Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder
Table of Provisions (110)
Statutory Text (110 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august 1998, som ændret ved lov nr. 1035 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således
»§ 1. Der svares stempelafgift til statskassen, såfremt dokumentet er omfattet af en af følgende numre
1) Skadesforsikringsdokumenter, der oprettes her i landet.
2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer i skadesforsikringsselskaber, for hvilken risikoen er placeret her i landet, uanset hvor de oprettes.
3) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer i skadesforsikringsselskaber, når parterne er hjemmehørende her i landet og dokumentet er underskrevet her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.
Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er dokumentet ikke stempelpligtigt her i landet, uanset hvor det oprettes.
Stk. 3. Indtræder et andet forsikringsselskab eller indtræder en ny forsikringstager i forsikringsforholdet, stemples dokumentet herom efter reglerne for stiftelse af et nyt retsforhold.«
2. § 2 affattes således
»§ 2. Stempelpligten for en skadesforsikringspolice indtræder på tidspunktet for policens udstedelse, jf. dog § 64, stk. 2.«
3. § 3- 4, § 6 og § 12, § 14, § 15, § 17, § 18, § 19, § 20, stk. 1-2, § 30, § 32, stk. 1, nr. 6-8, § 33, stk. 6 og 7, kapitel 6-8, kapitel 10 og 11, § 65, kapitel 13 og 14, § 74-77, kapitel 16 og kapitel 17 A og 18 ophæves.
4. § 13 affattes således
»§ 13. Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i fremmed valuta, skal der ved afgiftens beregning ske en omregning til danske kroner. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken fastsatte officielle middelkurs på tidspunktet for policens udstedelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i euro, skal den afgiftspligtige ved omregningen anvende valutakursen på tidspunktet for policens udstedelse eller den toldkurs (periodekurs), der gælder for dette tidspunkt, jf. artikel 18 i Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 for indførelse af en EF toldkodeks. Forsikringsselskabets valg mellem de i stk. 1 og 2 nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2 år.«
5. I § 20, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår: »jf. dog stk. 1.«
6. § 21, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber tilladelse til selv at stemple forsikringsdokumenter. Bestemmelserne i stk. 5 og stk. 6 om renter og gebyrer ved for sen indbetaling af afgiftstilsvaret gælder såvel, når forsikringsselskaber stempler efter § 21, stk. 3, som når de stempler efter § 70 og § 70 A.«
7. § 23 affattes således
»§ 23. Afgiftsmyndigheden (stempelmyndigheden) er de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for de statslige told- og skattemyndigheders adgang til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne udenfor området af § 26, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes de af afgiftsmyndigheden beregnede afgifter skal berigtiges.«
8. § 26 affattes således
»§ 26. Landsskatteretten påkender klager over stempelmyndighedens afgørelser i 1. instans af
1) Spørgsmål om afgiftspligtens omfang.
2) Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
3) Spørgsmål om godtgørelse af afgiften.
Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens § 3 og § 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.
Stk. 3. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser efter denne lov.«
9. § 29 affattes således
»§ 29. Der sker godtgørelse af stempelafgift på forsikringer, såfremt
1) En forsikringstager fortryder begæringen før forsikringsselskabet har overtaget risikoen for forsikringsbegivenheden.
2) En forsikringstager gør brug af fortrydelsesretten efter lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 2. Stempelafgift under 25 kr. godtgøres ikke efter nr. 1.
Stk. 3. Stempelmyndigheden kan betinge en godtgørelse af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.«
10. § 53 affattes således
»§ 53. Dokumenter, der oprettes i anledning af omdannelse af forsikringsforeninger til aktieselskaber, jf. § 14 a i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber, er stempelfri.
Stk. 2. I forbindelse med fusion, fission, omdannelse eller omdannelse af selskaber mv. eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber, er udstedelse af ny forsikringspolice til det fortsættende selskab stempelfri, når forsikringsvilkårene i det hele svarer til de vilkår, der var gældende for den forsikringsaftale, som det ophørende selskab havde indgået.«
11. I § 64, stk. 1, ændres »§§ 65-70« til: »§§ 66-70«
12. § 66, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»Stempelafgiften for forsikringer tegnet i skadesforsikringsselskaber med undtagelse af de i § 69, stk. 1, nævnte forsikringer er enten 29 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf eller 14 pct. af præmien.«
13. I § 67, 2. pkt., udgår: »§ 65 eller«
14. § 69, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4. kreditforsikringer og kautionsforsikringer,«.
15. I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer
»5. dokumenter om overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden,«.
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
16. I § 69, stk. 1, nr. 5, der herefter bliver nr. 6, ændres »10.000 kr.« til: »12.000 kr.«.
§ 1
I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august 1998, som ændret ved lov nr. 1035 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer
§ 1. Stempelafgift svares af de i afsnit II nævnte dokumenter.
1. § 1 affattes således
»Der svares stempelafgift til statskassen, såfremt dokumentet er omfattet af en af følgende numre
1) Skadesforsikringsdokumenter, der oprettes her i landet.
2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer i skadesforsikringsselskaber, for hvilken risikoen er placeret her i landet, uanset hvor de oprettes.
3) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte tegnede forsikringer i skadesforsikringsselskaber, når parterne er hjemmehørende her i landet og dokumentet er underskrevet her i landet, medmindre ingen del af præmien skal betales her i landet.
Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er dokumentet ikke stempelpligtigt her i landet, uanset hvor det oprettes.
Stk. 3. Indtræder et andet forsikringsselskab eller indtræder en ny forsikringstager i forsikringsforholdet, stemples dokumentet herom efter reglerne for stiftelse af et nyt retsforhold.«
2. § 2 affattes således
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer
1. § 20, nr. 6, affattes således
»6) forældremyndighed og samvær,«
2. Afsnit III a ophæves.
3. § 42 affattes således
»§ 42. For notarialforretninger svares 300 kr., jf. dog §§ 43 og 44.«
4. § 45 ophæves.
§ 2. Stempelpligten indtræder ved dokumentets oprettelse, medmindre andet er bestemt i loven. Er dokumentet underskrevet af flere parter på forskellige dage, indtræder stempelpligten ved den første underskrift, jf. dog § 7, stk. 1.
»§ 2. Stempelpligten for en skadesforsikringspolice indtræder på tidspunktet for policens udstedelse, jf. dog § 64, stk. 2.«
§ 2
§ 2
I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 27. juni 1989, som senest ændret ved lov nr. 1019 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer
1. § 20, nr. 6, affattes således
»6) forældremyndighed og samvær,«
Afsnit III a
Afgifter for tinglysning
§ 3
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver mv. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, foretages følgende ændring
1. I § 33, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.
»Sager, der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket.«
§ 3. Et dokument er kun stempelpligtigt, når
1. parterne er hjemmehørende her i landet, eller
2. en af parterne er hjemmehørende her i landet, og dokumentet er underskrevet her af en af parterne.
3. § 3-4, § 6 og § 12, § 14, § 15, § 17, § 18, § 19, § 20, stk. 1-2, § 30, § 32, stk. 1, nr. 6-8, § 33, stk. 6 og 7, kapitel 6 og 8, kapitel 10 og 11, § 65, kapitel 13 og 14, § 74-77, kapitel 16 og kapitel 17 A og 18 ophæves .
§ 3 A. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte skadesforsikringer, for hvilke risikoen er placeret her i landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, finder § 3 ikke anvendelse.
§ 3 B. Forsikringsdokumenter vedrørende direkte livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.
Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, finder § 3 ikke anvendelse.
§ 3
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver mv. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 1051 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer
§ 4
Lov om førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 24. september 1982, ophæves.
§ 4. Følgende dokumenter er dog stempelpligtige, uanset om de omfattes af § 3
1. Dokumenter om overdragelse af faste ejendomme her i landet og her registrerede skibe samt dokumenter, hvorved der stiftes eller overdrages rettigheder over sådanne ejendomme eller skibe, når en af parterne er hjemmehørende her i landet.
2. Forsikringsdokumenter, der angår formuegoder her i landet eller personer, der er hjemmehørende her, medmindre det af dokumentet fremgår, at ingen del af præmien skal betales her i landet, jf. dog § 3 A og § 3 B.
3. Accepterede veksler, når acceptanten er hjemmehørende her i landet og vekslen skal betales her.
4. Dokumenter, som tinglyses her i landet, eller på grundlag af hvilke der i øvrigt foretages indførsel i et offentligt register her i landet.
Stk. 2. For de under nr. 4 nævnte dokumenter indtræder stempelpligten ved tinglysningen eller registreringen.
Stk. 3. Når et selskab, et skib eller et luftfartøj er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, betragtes indførsel i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Skibsregistret eller Rettighedsregistret over Luftfartøjer ikke som registrering her i landet.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
Stk. 2. Stempelafgiften for andre dokumenter end skadesforsikringsdokumenter bortfalder for et stempelpligtigt dokument, hvor stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000, hvis dokumentet anholdes eller kommer til stempelmyndighedens kendskab efter den 1. januar 2003. Fra samme tidspunkt ophører stempellovens § 32 med at have virkning. Den hidtidige stempelmyndighed, statsamterne og Overpræsidiet, og told- og skattestyrelsen som hidtidig klageinstans, færdiggør de sager, der er indkommet før den 1. januar 2000.
Stk. 3. Ved ændringer i et skadesforsikringsdokument, hvoraf der tidligere er betalt stempelafgift, eller som efter den hidtil gældende stempellov var helt eller delvist stempelfri, anses dokumentet for stemplet efter reglerne i denne lov.
Stk. 4. Lovens § 3, nr. 1, har virkning for dokumenter, hvor anmeldelsen til tinglysning eller registrering sker den 1. januar 2000 eller senere.
Stk. 5. Lovens § 4, nr. 1, har virkning for dokumenter, hvor stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovforslagets formål
Forslaget har til formål at ophæve stempelafgiften på livsforsikringer og at videreføre stempelafgiften på skadesforsikringer med en opjustering af satserne. Samtidig foreslås al stempelafgift uden for forsikringsområdet afløst af lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom. De to forslag skal tilsikre, at den samlede omlægning bliver provenuneutral. Forslaget bygger på betænkning 1364/1998 fra stempeludvalget.
I det følgende omtales særligt forholdene på forsikringsområdet, hvor afgiften videreføres. Forholdene på den øvrige del af stempelområdet er omtalt udførligt i bemærkningerne til lovforslaget om afgift af tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder, hvortil der henvises. Den henvises endvidere til gennemgangen i bemærkningerne til § 1, nr. 3 af de bestemmelser i stempelloven, der nu ophæves.
Der foreslås endvidere ændringer i retsafgiftsloven vedrørende tinglysninger og notarialforretninger. Der henvises til særligt afsnit i de almindelige bemærkninger om notarialforretninger. Tinglysningsafgiften ophæves, men videreføres efter lovforslag om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Der henvises til bemærkningerne heri. Herudover foreslås en ændring af værnetingsbestemmelsen i skattestyrelsesloven. Endelig foreslås lov om førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder ophævet, idet den afgiftsteknisk er forbundet med stempelloven.
Gældende regler på forsikringsområdet
De materielle afgiftsbestemmelser er anført i stempelafgiftslovens §§ 65 - 69.
Der skelnes imellem livsforsikringer, der ikke er rene risikoforsikringer (1,50 kr. i stempelafgift pr. 5.000 kr. s forsikringssum) og anden forsikring (enten 25 øre pr. 5.000 kr. s forsikringssum eller 12 pct. af 1. års præmie), idet dog lovpligtige ansvarsforsikringer efter færdselsloven altid skal betale 12 pct. af 1.års præmie, dog max. 8 kr.
Generalpolicer stemples efter § 67 med 5 kr., og genforsikringskontrakter stemples med 50 kr.
Følgende forsikringer er helt afgiftsfri efter § 69
1) forsikringer tegnet i små lokale skadesforsikringsselskaber, der ikke er under tilsyn
2) forsikringer i medfør af lov om arbejdsskadeforsikring
3) sø- og transportforsikring samt luftfartøjsforsikring
4) gruppelivsforsikringer
5) forsikringer med forsikringssum på højst 10.000 kr.
Den territoriale tilknytning fremgår af hovedreglen i stempellovens § 3. Efter liberaliseringen af forsikringsområdet efter EU s 2. skadesforsikringsdirektiv, (Rådets direktiv nr. 88/357/EØF af 22. juni 1988 som ændret ved Rådets direktiv nr. 90/618/EØF af 8. november 1990), og EU s 2. livsforsikringsdirektiv, ((Rådets direktiv nr. 90/619, EUT 1990, L 330 s. 50), der supplerer 1. livsforsikringsdirektiv (79/267/EØF)), er der specielle regler for EU-medlemsstater på forsikringsområdet efter stempellovens § 3 A og § 3 B.
