Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v.

Bilag

§ 1.

I lov nr. 1070 af 20. december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 1, 1. pkt., indsættes efter »Eksportkreditfond«: »med navnet Eksport Kredit Fonden«.

2. Overalt i loven ændres »Eksportkreditfonden« til: »Eksport Kredit Fonden« og »Eksportkreditfondens« til: »Eksport Kredit Fondens«.

3. § 2, stk. 1, affattes således

»Eksport Kredit Fonden er en selvstændig, statslig forvaltningsenhed.«

4. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Erhvervsministeren kan oprette og henlægge varetagelsen af andre statslige eksportfinansieringsordninger til Eksport Kredit Fonden. Lovens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af disse ordninger.«

5. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Eksport Kredit Fonden kan forestå formidlingen af ordninger, herunder ordninger oprettet i henhold til stk. 3, hvis formål er at yde garantistillelse og renteudligning i forbindelse med subsidierede kreditter, der medgår til hel eller delvis finansiering af leverancer af udenlandsk oprindelse og som ydes i overensstemmelse med gældende EU-regler og andre internationale aftaler, som Danmark er forpligtet af .«

Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 5-7.

6. § 2, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ophæves.

7. Overskriften før § 3 affattes således

»Eksport Kredit Fondens ledelse m.v.«

8. § 3 affattes således

»§ 3. Eksport Kredit Fonden ledes af en af erhvervsministeren udpeget bestyrelse. Den daglige ledelse varetages af en direktør, som udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 2. De nærmere regler for Eksport Kredit Fondens virksomhed fastsættes i en vedtægt, som godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Eksport Kredit Fonden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for den virksomhed, der udøves af Eksport Kredit Fonden.

Stk. 5. I sager vedrørende eksportkreditpolitik, hvor Eksport Kredit Fonden repræsenterer regeringen nationalt eller internationalt , eller i andre sager, der ikke er omfattet af bestyrelsens kompetence, er direktøren underlagt instruktion fra erhvervsministeriet og refererer dertil.

9. § 4 affattes således

»§ 4. Eksportfremmerådet drøfter principielle spørgsmål på eksportkreditområdet. Rådet skal løbende holdes orienteret om Eksport Kredit Fondens aktivitet og økonomi og forelægges principielle spørgsmål på eksportkreditområdet til udtalelse. Eksportfremmerådet kan fremsætte forslag herom over for Eksport Kredit Fonden.«

10. I Overskriften før § 5 indsættes efter »økonomi«: »m.v.«

11. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg«.

12. § 5 stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Eksport Kredit Fonden kan formidle statslig eksportfinansiering ved renteudligning eller efter forelæggelse for Finansudvalget ved at optage lån med det formål at stille langsigtet eksportfinansiering til rådighed.

13. § 5, stk. 10, ophæves.

14. § 6, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Risikodækning kan ydes i danske kroner samt i andre valutaer, der i almindelighed anvendes ved afvikling af internationale forretninger eller i en anden valuta, såfremt ydelse af garantien i en anden valuta er hensigtsmæssig for at fjerne eller minimere risici.«

15. I § 6, stk. 2, udgår: »individuelle«.

16. § 6, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Risici for tab dækkes, jf. § 1, dog kun i det omfang, hvori det private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art og omfang.«

17. §§ 7 - 8 ophæves.

18. Overskriften før § 9 affattes således

»Regnskab, revision, beretning, tilsyn m.v.«

19. § 9, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»Eksport Kredit Fonden aflægger regnskab efter årsregnskabsloven med de fravigelser og tilpasninger, der følger af EKFs særlige forhold som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed.

Stk. 2. Eksport Kredit Fondens regnskab revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor udnævnes af erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Udnævnelsen gælder for ét år ad gangen og kan til enhver tid tilbagekaldes.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere Eksport Kredit Fondens regnskab efter reglerne i Lov om revision af statens regnskaber m.m.

Stk. 4. Det af bestyrelsen underskrevne og af revisorerne påtegnede regnskab forelægges til ministerens endelige godkendelse.

Stk. 5. Erhvervsministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve Eksport Kredit Fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden. Erhvervsministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Eksport Kredit Fondens bøger, regnskaber m.v. og virksomhed i øvrigt.

Stk. 6. Erhvervsministeren fører tilsyn med Eksport Kredit Fonden og fastsætter nærmere regler for Eksport Kredit Fondens regnskabsaflæggelse, beretning og tilsyn.«

Stk. 2 - 3 bliver herefter til stk. 7 - 8.

20. I overskriften til § 10 ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings« til: Finansstyrelsens«.

21. I § 10, stk. 1, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen«.

22. § 10, stk. 2, 2.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

23. I § 10, stk. 3, ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

§ 1.

I lov nr. 1070 af 20 december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 1, 1. pkt. indsættes efter »Eksportkreditfond«: »med navnet Eksport Kredit Fonden«

2. Overalt i loven ændres »Eksportkreditfonden« til: »Eksport Kredit Fonden« og »Eksportkreditfondens« til: »Eksport Kredit Fondens

§ 1 Der oprettes en Dansk Eksportkreditfond (EKF). Eksport Kredit Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf. EKF har tilsvarende formål, for så vidt angår salg af skibe, der bygges på danske skibsværfter for danske redere.

»Der oprettes en Dansk Eksportkreditfond med navnet Eksport Kredit Fonden (EKF). Eksport Kredit Fondens formål er at sikre dansk eksport internationalt konkurrencedygtige vilkår med hensyn til dækning af ekstraordinære risici for tab i forbindelse med eksport, herunder af skibe, og at forestå formidlingen af statslig bistand i forbindelse med finansieringen heraf. EKF har tilsvarende formål, for så vidt angår salg af skibe, der bygges på danske skibsværfter for danske redere.«.

3. § 2, stk. 1, affattes således

§ 2

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt for Eksport Kredit Fonden, som gælder indtil Eksport Kredit Fonden har fastsat og fået godkendt en vedtægt efter lov om Dansk Eksportkreditfond § 3, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 3. De statstjenestemænd, der ved omlægningen af Eksport Kredit Fonden til en selvstændig statslig forvaltningsenhed gør tjeneste i Erhvervsfremme Styrelsen med administration af Eksport Kredit Fonden som arbejdsopgave, er forpligtede til at lade sig udlåne til Eksport Kredit Fonden. De pågældende tjenestemænd bevarer under udlånet deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 4. Til de tjenestemænd, som udlånes til Eksport Kredit Fonden, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Stk. 5. Eksport Kredit Fonden refunderer fra det tidspunkt, hvor de i stk. 3. omhandlede tjenestemænd overgår til tjeneste i Eksport Kredit Fonden, de lønninger m.v., der udbetales efter stk. 4, og indbetaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Eksport Kredit Fonden oprettes for så vidt angår finanslovsbevilling og regnskab med virkning fra 1. januar 1999. Tilsvarende gælder efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse øvrige ordninger, som administreres af Eksport Kredit Fonden, jf. lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. § 2, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formål

Forslaget skal gennemføre en administrativ, regnskabsmæssig og organisatorisk omlægning af Eksport Kredit Fonden (EKF). Målet er at sikre en entydig placering af ansvaret for den økonomiske drift af EKF samt for beslutninger i enkeltsager. Dette skal ske under hensyn til, at de forsikringsøkonomiske beslutninger fortsat er funderet i overordnede erhvervspolitiske målsætninger, således at danske eksportvirksomheder tilbydes konkurrencedygtige garanti- og finansieringsvilkår i forhold til deres udenlandske konkurrenter.

