Legislator Case Law & Legislation
199812L00185 DK

Forslag til Lov om forhøjelse af hædersgaver

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1998 185 Valid

§ 1. De beløb, som oprindelig er fastsat som hædersgaver i henhold til de love, der er anført under nr. 1-4, forhøjes til 12.000 kr. årligt.

1) Lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte, som ændret ved lov nr. 384 af 9. august 1945 og lov nr. 67 af 3. marts 1948.

2) Lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

3) Lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte.

4) Lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som ændret ved lov nr. 1018 af 4. december 1996.

Stk. 2. Tilsvarende forhøjelse foretages af hædersgaver til sårede og efterladte efter faldne den 29. august 1943 og af understøttelse, der ydes i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenhederne 1914-18.

Lovforslag som fremsat 1998 185 Valid

§ 2. Såfremt en modtager af hædersgaver tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, forhøjes hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt. Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 1.800 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension efter det fyldte 67. år.

Lovforslag som fremsat 1998 185 Valid

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 223 af 25. marts 1997 om forhøjelse af hædersgaver.

Bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget er en genfremsættelse senest af lovforslag nr. L 42 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling. Se Folketingstidende 1997-98, 1. samling, Folketingets forhandlinger side 891 og tillæg A side 1079 og 1080.

På finansloven for 1999 er der afsat 44,9 mio. kr. til udbetaling i henhold til lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, som senest ændret ved lov nr. 223 af 25. marts 1997. Dette beløb dækker udgifterne til 6897 hædersgaver. Lovforslaget indebærer en merudgift på ca. 37,9 mio. kr.

Lovforslaget indebærer, at hædersgavebeløbet forhøjes til 12.000 kr. årligt. Lovforslaget indebærer, at det beløb, som udbetales fremover, bliver på niveau med realværdien af det beløb, som blev udbetalt i 1945.

De 800 kr. pr. år i 1945 svarede til ca. 10. pct. af en faglært arbejders løn i København. 12.000 kr. skattefrit pr. år som foreslået i lovforslaget svarer også til ca. 10 pct. af en faglært arbejders løn i København i dag. Forslagstillerne finder det rimeligt, at man genindfører det oprindelige niveau for hæder for den gruppe personer, som Danmark skylder mere, end der kan betales med penge, men som fortjener en god behandling.

Skriftlig fremsættelse

Frank Aaen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om forhøjelse af hædersgaver.

(Lovforslag nr. L 185).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1998 185 Valid

Fremsat den 10. februar 1999 af Frank Aaen (EL), Ole Sohn (SF), Poul Nødgaard (DF), Arne Melchior (CD) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag

til

Lov om forhøjelse af hædersgaver

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →