Forslag til Lov om ændring af lov om delpension
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991, som ændret ved § 5 i lov nr. 399 af 6. juni 1991, § 2 i lov nr. 1123 af 22. december 1993, § 5 i lov nr. 448 af 1. juni 1994, lov nr. 449 af 1. juni 1994, § 6 i lov nr. 1057 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 456 af 10. juni 1997 og § 31 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer
1. Overskriften før § 1 »Almindelige betingelser og beregning« affattes således
»Almindelige betingelser«.
2. § 1, stk. 1, affattes således
»Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
4. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
5. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§§ 2-4« til: »§§ 2-4 c«.
6. I § 1, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »kapitel 12 a i lov om social bistand« til: »kapitel 20 i lov om social service «.
7. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Retten til delpension«: »for lønmodtagere«.
8. I § 2, stk. 1, nr. 3, udgår: »og«.
9. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitlig 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og«.
10. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5-6
»5) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
6) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.«.
11. § 2, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. For lønmodtagere, der er omfattet af § 1, stk. 2, og som modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved overgangen til efterløn.«.
12. I § 3, stk. 2, udgår: »eller delefterløn«.
13. Før § 4 indsættes som overskrift
»Beregnings- og fradragsregler m.v.«.
14. I § 4, stk. 1, indsættes som 3. pkt.
»Pensionsordninger kan medføre nedsættelse af basisbeløbet, jf. § 4 a.«.
15. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nedsættes« : », jf. dog § 4 a, stk. 7«.
16. § 4, stk. 3, ophæves.
17. Efter § 4 indsættes
»§ 4 a. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, foretages der nedsættelse af delpensionen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Der foretages dog ikke nedsættelse af delpensionen som følge af udbetaling af pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land.
Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder umiddelbart før personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren, jf. § 74 i, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85-86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om delpension indhenter kommunen oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om ansøgerens pensionsordninger og opgør den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet før det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger, samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til overfor kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Stk. 4. For personer, der overgår til delpension som 60- eller 61-årige, nedsættes delpensionen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Delpensionen nedsættes i hele delpensionsperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt, jf. dog stk. 6. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i delpensionperioden, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For alle, der overgår til delpension, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af delpensionen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i delpensionsperioden. Nedsættelsen sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 6. For personer, der fylder 60 år i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2002, nedsættes beløbet fra pensionsordninger m.v., jf. stk. 4 og 5, med et fast årligt beløb. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der i hele delpensionsperioden ét samlet årligt fradragsbeløb på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Fradragsbeløbet efter stk. 4 kan ikke samtidig anvendes.
Stk. 7. Beregningen af delpension tager udgangspunkt i et årligt basisbeløb svarende til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, jf. § 4, stk. 1. Beløbet, beregnet efter stk. 4-6, fratrækkes i basisbeløbet for delpension, hvorved det individuelle basisbeløb for den enkelte ansøger fremkommer. Den årlige delpension udgør 1/37 af det individuelle basisbeløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes.
Stk. 8. De fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4 og stk. 6, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2000, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing.
Stk 10. Økonomiministeren kan, jf. § 74 i, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing.
§ 1
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991, som ændret ved § 5 i lov nr. 399 af 6. juni 1991, § 2 i lov nr. 1123 af 22. december 1993, § 5 i lov nr. 448 af 1. juni 1994, lov nr. 449 af 1. juni 1994, § 6 i lov nr. 1057 af 20. december 1995, § 2 i lov nr. 456 af 10. juni 1997 og § 31 i lov nr. 980 af 17. december, 1997 foretages følgende ændringer
Almindelige betingelser og beregning
1. Overskriften før § 1 »Almindelige betingelser og beregning« affattes således
»Almindelige betingelser«.
§ 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid.
2. § 1, stk. 1, affattes således
»Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 65 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.«.
3. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid. Dette gælder personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.«.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. Delpension kan enten udbetales sammen med lønindtægt eller sammen med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2.
4. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
Stk. 4. For personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt fastsætter socialministeren regler om arbejde før og efter overgang til delpension, om opgørelse af arbejdstid, om opgørelse af indtægt før og efter overgang til delpension og kan herunder fravige §§ 2-4.
5. I § 1, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§§ 2-4« til: »§§ 2-4 c«.
Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse og genindtræden i delpensionsordningen samt om beregning m.v. af delpension for personer, som modtager plejevederlag efter kapitel 12 a i lov om social bistand.
6. I § 1, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »kapitel 12 a i lov om social bistand« til: »kapitel 20 i lov om social service«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2003.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets indhold
Som led i aftalen om finansloven for 1999 mellem regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti foreslås det, at der for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, indføres fradrag i delpension for pensionsopsparing.
