Forslag til Lov om Hovedstadens Udviklingsråd

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Hovedstadens Udviklingsråd varetager de i kapitel 2 nævnte opgaver inden for hovedstadsområdet.

Stk. 2. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Kapitel 2

Opgaver

§ 2. Hovedstadens Udviklingsråd består af 11 medlemmer. Formændene for Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd er fødte medlemmer. Herudover vælger Københavns Kommunalbestyrelse og Københavns Amtsråd hver 2 medlemmer blandt deres medlemmer, og Frederiksborg og Roskilde Amtsråd hver 1 medlem blandt deres medlemmer.

Stk. 2. For hvert medlem vælges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald.

Stk. 3. Valgene af medlemmer og stedfortrædere har virkning for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes funktionsperiode. Valgene har dog virkning, indtil nyvalg har fundet sted.

Stk. 4. Kommunalbestyrelserne og amtsrådene har instruktionsbeføjelse over for deres repræsentanter i udviklingsrådet.

Kapitel 3

Styrelse

§ 3. Hovedstadens Udviklingsråd skal i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte områder

1) koordinere og varetage opgaver i forbindelse med øresundssamarbejdet,

2) varetage regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil,

3) medvirke til en samlet trafikplanlægning,

4) varetage samordning, udbygning og drift af kollektiv trafik,

5) koordinere og gennemføre udvikling af regionens erhvervspolitik og turismeinitiativer, og

6) medvirke til udvikling af kulturlivet samt iværksætte regionale kulturinitiativer.

Stk. 2. Udviklingsrådet kan med indenrigsministerens samtykke beslutte at varetage andre opgaver, som ikke ved lovgivningen er henlagt til kommunerne, amtskommunerne, staten eller andre.

Kapitel 4

Økonomi og finansiering

§ 4. Udviklingsrådet kan yde lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af initiativer, der ligger inden for rådets virkefelt, jf. § 3. Udviklingsrådet kan endvidere yde lån eller tilskud til trafikale infrastrukturinvesteringer.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for ydelse af lån eller tilskud fra udviklingsrådet.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 5. De nærmere regler om styrelsen af Hovedstadens Udviklingsråds anliggender fastsættes i en styrelsesvedtægt, der vedtages af udviklingsrådet og godkendes af indenrigsministeren. Forslag til styrelsesvedtægt samt ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i udviklingsrådet med mindst 6 dages mellemrum.

Stk. 2. Udviklingsrådet vedtager selv sin forretningsorden.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 6. Udviklingsrådet afholder sit konstituerende møde, så snart valg af medlemmer og stedfortrædere har fundet sted og før funktionsperiodens begyndelse. Indkaldelse til det konstituerende møde foretages af det medlem, der længst har været medlem af udviklingsrådet, eller, hvis flere har været medlem lige længe, af det ældste medlem.

Stk. 2. På det konstituerende møde vælger udviklingsrådet sin formand blandt de fødte medlemmer af udviklingsrådet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Valget ledes af det medlem, der har indkaldt til mødet.

Stk. 3. Når valget af formand har fundet sted, vælger udviklingsrådet blandt de fødte medlemmer en første og anden næstformand til i den nævnte rækkefølge at fungere ved formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand, eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet formandsvalget. Valget foretages under ét som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 4. Valgene af formand og næstformænd har virkning for udviklingsrådets funktionsperiode, jf. § 2, stk. 3.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 7. Udviklingsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 7 medlemmer er til stede.

Stk. 2. Udviklingsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal. Til vedtagelse af beslutning om udviklingsrådets budget, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser kræves dog, at mindst 7 medlemmer stemmer for beslutningen.

§ 8. Udviklingsrådet kan nedsætte et eller flere udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af udviklingsrådets anliggender.

§ 9. Medmindre andet bestemmes i denne lov eller i styrelsesvedtægten for Hovedstadens Udviklingsråd, finder følgende bestemmelser i lov om kommunernes styrelse tilsvarende anvendelse for Hovedstadens Udviklingsråd

1) §§ 7-14 om møder m.v.,

2) kapitel III om udvalg m.v.,

3) §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand,

4) kapitel V og § 54 om kommunernes økonomiske forvaltning, jf. dog stk. 2, og

5) §§ 63, 66, 67 og 68 om oplysningspligt, funktionsvægring, løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste samt udbud af faste ejendomme.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter fristerne i forbindelse med udviklingsrådets budgetvedtagelse, jf. stk. 1, nr. 4.

§ 10. Udviklingsrådet træffer bestemmelse om vederlag til rådets medlemmer og stedfortrædere. Vederlagene godkendes af indenrigsministeren.

§ 11. De udgifter, der er forbundet med rådets virksomhed, herunder støtte efter § 4, dækkes af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Stk. 2. Fordelingen sker i forhold til kommunernes og amtskommunernes udskrivningsgrundlag for det regnskabsår, bidragene vedrører. Udskrivningsgrundlaget opgøres efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren. Fordelingsnøglen kan fraviges ved aftale, som godkendes af indenrigsministeren.

Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om beregningen af bidraget afgøres af indenrigsministeren.

Stk. 4. Indbetaling af bidraget sker efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren.

Stk. 5. Der foretages ikke regulering af statens generelle tilskud til kommunerne og amtskommunerne for kommunernes og amtskommunernes udgifter i forbindelse med denne lov.

§ 12. Tilsynet med Hovedstadens Udviklingsråd varetages af indenrigsministeren. Lov om kommunernes styrelse § 47, stk. 5, § 55, stk. 1, § 57, § 60, § 61, stk. 1 - 6, og § 61 b, stk. 1, om tilsynet med kommunalbestyrelsens virksomhed finder tilsvarende anvendelse på tilsynet.

§ 13. Et medlem af Hovedstadens Udviklingsråd, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører, straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Stk. 2. Påtale efter stk. 1 sker efter indenrigsministerens begæring.

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 træder i kraft den 1. juli 2000.

§ 15. Medlemmerne af Hovedstadens Udviklingsråd vælges første gang i tidsrummet 1.-15. januar 2000.

Stk. 2. Udviklingsrådets første konstituerende møde afholdes i tidsrummet 15. - 31. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringens initiativer

Udviklingen i hovedstadsområdet er i de seneste år vendt til det positive. Det stiller de nuværende administrative strukturer over for en række opgaver, som bedst løses i et større fællesskab. Derfor skal samarbejdet forstærkes mellem myndighederne til gavn for borgerne og til sikring af en fortsat og afbalanceret udvikling i området.

Regeringen kan samtidig konstatere, at der ikke kan samles et bredt politisk flertal for mere gennemgribende strukturreformer i hovedstadsområdet. Dertil kommer, at myndighederne i hovedstadsområdet er stærkt uenige om, hvilken strukturreform det vil være mest hensigtsmæssigt at gennemføre. En strukturreform vil derfor skulle tvinges igennem, hvilket selvsagt er et dårligt udgangspunkt for at fortsætte den positive udvikling i hovedstadsområdet til gavn for borgerne, som regeringen vil fremme.

For regeringen er strukturændringer imidlertid ikke et mål i sig selv. Det afgørende er, at borgerne får gavn af de kvalitets- og ressourcegevinster, som et tættere samarbejde indebærer. Ikke mindst på sygehusområdet, hvor et bedre samarbejde om indsatsen inden for sygehusvæsenet i almindelighed og om de højt specialiserede opgaver i særdeleshed, vil være til gavn for patienterne.

Det ville være forkert at sætte samarbejdet i stå, fordi strukturerne ikke lader sig tilpasse. Regeringen har derfor valgt at gå andre samarbejdsveje for at nå det samme mål: En stadig bedre service for borgerne, også i hovedstadsområdet.

Baggrunden for en reform af beslutningsstrukturen i hovedstadsområdet

Regeringen nedsatte i november 1994 en Hovedstadskommission, der fik til opgave at belyse forskellige modeller for en reform af den amtskommunale struktur og opgavevaretagelse i hovedstadsområdet.

Hovedstadskommissionen afgav sin betænkning i december 1995 (betænkning 1307/1995). I betænkningen blev der peget på behovet for en ændret administrativ struktur i hovedstadsområdet med henblik på navnlig en bedre løsning af de regionale opgaver, der har betydning for udviklingen i hele området. I betænkningen blev fremlagt to modeller for en administrativ reform af den amtskommunale struktur i hovedstadsområdet.

På grundlag af betænkningen fra Hovedstadskommissionen optog regeringen i januar 1996 forhandlinger med Folketingets partier om en hovedstadsreform. Forhandlingerne viste, at der var et bredt politisk ønske om en grundig gennemgang af opgavefordelingen mellem staten, amtskommunerne og kommunerne forud for de strukturelle overvejelser om en hovedstadsreform.

På den baggrund besluttede regeringen i marts 1996, at det videre arbejde med gennemførelsen af en hovedstadsreform skulle bygge på et bredere grundlag, der bl.a. omfattede en samlet gennemgang af opgavefordelingen i hele landet.

Regeringen nedsatte derefter en Opgavekommission, der påbegyndte sit arbejde i september 1996. Opgavekommissionen fik til opgave inden udgangen af 1998 at gennemgå opgavefordelingen mellem stat, amtskommuner og kommuner i hele landet. Repræsentanter for alle Folketingets partier, repræsentanter for de kommunale parter samt repræsentanter for en række udvalgte ministerier har deltaget i kommissionens arbejde.

Opgavekommissionen afgav sin betænkning i december 1998 (betænkning 1366/1998). Af betænkningen fremgår det bl.a., at kommissionen på baggrund af en samlet gennemgang af den offentlige opgavefordeling har vurderet, at den eksisterende opgavefordeling mellem staten, amtskommunerne og kommunerne grundlæggende fungerer hensigtsmæssigt. Desuden er det Opgavekommissionens forventning, at opgavefordelingen i sin grundstruktur også i de kommende år vil vise sig robust over for udviklingen i kravene til den offentlige sektor.

Regeringen bad endvidere i marts 1996 Sygehuskommissionen om at gennemføre en særskilt analyse af sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet inden den 1. oktober 1996 som et led i kommissionens generelle overvejelser om tilrettelæggelsen af det danske sygehusvæsen. Sygehuskommissionen afgav sin delbetænkning om sygehuskapaciteten i hovedstadsområdet i oktober 1996 (betænkning 1324/1996). I betænkningen peger Sygehuskommissionen bl.a. på, at der er behov for en koordineret kapacitetsplanlægning i hovedstadsområdet. Desuden beskrev kommissionen tre forskellige modeller for en ændret organisation af sygehusvæsenet i hovedstadsområdet.

Endelig nedsatte regeringen Hovedstadsudvalget i marts 1996. Hovedstadsudvalget er et internt regeringsudvalg, som har iværksat og publiceret en række analyseinitiativer, der særligt har omhandlet forskellige aspekter af den økonomiske udvikling i hovedstadsområdet.

Under Hovedstadsudvalget er således udgivet følgende publikationer

- Oversigt over nye statslige og regionale investeringer og initiativer i Hovedstadsområdet (januar 1997)

- Familieindkomster 1996 (juni 1997)

- Erhvervsredegørelse for Hovedstadsområdet (september 1997)

- Markedskræfter og politisk styring, Den regionaløkonomiske udvikling i Hovedstadsområdet og det øvrige land (oktober 1998). Rapporten er udarbejdet af et ekspertudvalg nedsat under Hovedstadsudvalget.

De ovenfor omtalte nyere udvalgsarbejder og analyseinitiativer peger under ét på, at der grundlæggende er tale om en velbegrundet indretning af den offentlige sektor og en hensigtsmæssig opgavefordeling mellem niveauerne, at der er behov for et organ til varetagelse af de regionale opgaver, som har betydning for hele hovedstadsregionens udvikling, og at der er behov for en større koordinering af sygehuskapaciteten i området, specielt mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amtskommunes Sygehusvæsen.

