgivning fremgår af lovens § 1, stk. 4, overført som et nyt stykke i § 27 om forsikringsadgangen. Afgrænsningen af personkredsen private arbejdsgivere er i forhold til den gældende lovgivning udvidet med forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service.

Forældre, der vælger at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service, anses fortsat for private arbejdsgivere, når de ansætter en børnepasser. Da forældrene har mulighed for at forsikre sig, er det nødvendigt med en bestemmelse, der fastslår, at denne persongruppe anses som private arbejdsgivere - også i relation til adgangen til at tegne forsikring efter dagpengeloven.

Til nr. 10-13

Ændringerne er en konsekvens af ligestillingen af offentlige arbejdsgivere med private.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. januar 2000 eller senere.

Sygdomstilfælde, der er indtrådt før 1. januar 2000, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato, er omfattet af de gældende regler. Der kan således i disse tilfælde normalt ikke ydes refusion til offentlige arbejdsgivere.

Til stk. 2

Det foreslås, at tydeliggørelsen af beregningen af dagpengene til personer i fleksjob træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. ---

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra en offentlig arbejdsgiver består herudover, så længe lønmodtageren er ansat, jf. dog §§ 22 og 23.

4. § 3, stk. 4, ophæves.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8. ---

Stk. 5. Retten til dagpenge fra en privat arbejdsgiver bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

5. I § 8, stk. 5, udgår: »privat«.

§ 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.

6. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end 2.546 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.s

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 6, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.

Stk. 5. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-4, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om,

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og

3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

§ 24. ---

Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere skal indberette sygdomstilfælde til kommunen senest, når disse har varet i 4 uger.

7. § 24, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 25. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

8. § 25, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, jf. dog § 3.

Stk. 3. Private og offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb, lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 4. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til ordningen.

9. I § 27 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Som private arbejdsgivere anses alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler. Endvidere anses forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service, som private arbejdsgivere.«.

§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til barseldagpenge. For personer ansat i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.

10. § 30, stk. 1, affattes således

»Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge.«.

§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30 a, stk. 3, afholdes af staten.

11. I § 30 b, stk. 1, ændres »de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte private og offentlige arbejdsgivere« til: » arbejdsgiveren«.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra de i stk. 1 nævnte arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen.

12. I § 30 b, stk. 2, udgår: »de i stk. 1 nævnte«.

§ 30 c. ---

Stk.3. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af private arbejdsgivere betragtes som, indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.

13. I § 30 c, stk. 3, udgår: »private«.

Fremsat den 14. april 1999 af socialministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Ophævelse af sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere m.v.)