Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

"§ 44. Ministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter."

"§ 44. Ministeren kan fastsætte regler om bortskaffelse af affald, herunder om anmeldelse, sortering, opbevaring, indsamling, transport, behandling og oparbejdning af affald. Reglerne kan endvidere omfatte særlige affaldstyper, affaldsmaterialer og affaldsprodukter.

Stk.2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem, certificeret af en akkrediteret virksomhed."

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998, indsættes i § 44 som stk. 2

»Stk. 2. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan det bestemmes, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner, for egen regning skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem, certificeret af en akkrediteret virksomhed.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Hovedindholdet og formålet med lovforslaget

Lovforslaget indeholder forslag til hjemmel for miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte affaldstyper eller affaldsfraktioner tilpligtes at etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem efter angiven standard eller anden specifikation.

Lovforslaget skal ses som et element i den udvikling af dansk affaldspolitik, som bl.a. er kommet til udtryk i det seneste års tids debat om "Affald 21" og Folketingets vedtagelse den 28. januar 1999, hvor Folketinget tillægger øget kildesortering, bl.a. indenfor de i "Affald 21" nævnte indsatsområder og bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet, særlig prioritet.

I takt med gennemførelsen af regler for håndtering af specifikke affaldstyper vil melde sig dels et behov for en samlet tilrettelæggelse af de affaldshåndterende virksomheders aktiviteter med henblik på opfyldelsen af disse håndteringsregler, dels et behov for at styrke kontrollen med overholdelsen heraf.

Godkendelsessystemet er ikke velegnet til at sikre, at en konkret affaldstype oparbejdes på den miljømæssige og teknologiske bedste måde. De nævnte behov søges derfor imødekommet ved indførelse af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer i de pågældende virksomheder.

Ved certificering af systemerne sikres en kontrol og attestation af, at miljø- eller kvalitetsstyringssystemet er i overensstemmelse med en given standard eller specifikation. Ved akkrediteret certificering sikres yderligere, at kontrollen foretages af et uvildigt og kompetent organ.

Bemyndigelsen i lovforslaget forudsættes alene bragt i anvendelse med henblik på gennemførelse af den del af en virksomheds miljø- og kvalitetspolitik, der kan relateres til overholdelsen af myndighedskrav i form af de af miljø- og energiministeren fastsatte regler for sortering, behandling og oparbejdning af affald. Etablering af de nævnte systemer vil således kunne begrænses til relevante driftsenheder og aktiviteter i de berørte virksomheder.

Hjemlen til at pålægge affaldshåndterende virksomheder indførelse af et certificeret miljø- eller kvalitetsstyringssystem påtænkes i første omgang udnyttet som led i en samlet bilskrotpakke, der vil betyde, at der dels stilles skærpede miljøkrav til ophugning og skrotning af biler, dels etableres en finansieringsordning, således at alle bilejere gennem et årligt miljøbidrag bidrager til en godtgørelsesordning, som sikrer, at sidste ejer ikke belastes med udgifter ved aflevering af bilen til affaldshåndtering. Den seneste ejer vil således, ved fremvisning af dokumentation for at bilen er afleveret til en virksomhed, der dokumenterer, at affaldshåndteringen vil foregå miljømæssigt korrekt, få udbetalt en godtgørelse, der er finansieret af miljøbidraget. Det vil være en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at virksomheden er certificeret efter regler udstedt i medfør af dette lovforslag.

Ud over den påtænkte udnyttelse af hjemlen i forbindelse med affaldshåndtering af biler, kan hjemlen især tænkes udnyttet i relation til virksomheder, der håndterer farligt affald og affaldstyper, der indeholder miljøbelastende komponenter, materialer og stoffer, eksempelvis spildolie, imprægneret træ, forurenet jord og affald fra fragmenteringsanlæg, galvanovirksomheder samt fra den grafiske industri.