Problemer ved de gældende regler
Der foreligger en konkurrenceforvridning mellem pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser på livsforsikrings- og pensionsopsparingsordninger. Problemet opstår, fordi de forskellige pensionsprodukter på det danske marked, der af kunderne betragtes som substituerbare, ikke behandles ens med hensyn til stempelafgift. Stempelafgiften hviler på pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, men ikke på de pensionsordninger, der tegnes i pengeinstitutter og pensionskasser. Derimod er en livsforsikring i et forsikringsselskab, der sælges via et pengeinstitut, stempelpligtig.
Lovforslaget
Lovforslaget om videreførelse og forhøjelse af stempelafgiften på skadesforsikringsområdet bygger på Betænkning nr. 1364 fra Stempeludvalget, hvor der ikke blev opnået enighed om en brugbar ny afgiftsmodel på forsikringsområdet. Udvalget har derfor anbefalet, at de gældende regler om stempelafgift på forsikringer videreføres, dog således at livsforsikringer fritages for stempelafgift og dermed ligestilles konkurrencemæssigt med andre former for pensionsopsparinger. Det er endvidere anbefalet, at garanti- og kautionsforsikringer fritages for afgift i konsekvens af, at stempelafgiften af garanti- og kautionsdokumenter foreslås ophævet. Udvalgets flertal har endvidere anbefalet, at der samtidig sker en forhøjelse af satserne for de fortsat stempelpligtige forsikringer med henholdsvis 16 pct. og 16 2/3 pct. Lovforslaget følger udvalgets anbefalinger.
Provenumæssige konsekvenser
Stempelafgifterne på forsikringsområdet har indbragt ca. 210 mill. kr. Provenutabet ved at ophæve stempelafgiften på livsforsikringer, garanti- og kautionsforsikring skønnes at blive på ca. 70 mill. kr., mens merprovenuet fra forhøjelsen af satserne for skadesforsikring skønnes at blive ca. 20 mill. kr. Forslaget skønnes således isoleret set at medføre et provenutab på ca. 50 mill. kr.
Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om en ny registreringsafgift. Den samlede omlægning på stempelområdet skønnes at være provenuneutral i 2000. Udviklingen på boligmarkedet og konjunkturmæssige forhold mv. i 2000 kan ændre provenuskønnet, der er baseret på forholdene i 1997.
Kontrolmæssige aspekter
Forslaget om at videreføre de gældende regler på forsikringsområdet indebærer ikke kontrolmæssige problemer som på eksempelvis låneområdet jf. bemærkningerne til det samtidigt fremsatte lovforslag. Der er ikke de samme problemer med internationale arrangementer med henblik på at undgå stempelafgiften som på låneområdet
Administrative forhold
Det foreslås, at stempelmyndigheden bliver de statslige told- og skattemyndigheder i konsekvens af, at de samtidig bliver afgiftsmyndighed efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Herefter hører lovgivning og administration under samme ministerområde. Afregningen af afgiften sker for langt de fleste selskaber ved edb-afregning under tilsyn af Told- og Skat, medens nogle få selskaber med en lille portefølje her i landet køber stempelmærker. Administrationen af stempelafgiften af forsikringer er derfor ikke på nuværende tidspunkt teknologisk forældet i samme grad som forholdet er på de øvrige hidtidige stempelområder.
Administrative konsekvenser
Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske og Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ophævelsen af stempelafgift på livsforsikringer, garantiforsikringer og kautionsforsikringer vil indebære en lettelse for erhvervslivet og et provenutab for staten på ca. 70 mill kr. En videreførelse af de gældende regler på skadesforsikringer med en forhøjelse på 16 pct. henholdsvis 16 2/3 pct. vil indebære en mindre byrde for erhvervslivet. Denne forhøjelse på 20 mill. kr. bæres med ca. 10 mill. kr. af erhvervslivet og ca. 10 mill. kr. af husholdningerne.
Forholdet til miljøretten
Forslaget indebærer ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser (forsikringsområdet)
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Mindreprovenu på ca. 50 mill. kr. årligt fra 2000. Incl. de øvrige ændringer på stempelområdet et merprovenu af størrelsesordnen 550 mill. kr. årligt, hvoraf de 325 mill. kr. erstatter den midlertidige forhøjelse på tillægslån i ejerboliger1).
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Told Skat ny afgiftsmyndighed og Landsskatteretten bliver ny klageinstans.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Reducerede omkostninger ved bortfald af afgift på garanti- og kautionsforsikringer samt på livsforsikringer på op mod 5 mill. kr. årligt.
Forøgede omkostninger på ca. 10 mill. kr. årligt fra forhøjelsen af afgiften på skadesforsikringer.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
1) Det mindre provenu på ca. 5 mill. vedr. førstegangs overdragelse af visse ejerlejligheder er indregnet.
Retsafgift af notarialforretninger
Efter retsafgiftslovens kapitel 7 gælder følgende retsafgifter for notarialforretninger
- For veksel- og checkprotester er afgiften 200 kr., når beløbet ikke overstiger 1.000 kr., og for større beløb end 300 kr. (§ 42, stk. 1).
- For notarens efterfølgende protokollering af »nødprotester« af veksler og checks er afgifter uanset beløbet 200 kr. (§ 42, stk. 2).
- For notarens bekræftelse af, at en afskrift eller en kopi er i overensstemmelse med det originale dokument, er afgiften 100 kr. (§ 43).
- For notarens medvirken ved udtrækning af værdipapirer, lodtrækning og lignende handlinger er afgiften 500 kr. for hver påbegyndt time, selve forretningen varer (§ 44).
- For andre notarialforretninger er afgiften 200 kr. (§ 45).
De »andre notarialforretninger«, der omtales i retsafgiftslovens § 45, omfatter bl.a. attestation af underskrifter m.v. (f.eks. på fuldmagter), åbning af bokse i pengeinstitutter samt såkaldte »søprotester«, dvs. en skibsførers redegørelse om det passerede i forbindelse med skade på skib eller last under sejlads.
Oprettelse af testamente og tillæg til testamente (et såkaldte kodicil) for notaren er firtaget for retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 45, 2. pkt. Det skyldes, at notartestamenter og kodiciller skal stemples med 50 kr. i henhold til stempellovens § 76. Også vidnetestamenter skal stemples med 50 kr., hvorimod de i arvelovens § 44 omhandlede nødtestamenter er afgiftsfri.
Regeringens overvejelser
Ved ophævelse af stempellovens § 76 bortfalder stempelafgiften på 50 kr. for testamenter. Hermed bortfalder det hidtidige grundlag for at fritage notarialforretninger vedrørende testamenter for retsafgift.
Samtidig foreslås det, at den almindelige retsafgift for notarialforretninger forhøjes til 300 kr. Denne afgift vil som nævnt fremover også gælde for notartestamenter. Afgiften er senest forhøjet fra 150 kr. til 200 kr. ved lov nr. 330 af 24. maj 1989. Der henvises herom til Folketingstidende 1998-89, forhandlingerne, sp. 4672-4673, 4872-4887, 9916-9917, 10309, tillæg A, sp. 4083-4092, og tillæg B, sp. 1493-1498.
De hidtidige særregler om retsafgift for genpartsbekræftelser (100 kr., jf. § 43) og udtræksforretninger (500 kr. pr. time, jf. § 44) foreslås dog opretholdt uændrede. Derimod bliver retsafgiften for veksel- og checkposter i alle tilfælde 300 kr. uanset beløbets størrelse og uanset, om der er tale om efterfølgende protokollering af »nødprotest« (sml. den gældende § 42), og for andre notarialforretninger forhøjes retsafgiften fra 200 kr. til 300 kr. (sml. den gældende § 45, 1. pkt.).
Behovet for særreglen om veksel- og checkprotester bortfalder derfor, og af lovtekniske grunde foreslås den almindelige regel om retsafgift af notarialforretninger flyttet fra § 45 til § 42.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.
Ved lovforslaget foreslås, at den almindelige retsafgift for notarialforretninger forhøjes fra 200 kr. til 300 kr. samtidig med, at den hidtidige afgiftsfritagelse for notartestamenter bortfalder. Dette bevirker, at der for notartestamenter vil skulle betales en almindelig retsafgift på 300 kr. mod tidligere en stempelafgift på 50 kr.
Det skønnes, at ændringen vil medføre et merprovenu på ca. 11,4 mio. kr. årligt. Heraf hidrører ca. 10 mio. kr. fra ophævelsen af den hidtidige afgiftsfritagelse for notartestamenter og ca. 1,4 mio. kr. fra den generelle forhøjelse af retsafgiften for notarialforretninger.
Lovforslaget skønnes herudover ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, kommuner eller amtskommuner.
Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet eller administrative konsekvenser for borgerne.
Endelig skønnes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser eller indeholde EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser (retsafgifter)
Positive konsekvenser/ mindre udgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Merprovenu på ca. 11,4 mio. kr. (notarforretninger)
Ingen1)
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ikke væsentlige
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
1) Der henvises til forslag til lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder, hvor tinglysningsafgiften videreføres.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
De gældende regler om forsikringsstempel videreføres for skadesforsikringer, bortset fra kredit- og kautionsforsikringer, medens stempelloven ophæves for andre dokumenter.
Der er ikke tilsigtet nogen ændring i omfanget af stempelpligten af de fortsat afgiftsbelagte forsikringer. Der er sket en samskrivning af §§ 1, 3, 3 A og § 4 stk. 1, nr. 2. De almindelige bestemmelser i §§ 5 - 11 videreføres, således at der forskelsstemples ved forhøjelse af forsikringssummen eller præmien, herunder indexregulering, jf. § 10.
Der skal betales stempelafgift som ved indgåelse af en ny forsikringsaftale i forbindelse med overdragelse af rettigheder eller forpligtelser i forsikringsholdet. Der er særlige undtagelsesbestemmelser, jf. § 53, § 69, stk. 1, nr. 5, § 69, stk. 2, og § 78.
Livsforsikringer fritages herefter for stempelafgiften. Der sikres herved en bedre konkurrencemæssig stilling mellem livsforsikring og andre pensionsordninger. Endvidere fritages visse invalideforsikringer for stempelafgift og som ellers fortsat ville være stempelpligtige, uanset at de er tegnet af et livsforsikringsselskab. Det er de forsikringer vedrørende tab af arbejdsevne, der efter reglerne i lov nr. 1122 af 21. december 1994 om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. (invalideforsikringer) skal tegnes i livsforsikringsselskaber som betingelse for, at pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 19 finder anvendelse. Lov nr. 1122 af 21. december 1994 havde til formål at forhindre, at der skete realrenteafgiftsbesparelse ved skattefri overførelse af fradragsberettigede pensionsordninger med løbende udbetalinger (invalideforsikringer) til skadesforsikringsselskaber. Invalideforsikringer med fradragsret kunne derfor ikke placeres i skadesforsikringsselskaber men kun i livsforsikringsselskaber. Denne afgiftsfritagelse omfatter ikke andre forsikringer for tab af arbejdsevne, der i stedet kan overføres eller oprettes i et skadesforsikringsselskab.
Der sker en videreførelse af § 78, således at der er mulighed for at en ægtefælle eller en arving, der har overtaget afdødes gældsansvar, stempelfrit kan indtræde i de af afdøde indgåede kontraktsforhold vedrørende forsikringer.
Der sker endvidere en videreførelse af straffebestemmelser i §§ 88-89.
Til nr. 3
Dokumenter vedrørende ejer- og panterettigheder i fast ejendom, skibe, fly mv. vil fremover blive omfattet af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., medens dokumenter om lejeforhold, låneforhold mv. bliver afgiftsfri.
Den gældende stempellov gennemførtes ved lov nr. 174 af 30. april 1969. Der er tale om en dokumentafgift, hvor afgiftspligten indtræder, når et dokument oprettes (underskrives) typisk om en formueretlig aftale. Afgiften betales normalt ved køb af stempelmærker, som skal klæbes på dokumentet,
Afgiften kontrolleres som hovedregel på den særegne måde, at en række offentlige myndigher har »anholdelsespligt« overfor dokumenter, der ikke er tilstrækkeligt stemplet, hvorefter dokumentet indsendes til »stempelmyndigheden«, dvs. statsamtet eller i København Overpræsidiet, som træffer afgørelse i spørgsmål om afgiftspligten i første instans med klagegang til Told- og Skattestyrelsen.
Stempelmærker benyttes også til betaling af Justitsministeriets tinglysningsafgifter efter retsafgiftsloven afsnit III A.
Stempelmærker benyttes endvidere til betaling af afgift ved førstegangsoverdragelse af ejerlejligheder, jf. lov nr. 575 af 25. november 1977 med senere ændring i 1982.
1. Der betales stempelafgift ved overdragelse af fast ejendom efter § 34. Stempelafgiften udover tinglysningsafgiften er for overdragelse af helårsejerboliger 0,6 pct., medens den for overdragelse af anden fast ejendom er 1,2 pct. af salgssummen, dog mindst ejendomsværdien.
2. Pantebreve. Pant i fast ejendom eller løsøre belægges udover tinglysningsafgiften med en afgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb efter § 57. Afgiften skal betales både ved oprettelse af et pantebrev og ved eventuel senere overdragelse (transport til ny kreditor) efter § 72. Der gælder dog en række fritagelser og lempelser på dette område.
3. Ejerlejligheder. I forbindelse med førstegangssalg af ejerlejligheder opført før 1966 opkræves en afgift på 5 pct. af overdragelsessummen. Ved opdeling af ejendomme i ejerlejligheder skal dokumenter om anmeldelse til tinglysning heraf stemples med et beløb på 1.500 kr., dog 4.500 kr. hvis byggetilladelsen er givet før den 1. juli 1966 efter § 34 A.
4. Stempelafgift af skibe. Dokument om overdragelse af skibe og både med tilbehør stemples efter § 39 med 0,4 pct. af vederlaget, dog for så vidt angår handelsskibe 0,1 pct. af vederlaget. Satsen for pant i skibe efter § 57, stk. 2, er 0,2 pct., bortset fra fritidsfartøjer, hvor satsen udgør 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
5. Leje- og entreprisekontrakter. Lejekontrakter om fast ejendom, lejligheder, værelser, lokaler og lignende skal stemples med 1 pct. af den årlige leje efter § 46. Brugsrettigheder i øvrigt stemples som lejekontrakter med 0,1 pct., jf. § 49. Entreprisekontrakter om bygning og reparation af fast ejendom skal stemples med 0,1 pct. af vederlaget efter § 50.
6. Gældsbreve og veksler. Af gældsbreve skal der betales en afgift på 0,3 pct. af lånebeløbet efter § 56, dog ikke hvis der stilles sikkerhed ved pant eller kaution, og denne sikkerhedsstillelse er stemplet. Veksler skal stemples med 1 kr. for hver 1.000 kr. efter § 63.
7. Overdragelse af løsøre. Dokumenter om overdragelse af andet løsøre end skibe og både samt dokument om levering af vand, gas, el og varme stemples med en afgift på 0,1 pct. efter § 41. Erhvervdrivende skal ikke svare afgift for emballage, varer, råstoffer eller halvfabrikata, men kun for driftsmidler og lignende. Overdragelse af immaterielle rettigheder stemples med en afgift på 0,1 pct.
8. Lotterier. For lodder i Klasselotteriet erlægges en afgift på 4 kr. pr hellod, medens lodsedler i Vare- og Landbrugslotteriet stemples med 0,6 kr. for hver trækning efter § 71.
9. Ægtepagter og testamenter. Disse dokumenter stemples med mindst 50 kr. efter henholdsvis § 74 og § 76.
Ved omlægningen bliver afgiftsområdet begrænset til tinglysninger og registreringer af rettigheder over fast ejendom, skibe, fly, mv., medens navnlig gældsbreve, entrepriskontrakter og lejekontrakter bliver afgiftsfri.
Det er bestemmelserne om afgift ved ejerskifte og stiftelse af pant, der bliver afgiftspligtige efter forslaget til lov om afgift ved tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. De væsentlige afgiftsområder er fortsat handel med fast ejendom og optagelse af lån med pant i fast ejendom. Derfor foreslås det at ophæve kapitel 6 om overdragelse og den del af kapitel 10, der vedrører sikkerhedsstillelse.
De særlige fritagelsesbestemmelser ophæves, herunder § 62, stk. 1, nr. 12, der vedrører de ejerpantebreve, som livsforsikringsselskaber udsteder som sikkerhed for forsikringsmæssige hensættelser. Det gælder endvidere de øvrige bestemmelser i § 62 om kontrakaution, eksportkreditter, låneombytning mv. Det gælder herudover § 75 om ægtefælleskifte, § 77 om dødsboer, § 79 om overdragelser til staten og dens institutioner mv., § 80 om sikkerhed for betaling af skatter og afgifter, § 81 om visse offentlige lån, § 82 om retsforlig, § 83 om visse forlig indenfor miljøretten, § 84 om visse gaver, § 85 om fremmede stater, § 86 om lån vedrørende boligydelse og forurenede grunde, § 87 om eneretsbevillinger og § 87 A om erhvervszoner. Bestemmelserne om afgiftsfri ombytning af realkreditlån og om erhvervszoner overføres til den ny lov. Det gælder for en række af fritagelsesbestemmelserne, at de er knyttet til områder, der fremover er afgiftsfri, eksempelvis garanti- og lånedokumenter for eksportkredit.
Bestemmelserne om stempelfritagelse, der ophæves, er omtalt udførligt i bemærkningerne til lovforslaget om afgift af tinglysning og registrering af ejer og panterettigheder, hvortil der henvises.
Bestemmelserne på låneområdet foreslås ophævet, fordi der ikke er fundet egnede kontrolmuligheder. Derfor ophæves den del af kapitel 10, der vedrører gældsbreve.
En række mindre områder foreslås ligeledes ophævet, dels som følge af det beskedne provenu, dels af mangel på egnede kontrolmuligheder. Herefter ophæves kapitel 7 om brugsrettigheder, kapitel 8 om entreprisekontrakter, kapitel 11 om veksler, kapitel 13 om lodsedler, samt kapitel 15 om dokumenter om familie- og arveforhold.
Omlægning af ejendomsavancebeskatningen og visse afgrænsningsvanskeligheder gør det uhensigtsmæssigt at opretholde kapitel 6 A. Der henvises til bemærkningerne til § 4.
De stempelfritagelser, der er fastsat i anden lovgivning ophæves med ophævelsen af § 90, stk.3.
Med ophævelsen af stempelafgiften for dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter vil fritagelse for stempelafgifter, der tidligere er fastsat i anden lovgivning, ikke længere være relevante. Andre loves bestemmelser om fritagelse for stempelafgift og tinglysningsafgift bortfalder derfor samtidig med lovens ikrafttrædelse. Omfanget af afgiftspligten er således alene fastlagt i denne lov og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v..
De stempelfritagelser, der var fastsat i anden lovgivning og som opregnes i § 90, stk. 3, er som det fremgår af det følgende allerede ophævede eller i det væsentlige blevet overflødige
Kapitel 6 a
Tinglysning
§ 6. Aftaler indgået til en protokol er stempelpligtige efter samme regler, som hvis aftalen var optaget i et dokument. Stempelpligten indtræder ved tilførslen til protokollen.
§ 12. Fremkommer der ørebeløb ved beregningen af afgiften, afrundes afgiften nedad til hele kroner. Dette gælder dog ikke ved stempling af forsikringsdokumenter og lodsedler.
§ 13. Er det beløb, hvorefter et dokument skal stemples, angivet i en udenlandsk pengesort, benyttes ved beregningen af stempelafgiften den køberkurs, der gælder for vedkommende pengesort ved stempelpligtens indtræden. For de pengesorter, der noteres på Københavns børs, regnes der med den noterede køberkurs.
4. § 13 affattes således
»§ 13. Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i fremmed valuta, skal der ved afgiftens beregning ske en omregning til danske kroner. Ved omregningen skal benyttes den af Nationalbanken fastsatte officielle middelkurs på tidspunktet for policens udstedelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Er det beløb, der skal betales afgift af, angivet i euro, skal den afgiftspligtige ved omregningen anvende valutakursen på tidspunktet for policens udstedelse eller den toldkurs (periodekurs), der gælder for dette tidspunkt, jf. artikel 18 i Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 for indførelse af en EF toldkodeks. Forsikringsselskabets valg mellem de i stk. 1 og stk. 2 nævnte omregningskurser er bindende for en periode på mindst 2 år.«
§ 14. Er det retsforhold, som dokumentet vedrører, udformet således, at der er adgang til at vælge mellem flere muligheder, beregnes stempelafgiften ud fra den mulighed, der medfører den højeste afgift.
§ 15. Skal stempelafgiften beregnes af vederlaget for en ydelse, medregnes ikke blot vederlaget til vedkommende part, men også, hvad der skal svares til tredjemand.
Stk. 2. Ved opgørelsen af vederlaget ses der bort fra
1. skatter og andre afgifter, som det ifølge lovgivningen påhviler erhververen at udrede til det offentlige, samt afgift efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., uanset hvem der hæfter for denne afgift,
2. bankhæftelse,
3. stedsevarende byrder, som erhververen overtager, herunder dog ikke forpligtelsen til at svare jordrente til det offentlige,
4. servitutter af enhver art, som erhververen skal respektere,
5. brugsrettigheder med hensyn til det overdragne eller en del heraf, som erhververen skal respektere, hvad enten brugsretten er led i en aftægt eller ej,
6. naturalydelser, som erhververen skal udrede, når ydelserne er led i en aftægt,
7. anlægsbidrag til vej-, kloak-, gas-, vand-, elektricitets-, fjernvarme-, dige- og pumpeanlæg og lignende,
8. medlemsforpligtelser, som erhververen overtager over for andelsslagteri, andelsmejeri, grundejerforening, parcelforening og lignende sammenslutning,
9. omkostninger ved selve handelen.
Stk. 3. Såfremt de i stk. 2, nr. 4, 5 og 6, nævnte servitutter, brugsrettigheder og naturalydelser af en af parterne kan forlanges afløst af en pengeydelse, skal dog denne pengeydelse medregnes til vederlaget.
Stk. 4. Overtager erhververen restancer af skatter og afgifter eller af andre ydelser, medregnes de overtagne restancer til vederlaget.
§ 17. Stempelafgiften af naturalydelser beregnes af værdien (salgsværdien) ved dokumentets oprettelse.
Stk. 2. Naturalydelser, for hvilke der fastsættes kapitelstakst, omregnes dog efter den kapitelstakst, der senest er fastsat inden dokumentets oprettelse. Vedrører dokumentet en fast ejendom, regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor ejendommen er beliggende. I øvrigt regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor den, der skal svare ydelsen, bor ved dokumentets oprettelse.
§ 18. Stempelafgiften af periodiske ydelser på ubestemt tid beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes værdi efter følgende regler
1. Er ydelserne tilsagt for bestandig eller for levetiden for én eller flere personer, der ikke er født ved dokumentets oprettelse, beregnes værdien til det 25-dobbelte af et års ydelse.
2. Er ydelserne tilsagt for levetiden for flere personer, der lever ved dokumentets oprettelse, beregnes værdien til det 15-dobbelte af et års ydelse.
3. I andre tilfælde beregnes værdien til det 10- dobbelte af et års ydelse.
Stk. 2. Er ydelserne ikke lige store hvert år, regnes med gennemsnittet, jf. dog § 17.
Stk. 3. Er ydelserne tilsagt for levetiden for én eller flere personer, der lever ved dokumentets oprettelse, kan parterne vælge at beregne stempelafgiften på grundlag af en kapitalisering af ydelserne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om udregningen af ydelsernes kapitalisering.
Stk. 4. Værdiberegningen efter stk. 1 og stk. 2 skal fremgå af dokumentet. Er beregningen foretaget efter reglerne i stk. 3, skal såvel kapitalværdien som den pågældendes alder fremgå af dokumentet.
§ 19. Stempelafgiften af periodiske ydelser på bestemt tid beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes samlede beløb.
Stk. 2. Er ydelsernes varighed tillige afhængig af en ikke tidsbestemt begivenheds indtræden, kan bestemmelserne i § 18 i stedet anvendes.
§ 20. Er den beregnede stempelafgift for et dokument mindre end 50 kr., skal stempelafgiften ikke berigtiges. Vedrører et dokument flere selvstændige retsforhold, der hver for sig medfører stempelafgift, indgår de retsforhold, hvor stempelpligten indtræder samtidig, i beregningen efter 1. pkt. Oprettes senere et nyt dokument vedrørende et retsforhold, hvor afgiften af det første dokument ikke er berigtiget på grund af reglen i 1. pkt., skal den samlede afgift for dokumenterne berigtiges, hvis denne udgør 50 kr. eller derover.
5. I § 20, stk. 3, der bliver stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 1,«
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse ved stempling af veksler, forsikringsdokumenter og lodsedler.
Stk. 3. Det påhviler parterne i et retsforhold, hvorom der er oprettet et stempelpligtigt dokument, at sørge for, at dokumentet inden stemplingsfristens udløb, jf. dog stk. 1, stemples efter reglerne i § 21, eller at dokumentet eller en bekræftet genpart af dette inden samme frist indleveres til stempelmyndigheden til afgørelse af stempelspørgsmålet. Er en part ikke i besiddelse af dokumentet eller en genpart af dette, kan han i stedet give stempelmyndigheden meddelelse om dokumentets oprettelse.
Stk. 4-5. - - -
§ 20. Afgiftsfri er fogedforretninger vedrørende
1) 5) ---
6) forældremyndighed og udøvelse af samkvensret,
7) ---
§ 21. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende tilladelse til selv at stemple forsikringsdokumenter, gældsbreve, lånekontrakter og sikkerhedsdokumenter, som oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder.
Stk. 4. - - -
Stk. 5. - - -
Stk. 6. - - -
6. § 21, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber tilladelse til selv at stemple forsikringsdokumenter. Bestemmelserne i stk. 5 og stk. 6 om renter og gebyrer ved for sen indbetaling af afgiftstilsvaret gælder såvel, når forsikringsselskaber stempler efter § 21, stk. 3, som når de stempler efter § 70 og § 70 A.«
7. § 23 affattes således
»§ 23. Afgiftsmyndigheden (stempelmyndigheder) er de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne udenfor området af § 26, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for, hvorledes de af afgiftsmyndigheden beregnede afgifter skal berigtiges. «
§ 26. Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 23-25 kan påklages til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse, inden 4 uger fra det tidspunkt, da den pågældende fik kundskab om afgørelsen. Der kan efter omstændighederne ses bort fra klagefristens oversiddelse.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for domstolene eller begæres indbragt for domstolene ved skatteministerens foranstaltning.
Stk. 3. Afgørelsen i henhold til stk. 1 eller 2 kan stadfæste den tidligere afgørelse eller ændre den til fordel eller til skade for den pågældende.
8. § 26 affattes således
»§ 26. Landsskatteretten påkender klager over stempelmyndighedens afgørelser i 1. instans af
1) Spørgsmål om afgiftspligtens omfang
2) Spørgsmål om, hvilket beløb afgiften skal beregnes af.
3) Spørgsmål om godtgørelse af afgiften.
Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens § 3 og § 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser efter denne lov.«
§ 29. Kommer det retsforhold, som et dokument vedrører, ikke til eksistens, eller annulleres aftalen med eller uden erstatning, kan stempelmyndigheden bestemme, at det anvendte stempel skal godtgøres. Stempelmyndigheden godtgør på begæring stempel af skadesforsikringsdokumenter hvis en forbruger gør brug af fortrydelsesretten efter lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 2. Godtgørelse kan kun finde sted, såfremt det stempel, der er anvendt til dokumentet, mindst udgør 50 kr.
Stk. 3. Stempelmyndigheden kan betinge godtgørelse af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.
9. § 29 affattes således
»§ 29. Der sker godtgørelse af stempelafgift på forsikringer, såfremt
1) En forsikringstager fortryder begæringen før forsikringsselskabet har overtaget risikoen for forsikringsbegivenheden.
2) En forsikringstager gør brug af fortrydelsesretten efter lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 2. Stempelafgift under 25 kr. godtgøres ikke efter nr. 1.
Stk. 3. Stempelmyndigheden kan betinge godtgørelsen af, at dokumentet afleveres til stempelmyndigheden.«
Stk. 4. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan stempelmyndigheden tillade, at et ustemplet dokument forbliver ustemplet.
Stk. 5. Godtgørelse efter stk. 1 og 2 og stempelfritagelse efter stk. 4 kan kun ydes, hvis det pågældende dokument afgives til stempelmyndigheden. Stempelmyndigheden kan dog frafalde dette krav, hvor særlige omstændigheder taler derfor.
§ 30. Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 28 og 29 kan påklages til skatteministeren. Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til § 28.
§ 32. Følgende myndigheder er anholdelsespligtige
6. Chefen for Skibsregistret samt cheferne for distriktskontorerne, for så vidt angår dokumenter, der ikke skal indsendes til Skibsregistret.
7. Overregistrator ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som chef for dette register og som tilforordnet ved Finanstilsynet.
8. Direktøren for Patentdirektoratet.
Stk. 2. - - -
§ 33. - - -
Stk. 2-5.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter tinglysningsdommere og chefen for Skibsregistret kan stemple dokumenter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, når det manglende stempel ikke overstiger et nærmere angivet beløb og overtrædelsen skønnes at være af så underordnet betydning, at strafansvar ikke bør gøres gældende.
Stk. 7. Testamenter må ikke anholdes, så længe testator lever.
§ 33. ---
1. I § 33, stk. 2 indsættes efter 2. pkt.
Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
»Sager, der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysningen eller registreringen er sket.«
Stk. 3. ---
§ 34. Dokumenter om overdragelse af ejerboliger her i landet stemples med 0,6 pct., jf. dog § 34 A. Dokumenter om overdragelse af anden fast ejendom her i landet stemples med 1,2 pct. Ved ejerboliger forstås ejendomme til helårsbeboelse, der indtil overdragelsen var eller ved overdragelsen bliver bestemt til brug for ejeren. Stempelbeløbet beregnes af købesummen, dog mindst af den senest før dokumentets oprettelse ansatte ejendomsværdi, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven).
Stk. 2. For ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på resten af ejendommen efter vurderingslovens § 33, stk. 4-7, stemples som ejerbolig den del af ejendommens værdi, som forholdsmæssigt kan henføres til ejerens bolig. Den resterende del af ejendommens værdi stemples som anden fast ejendom. Såfremt vurderingsmyndighederne på tidspunktet for dokumentets oprettelse endnu ikke har foretaget nævnte fordeling, skal parterne i dokumentet angive fordelingen af ejendommens værdi efter bedste skøn. I tilfælde af tvangsauktion angives skønnet af erhververen.
Stk. 3. Såfremt den overdragne ejendom ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for dokumentets oprettelse, eller såfremt der i tiden mellem den sidste vurdering og dokumentets oprettelse er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet angive ejendommens værdi efter bedste skøn, og stemplet skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Med hensyn til værdiangivelsen finder reglerne i § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Stempelmyndigheden kan dog bestemme, at den ejendomsværdi, som ansættes første gang efter dokumentets oprettelse, anvendes i stedet for den i § 16, stk. 2, nævnte vurdering.
Stk. 4. Begæres der i forbindelse med dokumentets oprettelse vurdering efter vurderingslovens § 4, træder ejendomsværdien efter denne vurdering i stedet for den i stk. 1 nævnte ejendomsværdi eller den i stk. 2 nævnte værdiangivelse.
Stk. 5. Ved salg af fast ejendom på auktion indtræder stempelpligten ved auktionens slutning. Har en pant- eller udlægshaver i ejendommen, herunder en håndpanthaver i et pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved tvangsauktion, uden at den pant- eller udlægssikrede fordring er blevet dækket ved budsummen, indtræder stempelpligten dog først ved udstedelsen af auktionsskødet. Dokument om overdragelse af retten til at få skøde udstedt stemples i så fald som dokument om overdragelse af ejendommen.
Stk. 6. Udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, et handelsregister eller andet offentligt register, der tinglyses som adkomst på fast ejendom, stemples som dokument om overdragelse af ejendommen. Stempelpligten indtræder ved tinglysningen.
Stk. 7. Dokumenter om overdragelse af fast ejendom i udlandet stemples med 1 promille af vederlaget.
Stk. 8. Dokumenter om overdragelse af bygning til nedrivning uden samtidig overdragelse af grunden stemples efter reglerne i § 41.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning af dokumenter om overdragelse af ejerboliger som betingelse for stempling efter stk. 1, 1. pkt.
§ 35. Har overdrageren af fast ejendom forbeholdt sig eller andre en brugs- eller servitutret med hensyn til den overdragne ejendom, kræver bestemmelsen herom ikke særskilt stempel, medmindre der skal erlægges et periodisk vederlag for retten.
§ 36. Har en pant- eller udlægshaver i fast ejendom, herunder en håndpanthaver i et pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved tvangsauktion, uden at den pant- eller udlægssikrede fordring er blevet dækket ved budsummen, har han ved henvendelse til stempelmyndigheden krav på at få godtgjort stemplet til det til ham udstedte skøde, såfremt han har afhændet ejendommen inden 4 år fra auktionsdagen. Bestemmelsen i § 26 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37. For dokumenter om mageskifte beregnes stempel for hver overdragelse for sig.
§ 38. Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til tinglysning, skal det være forsynet med påtegning om ejendomsværdien på dokumentets oprettelsestid eller om, at ejendommen ikke var selvstændigt vurderet på dette tidspunkt. Tinglysningsdommeren skal afvise dokumentet, såfremt påtegningen mangler.
Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke myndigheder der skal give påtegningerne.
§ 39. Dokumenter om overdragelse af handelsskibe med tilbehør stemples med 1 promille af vederlaget. Dokumenter om overdragelse af andre fartøjer med tilbehør stemples dog med 4 promille af vederlaget. Dokumenter om overdragelse af nybyggede skibe til udenlandsk køber er dog stempelfri, når Eksportkreditrådet som betingelse for kaution for forhåndslån i Skibskreditfonden kræver, at skibsværftet stiller sikkerhed i skibet i byggeperioden.
Stk. 2. Ved salg af skib på auktion indtræder stempelpligten ved hammerslaget.
Stk. 3. Når der på grundlag af en udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, et handelsregister eller andet offentligt register sker registrering af ejerskifte med hensyn til skib, svares stempelafgift som for overdragelse. Stempelpligten indtræder ved registreringen.
Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af skibe til ophugning stemples efter reglerne i § 41.
§ 41. Dokumenter om overdragelse eller levering af andet løsøre end nævnt i § 39 samt dokumenter om levering af vand, gas, elektricitet, varme og lignende stemples med 1 promille af vederlaget.
Stk. 2. Fritaget for stempelafgift er dokumenter om overdragelse eller levering af
1. varer, hvormed køberen driver handel,
2. råstoffer, halvfabrikata, helfabrikata bortset fra driftsmateriel, hjælpevarer og lignende, som af køberen benyttes til fremstilling af varer til salg,
3. emballage til brug ved køberens salg af varer.
§ 41 a. For tinglysning svares en afgift på 1.200 kr.
2. Afsnit III a, ophæves.
§ 41 b. Afgiften svares for ethvert dokument, som anmeldes til tinglysning.
Stk. 2. Skal et dokument på grund af en fast ejendoms beliggenhed tinglyses i flere retskredse, svares alene afgift i den retskreds, hvor dokumentet først anmeldes til tinglysning.
§ 41 c. Afvises et dokument uden for det i § 41 e, stk. 3, nævnte tilfælde, svares ikke ny afgift, såfremt dokumentet anmeldes til tinglysning på ny inden 3 måneder, regnet fra den første anmeldelse til tinglysning.
§ 41 d. Afgiftsfri er tinglysning af
1) adresseændringer,
2) afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens § 48,
3) meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13,
4) begæring om bosondring, jf. § 43 i lov om ægteskabets retsvirkninger,
5) rådighedsfratagelse i henhold til § 66 i lov om skifte af fællesbo mv.,
6) rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26 og
7) dokumenter, herunder pantebreve, som udstedes til sikring af tilbagebetalingskrav eller som sikkerhed for lån, der ydes efter lov om social bistand eller lov om individuel boligstøtte.
Stk. 2. Afgiftsfri er endvidere begæring om
1) aflysning,
2) ophævelse af retsanmærkning,
3) fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et dokument, som er tinglyst med frist, og
4) udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.
§ 41 e. Afgiften forfalder til betaling, når dokumentet anmeldes til tinglysning.
Stk. 2. Afgiften erlægges ved, at dokumentet forsynes med et eller flere stemåelmærker, der svarer til afgiften. Indbetales afgiften kontant, forsyner tinglysningskontoret dokumentet med stempelmærke. Såfremt forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende har tilladelse til selv at stemple dokumenter efter stempellovens § 21, stk. 3, kan afgiften efter dette kapitel for dokumenter, som oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder, dog berigtiges på tilsvarende måde.
Stk. 3. Betales afgiften ikke samtidig med anmeldelsen, afvises dokumrentet fra dagbogen. I så fald bortfaler afgiften.
§ 42. Dokumenter om overdragelse af goodwill, opfinder- og patentrettigheder, rettigheder til varemærker og mønstre, ophavsrettigheder og lignende stemples med 1 promille af vederlaget.
§ 42. For protest af veksel eller check ved notaren udgør afgiften 200 kr., når beløbet ikke overstiger 1.000 kr., og for større beløb 300 kr.
3. § 42 affattes således
»§ 42. For notarialforretninger svares 300 kr., jf. dog §§ 43 og 44.«
Stk. 2. For protokollation af protest af veksel eller check, som i medfør af de gældende regler foretages af andre end notaren, udgør afgiften 200 kr.
§ 43. Har en fast ejendom eller et skib været genstand for flere overdragelser, er et skøde, der udstedes til en anden end den oprindelige erhverver, stempelfrit, såfremt der er oprettet et dokument om overdragelsen til denne. I øvrigt stemples skødet efter samme regler som et dokument om sidstnævnte overdragelse.
§ 44. Vedrører et dokument overdragelse af flere formuegoder, for hvis overdragelse der efter §§ 34-42 gælder forskellig stempelafgift, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet angive, hvorledes vederlaget fordeler sig på de nævnte formuegoder. Indeholder dokumentet ikke sådan angivelse, beregnes afgift af det samlede vederlag efter den bestemmelse, der medfører den højeste afgift. Angiver parterne hver sin fordeling, lægges den fordeling til grund, der medfører den højeste afgift.
Stk. 2. Et dokument, der alene går ud på stiftelse af ret, ikke tillige pligt, til køb af et formuegode, betragtes ikke som dokument om overdragelse.
§ 45. Bestemmelserne i §§ 34-44 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter om overdragelse af anparter i formuegoder. Dette gælder, selv om overdragelsen sker til en medejer af formuegodet. Hvor anpartsforholdet får betydning for stempelberegningen, skal dette forhold fremgå af det pågældende dokument.
§ 45 A. Dokumenter om anmeldelse om opdeling af en ejendom i ejerlejligheder skal stemples med et beløb svarende til 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, der er optaget i den til anmeldelsen hørende fortegnelse over ejerlejlighederne.
Stk. 2. Dokument om ændring af tidligere tinglyst anmeldelse skal stemples med 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, hvormed ejendommens antal af ejerlejligheder forøges.
Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 og 2 udgør dog 4.500 kr. pr. ejerlejlighed, såfremt byggetilladelse til opførelse af den bygning, hvori ejerlejlighederne findes, er givet inden 1. juli 1966.
Stk. 4. Stempelpligten indtræder ved dokumentets indlevering til tinglysningsdommeren.
§ 45. For andre notarialforretninger svares 200 kr. For notarialforretninger vedrørende oprettelse af testamente eller tillæg til testamente svares dog ingen afgift.
4. § 45 ophæves.
§ 46. Lejekontrakter om faste ejendomme, lejligheder eller værelser og om lokaler eller dele heraf stemples med 1 pct. af den højeste årlige leje. På samme måde stemples forpagtningskontrakter om faste ejendomme, lejekontrakter om pladser og lignende og om reklame- og skilteplads i og på fast ejendom. Er kontrakten indgået for et bestemt tidsrum kortere end 1 år, stemples den med 1 pct. af det samlede vederlag.
Stk. 2. Skal der betales et vederlag en gang for alle, anses en så stor del af dette, som efter kontrakttidens længde svarer til vederlag for 1 år, som årlig leje eller forpagtningsafgift. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses kontrakter, der er indgået for flere personers livstid, for indgået for et tidsrum på 15 år og andre kontrakter, der er indgået for ubestemt tid, for indgået for et tidsrum på 10 år. Er kontrakten indgået for et tidsrum på 25 år eller derover, forhøjes stempelafgiften af det vederlag, som skal betales en gang for alle, til det dobbelte.
Stk. 3. Dokumenter om fremleje stemples efter samme regler som lejekontrakter.
Stk. 4. Stempelfri er
1. dokumenter om leje af bokse i banker, sparekasser og lignende,
2. dokumenter om brugsret til gravsteder, herunder begravelsesbreve og gravstedsskøder.
§ 47. Når lejeren eller forpagteren ifølge kontrakten skal udrede de skatter og afgifter, forsikringspræmier og prioritetsydelser, der påhviler ejendommen, skal disse ydelser medregnes til det stempelpligtige vederlag med deres årlige beløb ved kontraktens oprettelse.
§ 48. Bestemmelserne i § 10 finder anvendelse ved stempling af dokumenter om forhøjelse af leje eller forpagtningsafgift, selv om aftalen om forhøjelse indgås med en anden end den oprindelige udlejer eller bortforpagter.
Stk. 2. Dokumenter om forhøjelse af leje eller forpagtningsafgift er stempelfri, hvis forhøjelsen skyldes stigning i skatter, afgifter og andre ydelser, der af det offentlige pålægges ejendommen, eller i wc- og vandafgifter, elektricitets-, renovations- og skorstensfejningsbidrag eller lignende, der pålægges efter takster, som er fastsat eller godkendt af det offentlige.
§ 49. Dokumenter om ret til at tage tørv, brunkul, rør, kalk, ler, sten, grus og lignende fra en ejendom samt dokumenter om jagt- og fiskeriret og lignende rettigheder stemples efter samme regler som lejekontrakter om fast ejendom. Stempelafgiften udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 2. Dokumenter om andre servitutrettigheder stemples med 50 kr., uanset om dokumentet er udstedt af ejerne af flere ejendomme.
§ 50. Entreprisekontrakter om bygge- og anlægsarbejder på faste ejendomme her i landet og om forandring og reparation af sådanne ejendomme stemples med 1 promille af vederlaget. På samme måde stemples entreprisekontrakter om bjærgning og bugsering.
Stk. 2. Kontrakter om bygning, forandring og reparation af skibe stemples med 1/5 promille af vederlaget.
§ 53. Såfremt der i aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, eller i andre selskaber eller foreninger, hvor ingen af deltagerne eller medlemmerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser, af deltagerne eller medlemmerne indskydes fast ejendom, stemples et herom oprettet dokument som overdragelse af ejendommen, jf. §§ 34-38. Dokumenter om indskud af andre formuegoder er stempelfri.
Stk. 2. Dokumenter, hvorved selskabets eller foreningens ejendele overdrages eller udloddes til deltagere eller medlemmer, stemples efter samme regler, som hvis den pågældende ikke var deltager eller medlem, jf. dog stk. 3.
10. § 53 affattes således
»§ 53. Dokumenter, der oprettes i anledning af omdannelse af forsikringsforeninger til aktieselskaber, jf. § 14 a i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber, er stempelfri.
Stk. 2. I forbindelse med fusion, fission, omdannelse af selskaber mv. eller tilførsel af aktiver til sådanne selskaber, er udstedelse af ny forsikringspolice til det fortsættende selskab stempelfri, når forsikringsvilkårene i det hele svarer til de vilkår, der var gældende for den forsikringsaftale, som det ophørende selskab havde indgået.«
Stk. 3. Ved udlodning af fast ejendom skal afgiften beregnes som nævnt i stk. 1. Ved udlodning af formuegoder af de i §§ 39, 41 og 42 nævnte arter skal afgift beregnes af det pågældende formuegodes værdi. Reglerne i § 16 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på selskaber eller foreninger med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter personligt, og på kommanditselskaber, for så vidt angår forholdet mellem selskabet og kommanditisterne.
Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af
1. sammenslutning mellem selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,
2. sammenslutning mellem fonde,
3. sammenslutning mellem fonde og selskaber m.v. af den i stk. 1 og 4 nævnte art,
4. realkreditinstitutters omdannelse, jf. kapitel 12 i realkreditloven,
5. forsikringsforeningers omdannelse til aktieselskaber, jf. § 14 d i lov om beskatning ved fussion af aktieselskaber m.v.,
6. andelskassers og sammenslutninger af andelskassers omdannelse til aktieselskaber, jf. kapitel 12 c i lov om banker og sparekasser.
§ 56. Gældsbreve, som ikke er stempelpligtige efter andre regler i loven, stemples med 3 promille af det beløb, som dokumentet lyder på.
Stk. 2. Kassekreditkontrakter og andre lånekontrakter stemples med 3 promille af det højeste beløb for kreditten eller lånet.
Stk. 3. Indeholder et dokument som nævnt i stk. 1 og 2 bestemmelser om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution, stemples dokumentet efter reglerne i § 57 eller § 57 A, dog mindst med afgiften efter stk. 1 og 2.
Stk. 4. Kontrabøger, indlånsbeviser og lignende dokumenter, der udstedes af banker, sparekasser og andelskasser, er stempelfri.
Stk. 5. Massegældsbreve er stempelfri, når de tillige er omsætningsgældsbreve.
Stk. 6. Checks og andre anvisninger er stempelfri, selv om de accepteres.
§ 57. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i fast ejendom eller løsøre, herunder ejerpantebreve, stemples med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 57 A. Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant i øvrigt eller ved kaution stemples med 3 promille af det pant- eller kautionssikrede beløb.
Stk. 2. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i skibe, bortset fra lystfartøjer, stemples med 2 promille af det pantsikrede beløb, når skibet måler 5 bruttoregistertons eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 5 eller derover. Er en gæld sikret ved skibspantebrev som nævnt i 1. pkt., betales ikke yderligere afgift, selv om pantets værdi er lavere end gælden, eller tillige sikres ved kaution, bankgaranti eller anden sikkerhed. I øvrigt stemples dokumenter som underpant i skibe eller både med tilbehør med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.
Stk. 3. Høstpantebreve, der udstedes i henhold til lov om høstpant, stemples med 3 promille af det pantsikrede beløb.
Stk. 4. Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der er stillet pant, bortset fra renter og omkostninger. Udgør værdien af det pantsatte et lavere beløb, og fremgår dette af dokumentet, beregnes stemplet af pantets værdi. Er den angivne værdi efter stempelmyndighedens skøn for lav, eller er parterne ikke enige om værdiansættelsen, finder reglerne i § 16, stk. 2, anvendelse. Det kautionssikrede beløb er det beløb, som kautionisten i det højeste kan komme til at betale, bortset fra renter og omkostninger.
Stk. 5. Er der oprettet et stempelpligtigt dokument om stiftelsen af den ret, for hvilken der stilles sikkerhed, nedsættes stempelafgiften efter stk. 1 eller § 57 A med afgiften vedrørende det nævnte dokument.
Stk. 6. Gives ejerpantebrev i håndpant, beregnes stempelafgiften for dokumenter, der oprettes vedrørende håndpantsætningen eller den fordring, for hvilken der stilles håndpant, uden hensyntagen til stempelafgiften for ejerpantebrevet, ligesom stempelafgiften for ejerpantebrevet beregnes uden hensyntagen til stempelafgiften for de nævnte dokumenter.
Stk. 7. Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for massegældsbreve som nævnt i § 56, stk. 5, er stempelfri, medmindre der gives pant i fast ejendom.
§ 57 A. Dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved der stiftes underpant i en ejerbolig, stemples med 5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. dog stk. 2 og 3. Ejerboliger omfatter ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren samt fritidshuse.
Stk. 2. Udstedes dokumentet til sikkerhed for lån til erhvervelse af ejerboligen senest 1 år fra erhvervelsen, stemples dog efter §! 57, medmindre ejerboligen overdrages mellem ægtefæller. Er ægtefællerne separerede, eller udstedes dokumentet til finansiering af boslodkrav som led i separation eller skilsmisse, stemples dog efter § 57.
Stk. 3. Der stemples ligeledes efter § 57, når dokumentet udstedes i forbindelse med en efterlevende ægtefælles erhvervelse af den afdøde ægtefælles andel af ejerbolig eller fritidshus. Der stemples endvidere efter § 57, såfremt det udstedte dokument er vedtægter for en ejerforening, og vedtægten tinglyses til sikkerhed for fremtidig gæld til ejerforeningen i forbindelse med erhvervelse af ejerboligen.
Stk. 4. Udstedes dokumentet til sikkerhed for lån til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning af ejerboligen, og kræver dette byggetilladelse, stemples dog efter § 57.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for, at dokumentet ikke omfattes af stk. 1, og kan herunder fastsætte regler for kommunens påtegning vedrørende betingelserne i stk. 1 og 3.
Stk. .6. Pantebreve, der inden den 25. oktober 1997 er anmeldt i tingbogen, skal ikke inden tilbagesendelsen anholdes for manglende stempling efter § 57 A eller § 59.
Stk. 7. Stempelmyndigheden kan på begæring uden betaling fra tinglysningskontorerne få udleveret kopi af journalen over pantebreve, der er anmeldt til indførelse i tingbogen i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til den 25. oktober 1997, Stempelmyndigheden kan på baggrund af disse kopier pålægge den, der er i besiddelse af pantebrevet, at indsende dette inden en nærmere angiven frist. § 24, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 58. Indeholder et skøde på fast ejendom bestemmelse om, at køberen skal betale en del af vederlaget kontant til sælgeren eller tredjemand, skal skødet stemples efter reglerne i §§ 56 og 57, medmindre beløbet betales inden skødets tinglysning som endelig adkomst. Stempelpligten indtræder ved skødets tinglysning som endelig adkomst.
§ 59. Et dokument, som er stempelpligtigt efter § 56 eller § 57, stk. 2, 1. og 2. pkt., og som er udstedt til ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn, stemples med 1 pct. af det pålydende beløb. Dokumenter, som er stempelpligtige efter § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 4. pkt., eller § 57 A, stemples med dobbelt sats, såfremt dokumentet er udstedt til ihændehaveren m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Overdragelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter er stempelfri.
§ 60. Når der for et lån udstedes en hovedobligation og partialobligationer, er dokumenterne stempelfri, såfremt partialobligationerne omfattes af § 56, stk. 5, og såfremt en eventuel sikkerhedsstillelse er stempelfri efter § 57, stk. 7. Stk. 2. I andre tilfælde stemples alene hovedobligationen. Såfremt partialobligationerne udstedes til ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn, stemples hovedobligationen dog efter reglerne i § 59. Overdragelse af partialobligationerne er i så fald stempelfri.
§ 61. Dokumenter om modtagelse af håndpant stemples efter reglerne i § 57. De nævnte dokumenter er dog stempelfri, såfremt der vedrørende håndpantsætningen eller den fordring, for hvilken der stilles håndpant, er oprettet et dokument, som er stempelpligtigt efter reglerne i § 56 eller § 57.
Stk. 2. Dokumenter om garanti mod tab som følge af udlevering af varer uden konnossement stemples med 50 kr.
§ 62. Stempelfri er dokumenter om
1. sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution mod tab ved kautionsforpligtelse,
2. sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for ydelser efter en aftægts- eller forsørgelseskontrakt,
3. lån i realkreditinstitutter og Dansk Landbrugs Realkreditfond eller i pengeinstitutter, for så vidt lånets løbetid er mindst 10 år og højst 30 år og lånet har direkte pant i fast ejendom inden for 80 pct. af den på lånetidspunktet senest meddelte offentlige vurdering af ejendommen, når lånet optages til indfrielse af tilsvarende lån eller lån omfattet af § 2 i lov om realkreditlignende lån m.v. Hvis et sådant lån optages i forbindelse med overdragelse af den pantsatte ejendom, gælder stempelfriheden, uanset om der er identitet mellem debitor for lånet og debitor for det eller de lån, der indfries. Stempelfriheden omfatter tillige dokumenter om overdragelse af pantebreve vedrørende sådanne lån til en af de nævnte kreditorer,
4. statsgaranterede studielån, der optages til indfrielse af sådanne lån,
5. sikkerhedsstillelse over for staten for told- og forbrugsafgifter til den danske stat eller til en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
6. sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med administrationen af De Europæiske Fællesskabers landbrugsordninger og sikkerhedsstillelse over for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med administrationen af Fællesskabernes stålordninger,
7. sikkerhedsstillelse over for domstolene, herunder foged- og skifteretter,
8. sikkerhedsstillelse for betaling af kur og pleje for patienter på sygehuse, plejehjem og lignende,
9. sikkerhedsstillelse over for staten i forbindelse med administrationen af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat,
10. sikkerhedsstillelse over for staten eller Grønlands hjemmestyre i forbindelse med rettigheder meddelt i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland,
11. sikkerhedsstillelse for forpligtelser, der påhviler indehaveren af en eneretsbevilling udstedt efter lov om naturgasforsyning vedrørende den af loven omfattede virksomhed,
12. sikkerhedsstillelse udstedt i form af ejerpantebrev som nævnt i lov om forsikringsvirksomhed § 131, stk. 5, og lov om tilsyn med firmapensionskasser § 49, stk. 4. Det er dog en forudsætning, at det enkelte ejerpantebrev er påført en erklæring fra forsikringsselskabet eller pensionskassen om stempelfrihed efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 12. Stempelfriheden ophører, når ejerpantebrevet ophører med at være registreret som nævnt i de anførte bestemmelser,
13. optagelse af realkreditlån eller fiskeribanklån til afløsning af lån omfattet af § 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.
14. sikkerhedsstillelse og andre forpligtelser over for clearingscentraler, clearingdeltagere eller selskaber eller institutioner som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., når sikkerhedsstillelsen vedrører clearing og afvikling af handel med værdipapirer, jf. §§ 55 og 56 i lov om værdipapirhandel m.v., hvor en clearingcentral medvirker, og når en eventuel kredittid ikke overstiger 3 bankdage.
15. garantidokumenter vedrørende forpligtelser, der udstedes efter § 82, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., når de udstedes som led i værdipapircentralers samlede kapitalberedskab.
Stk. 2. Stempelfri er dokumenter om garantistillelse for ekstraordinære eksportkreditrisici, der efter lov om Dansk Eksportkreditfond ydes mod tab i forbindelse med dansk eksport, samt kautioner og garantier, der ydes af Udenrigsministeriet efter § 8 i lov om internationalt udviklingssamarbejde.
Stk. 3. Stempelfri er dokumenter, der udstedes til eller af Eksportkreditfonden i forbindelse med fondens eksportfinansiering eller støtte til eksportfinansiering, samt dokumenter, der udstedes i forbindelse med fondens afdækning af egen risiko. Med Eksportkreditfonden sidestilles et selskab m.v., der er oprettet efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i lov om Dansk Eksportkredit. Lånedokumenter, der udstedes til eller af pengeinstitutter i forbindelse med eksportfinansiering, er ligeledes stempelfri, hvis Eksportkreditfonden har givet endeligt tilsagn om støtte til finansieringen og aftalen om støtten ikke kan opsiges af pengeinstituttet, før lånet indfries.
Stk. 4. Stempelfri er låne- og kautionsdokumenter, der udstedes til Danmarks Skibskreditfond, Aktieselskabet Dansk Skibsfinansiering og pengeinstitutter i forbindelse med finansieringen af skibe, der bygges på danske skibsværfter.
Stk. 5. Dokumenter om lån mod håndpant i banker og sparekasser er stempelfri, når lånet optages til finansiering af byggearbejder på fast ejendom. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutternes pligt til at påse, at lånet anvendes til byggeudgifterne, og bestemme, at fritagelsen kun skal gælde, når byggearbejdet påregnes at ville medføre udgifter over en vis størrelse. Hvor omstændighederne taler derfor, kan skatteministeren tillade, at fritagelsen også skal gælde lån hos vekselerere eller i andelskasser.
Stk. 6. Stempelfri er endvidere dokumenter om lån mod håndpant, som optages mellem selskaber og institutioner som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. som led i deres virksomhed, eller som optages mellem disse og clearingcentraler, jf. § 7, nr. 5, i nævnte lov, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond, livsforsikringsselskaber eller pensionskasser som led i disses værdipapirhandel. Hvor omstændighederne taler derfor, kan skatteministeren meddele andre vekselerere samt andelskasser tilsvarende fritagelse for lån i banker eller sparekasser.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 1, nr. 3 og 13. De i en sådan påtegning givne oplysninger ved dokumentets indlevering til tinglysning er bindende for parterne under en stempelprøvelse af dokumentet.
Stk. 8. Det er en betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 2-4, at det af dokumentet fremgår, efter hvilken bestemmelse det er stempelfrit. For stempelfrihed i henhold til stk. 3, 2. pkt., er det endvidere en betingelse, at det af dokumentet fremgår, at der er givet endeligt tilsagn om støtte til Eksportkreditfonden, og at aftalen om støtten ikke kan opsiges af pengeinstituttet, før lånet indfries. Skatteministeren kan fastsætte yderligere regler for påtegning af dokumenter og anden dokumentation som betingelse for stempelfrihed i henhold til stk. 2-4.
§ 62 A. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.
Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.
Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.
§ 62 B. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.
Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.
Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.
§ 63. Veksler, der ikke lyder på længere tid end 8 dage fra sigt eller 14 dage fra dato, er stempelfri. Alle andre veksler stemples med 1 kr. for hver 1.000 kr. eller del deraf.
Stk. 2. Overdragelse af veksler (endossement) og vekselborgen (aval) er stempelfri.
Stk. 3. Et dokument, der i teksten betegnes som veksel, men som ikke opfylder alle veksellovgivningens betingelser for at betragtes som en gyldig veksel, skal stempelmæssigt behandles som en veksel, når det påtegnes af acceptanten eller, for så vidt angår egne veksler, underskrives af udstederen og af den pågældende overgives til den anden part.
Stk. 4. Ved beregningen af stempelafgiften for veksler tages der ikke hensyn til stempelafgiften for andre dokumenter, herunder veksler, ligesom der ikke tages hensyn til stempelafgiften for en veksel ved beregningen af stempelafgiften for andre dokumenter. § 64. Forsikringspolicer og forsikringskontrakter stemples efter reglerne i §§ 65-70.
Stk. 2. - - -
§ 64. Forsikringspolicer og forsikringskontrakter stemples efter reglerne i §§ 65-70.
Stk. 2. - - -
11. I § 64, stk. 1, ændres »§§ 65-70« til : »§§ 66-70«.
§ 65. Stempelafgiften for livsforsikringer er 1 kr. 50 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf.
Stk. 2. Stempelafgiften for ophørende kapitalforsikringer og andre livsforsikringer, som alene dækker dødsrisiko for et bestemt tidsrum (risikoforsikringer), beregnes dog efter reglerne i § 66, stk. 1.
Stk. 3. Udbetales forsikringssummen i rater, beregnes stempelafgiften af den éngangsudbetaling, som efter forsikringsselskabets beregningsgrundlag svarer til raterne (konverteringssummen). Skal der efter forsikringen udbetales årlige ydelser, hvis samlede sum ikke kendes ved forsikringens tegning, beregnes stempelafgiften af det 15-dobbelte af den højeste årlige ydelse, hvis ydelsen skal betales i flere personers levetid, og ellers af det 10-dobbelte af den nævnte ydelse.
§ 66. Stempelafgiften for andre forsikringer end de i § 65 nævnte er enten 25 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf eller 12 pct. af præmien. Vælges det at svare stempelafgift på grundlag af præmien, og er forsikringen tegnet på mere end 1 år, beregnes afgiften af præmien for 1 år. Afgiften afrundes opefter til det nærmeste med 25 delelige ørebeløb.
12. § 66, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»Stempelafgiften for forsikringer tegnet i skadesforsikringsselskaber med undtagelse af de i § 69, stk. 1, nævnte forsikringer er enten 29 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf eller 14 pct. af præmien.«
Stk. 2. - - -
§ 67. Kontrakter, hvorved der træffes aftale om forsikring af risici af nærmere angiven art efter forudgående eller efterfølgende anmeldelse fra forsikringstageren, stemples med 5 kr. Endvidere svares der stempelafgift efter § 65 eller § 66 af de anmeldte forsikringer.
13. I § 67, 2. pkt., udgår: »§ 65 eller«
§ 69. Stempelfri er
1.-3. - - -
4. livsforsikringer som nævnt i § 65, stk. 2, der er tegnet på kollektivt grundlag (gruppelivsforsikringer),
5. andre forsikringer, når forsikringssummen ikke overstiger 10.000 kr.
14. § 69, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4. kreditforsikringer og kautionsforsikringer,«
15. I § 69, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer
»5. dokumenter om overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden,«
Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
16. I § 69, stk. 1, nr. 5, der herefter bliver nr. 6, ændres »10.000 kr.« til: »12.000 kr.«
Stk. 2. - - -
§ 71. Klasselotteriets sedler stemples for hver trækning med 4 kr. for hvert hellod. For delte lodsedler erlægges stempelafgift i forhold til stempelafgiften for den hele lodseddel.
Stk. 2. Lodsedler, der udstedes af Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri og af Landbrugslotteriet, stemples med 60 øre for hver lodtrækning, som lodsedlen giver adgang til.
Stk. 3. Der erlægges kun stempelafgift af de afsatte lodsedler.
§ 72. Dokumenter om overdragelse af de i § 56, § 57 og § 57 A nævnte gælds- og pantebreve m.v. stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.
Stk. 2. Dokumenter om overdragelse af retten ifølge en livsforsikringspolice eller -kontrakt stemples, såfremt forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt, efter reglerne for tegning af ny forsikring.
Stk. 3. I øvrigt stemples dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser med 1 promille af det beløb, der overdrages. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i fast ejendom eller løsøre, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib, er stemplet 2 promille, når skibet måler 5 bruttoregistertons eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 5 eller derover. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib eller båd med tilbehør i øvrigt, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret ved høstpantebrev, jf. § 57, stk. 3, er stemplet 3 promille. Er det overdragne beløb sikret ved andet pant eller ved kaution, eller indestår overdrageren for beløbets betaling, er stemplet 3 promille, jf. dog § 57, stk. 2, 3. pkt.
Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af køberens ret efter de i §§ 34-45 nævnte dokumenter stemples efter reglerne i §§ 34-45.
Stk. 5. Dokumenter om overdragelse af brugsrettigheder og andre lignende rettigheder stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.
Stk. 6. Stempelfri er dokumenter om
1. overdragelse af en fordring til debitor,
2. overdragelse af ejerpantebrev til ny ejer af pantet,
3. overdragelse af erstatningskrav til det forsikringsselskab, der har dækket skaden,
4. overdragelse til kautionist, der har indfriet gælden,
5. overdragelse af fordring til inkasso.
Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 gælder, selv om overdragelsen sker til sikkerhed.
§ 73. Dokumenter, hvorved en person med den berettigedes samtykke indtræder som forpligtet i et retsforhold i stedet for den tidligere forpligtede, stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den forpligtelse, som den pågældende overtager.
Stk. 2. Et dokument, hvorved en person med kreditors samtykke indtræder som meddebitor i et solidarisk skyldforhold enten ved siden af den eller de tidligere skyldnere eller i stedet for en skyldner, der samtidig udtræder, stemples af en så stor del af skylden, som efter skyldnernes indbyrdes forhold falder på den, der indtræder. Dette forhold skal fremgå af dokumentet. Udtræder en person af et solidarisk skyldforhold, uden at en ny skyldner indtræder i stedet for, svares intet stempel.
Stk. 3. Stempelfri er dokumenter om
1. ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge pantebrev i fast ejendom i det omfang, gælden ikke kan forlanges udbetalt i tilfælde af ejerskifte,
2. ny ejers overtagelse af den personlige forpligtelse ifølge pantebrev i fast ejendom, når pantebrevet kun giver sikkerhed i fast ejendom med tilbehør,
3. ny ejers indtræden i de i § 46 nævnte retsforhold,
4. Kongerigets Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings overtagelse af forpligtelser vedrørende lån omfattet af § 1 i lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.
§ 74. Hvorvidt ægtepagter om gaver eller andre dokumenter om aftaler mellem ægtefæller er stempelpligtige, afgøres efter lovens almindelige regler.
Stk. 2. Ægtepagter skal dog mindst stemples med 50 kr.
§ 75. Dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i anledning af separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller bosondring, er stempelfri, såfremt der kun stiftes ret for ægtefællerne selv. Testamenter stemples dog efter reglerne i § 76.
§ 76. Testamenter og tillæg til testamenter, herunder bestemmelser om indsættelse af eksekutorer, som oprettes enten for en notar eller for vidner i overensstemmelse med arvelovgivningens regler, stemples med 50 kr.
§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer, og dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.
§ 79. Stempelfri er
1. dokumenter, som oprettes mellem den danske stat og en fremmed stat,
2. dokumenter, der udstedes af stat eller kommune til gennemførelse af en i lovgivningen foreskrevet omlægning af opgavefordelingen mellem staten, amtskommunerne og primærkommunerne,
3. dokumenter om overdragelse af formuegoder til eller stiftelse af brugsrettigheder, servitutter eller lignende rettigheder for en statsinstitution,
4. dokumenter om udførelse af arbejde for en statsinstitution, når denne er part i retsforholdet.
Stk. 2. Skatteministeren kan under forudsætning af gensidighed meddele fritagelse for stempelafgift af dokumenter, hvorved en fremmed stat erhverver eller lejer fast ejendom til brug som embedslokaler eller som boliger for ansatte ved den pågældende stats diplomatiske eller konsulære repræsentationer.
§ 80. Dokumenter, der udstedes til den danske stat eller danske kommuner vedrørende betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb, er stempelfri, hvad enten der stilles sikkerhed for beløbet eller ej.
§ 81. Stempelfri er
1. dokumenter, der udstedes i anledning af optagelse af danske stats- eller kommunelån,
2. dokumenter vedrørende lån optaget af Københavns havn eller frihavnsselskabet,
3. lånedokumenter, der udstedes af gas-, vand- eller elværker eller lignende eller af havne eller koncessionerede virksomheder, såfremt lånene garanteres af den danske stat eller danske kommuner,
4. dokumenter om lån af stiftsmidlerne til folkekirkens kirker og præsteembeder.
Stk. 2. Er de i stk. 1 nævnte dokumenter massegældsbreve, er også overdragelse af dokumenterne stempelfri.
§ 82. Stempelfri er forlig, der indgås for domstole, herunder foged- og skifteretter, og udskrifter af sådanne forlig.
§ 83. Overenskomster og forlig i sager om afståelse af ejendom, fredning, landvinding, vandafledning eller lignende, der indgås for den myndighed, der i mangel af mindelig ordning skulle træffe afgørelse, eller tilføres denne myndigheds protokol, er stempelfri.
Stk. 2. Dokumenter til gennemførelse af afgørelser, overenskomster og forlig som nævnt i stk. 1 er stempelfri.
§ 84. Dokumenter om gaver til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder og til anerkendte trossamfund her i riget er stempelfri.
Stk. 2. Dokumenter om gaver til foreninger, selskaber, legater, stiftelser og andre institutioner kan af skatteministeren helt eller delvis fritages for stempelafgift, såfremt formålet for vedkommende forening m.v. er af almenvelgørende eller anden almennyttig karakter.
§ 85. I overenskomster med fremmede stater kan der optages bestemmelser om stempelfrihed.
§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse som ved senere ændringer eller tilføjelser.
Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.
§ 87. Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning fra et selskab til selskabets datter- eller moderselskab.
§ 87 A. Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift og virksomheden er etableret i erhvervszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser samt betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som nævnt i stk. 1, såfremt ikke andet følger af stk. 3. Det er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast ejendom end nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2, at den pågældende virksomhed ikke henhører under de i afskrivningslovens § 2 A, stk. 3 og 5, nævnte industri- og erhvervsgrene.
§ 89 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 90, stk. 3, nr. 1. Stempelfritagelsen findes i § 22 i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med bankvirksomhed. Reglen er overflødiggjort, da obligationer og andre lånedokumenterne gøres afgiftsfri.
§ 90, stk. 3, nr. 10. Stempelfritagelsen findes i § 26 i lovbek. nr. 238 af 27. juni 1962 om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring. Bestemmelsen er udgået i lovbek. nr. 450 af 25. juni 1987 i forbindelse med overflytning af de forsikringstekniske funktioner fra Sikringsstyrelsen til Forsikringstilsynet.
§ 90, stk. 3, nr. 11. Stempelfritagelsen fandtes i § 61, stk. 2, i lov om offentlig sygeforsikring. Reglen er ophævet er ophævet ved lov nr. 94 af 9. marts 1976.
§ 90, stk. 3, nr. 12. Stempelfritagelsen findes i § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriationer. Bestemmelsen ophæves, således at afgiften til ejerskiftedokumenter fremover afholdes af parterne.
§ 90, stk. 3, nr. 13. Stempelfritagelsen findes i § 9 i lovbek. nr. 467 af 15. december 1967 om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse. Bestemmelsen ophæves. Eventuel støtte bør ydes efter anden lovgivning.
§ 90, stk. 3, nr. 14. Bestemmelsen vedrører overenskomster med fremmede stater. Der er ikke optaget bestemmelser af stempelmæssigt indhold i hidtidigt indgåede overenskomster.
Til nr. 4
Bestemmelsen i § 13 om omregning af fremmed valuta er justeret, da gældende ret er blevet utidssvarende efter børsreformen og indførelse af euroen. Det er Danmarks Nationalbank, der nu fastsætter den officielle middelkurs ved den daglige valutakursnotering. Det er udgangspunktet, at der skal dokumenteres transaktionsdagens kurs dvs. dagen for policens udstedelse. Ved omregningsbekendtgørelsen er der imidlertid taget hensyn til den fastkursaftale, der er indgået mellem Danmark og eurolandene, således at toldkursen, der fastsættes månedligt, kan anvendes for euro. Valget af toldkursen i et forsikringsforhold er bindende for forsikringselskabet ved fremtidige kursberegninger i en periode på 2 år, regnet fra transaktionsdagen. Det svarer til reglerne på momsområdet.
Til nr. 6
Forsikringsselskaberne vil på de hidtil gældende vilkår og regler kunne få tilladelse til at afregne afgiften ved benyttelse af stempelmærkemaskine eller ved edb-afregning.
Der bevares en adgang til at forhandle stempelmærker, og en landsdækkende service vil blive opretholdt ved told- og skatteregionerne.
Til nr. 7
Stempelmyndigheden for skadesforsikringsdokumenter, hvor stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller senere, bliver de statslige told- og skattemyndigheder i konsekvens af, at de samtidig bliver afgiftsmyndighed efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder. Skatteministeren bemyndiges til at uddelegere afgørelseskompetencen og fastsætte regler for, hvorledes de af afgiftsmyndigheden fastsatte afgifter skal berigtiges, opkræves og inddrives. Der ventes udpeget centralt beliggende told- og skatteregioner til at afgøre sager vedrørende afgiftspligten, afgiftsgrundlaget og afgiftsfritagelser, medens alle told- og skatteregioner i princippet varetager opkrævnings- og inddrivelsesopgaverne. Opgaver i henhold til § 21 og § 70-70a varetages indtil videre af told- og skatteregion Høje-Taastrup.
Til nr. 8
Landsskatteretten skal påkende klager over afgørelser efter § 26, stk. 1, som stempelmyndigheden har truffet i 1. instans, hvilket svarer til rekurssystemet på andre afgiftsområder. Ved klage til landsskatteretten finder skattestyrelseslovens kapitel 3 anvendelse. Det vil sige, at klagen skal være modtaget i landsskatteretten senest 3 måneder efter klagerens modtagelse af den afgørelse, der klages over. Kapitel 3 A om omkostningsdækning finder ligeledes anvendelse. Det påhviler som noget nyt den afgiftspligtige selv at indbringes en afgørelse, der er truffet af rekursmyndigheden for domstolene.
Til nr. 9
Der er sket en objektivisering af de forhold, hvor der kan ske godtgørelse af afgiften. Efter de hidtil gældende regler er der sket godtgørelse af afgiften, hvis forsikringsaftalen blev annulleret før forsikringen trådte i kraft, idet risikoen skulle indtræde på et senere tidspunkt.
Der sker godtgørelse af betalt stempelafgift, hvis forsikringsaftalen bortfalder som følge af tilbagetrædelse efter reglerne om forbrugerbeskyttelse. Sådanne regler findes i i lov om visse forbrugeraftaler kap. 4 a.
Godtgørelsen var tidligere betinget af, at den betalte afgift mindst udgjorde 50 kr. og at forsikringsdokumentet afgives til stempelmyndigheden. Beløbet efter § 29, stk. 1, nr. 1, nedsættes til 25 kr., således at afgiftsbeløb herunder ikke godtgøres. Begrænsningen gælder derimod ikke beløb, der godtgøres efter § 29, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 10
Adgangen videreføres til afgiftsfri udstedelse af ny forsikringspolice på uændrede vilkår vedrørende den faste ejendom til det fortsættende selskab efter en sammenlægning, spaltning eller omdannelse.
Til nr. 12
Der sker en opjustering af stempelafgiften på skadesforsikringer, der hermed bidrager til, at den forenkling af stempel- og tinglysningsafgifterne, som i øvrigt foreslås, kan blive provenuneutral. Satserne i § 66, stk. 1, forhøjes til 0,29 kr. pr. 5.000 kr.s forsikringssum eller 14 pct. af præmien, hvilket medfører forhøjelse med henholdsvis 16 pct. og 16 2/3 pct.
