Forslag til Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik

§ 1. Der afholdes en vejledende folkeafstemning torsdag den 10. juni 1999 om Danmarks udlændingepolitik.

Stk. 2. Ved folkeafstemningen stemmes der »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål

1) Skal valgret og valgbarhed ved kommunale valg for andre udenlandske statsborgere end EU-borgere samt norske og islandske statsborgere afskaffes?

2) Skal opholdstilladelser til flygtninge være midlertidige og kun tildeles med en klar understregning af, at de pågældende er forpligtet til at vende tilbage til deres hjemland, så snart FN vurderer, at forholdene tillader det?

3) Skal udenlandske statsborgere, der har afsonet fængselsstraf på mere end 30 dages fængsel i Danmark, udvises straks efter strafafsoningen?

4) Skal det offentlige ophøre med at finansiere modersmålsundervisning for herboende udlændinge?

5) Skal betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab skærpes, herunder ved skærpede krav til ansøgernes straffeattest, skærpede krav til danskkundskaber og skærpede krav til økonomisk uafhængighed af offentlige ydelser?

§ 2. Berettiget til at deltage i afstemningen er enhver, der på afstemningsdagen opfylder betingelserne for valgret til Folketinget, og som er optaget på de valglister, der er omtalt i stk. 2.

Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og at udsende valgkort efter reglerne i kapitel 4 i lov om valg til Folketinget.

Stk. 3. Bekendtgørelse om afstemningen sker i overensstemmelse med reglerne i § 21 i lov om valg til Folketinget.

§ 3. Bestemmelserne i §§ 97-103 og §§ 105-107 i lov om valg til Folketinget finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemningen.

§ 4. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af tidligere af Fremskridtspartiet fremsatte lovforslag, senest lovforslag nr. L 24 fremsat den 9. oktober 1997, folketingsåret 1997-98, 1. samling (Folketingstidende 1997-98, 1. samling, forhandlingerne side 901, 2417 og 2620, tillæg A side 629 og 631 samt tillæg B side 129 og 130).

Lovforslaget har til formål at sikre, at den danske befolkning aktivt inddrages i beslutninger om udformningen af den fremtidige udlændingepolitik. Dette opnås ved afholdelse af en vejledende folkeafstemning, der foreslås afholdt i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget torsdag den 10. juni 1999.

De i lovforslagets § 1, stk. 2, anførte afstemningstemaer dækker et bredt spektrum af de problemer, Danmark er blevet påført som følge af en lang årrækkes lovgivning på udlændingeområdet, en årrække, hvor den politiske debat på udlændingeområdet har båret præg af tabuforestillinger og mangel på realitetssans.

Når der i lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 3, nævnes fængselsstraf, menes fængsel i straffelovens forstand. Iflg. denne lovs § 33 idømmes fængsel på livstid eller på tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år. Den mildere straf, hæfte, som iflg. straffelovens § 44 idømmes fra 7 dage til 6 måneder, anvendes ved lovovertrædelser af mindre alvorlig karakter og er således ikke foreslået anvendt som afstemningstema.

Fremskridtspartiet har talløse gange gjort opmærksom på, at en hovedløs fortsættelse af den hidtidige udlændingepolitik vil føre til en udgiftseksplosion og bidrage til dårlig ressourcestyring inden for så centrale områder som social- og sundhedsvæsen, undervisning m.v. På den baggrund har Fremskridtspartiet gennem årene gang på gang påpeget, at udlændingepolitikken må ændres og gentagne gange fremsat lovforslag om folkeafstemning om udlændingepolitikken. Senest i folketingsåret 1997-98, 1. samling, hvor Fremskridtspartiet fremsatte lovforslag nr. L 24 (forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik).

Baggrunden for, at nærværende lovforslag fremsættes, er

at det politiske flertal, som har tegnet de sidste mange års udlændinge- og flygtningepolitik, har lagt en tidsindstillet bombe under dansk økonomi, og

at en folkeafstemning om politiske områder medfører, at befolkningen deltager aktivt i den demokratiske proces, og dermed bidrager til at vitalisere folkestyret, hvilket i sig selv må være et mål for demokratiet.

Desværre er den kritik, der er rejst af Fremskridtspartiet eller andre, blevet afvist med henvisning til, at kritikken var udtryk for et uacceptabelt »menneskesyn«. Det til trods har forslagsstillerne valgt at genfremsætte lovforslaget. Dels er lovforslaget revideret i forhold til de debatter, der har været om de tidligere lovforslag, dels finder forslagsstillerne, at den fortsatte udvikling i bl.a. antallet af udlændinge i Danmark nødvendiggør genfremsættelsen af lovforslaget.

Der påhviler det politiske flertal et umådelig stort ansvar og et yderst vanskeligt forklaringsproblem i forhold til befolkningen

Det gælder i forhold til den enkelte dansker, herunder også ældre og svage grupper, der vil blive nødsaget til at lide meget betydelige afsavn til fordel for flygtninge.

Det gælder i forhold til kommuner og amter, der løber risiko for, at udgiftseksplosionen vælter den kommunale planlægning og økonomi i årene, der kommer.

»Vigtig lovgivning bør i højere grad sendes ud til folkeafstemning« sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen til pressen, jf. Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. december 1998. Det er forslagsstillerne helt enige i, og - for at bruge SF s medlem af Folketinget Aage Frandsens ord - så er » anvendelse af folkeafstemninger også et vigtigt grundlovstema«, jf. Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. januar 1999. Noget tyder da også på, at en stor del af befolkningen er af samme mening. For i en Sonarundersøgelse (Morgenavisen Jyllands-Posten den 30. december 1998) tilkendegav ikke mindre end 45 pct., at de ønsker flere politiske spørgsmål lagt ud til folkeafstemning.

På den baggrund er der næppe tvivl om, at en folkeafstemning om disse centrale emner vil engagere befolkningen og medvirke til en tiltrængt, alvorlig og saglig folkelig debat og stillingtagen. Det så vi eksempelvis ved folkeafstemningerne om Maastricht og Edinburgh, hvor danskerne, i modsætning til mange af de EU-lande, hvor traktatændringer er et rent parlamentsanliggende, rent faktisk ved, hvad det indebærer at tilslutte sig f.eks. Amsterdamtraktaten. Og i den sammenhæng skal man ikke glemme, at folketingsflertallet jo rent faktisk var for Maastrichttraktaten, som den lå uden forbehold - mens et flertal af vælgerne var imod.

Det er en klar styrkelse af demokratiet og folkestyret, at befolkningen aktivt følger med og deltager i den offentlige debat, og det kan give regeringen og Folketinget et bedre og mere sikkert beslutningsgrundlag. Et land med en passiv, uinteresseret befolkning er et land med demokratisk underskud, for ved folkeafstemninger er det folket, der styrer - og ikke regeringen, der styrer folket.

Det er derfor forslagsstillernes opfattelse, at når et emne virkelig optager befolkningen, så skal den også have mulighed for at tage stilling til det via en folkeafstemning. Det er så selvfølgelig op til Folketinget at få formuleret spørgsmålene så konkret, at det fornuftigt er muligt at sige ja eller nej - og det kan man på alle områder, hvis man vil.

Lovforslagets afstemningstemaer er udvalgt således, at de dækker et bredt spektrum af de problemer, Danmark er blevet påført som følge af skiftende regeringers og folketingsflertals lovgivning på udlændingeområdet. Gennem sammensætningen af afstemningstemaerne opnås en alsidighed, der vil være fremmende for en saglig og relevant debat om disse yderst væsentlige temaer.

Det repræsentative demokrati har i øvrigt klart svigtet netop på udlændingepolitikkens område, idet hverken den siddende regering eller de tidligere regeringspartier nogen sinde er gået til valg på grundlag af den udlændingepolitik, disse partier faktisk har ført.

Et repræsentativt demokrati kan kun virke hensigtsmæssigt, hvis politikerne har evne og vilje til effektivt at varetage befolkningens interesser og i meget vidt omfang repræsentere befolkningens fælles interesser. En vejledende folkeafstemning letter i høj grad politikernes muligheder herfor. Det vil være et værdigt og helt naturligt skridt at spørge befolkningen til råds om så centrale emner. Ved at gennemføre en folkeafstemning med en forudgående oplysningskampagne sikres, at alle væsentlige synspunkter inddrages i debatten. Desuden vil afstemning og debat op til Europa-Parlamentsvalget være et værdifuldt fingerpeg til europaparlamentarikerne, der blandt andet skal forvalte Danmarks interesser på flygtninge- og udlændingeområdet.

Vedtagelsen af dette lovforslag vil fungere som vitaminer for folkestyret og være et vigtigt demokratisk tiltag på lovgivningsområder, der alt for længe har været domineret af manglende realisme, mangel på konsekvensberegninger og mangel på ressourcestyring.

Forslagsstillerne er parat til under udvalgsarbejdet at drøfte, om der er behov for at udvide kredsen af afstemningstemaer eller foretage andre ændringer i lovforslaget.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik.

(Lovforslag nr. L 194).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Fremsat den 5. marts 1999 af Tom Behnke (FP), Kim Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Christian Jensen (FP)

Forslag

til

Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik