Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love

Bilag

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 23. december 1998 og lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »16-66 år,«: »jf. dog § 15, stk. 6,«.

2. I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

3. I § 2 a, stk. 2, udgår i 1. pkt.: »på grund af sygdom, barsel eller adoption«, og i 2. pkt. ændres »sygdom, barsel eller adoption« til: »det dagpengeberettigende forhold«.

4. I § 2 b, nr. 1, ændres », efterløn eller delefterløn« til: »eller efterløn«.

5. I § 5 indsættes efter »ydes«: »efter dette kapitel«, og »§ 9« ændres til: »dog § 9, stk. 4 og 5«.

6. I § 9, stk. 1, 1. pkt, indsættes efter »67. år«: », jf. dog stk. 4 og 5«.

7. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For tiden inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.«.

8. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 10 pct. for hvert år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen sker månedsvis.«.

9. I § 9, indsættes som nyt stk. 5

»Stk. 5. Til personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med 10 pct. for hvert år. Nedsættelsen sker månedsvis.«.

10. I § 11, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet.«.

11. I § 11 a, stk. 2, indsættes efter »67. år«: », eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5«.

12. I § 12, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »67. år«: », eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,«.

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »67. år«: », eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,«.

14. I § 15, stk. 6, indsættes efter »67. år«: »eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5«.

15. I § 17 d, stk.1, ændres »67 år« til: »65 år«.

16. I § 17 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.«.

17. I § 17 f, stk. 2, ændres 2 steder »66 år« til: »64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år«.

18. I § 17 g, stk. 4, ændres »§ 2 a, stk. 1 og 2« til: »§ 2 a«.

19. I § 17 g, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 2 a, stk. 1 og 2«: »samt stk. 3 for så vidt angår lønmodtagere, der modtager kursusgodtgørelse«.

20. I § 17 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »67. år« til: »65. år«.

21. I § 17 i, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år.«.

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 23. december 1998 og lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 1. Seniorydelse ydes efter ansøgning til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der forlader et fleksjob, jf. §§ 49 a - 49 c, i lov om social bistand, før det fyldte 67. år.

1. I § 1, ændres »før det fyldte 67. år« til: »før det fyldte 65. år, for medlemmer født før den 1. juli 1939 dog det fyldte 67. år«.

§ 1. Ingen person, der er fyldt 18 år og ikke fyldt 67 år, må uden at have erhvervet fisketegn udøve sports- eller lystfiskeri i saltvandsområder på dansk fiskeriterritorium eller i naturlige ferske vande samt i kanaler, grøfter og lignende kunstigt frembragte ferske vande, der indgår som led i eller træder i stedet for dele af et naturligt vandløbssystem. Der kræves dog ikke fisketegn i vande, der ejes af enkeltpersoner, det offentlige, selskaber el. lign., og som ikke har afløb til sø, å eller strand, eller hvis afløb er af en sådan beskaffenhed, at fisk ikke kan passere det.

Stk. 2. - - -

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres: »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, § 7 i lov nr. 475 af 6. juni 1997, § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 490 af 1. juli 1998 og § 3 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

1. I § 2, stk. 3, 1. pkt, ændres »67. år« til: »65. år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år,«.

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en opsigelsesperiode.

Stk. 2. - 3. - - - -

1. I § 2, stk. 1, litra a, indsættes efter »16-66 år,«: »jf. dog § 15, stk. 6,«.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

2. I § 2 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær på grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde foreligget.

Stk. 3. - 5. - - -

3. I § 2 a, stk. 2, udgår i 1. pkt.: »på grund af sygdom, barsel eller adoption«, og i 2. pkt. ændres »sygdom, barsel eller adoption« til: »det dagpengeberettigende forhold«.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til ATP for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og som modtager overgangsydelse, efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse, og

3) Personer, der er omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13, eller lov om delpension.

4. I § 2 b, nr. 1, ændres », efterløn eller delefterløn« til: »eller efterløn«.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, § 7 i lov nr. 475 af 6. juni 1997, § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 490 af 1. juli 1998 og § 3 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

§ 2. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved udbetaling efter stk. 1, nr. 1, før lønmodtagerens fyldte 67. år er det en betingelse, at lønmodtagerens eventuelle kapitalpension er hævet. Det gælder dog kun, hvis der efter pensionsaftalen er adgang for lønmodtageren til at indbetale på eller hæve pensionsordningen.

1. I § 2, stk. 3, 1. pkt, ændres »67. år« til: »65. år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år,«.

§ 2. Såfremt en modtager af hædersgave tillige har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension, forhøjes hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt. Forhøjelsen tilkommer ikke en efterladt ægtefælle, til hvem en hædersgave er overgået ved ægtefællens død, medmindre pågældende selv har ret til pension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. En modtager af hædersgave, der har ret til forhøjelsen på 1.800 kr. årligt, bevarer denne ret efter overgang til at modtage folkepension ved det fyldte 67. år.

1. I § 2, 3. pkt., udgår: »ved det fyldte 67. år«.

§ 3

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 29. juni 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 424 af 26. juni 1998 og § 7 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 19 b, nr. 2, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

2. I § 19 b, nr. 5, ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

§ 3

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 498 af 29. juni 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 424 af 26. juni 1998 og § 7 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 3. Indekskontrakter kan oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, banker og sparekasser. Finansministeren kan endvidere efter forhandling med industri- og samordningsministeren bestemme, at indekskontrakter kan oprettes i andre lignende under offentligt tilsyn stående virksomheder samt give regler for, i hvilke tilfælde en indekskontrakt kan tillades overflyttet fra en virksomhed til en anden.

1. I § 3 ændres »industri- og samordningsministeren« til: »økonomiministeren«.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan i henhold til en indekskontrakt vælge, at udbetalingerne af det i § 4 nævnte grundbeløb skal begynde fra det fyldte 65. år, og at indbetalinger på indekskontrakten efter § 5 dermed ligeledes skal ophøre fra det samme tidspunkt. I så fald skal interessenten fremsætte ønske herom over for sit forsikringsselskab eller pengeinstitut senest den dag, hvor interessenten fylder 65 år.«.

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borgerligt ombud og offentligt hverv, fra tillidsposter i fiskeriets organisationer og på redningsstationer, samt fra folkepension til personer, der før det 67. år var registreret som erhvervsfiskere.

Stk. 4. - - -

1. I § 3, stk. 3, ændres : »67. år« til: »65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det 67. år,«.

§ 4

I lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, ændres »før det fyldte 67. år« til: »før det fyldte 65. år, for medlemmer født før den 1. juli 1939 dog det fyldte 67. år«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »hvor medlemmet fylder 67 år.« til: »hvor medlemmet fylder 65 år, for medlemmer født før den 1. juli 1939 dog hvor medlemmet fylder 67 år.«.

Finansministeriet

§ 4

I lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 4. En indekskontrakt skal omfatte udbetaling til interessenten af et konstant årligt grundbeløb af den i stk. 2 nævnte størrelse fra det fyldte 67. år. Kontrakten kan enten give ret til en livrente med løbetid på mindst 10 år eller en årlig ydelse med udbetaling over en aftalt periode af mindst 10 års varighed. Såfremt den aftalte periode er længere end 15 år, skal herefter fal- dende udbetalinger være livsbetingede.

3. I § 4, stk. 1, 1. pkt, indsættes efter »fyldte«: »65. eller«.

Stk. 2. Grundbeløbets størrelse er lig 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i kalenderåret forud for kontraktens oprettelse og pristallet pr. juli 1956.

4. I § 4, stk. 2, indsættes som 2.-3. pkt.

»Har interessenten valgt at lade udbetalingerne af grundbeløbet begynde fra det fyldte 65. år efter § 3 a, reduceres grundbeløbet med et beregnet fradrag. Finansministeren bemyndiges til efter forhandling med økonomiministeren at fastsætte fradragets størrelse.«.

§ 4 a. For udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke fyldt 67 år, betales 400 kr.

Stk. 2. For udstedelse af fællespas betales 400 kr.

Stk. 3. For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år eller over 67 år, betales 150 kr.

Stk. 4. Betaling skal ske ved indgivelsen af pasansøgning.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også ved ombytning af pas, udstedelse af ekstra pas og udstedelse af nyt pas i gyldighedsperioden. Dog udstedes nyt pas uden betaling, hvis et pas på grund af forhold, der må tilregnes den pasudstedende myndighed, lider af væsentlige mangler.

1. I § 4 a, stk. 1 og 3, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

§ 5

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 3 ændres »industri- og samordningsministeren« til: »økonomiministeren«.

2. Efter § 3 indsættes

»§ 3 a. En interessent, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan i henhold til en indekskontrakt vælge, at udbetalingerne af det i § 4 nævnte grundbeløb skal begynde fra det fyldte 65. år, og at indbetalinger på indekskontrakten efter § 5 dermed ligeledes skal ophøre fra det samme tidspunkt. I så fald skal interessenten fremsætte ønske herom over for sit forsikringsselskab eller pengeinstitut senest den dag, hvor interessenten fylder 65 år.«.

3. I § 4, stk. 1, 1. pkt, indsættes efter »fyldte«: »65. eller«.

4. I § 4, stk. 2, indsættes som 2.-3. pkt.

»Har interessenten valgt at lade udbetalingerne af grundbeløbet begynde fra det fyldte 65. år efter § 3 a, reduceres grundbeløbet med et beregnet fradrag. Finansministeren bemyndiges til efter forhandling med økonomiministeren at fastsætte fradragets størrelse.«.

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Fra interessentens«: »65. eller«.

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Har interessenten valgt at lade udbetalingerne af grundbeløbet begynde fra det fyldte 65. år efter § 3 a, reduceres grundbeløbet med et beregnet fradrag, jf. § 4, stk. 2.«.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

7. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »indtil det«: »65. eller«, og i 3. pkt. indsættes efter »efter det«: »65. eller«.

8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »inden interessentens«: »65. eller«.

9. I § 10 indsættes som 2. pkt.

»Det gælder dog ikke præmiebetalinger efter interessentens fyldte 65. år, såfremt interessenten har valgt at lade udbetalingerne på indekskontrakten begynde fra det fyldte 65. år.«.

10. I § 12, stk. 4, ændres »industri- og samordningsministeren« til: »økonomiministeren«.

Justitsministeriet

§ 5. Tillægspension i form af egenpension ydes fra det fyldte 67. år, jf. § 9.

5. I § 5 indsættes efter »ydes«: »efter dette kapitel«, og »§ 9« ændres til: »dog § 9, stk. 4 og 5«.

§ 5

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 27. juni 1994, som ændret ved § 2 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

§ 5 A. Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 og 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt udbetalingerne fra den første ophørende del af alderspensionen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år.

1. I § 5 A ændres »67. år« til: »65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år«.

§ 6

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændring

1. I § 4 a, stk. 1 og 3, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 6. Fra interessentens 67. år og indtil udløbet af udbetalingsperioden - således som denne i henhold til lovens bestemmelser måtte være forlænget eller forkortet i forhold til den aftalte periode - dog ikke efter interessentens død, udbetales af vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut en for hvert kalenderår beregnet pristalsreguleret ydelse, som er lig med 500 kr. gange forholdet mellem pristallet pr. juli i det foregående kalenderår og pristallet pr. juli 1956. Såfremt interessentens indbetalinger reduceres med bidrag til arbejdsmarkedsfonde, jf. § 5, stk. 4, kan ydelsen nedsættes tilsvarende. Der udbetales dog mindst den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

5. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Fra interessentens«: »65. eller«.

6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Har interessenten valgt at lade udbetalingerne af grundbeløbet begynde fra det fyldte 65. år efter § 3 a, reduceres grundbeløbet med et beregnet fradrag, jf. § 4, stk. 2.«.

Stk. 2. Til delvis dækning af den pristalsregulerede ydelse refunderer staten et indekstillæg, der udgør forskellen mellem den pristalsregulerede ydelse og den årlige udbetaling eksklusive bonus, som interessenten ville have opnået, hvis han i statsanstalten for livsforsikring på tidspunktet for kontraktens oprettelse havde tegnet en til det 67. år opsat, livsvarig livrente på enkelt liv med et grundbeløb som angivet i § 4, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, og med pristalsreguleret præmie, idet det herved forudsættes, at beregningsgrundlaget har været uændret siden kontraktens oprettelse. Såfremt interessenten er afskåret fra at oppebære dansk folkepension, nedsættes den årlige udbetaling i henhold til § 6, stk. 1, til den ydelse, som interessentens egne indbetalinger berettiger ham til.

Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.

Stk. 3. Bortset fra det i § 7, stk. 2, nævnte tilfælde anvendes den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden indtil det 67. år, til forøgelse af den årlige udbetaling. Såfremt det i kontrakten er aftalt, at bonus eller tillægsrente helt eller delvis skal tilfalde interessentens arbejdsgiver, kan udbetaling heraf dog ske til denne. Den bonus eller tillægsrente, der vedrører tiden efter det 67. år, kan anvendes til forøgelse af den årlige udbetaling eller til forlængelse af udbetalingsperioden.

7. I § 6, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »indtil det«: »65. eller«, og i 3. pkt. indsættes efter »efter det«: »65. eller«.

§ 6

I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændring

§ 7

I lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november 1998, foretages følgende ændring

1. I § 3, stk. 3, ændres : »67. år« til: »65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det 67. år,«.

§ 7. Ændres beregningsgrundlaget for indekskontrakter tegnet på forsikringsbasis inden interessentens 67. år, således at interessentens egne indbetalinger berettiger til en mindre eller større ydelse end forudsat ved kontraktens oprettelse, nedsættes respektive forhøjes den årlige udbetaling med et dertil svarende beløb.

Stk. 2.---

8. I § 7, stk. 1, indsættes efter »inden interessentens«: »65. eller«.

§ 7

I lov om saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 11. november 1998, foretages følgende ændring

§ 7.

---

x) Engangsbeløb, der udbetales ved udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader.

---

1. § 7, litra x, affattes således

»x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.«.

§ 8

I lov nr. 227 af 8. april 1992 om fisketegn m.v. foretages følgende ændring

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres: »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

Skatteministeriet

§ 8

I lov nr. 227 af 8. april 1992 om fisketegn m.v. foretages følgende ændring

§ 8. Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3. Nedslaget kan højst udgøre 6.000 kr. pr. helårsbolig og 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i landet, herunder efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, nr. 1 ændres »67 år« til: »65 år«.

Stk. 2....

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.«.

§ 9

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven) foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, nr. 1 ændres »67 år« til: »65 år«.

2. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.«.

3. I § 9, stk. 2, 3. pkt., ændres »den skattepligtige eller dennes ægtefælle fylder 67 år« til: » ejendomsværdiskatten første gang nedsættes efter § 8«.

4. I § 9 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.«.

§ 9, stk. 4, foreslås formuleret på samme måde som det nye stk. 5., herunder at forhøjelsen sker månedsvis. Denne forenklede beregning af ATP-forhøjelsen får virkning for medlemmer, der ikke pr. 1. juli 1999 modtager pension.

Til nr. 10

I de tilfælde, hvor et medlem har udnyttet valgmuligheden efter § 9, stk. 5, det vil sige får udbetalt pension fra et tidligere tidspunkt end 67 år, foreslås det, at beregningen af en kapitaliseret ægtefælleydelse efter pågældende sker på baggrund af en pensionsydelse, der forudsættes udbetalt fra dødsfaldet. Dette sker uanset, at pågældende eventuelt ikke på dødsfaldstidspunktet er fyldt 67 år.

Til nr. 11

I de tilfælde, hvor et medlem har udnyttet valgmuligheden efter § 9, stk. 5, det vil sige får udbetalt pension fra et tidligere tidspunkt end 67 år, foreslås det, at beregning af børneydelse efter den pågældende reguleres i overenstemmelse hermed, det vil sige, at pensionsydelsen nedsættes med 10 pct. pr. år.

Det foreslås herudover, at der i § 11 a også henvises til § 9, stk. 4. Herved lovfæstes praksis om, at beregningen af børneydelse efter medlemmer, der har udskudt udbetaling af ATP, reguleres (forhøjes) med 10 pct. pr. år.

Til nr. 12 og 13

Ægtefælleydelserne efter §§ 12 og 13 i ATP-loven samordnes med den efterlevendes egenpension fra dennes 67. år.

Det foreslås, at samordning sker fra et tidligere tidspunkt, hvis den efterlevende ægtefælle har valgt at få sin ATP udbetalt fra det 65. år.

Til nr. 14

Det foreslås, at indbetaling af bidrag til ATP ophører fra det tidspunkt, hvor man eventuelt har udnyttet valgmuligheden efter § 9, stk. 5.

Til nr. 15-17, 20 og 21

Det foreslås, at der for den midlertidige pensionsopsparing og for den særlige pensionsopsparing sker en generel ændring af aldersgrænsen for udbetaling, således at udbetaling sker ved det fyldte 65. år for alle (der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere).

Det foreslås som konsekvens heraf, at opkrævning af den særlige pensionsopsparing sker sidste gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

For personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, sker udbetaling af den midlertidige og den særlige pensionsopsparing samt opkrævningen af den særlige pensionsopsparing efter de gældende regler. Det vil sige, at opkrævningen af den særlige pensionsopsparing sker sidste gang for det kalenderår/indkomstår, hvor personen fylder 66 år, og at udbetaling af pensionsopsparingerne sker ved det fyldte 67. år.

Til nr. 18 og 19

Der er tale om lovtekniske ændringer.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til § 4

Til nr. 1-2

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Finansministeriet

Til § 5

Til nr. 1

Bestemmelsen er alene en redaktionel ændring som følge af, at lovgivningen om banker, sparekasser og forsikringsselskaber m.v. pr. 30. december 1996 blev henlagt til Økonomiministeriet.

Til nr. 2

Det foreslås, at den enkelte interessent får mulighed for at vælge udbetaling og indekstillæg fra det fyldte 65. år, således at indbetalingerne ligeledes ophører fra dette tidspunkt.

Af hensyn til administrationen af kontrakterne foreslås det, at interessenten senest den dag, hvor den pågældende fylder 65 år, skal fremsætte ønske herom over for sit forsikringsselskab eller pengeinstitut. Hvis interessenten således ikke fremsætter noget ønske senest på dette tidspunkt, fortsætter indekskontrakten som oprindeligt forudsat til det 67. år.

Til nr. 3

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af forslaget om ret til udbetaling fra det 65. år.