Til nr. 14-16
I konsekvens af, at stempelafgiften afskaffes på garanti- og kautionsdokumenter, fritages kredit- og kautionsforsikringsdokumenter for stempelafgift (forsikringsklasse 14 og 15 jf. bilag 2 til forsikringsvirksomhedsloven). Der er sket en justering af § 72, der nu bliver § 69, stk. 1, nyt nummer 5, uden at der er tilsigtet nogen ændring i omfanget af stempelfriheden ved overdragelse af et erstatningskrav. Der sker endvidere en mindre justering af beløbsgrænsen for andre forsikringer fra 10.000 kr. til 12.000 kr.
Til § 2
Til nr. 1 (retsafgiftslovens § 20, nr. 6)
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af den sproglige modernisering af begrebet »samkvemsret«, der blev gennemført ved lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær.
Til nr. 2 (retsafgiftslovens afsnit III a)
Efter bestemmelsen ophæves retsafgiftslovens kapitel 6 a. Afgifter for tinglysning i lov om retsafgifter ophæves med virkning for dokumenter, som anmeldes til tinglysning efter den 1. januar 2000.
Efter stempelafgiftslovens § 1 indtræder stempelpligten som udgangspunkt ved dokumentets oprettelse. Dokumenter, som efter at være blevet afvist fra tinglysning på ny anmeldes til tinglysning inden 3 måneder, jf. retsafgiftslovens § 41 c, men hvor den nye anmeldelse først sker efter ikrafttræden af lovforslaget om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., anses derfor som anmeldt til tinglysning inden lovens ikrafttræden. I dette tilfælde skal der ikke betales den faste afgift på 1.400 kr. efter lovforslag om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., da der allerede er betalt tinglysningsafgift efter retsafgiftsloven.
Til nr. 3 og 4 (retsafgiftslovens §§ 42 og 45)
Forslaget indebærer, at den almindelige retsafgift for notarialforretninger forhøjes fra 200 kr. til 300 kr.
Den hidtidige særregel om retsafgift af veksel og checkprotester i den gældende retsafgiftslovs § 42 ophæves. Samtidig flyttes den almindelige regel om retsafgift af notarialforretninger fra § 45 til § 42. Herudover ophæves den hidtidige afgiftsfritagelse for notartestamenter. De hidtidige særregler om retsafgift for genpartsbekræftelser (100 kr., jf. § 43) og udtræksforretninger (500 kr. pr. time, jf. § 44) foreslås derimod opretholdt uændrede.
Den nye retsafgift for notartestamentet modsvares af, at den hidtidige stempelafgift på 50 kr. for disse testamenter bortfalder med ophævelsen af § 76 i stempelloven. I modsætning til stempelloven omfatter retsafgiftsloven ikke vidnetestamenter. Disse vil fremover på samme måde som nødtestamenter være afgiftsfri.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Med hensyn til fællestestamenter er det i praksis lagt til grund, at sådanne testamenter mellem ægtefæller eller parter, der agter at indgå ægteskab med hinanden, stemples som ét dokument. Andre fællestestamenter, herunder gensidige testamenter mellem søskende eller andre personer, stemples derimod som to eller flere selvstændige testamenter, jf. stempellovens § 9, stk. 2. Efter denne bestemmelse skal der svares stempelafgift for hvert retsforhold, hvis et dokument vedrører flere selvstændige retsforhold.
Når der fremover skal betales retsafgift i stedet for stempelafgift af testamenter, vil spørgsmålet om afgift af fællestestamenter skulle afgøres efter retsafgiftslovens § 46. Efter denne bestemmelse skal der for notarialforretninger, der vedrører flere personer, betales afgift som for et tilsvarende antal forretninger, medmindre forretningen fortages under ét på samme sted.
Dette indebærer, at der for alle fællestestamenter uanset om testatorerne er eller agter at blive gift kun skal betales én retsafgift, forudsat testamentet underskrives samtidig af alle parter. Underskrift af to eller flere selvstændige testamenter vil derimod kræve betaling af retsafgift for hvert dokument, uanset om underskrivelsen sker samtidig og på samme sted.
Tilbagekaldelse af testamente er efter de gældende regler fritaget for stempelafgift, idet der alene skal betales stempelafgift for testamenter, »som oprettes enten for en notar eller vidner«, jf. stempellovens § 76. Den fremtidige pligt til at betale retsafgift følger derimod efter forslaget af den almindelige bestemmelse i retsafgiftslovens § 42, hvorefter der »for notarialforretninger svares 300 kr.«. Fremover vil der derfor også skulle betales retsafgift for en formel, notarbekræftet tilbagekaldelse af et testamente. Tilbagekaldelse af testamenter, kræver efter arvelovens § 46, stk. 1, ikke overholdelse af formelle regler. Af bevismæssige grunde tilbagekaldes notartestamenter dog formentlig oftest for notaren, da notartestamenter sædvanligvis oprettes med en såkaldt bortkomstklausul, hvorefter den hos notaren arkiverede genpart skal træde i stedet for testators eksemplar, hvis dette bortkommer. Sker tilbagekaldelsen ved en bestemmelse herom i et nyt testamente eller et tillæg (kodicil) til et ældre testamente, skal der dog alene betales én retsafgift for det nye testamente m.v.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører dels sager om afgift af skadesforsikringer, der anlægges efter stempelafgiftsloven, og dels sager, der anlægges efter lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. Der er tale om en teknisk justering af skattestyrelsesloven, således at værnetingsbestemmelsen tilpasses til den, der normalt bruges i afgiftslovsgivningen.
Til § 4
Efter bestemmelsen ophæves lov om førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, der afgiftsteknisk er knyttet til stempellovens § 34, der ligeledes ophæves. Der svares efter gældende regler en afgift på 5 pct. ved førstegangsoverdragelse af samme beløb, hvoraf der beregnes overdragelsesstempel efter stempellovens § 34. Formålet med indførelsen af afgiften gør sig ikke gældende i dag, hvor avance ved salg af ejerlejligheder beskattes i videre omfang. Det samme gør sig gældende ved den foreslåede ophævelse af stempellovens § 34 A om afgift af opdeling af ejendomme i ejerlejligheder. Afgiften af førstegangssalg af ejerlejligheder har givet anledning til vanskelige afgrænsningsproblemer i forbindelse med ombygning og tilbygning på fredede ejendomme mv. ligesom den oprindelige baggrund for disse afgifter ikke harmonerer med ændringen af lov om ejerlejligheder, hvorved det eksempelvis gøres muligt at finansiere den yderste del af belåningen ved opførelse af ældreboliger.
Til § 5
Det foreslås, at ændringerne i stempelloven har virkning fra den 1. januar 2000.
Efter bestemmelsen forhøjes afgiften på skadesforsikringer, der er omfattet af § 66, stk. 1, fra og med den 1. januar 2000.
Fra samme tidspunkt ophæves stempelafgiftsloven for dokumenter, der ikke er skadesforsikringsdokumenter, hvor stempelafgiftspligten ikke er indtrådt inden den 1. januar 2000.
Forsikringsdokumenter, der tidligere er stempelafgiftsberigtiget efter de hidtidige bestemmelser i stempelafgiftsloven, anses som afgiftsberigtiget efter nærværende lov, hvis der sker ændringer i forsikringsdokumentet. Ved senere forhøjelse af forsikringssummen, skal der alene betales afgift efter § 1 for den del af forsikringssummen eller præmien, der overstiger det beløb, hvoraf der er betalt stempelafgift, jfr. også gældende regler om forskelsstempling i medfør af § 10.
Dokumenter der er stempelpligtige efter lov om stempelafgift, hvor stempelpligten er indtrådt før den 1. januar 2000, er undergivet de gældende regler på det tidspunkt, hvor dokumentet oprettes. Det foreslås at ophæve afgiftspligten for de gamle dokumenter ved udløbet af en 2 års periode, således at hele systemet med anholdelsespligtige myndigheder kan ophæves. Krav om stempelafgift og anmodninger om godtgørelse af stempelafgift er underlagt den 5-årige forældelse efter 1908-loven. Da fristen i princippet regnes fra det tidspunkt, hvor dokumentet første gang passerer en anholdelsespligtig myndighed, kan der ellers rejses sager i op til 20 år. Sagerne vil omfatte mangeartede dokumenter, navnlig gældsbreve og lejekontrakter. Bestemmelsen i § 32 om de anholdelsespligtige myndigheder ophører den 1. januar 2003.
Statsamterne færdigbehandler sager, der er indkommet før ikrafttrædelsen af de nye regler, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.
Det foreslås, at ændringerne i retsafgiftsloven har virkning fra den 1. januar 2000.
Det foreslås endvidere, at ændringerne i skattestyrelsesloven har virkning fra den 1. januar 2000.
Det foreslås endelig, at ophævelsen af lov om førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder har virkning for dokumenter, hvor stempelpligten indtræder den 1. januar 2000 eller senere.
§ 90. Loven træder i kraft den 1. oktober 1969.
Stk. 2. Samtidig ophæves
1. lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 11. oktober 1961,
2. lov om afgift ved tinglysning m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 23. april 1929,
3. lov nr. 301 af 21. december 1957 om skibsregistreringsafgifter,
4. §§ 31 og 32 i lov nr. 135 af 31. marts 1960 om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Stk. 3. Bestemmelser om stempelbegunstigelse i andre love bortfalder den 31. marts 1970. Dette gælder dog ikke
1. § 22, stk. 1, i lov nr. 116 af 7. april 1936 om Danmarks Nationalbank,
2. § 2 i lov nr. 332 af 5. december 1958 om visse finansieringsinstitutter,
3. § 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for landbrug m.v.,
4. § 2, stk. 1, i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut,
5. § 4, stk. 2, i lov nr. 197 af 5. juni 1964 om hypotekforeninger,
6. § 3, stk. 3, i lov om oprettelse af et kreditinstitut for fiskerierhvervet, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 15. april 1967,
7. § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 163 af 9. maj 1968,
8. § 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs,
9. § 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod krigsfare,
10. § 26 i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 27. juni 1962,
11. § 61, stk. 2, i lov om den offentlige sygeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 403 af 13. oktober 1967,
12. § 30 i lov nr. 186 af 4. juni 1964 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom,
13. § 9 i lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. december 1967,
14. bestemmelser om stempelfrihed i overenskomster med fremmede stater.
Stk. 4. Stempelbegunstigelser, som skatteministeren har meddelt i medfør af den hidtidige lovgivning, bortfalder.
§ 90, stk. 3, nr. 2. Stempelfritagelsen fandtes i § 2 i lov om visse finansieringsinstitutter, og den er ophævet ved lov nr. 178 af 14. maj 1980.
§ 90, stk. 3, nr. 3. Stempelfritagelsen findes i § 2 i lov nr. 278 af 7. juli 1960 om et finansieringsinstitut for landbrug. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med finansieringsvirksomhed . Reglen er overflødiggjort efter loven om en værdipapircentral, da obligationer ikke længere er fysiske dokumenter.
§ 90, stk. 3, nr. 4. Stempelfritagelsen findes i § 2 i lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med financieringsvirksomhed. Reglen er overflødiggjort efter loven om en værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 5. Stempelfritagelsen fandtes i § 4, stk. 2, i lov om hypotekforeninger. Reglen vedrører kreditvirksomhed.Den er erstattet af stempellovens § 56, stk. 5. Reglen er overflødiggjort efter loven om en værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 6. Stempelfritagelsen findes i § 3, stk. 3, i lovbek nr. 107 af 15. april 1967 om et kreditinstitut for fiskerivirksomhed. Reglen gælder dokumenter i forbindelse med kreditvirksomhed. Reglen er overflødiggjort efter loven om en værdipapircentral.
§ 90, stk. 3, nr. 7. Stempelfritagelsen fandtes i § 5, stk. 1, i lov om boligbyggeri. Reglen er ophævet ved lov nr. 274 af 9. juni 1970.
§ 90, stk. 3, nr. 8. Stempelfritagelsen findes i § 9 i lov nr. 184 af 4. maj 1939 om forsikring af varer og fragt mod krigsfare til søs. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 1087 af 21. december 1994.
§ 90, stk. 3, nr. 9. Stempelfritagelsen findes i § 12 i lov nr. 141 af 29. april 1955 om danske skibes forsikring mod krigsfare. Bestemmelsen vedrører herefter lovforslag om forsikringsafgift. Bestemmelsen er ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1998.
Fremsat den 25. marts 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder
(Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringsdokumenter, forhøjelse af skadesforsikringsstempel mv. samt konsekvensændringer som følge af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder)