Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

Bilag

§ 1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes sikkerhedsorganisationen kan medvirke til at omlægge arbejdsmetoder eller på anden måde substituere stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed på arbejdspladsen.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

2. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Projekterende og rådgivere, jf. § 33, skal sikre, at et stof eller materiale, som kan være farligt for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, ikke anvendes, hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller materialet eller gør det overflødigt at anvende,

2) et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.«

3. I § 49 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer skal være mærket på en måde, så projekterende og rådgivere har mulighed for at undgå stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed ved deres anvendelse.«

4. § 49 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker

»Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at et stof eller materiale, som kan være farligt for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, ikke anvendes, hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller materialet eller gør det overflødigt at anvende,

2) et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes der på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ansatte og ledelse skal gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og materialer kan substitueres ved omlægning af arbejdsmetoder og/eller gennem anvendelse af andre stoffer og materialer med henblik på at forbedre arbejdsforholdene.

Stk. 3. Arbejdstilsynet skal på anmodning fra en virksomheds ledelse eller dens ansatte eller på anmodning fra ansattes faglige organisationer vurdere, om der kan og skal gennemføres substitution i konkrete sager baseret på en samlet sundheds- og sikkerhedsmæssig samt teknisk vurdering.

Stk. 4. Virksomheden kan anke Arbejdstilsynets afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, såfremt der kan fremlægges dokumentation for, at virksomheden ved den pågældende omlægning i sin produktion påføres alvorlige økonomiske problemer.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

5. I § 72 indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

»6) bistå virksomhedernes ledelse og ansatte i at gennemføre substitution af sikkerheds- og sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, materialer og arbejdsmetoder,«

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den danske arbejdsmiljølov indeholder en række bestemmelser, som skal sikre de ansattes sundhed og sikkerhed og beskytte mod farlige stoffer og materialer. Loven har medført, at ansatte med deres organisationer i ryggen har kunnet lægge pres på arbejdsgivere for at udskifte farlige stoffer og materialer med mindre farlige.

Imidlertid er der kun sket arbejdsmiljømæssige landvindinger på et enkelt kemisk område, nemlig færre hjerneskader som følge af organiske opløsningsmidler. Bortset herfra er der tale om status quo eller direkte forringelser inden for det kemiske arbejdsmiljø.

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er ikke nogen menneskeret i Danmark, og som foregangsland er Danmark sejlet langt agterud.

Det skorter ikke på positive forskningsresultater om substitution af farlige stoffer, f.eks. udskiftning af kemiske stoffer, der forårsager kræft, reproduktionsskader, allergi og hjerneskader. Alligevel anvendes stadig de mest sundhedsfarlige stoffer som trichlorethylen til affedtning, kvartssand til sandblæsning samt nikkel og chromat i den galvaniske branche.

Den eksisterende epoxy-bekendtgørelse om substitution af epoxy, polyurethan og umættede acrylater er erfaringsmæssigt helt utilstrækkelig.

Arbejdstilsynet har stadig ikke publiceret sin samling af substitutionseksempler indsamlet siden 1987, og tilsynet har kun ressourcer til at besøge virksomhederne hvert 5. år.

Selv om planen "Rent arbejdsmiljø 2005" nu har eksisteret i 4 år, er der kun sket strukturændringer på området. Således er der med virkning fra i år indført branchearbejdsmiljøråd og oprettet et arbejdsmiljøklagenævn.

Hovedproblemet er imidlertid, at de ansattes reelle muligheder for at presse arbejdsmiljømæssige forbedringer igennem på det kemiske område er uændrede.

Den statslige indsats

Tidligere blev den kemiske arbejdsmiljøindsats suppleret med en generel statslig indsats over for de kemiske stoffer i vor hverdag. En indsats, som tog afsæt i forsigtighedsprincippet, dvs. hvor mistanken om en skadelig effekt alene var nok til at indføre et forbud mod stoffet/materialet.

Efter indførelsen af det indre marked i EU er denne indsats imidlertid blevet svækket, fordi staten ikke i samme omfang som tidligere har beføjelser til på egen hånd at regulere udbredelsen og forbruget af farlige og uønskede stoffer og materialer. Den statslige indsats for at udfase og afvikle farlige og uønskede stoffer og materialer koncentrerer sig i stadig højere grad om at styrke EU-indsatsen herfor, hvilket har vist sig at være en overordentlig langsommelig og besværlig proces.

I praksis har regeringen i (misforstået) respekt over for EU lammet sin egen nationale indsats over for kemien i dagligdagen. Forbud er blevet erstattet af frivillige aftaler på industriens og ikke sundhedens og miljøets præmisser.

De ansattes muligheder skal styrkes

Der er derfor behov for at styrke den nationale indsats ude på arbejdspladserne. Der er behov for at give de ansatte og deres faglige organisationer bedre kort på hånden i den daglige kamp for at få udfaset farlige stoffer og materialer.

Forbruget af farlige stoffer og materialer på de danske arbejdspladser er stort og voksende trods en arbejdsmiljølov, som på papiret giver de ansatte ret til at kræve farlige stoffer og materialer erstattet med noget andet. Lovens såkaldte substitutionsret er imidlertid svag og fyldt med huller på grund af dispensationsmuligheder og vage formuleringer og har været afhængig af en tilhørende statslig indsats, som ikke findes længere. Der er derfor behov for at styrke arbejdsmiljølovens bestemmelser, hvad angår lovens indgrebsmuligheder over for de farlige stoffer og materialer.

Dette lovforslag er et bud herpå. Lovforslaget skal ses som en invitation til regeringen og Folketinget om at vise, at man her er indstillet på at gøre en indsats for at forbedre det kemiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser.

Fremme af substitution

De med dette forslag foreslåede ændringer skal styrke mulighederne for at substituere farlige stoffer og materialer i produktionen samt forebygge, at nye farlige stoffer og materialer introduceres på arbejdspladserne - først og fremmest ved at inddrage flere parter i substitutionsarbejdet og ved at udvide substitutionsbegrebet til også at omfatte metodesubstitution. Barriererne for en øget substitutionsindsats er mange. En del handler om øget oplysning og information over for virksomhedens ledelse og ansatte. Men området er i høj grad reguleret af en række bekendtgørelser, som sætter voldsomme begrænsninger for, at substitution kan blive et væsentligt værktøj for udfasning af farlige stoffer og materialer.

I den nuværende arbejdsmiljølov er virksomhedernes sikkerhedsorganisation ikke pålagt et ansvar i tilknytning til substitution af farlige stoffer og materialer. Med forslaget foreslås dette ændret, så sikkerhedsgruppen på den enkelte arbejdsplads får rettigheder og pligter i forhold til substitution. Dette vil kræve ændringer i bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

En vigtig faktor i at forebygge anvendelse af farlige stoffer og materialer på arbejdspladserne er at stille øgede krav til projekterende og rådgivere om at medvirke til at ændre arbejdsmetoder eller bidrage aktivt til substitution. Derfor foreslås kravene til projekterende og rådgivere styrket i forhold til farlige stoffer og materialer, hvilket vil betyde ændringer i den nuværende bekendtgørelse nr. 501 af 10. maj 1978 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v.

En forudsætning for en sådan øget forebyggende indsats er, at råvarer, hjælpemidler og produkter, der indgår i virksomhedernes produktion, på byggepladserne samt på service- og administrationsområderne, underlægges et mærknings- eller deklarationskrav, som giver alle relevante oplysninger om indhold og sammensætning.

En af de største svagheder ved den nuværende substitutionsregel er, at ansatte ikke kan afvise benyttelsen af et farligt stof under henvisning til, at det helt kan undværes, hvis der vælges en anden arbejdsmetode, f.eks. at bruge skruer i stedet for polyurethanskum ved montering af vinduer.

Der foreslås derfor en ændring, som indfører metodesubstitution, idet der heri ligger, at substitution ikke alene består i at udskifte et stof med et andet, men at også en ændring af arbejdsmetoden kan omfattes af substitutionsbestemmelserne.

Der er ikke i den nuværende arbejdsmiljølovgivning noget krav om, at der på den enkelte virksomhed skal foretages en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og materialer kan substitueres med henblik på at forbedre arbejdsforholdene. For at styrke samarbejdet herom på den enkelte virksomhed foreslås indført et krav om, at en sådan løbende vurdering skal foretages.

Disse nye bestemmelser vil bl.a. medføre ændringer i bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 1995 om stoffer og materialer.

I netop denne bekendtgørelse er der i substitutionsafsnittet (§ 19) indført en undtagelsesbestemmelse, som i praksis udvander hele intentionen med substitutionsbestemmelsen. Uanset hvor gode sundheds- og sikkerhedsargumenter de ansatte kan fremføre, kan virksomhedens ledelse med undtagelsesbestemmelsen i hånden i praksis afvise at gennemføre en substitution under henvisning til, at den medfører væsentlige tekniske forskelle eller udgifter. Denne undtagelsesbestemmelse foreslås bl.a. indskrænket ved, at Arbejdstilsynet på anmodning skal bistå og vurdere, om der kan og skal gennemføres substitution i konkrete sager baseret på en samlet sundheds-, sikkerhedsmæssig og teknisk vurdering. Der indgår således ikke som hidtil en virksomhedsøkonomisk afvejning i denne vurdering. Såfremt virksomheden imidlertid mener at kunne dokumentere, at substitutionskravet økonomisk set er urimeligt, skal virksomheden kunne anke påbudet og få afprøvet dette ved Arbejdsmiljøklagenævnet.

Når virksomhedens klagemulighed afgrænses til alene at kunne begrundes i den økonomiske belastning, skyldes det et ønske om at forebygge, at virksomheder klager over alle mulige pålæg om rimelige substitutioner, men i stedet koncentrerer klagesagerne til pålæg, hvor der med en vis rimelighed kan påvises alvorlige økonomiske konsekvenser.

Hermed opnås endvidere en ønskelig adskillelse af den teknisk faglige vurdering og den økonomiske vurdering.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med forslaget understreges, at sikkerhedsorganisationen på en virksomhed skal gå aktivt ind og medvirke til at omlægge arbejdsmetoder eller på anden måde substituere stoffer og materialer, som kan være farlige, eller som i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed på arbejdspladsen.

Da alle virksomheder med mindst 5 ansatte skal have en sikkerhedsorganisation, betyder en understregning af, at substitutionsarbejdet er et vigtigt element i denne organisation, en voldsom styrkelse af substitutionsarbejdet.

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at arbejdsministeren skal gennemføre en ændring af bekendtgørelse nr. 739 af 22. september 1997 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Den nugældende bekendtgørelse indeholder ingen krav om, at sikkerhedsgruppen på en virksomhed skal bidrage aktivt til at sikre en løbende vurdering af substitutionsmuligheder.

Sikkerhedsgruppen skal alene deltage i planlægningen og kontrollen af, at arbejdsforholdene er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Som der står i bekendtgørelsens ' 36, stk. 2, skal gruppen +herunder kontrollere, at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.*

Heri ligger således ikke, at sikkerhedsgruppen har ret eller pligt til at gå aktivt ind i substitution, men alene, at gruppen skal kontrollere, at brugen af farlige stoffer og materialer sker under betryggende forhold. Dette vil med forslaget blive ændret, så sikkerhedsorganisationen får en helt anderledes aktiv rolle i at forbedre det kemiske arbejdsmiljø.

Det forudsættes, at der i mindre virksomheder uden sikkerhedsorganisation i princippet gennemføres tilsvarende tiltag i et samarbejde mellem ledelse og ansatte.

Til nr. 2

Med ændringen pålægges projekterende og rådgivere at sikre, at et stof eller materiale, som kan være farligt for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, ikke anvendes, hvis det kan substitueres, dvs. erstattes, af en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller materialet eller gør det overflødigt at anvende, eller subsidiært kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Forslaget indeholder således to ændringer i forhold til gældende praksis, hvor projekterende og rådgivere i dag ikke er pålagt noget ansvar for at sikre substitution, hvor dette kan gennemføres. Dels indføres et sådant forebyggende krav til projekterende og rådgivere, dels skal substitutionsområdet ikke alene omfatte valg mellem konkrete stoffer og materialer, men også en vurdering af, om farlige stoffer og materialer kan undgås eller reduceres ved at benytte andre arbejdsmetoder.

Bestemmelsen vil medføre behov for ændringer i den nuværende bekendtgørelse nr. 501 af 10. maj 1978 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v.

Til nr. 3

Sigtet med ændringen er, at samtlige stoffer og materialer, som i dag anvendes på landets arbejdspladser, skal indeholde eller bilægges en fuldt dækkende deklaration over indholdet med henblik på, at såvel projekterende og rådgivere som ansatte har mulighed for at få et dækkende billede af, hvad de enkelte råvarer etc., der anvendes på arbejdspladsen, indeholder af mulige farlige stoffer og materialer - dels for at forebygge, at de lander dér, dels for at give ansatte og sikkerhedsgrupper mulighed for at vurdere substitutionsmuligheder.

Som eksempel på sådanne materialer kan nævnes tonere til fotokopieringsmaskiner, hvor det i dag er umuligt for ansatte at vide, hvad de indeholder, og dermed kræve et andet mærke anvendt. Et andet eksempel er mærkningskravet til trykimprægneret træ. Det nuværende mærkningskrav udløses alene, såfremt træet indeholder arsen og chrom, men ikke bor og kobber, som også er uønskede stoffer ud fra såvel et arbejdsmiljøaspekt som ud fra et ønske om beskyttelse af det eksterne miljø. De ansatte svigtes med det eksisterende mærkningskrav.

Til nr. 4

Bestemmelsen medfører en række ændringer i bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 1995 om stoffer og materialer i dennes afsnit om substitution.

Med bestemmelsens stk. 1 indføres, at en ændret arbejdsmetode substitutionsmæssigt ligestilles med erstatning med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Dette vil kunne få betydning for en lang række daglige arbejdsrutiner, hvor der i dag fastholdes dybt betænkelige stoffer og materialer i produktionen, til trods for at det er påvist, at en ændring af arbejdsmetoderne kan udfase brugen af stofferne og materialerne. Eksempelvis at ændre arbejdsmetoderne, så brugen af opløsningsmidler kan erstattes med vand. Den eksisterende substitutionsbestemmelse giver imidlertid ikke de ansatte og Arbejdstilsynet ret til at kræve den alternative arbejdsmetode indført.

Sigtet med bestemmelsen i stk. 2 er at pålægge såvel ledelse som ansatte at gennemføre en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og materialer kan substitueres ved omlægning af arbejdsmetoder og/eller gennem anvendelse af andre stoffer og materialer med henblik på at forbedre arbejdsforholdene. Der sker løbende en teknologisk udvikling, hvis resultater til enhver tid skal kunne udnyttes på arbejdspladserne til gavn for arbejdsmiljøet. Derfor skal der jævnlig gennemføres en vurdering af, om der er sket fremskridt, som kan udnyttes på den enkelte arbejdsplads. I praksis formodes denne vurdering at ske løbende gennem en tættere kontakt mellem de ansattes organisationer, Arbejdstilsynet samt virksomhederne og deres organisationer.

Med bestemmelsen i stk. 3 tildeles Arbejdstilsynet en betydelig større rolle i substitutionsspørgsmål end hidtil, idet tilsynet får tildelt rollen som en uvildig instans, der kan skære igennem, såfremt der ikke kan opnås enighed ude på arbejdspladsen. Det præciseres endvidere, at tilsynet alene skal gennemføre en vurdering vedrørende de sundheds- og sikkerhedsmæssige samt tekniske aspekter og ikke de økonomiske konsekvenser for den pågældende virksomhed. Såfremt Arbejdstilsynet vurderer, at substitution på denne baggrund kan gennemføres, er virksomheden forpligtet hertil.

Endelig indføres der med stk. 4 den mulighed, at virksomheden - såfremt den mener at kunne påvise alvorlige økonomiske problemer som følge af en substitution i sin produktion - kan anke en afgørelse fra Arbejdstilsynet til Arbejdsmiljøklagenævnet. Denne bestemmelse skal ses som et opgør med den eksisterende undtagelsesbestemmelse i substitutionsreglerne, hvor der i bekendtgørelse nr. 540 af 16. juni 1995 om stoffer og materialers afsnit om substitution (' 19, stk. 2) gives virksomheden meget vide rammer til at afvise at gennemføre en substitution, hvilket i praksis kraftigt har udvandet de ansattes muligheder for at gennemtvinge substitutioner. Undtagelsesbestemmelsen er ikke specifikt angivet i den gældende arbejdsmiljølov, men er alligevel indført i bekendtgørelsen. Med den her foreslåede formulering understreges det, at en i øvrigt sundhedsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og teknisk godkendt substitution kun kan afvises gennemført, såfremt der kan påvises alvorlige økonomiske problemer herved, og at en afgørelse herom skal træffes af klagenævnet. I praksis betyder dette samtidig, at der, hvad angår det kemiske arbejdsmiljø, indføres en adskillelse af den sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og tekniske vurdering af en substitution på den ene side (Arbejdstilsynet) og - på den anden side - en økonomisk vurdering, såfremt virksomheden mener at kunne dokumentere væsentlige negative økonomiske effekter af en substitution.

Til nr. 5

I forbindelse med Arbejdstilsynets større rolle i forhold til at bidrage til en øget substitution på landets arbejdspladser foreslås det, at arbejdsmiljøloven fremhæver dette aspekt i sin beskrivelse af Arbejdstilsynets opgaver.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø. (Substitution af farlige stoffer og materialer).

(Lovforslag nr. L 182).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for opbygning og funktion af virksomhedernes arbejde for sikkerhed og sundhed, herunder regler om valg af sikkerhedsrepræsentanter, om deres rettigheder og pligter, om oprettelse af sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg og om disses opgaver samt om daglig ledelse af sikkerhedsarbejdet.

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2. Sikkerhedsorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og medarbejderne udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

»Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes sikkerhedsorganisationen kan medvirke til at omlægge arbejdsmetoder eller på anden måde substituere stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed på arbejdspladsen.«

Stk. 3. Med henblik på at styrke og effektivisere virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde kan § 6 og § 7, stk. 1, under vilkår fastsat af arbejdsministeren fraviges, jf. stk. 4, hvis der

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

1) dels er indgået en aftale mellem én eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og

2) dels på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte på en del af virksomheden.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om, under hvilke vilkår § 6 og § 7, stk. 1, kan fraviges gennem aftale, jf. stk. 3. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 3 indgås.

Stk. 5. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 3 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 3, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Stk. 6. arbejdsministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, for hvis vedkommende det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge sikkerhedsarbejdet efter reglerne i § 6, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 4, gøre undtagelse fra disse regler eller tillempe dem efter de særlige forhold.

§ 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

2. I § 34 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Projekterende og rådgivere, jf. § 33, skal sikre, at et stof eller materiale, som kan være farligt for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, ikke anvendes, hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller materialet eller gør det overflødigt at anvende,

2) et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.«

§ 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

3. I § 49 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer skal være mærket på en måde, så projekterende og rådgivere har mulighed for at undgå stoffer og materialer, som kan være farlige for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed ved deres anvendelse.«

§ 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

4. § 49 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye stykker

»Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at et stof eller materiale, som kan være farligt for eller i øvrigt kan forringe sikkerhed eller sundhed, ikke anvendes, hvis det kan erstattes af

1) en ændret arbejdsmetode, som minimerer brugen af stoffet eller materialet eller gør det overflødigt at anvende,

2) et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes der på den enkelte virksomhed i et samarbejde mellem ansatte og ledelse skal gennemføres en løbende vurdering af, om anvendte stoffer og materialer kan substitueres ved omlægning af arbejdsmetoder og/eller gennem anvendelse af andre stoffer og materialer med henblik på at forbedre arbejdsforholdene.

Stk. 3. Arbejdstilsynet skal på anmodning fra en virksomheds ledelse eller dens ansatte eller på anmodning fra ansattes faglige organisationer vurdere, om der kan og skal gennemføres substitution i konkrete sager baseret på en samlet sundheds- og sikkerhedsmæssig samt teknisk vurdering.

Stk. 4. Virksomheden kan anke Arbejdstilsynets afgørelse til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. ' 81, såfremt der kan fremlægges dokumentation for, at virksomheden ved den pågældende omlægning i sin produktion påføres alvorlige økonomiske problemer.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 5.

§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at

5. I § 72 indsættes efter nr. 5 som nyt nummer

1) vejlede virksomheder, branchesikkerhedsråd,3) arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,

2) bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,

3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,

4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,

5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler,

6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes.

»6) bistå virksomhedernes ledelse og ansatte i at gennemføre substitution af sikkerheds- og sundhedsmæssigt betænkelige stoffer, materialer og arbejdsmetoder,«

Nr. 6 bliver herefter nr. 7.

Fremsat den 9. februar 1999 af Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb (EL)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Substitution af farlige stoffer og materialer)