Til nr. 4

Hvis en interessent vælger at standse sine indbetalinger ved det 65. år, og udbetalingen af ydelser fra kontrakten herefter skal påbegyndes, er det nødvendigt at korrigere beregningen af de ydelser, interessenten kan opnå, og dermed også af indekstillægget, med et mindre fradrag. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af forslaget om ret til udbetaling fra det 65. år.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningen under nr. 4.

Til nr. 7 og 8

Bestemmelserne er alene konsekvensændringer som følge af forslaget om ret til udbetaling fra det 65. år.

Til nr. 9

Bestemmelsen er en præcisering af, at selv om en interessent måtte vælge at ophøre med indbetalingerne fra det 65. år, betragtes ophøret ikke som en udeblivelse med betaling af præmie eller indskud med deraf følgende bortfald af retten til indekstillæg.

Til nr. 10

Bestemmelsen er en redaktionel ændring som følge af den stedfundne ressortomlægning, jf. bemærkningen under nr. 1.

Justitsministeriet

Til § 6

Til nr. 1

I henhold til § 4 a, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., betales 400 kr. for udstedelse af pas til personer, der er fyldt 18 år, men ikke fyldt 67 år. I henhold til lovens § 4 a, stk. 3, betales 150 kr. for udstedelse af pas til personer, der er under 18 år eller over 67 år.

Aldersgrænsen på 67 år er fastsat i overensstemmelse med folkepensionsalderen. Da folkepensionsalderen nedsættes fra 67 år til 65 år, foreslås det, at alderskriteriet i afgiftsbestemmelserne i pasloven ændres tilsvarende.

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 17, stk. 1, har ændringen af paslovens § 4 a, stk. 1 og 3, kun virkning for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og således berøres af nedsættelsen af folkepensionsalderen. De personer, som ikke berøres af nedsættelsen af folkepensionsalderen, skal fortsat betale afgift for udstedelse af pas efter de gældende aldersgrænser i paslovens § 4 a, stk. 1 og 3, som nævnt ovenfor.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Til § 7

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 3, stk. 3, indebærer, at der ved beregning af en persons samlede indtægt med henblik på at fastslå, at den pågældende oppebærer 3/5 af sin indtægt ved fiskeri, kan ses bort fra indtægt fra folkepension, hvis den pågældende som erhvervsaktiv var registreret som erhvervsfisker. Hensigten med bestemmelsen er, at erhvervsfiskere, der efter pensionsalderen stadig driver et begrænset fiskeri, kan bevare status som erhvervsfisker. Ved ændringen bevares denne mulighed fra pensionsalderens indtræden.

Til § 8

Til nr. 1

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov om fisketegn indebærer, at personer, der er fyldt 67 år, er undtaget fra at betale fisketegn. Bestemmelsen ændres i overensstemmelse med aldersgrænsen for folkepension.

Skatteministeriet

Til § 9

Til nr. 1 og 3

Lejeværdien afløses fra år 2000 af en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Denne skat beregnes direkte med som udgangspunkt 10 promille af ejendomsværdien af boligen.

Skattepligtige, der er fyldt 67 år, får imidlertid i medfør af ejendomsværdiskattelovens § 8, stk. 1, et indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien, dog maksimalt 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for fritidsboliger. Grænsen på 67 år er fastsat ud fra den nuværende pensionsalder. Når pensionsalderen nedsættes til 65 år, foreslås det derfor tilsvarende at nedsætte aldersgrænsen for nedslag i ejendomsværdiskatten til 65 år.

Ejendomsværdiskattelovens § 9 sætter grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten som følge af stigninger i ejendomsværdien kan stige fra det ene år til det andet. Således kan ejendomsværdiskatten (uden hensyn til evt. indkomstgraduering) maksimalt stige 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten (uden hensyn til evt. indkomstgraduering) for det forudgående indkomstår. Nedsættelse kan dog højest ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr.

Personkredsen, der er omfattet af bestemmelsen er bla. skattepligtige, der er fyldt 67 år. Også denne grænse er fastsat ud fra den nuværende pensionsalder, hvorfor det foreslås at nedsætte aldersgrænsen i § 9 til 65 år.

Til nr. 2 og 4

Nedsættelsen af aldersgrænsen fra 67 til 65 år får virkning for skattepligtige, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere samt for skattepligtige, hvis samlevende ægtefælle fylder 60 år denne dato eller senere. Ændringen får betydning fra 2004 og fremover, hvor de personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, fylder 65 år.

Det vil sige, at der gives nedslag i ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 8, hvis den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Nedslaget efter § 8 gives i ejendomsværdiskatten for hele indkomståret 2004. Hvis såvel den skattepligtige som dennes ægtefælle fylder 65 år før den 1. juli 2004, omfattes den skattepligtige først af ejendomsværdiskattelovens § 8 fra og med det indkomstår, hvor en af ægtefællerne fylder 67 år.

Tilsvarende begrænses ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 9, hvis den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Hvis såvel den skattepligtige som dennes ægtefælle fylder 65 år før den 1. juli 2004, omfattes den skattepligtige først af ejendomsværdiskattelovens § 9 fra og med det indkomstår, hvor en af ægtefællerne fylder 67 år. Det bemærkes dog, at den skattepligtige, selvom aldersgrænsen ikke er opfyldt, i øvrigt kan være omfattet af bestemmelsen i § 9, eksempelvis hvis den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle modtager efterløn.

Til § 10

Til nr. 1

I ligningslovens § 7 findes en opregning af forskellige skattefritagne ydelser. I § 7 litra x er det fastsat, at engangsbeløb der udbetales efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige og lov om vaccinationsskader er skattefri for modtageren, hvis beløbet udbetales ved udgangen af den måned, hvori den berettigede fylder 67 år. Disse engangsbeløb udbetales i tilknytning til det tidspunkt, hvor den berettigede når folkepensionsalderen, som hidtil har været 67 år. Når den berettigede opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension, kan vedkommende ikke længere modtage løbende ydelser efter disse love.

Engangsbeløb efter de nævnte love vil som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen for fremtiden blive udbetalt ved udgangen af den måned, hvor den berettigede fylder 65 år. Dog vil erstatningsberettigede, der allerede har fået tilkendt en erstatning, samt erstatningsberettigede, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kunne få løbende ydelser indtil de fylder 67 år. Dermed opretholdes tidspunktet for eventuel udbetaling af engangsbeløbet for denne gruppe til udgangen af den måned, hvor de fylder 67 år.

Som konsekvens af de foreslåede overgangsregler for udbetaling af de løbende skadeserstatninger foreslås det, at skattefritagelsesbestemmelsen formuleres således, at der henvises til hjemmelsbestemmelsen for udbetaling af engangsbeløb, som udbetales i forbindelse med overgang til folkepension.

Reglerne om de skattefri udbetalinger omfatter også erstatninger, der udbetales til berettigede efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige og lov om erstatning for vaccinationsskader, som med hensyn til bl.a. fastsættelse, kapitalisering o.s.v. følger reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Til nr. 2

Efter ligningslovens § 12 A beskattes en skatteyder, som stiller sin bolig til rådighed for egne eller sin ægtefælles forældre, stedforældre, eller bedsteforældre, af den del af den beregnede samlede lejeværdi for ejendommen, som kan henføres til den helt eller delvise fribolig, hvis ejendommen, såfremt ejeren selv beboede ejendommen, ville være omfattet af den procentvise lejeværdiberegning - og fra år 2000 ejendomsværdiskatteloven.

Betales der samtidig en leje, medregnes kun den del af lejen, der overstiger den beregnede lejeværdi - og fra og med år 2000 250 pct. af ejendomsværdiskatten - for friboligen.

Det er en betingelse, at én af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 67 år inden udgangen af indkomståret.

Betingelsen om en aldersgrænse på 67 år knytter sig til folkepensionsalderen. Dette forhold foreslås opretholdt ved, at aldersgrænsen sættes til 65 år, for personer der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

Den hidtidige aldersgrænse på 67 år vil således være gældende, hvis de pågældende forældre, stedforældre eller bedsteforældre fylder 60 år inden den 1. juli 1999.

Til § 11

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 5 A kan der i tilknytning til en alderspension med en varighed på mindst 10 år oprettes en kortvarig alderspension (med en varighed på mindre end 10 år). Det er en betingelse, at udbetalingerne fra den kortvarige alderspension udelukkende kompenserer for manglende adgang til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 67. år.

Den kortvarige alderspension skal kompensere for manglende adkomst frem til tidspunktet for opnåelse af folkepension. Der er intet krav om, at den fuldt ud skal svare til størrelsen af folkepensionen m.m. Det vil sige, at der kan være tale om hel eller delvis kompensation.

Da kompensationen skal ske for den manglende adgang til folkepension og ATP, foreslås den kortvarige alderspension tidsmæssigt begrænset til det fyldte 65. år for personer, der ikke er fyldt 60 år den 1. juli 1999. Personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999, kan som hidtil oprette en pensionsordning, hvor den kortvarige alderspension udløber ved det fyldte 67. år.

Socialministeriet

Til § 12

Til nr. 1

Efter de gældende regler sørger amtskommunen for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Som en konsekvens af forslaget om en nedsættelse af folkepensionsalderen nedsættes aldersgrænsen med 2 år i servicelovens § 87, idet personer med funktionsnedsættelse alene skal tilbydes beskæftigelse inden folkepensionsalderen.

