Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven

Bilag

§ 1

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 741 af 22. september 1997 som ændret ved § 4 i lov nr. 979 af 17. december 1997, § 30 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 1 i lov nr. 436 af 26. juni 1998 og § 9 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 1

»Stk. 2. Der svares endvidere afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende, jf. § 3 a, stk. 6. «

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

2. I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Der foretages fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.«.

3. § 3, stk. 1, ophæves. Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

4. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Efter ansøgning kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i stk. 2, når

1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold, eller

2) motorkøretøjet af en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, stilles til rådighed for en herboende med henblik på erhvervsmæssig og privat anvendelse i det pågældende udland og her i landet, når beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.

Stk. 2. Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr. påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3. For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2, hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre registreringspligten ophører.

Stk. 4. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 5.

Stk. 5. Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-6.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2, som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 7. For motorkøretøjer som nævnt i § 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af § 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5, stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7 nævnte afgifter og tillæg. «.

5. I § 19, stk. 1, ændres "§ 3, stk. 1," til: "§ 3 a".

6. I § 19, stk. 2, indsættes efter »køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a, stk. 3« .

7. I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3. pkt.

»Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7, skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.

8. I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.

9. § 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.

10. § 29 a, stk. 1, affattes således

»Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,

2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk. 1-4,

3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6, og

4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.«

§ 1

Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

(Betaling af afgiften af udenlandske firmabiler)

§ 1. Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, som skal registreres efter færdselsloven, og af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et køretøjs første registrering, medmindre andet følger af bestemmelserne i denne lov.

1. I § 1 indsættes efter stk. 1

»Stk. 2. Der svares endvidere afgift af motorkøretøjer omhandlet i §§ 4 og 5, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende, jf. § 3 a, stk. 6. «

Stk. 2. Der svares afgift af køretøjer som nævnt i stk. 1, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Afgiften svares inden et køretøj tages i brug efter reparation eller ombygning.

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

2. I § 1, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.

»Der foretages fornyet beregning af afgift for et motorkøretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6, som efter reparation eller ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med det motorkøretøj, for hvilket der tidligere er beregnet afgift. Henføres motorkøretøjet efter reparation eller ombygning under reglerne i § 3 a, stk. 1 eller 6, betales afgift efter reglerne i § 3 a, stk. 2.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 427 af 26. juni 1998 og senest ved lov nr. 1032 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 16, stk. 4, indsættes efter 4. pkt.

»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt.«.

2. I § 16, stk. 4, ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.

3. I § 16, stk. 4, ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«.

4. I § 16, stk. 4, ændres »1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr. 1032 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2. Tilladelser, der er meddelt efter de gældende regler, gælder fortsat og kan forlænges i indtil 3 år efter meddelelse af tilladelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

Afgifter på motorkøretøjer er ikke harmoniseret på EU-plan. Afgifter i forbindelse med registrering eller køb samt periodiske afgifter i forbindelse med ejerskab eller brug af motorkøretøjer er knyttet til køretøjets registreringssted. Registreringsafgifter varierer betydeligt mellem EU-landene spændende fra ingen afgift og op til afgift af betydelig størrelse som den danske med en marginalsats på 180 pct. Som værn mod udhuling af afgiftsprovenuet fra bilafgifterne har Danmark i lighed med visse andre EU-lande regler, hvorefter personer med bopæl i Danmark som udgangspunkt ikke må anvende udenlandsk indregistrerede køretøjer til kørsel her i landet. Reglerne findes i Trafikministeriets bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer m.v.

Disse regler er blevet kritiseret for at virke urimelige i tilfælde, hvor en person, der er bosiddende i Danmark, får arbejde i en virksomhed i udlandet, og af den udenlandske arbejdsgiver får stillet et motorkøretøj til rådighed med henblik på udførelse af arbejdsopgaver i Danmark samt evt. privat anvendelse som firmabil. EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark om forbudet, som Kommissionen anser for at stride mod reglerne i EØF-Traktatens artikel 48 om arbejdskraftens fri bevægelighed og artikel 59 om den frie udveksling af tjenesteydelser.

Med nærværende lovforslag lægges op til en ændring af registreringsbekendtgørelsen, så der kan gives tilladelse til kørsel som nævnt.

Med forslaget undgås en udhuling af provenuet som følge af ændringerne.

Lovforslagets indhold

Registreringsafgift

I registreringsafgiftsloven foreslås en ordning for de nævnte udenlandske firmabiler, der bygger på principperne i den nugældende ordning i registreringsafgiftslovens § 3, stk. 1, vedrørende køretøjer tilhørende udlændinge, som er under tidsbegrænset ophold her i landet i indtil 3 år. For disse køretøjer kan registreringsafgiften betales med 1 pct. af den beregnede registreringsafgift pr. påbegyndt måned. Det foreslås, at der fremover bliver en fælles ordning for udlændingebilerne og firmabilerne, og at 3 års grænsen for udlændingebiler ophæves. En herboende med arbejde i en virksomhed beliggende i udlandet vil herefter kunne få tilladelse til at anvende en firmabil, som er stillet til rådighed af den udenlandske arbejdsgiver, til udførelse af arbejdsopgaver og til privat brug her i landet mod betaling af procentafgiften. De udenlandske firmabiler vil kunne registreres på danske plader eller beholde de udenlandske. Der betales afgift, så længe motorkøretøjet anvendes her i landet, eller indtil hele afgiften er betalt. Afgiften foreslås opkrævet af told- og skattemyndighederne ved betaling forud med 3 pct. pr. påbegyndt kvartal. Samtidig betales et tillæg på 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der henstår som saldo efter kvartalets indbetaling til kompensation for statens likviditetstab ved ordningen.

I visse situationer stilles køretøjer alene til rådighed for arbejdstageren til brug for udførelse af arbejdet og ikke til privat brug. Samtidig vil der som hovedregel være tale om køretøjer, der kun lejlighedsvis anvendes her i landet. I disse situationer foreslås, at køretøjerne kan anvendes her i landet af den herboende mod betaling af en afgift pr. dag, køretøjet anvendes. Afgiften foreslås fastsat til 60 kr. pr. dag for personmotorkøretøjer og 30 kr. pr. dag for varebiler under to tons samt andre varebiler, der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, hvor afgiftssatsen udgør 95 pct. af køretøjets værdi ud over 12.100 kr. For varebiler over to tons, som er omfattet af registreringsafgiftslovens § 5, stk. 3 og 5, og hvor afgiften udgør 30 pct. af værdien over 30.000 kr. betales ikke afgift for anvendelse her i landet.

Dansk registrerede motordrevne køretøjer skal i henhold til § 105, stk. 1, i færdselsloven (lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992 som ændret ved lov nr. 317 af 17. maj 1995) være ansvarsforsikret i et selskab, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Forsikringen kan efter EU-regler under nærmere angivne betingelser tillige tegnes i et udenlandsk selskab. Alle forsikringsselskaber, der ønsker at tegne ansvarsforsikring for registreringspligtige motordrevne køretøjer i Danmark skal anmelde dette til Centralregisteret for Motorkøretøjer, og selskaberne skal være medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM).

De køretøjer, der omfattes af lovforslaget, vil på linje med andre køretøjer være undergivet registreringslandets regler om forsikring.

Ligningsloven

Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet. Skattepligten omfatter således også lønindkomst, herunder personalegoder. Beskatningen af grænsegængere reguleres desuden af de dobbeltbeskatningsaftaler, Danmark har indgået, for eksempel aftalerne med de nærmeste nabolande - Sverige og Tyskland. Den eksisterende regel i ligningslovens § 16 foreslås derfor præciseret, så der ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal anvendes den værdi, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, 3. eller 4. pkt.

Provenumæssige konsekvenser

Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme under firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de næste 3 år, kan provenutabet vurderes at blive ca. 20 mio. kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i årene derefter.

Administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 150.000 kr. i 1999, hovedsagelig til information. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

For virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter vil den foreslåede ordning på firmabilområdet indgå som en del af virksomhedernes overvejelser vedrørende finansiering og lokalisering. Herudover skønnes forslaget ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få nævneværdige miljømæssige konsekvenser, men vil i meget begrænset omfang medføre en reduktion i omkostningerne ved at stille firmabil til rådighed for danskere ansat i udenlandske virksomheder.

Forholdet til EU-retten

Formålet med lovændringerne er som nævnt at give mulighed for en ophævelse af forbudet mod herboendes kørsel her i landet i udenlandske firmabiler uden samtidig at tilsidesætte bagved liggende fiskale hensyn. Det er på tidspunktet for forslagets fremsættelse uvist, om Kommissionen vil fortsætte traktatkrænkelsesproceduren om de gældende regler, uanset om disse er ophævet på tidspunktet, hvor Domstolen i givet fald behandler sagen.

Det foreslåede nye system med en periodisk afgift eller dagafgift har været drøftet med Kommissionen og vurderes ikke at være stridende med afgiftsbestemmelser i traktaterne eller den afledede EU-ret på det fiskale område. Det er efter drøftelser med Kommissionen ikke afklaret, om Kommissionen vil anse enhver afgift for herboendes anvendelse af udenlandske firmabiler her i landet for at udgøre en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed. Et system, hvor også udenlandske køretøjer betaler ved kørsel i et andet EU-land end registreringslandet kendes fra vejbenyttelsesafgiften, hvor udenlandske lastbiler over 12 tons betaler for anvendelsen af danske motorveje.

