Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter reglerne i stk. 8-10« til: »efter reglerne i stk. 8-13«.

2. § 13, stk. 8 og stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget.

Stk. 9. For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv, og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 10. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Forsikringselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til livforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, stk. 10 og stk. 11, er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift, som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår. «

Stk. 10 bliver herefter stk. 13.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov nr. 420 af 26. juni 1998 om ændring af selskabsskatteloven og realrenteafgiftsloven, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 3, ændres »der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.« til: »der vedrører perioden efter den 1. januar 1998.«

§ 2

I lov nr. 420 af 26. juni 1998 om ændring af selskabsskatteloven og realrenteafgiftsloven, foretages følgende ændring

§ 3

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1027 af 23. december og senest ved § 4 i lov nr. 1054 af 23. december 1998 foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13«.

§ 3. ---

Stk. 3. Ved opgørelsen af fortjenesten som nævnt i selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, medregnes alene den del af den skattepligtige fortjeneste, der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.

---

1. I § 3, stk. 3, ændres »der overstiger aktiens eller ejendommens værdi pr. 1. januar 1998.« til: »der vedrører perioden efter den 1. januar 1998.«

§ 3

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov nr. 1027 af 23. december og senest ved § 4 i lov nr. 1054 af 23. december 1998 foretages følgende ændring

§ 4

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, som ændret ved § 6 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 1027 af 23. december 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1054 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»§ 4 har virkning fra og med afgiftsåret 2000, jf. dog stk. 5-10.«

2. I § 8 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Uanset § 6, stk. 1, 4. pkt., i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, skal livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, i opgørelsen af det samlede afkast opgøre afkast, der ikke er afgiftspligtigt efter realrenteafgiftsloven, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefri ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter realrenteafgiftsloven, indgår ved beregningen af det samlede afkast.«

§ 4

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, som ændret ved § 6 i lov nr. 910 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 1027 af 23. december 1998 og senest ved § 3 i lov nr. 1054 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 2 har virkning fra og med indkomståret 1998. Ved opgørelsen over skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer vedrørende indkomståret 1998, jf. § 1, medregnes udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1999. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med loven

Ved lov nr. 420 af 26. juni 1998, jf. lovforslag L 81, FT 1997-98 (2. samling) Till. A 1931, blev indført nogle særlige regler for forsikringsselskaber, der drives i aktieselskabsform. Reglernes formål er at forhindre, at forsikringsselskaber får skattetekniske underskud ved at fradragsberettigede udgifter afholdes med skattefri finansindtægter.

Dette er sikret ved, at der er indført en begrænsning for forsikringsselskabernes fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede samt for realrenteafgift. Fradragsbegrænsningen fungerer på den måde, at forsikringsselskabet alene kan få fradrag for de nævnte udbetalinger m.m., når disse overstiger forsikringsselskabets skattefri indkomster i form af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og aktie- og ejendomsavancer.

I forbindelse med dette lovforslags behandling blev det anført, at forsikringsselskaber, der driver skadesforsikringsvirksomhed, ikke burde underlægges samme skattemæssige begrænsning som livsforsikringsselskaber. Det skyldes, at der ikke i skadesforsikringsselskaber er samme størrelsesmæssige sammenhæng mellem afkastet af de finansielle aktiver og forsikringsudgifterne som i livsforsikringsselskaberne. Reglerne om fradragsbegrænsning kan derfor medføre fradragsbegrænsning vedrørende finansielle aktiver, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden. På den baggrund gav skatteministeren under folketingsbehandlingen af lovforslaget tilsagn om at iværksætte et udredningsarbejde i Skatteministeriet med det formål at afdække dette særlige problem for skadesforsikringsselskaber.

Hertil kommer, at skadesforsikringsselskabernes ejere i et vist omfang vil kunne omstrukturere sig ud af fradragsbegrænsningen ved at flytte de finansielle aktiver væk fra skadesforsikringsområdet. Dermed vil en del af kapitaliseringen i disse selskaber blive fjernet fra forsikringstagerne. Det er hverken i forsikringstagernes eller i samfundets interesse at have forsikringsselskaber, hvor ejerne af skattemæssige grunde finder det hensigtsmæssigt at flytte finansielle aktiver ud af selskabet. Skattesystemet tilpasses således også løbende under hensyntagen til regeringens overordnede ønske om at skabe gode erhvervsmæssige muligheder for, at selskaber kan konsolidere sig.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at foretage en justering, der tager højde for skadesforsikringsselskaber, der ejer finansielle aktiver, der ikke indgår direkte i forsikringsvirksomheden.

Loven foreslås på denne baggrund justeret uden at det dog skal være muligt for skadesforsikringsselskaberne at oparbejde skattetekniske underskud. Justeringen betyder, at skadesforsikringsselskaber ikke vil være underlagt den samme prioritering af anvendelsen af de skattefri indkomster som livsforsikringsselskaber. For skadesforsikringsselskaber foreslås det således, at fradragsbegrænsningen kun skal gælde, når udgifterne til udbetalinger til de forsikrede, til forsikringsmæssige hensættelser og til selskabets driftsomkostninger i øvrigt overstiger de skattepligtige præmieindtægter tillagt 50 pct. af den forsikringstekniske rente.

Efter lov nr. 420 af 26. juni 1998 foretager sambeskattede forsikringsselskaber en samlet opgørelse af deres skattefri indkomster for at sikre, at den samme indkomst ikke medfører fradragsbegrænsning flere gange i en sådan kæde af selskaber.

Der foreslås indført en lignende bestemmelse, der skal gælde uden for sambeskatningstilfælde, og hvor forsikringsmoderselskabet ejer mindst 25 pct. af datterselskabets aktiekapital. Systematikken foreslås dog anderledes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når selskaber, hvor mindre end 100 pct. af aktiekapitalen ejes af forsikringsmoderselskabet, også skal være omfattet. Forslaget betyder, at moderselskabet medregner datterselskabernes skattefri indkomster i sin opgørelse med en procentdel, der svarer til den gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital. Hvis de skattefri indkomster allerede har medført fradragsbegrænsning i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal de dog ikke indgå i opgørelsen.

Endelig foreslås visse andre justeringer af teknisk karakter.