Endvidere giver forslaget EKF mulighed for at skærpe sin profil og dermed gøre sig til en mere synlig enhed for eksportørerne og disses finansieringsinstitutioner.

Dette mål kræver en slagkraftig, fleksibel og udviklingsorienteret organisation i overensstemmelse med den forventede internationale udvikling på området.

2. Baggrund

Den statslige eksportkreditordning har eksisteret siden 1922 og er senest blevet ajourført i 1995 med den nugældende lov.

Erhvervsredegørelsen 1994 og 1998 understreger det for virksomhedernes konkurrenceevne afgørende forhold, at eksportgaranti- og finansieringsvilkårene kan måle sig med de vilkår, der gælder i udlandet. Samtidig påviser den markedsundersøgelse, som blev foretaget i foråret 1998, at markedets kendskab til EKFs produkter er for svagt, og at mange kunder efterspørger mere sparring om forsikrings- og finansieringsmulighederne i forbindelse med deres behov i enkeltforretninger.

På baggrund af anbefalingerne fra det af Erhvervsministeriet nedsatte udvalg om forslag til reform af de statslige ordninger for eksportkreditgaranti og finansiering, jf. betænkning nr. 1295, samledes i 1996 med lov nr. 1070 af 20. december 1995 om Dansk Eksportkreditfond m.v. flere statslige finansielle eksportordninger. Målet med loven var at effektivisere det danske eksportkreditsystem, gøre det mere kundeorienteret og sikre den løbende produktudvikling og tilpasning, som den internationale konkurrence på området fordrer.

De fornyelses- og udviklingskrav, som lå bag loven om EKFs oprettelse, er i vidt omfang blevet indfriet. Der er således gennemført en modernisering og omlægning af forsikringsprodukterne, præmiestrukturen, informationsvirksomheden, kundebetjeningen og regnskabsaflæggelsen. I opbygningsfasen er EKFs garantiansvar vokset fra 7,4 mia. kr. i 1995 til 12 mia. i 1998.

Administrationen af EKF er i dag henlagt til Erhvervsfremme Styrelsen. EKFs tætte samarbejde med andre finansielle institutioner i ind- og udland stiller imidlertid en række krav til EKFs arbejdsform, markedsdeltagelse og beslutningstagning, som kræver en anden organisationsform end en statslig styrelse.

For EKF er et tæt samarbejde med den finansielle sektor, som er stærkt integreret i den del af dansk eksport, der udgør EKFs forretningsområde, en forudsætning for at kunne tilgodese forsikringsøkonomiske hensyn. Det er således vigtigt for EKF at deltage på lige fod med eksportørernes finansieringskilder ved etableringen af den finansiering, som er nødvendig for at gennemføre de eksportforretninger, som eksporterhvervet arbejder med. Denne markedsdeltagelse giver EKF direkte adgang til oplysninger, som det hvis overhovedet muligt ville være yderst ressourcekrævende at fremskaffe for egen regning.

Disse forhold fordrer, at EKF udvikles i retning af en mere virksomhedspræget finansiel institution, hvor EKF, under hensyn til overordnede erhvervs- og handelspolitiske målsætninger, orienteres mere mod udviklingen i markedet, og at EKF i højere grad end nu kan opretholde fortrolighed om eksportørernes forretninger. Derfor foreslås EKF også undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen for den virksomhed, der udøves af EKF.

Ved at samle ansvaret for EKFs opgavevaretagelse og virksomhed hos en ansvarlig bestyrelse, som således både får ansvar for økonomi, administration og enkeltsager, sikres den økonomiske styring bedst muligt. Den ændrede organisering skal endvidere ses i sammenhæng med, at den statsfinansielle styring er ændret ved Akt 67/11 1997 således, at aktivitetsniveauet vil blive styret af, at egenkapitalen skal udgøre minimum 8 pct. og maksimum 12 pct. af forpligtelserne. Endvidere blev principperne for hensættelser til imødegåelse af tab fastlagt i aktstykket. Dette har medført, at EKFs driftsresultat, herunder udsving i hensættelser, fra finansåret 1997 indgår i statens DAU-resultat. Målet med den statsfinansielle styring via egenkapitalen i EKF er således ikke opnået. Med den foreslåede omlægning til en selvstændig, statslig forvaltningsenhed vil alene reguleringen af statens kapitalindskud indgå i finansloven og den erhvervspolitiske bevillingsramme.

EKFs forretningsområde er i henhold til loven begrænset til dækning af sådanne risici, der normalt ikke påtages af det kommercielle forsikrings- og kapitalmarked. EKF er således ikke virksom i konkurrence med det kommercielle marked, men anses af markedsaktørerne som samarbejdspartner, når ekstraordinære risici skal afdækkes. Med lovforslaget tilsigtes ingen ændring i dette forhold.

EKF er imidlertid udsat for stigende konkurrence fra andre landes eksportkreditagenturer. Dette skyldes bl.a. internationaliseringen af produktionsstrukturen, der har medført, at virksomhederne i stigende omfang søger at placere produktionen der, hvor de gunstigste vilkår på eksportkreditområdet kan opnås.

OECD og EU søger at modvirke statslig subsidieret konkurrence på eksportkreditområdet gennem regulering og harmonisering. Disse tiltag er effektive med hensyn til centrale faktorer som f.eks. kredittidslængde og rente og mindre effektive på f.eks. præmieområdet. Imidlertid konkurreres i stigende grad på de mere individuelle faktorer som f.eks. et nuanceret produktprogram samt fleksible og hurtige afgørelser og løsninger. Forslaget forbedrer EKFs muligheder for at udvide sit produktprogram og i øvrigt udføre andre beslægtede arbejdsopgaver, som erhvervsministeren pålægger EKF.

3. Administrative og statsfinansielle konsekvenser

Eksport Kredit Fonden vil blive en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under Erhvervsministeriet. Ansvaret for administrationen af EKF vil blive overdraget fra Erhvervsfremme Styrelsen til EKFs bestyrelse. Bestyrelsens afgørelser vil ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed, lige som bestyrelsen ikke vil kunne henlægge sager til ministeriel afgørelse. EKF undtages fra lov om offentlighed i forvaltningen dog ikke for aktindsigt i personsager (egenacces). EKF vil endvidere fortsat varetage administrationen af Danmarks Erhvervsfond, der er under afvikling, samt andre ordninger, som er henlagt til administration af EKF.

Som følge af omlægningen vil § 26.32.04, Dansk Eksportkreditfond og § 26.36.04, Danmarks Erhvervsfond udgå af finansloven. Endvidere vil § 26.31.01.11, Administration af Dansk Eksportkreditfond m.v. udgå, da administrationen af de under denne konto omhandlede aktiviteter vil blive varetaget af EKF, jf. endvidere § 26.31.79.40, Omlægning af Statslig Eksportkredit. De samlede udgifter på denne konto er på finansloven for 1999 budgetteret til alt 48,8 mill. kr. i 1999. Heraf afholdes 23,7 mill. kr. som lønudgifter, hvilket svarer til ca. 60 årsværk, hvoraf tjenestemandsandelen er ca. 3,5 årsværk. En andel af administrationsudgifterne er bidrag til dækning af udgifter til fællesfunktioner, husleje m.v. for Danmarks Eksportkreditfond og Erhvervsfremme Styrelsen. På finansloven er afsat 13,5 mill. kr. hertil i 1999, der som følge af omlægningen vil bortfalde som indtægter på styrelsens driftsbevilling, og som kun delvist forventes at kunne kompenseres ved direkte betaling for ydelser fra den nye forvaltningsenhed.

Omlægningen forventes på den baggrund at ville medføre midlertidige merudgifter hos Erhvervsfremme Styrelsen i forbindelse med tilpasning af organisationen. Merudgifterne til lønsum og drift er opgjort til maksimalt at udgøre ca. 3,9 mill. kr. (heraf 2,8 mill. kr. i lønsum) i år 2000, ca. 2,8 mill. kr. (heraf 1,8 mill. kr. i lønsum) i 2001, ca. 1,8 mill. kr. (heraf 1,0 mill. kr. i lønsum) i 2002 og ca. 1,0 mill. kr. (heraf 0,7 mill. kr. i lønsum) i 2003. Merudgifterne vil mindskes i det omfang, der indgås aftale om fælles drift m.v. mellem EKF og Erhvervsfremme Styrelsen, og vil blive afholdt inden for Erhvervsministeriets rammer.

De for staten gældende regler vedrørende løn- og ansættelsesforhold gælder også for det nye EKF.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget er en nødvendig forudsætning for yderligere at forbedre rammerne for danske eksportvirksomheders konkurrenceevne inden for eksportkredit og eksportfinansiering. Forslaget er ud fra en erhvervsøkonomisk vinkel en videreførelse af de tanker om effektivitet, ansvarlighed og forbedrede rammebetingelser, som lå til grund for vedtagelsen af den nuværende lov om EKF. De forbedringer af det danske eksportkreditsystem, som er gennemført i den tid, EKF har eksisteret i sin nuværende form, understøttes af ændringsforslaget. Som konsekvens af at EKF bliver mere synlig i markedet, kendskabet til garantiprodukterne øges, og der kan ske en løbende produkttilpasning, forventes en stigning især i dansk projekteksport.

Forslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Kommunale konsekvenser

Lovforslaget har ingen kommunale eller amtskommunale konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen positive eller negative miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. er godkendt af Europa-Kommissionen. Ændringer af love, der er godkendt af Europa-Kommissionen, skal i henhold til EF-traktatens artikel 93 også anmeldes og godkendes. Erhvervsministeren sætter derfor lovændringen i kraft ved bekendtgørelse, når godkendelsen foreligger.

8. Høring

Lovforslaget er sendt i hørings hos: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitekt- og Ingeniørrådet, Bilfærgernes Rederiforening, By- og boligministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Fiskeriindustri- og Eksportørforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Industri, Danske Entreprenører, Det Danske Handelskammer, Eksportfremmerådet, FIH, Finansministeriet, Finansrådet, Fødevareministeriet, Håndværksrådet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslande, Investeringsfonden for Østlande, Investeringsfonden for Vækstlande, Justitsministeriet, Landbrugsrådet, Miljø- og Energiministeriet, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Rigsrevisionen, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomiministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forventet øget konkurrenceevne som følge af forbedret eksportfinansiering og mulighed for løbende udbygning af EKFs tilbud

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mere synlig statslig eksportkreditfinansiering og hurtigere administrativ tilpasning til ændrede omstændigheder

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal anmeldes til EU-Kommissionen efter reglerne for statsstøtte

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1: Der er alene tale om en ændring af EKFs navn fra Dansk Eksportkreditfond til Eksport Kredit Fonden, idet EKF for at undgå oversættelse af navnet og af hensyn til sine internationale samarbejdspartnere i dag markedsfører sig under dette navn.

Lovens § 1 giver som hidtil hjemlen til, at EKF kan anvende såvel kendte som nye finansieringsprodukter inden for de i loven beskrevne forretningsområder med henblik på at sikre dansk eksport konkurrencedygtige vilkår inden for området, herunder finansiering af bygning af skibe ved danske værfter til udenlandske og danske redere.

Udtrykket dansk eksport skal som hidtil forstås bredt, idet en liberaliseret og global økonomi stiller stadig nye krav til eksportens rammevilkår, hvor produktion i vekslende omfang finder sted i udlandet, mens værditilvækst og kapitalafkast af produktionen henføres til Danmark.

Til nr. 2: Navneskiftet over alt i loven fra »Eksportkreditfonden« til »Eksport Kredit Fonden« sker med henblik på profileringen af EKF i forhold til kundekreds og samarbejdspartnere.

Til nr. 3: EKF er hidtil indgået i finansloven under den erhvervspolitiske rammebevilling. På grund af store og ofte uforudsigelige kommercielle ændringer hos køberne, på hvilke garantierne udstedes, såvel som politiske ændringer i de lande, hvor EKF har sit engagement, sker der ofte store bevægelser i EKFs hensættelser. De hidtidige erfaringer viser, at disse til tider voldsomme udsving i EKFs hensættelser har haft uhensigtsmæssige konsekvenser for hele den erhvervspolitiske ramme på finansloven. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at udskille EKF som en regnskabsmæssig selvstændig forvaltningsenhed i forhold til den bevillingsmæssige styring. For at kunne håndtere denne situation på betryggende forvaltningsmæssig vis, udskilles EKF samtidig til en selvstændig forvaltningsenhed i administrativ forstand. Dette indebærer, at ansvaret for EKFs virksomhed i form administration, personale, behandling af ansøgninger og udstedelse af garantier, præmieopkrævning, indfrielse, inkasso, produktudvikling regnskabsaflæggelse, beretning, revision m.v. påhviler direktøren og bestyrelsen. Det er således bestyrelsens ansvar at sikre, at EKF efterlever love og bekendtgørelser, vedtægter og andre regler, som gælder for EKF.

Ministeren tillægges i henhold til loven beføjelse til at fastsætte regler for EKFs virksomhed, herunder om regnskab, beretning og tilsyn, samt til at udnævne og afskedige direktøren og udpege bestyrelsen, herunder dens formand. Det forudsættes, at udnævnelse og afskedigelse af direktøren sker efter drøftelse med bestyrelsen ved dens formand.

Ministeren udøver sin tilsynspligt med EKF gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen og direktøren, gennem EKFs beretning, gennem godkendelsen af regnskabet samt vedtægterne. Ministeren får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra EKF, og herunder at fastlægge nærmere regler om løbende rapportering om økonomi m.v. En mindre del af EKFs opgave, det eksportkreditpolitiske arbejde, forbliver fortsat under direkte ministerinstruktion jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Til nr. 4: Der gives udtrykkelig hjemmel for ministeren til at oprette nye ordninger inden for området og til at henlægge administrationen af sådanne og andre opgaver til EKF. EKF har gennem årene opbygget erfaringer og faglig indsigt, som kan finde anvendelse i forbindelse med nye programmer og erhvervspolitiske instrumenter inden for EKFs formål. Det vil dog være en forudsætning for oprettelsen af nye ordninger, at disse har den fornødne selvstændige bevillingsmæssige hjemmel. Som eksempel på nuværende ordninger, der administreres af EKF kan nævnes renteudligningsordningen CIRR, Miljøkreditordningen for Central- og Østeuropa (MKØ), administrationen af Danmarks Erhvervsfond, Dansk Eksportfinansieringsfond i solvent likvidation, og Eksport Kredit Finansiering A/S. Ved at henlægge nye ordninger til EKF samles de finansielle eksportordninger ét sted, hvilket vil lette kundernes adgang til de forskellige tilbud. Der er derfor fundet hensigtsmæssigt med en generel hjemmel i loven hertil. EKFs ledelse får ansvaret for forvaltningen af disse ordninger, og loven finder anvendelse for administrationen i sin helhed.

Til nr. 5: Hjemlen til at henlægge MKØ til EKF har været en tekstanmærkning på finansloven. I forbindelse med finansloven for 1999 blev det i tekstanmærkning nr. 102 under § 26 tilkendegivet, at hjemlen til at yde ubundne subsidierede miljøkreditter snarest ville blive søgt indarbejdet i lovgrundlaget for EKF. Med det nye stk. 4 gives EKF således hjemmel til at administrere sådanne og andre ordninger oprettet i henhold til stk. 3. Den bevillingsmæssige hjemmel for sådanne ordninger skal imidlertid fortsat søges særskilt på finansloven eller via aktstykke, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4. Vilkår for og administration af sådanne ordninger er i øvrigt i henhold til den foreslåede § 2 stk. 3 og § 9, stk. 6 underlagt lovens bestemmelser og de regler, som erhvervsministeren fastsætter i henhold til loven.

Til nr. 6: Ophævelsen af § 2, stk. 6 er en konsekvens af affatningen af § 2, stk. 3 jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4. Ophævelsen af § 2, stk. 7 er en konsekvens af affatningen af § 3 jf. bemærkninger til § 1, nr. 8.

Til nr. 7: Der indsættes en ny overskrift som indledning til bestemmelserne om EKFs ledelse m.v.

Til nr. 8: Under den nuværende lov træffes beslutninger om præmie-, produkt-, dækningspolitik osv. af Eksportkreditudvalget, mens ansvaret for administrationen og EKFs økonomi er henlagt til Erhvervsfremme Styrelsen. EKF skal fremtidigt ledes af en bestyrelse, som får ansvar for organisationens opgavevaretagelse og virksomheden i sin helhed for så vidt angår eksportkreditgarantigivningen og EKFs øvrige virksomhed af eksportfinansieringsmæssig karakter.

For så vidt angår eksportkreditpolitisk nationalt som internationalt arbejde i EU og OECD m.v. er EKF og dens direktør fortsat underlagt ministerinstruktion, jf. nedenfor. Eksportkreditudvalget nedlægges og erstattes af en bestyrelse. Bestyrelsen skal være handlekraftig og kunne træde sammen med kort varsel. Erhvervsministeren udpeger EKFs bestyrelse og daglige ledelse, direktøren, som også vil kunne afskediges af ministeren. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle de erhvervspolitiske, statsfinansielle og udenrigshandelspolitiske interesser, der ligger i, at statslige midler forpligtes i forbindelse med garantiudstedelsen. De i så henseende relevante ministerier vil derfor blive repræsenteret i bestyrelsen. Derudover skal bestyrelsen rumme medlemmer fra erhvervslivet med en professionel tilgang til bestyrelsesarbejde og med fornøden finansiel indsigt. Formanden skal have stor indsigt i bestyrelsesarbejde og i EKFs arbejdsområde. Erhvervsrepræsentationen afspejler, at ordningen som udgangspunkt er brugerfinansieret, ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til kommercielle finansieringsinstitutter, og at der kræves betydelig faglig indsigt i finansieringsforhold.

Bestyrelsesmedlemmerne vil blive personligt udpeget, hvorfor der ikke udnævnes suppleanter. Det vil dog kunne blive nødvendigt at etablere en særlig stedfortræderordning for de bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer de statslige interesser. Der tilsigtes balance mellem bestyrelsesmedlemmerne fra den private og den statslige sektor. I tilfælde af stemmelighed i afstemningssituationer vil formanden være udslagsgivende. Bestyrelsen bliver EKFs øverste myndighed. Ved den nærmere udformning af vedtægten, tages udgangspunkt i den ansvarsfordeling mellem bestyrelse og direktion, som findes i Aktieselskabslovens § 54 og i Lov om Erhvervsdrivende fonde § 25. Hensigten med denne organisering er at sikre en eksportkreditordning, der udøves på forsikringsinstitutlignende vilkår, men med fornøden hensyntagen til og under kontrol af det politiske system, dog uden mulighed for politisk afgørelse af konkrete eksportkreditsager. Det vil derfor ikke være muligt at indbringe EKFs afgørelser for erhvervsministeren.

For at sikre, at den erhvervspolitiske dagsorden følges, og at særlige handelspolitiske hensyn imødekommes, fastlægger ministeren de nærmere regler for EKFs virksomhed i en bekendtgørelse og godkender efter indstilling fra EKF dens vedtægter. Erhvervsministeren vil herunder fastlægge de nærmere krav til bestyrelsens ansvar for EKFs økonomi og pligter i forbindelse med en eventuel genopretning af økonomien.

EKF udøver sin virksomhed i tæt samarbejde med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisationer, herunder Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU), Investeringsfonden for Østlande (IØ) og Investeringsfonden for Vækstlande (IFV). Det er her af meget væsentlig betydning for EKFs virke, at dens kommercielle samarbejdspartnere banker, eksportører, rådgivere i ind- og udland er sikret ubegrænset ret til at stille materiale til rådighed for EKFs afgørelse af enkeltsager, uden at der kan kræves aktindsigt i dette eller i EKFs afgørelser i forhold til disse virksomheder. Som finansiel virksomhed med behov for dyb indsigt i de kommercielle samarbejdspartneres økonomiske og forretningsmæssige forhold er EKF i særdeleshed følsom over for ethvert brud på den forretningsmæssige diskretion. Selvom der i dag er mulighed for at opnå undtagelser fra offentlighedslovens regler om aktindsigt, er det et markant udtrykt ønske fra især EKFs private samarbejdspartnere, at oplysninger, som videregives til EKF, behandles fortroligt uden risiko for offentliggørelse. Såvel IFU og IØ som IFV er undtaget fra offentlighedslovens regler om aktindsigt. Et flertal af EKFs direkte samarbejdspartnere er pengeinstitutter, som er underlagt banklovgivningens krav om hemmeligholdelse af oplysninger. Der opstår derfor situationer under den nuværende ordning, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer tungere end ønsket om risikoafdækning af en forretning. Såfremt EKF ikke er i stand til at forsikre de udenlandske købere om, at de ikke risikerer offentlig indsigt i et projekt og dets finansiering, vanskeliggøres samarbejde mellem EKF og de private finansieringsinstitutter, og der er risiko for at de danske leverandører vælges fra til fordel for andre landes eksportører, hvis eksportkreditinstitutter kan give den fornødne fortrolighed. Danske eksportører vil således være ringere stillet end deres udenlandske konkurrenter. EKF foreslås derfor undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Den foreslåede untagelse omfatter imidlertid kun den virksomhed, som EKF udøver i henhold til loven. Det indebærer blandt andet, at personalesager fortsat vil være undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens almindelige regler. Da EKFs personale samtidig er underlagt forvaltningslovens § 27 jf. straffelovens § 152 om tavshedspligt for offentligt ansatte, er fortrolighedshensynet herefter sikret behørigt.

Erhvervsministeren kan jf. lovforslagets § 1, nr. 19, kræve alle oplysninger af generel karakter og om konkrete sager, herunder også i forbindelse med den parlamentariske kontrol, der udøves af Folketinget og dets stående udvalg.

EKF har hidtil på baggrund af sin faglige ekspertise inden for eksportkreditområdet som en del af Erhvervsministeriet varetaget en række fortrinsvis internationale arbejdsopgaver i EU, OECD og Bernerunionen m.v., hvor det er regeringsrepræsentanter, der mødes. I forbindelse med udskillelsen vil disse arbejdsopgaver fortsat bedst med den fornødne faglige indsigt kunne varetages af EKFs personale. Ved varetagelsen af disse opgaver vil EKFs personale under ledelse af den af ministeren udnævnte direktør være underlagt sædvanlig ministerinstruktion. Bibeholdelsen af det eksportkreditpolitiske, internationale samarbejde under ministerens direkte instruktion sikrer den forsatte parlamentariske kontrol med den danske deltagelse i den internationale politikformulering for området og med overholdelsen af Danmarks forpligtelser i forhold til EU, OECD, WTO, m.v. Der vil endvidere kunne være behov for bistand fra EKF til den nationale politiske proces. Også i disse sager vil direktøren referere til Erhvervsministeriet. De nærmere regler herom fastsættes i bekendtgørelse og i vedtægten.

Til nr. 9: Med henblik på at styrke den eksportpolitiske rådgivning af EKFs professionelle bestyrelse udbygges Eksportfremmerådets rolle i forhold til EKF. Rådet gives herefter mulighed for også at tage stilling til principielle spørgsmål på eksportkreditområdet ved at udtale sig og stille forslag herom. Herved sikres, at alle interessenter i eksportkredit også fremover har indflydelse på EKFs virksomhed. Rådets udtalelser vil dog ikke være bindende for EKF.

Til nr. 10: Der foretages en redaktionel ændring af overskriften om EKFs økonomi.

Til nr. 11: Tilføjelsen foreslås for at tydeliggøre ministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler for EKFs økonomiske styring, Da staten hæfter for EKFs garantigivning og da egenkapitalstyringen sætter rammen for garantigivningen, er det væsentlig, at Folketingets styring i forhold til den økonomiske forpligtelse ikke svækkes. Ministerens regelfastsættelse for den økonomisk styring skal derfor forelægges Folketingets Finansudvalg.

Til nr. 12: Ophævelse af den gældende tekst i lovens § 5, stk. 3 om regulering af EKFs egenkapital som led i den samlede erhvervspolitiske ramme er en konsekvens af omlægningen til en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, hvis driftsregnskab ikke fremover indgår i de årlige finanslove og statsregnskabet. Der ændres imidlertid ikke ved princippet om, at EKF forsat skal kunne hvile i sig selv jf. den gældende lovs § 5, stk. 1, der ikke ændres. Aktivitetsniveauet vil ind til videre blive styret af, at egenkapitalen skal udgøre minimum 8 pct. og maksimum 12 pct. af garantiansvar og udestående fordringer. Såfremt egenkapitalen kommer under 8 pct. eller over 12 pct. kan der ske regulering til og fra statskassen som led i en samlet erhvervspolitisk prioritering. De nærmere regler herfor vil blive fastlagt i en bekendtgørelse.

Den nye formulering af § 5, stk. 3 skal sikre, at EKF som hidtil har hjemmel til at formidle eksportfinansiering i form af renteudligning eller ved låneoptagelse inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Rammerne for låneoptagelse vil dog skulle forelægges Folketingets Finansudvalg til godkendelse.

Til nr. 13: Det nuværende stk. 10 i § 5 om regnskabsaflæggelse ophæves som en konsekvens af den foreslåede formulering af § 9 jf. bemærkningerne til § 1, nr. 19.

Til nr. 14: Den ændrede formulering giver EKF mulighed for at stille garanti i mindre og sjældent anvendte valutaer. Det sker ud fra en betragtning om, at der i forbindelse med garantistillelse for projektfinansiering kan være forhold, som taler for udstedelse af garanti i en lokal og kun sjældent internationalt handlet valuta.

Til nr. 15: Ændringen foretages for at undgå tvivl om, at EKF kan stille garanti over for alle former for virksomheder, uanset om disse er organiseret som aktieselskaber eller personligt ejede firmaer.

Til nr. 16: EKFs mulighed for at afdække risici vil være uændret i forhold til den nuværende lov. Den nuværende lovs sondring mellem politiske og kommercielle risici kan imidlertid give anledning til fortolkningstvivl om, hvorvidt EKF kan dække risici, der dækkes af markedet. Dette er ikke hensigten, og for at klargøre teksten foreslås den ændret, så det fremgår, at EKF alene skal dække de risici, som normalt ikke kan dækkes på det kommercielle marked.

Til nr. 17: Ophævelsen af den gældende lovs § 7 stk. 1 er en konsekvens af omformuleringen af lovens § 2, stk. 3, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4, og den allerede i lovens § 1 indeholdte hjemmel til at formidle statslig bistand til finansiering. Ophævelsen af den gældende lovs § 7, stk. 2 om beføjelse til at opkøbe og videresælge obligationer er en konsekvens af formuleringen af § 5, stk. 3 jf. bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Ophævelsen af § 8 om risikodækning samt bistand til finansiering i forbindelse med salg af skibe, der bygges på dansk værft til udenlandske eller danske redere medfører ingen materiel ændring af EKFs muligheder for at finansiere skibe såvel til udenlandske som til danske redere.

Afsætningssituationen for nybyggede skibe er fortsat stærkt præget af den internationale konkurrence. Derfor er både risikodækning og finansiering i forbindelse med salg af nye skibe bygget ved danske værfter- såvel til eksport som til hjemmemarkedet henført under EKFs opgaver.

Risikodækning og støtte til finansiering herunder CIRR-renteordningen vil fortsat være ens for salg af skibe til eksport som til danske redere og vil kunne ydes under anvendelse af de samme instrumenter, som anvendes ved salg af andre store kapitalgoder.

Hjemlen til den fortsatte finansiering findes allerede i lovens § 1 jf. sidste punktum heri.

For så vidt angår driftsstøtte til bygning af skibe og anden støtte til skibsbygning, har EU i forordning nr. 1540/98 af 29. juni 1998 fastlagt nye regler for sådan støtte. I lov nr. 1009 af 23. december 1998 om kontraktbetinget driftstøtte til skibsbygning er der tilvejebragt særlig lovhjemmel for driftsstøtte til skibsbygning. I loven er der tillige fastsat bestemmelser vedrørende administrationen af støtten. Der er derfor ikke længere behov for en bestemmelse herom i nærværende lov. Opretholdelse af en sådan bestemmelse kan også gøre retstilstanden på skibsstøtteområdet mindre gennemsigtig. Derfor ophæves nærværende lovs bestemmelse herom.

Til nr. 18: Der indsættes en overskrift, der angiver indholdet i den næstfølgende paragraf.

Til nr. 19: For så vidt angår den foreslåede nye affatning af § 9 stk. 1- 6, har EKF hidtil aflagt regnskab efter principper, der er tilnærmet de principper, der anvendes af almindelige skadesforsikringsselskaber. Med henblik på at stadfæste en sådan regnskabsaflæggelse, der i henseende til gennemskuelighed, resultatopgørelse og status er på linje med forsikringsvirksomheder, foreslås reglen i stk. 1. Samtidig præciseres, at EKF er omfattet af Lov om revision af statens regnskaber m.m., der giver Rigsrevisionen fuld adgang til revision direkte og/eller gennem en af erhvervsministeren udpeget statsautoriseret revisor, ligesom Rigsrevisionen til enhver tid kan kræve enhver oplysning, som den finder fornøden Det slås endvidere fast, at ministeren ligeledes til enhver tid har fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindelse med ministerens tilsyn af EKF og i forbindelse med udøvelse af den parlamentariske kontrol, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 8. Ministeren vil derudover i bekendtgørelsesform skulle fastlægge nærmere regler for vilkår for og administration af særlige programmer for støtte til finansiering, for så vidt der er fastsat særlige regler herfor f.eks. miljøkreditordningen jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 20 21: Ændringerne er alene konsekvensrettelser som følge af den foretagne ændring af Hypotekbanken til Finansstyrelsen.

Til nr. 22: Ændringen er en redaktionel tilpasning, der bringer ordlyden på linje med den formulering af straffebestemmelser, der generelt anvendes for juridiske personer m.v.

Til nr. 23: Ændringerne er alene konsekvensrettelse som følge af den foretagne ændring af Hypotekbanken til Finansstyrelsen

Til § 2

Til stk.1: lov om Dansk Eksportkreditfond m.v. er godkendt af Europa-Kommissionen. Ændringer af love, der er godkendt af Europa-Kommissionen skal i henhold til EF-traktatens artikel 93 også anmeldes og godkendes. Erhvervsministeren sætter derfor lovændringen i kraft ved bekendtgørelse, når godkendelsen foreligger.

Til stk. 2: Der er tale om en overgangsbestemmelse. Med henblik på at etablere et fuldstændigt arbejdsgrundlag for EKFs nye bestyrelse udarbejder erhvervsministeren et midlertidigt, første sæt vedtægter, der gælder indtil EKF får udarbejdet og ministeren har godkendt de endelige vedtægter.

Til stk. 3 5: I forbindelse med omlægningen af Eksport Kredit Fonden til en selvstændig statslig forvaltningsenhed overgår administrationen af fonden fra Erhvervsfremme Styrelsen til den selvstændige forvaltningsenhed. De statstjenestemænd, der er beskæftiget med administrationen, bevarer deres ansættelse som tjenestemænd og udlånes til Eksport Kredit Fonden. De pågældende tjenestemænd er forpligtede til at gøre tjeneste i Eksport Kredit Fonden, og de har som hidtil pligt til at tåle forandringer i stillingen, jf. tjenestemandslovens § 12. Bestemmelsen indebærer, at de pågældende tjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af omlægningen. Arbejdsopgaverne i Eksport Kredit Fonden er i al væsentlighed identiske med de opgaver, der i dag varetages ved administrationen af fonden i Erhvervsfremme Styrelsens regi.

Som nævnt i bestemmelsens stk. 3 refunderer Eksport Kredit Fonden staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 2., og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overgangen. Eksport Kredit Fonden refunderer desuden eventuelle senere opståede udgifter til den rådighedsløn, som tjenestemændene vil have krav på i tilfælde af afskedigelse på grund af stillingsnedlæggelse, såfremt staten ikke kan anvise de pågældende anden passende stilling.

For de ikke-tjenestemandsansatte medarbejdere, der overgår fra Erhvervsfremmestyrelsen til Eksport Kredit Fonden, vil bestemmelserne i virksomhedsoverdragelsesloven finde umiddelbar anvendelse.

Til stk. 6: Der er tale om en overgangsbestemmelse, der skal sikre, at den nye bestyrelse har et fuldstændigt arbejdsgrundlag at begynde på.

§ 2. Eksport Kredit Fonden, der er en selvstændigt regnskabspligtig enhed under Erhvervsministeriet, bestyres af erhvervsministeren.

»Eksport Kredit Fonden er en selvstændig statslig forvaltningsenhed.«

4. § 2, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Eksport Kredit Fonden kan med Finansudvalgets godkendelse overtage andre porteføljer på områder, som omfattes af EKFs formål, såfremt overtagelsen ikke belaster EKFs egenkapital.

»Stk. 3. Erhvervsministeren kan oprette og henlægge varetagelsen af andre statslige eksportfinansieringsopgaver til Eksport Kredit Fonden. Lovens bestemmelser finder tilsvarende anvendelse ved administrationen af disse ordninger.«

5. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Eksport Kredit Fonden kan forestå formidlingen af ordninger, herunder ordninger oprettet i henhold til stk. 3, hvis formål er at yde garantistillelse og renteudligning i forbindelse med subsidierede kreditter, der medgår til hel eller delvis finansiering af leverancer af udenlandsk oprindelse og som ydes i overensstemmelse med gældende EU-regler og andre internationale aftaler, som Danmark er forpligtet af .«

Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 5-7.

Stk. 4. Eksport Kredit Fonden kan med Finansudvalgets godkendelse oprette datterselskaber eller erhverve ejerandele i eller deltage som långiver eller garant i selskaber, institutioner eller fonde, når det tjener til opfyldelse af Eksport Kredit Fondens formål.

Stk. 5. Eksport Kredit Fonden kan med Finansudvalgets godkendelse oprette datterselskaber eller erhverve ejerandele i eller deltage som långiver eller garant i selskaber, institutioner eller fonde, når det tjener til opfyldelse af Eksport Kredit Fondens formål.

6. § 2, stk. 5 og 6, der bliver stk. 6 og 7, ophæves.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan bestemme, at Eksport Kredit Fondens administration henlægges til en styrelse under Erhvervsministeriet. Omkostninger i forbindelse med Eksport Kredit Fondens administration og drift afholdes af EKF.

Ophæves

Stk. 6. Eksport Kredit Fondens administration er inden for de af erhvervsministeren fastlagte retningslinjer ansvarlig for EKFs økonomi og forestår EKFs daglige drift, herunder gennemførelsen af de i medfør af § 3 af Eksportkreditudvalget trufne afgørelser, samt repræsenterer Eksport Kredit Fonden nationalt og internationalt.

Ophæves

7. Overskriften mellem § 2 og § 3 ændres til

Eksportkreditudvalget

»Eksport Kredit Fondens ledelse m.v.«

8. § 3 affattes således

§ 2. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt for Eksport Kredit Fonden, som gælder indtil Eksport Kredit Fonden har fastsat og fået godkendt en vedtægt efter Lov om Dansk Eksportkreditfond § 3, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7.

Stk. 3. De statstjenestemænd, der ved omlægningen af Eksport Kredit Fonden til en selvstændig statslig forvaltningsenhed gør tjeneste i Erhvervsfremme Styrelsen med administration af Eksport Kredit Fonden som arbejdsopgave, er forpligtede til at lade sig udlåne til Eksport Kredit fonden. De pågældende tjenestemænd bevarer under udlånet deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 4. Til de tjenestemænd, som udlånes til Eksport Kredit Fonden, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Stk. 5. Eksport Kredit Fonden refunderer fra det tidspunkt, hvor de i stk. 3, omhandlede tjenestemænd overgår til tjeneste i Eksport kredit Fonden, de lønninger m.v., der udbetales efter stk. 4, og indbetaler de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.

Stk. 6. Eksport Kredit Fonden oprettes for så vidt angår finanslovsbevilling og regnskab med virkning fra 1. januar 1999. Tilsvarende gælder efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse øvrige ordninger, som administreres af Eksport Kredit fonden, jf. § 2, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

§ 3. Der nedsættes et Eksportkreditudvalg til at fastlægge rammer og principper for Eksport Kredit Fondens produkt,- risiko,- og præmiepolitik og til at træffe konkrete afgørelser vedrørende risikoaccept og bistand til finansiering, herunder administrationens stillingtagen i denne henseende.

»§ 3. Eksport Kredit Fonden ledes af en af erhvervsministeren udpeget bestyrelse. Den daglige ledelse varetages af en direktør, som udpeges af erhvervsministeren.

Stk. 2. Eksportkreditudvalget træffer sine afgørelser med kvalificeret flertal inden for de af erhvervsministeren fastlagte retningslinjer samt under overholdelse af de rammer, som Eksport Kredit Fondens økonomi til enhver tid sætter, og af de rammer, som følger af de internationale forpligtelser m.v., som Danmark har påtaget sig.

Stk. 2. De nærmere retningslinier for Eksport Kredit Fondens virksomhed fastlægges i en vedtægt, som godkendes af erhvervsministeren.

Stk. 3. Eksportkreditudvalget består af en formand og 10 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren for fire år ad gangen. 2 medlemmer, der har praktisk viden om og erfaring vedrørende eksport og eksportfinansiering, udpeges efter indstilling fra Arkitekt- og Ingeniørrådet, Dansk Industri, Entreprenørforeningen, Handelskammeret, Håndværksrådet og Landbrugsraadet i fællesskab. 1 medlem, der har praktisk viden om og erfaring vedrørende salg og finansiering af nybyggede skibe, udpeges efter indstilling fra Skibsværftsforeningen. 6 medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-Industri, Danmarks Nationalbank, Finansministeriet, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og andre fonde, der administreres af Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene i fællesskab, samt fra Udenrigsministeriet. Genudpegning kan finde sted. Der udpeges suppleanter for medlemmerne.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Eksport Kredit Fonden kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Stk. 4. Eksportkreditudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Udvalget kan selv beslutte at henskyde afgørelser, som er af principiel betydning eller indebærer forpligtelser ud over Eksport Kredit Fondens økonomiske rammer, til erhvervsministerens afgørelse. Afgørelser truffet af EKFs administration i medfør af bemyndigelse fra Eksportkreditudvalget kan forlanges forelagt dette. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for Eksport Kredit Fonden for den virksomhed, der udøves af Eksport Kredit Fonden.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter Eksportkreditudvalgets forretningsorden.

Stk. 5. I sager vedrørende eksportkreditpolitik, hvor Eksport Kredit Fonden repræsenterer regeringen nationalt eller internationalt, eller i andre sager, der ikke er omfattet af bestyrelsens kompetence, er direktøren underlagt instruktion fra erhvervsministeriet og refererer dertil.«

Stk. 6. Beretning vedrørende Eksportkreditudvalgets virksomhed indeholdes i Eksport Kredit Fondens årlige beretning og regnskab.

Udgår

Stk. 7. Sekretariatsopgaver for Eksportkreditudvalget udføres af Eksport Kredit Fondens administration.

Udgår

9. § 4 affattes således

§ 4. Eksportfremmerådet drøfter principielle spørgsmål på eksportkreditområdet. Rådet skal løbende holdes orienteret om Eksport Kredit Fondens aktivitet og økonomi og skal udtale sig om principperne for EKFs produkt-, risiko- og præmiepolitik. Eksportfremmerådet kan fremsætte forslag over for Eksportkreditudvalget.

»§ 4. Eksportfremmerådet drøfter principielle spørgsmål på eksportkreditområdet. Rådet skal løbende holdes orienteret om Eksport Kredit Fondens aktivitet og økonomi og forelægges principielle spørgsmål på eksportkreditområdet til udtalelse. Eksportfremmerådet kan fremsætte forslag herom over for Eksport Kredit Fonden.«

10. I overskriften mellem § 4 og § 5 indsættes efter »økonomi«: »m.v.«

Eksport Kredit Fondens økonomi

»Eksport Kredit Fondens økonomi m.v.«

11. I § 5, stk. 1, indføjes som 2. punktum: »Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler herom efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.«

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 5. Eksport Kredit Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktivitet.

§ 5. Eksport Kredit Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktivitet. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler herom efter forelæggelse for Folketingets Finansudvalg.

12. § 5 stk. 3, affattes således

Stk. 3. Under hensyn til stk. 1 og 2 reguleres Eksport Kredit Fondens egenkapital ved tilførsel af yderligere statslige kapitalindskud som led i en samlet erhvervspolitisk prioritering eller ved tilbageførsel af midler fra egenkapitalen til statskassen i det omfang, hvori dette kan ske uden at begrænse EKFs fremtidige virksomhed.

»Stk. 3. Eksport Kredit Fonden kan formidle statslig eksportfinansiering ved renteudligning eller efter forelæggelse for Finansudvalget ved at optage lån med det formål at stille langsigtet eksportfinansiering til rådighed.«

Stk. 10. Eksport Kredit Fonden aflægger årligt en beretning og et regnskab. Regnskabsåret er kalenderåret. Eksport Kredit Fonden offentliggør periodiske meddelelser vedrørende økonomien.

13. § 5, stk. 10, ophæves.

14. § 6, stk. 1, 2. pkt. affattes således

§ 6. Eksport Kredit Fonden kan i sin virksomhed anvende dækningsformer svarende til de i markedet anerkendte forsikrings- og garantiprodukter og herudover tilbyde sådanne dækningsformer, som er nødvendige for at opfylde EKFs formål. Risikodækning kan ydes i danske kroner samt i andre valutaer, der i almindelighed anvendes ved afvikling af internationale betalinger.

»Risikodækning kan ydes i danske kroner samt i andre valutaer, der i almindelighed anvendes ved afvikling af internationale forretninger eller i en anden valuta, såfremt ydelse af garanti er hensigtsmæssig for at fjerne eller minimere risici.«

15. I § 6, stk. 2, ophæves ordet »individuelle«.

Stk. 2. Eksport Kredit Fonden kan yde dækning over for individuelle virksomheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller andre, som direkte eller indirekte påtager sig eller forsikrer en risiko, der står i forbindelse med gennemførelsen af dansk eksport.

Stk. 2. Eksport Kredit Fonden kan yde dækning over for virksomheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber eller andre, som direkte eller indirekte påtager sig eller forsikrer en risiko, der står i forbindelse med gennemførelsen af dansk eksport.

16. § 6, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Såvel politiske som kommercielle risici kan dækkes, dog kun i det omfang, hvori det private kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art og omfang.

»Stk. 3. Risici for tab dækkes, jf. § 1, dog kun i det omfang, hvori det private, kommercielle forsikrings- og kapitalmarked ikke normalt påtager sig risici af den pågældende art og omfang.«

17. §§ 7 og 8 ophæves.

Rammer for støtte til finansiering

Ophæves

§ 7. Eksport Kredit Fonden kan formidle statslig bistand til eksportfinansiering i form af rentestøtte, ydelse af tilskud eller på anden vis i overensstemmelse med støtteprogrammer, som Eksportkreditudvalget etablerer efter erhvervsministerens anmodning eller med dennes godkendelse.

Stk. 2. Som et alternativ til statslig rentestøtte efter stk. 1, men med samme formål, kan Eksport Kredit Fonden selv stille finansiering til rådighed eller opkøbe og videresælge obligationer på grundlag af optagelse af lån på det nationale eller internationale lånemarked. Optagelse af lån skal ske med Finansudvalgets godkendelse.

Ophæves

Særligt om skibe

§ 8. Risikodækning samt bistand til finansiering i forbindelse med salg af skibe, der bygges ved dansk værft til udenlandske eller danske redere, ydes i overensstemmelse med §§ 6 og 7. Særlige støtteprogrammer kan i medfør af § 7 etableres af Eksportkreditudvalget efter erhvervsministerens anmodning og med Finansudvalgets godkendelse, såfremt det må anses for nødvendigt for at sikre danske værfter lige internationale konkurrencevilkår, for så vidt angår salg af skibe.

18. Overskriften over § 9 ændres til

Retningslinjer for Eksport Kredit Fondens virksomhed

»Regnskab, revision, beretning, tilsyn m.v.«

§ 9, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

§ 9. Erhvervsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra eksportkreditudvalget og Eksportfremmerådet generelle retningslinjer for Eksport Kredit Fondens virksomhed.

»Eksport Kredit Fonden aflægger regnskab efter årsregnskabsloven med de fravigelser og tilpasninger, der følger af EKFs særlige forhold som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed.

Stk. 2. Eksport Kredit Fondens regnskab revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor udnævnes af erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen. Udnævnelsen gælder for ét år ad gangen og kan til enhver tid tilbagekaldes.

Stk. 3. Rigsrevisor reviderer endvidere Eksport Kredit Fondens regnskab efter reglerne i Lov om revision af statens regnskaber m.m

Stk. 4. Det af bestyrelsen underskrevne og af revisorerne påtegnede regnskab forelægges til ministerens endelige godkendelse.

Stk. 5. Erhvervsministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve Eksport Kredit Fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden. Erhvervsministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med Eksport Kredit Fondens bøger, regnskaber m.v. og virksomhed i øvrigt.

Stk. 6. Erhvervsministeren fører tilsyn med Eksport Kredit Fonden og fastsætter nærmere regler for Eksport Kredit Fondens regnskabsaflæggelse, beretning og tilsyn.«

Stk. 2 - 3 bliver herefter til stk. 7 - 8.

20 Før § 10 ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings« til: Finansstyrelsens«.

Finansstyrelsens adgang til at inddrive fordringer ved lønindeholdelse

21. I § 10, stk. 1, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen«.

§ 10. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive tilgodehavender, som Eksport Kredit Fonden i forbindelse med indfrielser, erstatningsudbetalinger eller lignende måtte få hos individuelle personer her i landet, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

»§ 10. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive tilgodehavender, som Eksport Kredit Fonden i forbindelse med indfrielser, erstatningsudbetalinger eller lignende måtte få hos individuelle personer her i landet, efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.«

22. § 10, stk.2, 2.-3. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

23. I § 10, stk. 3, ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

Stk. 3. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Overgangsbestemmelser m.v.

Fremsat den 19. marts 1999 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Dansk Eksportkreditfond m.v.