Spørgsmålet om afgiftsbetaling i forbindelse med forskellige former for midlertidig indførsel af motorkøretøjer er reguleret af direktiv 83/182/EØF. Direktivet nævner ikke den foreliggende situation. I et forslag til et nyt direktiv foreslår Kommissionen dog bl.a., at firmabiler i den her foreliggende situation skal kunne være under midlertidig indførsel uden betaling af afgift. Forslaget, der blev fremsat i februar 1998, har ikke været til realitetsbehandling i Rådet.

Høring

Den del af lovforslaget, som vedrører løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler m.v., har været sendt til høring hos Motorcykelbranchens Landsforbund, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Erhvervenes Transportudvalg, Dansk Automobilhandler Forening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, De Danske Bilimportører, Dansk Arbejdsgiverforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Dansk Handel & Service, Entreprenørforeningen, Håndværksrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Dansk Transport og Logistik, Deutsches Generalsekretariat, Foreningen af Europæiske Grænsependlere, Danske Biludlejere, Centralregisteret for Motorkøretøjer, Trafikministeriet og Justitsministeriet.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har i den forbindelse foreslået, at den samlede periode for betaling af den løbende afgift for udenlandske firmabiler i højere grad bør afspejle bilens normale levetid. En periode på 8 år og 4 måneder er efter foreningens opfattelse for kort. Hertil bemærkes, at når der tages hensyn til, at firmabiler, herunder biler, der benyttes af sælgere, typisk har et væsentligt højere kilometerforbrug pr. år end privatbiler skønnes en gennemsnitlig levetid på 8 år og 4 måneder ikke at være lavere end den faktiske levetid. Forslaget er derfor ikke imødekommet. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der beregnes registreringsafgift af et momsbeløb, der rent faktisk ikke betales. Registreringsafgiftsberegningen bør afspejle, at der ikke skal opkræves dansk moms i forbindelse med bilens indførelse til Danmark. Hertil bemærkes, at ved forslagets udarbejdelse er der taget udgangspunkt i, at de omfattede biler ikke skal stilles bedre end tilsvarende danske biler. Grundlaget er derfor det danske prisniveau, hvori indgår dansk moms. Den pris og moms, som er betalt i udlandet, er uden betydning for de hjemlige priser på biler. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Dansk Industri, Det Danske Handelskammer og Danmarks Automobilhandler Forening har udtrykt ønske om, at danske virksomheder også bør have mulighed for at blive omfattet af en ordning med løbende afgiftsbetaling. Det har bl.a. været nævnt, at den foreslåede ordning for udenlandske firmabiler indebærer en konkurrencefordel for de udenlandske virksomheder, idet den er forbundet med en likviditetsfordel. Som nævnt fremsættes forslaget på baggrund af, at EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsessag mod Danmark. En ordning, hvor danske virksomheder overgår til løbende betaling af registreringsafgift vil medføre et betydeligt provenu-/likviditetstab for statskassen. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Bl.a. Dansk Industri og Dansk Automobilhandler Forening har nævnt, at forslaget indebærer en forskelsbehandling af danske og udenlandske virksomheder, idet udenlandske firmabiler vil kunne "eksporteres" uden afgift. Imødekommelse af ønsket om tilbagebetaling af residualafgiften ved eksport af brugte danske biler vil indebære et brud på princippet om, at éngangsafgifter ikke tilbagebetales, uanset hvad forbrugeren senere vælger at anvende produktet til. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at lovforslaget omfatter en omlægning fra éngangsafgift til løbende afgift for en mindre gruppe af køretøjer, som principielt set ikke eksporteres, når de ophører med at være registreringspligtige her i landet. Forholdene er således ikke sammenlignelige. En tilbagebetalingsordning vil have ikke ubetydelige administrative og provenumæssige konsekvenser samtidig med, at der vil være betydelig risiko for, at ordningen kan være et brud på reglerne om statsstøtte. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opfattelse, at det bør tilstræbes at nå et niveau, der indebærer, at staten ikke får et provenutab. I provenubemærkningerne er det lagt til grund, at for hver bil der kommer ind under ordningen, vil der være et tab af dansk afgift, bl.a. som følge af et likviditetstab for statskassen og fordi der ikke skal betales vægtafgift m.v. af bilerne. Der kan derfor ikke opnås fuld provenuneutralitet.