2. Lovforslaget

skadesforsikringsselskaber

I livsforsikringsselskaber afhænger udbetalinger og hensættelser til de forsikrede direkte af størrelsen af afkastet af de finansielle aktiver. I skadesforsikringsselskaber er udbetalingerne og hensættelserne afhængige af de skader, der sker eller forventes at ske hos de forsikrede. Hvor opsparing i livsforsikringsselskaber altid er en del af forsikringsvirksomheden, kan der være tale om, at skadesforsikringsselskaber ejer en portefølje af finansielle aktiver, der ikke er et led i selve forsikringsvirksomheden.

Forsikringspræmier er som oftest forudbetalte. Dette medfører, at de skal forrentes frem til det tidspunkt, hvor de udbetales til de forsikrede. Når det således er et krav, at præmieindtægterne forrentes, er det ensbetydende med, at de finansielle indkomster i et vist omfang er en integreret del af skadesforsikringsvirksomheden. Sammenholdes dette med hensættelsesadgangen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, er der for skadesforsikringsselskaber - som for livsforsikringsselskaber - behov for en fradragsbegrænsning, hvis det skal undgås, at hensættelsesadgangen medfører en skatteteknisk nedbringelse af skattegrundlaget i de tilfælde, hvor de finansielle indkomster består af helt eller delvis skattefri avancer og udbytter.

Afkastet af de finansielle aktiver kan imidlertid indgå i forsikringsvirksomheden. Det gælder i tilfælde, hvor selve forsikringsvirksomheden giver underskud, fordi præmieindtægterne er for små i forhold til de forsikringsmæssige udgifter. Hvis forsikringsvirksomheden giver underskud, er det nødvendigt for selskabet at trække på deres afkast fra de finansielle aktiver for at dække underskuddet. Hvis det forsikringsmæssige underskud kan dækkes af skattefri finansielle indkomster, kan der ske en skatteteknisk reduktion af beskatningsgrundlaget, når der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede.

På den ene side er der altså tale om, at et skadesforsikringsselskab kan foretage almindelig porteføljepleje som andre selskaber. På den anden side kan selve forsikringsvirksomheden være afhængig af indkomster fra finansielle aktiver, herunder aktiver der giver skattefri afkast.

Med de regler der er vedtaget med lov nr. 420 af 26. juni 1998, skelnes der ikke mellem afkast af finansielle aktiver, der anvendes i forsikringsvirksomheden og afkast, der optjenes som led i almindelig formuepleje. Efter loven behandles hele afkastet, som om det vedrører forsikringsvirksomheden, som det er tilfældet for livsforsikringsselskaber. Dette medfører, at der sker fuld fradragsbegrænsning for alle skattefri indkomster, uanset om de vedrører selve forsikringsvirksomheden eller indgår i porteføljepleje.

Herudover er det muligt for skadesforsikringsselskabernes ejere at omstrukturere sig ud af den vedtagne beskatning ved at flytte de aktiver, der genererer skattefri afkast, og som derfor giver anledning til fradragsbegrænsning, væk fra forsikringsvirksomheden.

Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger foreslås en justering af reglerne i lov nr. 420 af 26. juni 1998, for så vidt angår skadesforsikringsselskaberne.

Justeringen har udgangspunkt i en skematisk opdeling af skadeselskabernes skattefri indkomster i en del, der vedrører skadesforsikringsvirksomheden og en del, der vedrører almindelig porteføljepleje. Justeringen skal på den ene side fastholde det mål, at skadesforsikringsselskaber ikke kan nedbringe deres skattegrundlag ved at afholde fradragsberettigede udgifter med skattefri indkomster. På den anden side skal skattefri indkomster, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden, behandles på samme måde som i andre selskaber.

Såfremt skadesforsikringsvirksomheden i sig selv giver underskud, anses de skattefri finansielle indkomster efter forslaget for at medgå til at dække forsikringsunderskuddet forud for skattepligtige finansielle indkomster. Målet hermed er, at der ikke skal kunne opstå nogen reduktion i skattebetalingen som følge af, at der anvendes skattefri finansielle indkomster til fradragsberettigede indkomster. Om forsikringsvirksomheden giver underskud, måles på forskellen mellem selskabets fradragsberettigede udbetalinger og hensættelser samt øvrige omkostninger og selskabets skattepligtige præmieindbetalinger, hvortil er lagt 50 pct. af den forsikringstekniske rente. Såfremt de forsikringsmæssige udgifter (udbetalinger, hensættelser og omkostninger) overstiger de forsikringsmæssige indkomster (præmieindbetalingerne og 50 pct. af den forsikringstekniske rente), er forskellen det forsikringsmæssige underskud, der anses for at være dækket med skattefri finansielle indkomster, og som derfor giver anledning til fradragsbegrænsning.

Skattefri finansielle indkomster, der ligger udover den del, der indgår i forsikringsvirksomheden, giver ikke anledning til fradragsbegrænsning, og behandles dermed på lige fod med skattefri indkomster i andre selskaber. Herved afsvækkes incitamentet til at flytte disse aktiver ud af skadesforsikringsselskabet. I det omfang selve forsikringsvirksomheden ikke giver underskud, sker der ingen fradragsbegrænsning.

For at de skattefri indkomster og forskellen mellem forsikringsmæssige indtægter og udgifter kan medregnes symmetrisk og udjævnes fra år til år, indeholder forslaget bestemmelser om et kontosystem, hvorfra saldiene videreføres til det efterfølgende år, når der er sket den ønskede regulering.

kæde af selskaber i og uden for sambeskatningsforhold

I lov nr. 420 af 26. juni 1998 findes en bestemmelse vedrørende forsikringsselskaber, der er sambeskattet med andre forsikringsselskaber. Bestemmelsens formål er at forhindre, at der sker fradragsbegrænsning for den samme skattefri indkomst i en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber.

Efter bestemmelsen skal der foretages en samlet opgørelse af skattefri udbytter og avancer m.v. for de forsikringsselskaber, der indgår i sambeskatningen. Det medfører, at forsikringsselskaberne anses som ét selskab, og at den samlede opgørelse renses for de koncerninterne udbytter og avancer, som vedrører aktier i forsikringsdatterselskaber. Det opgjorte beløb fordeles herefter til forsikringsselskaberne efter, hvordan fordelingen ville have været, hvis der ikke var blevet renset for de koncerninterne udbytter og avancer.

Det er af tekniske årsager fundet nødvendigt at foretage en justering af bestemmelsen vedrørende fordelingen af det samlet opgjorte beløb. Det foreslås således, at det opgjorte beløb blot skal fordeles forholdsmæssigt mellem de forsikringsselskaber, der indgår i sambeskatningen. Dette indebærer, at forsikringsselskaberne ikke ved fordelingen skal medregne de koncerninterne udbytter og avancer, idet dette vil kunne medføre en skævvridning i visse tilfælde.

Bestemmelsen foreslås desuden udvidet, således at der efter fradragsbegrænsningen, foretages en efterregulering. Denne efterregulering medfører, at et selskab med positive skattefri indkomster, der udnytter et tab i et andet selskab i sambeskatningen, skal kompensere dette andet selskab herfor. Bestemmelsen skal ligeledes sikre mod skævvridning.

Endelig tages der i bestemmelsen højde for den foreslåede lempeligere fradragsbegrænsning for skadesforsikringsselskaber. Der foreslås således indført en værnsregel, der skal sikre mod, at der ikke kan være særlige fordele knyttet til, at et livsforsikringsselskab placerer flest mulige aktiver i et skadesforsikringsselskab, der er et datterselskab, og som indgår i sambeskatningsforhold med livsforsikringsselskabet. Dette sker ved, at et eventuelt overskydende skattefrit beløb, der ikke er indgået i skadesforsikringsselskabets fradragsbegrænsning, henføres til moderselskabet, der er et livsforsikringsselskab, for at indgå i dette selskabs fradragsbegrænsning.

Det foreslås endvidere at supplere den gældende bestemmelse og dermed udvide anvendelsesområdet, således at der også tages højde for tilfælde uden for sambeskatning. Af administrative årsager og på linie med en række øvrige selskabsskatteregler, skal forsikringsmoderselskabet direkte eller indirekte eje mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet for at blive omfattet af reglerne.

I moder/datterselskabsforhold, hvor moderselskabet er et forsikringsselskab, foretages der efter forslaget en samlet opgørelse af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer. Opgørelsen foretages hos moderselskabet, og fra datterselskaberne medregnes en andel, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt direkte og/eller indirekte ejede andel af datterselskabet i indkomståret. I opgørelsen fragår udbytter og avancer af datterselskabsaktierne. I det omfang, skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer er anset som medgået til udbetalinger til de forsikrede, hensættelser og realrenteafgift i direkte og indirekte ejede datterselskaber, der er forsikringsselskaber, skal disse fratrækkes i den samlede opgørelse af udbytter og avancer hos forsikringsmoderselskabet. Moderselskabet skal herefter beregne sin fradragsbegrænsning på baggrund af denne opgørelse. Bestemmelsen sikrer mod dobbeltbeskatning af den samme indkomst hos moder- og datterselskabet.

øvrigt

Lovforslaget indeholder desuden en række øvrige småjusteringer og konsekvensrettelser af teknisk karakter.

3. Provenumæssige konsekvenser

Med lovforslag L 81 vedtaget som lov nr. 420 af 26. juni 1998 stoppedes - ved indførelse af regler om fradragsbegrænsning - udnyttelsen af hidtidige regler, hvorefter forsikringsselskabers asymmetriske indkomstopgørelse resulterede i skattemæssige underskud, når skattefrit aktieafkast mv. disponeredes til de forsikrede med fuld skattemæssig fradragsret. Merprovenuet herved vurderedes at udgøre i størrelsesordenen 1 ½ mia. kr. i 1998 stigende til 2 mia. kr. årligt på langt sigt.

Fradragsbegrænsningen vedrørende skadesselskaber foreslås nu lempet med det sigte, at kun skattefrit afkast af finansielle aktiver, der med de foreslåede regler anses for at indgå i forsikringsvirksomheden, og som dermed kan give anledning til skattetekniske underskud, skal resultere i fradragsbegrænsning - og dermed beskatning.

Med de foreslåede ændringer skønnes fradragsbegrænsningsreglerne vedrørende skadesselskabernes finansielle aktiver at give anledning til et årligt merprovenu, der med betydelig usikkerhed anslås til måske 100 mill. kr. målt i forhold til hidtidige regler før gennemførelse af lov nr. 420.

Den betydelige usikkerhed, der er knyttet til provenuvirkningen af forslaget, skal bl.a. ses på baggrund af, at den foreslåede fradragsbegrænsning for skadesselskaberne fremkommer gennem et samspil mellem på den ene side det skattefri afkast i selskaberne og på den anden side resultatet af forsikringsdriften, opgjort efter lovforslagets definition. Såvel det skattefri afkast som resultatet af forsikringsdriften kan svinge fra overskud til underskud fra år til år. Det foreslåede kontosystem har dog blandt andet til formål at udjævne fradragsbeskæringen fra år til år, hvorved også provenuet stabiliseres i et vist omfang.

Med L 81 ansloges det årlige merprovenu til i størrelsesordenen 200 mill. kr. Lovforslaget skønnes således i forhold til gældende regler at medføre et årligt provenutab på 100 mill. kr. ved uændret adfærd, hvoraf den kommunale andel er ca. 15 mill. kr.

Det nævnte provenutab er den andel af merprovenuet af L 81, der vedrørte fradragsbegrænsning af afkastet af finansielle aktiver, og som med de nu foreslåede regler ikke længere anses for at indgå i skadesforsikringsvirksomheden. Med de foreslåede regler gives herudover afkald på et utilsigtet merprovenu, der ligger ud over det med L 81 vurderede , og som fulgte af, at de med L 81 indførte fradragsbegrænsningsregler har skærpet beskatningen ud over det tilsigtede for skadesselskabernes vedkommende.

Lempelsen skal ses på baggrund af, at en uændret videreførelse af reglerne i L 81 ikke anses for at være hensigtsmæssig og endvidere kan imødegås af skadesselskabernes ejere gennem omstruktureringer og omplaceringer, hvorved beskatningen ikke ville kunne fastholdes.