Herudover har en række nye udviklingstræk fået en særlig betydning i hovedstadsområdet i de senere år. Der er således sket en betydelig internationalisering af økonomien, og konkurrencen mellem storbyregionerne i Europa har fået en stigende betydning. Med gode rammebetingelser kan storbyregionerne tiltrække investeringer. Dette er ofte tilfældet, hvis regionen har en tæt koncentration af universiteter og forskningsinstitutioner, der virker i et tæt samspil med erhvervslivet, et højt uddannelsesniveau og en veludbygget infrastruktur, gode kulturelle begivenheder og institutioner samt et godt miljø.

Hertil kommer, at åbningen af den faste forbindelse over Øresund i år 2000 betyder, at hovedstadsområdet får en helt ny placering i international sammenhæng som en del af den nye Øresundsregion. Det skaber fundament for en samlet region præget af høj vækst, et godt miljø og et tæt kulturelt fællesskab.

Udviklingen af Øresundsregionen stiller de nuværende administrative strukturer i hovedstadsområdet over for en række nye overordnede opgaver, som bedst løses i et større fællesskab. Der er derfor behov for et intensiveret og mere formaliseret samarbejde mellem de amtskommunale myndigheder i regionen til gavn for befolkning og erhvervsliv.

Hovedstadens Udviklingsråd

For alle områder gælder, at borgerne skal være i centrum i opgaveløsningen. Det gælder også for andre områder end sygehusvæsenet, som skal udvikles på tværs af amts- og kommunegrænser. Regeringen vil derfor oprette et udviklingsråd for hovedstadsområdet. Hovedstadsområdet omfatter i denne forbindelse Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner.

Samtidigt lægger regeringen op til et styrket samarbejde på sygehusområdet mellem Hovedstadens Sygehusfællesskab og Københavns Amtskommune, som kan forøge kvaliteten i sygdomsbehandlingen og forbedre servicen til gavn for borgerne.

Dette lovforslag omfatter alene oprettelse af Hovedstadens Udviklingsråd.

Hovedstadens Udviklingsråd vil bestå af repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. Borgmestrene fra disse kommuner og amtskommuner (i Københavns Kommune overborgmesteren) er fødte medlemmer af rådet.

Oprettelsen af udviklingsrådet betyder, at der skabes en formel samarbejdsstruktur, som er koncentreret om løsningen af de tværgående opgaver, der har betydning for den fremtidige udvikling i området. Herunder fremme af vidensudvikling og beskæftigelse.

Desuden vil forslaget betyde, at der skabes et fælles organ, der kan tegne det danske hovedstadsområde udadtil, og som kan indgå i et fast samarbejde med de svenske myndigheder på den anden side af Øresund. Dette vil styrke hovedstadsområdets position og mulighederne for at tiltrække virksomheder, kapital, turister m.v. både internt i Øresundsregionen og i forhold til andre udenlandske storbyregioner.

Det fælles organ vil dermed give bedre muligheder for at udnytte de udviklingsmuligheder, der følger af de senere års store trafikinvesteringer i hovedstadsområdet.

Udviklingsrådets opgaver

Forslaget om en ny hovedstadsordning skal sikre en effektiv løsning af de opgaver, der kræver en fælles varetagelse i området. Det drejer sig om opgaver inden for følgende områder

· Samarbejde om Øresundsregionen

· Regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil

· Trafikplanlægning

· Kollektiv trafik

· Erhvervsudvikling og turisme

· Kultursamarbejde

Det er sigtet med lovforslaget, at en række af de eksisterende samarbejder mellem de tre amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner vil blive varetaget af det nye samarbejdsorgan. Det drejer sig bl.a. om følgende samarbejder

· HT

· Copenhagen Capacity

· Hovedstadsregionens Erhvervsudviklingsprogram

· Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab

· Samarbejdet om støtte til museer og større kulturinstitutioner i området

· Samarbejdet med henblik på koordinering af regionplanerne i området

Også andre samarbejder som f.eks. Wonderful Copenhagen og Hovedstadens Statistikkontor kan indgå i udviklingsrådets arbejde.

Med oprettelsen af udviklingsrådet vil hver af de deltagende parter skulle afgive enkelte opgaver til det nye samarbejdsorgan vedrørende planlægning og trafik m.v. Udviklingsrådet skal således varetage de opgaver, der har regional karakter.

Udviklingsrådet skal ikke overtage amtskommunernes funktion som vejbestyrelser.

Hovedstadens Udviklingsråd vil være en del af den offentlige forvaltning. Udviklingsrådet vil således bl.a. være omfattet af såvel offentlighedslovens som forvaltningslovens bestemmelser og være undergivet Folketingets Ombudsmands virksomhed.

Udviklingsrådets opgaver fastsættes i denne lov i oversigtlig form. Det er hensigten, at de nærmere bestemmelser om rådets kompetence udformes i et samlet lovforslag, som indeholder forslag til ændringer i den lovgivning, der regulerer de nævnte opgaveområder. Lovforslaget vil blive fremsat senere.

Udviklingsrådets ledelse og finansiering

Udviklingsrådet udpeges af de tre amtsråd i området samt af Københavns Borgerrepræsentation og Frederiksberg Kommunalbestyrelse.

Udviklingsrådet, der består af i alt 11 medlemmer, vil blive sammensat af

· 3 medlemmer udpeget af Københavns Amtsråd

· 3 medlemmer udpeget af Københavns Borgerrepræsentation

· 2 medlemmer udpeget af Frederiksborg Amtsråd

· 2 medlemmer udpeget af Roskilde Amtsråd

· 1 medlem udpeget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Amtsborgmestrene i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt overborgmesteren i Københavns Kommune og borgmesteren i Frederiksberg Kommune er fødte medlemmer af rådet. Rådet konstituerer sig selv, idet formanden udpeges blandt amtsborgmestrene og borgmestrene.