Den Europæiske Grænsependlerforening mener, at man i stedet for den foreslåede ordning burde give tilladelse til vederlagsfri benyttelse af udenlandske firmabiler i Danmark. Forslaget vil indebære en reel konkurrenceforvridning i forholdet mellem danske og udenlandske virksomheder, som i givet fald kun vil kunne imødegås ved ophævelse af registreringsafgiften for danske firmabiler, hvilket vil indebære meget betydelige provenutab. Forslaget er derfor ikke imødekommet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Danske Handelskammer bemærker, at de støtter intentionerne i lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning: 0

Finansårsvirkning: 0

0

Under forudsætning af at i alt 300 biler vil komme under firmabilordningen og 100 biler under dagkortordningen over de næste 3 år, kan provenutabet for staten vurderes at blive ca. 20 mio. kr./år i de første 2-3 år og henved 10 mio. kr. i årene derefter.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 150.000 kr. for Told og Skat. Herudover forventes 1 årsværk afsat til administration og kontrol.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen for dansk erhvervsliv

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen for dansk erhvervsliv

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Personer, som ønsker at benytte ordningen med firmabil eller med dagsbeviser skal dels ansøge om tilladelse dels betale afgiften.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har til hensigt at imødegå kritik, som har været rettet mod de bestående regler, og som bl.a. har ført til, at EU-Kommissionen har indledt en traktatkrænkelsesprocedure mod Danmark vedrørende EF-Traktatens artikel 48 og artikel 59.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at der i registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2, fastsættes afgiftspligt for køretøjer, som er registreret med udenlandske nummerplader, og som benyttes af en herboende, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 4. Bestemmelsen præciserer afgiftspligtens indtræden, når der gives tilladelse til, at et køretøj registreret på udenlandske nummerplader tages i brug af en herboende.

Ved herboende forstås personer, som efter reglerne i færdselslovgivningen hos Centralregisteret for Motorkøretøjer skal registrere køretøjer, de benytter her i landet.

Til nr. 2.

Efter forslaget skal der beregnes et nyt afgiftstilsvar for et køretøj omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 6, når køretøjet efter reparation eller ombygning i afgiftsmæssig henseende ikke længere er identisk med det tidligere køretøj. Det oprindelige køretøj anses herefter for at være udgået af den tilladelsesordning, som omtales nedenfor under bemærkningerne til nr. 4. Forslaget indebærer, at de gældende regler og praksis om køretøjers identitetskifte også finder anvendelse på køretøjer henført under ordningen.

Til nr. 3.

Reglen i § 3, stk. 1, om procentafgift for køretøjer tilhørende udlændinge under tidsbegrænset ophold her i landet foreslås ophævet. I stedet foreslås reglen omfattet af den nye § 3 a, jf. bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 4.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om registrering og syn af motorkøretøjer m.v. kan herboende kun under ganske særlige omstændigheder anvende udenlandsk indregistrerede køretøjer her i landet. Udenfor disse tilfælde skal køretøjerne registreres her i landet. Dette indebærer almindeligvis, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj som led i køretøjets registrering.

Det foreslås, at de statslige told- og skattemyndigheder under omstændigheder som fastsat i forslagets § 3 a, stk. 1, nr. 1 og 2, efter ansøgning skal kunne meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales løbende med en procentdel pr. kvartal af den beregnede registreringsafgift.

I medfør af den nugældende § 3, stk. 1, i registreringsafgiftsloven kan udlændinge få tilladelse til at betale registreringsafgiften af deres køretøjer med 1 pct. pr. påbegyndt måned, når de pågældende er her i landet på et tidsbegrænset ophold af højst 3 års varighed.

Den foreslåede regel i § 3 a, stk. 1, nr. 1, afløser den nuværende regel i § 3, stk. 1. Efter forslaget kan køretøjer, der tilhører udlændinge, og som disse skal benytte under et tidsbegrænset ophold her i landet, omfattes af ordningen.

Den foreslåede regel er som udgangspunkt en videreførsel af den nuværende ordning. Dog bliver der indført et tillæg til afgiften, jf. nedenfor, og den nuværende grænse på tre år ophæves, idet der ikke er fundet grundlag for at operere med to forskellige ordninger, da forholdene i alt væsentligt kan sidestilles.

Tre års grænsen afløses af en bestemmelse om, at tilladelsen bortfalder, når udlændingen tager varigt ophold her i landet. Varigt ophold foreligger eksempelvis i forbindelse med en permanent opholdstilladelse.

Efter forslaget til § 3 a, stk. 1, nr. 2, kan køretøjer, som en virksomhed eller et fast driftssted i udlandet som led i arbejdsforholdet stiller til rådighed for en herboende med henblik på arbejdsmæssig og privat anvendelse i det pågældende udland eller her i landet omfattes af ordningen, når beskæftigelse hos virksomheden eller det faste driftssted udgør den herboendes hovederhverv. Der sigtes herved til den traditionelle firmabilsituation, men hvor brugeren er grænsegænger.

Ordningen gælder både for køretøjer, som virksomheden selv ejer og for køretøjer, som virksomheden leaser, uanset om leasingaftalen indgås med et dansk eller et udenlandsk leasingselskab. Der er således ikke noget til hinder for indgåelse af en leasingaftale mellem en udenlandsk virksomhed og et dansk leasingselskab vedrørende køretøjer, der er omfattet af reglen i loven § 2, stk. 1, nr. 15 (valutaudlejningbiler). Stiller den udenlandske virksomhed et sådant køretøj til rådighed for en herboende ansat, bl.a. med henblik på køretøjets anvendelse her i landet, bliver køretøjet registreringspligtigt og kan, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, henføres under ordningen med betaling af løbende registreringsafgift. I alle andre tilfælde vil det forsat være i strid med reglerne at udleje afgiftsfrie danske eller udenlandske biler til herboende, der anvender dem her i landet. Et leasingfirma kan således fortsat ikke stille en afgiftsfri valutaudlejningbil til rådighed direkte overfor en herboende.

Køretøjerne kan vælges indregistreret på danske plader eller beholde de udenlandske nummerplader. Forskellen ligger i, at ved registrering på danske plader betales vægtafgift eller grøn ejerafgift til Danmark, hvorimod køretøjer på udenlandske plader betaler periodiske afgifter til det land, hvor de er registreret

For at kunne omfattes af ordningen, skal den pågældende virksomhed have hjemsted i udlandet eller være en virksomhed med et fast driftssted i udlandet. Virksomheden skal således drives af en fysisk eller juridisk person, der er skattemæssigt hjemmehørende i en fremmed stat, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomt. Fast driftssted fastlægges på grundlag af definitionen i OECD s modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Det er en betingelse, at den herboende, som får firmabilen stillet til rådighed, har sit hovederhverv ved at gøre tjeneste for den udenlandske virksomhed. Et hovederhverv foreligger, når den herboende er beskæftiget hos den udenlandske virksomhed i, hvad der normalt svarer til en fuldtidsstilling inden for det pågældende erhverv, eller den pågældende som minimum oppebærer mere end halvdelen af sin arbejdsindkomst fra arbejde for den udenlandske virksomhed. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at den herboende formelt er ansat i den udenlandske virksomhed, men faktisk udfører sit arbejde for et herværende moderselskab, datterselskab, fast driftssted eller lignende.

En firmabil, der stilles til rådighed for en grænsegænger, anses som udgangspunkt for at skulle anvendes i både arbejdsgiver- og arbejdstagerstaten, hvilket også er lagt til grund i nærværende forslag. I en teoretisk situation, hvor en herboende udelukkende skal anvende bilen her i landet, foreligger der ikke grænseoverskridende virksomhed med køretøjet, og dermed er der ikke basis for at køretøjet omfattes af ordningen. En herboende, der fx. har ansættelse i en virksomhed i USA, kan således ikke få en firmabil fra den amerikanske arbejdsgiver ind under ordningen, da køretøjet ikke kan antages at blive stillet til rådighed med henblik på grænseoverskridende kørsel.

Køretøjer, der omfattes af forslaget til § 3 a, stk. 1, kan anvendes til både arbejdsmæssig og privat kørsel her i landet og i udlandet af den herboende. Den herboendes husstand kan desuden anvende køretøjet til privat kørsel.

Ved udstedelse af en tilladelse beregnes registreringsafgiften af køretøjet. Opgørelsen danner grundlag for fastsættelse af den kvartalsvise afgiftsbetaling på 3 pct. af den beregnede afgift. Der svares afgift fra og med den måned, hvori køretøjet bliver registreringspligtig.

Udover afgiften betales et tillæg på 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal, der beregnes på grundlag af den afgift, der står tilbage på saldoen, når afgiften for det pågældende kvartal er betalt. Den udsættelse med afgiftsbetalingen, som ordningen med løbende afgiftsbetaling indebærer, giver en likviditetsfordel. Ordningen indebærer samtidig et likviditetstab for staten. Tillægget har til hensigt delvist at udligne disse virkninger.

Afgift og tillæg opkræves af Told og Skat.

Første gang, der skal betales afgift og tillæg, skal der desuden betales et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg. Depositumet henstår hos Told og Skat som sikkerhed i forbindelse med restancer vedrørende registreringsforholdet, indtil køretøjet udgår af ordningen. Da afgift og tillæg som nævnt betales forud, vil depositumet som alt overvejende hovedregel være tilstrækkeligt til at dække restancer opstået som følge af manglende rettidig betaling af afgift. I de forventeligt meget få tilfælde, hvor den udenlandske virksomhed opbygger restancer, der overstiger det indbetalte depositum, kan det blive nødvendigt at tvangsinddrive restancerne i det pågældende udland. Drives virksomheden i et land, som Danmark har indgået en aftale med om gensidig bistand til inddrivelse af fordringer, der omfatter registreringsafgift, vil det pågældende lands myndigheder efter anmodning bistå med tvangsinddrivelsen af restancen. I andre tilfælde vil der blive tale om at indhente bistand fra en advokat, der driver virksomhed i det pågældende land.

I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde påhviler pligten til at betale afgiften og tillægget den, der stiller firmabilen til rådighed for den herboende.