Det er således formålet med lovforslaget at tilvejebringe grundlaget for en effektiv overholdelse af kommende regler for sortering, behandling og oparbejdning af affald, fastsat med henblik på nedbringelse af affaldets miljøbelastning og sikring af en bedre ressourceudnyttelse af affaldet i form af øget genanvendelse eller forbrænding.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er primært at forbedre virksomhedernes organisering af affaldshåndteringen og dermed styrke grundlaget for virksomhedernes overholdelse af de til enhver tid gældende regler for miljømæssig forsvarlig sortering, behandling og oparbejdning af affald.

Etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystem vil effektivisere (egen)kontrollen og dermed styrke regeloverholdelsen. En væsentlig forbedring af miljøbeskyttelsen vil derfor opnås i takt med fastsættelsen af ovennævnte regler, uden at det kræver en øget indsats fra tilsynsmyndighederne.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Som bemyndigelseslovforslag har lovforslaget i sig selv ikke direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De erhvervsøkonomiske omkostninger vil være afledt af, at der gennemføres særlige regler om sortering, behandling og oparbejdning af nærmere bestemte typer af affald, og at der i disse regler indgår bestemmelser om, at virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder det pågældende affald, skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystemer, certificeret af en akkrediteret virksomhed.

Etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer medfører ikke anlægsinvesteringer. Omkostningerne knytter sig til etablering af organisationsplaner, arbejdsbeskrivelser m.v. som led i gennemførelsen af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer og vil variere afhængig af virksomhedens størrelse og eksisterende organisation.

Der er ingen konkrete erfaringer med indførelse af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer, der alene har til formål at sikre overholdelse af myndighedskrav.

Det er som ovenfor nævnt hensigten at udnytte den foreslåede hjemmel i en planlagt bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra. Antallet af virksomheder, som forventes at blive certificeret som følge heraf, anslås at udgøre ca. 100 - 150 virksomheder.

På baggrund af oplysninger fra bl.a. branchen skønnes omkostningerne ved at etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem at udgøre i størrelsesordenen godt 50.000 kr.

Beløbet dækker dels udgifter til virksomhedernes udarbejdelse af håndbøger med detaljerede arbejdsbeskrivelser, ansvarsfordelinger, administrative procedurer m.v., dels udgifter til certificering ved en akkrediteret virksomhed. Ovennævnte håndbøger skal fastlægge samtlige led i affaldshåndteringen af udtjente biler, således som den vil skulle foretages i henhold til den planlagte bekendtgørelse. Konkret indebærer dette, at der i håndbogen skal være fastsat procedurer for bl.a. modtagelse og registrering af udtjente biler, og at det skal fremgå, hvilke væsker og komponenter, der skal aftappes/demonteres, hvordan det skal gøres, hvad der videre skal ske med dem, hvem der er ansvarlig herfor o.s.v. For ikke at diskriminere udenlandske virksomheder, vil miljø- og kvalitetsstyringssystemerne blive valgt blandt internationale anerkendte systemer som f.eks. ISO 14000 og ISO 9000 serien. Med henblik på at sikre et ensartet niveau og dermed undgå konkurrenceforvridning , skal virksomhederne indføre systemerne i overensstemmelse med disse internationale krav, og certificeringen foretages af akkrediterede virksomheder.

Etableringsomkostningerne for den enkelte virksomhed vil naturligvis afhænge af i hvilket omfang, der allerede er etableret elementer af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer på den pågældende virksomhed, ligesom omkostningerne for nogle virksomheder kan blive større end de ovenfor angivne.

De administrative konsekvenser i form af såvel etableringsomkostninger samt de årlige udgifter til vedligeholdelse af miljø- eller kvalitetsstyringssystemet vil afhænge af, hvilke indsatsområder for affaldshåndteringen, der er tale om, samt hvilket system, der konkret vælges. Udgangspunktet for valget vil være det konkrete indsatsområde og hensynet til at minimere omkostningerne i videst muligt omfang.