Med den foreslåede ændring af reglerne vedrørende den samlede opgørelse af skattefri indkomster i koncerner mv. (kædebeskatning) undgås, at den samme indkomst giver anledning til fradragsbegrænsning i flere selskaber. Herved gives afkald på et utilsigtet merprovenu, som ikke var medregnet ved L 81.

Lovforslaget har virkning fra indkomståret 1998. Finansårsvirkningen for 1999 skønnes med betydelig usikkerhed til et provenutab i størrelsesordenen 200 mill. kr. i 1999. Heraf vedrører halvdelen indkomståret 1998, der fremkommer som tilbagebetaling af overskydende skat eller reduktion af restskat, og halvdelen indkomståret 1999 i form af reducerede acontoskattebetalinger. Herudover kan der være finansårvirkning af de nævnte utilsigtede merprovenuer, som der gives afkald på. Der er ikke kommunevirkning i finansåret 1999.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skal ses som en udbygning og justering af lov nr. 420 af 26. juni 1998. De erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget ligger derfor på linie med det, der gælder for den nævnte lov, idet forslaget dog særligt har til hensigt at tilpasse forsikringsselskabers skattemæssige forhold under hensyntagen til de forskelle, der er mellem livs- og skadesforsikringsselskaber. Dermed udgør forslaget en lempelse for skadesforsikringsselskaber i forhold til den gældende lov nr. 420 af 26. juni 1998, dog således, at det ikke forrykker ved den mere lige konkurrence mellem forsikringsselskaber, banker og pensionskasser, som er opnået med den gældende lov.

5. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne.

6. Administrative konsekvenser for virksomhederne

I overensstemmelse med det, der gælder for lov nr. 420, der blev vedtaget den 26. juni 1998, har forslaget betydning for et lille antal skatteydere, der har adgang til en høj grad af ekspertise i tilrettelæggelsen af deres administration. Lovforslaget må forventes at indebære en vis administrativ belastning - navnlig for skadesforsikringsselskaber - og især i de første år.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, kan forsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på visse vilkår fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Sådanne særlige skatteordninger for en specifik sektor rejser principielt spørgsmål i forhold til EU-rettens regler om statsstøtte og som følge heraf, om forslag på området skal notificeres i EU.

Nærværende lovforslag er en justering af den begrænsning af de fordelagtige skattemæssige konsekvenser af de nævnte fradrag for forsikringsselskabers hensættelser, som blev indført ved lov nr. 420 af 26. juni 1998. I bemærkningerne til forslaget til denne lov, lovforslag nr. L 81 af 29. april 1998, udtales, at forslaget ikke at skønnes at have EU-retlige aspekter. Denne vurdering skal ses på baggrund af, at lovforslaget tilsigtede at fjerne muligheden for, at forsikringsselskabers særlige hensættelsesregler førte til, at der dannedes skattemæssige underskud, der kunne anvendes til at nedbringe selskabsbeskatningen i andre selskaber, som forsikringsselskaber var sambeskattet med. En sådan tilnærmelse af indkomstopgørelsen til almindeligt gældende principper skønnedes ikke at udgøre et spørgsmål i forhold til EU-retten, der nødvendiggjorde notifikation i EU.

Ved nærværende lovforslag foreslås en lempelse for skadesforsikringsselskaber af de ved lov nr. 420 af 26. juni 1998 indførte regler. Justeringen for skadesforsikringsselskaber af disse regler skal dog ses på baggrund af, at reglerne ikke tager tilstrækkeligt hensyn til skattefrie finansindtægters betydning for et skadesforsikringsselskabs sædvanlige indkomstopgørelse, og at sådanne selskaber ved formueomplaceringer, der vil indebære en forsikringsmæssigt uønsket udtynding af skadesforsikringsselskabers kapitalgrundlag, kan undgå de ved lov nr. 420 indførte begrænsninger af de skattemæssige konsekvenser af hensættelsesadgangen.

Et lovinitiativ, der udgør en sektorspecifik skattemæssig lempelse, skal i princippet notificeres i EU. Da lovforslaget tilsigter at justere et indgreb mod en for vidtgående skattemæssig fordel af hensættelsesregler for forsikringsselskaber, uden at indgrebets sigte forrykkes herved, skønnes det dog ikke nødvendigt at notificere lovforslaget før dets fremsættelse eller eventuelle ikrafttrædelse. Der vil dog blive rettet henvendelse til Kommissionen med henblik på en orientering om forslaget og dets eventuelle vedtagelse.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Et årligt provenutab på 100 mill. kr. fra og med indkomståret 1998, hvoraf kommuneandelen udgør 15 mill. kr. Finansårsvirkning i 1999 provenutab på 0,2 mia. kr. Ingen kommunevirkning i 1999.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

En lempende virkning for skadesforsikringsselskaber

En vis meradministration for skadesforsikringsselskaber på grund af kontosystemet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Under hensyn til et principielt statsstøttespørgsmål orienteres Kommissionen om forslaget og dets evt. vedtagelse

9. Høring

Lovforslaget har været sendt til en kort høring hos medlemmerne af Følgegruppe II, omfattende repræsentanter fra Forsikring & Pension, Finansrådet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Foreningen af Firmapensionskasser, Advokatsamfundet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, rådgivende skatterevisor Christen Amby og Told- og Skattestyrelsen. Herudover er lovforslaget sendt til Kommunernes Landsforening, Økonomiministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet.

Fra høringssvarene skal nævnes, at Forsikring & Pension (F&P) bl.a. har kommenteret følgende

1. F&P mener fortsat ikke, at skadeforsikringsselskaberne skal være omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i det hele taget, og anfører, at de foreslåede regler fortsat vil kunne medføre, at nogle skadesforsikringsselskaber vælger at flytte aktiver med skattefri afkast, da de kan give anledning til underskudsbegrænsning. F&P er dog enige i, at de foreslåede regler repræsenterer et væsentligt fremskridt i forhold til de gældende regler, og at der på de givne præmisser er tale om, at lovforslaget synes at opfylde intentionerne bag lovforslaget.

2. F&P er tilfredse med, at der i forslaget er regler, der modvirker dobbeltbeskatning i kæder af ikke sambeskattede forsikringsselskaber.

3. F&P anfører, at der ved opgørelsen af driftskontoen skal tages hensyn til, at en del af et underskud i forsikringsvirksomheden kan være dækket af frigivne sikkerhedsfondshenlæggelser. Dette skal ske udfra en betragtning om, at sikkerhedsfondshenlæggelserne enten allerede er beskattede eller bliver det, når de frigives. Til dette kan anføres, at i det omfang sikkerhedsfondshenlæggelserne er sket på baggrund af ikke-beskattede indkomster, er der ikke tale om, at disse på noget tidspunkt bliver beskattet, hvorfor de ikke bør indgå på driftskontoen. Det er ikke muligt at sige, i hvilket omfang sikkerhedsfondshenlæggelserne er sket med ikke-beskattede indkomster. Det er derfor fundet uhensigtsmæssigt at medregne sikkerhedsfondshenlæggelserne ved opgørelsen af driftskontoen, da det vil kunne give resultater, der direkte strider mod sigtet med fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber.

4. F&P ønsker en præcisering af behandlingen af sambeskattede datterselskaber i stk. 9, 2. pkt. Dette har givet anledning til en tilpasning af reglen.

5. F&P foreslår, at finanskontoen nedtrappes over 10 år for at sikre bedre tidsmæssig sammenhæng mellem skattefri indkomster og forsikringsmæssige underskud. Hertil bemærkes, at meningen med bestemmelsen for det første er at sikre symmetrisk behandling af hhv. gevinster og tab og for det andet at sikre, at tidligere skattefri indkomster medregnes, hvis de senere indgår i forsikringsvirksomheden. Medregning skal ske, uanset hvor lang tid der går mellem de to begivenheder. Der bør således ikke ske nogen beskæring af saldoen på finanskontoen.

6. F&P anfører, at fordelingsreglen indenfor sambeskatning kan give anledning til skævvridning mellem sambeskattede selskaber, hvis der ikke tages højde for selskaber med negative skattefrie indkomster. Der kan herved opstå problemer i forhold til det forsikringsmæssige kontributionsprincip. Dette har givet anledning til en bestemmelse, der sikrer kompensation for, at et selskab kan udnytte et andet selskabs tab som følge af sambeskatningen.

7. F&P har påpeget, at der kan være et teknisk problem i samspillet mellem hovedreglen for fradragsbegrænsningen i stk. 8, 1. pkt., og reglen om fordelingsprincippet i stk. 10. Dette har givet anledning til en præcisering i sidstnævnte regel.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af, at det nuværende stk. 8 udbygges og deles op i stk. 8, 9 og 10, og at der tilføjes en ny bestemmelse i det foreslåede stk. 11.

Til nr. 2

Der er tale om en delvis nyaffattelse af det nuværende stk. 8 og stk. 9, således at det nuværende stk. 8 udbygges og deles op i tre stykker. Desuden tilføjes der med forslaget en ny bestemmelse som stk. 11. Det nuværende stk. 9 bliver med konsekvensrettelser herefter stk. 12.

Ad stk. 8. Det foreslåede stk. 8, 1. - 3. pkt., svarer til det nuværende stk. 8, 1. - 3. pkt. Bestemmelsen er en prioriteringsregel, der indebærer, at forsikringsselskaber ved opgørelsen af indkomsten først kan få fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og for realrenteafgift, når summen af disse beløb overstiger summen af forsikringsselskabets eller et dermed sambeskattet datterselskabs skattefri og lempelsesberettigede udbytter og aktie- og ejendomsavancer, herunder skattefri gevinster på investeringsbeviser. Prioriteringen består således i, at selskabets skattefri indtægter skal medgå til de udgifter, der ellers ville være fradragsberettigede. Der kan herefter kun opnås fradrag, hvis de fradragsberettigede udgifter overstiger de skattefri indtægter.

Ad stk. 9. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, er det fundet hensigtsmæssigt at foretage en justering af den beskatning af forsikringsselskaber, der indførtes ved lov nr. 420 af 26. juni 1998, for så vidt angår skadesforsikringsselskaber. Stk. 9 vedrører denne justering.

På den ene side skal der ikke kunne ske en skatteteknisk nedbringelse af beskatningsgrundlaget, når fradragsberettigede forsikringsudgifter kan afholdes med skattefri indkomster. Derfor sker der fradragsbegrænsning med den del af de skattefri indkomster, der kan indgå i forsikringsvirksomheden. På den anden side skal den del af de skattefri indkomster, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden, forblive skattefri som i andre selskaber.

Det er således nødvendigt at få adskilt den del af investeringsafkastet, der vedrører selve forsikringsvirksomheden fra den del, der kan siges at indgå i den almindelige formuepleje. I de regler, der blev vedtaget ved lov nr. 420 af 26. juni 1998, sker der ikke denne sondring, hvorfor alle skattefri indkomster giver anledning til fradragsbegrænsning.

Selve skadesforsikringsvirksomhedens indtægtsside består af præmieindtægterne. Hertil foreslås at lægge et beløb svarende til 50 pct. af den forsikringstekniske rente. Den forsikringstekniske rente er udtryk for, at en del af indtægterne af forsikringsvirksomheden hidrører fra forrentning af indbetalte præmiebeløb, der først på et senere tidspunkt vil blive modsvaret af erstatningsudbetalinger m.v. Det foreslås alene at medregne 50 pct. af den forsikringstekniske rente, fordi højst 50 pct. af de aktiver, der ligger til dækning for forsikringshensættelserne, må placeres i aktier m.v. Reglerne for opgørelsen af den forsikringstekniske rente er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 i § 10, stk. 1 - 3.

Udgiftssiden består af hensættelser og udbetalinger til de forsikrede samt øvrige driftsomkostninger.

Hvis de samlede forpligtelser overfor de forsikrede samt øvrige driftsomkostninger overstiger præmieindtægterne tillagt 50 pct. af den forsikringstekniske rente, anses selve forsikringsvirksomheden for at give underskud, der er dækket af skattefri finansielle indkomster.

I det foreslåede stk. 9, 1. pkt., bestemmes, at fradragsbegrænsningen i skadesforsikringsselskaber højst kan udgøre den andel af de skattefri indkomster, der indgår i selve forsikringsvirksomheden. Herved lempes den beskatning, der blev vedtaget ved lov nr. 420 af 26. juni 1998, således at den del af de skattefri indkomster, der ikke indgår i forsikringsvirksomheden, ikke giver anledning fradragsbegrænsning.

For at sikre at forholdet mellem skattefri indkomster og underskud i forsikringsvirksomheden udjævnes fra år til år, foreslås der i 2. til 4. pkt. en kontoordning.

Efter 2. pkt. skal der for det første føres en konto over skadesforsikringsselskabernes akkumulerede skattefri indkomster med fradrag for tilsvarende tab (finanskonto). For det andet skal der føres en konto over de beløb, hvormed selskabets hensættelser og udbetalinger til de forsikrede samt øvrige driftsomkostninger overstiger selskabets præmieindtægter og 50 pct. af den forsikringstekniske rente (driftskonto).

Saldoen på driftskontoen er udtryk for det underskud eller overskud, forsikringsvirksomheden giver anledning til. Hvis saldoen på denne konto er positiv, er det udtryk for, at der er trukket på de finansielle indkomster, hvilket kan give anledning til, at selskabets beskatningsgrundlag nedbringes via skattetekniske underskud.

Hvis saldoen på driftskontoen er positiv, og finanskontoen også er positiv, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. og er dermed udtryk for den maksimerede fradragsbegrænsning efter denne bestemmelse.

Saldiene på begge konti nedsættes med det anvendte beløb efter det foreslåede 4. pkt., som også indeholder en bestemmelse om, hvad der kan overføres til næste år.

I det tilfælde hvor den positive saldo på driftskontoen er større end saldoen på finanskontoen, er det overskydende beløb udtryk for, hvor stor en del af det forsikringsmæssige underskud, der kan siges at være afholdt af beskattede indkomster, hvorfor der gives fradrag for udbetalingen/ hensættelsen. Saldoen på finanskontoen bliver herefter 0, som videreføres til næste år.

Hvis den positive saldo på driftskontoen er mindre end saldoen på finanskontoen, er det udtryk for, at de skattefri indkomster overstiger underskuddet i forsikringsvirksomheden. Det overskydende beløb er skattefrit porteføljeafkast. Beløbet fremføres dog til næste år, således at der sker fradragsbegrænsning, hvis beløbet efterfølgende medgår til finansiering af underskud i forsikringsvirksomheden. Den til enhver tid værende saldo på finanskontoen repræsenterer de akkumulerede porteføljeafkast, der er skattefri som følge af, at de ikke er medgået til finansiering af underskud i forsikringsvirksomheden. Hvis saldoen er negativ, er det udtryk for, at der er et nettotab, der ikke er fradragsberettiget. Nettotabet modregnes dog i efterfølgende skattefri indkomster, der reducerer eller udligner den negative saldo, hvorved en eventuel efterfølgende fradragsbegrænsning bliver mindre. Herved behandles nettotabet parallelt med den modsvarende avance.

Hvis saldoen på driftskontoen er negativ eller 0, er det udtryk for, at præmieindtægterne og den medregnede del af den forsikringstekniske rente dækker forpligtelserne overfor de forsikrede. Der er således ikke anvendt andre finansielle indkomster til forsikringsdriften end den beregnede del af den forsikringstekniske rente, hvorfor der ikke sker fradragsbegrænsning.

Den negative saldo på driftskontoen skal således ikke give anledning til bevægelser på kontoen med de skattefri indkomster. Den negative saldo overføres til næste år. Herved giver den anledning til mindre fradragsbegrænsning, hvis forsikringsvirksomheden i efterfølgende år giver underskud.

Ad stk. 10. Det foreslåede stk. 10, 1. pkt., svarer til den gældende lovs § 13, stk. 8, 4. pkt., bortset fra, at sidste led i 4. pkt. foreslås ændret. Af hensyn til den ændrede struktur med et nyt stk. 9 for så vidt angår skadesforsikringsselskaber, er det fundet hensigtsmæssigt at flytte det gældende stk. 8, 4. pkt., til et selvstændigt stk. som stk. 10.

Den gældende lovs stk. 8, 4. pkt., vedrører sambeskattede forsikringsselskaber. Reglen sikrer, at der ikke sker fradragsbegrænsning flere gange med den samme indkomst i en kæde af sambeskattede forsikringsselskaber, når denne indkomst afgives opad i kæden i form af udbytter og avancer (værdistigninger). Dette ville ellers udgøre en form for dobbeltbeskatning. Der sikres imod denne dobbeltbeskatning ved, at der foretages en samlet opgørelse af selskabernes skattefri indkomster på samme måde, som hvis der var tale om ét selskab.

Det foreslåede stk. 10, 2. pkt., skal erstatte den gældende bestemmelse i stk. 8, 4. pkt., sidste led, hvorefter det samlet opgjorte beløb fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer. Efter det foreslåede 2. pkt. skal det samlet opgjorte beløb i stedet fordeles forholdsmæssigt ud på forsikringsselskaberne. Efter forslaget skal fordelingen derfor ikke som efter de gældende regler afstemmes i forhold til den fordeling, der ville have været, hvis alle indkomster havde været talt med, herunder de koncerninterne indkomster. De gældende regler om fordelingen kan i visse tilfælde medføre en fordeling, der ikke stemmer forholdsmæssigt overens med en fordeling på baggrund af de indkomster, der faktisk indgår i den samlede opgørelse. Det foreslås derfor, at der skal ses bort fra de koncerninterne skattefri indkomster - såvel i opgørelsen af det samlede beløb som i fordelingen heraf.

Det samlet opgjorte beløb skal fordeles ud mellem forsikringsselskaberne i forhold til det, de har bidraget med. Ved fordelingen af et samlet opgjort positivt beløb forudsættes det, at beløbet som udgangspunkt kun fordeles forholdsmæssigt til de selskaber, hvis egen opgørelse er positiv. Er det opgjorte beløb negativt, fordeles det ligeledes forholdsmæssigt mellem de selskaber, hvis egen opgørelse er negativ. Et negativt beløb behandles tillige efter bestemmelsen i forslagets stk. 11, der svarer til det gældende stk. 9, hvilket indebærer, at det negative beløb skal fragå i forsikringsselskabernes opgørelse for efterfølgende indkomstår. Er den samlede opgørelse lig nul, er der ikke et beløb at fordele.