En tilladelse udstedt i medfør af stk. 1 bortfalder, såfremt en frist for betaling af afgift og tillæg fastsat i en rykkerskrivelse overskrides. Medmindre køretøjets registreringspligt ophører, skal der i sådanne tilfælde betales den resterende afgiftssaldo for køretøjet.

Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører, eller køretøjet efter reparation eller ombygning udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten i løbet af et kvartal eller udgår køretøjet af ordningen efter § 1, stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. Tilbagebetaling af afgift og tillæg sker med 1/3, for hver måned der er indbetalt for meget. De statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetaler desuden depositumet, når den samlede afgift er betalt, eller køretøjet afgiftsberigtiges efter stk. 5. I tilfælde, hvor køretøjet afgiftsberigtiges efter stk. 5, kan de statslige told- og skattemyndigheder i stedet modregne depositumet samt for meget betalte afgifter og tillæg i afgiftstilsvaret.

Spørgsmål om registreringspligtens ophør afgøres efter færdselslovens regler herom. Efter disse regler skal et køretøj eksempelvis ikke registreres her i landet, hvis det registreres i udlandet og anvendes af en dérboende. Er der fx. tale om, at et køretøj, der har været midlertidigt registreret her i landet, udføres til udlandet for at blive anvendt af en person bosiddende dér, vil køretøjet ikke længere være registreringspligtig her i landet.

Overgår et køretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med at en udlænding tager permanent ophold her i landet, forfalder resten af afgiften. Køretøjet kan dog i stedet berigtiges efter reglerne om afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer.

Anvendes et køretøj omfattet af § 4 og § 5, stk. 1, alene til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, nr. 2, men ikke privat, kan told- og skattemyndighederne give tilladelse til, at der betales et afgiftsbeløb pr. dag køretøjet anvendes her i landet. Afgiften udgør 60 kr. pr. dag for personmotorkøretøjer og 30 kr. pr. dag for varebiler. Der skal dog ikke betales afgift af varebiler på mellem 2 og 4 tons, der er omfattet af 30 pct. værdiafgift efter registreringsafgiftsloven.

De her nævnte regler gælder kun i de tilfælde, hvor køretøjet ikke må anvendes privat, herunder til kørsel mellem hjem og arbejde, medmindre sidstnævnte kørsel udtrykkeligt sker i virksomhedens interesse.

Forslaget sigter især på den situation, hvor en herboende en gang imellem udfører en arbejdsopgave her i landet for sin udenlandske arbejdsgiver, og i den forbindelse benytter arbejdsgiverens køretøj.

Afgiftsberigtigelsen for personmotorkøretøjer og varebiler omfattet af § 5, stk. 1, forventes tilrettelagt i et system, hvor afgiftsbeviserne bestilles forud for kørslen hos told- og skattemyndighederne. Der vil kunne bestilles et antal beviser forud, der leveres uudfyldt, og som udfyldes med dato, når en kørsel finder sted. Beviset anbringes på køretøjet, så det er synligt udefra. Senere kan blanke beviser efterbestilles. Beviserne er forsynet med køretøjets registreringsnummer ved leveringen til brugeren.

Også kørsel efter disse bestemmelser forventes af kontrolhensyn baseret på en tilladelse fra Told og Skat, som medbringes under kørslen, og bl.a. i forbindelse med politikontrol legitimerer den herboendes adgang til anvendelsen her i landet af det udenlandsk indregistrerede køretøj. En sådan tilladelse kan udstedes for en vis periode, eksempelvis 1 eller 2 år.

Det foreslås desuden, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7 nævnte afgifter og tillæg. Der forventes bl.a. udstedt regler om, at ordningen med afgift pr. dag kan udformes efter en model, der minder om den, der bruges ved vejbenyttelsesafgift for udenlandske lastbiler, jf. ovenfor.

Kontrol med overholdelse af reglerne om køretøjernes anvendelse varetages af politiet, mens de statslige told- og skattemyndigheder udfører kontrollen med afgifternes betaling o.l.

Til nr. 5, 6, 8, 9 og 10.

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer, der følger af ændringerne i forslagets § 1, nr. 1, 3 og 4.

Til nr. 7.

Det foreslås, at der tilføjes et nyt 3. pkt. til § 25, stk. 1, således at også brugerne får pligt til at afgive nødvendige oplysninger til brug for beregningen af afgiften for køretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1. Forslaget er en følge af, at det ofte vil være lettere at få kontakt med herboende brugere af køretøjer fremfor den udenlandske virksomhed.

Til § 2

Til nr. 1

Stiller arbejdsgiveren helt eller delvist vederlagsfrit en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode i henhold til ligningslovens § 16.

Hvis der er tale om en bil, som ikke er anvendelig som alternativ til en privat bil, f.eks. en kranvogn o.l., sker værdiansættelsen af godet efter hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3 (markedslejen i låneperioden).

Hvis der er tale om en bil, som er anvendelig som alternativ til en privat bil, sker værdiansættelsen af godet efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne/skematiserede regler).

Det skattepligtige beløb udgør en procentdel af bilens værdi. Procentdelen er i 1999 24 pct. og fra år 2000 25 pct. Bilens værdi skal fra og med indkomståret 1999 minimum udgøre 160.000 kr. og kan maksimum udgøre 450.000 kr.

Ved beregning af bilens værdi skelnes imellem, om arbejdsgiveren har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.

Har firmaet anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering, fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen. I det 3. indkomstår efter indregistreringsindkomståret nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen.

Nyvognsprisen udgør den pris, som forhandleren faktisk benytter ved Afgiftsberigtigelsen (inkl. (5/7,5 pct.) forhandleravance) inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør.

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Det samme gælder tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift.

Med lovforslagets § 2 præciseres det, at kørsel i en udenlandsk registreret firmabil skal værdiansættes som om kørslen foregår i en tilsvarende dansk indregistreret firmabil. Det gælder dels tilfælde, hvor der køres i en udenlandsk indregistreret firmabil her i landet og dels tilfælde, hvor der uden for Danmark køres i en udenlandsk registreret firmabil. Ved vurderingen af, om den udenlandske firmabil er en "ny" eller "gammel" firmabil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 3. og 4. pkt., kan der lægges vægt på tidspunktet for en eventuel udenlandsk indregistrering eller købstidspunktet.

Personer, der er bosat (hjemmehørende) i Danmark og arbejder i et andet land (grænsegængere), er fuldt skattepligtige til Danmark og beskattes dermed af deres globale indkomst her i landet. Skattepligten omfatter således også lønindkomst inkl. personalegoder. Samtidig vil grænsegængere typisk også være begrænset skattepligtige af lønindkomsten i det land, hvor arbejdet udføres efter dette lands lovgivning.

Beskatningen af grænsegængere reguleres desuden af de dobbeltbeskatningsoverenskomster om fordeling af beskatningsretten, som Danmark har indgået med andre lande. Hovedprincippet heri er i overensstemmelse med OECD s modeloverenskomst, at lønindkomst beskattes i arbejdsstaten. Dette princip gælder også i forhold til Danmarks nærmeste nabolande, Sverige og Tyskland. Dansk bosatte grænsegængere, der har lønindkomst fra henholdsvis Sverige og Tyskland, beskattes således af denne indkomst i henholdsvis Sverige og Tyskland. I begge lande er værdien af fri firmabil skattepligtig efter gældende regler. Lønindkomsten er ligeledes skattepligtig i Danmark, der ved skatteberegningen lemper for den udenlandske skat.

Den foreslåede præcisering af værdiansættelsen for udenlandske firmabiler vil som hovedregel ikke få betydning for beregningen af arbejdsmarkedsbidrag. Lønmodtagere bosat (hjemmehørende) i Danmark beskæftiget for udenlandske arbejdsgivere er således alene bidragspligtige af løn m.v., herunder fri firmabil, efter arbejdsmarkedsfondsloven, såfremt beskæftigelsen udføres her i landet.

Til nr. 2-4

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser, der følger af ændringen i nr. 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999. Samtidig foreslås, at tilladelser, der er meddelt efter de gældende regler, fortsat skal være gældende og at de kan forlænges i indtil 3 år efter at tilladelsen blev meddelt første gang. Tilladelser udstedt i medfør af § 3, stk. 1, forbliver således i kraft. Da disse tilladelser udstedes for 1 år ad gangen, er der givet mulighed for, at de i overensstemmelse med reglen i den hidtil gældende lovs § 3, stk. 1, kan forlænges i indtil 3 år fra udstedelsen af den første tilladelse.

§ 3. Efter regler, som skatteministeren fastsætter, kan de statslige told- og skattemyndigheder tillade, at afgiften af motorkøretøjer, der tilhører udlændinge, og som disse skal benytte her i landet under et tidsbegrænset ophold, men under omstændigheder, der medfører registreringspligt for køretøjerne, betales med 1 pct. af afgiftsbeløbet pr. påbegyndt måned fra og med den måned, hvori registrering skal ske, og til udgangen af den måned, hvori opholdet afsluttes. Overskrider opholdet det tidsrum, der omfattes af tilladelsen, forfalder resten af afgiften.

3. § 3, stk. 1 ophæves. Stk. 2-6 bliver herefter stk. 1-5.

4. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. Efter ansøgning kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele tilladelse til, at afgiften af registreringspligtige motorkøretøjer, der registreres med henblik på tidsbegrænset anvendelse her i landet, kan betales efter reglerne i stk. 2, når

1) motorkøretøjet tilhører en udlænding og af denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold, eller

2) motorkøretøjet med henblik på arbejdsmæssig og privat anvendelse stilles til rådighed af en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet, for en herboende, hvis beskæftigelse ved virksomheden eller det faste driftssted udgør den pågældendes hovederhverv.

Stk. 2. Afgiften betales kvartalsvis forud med 3 pct. pr. påbegyndt kvartal af den beregnede afgift. Ved betalingen tillægges 1,5 pct. pr. påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling. Ved betaling første gang betales desuden et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer vedrørende registreringsforholdet.

Stk. 3. For betaling af afgift efter stk. 1, nr. 2, hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende. Overskrides en i en erindringsskrivelse fastsat frist for betaling af afgift og tillæg, bortfalder en udstedt tilladelse, og resten af afgiften efter stk. 5 forfalder til betaling, medmindre registreringspligten ophører.

Stk. 4. Pligten til betaling af afgift og tillæg ophører ved udgangen af den måned, hvori registreringspligten ophører eller motorkøretøjet udgår af ordningen, jf. § 1, stk. 3. Ophører registreringspligten eller udgår motorkøretøjet af ordningen, jf. § 1, stk. 3, tilbagebetaler de statslige told- og skattemyndigheder depositumet samt for meget betalt afgift og tillæg. De statslige told- og skattemyndigheder tilbagebetaler endvidere depositumet, når den samlede afgift er betalt, eller der sker afgiftsberigtigelse efter stk. 5.

Stk. 5. Overgår et motorkøretøj til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse eller i forbindelse med, at ejeren af et køretøj omfattet af stk. 1, nr. 1, tager varigt ophold her i landet, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften af motorkøretøjet i stedet berigtiges efter reglerne i § 4, stk. 3-6.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for motorkøretøjer omfattet af stk. 1, nr. 2, som er registreret med udenlandske nummerplader.

Stk. 7. For motorkøretøjer som nævnt i § 4 og § 5, stk. 1, som en herboende alene anvender her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2, kan told- og skattemyndighederne tillade, at der betales afgift pr. dag motorkøretøjet anvendes her. Afgiften udgør 60 kr. pr. dag for motorkøretøjer omhandlet af § 4 og 30 kr. for motorkøretøjer omhandlet af § 5, stk. 1. Der betales ikke afgift af motorkøretøjer som nævnt i § 5, stk. 3 og 5, når den herboende alene anvender motorkøretøjerne her i landet til udførelse af arbejde for en arbejdsgiver som omhandlet i stk. 1, nr. 2.

Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse og fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-7 nævnte afgifter og tillæg.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Registreringsafgiftsloven

§ 16.

Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999 udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

1. I § 16, stk. 4, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum

»Ved værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 5, skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt.«.

Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-4. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 6. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-6. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

2. I § 16, stk. 4, ændres »1.-4. pkt.« til: »1.-5. pkt.«.

3. I § 16, stk. 4, ændres »6. pkt.« til: »7. pkt.«.

4. I § 16, stk. 4, ændres »1.-6. pkt.« til: »1.-7. pkt.«.

§ 19. I tilfælde, hvor det ikke efter § 15 påhviler en registreret virksomhed at svare afgift af et køretøj, skal afgiften være betalt til de statslige told- og skattemyndigheder, forinden køretøjet anmeldes til registrering eller anmeldelse af ejerskifte for køretøjet finder sted, jf. dog § 3, stk. 1, eller inden køretøjet tages i brug efter reparation eller ombygning.

5. I § 19, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3 a«.

Stk. 2. For betaling af afgift hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet registreres.

6. I § 19, stk. 2, indsættes efter »køretøjet registreres«: », jf. dog § 3 a, stk. 3« .

§ 25. De statslige told- og skattemyndigheder kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber og sælger af køretøjer skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.

7. I § 25, stk. 1, indsættes som nyt 3. pkt.

»Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 6 eller 7, skal efter anmodning give de statslige told- og skattemyndigheder de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.«.

§ 25.

Stk. 1...

Stk. 2....

Stk. 3...

Stk. 4...

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de i medfør af § 3, stk. 3, fastsatte regler.

8. I § 25, stk. 5, ændres »§ 3, stk. 3,« til: »§ 3, stk. 2,«.

§ 27. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) ...

2) ...

3) tilsidesætter vilkår, som er fastsat i tilladelser efter § 3, stk. 1,

9. § 27, stk. 1, nr. 3, ophæves.

§ 29 a. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

10. § 29 a, stk. 1, affattes således

»Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

1) Spørgsmål om, hvorvidt et køretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2.

1) spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3,

2) Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk. 1-5.

2) spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter §§ 2 og 3, stk. 1-4,

3) Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6.

3) spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4-6, og

4) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

4) spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.«

Ligningsloven

Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven

(Løbende registreringsafgift af udenlandske firmabiler m.v.)