For virksomheder, der foretager affaldshåndtering af biler, forventes de årlige vedligeholdelsesudgifter at udgøre omkring 5.000 - 7.000 kr. Det skal imidlertid i samme forbindelse bemærkes, at virksomhederne via et miljø- eller kvalitetsstyringssystem kan opnå økonomiske besparelser, idet f.eks. ressourcetab, energiforbrug og fejl minimeres.

Såfremt der tilsvarende fastsættes regler for andre affaldsbehandlende virksomheder, skønnes yderligere 100 - 150 virksomheder at kunne blive omfattet af lovforslaget.

En række virksomheder har af egen interesse indført miljøstyringssystem under f.eks. EMAS ordningen eller efter ISO 14000. Andre virksomheder har indført deres egne brancheorienterede systemer. Fælles for disse virksomheder er, at de allerede opfylder eller for relativt få omkostninger vil kunne opfylde krav om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystem.

Da der som nævnt er tale om rammelovgivning, knytter de reelle administrative konsekvenser for virksomhederne sig til de bekendtgørelser, i hvilke hjemlen udnyttes. Disse bekendtgørelser vil derfor i nødvendigt omfang blive vurderet for administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det vil ske ved forelæggelse for de af Erhvervsministeriet udpegede test- og fokuspaneler fra de relevante brancher.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

Som nævnt under punkt 3 har lovforslaget ikke direkte økonomiske konsekvenser. Der vil således alene være økonomiske konsekvenser for staten, amtskommunerne og kommunerne i det omfang, der indføres regler om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystem, der sorterer, behandler eller oparbejder affald. Det anslås at ville kunne gælde for et mindre antal behandlings- eller oparbejdningsanlæg.

Kommunale affaldsbehandlingsanlægs udgifter er imidlertid gebyrfinansierede. Nettoudgifterne til etablering og drift af et miljø- eller kvalitetsstyringssystem forudsættes derfor i fuldt omfang finansieret via regulering af gebyrer for det affald, der modtages.

For så vidt angår udgifter til etablering og vedligeholdelse af styringssystemerne henvises i øvrigt til punkt 3.

Affaldsbehandlende virksomheder vil fortsat være genstand for det almindelige virksomhedstilsyn efter lovens bestemmelser herom. Et certificerende organs kontrol af etablerede miljø- eller kvalitetsstyringssystemer er således et supplement og ikke en erstatning for amtskommunernes og kommunernes tilsynsforpligtelse.

Tilsynsmyndighedernes ressourceindsats forventes ikke øget i relation til de virksomheder, for hvilke der vil blive stillet krav om etablering af certificeret miljø- eller kvalitetsstyringssystem,.

5. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter, da der alene er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Ved fastsættelse af administrative forskrifter i henhold ti bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive taget højde for en eventuel notifikationspligt i medfør af direktiv 83/189/EØF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og foreskrifter, som senest ændret ved direktiv 94/10/EF.

6. Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder og organisationer har haft forslaget til høring: Affaldsteknisk samarbejde, Amtsrådsforeningen i Danmark, Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Centralforeningen af Autoreparatører, DAKOFA, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Miljøundersøgelse, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik, Dansk Handel og Service, Dansk Standard, Dansk Teknologisk Institut, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Autogenbrug, Danske Vognmænd, Dansk Industri, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmandsforeninger, Detailhandlens Fællesråd, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Emballageindustrien, Energistyrelsen, Entreprenørforeningen, Erhvervsfremmestyrelsen, Erhvervsministeriet, FDB/IRMA, FDM, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af kommunale tekniske chefer, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunerne, Forskningscenteret for Skov og Landskab, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Handelskammeret, Holmegaards Glasværker A/S, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, Karton & Miljø, Kommune Kemi A/S, Kommunernes Landsforening, Københavns Magistrat 5. afd., Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, MLK-sammenslutningen, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Fødevarer, Naturklagenævnet, NOAH, Plastindustrien i Danmark, Restaurations og Bryggeriarbejder Forbundet, Reno-Sam, SID, Statens Luftfartsvæsen, Sundhedsministeriet, Udenrigsministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser /mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner

og amtskommuner.

Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning.

Lovforslaget har ikke direkte økonomiske konsekvenser, da der er tale om rammelovgivning.

Kun et mindre antal kommunale virksomheder forventes at blive berørt af den konkrete udmøntning af lovforslaget. Deres udgifter forudsættes finansieret via regulering af gebyrer for modtagelse af affald.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Tilsynsmyndighedernes ressourceindsats forventes i forbindelse med den konkrete udmøntning af lovforslaget i et vist omfang at blive mindre i relation til de virksomheder, der kræves certificeret.

Medfører ikke umiddelbart merudgifter, da der er tale om rammelovgivning. Kun et mindre antal kommunale virksomheder forventes at blive berørt. Deres udgifter forudsættes finansieret via regulering af gebyrer for modtagelse af affald.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Der er tale om rammelovgivning. De økonomiske konsekvenser af den konkrete udmøntning af lovforslaget vil blive vurderet i forbindelse med de enkelte bekendtgørelser ved forelæggelse for Fokuspaneler fra de relevante brancher.

Der er tale om rammelovgivning. De økonomiske konsekvenser af den konkrete udmøntning af lovforslaget vil blive vurderet i forbindelse med de enkelte bekendtgørelse ved forelæggelse for Fokuspaneler fra de relevante brancher.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der er tale om rammelovgivning. De administrative konsekvenser af den konkrete udmøntning af lovforslaget vil blive vurderet i forbindelse med de enkelte bekendtgørelser ved forelæggelse for Fokuspaneler fra de relevante brancher.

Der er tale om rammelovgivning. De administrative konsekvenser af den konkrete udmøntning af lovforslaget vil blive vurderet i forbindelse med de enkelte bekendtgørelser ved forelæggelse for Fokuspaneler fra de relevante brancher.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser, men den konkrete udmøntning af forslaget vil styrke grundlaget for virksomhedernes overholdelsen af miljøreglerne og øge miljøbeskyttelsen.

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med bestemmelsen i § 44, stk. 2, skabes hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om, at virsomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder nærmere bestemte typer eller fraktioner af affald, skal etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystem.

Hjemmelsbestemmelsen er begrænset til at omfatte virksomheder, der forestår "sortering, oparbejdning eller behandling". Kravet om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer kan således rettes mod virksomheder, der behandler affald med henblik på genanvendelse, forbrænding eller deponering, herunder sorterings-, demonterings- og oparbejdningsvirksomheder.

Derimod falder virksomheder, der alene forbrænder eller deponerer affald uden for hjemmelsbestemmelsen, der ligeledes ikke omfatter virksomheder, der alene indsamler og transporterer affald.

Baggrunden herfor er, at de særlige regler for affaldshåndtering, der er forudsætningen for at bringe certificeringsordningen i anvendelse, som hovedregel vil indeholde bestemmelser, der vil betyde, at tilførsel af ubehandlede farlige og miljøbelastende affaldsfraktioner til forbrændings- eller deponeringsanlæg forhindres.

Ligeledes er indsamlingsleddet, herunder transportørerne, holdt uden for certificeringsordningen, da ganske mange virksomheder ellers ville blive berørt, uden at dette nødvendigvis ville stå mål med den miljømæssige gevinst opnået i de pågældende virksomheder.

Virksomhedernes påvirkning af miljøet vil i øvrigt fortsat være reguleret via miljøgodkendelserne og det amtskommunale og kommunale tilsyn.

Hjemlen vil blive udnyttet i en planlagt bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.

I denne bekendtgørelse vil blive fastsat bestemmelser om, at miljøbelastende stoffer, materialer og komponenter som motorolie, kølervæske, bremsevæske, koblingsvæske, blyakkumulatorer, Ni-Cd akkumulatorer, kviksølvkontakter, dæk m.m. skal udtages med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse. Bekendtgørelsen skal i øvrigt ses på baggrund af et forventet Rådsdirektiv om udrangerede køretøjer, i hvilket der fastsættes en række krav til behandlingsvirksomhederne og behandlingsprocesserne.

Ved miljø- og kvalitetsstyringssystem forstås i dette lovforslag den del af en virksomheds samlede ledelsessystem, der omfatter organisationsstruktur, ansvarsplacering, rutine, procedurer, metoder og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af en virksomheds miljøpolitik henholdsvis kvalitetspolitik.

Som eksempler på standarder, kan nævnes henholdsvis ISO 14000 og ISO 9000 serien.

Forud for fastsættelse af regler om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer vil der blive foretaget en vurdering af, hvilket styringssystem der er bedst egnet til og nemmest vil kunne indføres i de pågældende virksomheder. Der vil således i valget af styringssystem blive taget udgangspunkt i de enkelte branchers særlige forhold, herunder mulighederne for tilpasning af eventuelt eksisterende systemer udarbejdet i brancheregi. Der vil ligeledes blive foretaget en vurdering af, hvorvidt omkostningerne i forbindelse hermed står i et rimeligt forhold til de miljømæssige forbedringer, der søges opnået. Som et led i denne vurdering vil eventuelle alternative styringsinstrumenter blive taget i betragtning. Det forudsættes, at miljø- og energiministeren hører de berørte brancher og organisationer forud for fastsættelse af regler om etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer.

Ved certificering af miljø- og kvalitetsstyringssystemer forstås konstatering og attestering af, at en virksomheds miljø- og kvalitetsstyringssystem er i overensstemmelse med en angiven standard eller anden specifikation.

Ved akkrediteret certificering forstås certificering foretaget af en akkrediteret virksomhed under Dansk akkreditering, DANAK, eller under en/et tilsvarende institution/organ i en anden EU medlemsstat.

Hidtil har etablering af miljø- eller kvalitetsstyringssystemer været baseret på virksomhedernes egeninteresse heri, og erfaringerne hermed er generelt meget positive. En række danske virksomheder har således f.eks. under EMAS ordningen (jf. EU-rådsforordning nr. 1836/93 fra 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision) allerede indført eller er i gang med at indføre miljøstyring for at få overblik og kontrol over deres miljøforhold. Der er dog også eksempler på, at virksomheder af aftagere af deres produkter er blevet pålagt at etablere miljø- eller kvalitetsstyringssystemer. Erfaringerne hermed er ligeledes positive. Det forventes, at disse positive erfaringer også vil kunne opnås i de virksomheder, der - som følge af den konkrete udmøntning af lovforslaget - etablerer miljø- eller kvalitetsstyringssystemer. Det bemærkes dog, at der ikke på nuværende tidspunkt er erfaringer med etablering af certificeret miljø- eller kvalitetsstyringssystemer som følge af myndighedskrav.

Lovforslaget skal ses som et led i de senere års stadigt øgede fokusering på miljøtunge virksomheders påvirkning af miljøet og på, hvorledes man via egenkontrol og via den enkelte virksomheds valg af råvarer, ressourceforbrug, produktionsprocesser m.m. kan begrænse virksomhedens miljøskadelige effekt på omgivelserne.

Der skal i denne sammenhæng tillige henvises til bestemmelserne om egenkontrol i miljøbeskyttelsesloven § 7 a og om udarbejdelse af grønt regnskab, jf. miljøbeskyttelsesloven § 35 a, som tilsvarende er udtryk for den grundlæggende tankegang, at den enkelte virksomhed må tage hånd om og ansvar for den måde, hvorpå den påvirker miljøet.

Det bemærkes, at der i regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelsen, vil kunne fastsættes straf af bøde og under særlige omstændigheder hæfte eller fængsel i indtil 2 år, jf. lovens § 110, stk. 3.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 1999.

Fremsat den 7. april 1999 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Certificering af virksomheder, der sorterer, behandler eller oparbejder affald)