Ved det foreslåede stk. 10, 3. og 4. pkt., sikres herefter, at den forholdsmæssige fordeling af fradragsbegrænsning mellem forsikringselskaber ikke fører til, at et selskab med positive skattefri indkomster udnytter et tab i et andet selskab omfattet af sambeskatningen, uden at sidstnævnte selskab får kompensation herfor. Udligningen mellem selskaberne er fastsat i overenstemmelse med fremgangsmåden i sambeskatningsvilkår 2.5.2., jf. TS cirkulære nr. 40 af 22. dec. 1998. Udligningen indebærer, at det er muligt for selskaberne at placere skatten under hensyn til, at der indgår positive og negative komponenter i den samlede opgørelse. Sigtet hermed er, at skattereglerne ikke hindrer muligheden for ligelig fordeling af overskud blandt de berettigede parter efter de forhold, hvormed de har bidraget til overskudsdannelsen (kontributionsprincippet).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 10, 5. pkt., er en værnsregel. Bestemmelsen skyldes, at livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber efter forslaget skal behandles forskelligt. Bestemmelsen har til formål at forhindre, at der i forhold til fradragsbegrænsningen kan være en fordel forbundet med, at et livsforsikringsselskab lægger flest mulige aktiver i et skadesforsikringsselskab, der er datterselskab til livsforsikringsselskabet. Dette sikres ved, at en eventuel overskydende del af skadesforsikringsselskabets skattefrie indkomst, som ikke vil blive anset for medgået til dette selskabs fradragsbegrænsning, vil blive ført op i livsforsikringsselskabet, der er moderselskab, med henblik på at indgå i livsforsikringsselskabets fradragsbegrænsning.

Ad stk. 11. Den foreslåede bestemmelse udgør et supplement til og en udvidelse af den gældende regel i stk. 8, 4. pkt., om sambeskattede forsikringsselskaber, der svarer til stk. 10 i dette lovforslag.

Der er et tilsvarende problem for datterselskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning. De vedtagne regler kan således medføre, at den samme indkomst giver anledning til fradragsbegrænsning i flere selskaber, når indkomsten passerer gennem en række ikke-sambeskattede selskaber, der har et forsikringsselskab som moderselskab, og som dermed er omfattet af reglerne om fradragsbegrænsning. Anvendelsesområdet for den gældende regel foreslås derfor udvidet til også at omfatte disse tilfælde.

Som en konsekvens heraf foreslås det at udvide regelsættet om forsikringsselskabers fradrag med et nyt stk. 11, hvorefter de gældende stk. 9 og 10 bliver til stk. 12 og 13.

Af det foreslåede stk. 11, 1. pkt., fremgår, at forsikringsselskaber, der har en ejerandel på 25 pct. eller mere af et andet selskab, skal medregne de skattefri udbytter m.m. fra datterselskabet i sin opgørelse efter de gældende regler i § 13, stk. 8. Forsikringsmoderselskabet skal således samle samtlige skattefri udbytter og avancer m.m. fra datterselskaber, hvor ejerkravet er opfyldt, og lade det samlede beløb indgå i begrænsningen af sine fradrag i den skattepligtige indkomst for udbetalinger til de forsikrede, for hensættelser og for realrenteafgift. Bestemmelsen kan således ses som et supplement til de gældende regler for fradragsbegrænsning i stk. 8.

Når samtlige avancer m.m. skal medregnes hos forsikringsmoderselskabet, vil der ikke være nogen fordel ved at lægge flest mulige aktiver ud i datterselskaber, der er skadesforsikringsselskaber, hvor fradragsbegrænsningen er begrænset i forhold til livsforsikringsselskaber. Disse aktiver vil alligevel indgå i moderselskabets opgørelse af skattefri avancer m.v. med den del, der ikke er blevet »anset for medgået« efter stk. 8 og 9, det vil sige den del, der ikke er sket fradragsbegrænsning med. Bestemmelsen skal sikre en ensartet skattemæssig behandling, uanset hvor de pågældende aktiver er placeret. Med det foreslåede 4. pkt. modregnes skattefri indkomster fra datterselskabet i moderselskabet, når der allerede er sket fradragsbegrænsning med indkomsterne i forsikringsdatterselskabet, jf. nærmere nedenfor. Herved sikres der mod dobbeltbeskatning.

Bestemmelsen foreslås at gælde, uanset om forsikringsmoderselskabets ejerskab er direkte eller indirekte. Dette er på linie med øvrige love på det selskabsskatteretlige område. Forsikringsmoderselskabet skal efter bestemmelsen opfylde ejerkravet i hele indkomståret. Reglerne skal således kun gælde, hvor moderselskabet har en betydelig indflydelse i selskabet, fordi det ejer mindst 1/4 af aktiekapitalen, og hvor der samtidig er en vis stabilitet med hensyn til ejerskabet.

Efter det foreslåede stk. 11, 2. pkt., skal forsikringsmoderselskabets gennemsnitligt ejede andel i datterselskabets aktiekapital opgøres. Moderselskabet skal herefter kun medregne en så stor del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer fra datterselskabet, der svarer til den gennemsnitligt ejede andel. Moderselskabet skal således ikke have større begrænsning af sine fradrag for udbetalinger til de forsikrede og hensættelser m.v. som følge af indkomsterne i datterselskabet, end hvad der svarer til moderselskabets faktiske direkte eller indirekte andel af de skattefri udbytter og avancer m.m. i datterselskabet.

Efter det foreslåede 3. pkt. skal udbytter og avancer vedrørende aktier i datterselskaberne ikke medregnes. Bestemmelsen kan sammenlignes med den gældende regel i stk. 8, 2. pkt., vedrørende udbytter og avancer fra aktier i sambeskattede datterselskaber. Bestemmelsen skal sikre, at skattepligtig indtjening i et datterselskab, der allerede indgår i dette selskabs skattepligtige indkomst, og som afgives opad i form af udbytter og værdistigninger på aktierne, ikke også indgår i moderselskabets opgørelse af skattefri indkomster. Uden bestemmelsen ville disse indkomster tillige komme til at indgå i fradragsbegrænsningen i moderselskabet. Forsikringsmoderselskaber og den af datterselskaberne ejede andel anses dermed i relation til opgørelsen for ét samlet selskab, og moderselskabets opgørelse renses således for »interne« udbytter og avancer m.v.