Udviklingsrådet vil få til opgave at arbejde for at fremme det samlede hovedstadsområdes udvikling.

Rådets størrelse og sammensætning skal sikre, at der skabes tæt kontakt til de kommunale myndigheder i området. Det sikrer samtidig sammenhængen mellem udviklingsrådets aktiviteter og indsatsen i de deltagende kommuner og amtskommuner.

Finansieringen af udviklingsrådet vil ske i forhold til de deltagende kommuners og amtskommuners udskrivningsgrundlag.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser knytter sig til udviklingsrådets varetagelse og finansiering af de opgaver, der er henlagt til rådet, samt til rådets økonomiske støtte til større fælles projekter i hovedstadsområdet.

I vurderingen af de økonomiske konsekvenser af udviklingsrådets virksomhed må formålet med etableringen af et udviklingsråd tages i betragtning. Der er således først og fremmest tale om at sikre en bedre koordinering gennem samling af de amtskommunale opgaver, der har betydning for udviklingen i hele hovedstadsområdet. Etableringen af udviklingsrådet vil dermed navnlig betyde en overflytning af visse udgifter fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Hertil kommer enkelte nye udgifter, først og fremmest vedrørende etablering og drift af udviklingsrådet. Omfanget af disse udgifter vil imidlertid i betydeligt omfang afhænge af de politiske beslutninger, som udviklingsrådet selv træffer om tilrettelæggelsen af rådets arbejde. I tilknytning hertil skal det mere generelt bemærkes, at fastlæggelsen af udgiftsniveauet for udviklingsrådets virksomhed i vidt omfang vil bero på rådets egne beslutninger.

På grundlag af udgiftsskøn fra bl.a. Indenrigsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Trafikministeriet er opstillet nedenstående samlede skøn over de økonomiske virkninger, først og fremmest i form af udgiftsforskydninger i forbindelse med etableringen og driften af udviklingsrådet. De anførte skøn omfatter alene de fælles udgifter i dag, som direkte vil kunne overtages af udviklingsrådet ved dettes etablering. Rådet forventes herunder som et led i varetagelsen af sine opgaver på en række områder at overtage udgifter, som i dag afholdes af de deltagende kommuner og amtskommuner, jf. i øvrigt noterne til oversigten. Rådets samlede økonomiske virksomhed vil herigennem komme til at overstige det anførte niveau.

Mill. kr.

(1)

Udgifter i alt

(2)

Heraf udgifter, der er udtryk for en omfordeling

(3)

Direkte merudgifter

(1) - (2) = (3)

Erhvervsudvikling og turisme1

40

40

Kultursamarbejde

- teaterstøtteordning

- anden kulturstøtte2

57

30

57

30

Planlægning og drift af den kollektive trafik3

900

900

Regionplanlægning samt regionale opgaver i tilknytning hertil4

35

35

Generelle administrationsudgifter5

10

-

10

I alt

1.072

1.062

10

1 Udgiftsskønnet omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuners samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuners udgifter til Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen og Nordtour, men ikke udgifter til øvrige initiativer til fremme af erhvervsudvikling og turisme i hovedstadsområdet.

2 Udgiftsskønnet omfatter den fælles finansiering af otte kulturinstitutioner i hovedstadsområdet samt Sjællands Symfoniorkester, som Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner i dag samarbejder om. Herudover yder de deltagende kommuner og amtskommuner individuelle tilskud til kulturinstitutioner i deres områder. Disse tilskud vil ligeledes i et vist omfang kunne overtages af rådet.

3 Udgiftsskønnet omfatter Københavns og Frederiksberg Kommuners samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuners nettoudgifter til Hovedstadsområdets Trafikselskab. Det forudsættes, at udviklingsrådet vælger at bevare Hovedstadsområdets Trafikselskabs navnetræk m.v., således at der ikke opstår udgifter i forbindelse med ændringer heraf.

4 Udgiftsskønnet omfatter de direkte udgifter i forbindelse med varetagelsen af regionplanlægningen og regionale opgaver i tilknytning hertil samt udgifterne ved overtagelse af bl.a. Hovedstadens Statistikkontor.

5 Udgiftsskønnet omfatter udgifter til vederlæggelse af udviklingsrådets formand og medlemmer samt udgifter til dækning af omkostninger til sekretariatsbetjening af rådet, administrativ ledelse og kontorfunktioner. Det forudsættes, at øvrige nødvendige fællesfaciliteter vil kunne varetages inden for rammerne af den nuværende organisation i Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Det skal bemærkes, at de anførte skøn er baseret på den nuværende varetagelse af de pågældende opgaver, herunder de nuværende kvalitets- og serviceniveauer, og at der knytter sig en usikkerhed til de enkelte udgiftsskøn, idet de konkrete udgifter i høj grad afhænger af arbejdstilrettelæggelsen i de deltagende kommuner og amtskommuner.

Ved en samling af de opgaver, der har regional karakter, vil der opnås en bedre koordinering af opgavevaretagelsen, hvilket vil gøre det muligt for udviklingsrådet at effektivisere opgaveløsningen.

For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af udviklingsrådets adgang til at yde tilskud eller lån til amtskommuner og kommuner i hovedstadsområdet samt aktiviteter i forhold til udviklingen af Øresundsregionen bemærkes, at omfanget heraf vil afhænge af udviklingsrådets politiske beslutninger. Det er således ikke muligt at angive et skøn over udgifterne hertil.