Til § 13

Til nr. 1

Forslaget til ændring er begrundet i et ønske om at få klar lovhjemmel til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelsen om, at en indsats indtægter først fratrækkes, når de samlede indtægter overstiger kontanthjælpsniveauet. På denne måde sikres det, at den indsatte kan have indtægter op til et vist niveau uden at miste retten til støtte til boligudgifter, hvis boligen bevares.

Endelig skabes der klar lovhjemmel til fastsættelse af en regel, der fastslår, at eventuel kontanthjælp til en indsats ægtefælle beregnes som til en enlig. Hvis den indsattes ægtefælle får kontanthjælp, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen til forsørgelse af den indsatte. De almindelige regler om gensidig forsørgelsespligt forudsættes opretholdt.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i aktivlovens § 70 kan personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen få tilbud om ansættelse i fleksjob og skånejob med løntilskud.

Med forslaget foreslås aldersgrænsen for ansættelse i fleksjob og skånejob med løntilskud ændret til personer under 65 år, således at aldersgrænsen svarer til den generelle pensionsalder på 65 år.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i aktivlovens § 79 skal der efter reglerne i ATP-loven indbetales ATP-bidrag for personer i alderen 16-66 år, der modtager kontanthjælp (herunder under aktivering) og revalideringsydelse.

Det foreslås som konsekvens af nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år at ændre aldersafgrænsningen, således at bestemmelsen om indbetaling af ATP-bidrag kommer til at omfatte personer i alderen 16-64 år, der modtager kontanthjælp og revalideringsydelse.

Til § 14

Til nr. 1

Efter gældende regler ophører udbetalingen af dagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der er fyldt 67 år. Som konsekvens af nedsættelsen af folkepensionsalderen til 65 år foreslås den gældende aldersgrænse i § 23, stk. 1, nr. 3, på 67 år ændret til 65 år.

Til nr. 2

Der skal efter gældende regler indbetales ATP-bidrag for lønmodtagere i alderen 16-66 år, der får udbetalt dagpenge efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det foreslås som konsekvens af ændringen af loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvorefter man kan vælge at få udbetalt tillægspensionen allerede fra det 65. år, at der indsættes en ny bestemmelse om, at der ikke skal indbetales ATP-bidrag, når der udbetales dagpenge for de personer, der har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.

Til § 15

Efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade er det princippet, at de skadelidte og efterladte skal kompenseres for en manglende arbejdsindtægt i den erhvervsaktive alder. Det indebærer forudsætningsvis, at en løbende erstatning ophører ved overgangen til folkepension. Loven indeholder derfor en bestemmelse om, at der tilkendes en løbende erstatning for det varige tab af erhvervsevne indtil udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 67 år. På tilsvarende måde ophører en løbende erstatning for tab af forsørger senest, når den efterladte fylder 67 år. Erstatningen afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning.

Til nr. 1

Det foreslås at ændre aldersgrænsen for erstatninger til tab af erhvervsevne i overensstemmelse med ændringerne på pensionsområdet. Det foreslås derfor, at løbende erstatninger for tab af erhvervsevne ophører, når skadelidte fylder 65 år og opnår ret til folkepension.

For at kompensere for den manglende udbetaling i de 2 år foreslås det at indføre en aldersafhængig proportionalitetsfaktor. Faktoren beregnes efter følgende princip

(67 alder)/(65 alder)

hvor alderen er den alder, skadelidte har på tidspunktet for den løbende ydelses start.

Den løbende ydelse vil blive forhøjet med denne aldersafhængige proportionalitetsfaktor, som vil være afhængig af perioden fra tilkendelsestidspunktet til modtageren fylder 65 år.

Formålet med denne faktor er, at den enkelte skadelidte over den samlede udbetalingsperiode (indtil 65 års alderen) får udbetalt det samme beløb, som pågældende efter gældende regler ville få udbetalt indtil 67 års alderen. Det foreslås, at chefen i Arbejdsskadestyrelsen i en bekendtgørelse fastsætter faktorerne i overensstemmelse hermed.

De skadelidte vil som hidtil få udbetalt et engangsbeløb på 2 gange den løbende ydelse, når erstatningen ophører.

Til nr. 2

Ved den nye formulering af § 32, stk. 7, præciseres det, at personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 og dermed har ret til folkepension, når de fylder 67 år, fortsat har ret til en løbende erstatning for tab af erhvervsevne indtil dette tidspunkt.

Til nr. 3

Bestemmelsen er ny. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og dermed har ret til folkepension, når de fylder 65 år, vil få tilkendt en løbende erstatning for det varige tab af erhvervsevne indtil dette tidspunkt. Erstatningen vil blive forhøjet efter den foreslåede nye bestemmelse i § 32, stk. 5.

Til nr. 4

Det præciseres i § 36, stk. 4, at personer, der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 og dermed har ret til folkepension, når de fylder 67 år, fortsat har ret til erstatning for tab af forsørger indtil dette tidspunkt.

Bestemmelsen i § 36, stk. 5, er ny. Det foreslås, at efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere og dermed har ret til folkepension, når de fylder 65 år, længst vil kunne få tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil dette tidspunkt.

Til nr. 5

Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at omsætning af løbende erstatning for tab af erhvervsevne beregnes på grundlag af erstatningens størrelse, beregnet efter lovens § 32, stk. 5, 1. pkt.

Til nr. 6

Det foreslås, at ændringerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade også skal gælde for de sager, der fortsat behandles efter lov om arbejdsskadeforsikring fra 1978.

Arbejdsskadeforsikringsloven fra 1978 bygger for så vidt angår skadelidtes og efterladtes rettigheder på de samme principper som lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Til § 16

Til nr. 1

Retten til forhøjelsen af hædersgaven med yderligere 1.800 kr. årligt gælder for personer, der tillige har ret til førtidspension efter § 14, stk. 1, 2 eller stk. 3, nr. 1, i lov om social pension. Denne ret bevares efter gældende lov efter overgangen til folkepension, og aldersgrænsen for folkepension er derfor ikke nødvendig at nævne specifikt. Der er derfor alene tale om en teknisk ændring af loven. Modtagernes rettigheder er uændret.

Til § 17

Til stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 1999.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 5 A vedrørende kortvarige ophørende alderspensioner får virkning for pensionsordninger, der oprettes efter lovens ikrafttræden.

Til stk. 3

Det foreslås, at § 13, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne af lov om sikring mod følger af arbejdsskade har virkning for afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdatoen eller senere. Der sikres på denne måde størst mulig parallellitet til pensionsområdet for modtagere af erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Er der truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne før den 1. juli 1999 vil en revisionsafgørelse ikke være omfattet af de nye regler.

Overgangsbestemmelsen indebærer også, at en afgørelse om erstatning for tab af forsørger, truffet inden 1. juli 1999, ikke ændres som følge af ændringerne af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, uanset om erstatningen skal fortsætte til den efterladte fylder 67 år. Der sker således ingen ændringer af allerede tilkendte erstatninger.

Til § 18

Lovforslaget omfatter ikke Grønland og Færøerne.

Stk. 2 og 3 præciserer i hvilket omfang forslagets § 6 og § 15 kan finde anvendelse på Færøerne og Grønland, såfremt der ved kongelig anordning træffes beslutning herom.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

6. I § 9, stk. 1, 1. pkt, indsættes efter »67. år«: », jf. dog stk. 4 og 5«.

Stk. 2. Den beregnede årlige pension med tillæg af bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige kronebeløb.

Stk. 3. Efter det 67. år kan der for tiden inden anmodningens indgivelse højst ydes 6 måneders tillægspension.

7. § 9, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. For tiden inden anmodningen kan der højst ydes 6 måneders tillægspension.«.

Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

8. § 9, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 67. år, forhøjes pensionen med 10 pct. for hvert år regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Forhøjelsen sker månedsvis.«.

9. I § 9, indsættes som nyt stk. 5

»Stk. 5. Til personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, kan tillægspension efter anmodning udbetales før det fyldte 67. år, dog ikke før det fyldte 65. år. Ønskes tillægspension udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67. år, nedsættes pensionen med 10 pct. for hvert år. Nedsættelsen sker månedsvis.«.

§ 9

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven) foretages følgende ændringer

§ 9. Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,

1) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 67 år,

2) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

3) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

4) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2 eller 3, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes ægtefælle fylder 67 år, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12.

3. I § 9, stk. 2, 3. pkt., ændres »den skattepligtige eller dennes ægtefælle fylder 67 år« til: »ejendomsværdiskatten første gang nedsættes efter § 8«.

Stk 3-6....

4. I § 9 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke

»Stk. 7. For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år, medmindre den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.«.

§ 10

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998, og senest ved § 3 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 7, litra x, affattes således

»x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.«.

2. I § 12 A, stk. 1, 4. pkt., ændres »67 år« til: »65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

§ 10. - - -

Stk. 2. Retten til seniorydelse ophører med udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år.

2. I § 10, stk. 2, ændres »hvor medlemmet fylder 67 år.« til: »hvor medlemmet fylder 65 år, for medlemmer født før den 1. juli 1939 dog hvor medlemmet fylder 67 år.«.

§ 10. Udeblivelse med betaling af præmie eller indskud ud over 1 år efter forfaldstidspunktet medfører bortfald af retten til indekstillæg på den kontrakt, restancen vedrører.

9. I § 10 indsættes som 2. pkt.

»Det gælder dog ikke præmiebetalinger efter interessentens fyldte 65. år, såfremt interessenten har valgt at lade udbetalingerne på indekskontrakten begynde fra det fyldte 65. år.«.

§ 10

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 426 af 26. juni 1998, og senest ved § 3 i lov nr. 1033 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 11

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

1. I § 5 A ændres »67. år« til: »65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år «.

Socialministeriet

§ 11. - - -

Stk. 2. Beløbet svarer til den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den pågældendes 67. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3. - 4. - - -

10. I § 11, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9, stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet.«.

§ 11 a. - - -

Stk. 2. Beløbet udgør for hvert barn under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.

Stk. 3. - 4. - - -

11. I § 11 a, stk. 2, indsættes efter »67. år«: », eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5«.

§ 11

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

§ 12

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 1036 af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 1045 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

1. I § 87, stk. 1, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år «.

§ 12. - - -

Stk. 2. - 3. - - -

Stk. 4. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension), jf. kapitel III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året, beregnet på grundlag af den forudgående bidragsbetaling.

Stk. 5. - - -

12. I § 12, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »67. år«: », eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,«.

§ 12. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3.---

Stk. 4. Finansministeren bemyndiges til efter forhandling med industri- og samordningsministeren at fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov.

10. I § 12, stk. 4, ændres »industri- og samordningsministeren« til: »økonomiministeren«.

§ 12 A. I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Der er en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 67 år inden udgangen af indkomståret.

---

2. I § 12 A, stk. 1, 4. pkt., ændres »67 år« til: »65 år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

§ 12

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 1036 af 23. december 1998 og § 2 i lov nr. 1045 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

§ 13

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret senest ved lov nr. 1040 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 29 ændres »§§ 25, 34 og 81-84« til: »§§ 25, 26, 30-34 og 81-84«.

2. I § 70, stk. 1, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år «.

3. I § 79, stk. 1, ændres »16-66 år« til: »16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år «.

§ 13. - - -

Stk. 2 - 4. - - -

Stk. 5. Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive bonuspension, jf. kapitel III). Er den efterlevende ægtefælle ved dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6. - - -

13. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »67. år«: », eller fra det tidspunkt, hvor vedkommende har udnyttet retten efter § 9, stk. 5,«.

§ 13

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret senest ved lov nr. 1040 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 14

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1039 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 23, stk. 1, nr. 3, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år «.

2. I § 30 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.«.

§ 14

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1039 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 15

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 32, stk. 5, indsættes som 2.-3. pkt.

»For skadelidte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, forhøjes erstatningen efter 1. pkt. med en faktor, der er afhængig af skadelidtes alder. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for denne forhøjelse.«.

2. § 32, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. For skadelidte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5, 1. pkt. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

3. I § 32 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. For skadelidte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5, 1. pkt. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

4. § 36, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 4. For efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.

Stk. 5. For efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Ved erstatning for tab af erhvervsevne beregnes kapitalbeløbet på grundlag af erstatningen efter § 32, stk. 5, 1. pkt.«.

6. § 71, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 32, 36, 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 27, 31, 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring ved

1) fastsættelse af ophørstidspunktet for en varig løbende erstatning for tab af erhvervsevne,

2) fastsættelse af det tidspunkt for hvilket erstatning for tab af forsørger længst kan udbetales,

3) omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

4) udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

5) høring af sagens parter og

6) aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.«.

§ 15. - - -

Stk. 2. - 5. - - -

Stk. 6. Bidragsbetaling for et medlem ophører ved dettes fyldte 67. år.

14. I § 15, stk. 6, indsættes efter »67. år«: »eller ved pensionering inden dette tidspunkt, jf. § 9, stk. 5«.

§ 15

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 1055 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

§ 16

I lov nr. 223 af 25. marts 1997 om forhøjelse af hædersgaver foretages følgende ændring

1. I § 2, 3. pkt., udgår: »ved det fyldte 67. år«.

§ 16

I lov nr. 223 af 25. marts 1997 om forhøjelse af hædersgaver foretages følgende ændring

§ 17

Stk. 1. Loven trFder i kraft den 1. juli 1999, jf dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 11 har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. juli 1999 eller senere.

Stk. 3. § 13, nr. 1 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 4. § 15 har virkning for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af forsørger, der træffes den 1. juli 1999 eller senere. Det gælder dog ikke for afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne i sager, hvor der før 1. juli 1999 er truffet afgørelse efter § 27, § 31, stk. 4, eller § 32 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.

§ 17 d. Når kontohaveren fylder 67 år, udbetales det på kontoen indestående med tillæg, jf. dog stk. 3.

15. I § 17 d, stk. 1, ændres »67 år« til: »65 år«.

16. I § 17 d, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det på kontoen indestående dog ved det fyldte 67. år.«.

Stk. 2. - 3. - - -

§ 17 f. - - -

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvorpersonen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 66 år.

Stk. 3.-6. - - -

17. I § 17 f, stk. 2, ændres 2 steder »66 år« til: »64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år«.

§ 17 g. - - -

Stk. 2. - 3. - - -

Stk. 4. For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, fordeles de samlede pensionsopsparingsbeløb ifølge årsopgørelserne og indberetningerne fra de dagpenge- og kontanthjælps-udbetalende myndigheder med tillæg af eventuelle beløb efter stk. 8 samt med fradrag af, hvad der er indbetalt for personer omfattet af stk. 2 og 3, efter forholdet mellem de for de enkelte personer indbetalte ATP-bidrag efter § 15, § 4 a og § 2 a, stk. 1 og 2, reguleret efter stk. 5.

18. I § 17 g, stk. 4, ændres »§ 2 a, stk. 1 og 2« til: »§ 2 a«.

Stk. 5. For ATP-bidrag indbetalt i henhold til § 2 a, stk. 1 og 2, medregnes ved fordelingen halvdelen af de i medfør af disse bestemmelser indbetalte bidrag. ATP-bidrag indbetalt i henhold til § 4 a, stk. 4 og 5, reguleres til brug for beregningen efter stk. 3 og 4 efter forholdet mellem bidrag efter § 15 og bidrag efter § 4 a, stk. 4, respektive stk. 5.

Stk. 6. - 8. - - -

19. I § 17 g, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »§ 2 a, stk. 1 og 2«: »samt stk. 3 for så vidt angår lønmodtagere, der modtager kursusgodtgørelse«.

§ 17 i. Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4. pkt. Udbetaling sker over en periode på 10 år. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb.

Stk. 2. - - -

20. I § 17 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »67. år« til: »65. år«.

21. I § 17 i, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år.«.

§ 18

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. § 6 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 15 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Lovforslagets formål er at gennemføre en række konsekvensændringer i såvel Socialministeriets som andre ministeriers lovgivning som følge af det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension. I lovforslag om ændring af lov om social pension foreslås folkepensionsalderen nedsat fra 67 år til 65 år. Fremsættelsen af dette forslag sker som et led i aftalen om finansloven for 1999 mellem regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Lovforslaget indeholder forslag til konsekvensændringer i forskellige love på Arbejdsministeriets, Finansministeriets, Justitsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris, Skatteministeriets og Socialministeriets ressortområde.

Udover konsekvensændringer indeholder forslaget til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension også enkelte tekniske ændringer.

Da ATP blev oprettet i 1964 var baggrunden, at man ønskede at skabe en arbejdsmarkedstilknyttet pensionsordning, der kunne fungere som en tillægspension til folkepensionen. Det betød bl.a., at man knyttede udbetalingen af den almindelige ATP-pension op på det tidspunkt, hvor medlemmet fyldte 67 år. Når folkepensionsalderen nedsættes til 65 år, er det derfor rimeligt, at man også kan få udbetalt ATP fra det 65. år. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås derfor ændret således, at det bliver muligt at vælge at få sine ATP-midler udbetalt fra det tidspunkt, hvor man fylder 65 år.

Det gøres altså frivilligt, om man vil udnytte muligheden for tidligere udbetaling. Ordningen kommer dermed til at modsvare den ordning, der gælder i dag, hvor man kan vente med at få udbetalt pensionen, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Hvis man i dag venter med at få udbetalt pensionen, forhøjes denne på aktuarmæssigt grundlag med 10 pct. pr. år, altså højst med 30 pct. På tilsvarende måde foreslås det, at pensionen nedsættes med 10 pct. pr. år, hvis man ønsker tidligere udbetaling, altså højst med 20 pct. Anmoder man ikke om at få udbetalt ATP fra det fyldte 65. år, sker udbetalingen senere efter de almindelige regler.

Det foreslås, at den midlertidige og den særlige pensionsopsparing, der er mere individualiserede ordninger end den almindelige ATP-ordning, generelt udbetales ved det 65. år.

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond er det, for at undgå en utilsigtet udnyttelse af reglerne om kapitalpension, en betingelse for at få udbetalt sit tilgodehavende i LD efter den almindelige 60-årsregel, at man har hævet en eventuel kapitalpension. Bestemmelsen blev i sin tid indsat, da man nedsatte den almindelige udbetalingsalder til 60 år. Bestemmelsen gælder kun personer under 67 år. Som konsekvens af forslaget om at nedsætte folkepensionsalderen foreslås det, at denne aldersgrænse nedsættes til 65 år.

Efter lov om ferie får en lønmodtager i en række situationer udbetalt optjent feriegodtgørelse ved ferieårets begyndelse, uanset om ferien afholdes. Dette sker bl.a., når lønmodtageren er fyldt 67 år. Det foreslås, at denne bestemmelse ændres som konsekvens af forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen.

Lovforslaget vedrørende lov om seniorydelse er ligeledes en konsekvens af forslaget om at nedsætte folkepensionsalderen. For medlemmer, der fylder 60 år før den 1. juli 1999, vil folkepensionsalderen fortsat være 67 år, hvorfor det sikres, at disse medlemmer kan søge om og modtage seniorydelse frem til det fyldte 67. år.

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing er det nødvendigt at ændre reglerne om ydelse af indekstillæg efter lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing på grund af forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen.

Staten yder indekstillæg til de årlige udbetalinger i henhold til indgåede indekskontrakter. En indekskontrakt skal omfatte udbetaling til interessenten af et konstant årligt grundbeløb fra det fyldte 67. år. Grundbeløbet udgør 500 kr. pr. juli måned 1956, hvortil kommer pristalsregulering.

Det er efter lovens § 2, stk. 2, en betingelse for opnåelse af indekstillæg, at interessenten på udbetalingstidspunktet er berettiget til at oppebære dansk folkepension. Denne ret har altid været knyttet til det fyldte 67. år.

For hver indekskontrakt er der derfor beregnet en fra kontraktens oprettelse til interessentens 67. år konstant årlig grundindbetaling, således at der ved indbetalingerne og den løbende forrentning er oparbejdet en kapital ved det 67. år, som incl. fortsat forrentning vil være tilstrækkelig til sammen med indekstillægget fra staten at dække de pristalsregulerede udbetalinger, som efter kontrakten skal foretages i den aftalte periode - enten 10-15 år eller livsvarigt.

På grund af forslaget om at nedsætte folkepensionsalderen knyttes retten til at opnå indekstillæg nu til det fyldte 65. år for personer, der ikke er fyldt 60 år den 1. juli 1999, og for den gruppe personer, som opnår ret til folkepension som 65-årige fra år 2004, vil det derfor være hensigtsmæssigt at ændre reglerne om udbetaling af ydelser fra indekskontrakterne og af indekstillæg samt tidspunktet herfor.

Det forslås, at disse interessenter får valgfrihed mellem at fortsætte med uændrede indbetalinger til det fyldte 67. år, eller at standse deres indbetalinger ved det 65. år og at lade udbetalingerne af ydelserne på indekskontrakten begynde mod en reduktion af ydelsen og dermed også af indekstillægget. Udbetalingsperiodens længde er fortsat 10-15 år eller livsvarig.

Hvis en interessent vælger at standse sine indbetalinger ved det 65. år, og udbetalingen, herunder af indekstillægget, herefter skal påbegyndes, er det nødvendigt at korrigere beregningen af tillægget, da nedsættelsen af pensionsalderen indebærer,

1) at flere interessenter totalt set opnår ret til indekstillæg med en merudgift for statskassen til følge, som ikke har været tilsigtet,

2) at udbetalingen af grundbeløb og indekstillæg begynder 2 år tidligere for de interessenter, som vælger at standse indeksopsparingen ved det 65. år, og

3) at udbetalingsperioden forlænges med op til 2 år for de aftaler, der løber livsvarigt.

For denne gruppe interessenter foreslås det derfor, at der foretages et fradrag i grundbeløbet på de 500 kr. pr. juli 1956, og at finansministeren bemyndiges til at fastsætte fradragets størrelse efter forhandling med Økonomiministeriet. Fradraget vil blive fastsat på grundlag af en aktuarmæssig beregning, der tager højde for de under 1)-3) nævnte forhold, men forventes ikke at udgøre nogen mærkbar forringelse for den enkelte interessent. Hertil kommer, at disse interessenter vælger at forkorte deres opsparingsperiode og dermed ikke kommer til at præstere den samme egenopsparing som ellers forudsat.

Interessenter, som vælger at fortsætte deres indbetalinger indtil det 67. år, berøres ikke af lovforslaget.

Forslaget indebærer således en parallelforskydning af forløbet og tager højde for en nedsættelse af folkepensionsalderen.

I lov om pas til danske statsborgere m.v., foreslås alderskriteriet i afgiftsbestemmelserne, jf. § 4 a, nedsat til 65 år. Herved sikres det, at folkepensionister i alderen 65-67 kan få udstedt pas mod betaling af 150 kr.

I lov om saltvandsfiskeri ændres en bestemmelse om beregning af erhvervsfiskerindkomst. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ved beregning af en persons samlede indtægt, med henblik på at fastslå at den pågældende oppebærer 3/5 af sin indtægt ved fiskeri, kan ses bort fra indtægt fra folkepension, hvis den pågældende som erhvervsaktiv var registreret som erhvervsfisker. Ved ændringen bevares således denne mulighed fra pensionsalderens indtræden.

Lov om fisketegn m.v. indeholder en bestemmelse, der medfører, at personer, der er fyldt 67 år, er undtaget fra at betale fisketegn. Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse med forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen, således at personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, fremover fritages for forpligtigelsen til at betale fisketegn ved det fyldte 65. år.

Det foreslås endvidere at skattelovgivningen ændres således at de retsfølger, der i nugældende skattelovgivning udløses i tilknytning til, at den skattepligtige opnår ret til at oppebære folkepension - altså når den skattepligtige fylder 67 år - også kommer til at gælde for den gruppe, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som ifølge forslag til lov om ændring af lov om social pension opnår ret til folkepension, når de fylder 65 år.

Ejendomsværdiskatteloven sætter 67 år som grænse for, hvornår der gives et særligt nedslag i ejendomsværdiskatten. Hertil kommer, at kraftige stigninger i ejendomsværdiskat som følge af kraftige stigninger i vurderingen begrænses bl.a. for personer, der er fyldt 67 år. Grænsen på 67 år er fastsat på grundlag af den almindelige pensionsalder. Som konsekvens af forslaget om at nedsætte folkepensionsalderen foreslås det derfor, at ejendomsværdiskattelovens særlige regler for personer, der er fyldt 67 år ændres, således at aldersgrænsen fremover er 65 år.

I ligningsloven findes der to bestemmelser, som berøres af en nedsættelse af pensionsalderen. Den ene er en bestemmelse om skattefrihed for kapitaludbetalinger fra visse sociale skadeserstatningsordninger i anledning af overgang til folkepension. Denne bestemmelse foreslås tilpasset i overenstemmelse med forslaget om en lavere folkepensionsalder for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

I den anden bestemmelse er det fastsat, at en skatteyder, der stiller hel eller delvis fribolig til rådighed for f.eks. forældre, i stedet for at skulle beskattes af en markedsleje, opnår en lempeligere beskatning ved kun at skulle indtægtsføre lejeværdien af det til rådighed stillede. De begunstigede - altså f.eks. forældrene - skal dog opfylde en af flere betingelser, for at skatteyderen kan blive omfattet af den lempeligere beskatning, og en af disse er en aldersgrænse på 67 år. Denne aldersgrænse foreslås nedsat til 65 år for personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere.

I pensionsbeskatningsloven er der efter gældende regler mulighed for at tegne en gradueret privat pensionsordning, der består af en længerevarende og en korterevarende ordning, hvor der i udbetalingsforløbet indregnes, at den berettigede ved det fyldte 67. år også ville kunne modtage folkepension. Således er der tilladelse til, at de to ordninger, selvom den ene ophører ved tidspunktet for udbetaling af folkepension, betragtes som en ordning med løbende udbetalinger. Denne bestemmelse foreslås tilpasset forslaget om nedsættelse af folkepensionsalderen.

Lovforslaget vedrørende lov om social service er en konsekvens af forslaget om en nedsættelse af folkepensionsalderen. Aldersgrænsen for personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som amtskommunerne sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til, nedsættes fra 67 år til 65 år.

I lov om aktiv socialpolitik foreslås reglerne om tilbud om fleksjob og skånejob ændret, således at aldersgrænsen nedsættes fra 67 år til 65 år. Samtidig foreslås aldersgrænsen for indbetaling af ATP-bidrag for personer med kontanthjælp og revalideringsydelse ændret til personer i alderen 16-64 år.

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel foreslås reglen om ophør af sygedagpenge til personer fyldt 67 år ændret til personer fyldt 65 år. Herudover foreslås det, at reglen om indbetaling af ATP-bidrag for lønmodtagere med sygedagpenge i alderen 16-66 år bliver tilpasset med forslaget om ændring af folkepensionsalderen.

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade foreslås udbetalingsperioden nedsat for løbende erstatning for tab af erhvervsevne til 65 år. Samtidig foreslås en aldersafhængig proportionalitetsfaktor, der kompenserer de skadelidte for den nedsatte udbetalingsperiode. Endelig foreslås det, at efterladte, der opnår ret til folkepension som 65-årige, længst vil kunne få tilkendt erstatning til dette tidspunkt.

Ændringerne af lov om sikring mod følger af arbejdsskade vil automatisk blive overført til lov om erstatning til skadelidte værnepligtige og de øvrige erstatningsordninger, der bygger på principperne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Der foreslås ikke ændringer i erstatningsansvarslovens regler om udmåling af erhvervsevnetabserstatning og forsørgertabserstatning. Spørgsmålet om eventuelle ændringer som følge af, at folkepensionsalderen foreslås nedsat, vil indgå i det igangværende udvalgsarbejde under Justitsministeriet om revision af erstatningsansvarslovens regler om personsskadeerstatning.

I lov om forhøjelse af hædersgaver foreslås det præciseret, at modtagere af en forhøjet hædersgave bevarer denne ret ved overgangen til folkepension.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vil medføre en let øget administration for ATP, idet man vil skulle informere medlemmerne om, at når de fylder 65 år, har de mulighed for at få udbetalt ATP. Selve udbetalingen af ATP, den midlertidige og særlige pensionsopsparing giver ingen øget administration.

På skatteministeriets område skønnes lovforslagene vedrørende ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension at medføre edb-omkostninger og omkostninger til information på i alt 1,5 mill.kr. fordelt med 0,6 mill.kr. i 1999 og 0,9 mill.kr. i 2003. Udgifterne i 1999 vedrører edb-tilretninger med ca. 0,5 mill.kr. og information med ca. 0,1 mill.kr. Udgifterne i 2003 på 0,9 mill.kr. vedrører information. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser på Skatteministeriets område.

De øvrige forslag til konsekvensændringer skønnes ikke at give anledning til væsentlige administrative konsekvenser for staten eller kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vedrørende lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension antages ikke at have økonomiske konsekvenser for staten. For ATP bliver der en mindre merudgift forbundet med edb-systemændringer men i øvrigt ingen økonomiske konsekvenser. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af, at der ikke længere vil kunne indbetales frivillig ATP af bl.a. efterløn fra det 65. år til det 67. år, skal der henvises til lovforslaget om efterløn.

Lovforslaget vedrørende lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing vil ikke medføre økonomiske konsekvenser for amterne og kommunerne. For statens vedkommende vil forslaget ej heller få økonomiske omkostninger, idet det som nævnt er hensigten at korrigere størrelsen af det indekstillæg, som efter lovens § 6 refunderes af staten til delvis dækning af den pristalsregulerede ydelse, som tilkommer interessenten.

Forslaget til lov om pas til danske statsborgere skønnes at medføre et provenutab for statskassen på ca. 3-4 mill. kr. om året.

Forslaget til ændring af lov om fisketegn m.v. medfører et indtægtstab for statskassen, idet den gruppe, der undtages fra forpligtigelsen til at betale fisketegn, øges. Det er ikke muligt nærmere at definere størrelsen af indtægtstabet. Dette hænger sammen med, at der ikke består nogen forpligtigelse til ved indbetaling af fisketegnet at oplyse cpr.nr., hvorfor det ikke er muligt på forhånd at fastlægge størrelsen af den gruppe, der med forslaget undtages fra forpligtigelsen til at indbetale fisketegn.

I reglerne i ejendomsværdiskatteloven, der erstatter beskatningen af lejeværdi af ejerbolig fra år 2000, bibeholdes lempelige beskatningsregler for personer, der er fyldt 67 år.

En sænkning af denne aldersgrænse parallelt med pensionsalderen til 65 år, skønnes med nogen usikkerhed at medføre, at yderligere ca. 5.000 personer kan få nedslag i ejendomsværdiskatten i 2004, som er det første år, hvor den nye pensionsalder får virkning. Efter indkomstaftrapning skønnes den nye gruppe pensionister i 2004 at få et nedslag i ejendomsværdiskatten på knap 10 mill. kr. Det modsvarende provenutab bæres med 2/3 af kommunerne og 1/3 af amterne (1999-niveau). I 2005 skønnes provenutabet til 25 mill.kr.

Fra og med 2006, hvor to fulde årgange (nye) pensionister omfattes af nedslagsreglen, skønnes antallet til ca. 20.000 personer, og den årlige skattelettelse udgør ca. 35 mill. kr. Provenutabet for kommuner og amter udgør henholdsvis knap 25 mill. kr. og godt 10 mill. kr. (1999-niveau).

Ændringen i lov om social service vil skønsmæssigt medføre en offentlig mindreudgift som følge af en reduktion af antallet af tilbud om beskyttet beskæftigelse. Lovændringen vil få virkning for personer, der fylder 65 år 1. juli 2004 eller senere. Mindreudgiften anslås til ca. 1,2 mill. kr. i 2004 og ca. 3,1 mill. kr. i 2005. I 2006 og årene frem skønnes mindreudgiften at blive ca. 4,6 mill. kr. Mindreudgifterne finanseres af amtskommunerne.

Ændringen i lov om aktiv social politik, således at aldersgrænsen fra 67 år nedsættes til 65 år, medfører statslige og kommunale mindreudgifter som følge af en reduktion i antal personer i skånejob og fleksjob. Lovændringen vil få virkning for personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Mindreudgiften skønnes at være godt 1,3 mill. kr. i 2004, og godt 3,6 mill. kr. i 2005, hvoraf henholdsvis 1,2 mill. kr. og 3,3 mill. kr. vedrører statslige mindreudgifter, og henholdsvis 0,1 mill. kr. og 0,3 mill. kr. vedrører kommunale mindreudgifter. I 2006 og årene frem skønnes mindreudgiften at blive ca. 4,8 mill. kr., hvor 4,4 mill. kr. er statslige mindreudgifter, og 0,4 mill. kr. er kommunale mindreudgifter.

En nedsættelse af aldersgrænsen i aktivlovens § 79, således at bestemmelsen om indbetaling af ATP-bidrag fremover kommer til at omfatte personer i alderen 16-64 år, vil medføre offentlige mindreudgifter, idet det offentlige indbetaler 2/3 af det almindelige ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse. I 2004 og årene frem skønnes det offentliges mindreudgift at blive på godt 0,8 mill. kr. ATP-bidraget finanseres af staten.

Forslaget i denne lovs § 13, nr. 1, vedrører indsatte i fængsler, der kan få kontanthjælp til bevarelse af boligen m.v. Ifølge lov om aktiv socialpolitik skal alle indtægter fratrækkes kontanthjælpen. Med lovforslaget skal indsattes indtægter først fratrækkes, når de samlede indtægter overstiger kontanthjælpsniveauet.

Kommunerne formodes imidlertid ikke at have fratrukket indsattes arbejdsindtægter, da der ifølge Vejledning om kontanthjælp ikke skal ske fradrag for ydelser, der udbetales af Kriminalforsorgen. Kommunernes praksis forudsættes således at være i overensstemmelse med vejledningen og ikke med loven. Lovforslaget medfører derfor en skærpelse i forhold til praksis. Herved fremkommer der med lovforslaget en offentlig mindreudgift. Mindreudgiften er skønnet til ca. 4,5 mill.kr. i 1999 og 6 mill.kr. årligt i de følgende år. Mindreudgiften fordeles mellem stat og kommune med halvdelen til hver.

Forslaget om at eventuel kontanthjælp til en indsats ægtefælle beregnes som til en enlig, skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige, da lovforslaget er i overenstemmelse med administrativ praksis.

En nedsættelse af aldersgrænsen fra 67 år til 65 år i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel indebærer offentlige mindreudgifter som følge af en reduktion i antallet af personer på sygedagpenge. Lovændringen vil få virkning for personer, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Mindreudgiften anslås til 3,9 mill. kr. i 2004, 33,5 mill. kr. i 2005 og 62,6 mill. kr. i 2006. Heraf vedrører henholdsvis 2,3 mill. kr., 19,6 mill. kr. og 36,6 mill. kr. statslige mindreudgifter og henholdsvis 1,6 mill. kr., 13,9 mill. kr. og 26,0 mill. kr. kommunale mindreudgifter. Fra 2007 og frem skønnes mindreudgiften at udgøre godt 66,4 mill. kr., hvoraf de 38,8 mill. kr. er statslige mindreudgifter og de 27,6 mill. kr. er kommunale mindreudgifter.

Ændringen af § 30 a i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel, således at der ikke indbetales bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra et tidligere tidspunkt end det 67 år, indebærer minimale økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vedrørende lov om sikring mod følger af arbejdsskade indebærer, at ophørstidspunktet for udbetaling af løbende ydelser ændres fra 67 til 65 år. For at kompensere skadelidte for indtægtstabet som følge heraf indføres en aldersafhængig proportionalitetsfaktor, som benyttes ved beregningen af den løbende erstatning. Proportionalitetsfaktoren beregnes efter følgende princip: (67-alder)/(65-alder). Herved sikres det, at der ikke sker ændringer i det beløb, der - set over den samlede udbetalingsperiode - udbetales til skadelidte.

Ved omsætning af en løbende ydelse til et kapitalbeløb beregnes nye kapitaliseringsfaktorer ud fra en forudsætning om uændret ydelse i forhold til gældende regler.

Forslaget er principielt økonomisk neutralt, idet den samme udgift fordeles over en kortere periode. Imidlertid dør nogle skadelidte inden det fyldte 67. år, og forslaget indebærer derfor - på grund af forhøjelsen af de løbende erstatningsudbetalinger og dermed fremrykningen af erstatningsudgifter - en beskeden merudgift primært for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomserstatning.

De øvrige forslag til konsekvensændringer skønnes ikke at give anledning til væsentlige økonomiske konsekvenser for staten eller kommunerne.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og miljømæssige konsekvenser

Forslaget om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende den almindelige ATP kan medføre en lettere øget administration for arbejdsgivere, herunder lønkørselsfirmaer, idet de på baggrund af oplysninger fra de enkelte lønmodtagere vil skulle stoppe indbetalingen af ATP-bidrag for de personer, der vælger at få deres ATP udbetalt (men fortsat arbejder).

For så vidt angår den særlige pensionsopsparing (SP), bliver der i en overgangsperiode (fra 2004 til 2005) en lille ekstraadministration, idet der ved indeholdelse af SP vil skulle sondres imellem personer, der skal have indeholdt SP til og med det år, hvor de fylder 66 år (personer, der fylder 60 år før den 1. juli 1999) og personer, der skal have indeholdt SP til og med det år, de fylder 64 år (personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere).

Forslaget antages at medføre en lille mindreudgift for erhvervslivet, idet der for de personer, der får ATP udbetalt fra det 65. år, men i øvrigt fortsætter på arbejdsmarkedet, ikke vil skulle indbetales ATP-bidrag.

Lovforslaget vedrørende lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Derimod skønnes forslaget at medføre nogen administrativ merbelastning for de pengeinstitutter og forsikringsselskaber, som har indgået indekskontrakter.

Forslaget om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medfører en lille mindreudgift for erhvervslivet, idet der for de personer, der fra det 65. år overgår til folkepension, ikke vil skulle indbetales ATP-bidrag.

Forslaget vedrørende lov om sikring mod følger af arbejdsskade vil, som nævnt under de økonomiske konsekvenser for det offentlige, betyde en beskeden merudgift primært for forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomserstatning.

De øvrige forslag til konsekvensændringer skønnes ikke at give anledning til væsentlige erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Arbejdsministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Lettere øget administration i ATP

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mindreudgift til ATP-bidrag for personer, der får udbetalt ATP fra det 65. år

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

Mindre meradmin. i.f.m. vurdering af indbetaling af ATP-bidrag og SP-bidrag (i en overgangsperiode).

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Finansministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

Nogen

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Justitsministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Provenutab for statskassen på 3-4 mill. kr. årligt fra 2004

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

Afgiftslettelse på 250 kr. pr. person ved udstedelse af pas til visse folkepensionister fra 2004

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Indtægtstab for staten i forbindelse med betaling af lystfiskertegn, idet det hidtil alene er personer under 18 og over 67 år, som er fritaget for betaling. Det er ikke muligt nærmere at opgøre indtægtstabet.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Skatteministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Provenutab på knap 10 mill. kr. i 2004, og i 2005 på 25 mill.kr. Heraf 2/3 for kommunerne og 1/3 for amterne. Fra og med 2006 udgør provenutabet ca. 35 mill. kr. årligt fordelt med knap 25 mill. kr. for kommunerne og godt 10 mill. kr. for amterne.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Lovforslagene vedrørende ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension medfører edb-omkostninger og omkostninger til information på i alt 1,5 mill. kr. i Told- og Skattestyrelsen. Heraf skal 0,6 mill. kr. afholdes i 1999 og 0,9 mill. kr. i 2003.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Skattelettelse for ca. 5.000 nye pensionister i 2004 på samlet knap 10 mill. kr., 25 mill. kr. i 2005 stigende til en skattelettelse på ca. 35 mill. kr. årligt til 20.000 65-66 årige pensionister fra og med 2006.

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Socialministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ændringen i lov om aktiv socialpolitik f.s.v.a. indsatte medfører mindreudgifter på 4,5 mill. kr. i 1999 og 6,0 mill. kr. i de følgende år.

De øvrige ændringer i lov om aktiv socialpolitik samt ændringerne i lov om social service og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel medfører mindreudgifter på 7,2 mill. kr. i 2004 stigende til en mindreudgift på 76,6 mill. kr. i 2007.

Ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade medfører en beskeden merudgift for stat, kommuner og amtskommuner.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Mindreudgift til ATP-bidrag for personer, der overgår fra sygedagpenge til folkepension ved det 65. år

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade: Beskeden merudgift for forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomserstatning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Arbejdsministeriet

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at det med dette lovforslag bliver muligt at anmode om at få sin ATP udbetalt fra det fyldte 65. år, og hermed også at ophøre med indbetaling af bidrag fra dette tidspunkt.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 3

Sygedagpenge udbetales ikke kun i forbindelse med egen sygdom eller barsel, men også ved pasning af alvorligt syge børn. Der indeholdes således dobbelt ATP-bidrag af alle udbetalte sygedagpenge.

Det foreslås, at bestemmelsen i ATP-loven om ATP-bidrag i sygedagepengeperioder tilrettes i overensstemmelse hermed, således at der ikke kun skal være tale om perioder med sygdom, barsel eller adoption, men at der for sygedagpengeperioder generelt indbetales (dobbelt) ATP-bidrag.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af, at delefterlønsordningen ophæves med de nye efterlønsregler.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af forslaget under nr. 9, hvorefter det bliver muligt at anmode om at få sin ATP udbetalt fra det fyldte 65. år.

Til nr. 6-9

I § 9 indsættes et nyt stk. 5. For personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere (personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere), bliver det muligt at vælge at få udbetalt ATP-pension fra det fyldte 65. år.

Pensionsydelsen, der udbetales før det 67. år, nedskrives på aktuarmæssigt grundlag, med 10 pct. pr. år. Det betyder, at man for hvert af årene mellem 65 og 67 får udbetalt 10 pct. mindre i pensionsydelse, end man ville få ved udbetaling fra det 67. år. Nedsættelsen af pensionsydelsen sker månedsvis, det vil sige med 10/12 pct. pr. måned.

Anmoder man ikke om at få udbetalt ATP fra det fyldte 65. år, sker udbetalingen efter de almindelige regler fra det 67. år.

Ændringerne i § 9, stk. 1 og 3 er en konsekvens af det nye stk. 5.

§ 19 b. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales ved ferieårets begyndelse til en lønmodtager, uanset om ferie holdes

1) når beløbet er 500 kr. eller mindre,

2) når lønmodtageren er fyldt 67 år,

3) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer pension efter lov om social pension,

1. I § 19 b, nr. 2, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

4) når lønmodtageren er fyldt 60 år og oppebærer alders- eller invalidepension fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller hjemlet i henhold til kollektiv overenskomst, regulativ m.v., eller

5) når lønmodtageren oppebærer efterløn efter kapitel 11 a i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. I § 19 b, nr. 5, ændres »lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1) modtager social pension bortset fra invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra invaliditetsydelse eller

3) er fyldt 67 år.

1. I § 23, stk. 1, nr. 3, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

Stk. 2....

§ 29. Socialministeren kan uanset reglerne i §§ 25, 34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til

1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og

2) personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.

1. I § 29 ændres »§§ 25, 34 og 81-84« til: »§§ 25, 26, 30-34 og 81-84«.

§ 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere i alderen 16-66-år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2....

2. I § 30 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.«.

§ 32. ...

Stk. 5. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne udgør den løbende ydelse årlig 4/5 af skadelidtes årsløn, jf. § 41, og ved nedsættelse af erhvervsevnen en forholdsmæssig del heraf.

1. I § 32, stk. 5, indsættes som 2.-3. pkt.

»For skadelidte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, forhøjes erstatningen efter 1. pkt. med en faktor, der er afhængig af skadelidtes alder. Chefen for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter nærmere regler for denne forhøjelse.«.

Stk. 6. Den årlige ydelse udbetales med 1/12 månedlig forud og løber fra tidspunktet for afgørelsen, medmindre særlige omstændigheder taler for et andet tidspunkt.

Stk. 7. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberetttigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse efter stk. 5. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

2. § 32, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. For skadelidte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5, 1. pkt. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

3. I § 32 indsættes som stk. 8

»Stk. 8. For skadelidte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning efter stk. 5, 1. pkt. Er skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

§ 36.

Stk. 4. Fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses den løbende ydelse af et engangsbeløb på 2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 1. pkt.

Stk 5.

4. § 36, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 4. For efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.

Stk. 5. For efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, ophører den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år. Den løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 65 år, udbetales erstatningen som anført i 2. pkt.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 43. ...

Stk. 2. Omsætning af løbende ydelse til kapitalbeløb finder sted på grundlag af ydelsens størrelse på omsætningstidspunktet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsskadestyrelsen de nærmere regler for omsætning af den løbende ydelse til kapitalbeløb.

Stk. 3. ...

5. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Ved erstatning for tab af erhvervsevne beregnes kapitalbeløbet på grundlag af erstatningen efter § 32, stk. 5, 1. pkt.«.

§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i

1) fleksjob efter § 71 og

2) skånejob med løntilskud efter § 75

Stk. 2....

2. I § 70, stk. 1, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

§ 71.

Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring ved omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb, ved udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb, ved høring af sagens parter og ved aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.

6. § 71, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I sager, der er omfattet af stk. 2, anvendes denne lovs §§ 32, 36, 43, 44, 54 og 55 i stedet for §§ 27, 31, 39, 40, 53 og 54 i lov om arbejdsskadeforsikring ved

1) fastsættelse af ophørstidspunktet for en varig løbende erstatning for tab af erhvervsevne,

2) fastsættelse af det tidspunkt for hvilket erstatning for tab af forsørger længst kan udbetales,

3) omsætning af løbende årlig erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger til efterladt ægtefælle m.fl. til kapitalbeløb,

4) udbetaling af erstatning og godtgørelsesbeløb,

5) høring af sagens parter og

6) aktindsigt og klageadgang for sagens parter og arbejdsgiveren.«.

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer i alderen 16-66 år, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2....

3. I § 79, stk. 1, ændres »16-66 år« til: »16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år«.

§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 67 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2....

1. I § 87, stk. 1, ændres »67 år« til: »65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år«.

Fremsat den 5. februar 1999 af Socialministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love

(Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år)

Arbejdsministeriet