Efter det foreslåede 4. pkt. skal skattefri udbytter m.v. fra direkte eller indirekte ejede forsikringsdatterselskaber ikke indgå i moderselskabets samlede opgørelse i det omfang, de er anset for medgået til udbetalinger m.v. i datterselskabet og således faktisk har begrænset datterselskabets fradrag i indkomsten. Med reglen får moderselskabet lov til at undlade at medregne visse indkomster fra datterselskabet, men kun når de skattefri indkomster m.v. rent faktisk har bevirket fradragsbegrænsning. Henvisningen til den foreslåede bestemmelses 2. pkt. har til formål at markere, at der også her regnes med en forholdsmæssig andel af det beløb, der faktisk har medført fradragsbegrænsning i forsikringsdatterselskabet, nemlig en andel, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabet. Hvis datterselskabet f.eks. er et skadesforsikringsselskab, vil det på grund af de foreslåede nye regler i stk. 9, typisk kun være en del af disse skattefri udbytter og avancer m.v. eller slet ingen, der har medført fradragsbegrænsning. Dermed indgår en større del eller hele den skattefri indkomst i moderselskabets samlede opgørelse. I et datterselskab, der er et livsforsikringsselskab, vil der på grund af prioriteringsreglen i stk. 8, typisk være foretaget fradragsbegrænsning for en større del eller hele den skattefri indkomst. Dette tages der højde for med reglen, således at det kun er en resterende (mindre) del af de skattefri indkomster eller slet ingen, der medregnes hos moderselskabet.

Når det samlede beløb er opgjort og fratrukket eventuelle indkomster fra forsikringsdatterselskabet, der allerede er sket fradragsbegrænsning for i datterselskabet, foretager forsikringsmoderselskabet fradragsbegrænsningen med dette opgjorte beløb.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter i samspil med det foreslåede 1. pkt., at der ikke er incitament til at lægge aktiver ud i datterselskaber, der er skadesforsikringsselskaber, for at nedbringe den samlede fradragsbegrænsning.

Ad stk. 12. Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende regel i § 13, stk. 9, med konsekvensændringer som følge af det foreslåede nye stk. 8 - 11.

Som en konsekvensændring bliver stk. 10 derefter til stk. 13.

Til § 2

Til nr. 1.

Der er tale om en rettelse uden materiel karakter af en formuleringsfejl, således at det tydeliggøres, at fortjeneste for perioden efter den 1. januar 1998 skal medregnes ved opgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11, 3. pkt., svarende til den nugældende § 13, stk. 8, 3. pkt., og svarende til den foreslåede § 13, stk. 8, 3. pkt.

Til § 3

Til nr. 1.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringen i selskabsskatteloven.

Til § 4

Til nr. 1.

Der er tale dels om berigtigelse af en redaktionel fejl i forbindelse med indsættelsen af stk. 5-9 ved lov nr. 910 af 16. december 1998 og lov nr. 1027 og 1054 af 23. december 1998, dels om en konsekvensrettelse som følge af ændringen under nr. 2.

Til nr. 2.

Der er tale dels om en konsekvensrettelse som følge af nyformuleringen af selskabsskattelovens § 13 ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, dels om en konsekvensrettelse som følge af forslaget i nærværende lovforslags § 1, nr. 2, om indsættelse af et nyt stk. 9 - 11 i selskabsskattelovens § 13.

Til § 5

Ad stk. 1. Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende under iagttagelse af virkningsbestemmelserne i det foreslåede stk. 2 og 3.

Ad stk. 2. Lovforslagets §§ 1 og 2 foreslås at få virkning fra og med indkomståret 1998. Dette indebærer, at selskaberne skal lade de i forslaget indeholdte principper indgå ved udfærdigelsen af skatteregnskabet for indkomståret 1998, hvor der er selvangivelsesfrist ved udløbet af juni måned.

Ad stk. 3. Lovforslagets §§ 3 og 4 foreslås at få virkning fra og med indkomståret henholdsvis afgiftsåret 1999.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1 og § 2 har virkning fra og med indkomståret 1998. Ved opgørelsen over skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer vedrørende indkomståret 1998, jf. § 1, medregnes udbytter omfattet af selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 1999. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 1999.

§ 8.

1. § 8, stk. 1, 2. pkt., affattes således

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. dog stk. 2. § 4 har virkning fra og med afgiftsåret 2000 jf. dog stk. 5.

»§ 4 har virkning fra og med afgiftsåret 2000, jf. dog stk. 5-10.«

---

2. I § 8 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Uanset § 6, stk. 1, 4. pkt., i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, skal livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, i opgørelsen af det samlede afkast opgøre afkast, der ikke er afgiftspligtigt efter realrenteafgiftsloven, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefri ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter realrenteafgiftsloven, indgår ved beregningen af det samlede afkast.«

§ 13. ---

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter reglerne i stk. 8-10« til: »efter reglerne i stk. 8-13«.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

---

2. § 13, stk. 8 og stk. 9, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer , som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget.

»Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget.

Stk. 9. For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente. Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år til år fører en konto over selskabets samlede skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb, hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er positiv, og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen, anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i 1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det efterfølgende indkomstår.

Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer.

Stk. 10. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis stk. 9. Forsikringsselskaber, der ved den forholdsmæssige fordeling udnytter et andet forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte selskab den skattemæssige værdi af tabet. Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller indirekte ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der ikke vil blive anset for medgået til skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til de i stk. 2, 1. pkt. nævnte hensættelser og fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til livforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på fradragsbegrænsning i dette selskab.

Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

Stk. 9. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, stk. 10 og stk. 11, er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift, som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår. «

Stk. 10. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

Stk. 10 bliver herefter stk. 13.

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

1. I § 14, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13«.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsskatteloven m.fl. love

(Justering af reglerne om forsikringsselskabers fradrag)