Merudgifter i forbindelse med etableringen og driften af udviklingsrådet vil blive dækket gennem udviklingsrådets udskrivning af bidrag fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Lovforslaget har ikke nogen økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget og den tilknyttede følgelovgivning vil have positive administrative konsekvenser for Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det vil således indebære en administrativ lettelse, at der for de regionale opgaver, hvor de deltagende kommuner og amtskommuner i dag hver især står for opgavevaretagelse og koordinering, med etableringen af udviklingsrådet sker en samling hos én myndighed. For de deltagende kommuner og amtskommuner vil der dog omvendt opstå et behov for samarbejde m.v. i forhold til udviklingsrådet, hvilket vil kunne medføre en vis administration. Men samlet set vurderes ændringerne at ville medføre en administrativ lettelse for de deltagende kommuner og amtskommuner i hovedstadsområdet.

Med hensyn til de personalemæssige konsekvenser af lovforslaget vil der som et led i opgaveoverførslen til udviklingsrådet skulle ske en overførsel af personale, der er beskæftiget inden for disse områder. Omfanget heraf vil skulle forhandles mellem de involverede parter i forbindelse med etableringen af udviklingsrådet.

Lovforslaget og følgelovgivningen vil ikke have direkte administrative konsekvenser for staten. Samlingen af de opgaver, der har regional karakter hos udviklingsrådet, må dog forventes at kunne indebære en vis administrativ lettelse for de statslige myndigheder, idet statslige myndigheder hermed alene skal rette henvendelse til én myndighed i sager af regional karakter.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil gøre det muligt at gennemføre en koordineret udvikling af erhvervspolitikken i hovedstadsområdet. Samtidig vil det blive lettere at gennemføre udviklingsaktiviteter på tværs af Øresund i samarbejde med regionale myndigheder i Sverige. Det skal sikre bedre rammebetingelser for udvikling og vækst for virksomhederne i Øresundsregionen. Lovforslaget forventes således at få positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Samtidig vil lovforslaget medføre øget gennemsigtighed og færre administrative byrder for erhvervslivet som følge af et tættere samarbejde og øget koordinering af erhvervsrettet regulering mellem de regionale myndigheder på en række områder.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget ændrer ikke på de nugældende materielle regler vedrørende miljø- og naturbeskyttelse. Der er således alene tale om, at der med lovforslaget lægges op til en samling af de overordnede regionale opgaver hos udviklingsrådet. Hermed vil der blive bedre muligheder for en helhedsorienteret planlægningsindsats i hovedstadsområdet, herunder for at fastlægge fælles retningslinier for natur- og miljøbeskyttelsesindsatsen i området. Set i dette lys vil lovforslaget få positive konsekvenser for en bæredygtig udvikling i hovedstadsområdet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser, Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, kommuneforeningerne i Frederiksborg og Roskilde Amter og Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Mulighed for effektiviseringsgevinst

10 mill. kr. fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Administrative lettelser vedr. løsningen af de regionale opgaver i hovedstadsområdet

Behov for en vis administrativ koordinering mellem udviklingsrådet og Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forbedrede rammebetingelser for udvikling og vækst i erhvervslivet i hovedstadsområdet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Enklere samspil med det offentlige vedr. erhvervsudviklingsinitiativer i hovedstadsområdet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forbedrede rammer for miljø- og naturbeskyttelse

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Til § 1

Oprettelsen af udviklingsrådet betyder, at der skabes en formel samarbejdsstruktur, som er koncentreret om løsningen af de tværgående opgaver, der har betydning for den fremtidige udvikling i hovedstadsområdet.

Til § 2

Udviklingsrådets sammensætning sikrer, at der skabes tæt kontakt til de amtskommunale myndigheder i området. Samtidig sikres sammenhængen mellem udviklingsrådets aktiviteter og indsatsen i de deltagende kommuner og amtskommuner.

Overborgmesteren i Københavns Kommune, borgmesteren i Frederiksberg Kommune og amtsborgmestrene i Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner er fødte medlemmer af udviklingsrådet. Baggrunden herfor er et ønske om at styrke koordineringen mellem udviklingsrådet og de deltagende kommuner og amtskommuner.

Udviklingsrådets øvrige medlemmer udpeges blandt medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation og medlemmerne af Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd.

Det foreslås, at der udpeges en stedfortræder for hvert medlem, der kan indtræde i udviklingsrådet i tilfælde, hvor det pågældende medlem er forhindret i at deltage i et møde. Det er fundet væsentligt, at udviklingsrådet så vidt muligt er fuldtalligt ved møderne. Bestemmelsen indebærer således en fravigelse af reglerne i den kommunale styrelseslovs § 15, hvorefter stedfortræderindkaldelse normalt er betinget af forfald i mindst en måned.

Stedfortræderen for et født medlem indtræder ved medlemmets forfald, medmindre det udpegende amtsråd eller den udpegende kommunalbestyrelse i medfør af § 15, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse har valgt en fungerende borgmester. I så fald indtræder den fungerende borgmester.

Ved et medlems eller en stedfortræders udtræden af udviklingsrådet tilkommer det den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der har udpeget den pågældende, at udpege et nyt medlem. Udpegning sker i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 28, stk. 1, hvorefter det tilkommer den gruppe, der har indvalgt den pågældende, at besætte den ledigblevne plads.

Medlemmer og stedfortrædere udpeges ved begyndelsen af hver ny kommunal valgperiode. Herved sikres det, at medlemmerne altid afspejler den politiske sammensætning i henholdsvis Københavns og Frederiksberg Kommunalbestyrelser samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtsråd.

Det er fundet hensigtsmæssigt at præcisere den almindelige regel om instruktionsbeføjelse, som tillige omfatter de fødte medlemmer af udviklingsrådet.

Til kapitel 2

Til § 3

Udviklingsrådets opgavesammensætning bygger på varetagelsen af de opgaver, der har regionale aspekter.

Opregningen af udviklingsrådets opgaver i lovforslagets § 3 giver en oversigtlig sammenfatning af rådets funktioner. I den lovgivning, der regulerer de nævnte opgaveområder, vil der senere gennem lovændringer blive fastsat nærmere bestemmelser om rådets kompetence.