Forslaget indgår som et delelement i regeringens samlede forslag om justering af tilbagetrækningsreglerne og skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om efterløn
I den gældende efterlønsordning nedsættes efterlønnen på grund af løbende udbetaling af pension, som er led i tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. I lovforslaget om ændring af de gældende regler for efterløn foreslås det, at nedsættelsen af efterløn som følge af pensionsopsparing udvides til også at omfatte f.eks. kapitalpensioner og private pensionsordninger med løbende udbetaling. Lovforslaget indebærer, at der i relation til efterløn sker en højere grad af ligestilling af alle former for pension, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven. Samtidig foreslås betingelserne for ret til efterløn ændret.
For at opnå mere ensartede vilkår for tilbagetrækning efter henholdsvis efterløns- og delpensionsordningen, foreslås reglerne om delpension ændret svarende til principperne i lovforslaget vedrørende efterløn.
Efter de gældende regler om delpension medfører pensionsopsparing ikke nedsættelse af delpensionen. Delpension fastsættes alene på grundlag af ændringer i arbejdstiden.
Det foreslås med dette lovforslag, at pensionsopsparing skal medføre nedsættelse af delpension for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. For at øge incitamentet til at udskyde overgangen til delpension, foreslås det, at der alene sker nedsættelse af delpensionen på grund af løbende pensionsudbetaling, som er led i et ansættelsesforhold, og hvor udbetalingen sker i delpensionsperioden, når overgangen til delpension sker ved det fyldte 62. år eller senere.
Af hensyn til de personer, der måtte have indrettet sig på at overgå til delpension efter de gældende regler inden for den nærmeste årrække, foreslås det, at der etableres en overgangsordning for de personer, der fylder 60 år i perioden 1999 til 2002. Efter forslaget vil der ved beregning af delpension gælde ét samlet fradragsbeløb for alle pensionsordninger.
Med lovforslaget fastholdes delpensionens basisbeløb svarende til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb. Af lovforslaget til de nye efterlønsregler fremgår det, at ydelsesniveauet som udgangspunkt er 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede. Der kræves 25 års medlemsskab af en A-kasse inden for de sidste 30 år samt indbetaling af et efterlønsbidrag. Den lavere delpensionssats skal således ses i lyset af, at betingelserne for at opnå ret til delpension er lempeligere end for efterløn, ligesom der ikke stilles krav om indbetaling svarende til et efterlønsbidrag. Den lavere sats for delpension samt forslaget om at ændre på arbejdskravet, jf. forslagets § 1, nr. 9, skal således bidrage til så vidt muligt at sidestille ordningen med de nye efterlønsregler.
For personer, der fylder 60 år inden den 1. juli 1999, foreslås reglerne ikke ændret.
Reglerne vedrørende betingelser og beregning af delpension for personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. fremgår af en bekendtgørelse, der vil blive ændret i overensstemmelse med dette lovforslag.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at indebære et vist merarbejde i forbindelse med kommunernes administration af delpensionsordningen.
For så vidt angår administrative konsekvenser for Told- og Skattestyrelsen henvises til bemærkningerne i det samtidigt fremsatte lovforslag om efterløn.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget kan vurderes med nogen usikkerhed. Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske virkninger af nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing, og forslagets virkning på tilgangen til ordningen er usikker.
Antallet af delpensionister har været faldende igennem de seneste år, og faldet har været større end faldet i antallet af 60 - 66 årige. Selvom antallet af 60 - 66 årige vil stige i de kommende år, er antagelsen, at antallet af delpensionister fortsat vil være faldende.
Det ændrede tilbagetrækningssystem - også for delpensionister - har formentlig kun en beskeden selvstændig virkning i forhold til denne tendens.
Det er antaget, at nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing kun vil have en beskeden selvstændig effekt i forhold til at øge arbejdsudbudet for delpensionister. Nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing trækker i retning af en senere gennemsnitlig tilbagetrækning for delpensionister, men virkningen antages at være beskeden, og det er vurderet, at de kommende delpensionister ikke vil arbejde i flere timer pr. uge. De nye regler for nedsættelse på grund af pensionsopsparing ventes i de første 3-5 år at virke neutralt som følge af især forslaget om et årligt fradragsbeløb i overgangsperioden fra 1999 til 2002, der nedtrappes til 10.000 kr. årligt fra og med 2003.
Af de nuværende delpensionister er omkring halvdelen selvstændige og halvdelen lønmodtagere. Det er antaget, at 25 pct. af de selvstændige vil have en pensionsopsparing, f.eks i form af kapitalpension, men at de ikke vil have nogen løbende pensionsudbetaling. For lønmodtagerne er det antaget, at 15 pct. vil have en pensionsformue, herunder kapitalpension, og at 25 pct. vil have en løbende udbetaling af pension, oftest tjenestemandspension.
På denne baggrund er de offentlige mindreudgifter vurderet til at være 1,4 mill. kr. i 1999, 3,6 mill. kr. i 2000, 6,0 mill. kr. i 2001 og 7,8 mill. kr. i 2002. Mindreudgiften er voksende i perioden, fordi flere nye delpensionister vil få nedsat delpension som følge af pensionsopsparing, og fordi fradragsbeløbet nedtrappes i overgangsperioden. Samtidig reduceres mindreudgiften, fordi antallet af delpensionister fortsat skønnes at være faldende.
Forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen vil først få effekt i år 2004. De personer, der er overgået til delpension som 60-årige i andet halvår af 1999, vil overgå til folkepension i 2004. I 2007 vil der kun være 60- til 64-årige på delpension. Den isolerede virkning af forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen er mindreudgifter til delpension i 2004 på 4,9 mill. kr., 33,0 mill. kr. i 2005, 56,7 mill. kr. i 2006 og 56,3 mill. kr. i 2007.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser
For de penge- og pensionsinstitutter, der skal foretage indberetning om pensionsordninger, vil der specielt i en indkøringsfase være en vis administrativ merbelastning.
Forslaget skønnes ikke herudover at give anledning til væsentlige erhvervsøkonomiske, erhvervsadministrative eller miljømæssige konsekvenser.
Forslaget har administrative konsekvenser for borgerne, idet der skal afgives oplysninger om f.eks. udenlandske pensionsordninger m.v. ved ansøgning om delpension.
Forholdet til EU-retten
Der er ved lovforslaget taget hensyn til forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet. Se bemærkningerne til nr. 17, § 4 a, stk. 1.
Høring
Lovforslaget har været sendt til høring i samtlige ministerier. Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget sendes det til høring i de kommunale organisationer og ældre-organisationerne.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
De offentlige mindreudgifter er 1,4 mill. kr. i 1999, 3,6 mill. kr. i 2000, 6,0 mill. kr. i 2001 og 7,8 mill. kr. i 2002. Nedsættelse af folkepensionsalderen medfører mindreudgifter til delpension på 4,9 mill. kr. i 2004, 33,0 mill. kr. i 2005, 56,7 mill. kr. i 2006 og 56,3 mill. kr. i 2007.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Forslaget forventes at medføre et vist merarbejde for kommunerne og har desuden administrative konsekvenser for Told- og Skattestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
For de penge- og pensionsinstitutter, der skal foretage indberetning om pensionsordninger, vil der specielt i en indkøringsfase være en vis administrativ merbelastning.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Der er administrative konsekvenser for borgerne, idet der skal afgives oplysninger om pensionsformuen ved ansøgning om delpension.
Forholdet til EU-retten
Der er ved lovforslaget taget hensyn til forordning (EØF) nr. 1408/71.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at folkepensionsalderen foreslås nedsat fra 67 år til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, jf. forslag til lov om ændring af lov om social pension.
Til nr. 3
Personer, der fylder 60 år før den 1. juli 1999, berøres ikke af lovforslaget, men er fortsat omfattet af den hidtil gældende delpensionsordning.
Til nr. 4
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Efter de gældende regler kan socialministeren fastsætte nærmere regler om bl.a. optagelse og beregning af arbejdstid for selvstændige. Det foreslås, at socialministeren ligeledes kan fastsætte nærmere regler for så vidt angår nedsættelsen af delpension på grund af pensionsopsparing for personer med selvstændig erhvervsindtægt efter overgangen til delpension.
Til nr. 6
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 7
Det er tale om en præcisering af den eksisterende bestemmelse, idet reglerne om betingelser og beregning af delpension for selvstændige er fastsat i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at reglerne for selvstændige efterfølgende ændres i overensstemmelse med denne lovs forslag om nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing for lønmodtagere.
Til nr. 8
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 9
Det er en betingelse for at opnå ret til delpension, at der har været tale om en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet forud for overgangen til delpension. Efter de gældende regler kræves det, at modtageren har arbejdet som lønmodtager i mindst 9 måneder indenfor de sidste 12 måneder. Det foreslås, at der i lighed med de foreslåede ændringer på efterlønsområdet, stilles krav om tilknytning til arbejdsmarkedet af større omfang. Denne betingelse for delpension forslås derfor ændret til, at der inden for de seneste 24 måneder har været beskæftigelse i et omfang, der svarer til 30 timer i gennemsnit om ugen i 18 måneder.
Til nr. 10-11
Det foreslås, at personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og som har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på tilkendelsestidspunktet, ikke kan overgå til delpension. Tilkendelsestidspunktet er det tidpunkt, hvorfra modtageren er berettiget til delpension. Dermed forbeholdes delpensionsordningen personer, som ikke har mulighed for at gå på efterløn. Personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999 og som overgår til efterløn, vil fortsat have mulighed for at overgå til delpension, såfremt de almindelige betingelser for ret til delpension var opfyldt ved overgangen til efterløn.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at delefterlønnen i forbindelse med indførelsen af de nye efterlønsregler foreslås afskaffet.
Til nr. 13
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 14-15
Som følge af forslaget om at nedsætte delpension på grund af pensionsopsparing, vil basisbeløbet kunne blive nedsat. Der henvises til bemærkningerne til nr. 17.
Til nr. 16
I forbindelse med, at der foreslås indført regler om nedsættelse af delpension på grund af pensionsordninger, skal afrunding først foretages efter, at der er foretaget nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsopsparing. Bestemmelsen indsættes derfor i lovforslagets § 4 c, stk. 1.
Til nr. 17
Ad § 4 a
Ifølge de gældende regler om delpension sker der ikke nedsættelse som følge af pensionsopsparing. I § 4 a foreslås det, at der for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, indføres nedsættelse af delpension som følge af pensionsopsparing. Der vil herefter kunne ske nedsættelse på grund af alle former for pensionsopsparing, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri. Pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepensioner, pensioner til efterlevende ægtefæller eller børn, er dog undtaget. Der vil herefter skulle ske nedsættelse af delpension på grund af følgende pensionsordninger
Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold), rateforsikringer i pensionsøjemed, kapitalforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Delpensionen nedsættes dog ikke som følge af udbetaling af pension efter lovgivningen i en anden EØS-medlemsstat, der er omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land.
Forslaget indebærer endvidere, at der for personer, der overgår til delpension som 60- eller 61-årige, vil ske nedsættelse af delpensionen, uanset om pensionen kommer til udbetaling i delpensionsperioden eller ej. Den pension, der skal lægges til grund for nedsættelsen, er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende ydelse benyttes 80 pct. af værdien af det pensionstilsagn om en årlig ydelse, man kan få som 60-årig. For øvrige ordninger (kapitalpensioner m.v.) opgøres der en årlig ydelse ud fra depotet ved det 60. år. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet. Som depotet forstås i denne forbindelse pensionshensættelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.
Nedsættelsen af delpension sker for begge typer af pensionsopsparing med 60 pct. Mindre pensionsopsparinger vil ikke medføre nedsættelse af delpensionen, idet det foreslås, at delpensionen kun nedsættes i forhold til den del af den (beregnede) årlige ydelse, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.000 kr.
Løbende pensionsudbetalinger, der udbetales i delpensionsperioden og som er led i et ansættelsesforhold, medfører, for alle modtagere uanset alderen på tidspunktet for overgang til delpension, nedsættelse af delpensionen med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, fra det tidspunkt det kommer til udbetaling.
For personer, der først overgår til delpension som 62-årige eller derefter, vil der således alene ske nedsættelse af delpensionen på grund af udbetalte pensioner, der er led i et tidligere ansættelsesforhold.
I en overgangsperiode foreslås det, at delpensionen nedsættes i forhold til den del af den årlige ydelse fra den samlede pensionsopsparing, der overstiger et årligt fradragsbeløb, som nedtrappes i perioden. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999 (den 1. juli eller senere), 2000, 2001 og 2002 foreslås et fradragsbeløb på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Fradragsbeløbet finder anvendelse i hele delpensionsperioden, og afhænger ikke af modtagerens alder på tidspunktet for overgang til delpension.
For de personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen på grund af pensionsopsparing.
Til stk. 1
Bestemmelsen fastlægger hvilke former for pensionsopsparing, der kan medføre nedsættelse af delpensionen. Som nævnt i de indledende bemærkninger til § 4 a, medfører udenlandske pensioner, som samordnes med dansk delpension efter reglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 eller efter reglerne i bilaterale overenskomster om social sikring, ikke nedsættelse af delpension. Samordningen af pensionerne indebærer, at der fra hvert af de berørte lande udbetales pension alene i forhold til optjeningsperioden i det enkelte land. Den udenlandske pension vedrører således pensionsoptjeningen i udlandet i de perioder, hvor pågældende ikke har optjent ret til dansk pension.
Til stk. 2
Det foreslås, at de pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der administrerer pensionsordningerne, skal foretage indberetning af pensionsformuen til Told- og Skattestyrelsen. Det foreslås, at indberetningen gælder for alle, og at den skal foretages ved det fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet, jf. de indledende bemærkninger til § 4 a. Det foreslås endvidere, at Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for pensionsinstitutternes indberetningsforpligtigelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om tidspunktet for indberetningen, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om indberetterens identitet, cpr.nr. på den sikrede og pensionsordningens art. Det foreslås desuden, at indberetningspligtige, der ikke indberetter rettidigt, skal kunne pålægges en afgift på 500 kr. Det foreslås, at reglerne om gebyr eller straf for manglende redegørelse efter kildeskattelovens § 57 finder tilsvarende anvendelse. Endelig foreslås det, at indberetningen skal ske elektronisk. Der vil blive etableret særlige internetløsninger for indberetningspligtige, der ikke umiddelbart vil kunne indberette elektronisk.
Til stk. 3
Til brug for behandling af en ansøgning om delpension, foreslås det, at kommunen indhenter oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og opgør værdien af ansøgerens pensionsordninger. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger om værdien af pensionerne umiddelbart før ansøgerens fyldte 60. år, som de pensionskasser m.v. og myndigheder, der forvalter pensionsordningerne, får pligt til at indberette i medfør af stk. 2, samt på baggrund af oplysninger, som ansøgeren får pligt til at give. Ansøgeren vil således selv skulle indgive oplysning om følgende pensioner
· Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber
· Pensionstilsagn fra udenlandske arbejdsgivere
· EU-pensioner, FN-pensioner o. lign.
· Uafdækkede pensionstilsagn til direktører
· Særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser
· Folketings-, minister- og borgmesterpensioner
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger skal medlemmet oplyse en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
For øvrige pensionsordninger vil der skulle ske indberetninger fra følgende pensionsinstitutter m.v.
· Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark
· Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn
· Statstjenestemænd (Økonomistyrelsen)
· Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark
· Lønmodtagernes Dyrtidsfond
· Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark
· Firmapensionskasser under dansk tilsyn
Endelig skal ansøgeren bekræfte rigtigheden af indberetningen om pensionsformuen.
Til stk. 4
For personer, som overgår til delpension i alderen 60 til 61 år, foreslås det, at delpensionen i hele delpensionsperioden nedsættes med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling i delpensionsperioden, foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige ydelse. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig ydelse svarende til 5 pct. af det indberettede depot. Det foreslås samtidig, at der fastsættes et fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt i den samlede beregnede årlige pensionsydelse. Det betyder, at der først foretages nedsættelse af delpensionen, såfremt det samlede beregnede beløb overstiger fradragsbeløbet - og i så fald med 60 pct. af det årlige pensionsbeløb, der overstiger fradragsbeløbet.
Da personer, der først overgår til delpension som 62-årige eller senere, ikke er omfattet af denne bestemmelse, betyder det, at de pensionstyper, der nævnes i stk. 4, ikke vil medføre nedsættelse af delpensionen for denne persongruppe.
I en overgangsperiode, jf. bemærkningerne til stk. 6, vil fradragsbeløbet være større for personer, der overgår til delpension, og som er fyldt 60 år i perioden fra og med den 1. juli 1999 og til og med år 2002.
Til stk. 5
Det foreslås, at delpensionen nedsættes med 45 pct. af de beløb, der udbetales i delpensionsperioden som løbende pension fra pensionsordninger, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. Af lovforslaget om ændring af de gældende regler for efterløn fremgår det, at "pensionsmodregningsprocenten" fastsættes i forhold til efterlønssatsen, således at der ved en given pension sker en mindre nedsættelse af efterlønnen ved en lavere efterlønssats og større nedsættelse ved en højere efterlønssats. Efterlønssatserne på 100 pct., 91 pct. og 82 pct. svarer således til en "pensionsmodregningsprocent" på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 45 pct. Da delpension beregnes med udgangspunkt i et basisbeløb, der svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, foreslås procenten, hvormed delpensionen nedsættes som følge af løbende pensionsudbetaling, fastsat til 45 pct. Hermed skabes parallellitet til lovforslaget om den nye efterlønsordning.
For de løbende pensionsordninger, der udbetales samtidig med delpensionen, fastsættes ikke et fradragsbeløb i forbindelse med fastsættelsen af delpensionen. I en overgangsperiode foreslås dog fastsat ét fradragsbeløb gældende for den samlede pensionsopsparing. Om fradragsbeløb i overgangsperioden 1999-2002 henvises til bemærkningerne til stk. 6.
Til stk. 6
Det foreslås, at der i en overgangsperiode fastsættes et årligt fradragsbeløb gældende for de pensionsordninger, der nævnes i stk. 1. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999 (fra og med 1. juli), 2000, 2001 og 2002, er der i hele delpensionsperioden ét samlet årligt fradragsbeløb, der satsreguleres, på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Det større fradragsbeløb for personer, der fylder 60 år i overgangsperioden, betyder, at nedsættelsen af delpension som følge af pensionsopsparing indføres gradvist, og dermed tages der hensyn til de personer, som måtte have foretaget dispositioner med henblik på at overgå til delpension efter de gældende regler. Det foreslås således, at nedsættelsen af delpension på grund af en pensionsopsparing først indføres med fuld virkning for personer, der fylder 60 år i 2003 eller senere. Fra dette tidspunkt vil der, jf. bemærkningerne til stk. 4, alene være et fradragsbeløb på 10.000 kr. for de personer, der overgår til delpension i alderen 60 til 61 år.
Til stk. 7
Den nedsættelse af delpensionen, der følger af dette lovforslags § 4 a, stk. 4-6, foreslås beregnet på følgende måde: Med udgangspunkt i det årlige basisbeløb, der svarer til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, beregnes et individuelt basisbeløb for den enkelte ansøger. Det individuelle basisbeløb beregnes ved at fratrække fradragsbeløbet i det årlige pensionsbeløb, der er opgjort efter stk. 4-6, hvorefter den årlige delpension nedsættes med 45 pct. eller 60 pct. af restbeløbet. Den årlige delpension udgør herefter 1/37 af det individuelle basisbeløb, for hver hele time den ugentlige arbejdstid nedsættes. Den del af arbejdstiden forud for overgangen til delpension, der overstiger 37 timer om ugen, kan ikke tages i betragtning ved beregningen af delpension. Beregningen kan illustreres med følgende eksempler
I tabellen er vist eksempler på delpensionister, der er fyldt 60 år i 1999 (efter 1. juli 1999), som arbejder 20 timer ugentligt og har forskellige arbejdsmarkedspensioner. Eksemplerne viser størrelsen på den beregnede delpension efter såvel gældende regler som efter de nye regler om nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsopsparing. I eksemplerne nedsættes delpensionen som følge af en arbejdsmarkedspension med løbende udbetalinger i delpensionsperioden.
Gældende regler
Lovforslag om ændring af lov om delpension
Fradragsbeløb 30.000 kr. i 1999
Arbejdsmarkedspension
40.000
40.000 kr.
60.000 kr.
100.000 kr.
Arbejdstidsnedsættelse i timer
17,0
17,0
17,0
17,0
Ugentlig arbejdstid
20,0
20,0
20,0
20,0
Timeløn
130,0
130,0
130,0
130,0
Arbejdsindtægt*
135.200
135.200
135.200
135.200
Arbejdsmarkedspension
40.000
40.000
60.000
100.000
Nedsættelse
-
4.500
13.500
31.500
Individuelt basisbeløb
-
113.101
104.101
86.101
Delpension årligt
54.036
51.960
47.832
39.564
Bruttoindkomst i alt
229.236
227.160
243.032
274.764
Bruttoindkomst v./ gældende regler
229.236
229.236
249.236
289.236
* fratrukket ATP og arbejdsmarkedsbidrag
Uanset tidspunktet for overgang til delpension, vil der være et fradragsbeløb for denne delpensionist på 30.000 kr., idet vedkommende er fyldt 60 år i 1999. Fra arbejdsmarkedspensionens årlige beløb er der derfor fratrukket et fradragsbeløb på 30.000 kr., hvorefter 45 pct. af restbeløbet fratrækkes delpensionens basisbeløb på 117.601 kr. (1999 sats). Herved fremkommer det individuelle basisbeløb. Den årlige delpension beregnes herefter som 1/37 af det individuelle basisbeløb ganget med det antal timer, som arbejdstiden er nedsat. I eksemplerne ovenfor vil delpensionen falde bort ved en samlet arbejdsmarkedspension på mere end 285.561 kr.
I den nedenstående tabel er de tilsvarende eksempler udregnet for delpensionister, der fylder 60 år den 1. januar 2003 eller derefter. Efter overgangsperioden vil der alene være et fast fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt i forhold til kapitalpension m.v. I de nedenstående eksempler er der tale om løbende udbetaling fra arbejdsmarkedspensioner og således intet fradragsbeløb. Delpensionen vil her falde bort ved en samlet arbejdsmarkedspension på mere end 255.561 kr.
Gældende regler
Lovforslag om ændring af lov om delpension
Arbejdsmarkedspension
40.000
40.000 kr.
60.000 kr.
100.000 kr.
Arbejdstidsnedsættelse i timer
17,0
17,0
17,0
17,0
Ugentlig arbejdstid
20,0
20,0
20,0
20,0
Timeløn
130,0
130,0
130,0
130,0
Arbejdsindtægt*
135.200
135.200
135.200
135.200
Arbejdsmarkedspension
40.000
40.000
60.000
100.000
Nedsættelse
-
18.000
27.000
45.000
Individuelt basisbeløb
-
99.601
90.601
72.601
Delpension årligt
54.036
45.768
41.628
33.360
Bruttoindkomst i alt
229.236
220.968
236.828
268.560
Bruttoindkomst v./ gældende regler
229.236
229.236
249.236
289.236
* fratrukket ATP og arbejdsmarkedsbidrag
Til stk. 8
Det foreslås, at de fradragsbeløb, der nævnes i stk. 4 og 6, reguleres med satsreguleringsprocenten, og at der herefter sker afrunding til det nærmeste hele kronebeløb. Fradragsbeløbene reguleres første gang den 1. januar 2000.
Til stk. 9
Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af delpension på grund af pensionsopsparing. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere.
Til stk. 10
Det foreslås, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger i lighed med bemyndigelsen i § 74 i, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere.
Ad § 4 b
For personer, der fylder 60 år før den 1. juli 1999, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af en eventuel pensionsopsparing. Dette gælder uafhængigt af, hvornår pågældende overgår til delpension.
Ad § 4 c
Til stk. 1
Der henvises til bemærkningerne til nr. 16
Til stk. 2
Det foreslås, at der fastsættes en minimumsgrænse for den månedlige udbetaling af delpension, således at delpensionen ikke kommer til udbetaling, hvis den udgør mindre end 100 kr. pr. måned.
Til nr. 18
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at folkepensionsalderen foreslås nedsat fra 67 år til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, jf. forslag til lov om ændring af lov om social pension.
Til nr. 19
I § 4 a, stk. 3, foreslås indført en oplysningspligt vedrørende afgivelse af oplysninger om pensionsformue og bekræftelse af rigtigheden af indberetningen herom. Der er således tale om en konsekvensrettelse på baggrund af ændringen i § 4 a, stk. 3.
Til nr. 20
Det foreslås, at der ikke kan indbetales ATP-bidrag, hvis delpensionen udgør mindre end 1.000 kr. om måneden. Dette skyldes, at ATP-bidraget skal stå i et rimeligt forhold til størrelsen af den udbetalte delpension. Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i lov om social pension for førtidspensionister.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Til stk. 2
Det foreslås, at kravet om beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder svarende til 30 timers gennemsnitlig beskæftigelse om ugen i 18 måneder træder i kraft med virkning fra den 1. januar 2003. Forslaget træder i kraft på dette tidspunkt af hensyn til de personer, der måtte have indrettet sig på overgang til delpension efter de gældende regler. Ikrafttrædelsestidspunktet er sammenfaldende med tidspunktet for overgangsperiodens udløb, jf. § 4 a, stk. 6 (§ 1, nr. 17).
§ 2. Retten til delpension er betinget af,
1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,
2) at modtageren har fast bopæl her i landet,
7. I § 2, stk. 1, indsættes efter »Retten til delpension«: »for lønmodtagere«.
3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgang til delpension er indbetalt bidrag til ATP som beskæftiget, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, og
8. I § 2, stk. 1, nr. 3, udgår: »og«.
4) at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet som lønmodtager her i landet eller på dansk skib i mindst 9 måneder.
9. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således
»4) at modtageren inden for de sidste 24 måneder før overgangen til delpension har arbejdet svarende til gennemsnitlig 30 timer om ugen i 18 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib, og«.
10. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5-6
»5) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, på tilkendelsestidspunktet ikke har opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
6) at modtageren, der er omfattet af § 1, stk. 1, har fået foretaget en opgørelse over pensionsformuen.«.
Stk. 2. For personer, der modtager efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved overgangen til efterløn eller delefterløn.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af reglen i stk. 1, nr. 2.
11. § 2, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. For lønmodtagere, der er omfattet af § 1, stk. 2, og som modtager efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved overgangen til efterløn.«.
§ 3.
Stk. 1....
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.
12. I § 3, stk. 2, udgår: »eller delefterløn«.
13. Før § 4 indsættes som overskrift
»Beregnings- og fradragsregler m.v.«.
§ 4 b. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsordninger.
§ 4 c. Delpensionen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Stk. 2. Delpensionen udbetales ikke, hvis den beregnede delpension udgør mindre end 100 kr. pr. måned.«.
18. § 11, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, udbetales delpension sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.«.
19. I § 13 indsættes efter »oplysningspligt efter«: »§ 4 a, stk. 3, eller«.
20. I § 16 a indsættes efter stk. 2 som nyt stk.
»Stk. 3. For personer, der modtager delpension, kan der ikke indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis delpensionen månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 4. Delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæsigt efter et årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis.
14. I § 4, stk. 1, indsættes som 3. pkt.
»Pensionsordninger kan medføre nedsættelse af basisbeløbet, jf. § 4 a.«.
Stk. 2. Den årlige delpension udgør 1/37 af basisbeløbet for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes. Den del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 37 timer ugentlig, tages ikke i betragtning ved beregningen.
15. I § 4, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »nedsættes« : », jf. dog § 4 a, stk. 7«.
Stk. 3. Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
16. § 4, stk. 3, ophæves.
17. Efter § 4 indsættes
»§ 4 a. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, foretages der nedsættelse af delpensionen på grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Der foretages dog ikke nedsættelse af delpensionen som følge af udbetaling af pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71 samt for samordnet pension i henhold til indgået overenskomst med et andet land.
Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder umiddelbart før personens fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Nærmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fastsættes af skatteministeren, jf. § 74 i, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten på 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redegørelse for indeholdelsen efter kildeskattelovens § 57, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 1, nr. 3 og 4, og §§ 85-86 finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3. Ved behandling af ansøgningen om delpension indhenter kommunen oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen om ansøgerens pensionsordninger og opgør den samlede værdi af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet før det fyldte 60. år. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., nævnte ordninger, samt på grundlag af erklæring afgivet af ansøgeren om værdien af pensionsopsparingen umiddelbart før det 60. år af de i stk. 1, 2. pkt., nævnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4 og § 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger oplyser ansøgeren en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger oplyses depotet. Ansøgeren har endvidere pligt til overfor kommunen at erklære, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestgørende.
Stk. 4. For personer, der overgår til delpension som 60- eller 61-årige, nedsættes delpensionen med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. For alle øvrige ordninger beregner kommunen en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Delpensionen nedsættes i hele delpensionsperioden med 60 pct. af det beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 10.000 kr. årligt, jf. dog stk. 6. Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i delpensionperioden, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. For alle, der overgår til delpension, medfører løbende udbetaling af pension (inklusiv tillæg), som er led i et ansættelsesforhold, nedsættelse af delpensionen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i delpensionsperioden. Nedsættelsen sker med 45 pct. af det udbetalte pensionsbeløb.
Stk. 6. For personer, der fylder 60 år i perioden 1. juli 1999 til 31. december 2002, nedsættes beløbet fra pensionsordninger m.v., jf. stk. 4 og 5, med et fast årligt beløb. For personer, der fylder 60 år i henholdsvis 1999, 2000, 2001 og 2002, er der i hele delpensionsperioden ét samlet årligt fradragsbeløb på henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. Fradragsbeløbet efter stk. 4 kan ikke samtidig anvendes.
Stk. 7. Beregningen af delpension tager udgangspunkt i et årligt basisbeløb svarende til 82 pct. af sygedagpengenes højeste beløb, jf. § 4, stk. 1. Beløbet, beregnet efter stk. 4-6, fratrækkes i basisbeløbet for delpension, hvorved det individuelle basisbeløb for den enkelte ansøger fremkommer. Den årlige delpension udgør 1/37 af det individuelle basisbeløb for hver hele time, den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes.
Stk. 8. De fradragsbeløb, der er nævnt i stk. 4 og stk. 6, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2000, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 9. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing.
Stk 10. Økonomiministeren kan, jf. § 74 i, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætte nærmere regler om beregningsforudsætninger med hensyn til nedsættelse af delpension på grund af pensionsopsparing.
§ 4 b. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, foretages der ikke nedsættelse af delpensionen som følge af pensionsordninger.
§ 4 c. Delpensionen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.
Stk. 2. Delpensionen udbetales ikke, hvis den beregnede delpension udgør mindre end 100 kr. pr. måned.«.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 11. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension.
Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.
18. § 11, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 65 år. For personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, udbetales delpension sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.«.
§ 13. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.
19. I § 13 indsættes efter »oplysningspligt efter«: »§ 4 a, stk. 3, eller«.
§ 16 a.
Stk. 1-2....
20. I § 16 a indsættes efter stk. 2 som nyt stk.
»Stk. 3. For personer, der modtager delpension, kan der ikke indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis delpensionen månedsvis udgør mindre end 1.000 kr. «.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3. Modtageren af delpension betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af delpension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af delpensionen.
Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Fremsat den 5. februar 1999 af Socialministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om delpension
(Fradragsregler m.v.)