Udviklingsrådets opgaver i forbindelse med øresundssamarbejdet er begrundet i ønsket om at styrke samarbejdet i Øresundsregionen med henblik på en bedre udnyttelse af de muligheder, som den nye regionsdannelse giver. Det skal bl.a. ske ved, at udviklingsrådet fremover kan tegne det samlede hovedstadsområde i samarbejdet med den svenske del af regionen med henblik på at sikre gode betingelser for en gunstig erhvervsudvikling i regionen og at sikre befolkningen gode muligheder for at udnytte uddannelses-, kultur- og fritidstilbud på tværs af sundet.

Det er sigtet med lovforslaget, at udviklingsrådet endvidere skal have ansvaret for regionplanlægningen, det vil sige kompetencen efter planloven til at udarbejde en regionplan og til at gøre indsigelse mod forslag til kommune- og lokalplaner i strid med planen samt administrationen af regionplanen, herunder landzonekompetencen. Der er her tale om en overførsel af regionplankompetencen fra de amtskommunale myndigheder til rådet. Regionplanlægningen er et væsentligt og nødvendigt instrument i forbindelse med udviklingsrådets øvrige planlægningsopgaver inden for trafikplanlægning, herunder vejplanlægning, erhvervsudvikling og den kollektive trafik. I forbindelse med en overførsel af regionplankompetencen skal udviklingsrådet også varetage de helt overordnede opgaver inden for sektorplanlægningen på naturbeskyttelses- og miljøområdet, således at det nødvendige grundlag for udarbejdelsen af regionplanen sikres.

I sammenhæng med ansvaret for den kollektive trafik og med regionplanlægningen skal rådet også medvirke til en samlet trafikplanlægning såvel for individuel som for kollektiv trafik.

Trafikplanlægningen er en central opgave for tilrettelæggelsen af den fremtidige by- og erhvervsudvikling i området. En samlet planlægning for de regionale trafikopgaver er desuden nødvendig for at sikre en optimal udnyttelse af potentialet i de betydelige infrastrukturinvesteringer, der allerede er foretaget i området. Endelig er trafikplanlægningen et væsentligt instrument til sikring af et sammenhængende trafiksystem inden for Øresundsregionen.

Det er hensigten, at udviklingsrådet skal varetage samordning, udbygning og drift af den kollektive bustrafik i området. Disse opgaver varetages i dag af Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT). HT s bestyrelse har ansvaret for de overordnede opgaver, mens selve driftsopgaven (udførelsen) varetages af operatører på basis af udbud fra HT. Der vil blive fremsat lovforslag om, at ansvaret for HT s nuværende opgaver overføres samlet til udviklingsrådet. Udviklingsrådet skal dermed overtage ansvaret for busdriften. Det vil endvidere skulle undersøges, hvordan planlægningen og koordineringen af den samlede kollektive trafik i området bedst varetages, herunder hvorvidt og i givet fald på hvilken måde ansvaret for S-tog og privatbaner skal tildeles rådet.

Udviklingsrådet vil herudover have til opgave at gennemføre en strategisk og koordineret udvikling af den regionale erhvervspolitik i hovedstadsområdet med henblik på at sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet i området, at tiltrække udenlandske investeringer og at markedsføre området som mål for turisme. Hertil kommer, at Hovedstadens Udviklingsråd skal samarbejde med de øvrige sjællandske amtskommuner og Bornholms Amtskommune, der bliver medlemmer af Øresundskomitéen, samt med Region Skåne om den fælles markedsføring af Øresundsregionen og den fremtidige erhvervsudvikling inden for Øresundsregionen.

Endelig skal udviklingsrådet medvirke til at fastholde de gode virkninger af den store statslige og kommunale satsning på Kulturby 96 ved fortsat at udvikle kulturlivet i hovedstadsområdet. Opgaven er begrundet i, at borgerne i stort omfang benytter sig af kulturtilbud på tværs af amts- og kommunegrænserne inden for det samlede hovedstadsområde, ligesom mange kulturinitiativer bør gennemføres i en bredere regional sammenhæng.

Udviklingsrådet vil skulle give drifts- og anlægsstøtte til såvel eksisterende som nye regionale kulturinstitutioner og aktiviteter samt idrætsfaciliteter, herunder museer, teatre og idrætshaller. Udviklingsrådet vil således skulle overtage ydelsen af tilskud til de større museer og andre kulturinstitutioner i hovedstadsområdet, som de tre amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i dag finansierer i fællesskab. Det drejer sig bl.a. om Zoologisk Have, Glyptoteket, Cirkusbygningen, Louisiana, Arken, Teknisk Museum og Vikingeskibshallen i Roskilde. Samtidig vil der blive fremsat lovforslag om, at udviklingsrådet overtager Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs opgaver.

En række af de nuværende samarbejder mellem de tre amtskommuner og Københavns og Frederiksberg Kommuner vil blive berørt af udviklingsrådets oprettelse.

Det drejer sig særligt om samarbejder eller særlige organer som Hovedstadsområdets Trafikselskab, Copenhagen Capacity, Wonderful Copenhagen, Hovedstadsregionens Erhvervsudviklingsprogram, Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, samarbejdet om støtte til museer og større kulturfaciliteter i området og samarbejdet med henblik på koordinering af regionplanerne i området, herunder samarbejdet om bl.a. Hovedstadens Statistikkontor.

Som nævnt lægges der op til, at Hovedstadsområdets Trafikselskabs ansvarsområde overføres til udviklingsrådet. Fælles for de fleste af de øvrige samarbejder er, at der er tale om frivillige samarbejder, hvor der vil være behov for overvejelser om, hvorvidt samarbejdet skal opretholdes i sin nuværende form eller ændres som følge af etableringen af et udviklingsråd. Eksempelvis vil samarbejdsorganer som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen der også involverer repræsentanter for det private erhvervsliv i området kunne forenkles ved, at én myndighed udviklingsrådet fremover kan tegne områdets myndigheder i disse samarbejder.

Til § 4

Med bestemmelsen skabes hjemmel til, at udviklingsrådet kan yde lån eller tilskud til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af de formål, der ligger inden for rådets virkefelt, samt til trafikale infrastrukturinvesteringer. Hermed sikres der mulighed for, at udviklingsrådet kan bidrage til etableringen og driften af større projekter, herunder anlægsprojekter, der vil have betydning for det samlede hovedstadsområde, og som derfor også bør bygge på et element af fælles finansiering. Det vil f.eks. kunne dreje sig om nye kulturtilbud, erhvervsfremme eller anlæg af trafikal infrastruktur med regional betydning.

Til kapitel 3

Reglerne for styrelsen af Hovedstadens Udviklingsråds anliggender er opstillet med udgangspunkt i lov om kommunernes styrelse. Baggrunden herfor er, at udviklingsrådet skal varetage opgaver, som i det øvrige land varetages af kommuner og amtskommuner. Udviklingsrådets sammensætning og opgaver har dog nødvendiggjort enkelte fravigelser af den kommunale styrelseslov.

Til § 5

De nærmere regler om Hovedstadens Udviklingsråds styrelse fastsættes i en styrelsesvedtægt.

Styrelsesvedtægten skal godkendes af indenrigsministeren. Baggrunden herfor er, at der i vedtægten kan fastsættes bestemmelser, der fraviger reglerne i den kommunale styrelseslov, jf. lovforslagets § 9.

Til § 6

Valgene af formand og næstformænd foretages på det konstituerende møde, der afholdes snarest efter, at valg af medlemmer og stedfortrædere har fundet sted.

Det fremgår af § 6 i den kommunale styrelseslov, at den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december i det år, hvori valget afholdes, dog tidligst efter at den hidtidige kommunalbestyrelse har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og begæringer om fritagelse for at modtage valg. I praksis vil det konstituerende møde i Hovedstadens Udviklingsråd blive afholdt i tidsrummet 16.-31. december i det år, hvori kommunalvalget afholdes, men det konstituerende møde kan afholdes på et tidligere tidspunkt, hvis alle de udpegende kommunalbestyrelser og amtsråd da har foretaget valg af medlemmer til udviklingsrådet.

På det konstituerende møde kan der alene behandles de emner, som er foreskrevet i loven og i lov om kommunernes styrelse. Det vil ud over valg af udviklingsrådets formand og næstformænd være valg af medlemmer af udvalg, kommissioner, bestyrelser m.v., hvori udviklingsrådet skal være repræsenteret i henhold til andre bestemmelser, jf. § 17, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.

I tilfælde af, at udviklingsrådet beslutter at nedsætte ét eller flere udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af udviklingsrådets anliggender, jf. herved lovforslagets § 8, skal valg af medlemmer til disse udvalg tillige foretages på det konstituerende møde.

Valgene af formand og næstformænd for udviklingsrådet skal foretages blandt de fødte medlemmer. Valgene har virkning for udviklingsrådets funktionsperiode.

Til § 7

Udviklingsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 7 medlemmer er til stede. Kravet til udviklingsrådets beslutningsdygtighed er en fravigelse af bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Baggrunden for det skærpede krav til quorum er, at det er fundet væsentligt, at repræsentanter fra mindst 3 af de 5 deltagende kommuner og amtskommuner er til stede, når udviklingsrådet træffer beslutninger. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3, hvorefter der udpeges en stedfortræder for hvert medlem, der kan indtræde i udviklingsrådet i tilfælde, hvor det pågældende medlem er forhindret i at deltage.

Udviklingsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Vedtagelse af beslutninger om budget, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser kræver dog kvalificeret flertal.

Kravet om kvalificeret flertal indebærer en fravigelse af reglen i den kommunale styrelseslovs § 11, stk. 3, hvorefter de omhandlede beslutninger træffes ved stemmeflertal.

Det er imidlertid fundet væsentligt, at disse overordnede økonomiske beslutninger vedtages af et kvalificeret flertal.

Til § 8

Bestemmelsen er en fravigelse af den kommunale styrelseslov, hvorefter den umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender varetages af et økonomiudvalg og mindst ét stående udvalg.

Der stilles således ikke krav om, at Hovedstadens Udviklingsråd nedsætter udvalg. På den anden side er der med bestemmelsen i § 8 åbnet mulighed for, at udviklingsrådet kan vælge at lade den umiddelbare forvaltning af et eller flere af udviklingsrådets anliggender varetage af udvalg.

Til § 9

I bestemmelsen fastsættes, at en række af bestemmelserne i den kommunale styrelseslov skal finde tilsvarende anvendelse på Hovedstadens Udviklingsråd.

Den kommunale styrelseslovs bestemmelser om mødeoffentlighed finder således anvendelse for Hovedstadens Udviklingsråd. Herved sikres åbenhed om udviklingsrådets beslutninger.

Endvidere finder den kommunale styrelseslovs regler om møder m.v., udvalg m.v., kommunalbestyrelsens formand, kommunens økonomiske forvaltning, oplysningspligt, funktionsvægring, løn- og ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste samt udbud af fast ejendom tilsvarende anvendelse på Hovedstadens Udviklingsråd.

Henvisningen til kapitel III i styrelsesloven om udvalg m.v. er relevant i det omfang, udviklingsrådet udnytter adgangen i denne lovs § 8 til at nedsætte udvalg til at varetage den umiddelbare forvaltning af rådets anliggender.

Udviklingsrådet er ansvarlig for udarbejdelse af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag. Hvis udviklingsrådet nedsætter et økonomiudvalg eller et udvalg svarende hertil, vil det være dette udvalg, der udarbejder forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf. henvisningen til kapitel V, herunder § 37, i styrelsesloven.

Efter bestemmelsen er der åbnet mulighed for i styrelsesvedtægten for Hovedstadens Udviklingsråd at fravige bestemmelserne i lov om kommunernes styrelse i et videre omfang end fastsat i loven.

Dette skyldes, at Hovedstadens Udviklingsråd er en nydannelse, og at der derfor kan vise sig et behov for at modificere den kommunale styrelseslovs regler. Eksempelvis kan der vise sig et behov for at fravige bestemmelsen i styrelseslovens § 67, hvorefter løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn. Eventuelt vil det kunne besluttes, at bestemmelsen i § 67 skal finde anvendelse fra et senere tidspunkt end tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Forslag om fravigelser af styrelseslovens regler vedtages af udviklingsrådet, men kan kun gennemføres i det omfang de pågældende bestemmelser i styrelsesvedtægten godkendes af indenrigsministeren.

Med bestemmelsen i stk. 2 gives indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte fristerne i forbindelse med udviklingsrådets budgetvedtagelse. Det forudsættes, at fristen for 2. behandling af udviklingsrådets budget fastsættes til en måned tidligere end den af indenrigsministeren fastsatte frist for 2. behandling af kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes budget.

Til § 10

Det foreslås, at udviklingsrådets beslutning om vederlæggelse af dets medlemmer og stedfortrædere skal godkendes af indenrigsministeren. I den forbindelse vil der blandt andet blive taget hensyn til mødevirksomheden i udviklingsrådet.

Til kapitel 4

Til § 11

Efter forslagets § 11, stk. 1, afholdes udviklingsrådets udgifter af Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner. Udgifterne fordeles i forhold til de deltagende kommuners og amtskommuners udskrivningsgrundlag, jf. stk. 2. Dette svarer til den gældende ordning for Hovedstadsområdets Trafikselskab.

De nærmere regler om opgørelse af udskrivningsgrundlaget og regler om indbetaling af bidraget fastsættes af indenrigsministeren. Reglerne vil blive fastsat efter de samme principper, som i dag er gældende for Hovedstadsområdets Trafikselskab. Dette indebærer blandt andet, at de deltagende kommuners og amtskommuners bidrag vil blive efterreguleret i overensstemmelse med udviklingen i det faktiske udskrivningsgrundlag.

De deltagende kommuners og amtskommuners bidrag til udviklingsrådet vil ikke skulle indgå ved opgørelsen af de nettodrifts- og anlægsudgifter for amtskommunerne, der indgår i den amtskommunale udligning, jf. lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Størrelsen af de deltagende kommuners og amtskommuners udgifter til udviklingsrådet vil således ikke indgå i beregningen af den amtskommunale udligning af skattegrundlag og udgiftsbehov.

Det samme er på nuværende tidspunkt gældende for de deltagende kommuners og amtskommuners tilskud til Hovedstadsområdets Trafikselskab.

Der gives adgang til, at fordelingsnøglen kan fraviges. Sigtet med denne bestemmelse er at give mulighed for øget trafikbetjening i de enkelte kommuner eller amtskommuner, såfremt en af de deltagende kommuner eller amtskommuner måtte ønske et højere serviceniveau og er villig til at påtage sig udgifter herved.

Tvivlsspørgsmål om beregningen af bidraget afgøres af indenrigsministeren.

Bestemmelsen i § 11, stk. 5, indebærer, at der ved beregningen af det generelle tilskud til primærkommuner og amtskommuner i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) ikke foretages regulering for udgifter i medfør af denne lov.

Baggrunden herfor er, at der med lovforslaget først og fremmest sker en overførsel af opgaver og de dertil relaterede udgifter til finansiering fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner. Herudover vil udviklingsrådet selv i meget høj grad have mulighed for at fastsætte udgiftsniveauet for Hovedstadens Udviklingsråd.

For at undgå tvivl om placeringen af ansvaret for økonomien i Hovedstadens Udviklingsråd, herunder ansvaret for tilrettelæggelsen af en effektiv administration, afholdes samtlige udgifter i forbindelse med etablering og drift af Hovedstadens Udviklingsråd af Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amtskommuner samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Til kapitel 5

Til § 12

Det foreslås, at indenrigsministeren fører tilsyn med Hovedstadens Udviklingsråd, og at indenrigsministeren tillægges de samme reaktionsmuligheder, som de kommunale tilsynsmyndigheder har over for kommuner og amtskommuner.

Det tilsyn, som indenrigsministeren skal udøve over for udviklingsrådet, er et legalitetstilsyn. Det vil sige, at tilsynet omfatter spørgsmål om overholdelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger. Det vil således også være en tilsynsopgave at tage stilling til lovligheden af udviklingsrådets beslutninger om støtte til konkrete projekter, initiativer m.v., herunder om projekterne m.v. ligger inden for rådets virkefelt.

Til kapitel 6

Til § 13

Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om strafansvar, som gælder for kommunalbestyrelsesmedlemmer, jf. § 61 c i lov om kommunernes styrelse.

Til kapitel 7

Til § 14

Efter bestemmelsen træder loven i kraft den 1. januar 2000, idet kapitel 2 om udviklingsrådets opgaver dog først træder i kraft den 1. juli 2000.

Baggrunden for den forskudte ikrafttræden er navnlig, at udviklingsrådet derved får adgang til at forberede og planlægge rådets virksomhed i en periode, inden de i kapitel 2 nævnte opgaver henlægges til rådet. Udviklingsrådet får således mulighed for at indrette en administration, der kan være funktionsdygtig den 1. juli 2000, hvor lovens kapitel 2 træder i kraft. Samtidig får udviklingsrådet med den forskudte ikrafttræden en rimelig tid til at udarbejde og vedtage et budget samt at udarbejde en styrelsesvedtægt med henblik på godkendelse af indenrigsministeren, således at budget og styrelsesvedtægt er henholdsvis vedtaget og godkendt inden lovens fulde ikrafttræden.

Til § 15

Medlemmerne af Hovedstadens Udviklingsråd vælges første gang i tidsrummet 1.-15. januar 2000.

Fremsat den 24. marts 1999 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Forslag

til

Lov om Hovedstadens Udviklingsråd