Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. § 4, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. I § 4, stk. 3, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

3. § 12, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8, bliver herefter stk. 6 og 7.

4. § 12 c, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.«.

5. I § 12 c, stk. 4, indsættes efter »direktør«: »eller intern revisionschef«.

6. I § 14 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgåes mellem aktieselskaber omfattet af § 7 og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med disse selskaber som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.«.

7. § 31, stk. 1, affattes således

»§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen

1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,

2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,

3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,

4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet, eller

kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne.«.

8. I § 31, stk. 2, udgår »1. pkt.,«.

9. I § 31 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads påser overholdelsen af stk. 1. «.

10. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fondsbørs«: »eller autoriserede markedsplads«.

11. I § 32, stk. 2, indsættes efter »fondsbørs«: »eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads«.

12. I § 55, stk. 1, ændres »på et i aftalen angivet depot« til: »i et eller flere af låntageren udpegede depoter«.

13. § 55, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse til den pågældende værdipapircentral skal fastholde den i henhold til stk. 2 og stk. 3 anmeldte panteret. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, såfremt Danmaks Nationalbank har meddelt, at Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer.«.

14. I § 56, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Den i 1. pkt. nævnte frist kan fraviges efter aftale mellem parterne, såfremt pantet er registreret i henhold til § 55, stk. 2 og 3.«.

15. § 62, stk. 1, nr. 3 ophæves.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

16. I § 62, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres »nr. 2-5« til: »nr. 2-4«.

17. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt en tilslutningsaftale mellem en værdipapircentral og en virksomhed omfattet af stk. 1 er ophørt, overtager værdipapircentralen indrapporteringer til registrering hos sig selv, medmindre andet aftales.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

18. § 84, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. § 50, stk. 4, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov. § 84 a i denne lov finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet. «.

19. Efter § 84 indsættes

»§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets eller Fondsrådets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller rådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde aktieselskabet eller andre omfattet af denne lov.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår aktieselskaber omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov, og disse er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med aktieselskaber omfattet af § 7 samt andre omfattet af denne lov.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1, omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 1

I lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændret ved § 8 i lov nr. 376 af 22. maj 1996, § 4 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 2. Værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en aktiepost overdrages til en erhverver, der den 1. marts 1999 allerede havde bestemmende indflydelse over selskabet og besad mere end en tredjedel af stemmerettighederne, men som ikke er omfattet af de hidtil gældende regler i værdipapirhandelslovens § 31, stk. 1, nr. 1-4.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Siden efteråret 1996 er der gennemført en række undersøgelser vedrørende forhold inden for den finansielle sektor. På baggrund af et ønske fra Folketinget er der udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning. I marts 1997 afgav Finanstilsynet en rapport om harmonisering af reglerne om finansielle koncerner.

De nævnte undersøgelser har klarlagt et behov for ændringer i de finansielle love, herunder i lov om værdipapirhandel m.v. Derudover er det fundet hensigtsmæssigt med en øget harmonisering og forenkling af regelgrundlaget for finansielle virksomheder.

På baggrund af eneudredningens anbefalinger foreslås der præciseringer af Finanstilsynets tavshedspligt i de finansielle love, ligesom der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Præciseringerne og ændringerne foreslås tilsvarende i forhold til Fondsrådets tavshedspligt.

Derudover er det ønsket at søge aktionærbeskyttelsen tilrettelagt således, at der er en bedre overensstemmelse mellem værdipapirhandelslovens bestemmelse om overtagelsestilbud og koncerndefinitionerne i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven, således at også en faktisk bestemmende indflydelse udløser pligt til at give indløsningstilbud.

Det er vigtigt, at virksomhederne inden for det finansielle område er underlagt ensartede regler med hensyn til koncernforhold. Det må ikke have betydning, hvorledes de finansielle virksomheder har organiseret sig selskabsretligt. I lovforslaget lægges der derfor op til at sikre, at der også i henhold til værdipapirhandelsloven kan fastsættes regler om koncerninterne transaktioner.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer, herunder præcisering af Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger, samt præcisering af regler i relation til værdipapircentralområdet.

1. Værdipapirhandelslovens § 31

I december 1997 afgav Økonomiministeriet en redegørelse vedrørende baggrunden for udformningen af § 31 og minoritetsaktionærernes rettigheder, om overtagelsestilbud. Fondsrådet anbefalede på den baggrund økonomiministeren i brev af 15. december 1997, at indholdet af § 31 blev taget op til fornyet overvejelse i lyset af de hidtidige erfaringer fra såvel Danmark som udlandet.

Ministeren anmodede i forlængelse heraf Finanstilsynet om at undersøge, hvordan reglerne er udformet i en række lande. Den 6. april 1998 anmodede Finanstilsynet professor, lic. jur. Nis Jul Clausen og lektor, Ph.D. Karsten Engsig Sørensen om at foretage undersøgelsen. Udredningen kom i oktober 1998.

Udredningen viser, at de af udredningen omfattede lande har en så forskelligartet regulering af overtagelsestilbud, at der ikke ud fra undersøgelsen kan gives et klart svar på hvilken løsning, der bør vælges i Danmark. Medens der i nogle lande er en regulering fastsat ved lov m.v., er der i andre lande en regulering i form af regler udstedt af selvregulerende organer. En del lande har gennemført større ændringer i reglerne inden for de seneste år, og det er i øvrigt karakteristisk, at der løbende foretages mindre justeringer og ændringer af reglerne.

Overordnet viser udredningen, at der er betydelig forskel på, i hvilket omfang overtagelsestilbud forekommer i de enkelte lande, hvorfor der ligeledes er meget stor forskel på omfanget af foreliggende administrativ praksis og retspraksis. Det konkluderes dog, at der er ».... en tendens til, at tilbudspligten indtræder ved erhvervelse af mindre end 50 pct. af stemmerettighederne.«.

I de børsetiske regler, der gik forud for den nugældende § 31 om overtagelsestilbud i værdipapirhandelsloven, var der indlagt et skøn ved bedømmelsen af om en aktieoverdragelse gav kontrol over et selskab, som medførte en pligt til at fremsætte købstilbud til de øvrige aktionærer.

Der er i den nugældende lovgivning en række eksempler på bestemmelser om bestemmende indflydelse, der indeholder et tilsvarende skøn. Kriteriet bestemmende indflydelse indgår således i moderselskabsdefinitionen i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven.

Kontrollerende aktieposter behøver hverken at være baseret på kapitalmæssig eller stemmemæssig majoritet, eftersom en række selskaber, på grund af spredning af ejerselskabet til de øvrige aktier, kan kontrolleres med under 50 pct. af aktierne eller stemmerne.

Reglerne om overtagelsestilbud skal således give dem, der opkøber eller afhænder virksomheder, rimelige og klare betingelser herfor. Herover for står hensynet til minoritetsaktionærerne.

Med lovforslaget foreslås det at bringe bestemmelsen i bedre overensstemmelse med aktieselskabslovens og årsregnskabslovens koncerndefinitioner, ved at tilføje et 5. kriterium, hvorefter det at være i stand til at udøve bestemmende indflydelse også udløser pligt til at give overtagelsestilbud.

For at give erhververen mulighed for at vide hvornår der ikke skal afgives overtagelsestilbud, foreslås kriteriet om bestemmende indflydelse kombineret med en grænse på en tredjedel af stemmerettighederne. Erhververen skal således mindst besidde en tredjedel af stemmerettighederne, før der skal tages stilling til, hvorvidt der kan udøves en bestemmende indflydelse over selskabet.

I Erhvervsministeriets og Økonomiministeriets rapport »Autoriseret markedsplads i Danmark« er det i afsnit 4.4.6 anført vedr. indløsningsforpligtelser, at den autoriserede markedplads bør opstille krav, der gør, at minoritetsaktionærer sikres indløsning i de tilfælde, hvor en køber erhverver en bestemmende aktiepost i selskabet. Det forslås derfor at lade reglerne om indløsningstilbud omfatte også selskaber, der har fået deres aktier optaget til handel på autoriserede markedspladser.

2. Tavshedspligt og partsbegreb

Indledning

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Den gældende lov om værdipapirhandel m.v. indeholder en henvisning til bank- og sparekasselovens tavshedsbestemmelse. Det foreslås, at henvisningen i loven erstattes af en ny selvstændig bestemmelse, som med de nødvendige tilpasninger svarer til den bestemmelse om Finanstilsynets tavshedspligt, som samtidigt foreslås til bank- og sparekasselovens § 50 b.

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af fortrolige oplysninger vedrørende fondsbørser, værdipapircentraler, clearingscentraler, autoriserede markedspladser og pengemarkedsmæglere. For eksempel indsættes en tidssvarende definition af begrebet »Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte«, og det præciseres, at fortrolige oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Der foreslås etableret en adgang til, at Finanstilsynet og Fondsrådet kan udveksle fortrolige oplysninger, når tilsynet eller rådet har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige oplysninger videregives til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Baggrunden for den hidtidige praksis er Statsrevisorernes og Rigsrevisionens rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver tilsynets tavshedspligt. Bestemmelsen er begrundet i flere forhold, herunder hensynet til selskabets kunder, fortroligheden omkring selskabets forretningsmæssige forhold og Finanstilsynets og Fondsrådets effektivitet. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra selskaberne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende selskab selv, der videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Såfremt det drejer sig om kundeoplysninger, skal kundens samtykke indhentes.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet og Fondsrådet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets og Fondsrådets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets og Fondsrådets tilsynsvirksomhed anses alene aktieselskaber omfattet af § 7 og andre omfattet af denne lov som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af reglerne i lov om værdipapirhandel m.v., om hvem der kan drive virksomhed som pengemarkedsmægler - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Der foreslås derfor en bestemmelse, som åbner mulighed for, at Fondsrådet under særlige omstændigheder kan give kunder partsbeføjelser ved behandling af sager om god værdipapirhandelsskik i henhold til lovens § 3.

3. Risikoafdækning

Der foretages i lovforslaget visse justeringer og tilpasninger af bestemmelser om risikoafdækning. Disse foretages i lyset af de hidtidige erfaringer og efter ønske fra bl.a. Værdipapircentralen og Danmarks Nationalbank.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer

Advokatrådet, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk O.T.C., Den Danske Finansanalytikerforening, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, FUTOP Clearingcentralen, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Forslaget vedrørende lovens § 31 blev sendt i høring den 9. december 1998.

5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de finansielle love.

Lovgivningen for finansielle virksomheder og koncerner kommer med lovforslaget til i højere grad at være ens. Forskelle i lovgivningen vil derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle virksomheders organisering af arbejdet.

For så vidt angår de administrative konsekvenser for selskaberne kan især fremhæves forslaget om, at selskaber omfattet af værdipapirhandelslovens § 7 alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette forslag, der er et led i regelforenklingen, vil indebære en administrativ lettelse for selskaberne.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 93/22/EØF, det såkaldte investeringsservicedirektiv, er gennemført i dansk ret i forbindelse med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 fra december 1995 med senere ændringer. Det foreliggende lovforslag supplerer gennemførelsen af dele af artikel 25 i direktivet.

Endvidere ændrer lovforslaget nogle af de bestemmelser, som hidrører fra direktivet. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer inden for direktivets ramme.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv nr. 93/22/EØF, det såkaldte investeringsservicedirektiv, er gennemført i dansk ret i forbindelse med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 fra december 1995 med senere ændringer. Det foreliggende lovforslag supplerer gennemførelsen af dele af artikel 25 i direktivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af forslaget til ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (L 6), hvorefter bestemmelserne om kreditinstitutter med særlig tilladelse ophæves.

Til nr. 2

Der er tale om en rettelse som konsekvens af forslaget til nr. 1.

Til nr. 3

Forslaget er et led i regelforenklingen i værdipapirhandelsloven. I dag anmelder aktieselskaber omfattet af § 7 ændringer i ledelse og revision til såvel Finanstilsynet som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med forslaget opnås en administrativ lettelse for selskaberne, idet disse herefter alene skal anmelde ændringer efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 154. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil fremover give Finanstilsynet oplysning om ændringer i et selskabs bestyrelse, direktion og revision. For Værdipapircentralen, der p.t. har valgt ikke at omdanne sig til et aktieselskab, må der stadig ske anmeldelse til Finanstilsynet ifølge særskilt aftale.

Til nr. 4

Forslaget har til formål at præcisere, at interne revisorer, som det hele tiden har været tilsigtet, kan fungere i alle selskabets koncerntilknyttede virksomheder.

Til nr. 5

Efter de gældende regler er det muligt for en intern revisionschef at være medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7.

En intern revisionschef ansættes af og refererer til selskabets bestyrelse. Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle. Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionschefs adgang til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.

Til nr. 6

Bestemmelsen foreslås indføjet som et led i harmoniseringen af den finansielle lovgivnings regler om indgåelse af koncerninterne transaktioner. Det er formålet med bestemmelsen, at Finanstilsynet, som i de øvrige finansielle love, får hjemmel til at kunne fastsætte regler svarende til bl.a. reglerne i § 27 a i bank- og sparekasseloven, dog for transaktioner med deltagelse af selskaber omfattet af § 7 i værdipapirhandelsloven (fondsbørser m.v.) under hensyntagen til disse selskabers særlige natur og funktion.

Alle former for koncerninterne transaktioner omfattes af bestemmelsen, såsom køb og salg af aktiver, aftaler om administration etc.

Bestemmelsen omfatter dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber, moderselskabers associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder. Dermed tydeliggøres det, at bestemmelsen omfatter såvel direkte som indirekte forbundne virksomheder.

Til nr. 7

Med forslaget lægges der op til en ændring i afgrænsningen af, hvornår en erhverver af aktier i et børsnoteret selskab har pligt til at tilbyde alle selskabets aktionærer at overtage deres aktier. Ved samme lejlighed foreslås også at lade bestemmelsen omfatte selskaber, der har fået deres aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

§ 4. Eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og 12, har

1) pengeinstitutter,

2) fondsmæglerselskaber,

3) realkreditinstitutter,

4) kreditinstitutter med særlig tilladelse,

5) Danmarks Nationalbank og

6) Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

1. § 4, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 4.

Stk. 3. Ved en værdipapirhandler forstås i denne lov en virksomhed som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.

2. I § 4, stk. 3, ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1-3«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12.

Stk. 6. Ændringer i ledelse eller revision i et aktieselskab omfattet af § 7 skal senest 2 uger efter meddeles Finanstilsynet.

Stk. 7. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.

Stk. 8. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, kan ikke fusionere med et andet selskab uden Finanstilsynets godkendelse.

3. § 12, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8, bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 12 c.

Stk. 3. De interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset stk. 1 være intern revisions- eller vicerevisionschef i andre selskaber omfattet af § 7, der indgår i koncern med selskabet.

4. § 12 c, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Uanset stk. 1 kan interne revisions- eller vicerevisionschefer tillige være revisions- eller vicerevisionschefer i tilknyttede virksomheder.«.

Stk. 4. Hvervet som bestyrelsesmedlem i et aktieselskab omfattet af § 7 kan ikke forenes med stillingen som direktør i selskabet.

5. I § 12 c, stk. 4, indsættes efter »direktør«: »eller intern revisionschef«.

6. I § 14 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgåes mellem aktieselskaber omfattet af § 7 og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med disse selskaber som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.«.

7. § 31, stk. 1, affattes således

§ 31 regulerer, hvornår erhvervelse af en aktiepost i et selskab udløser pligt for erhververen til at give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser.

Før værdipapirhandelslovens vedtagelse i december 1995 var spørgsmålet reguleret i de daværende af Københavns Fondsbørs udstedte børsetiske regler. Ifølge de daværende børsetiske regler afhang tilbudspligten af, om en overdragelse gav erhververen retlig eller faktisk kontrol over et selskab. Imidlertid kom lovens § 31, stk. 1 kun til at omfatte tilbudspligt i forbindelse med retlig kontrol. I den forbindelse fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (nr. L 71 fremsat den 9. november 1995) bl.a. følgende

»Ifølge de børsetiske reglers § 7 afhænger tilbudspligten af, om overdragelsen giver erhververen retlig eller faktisk kontrol over selskabet. Dette kriterium kan imidlertid være vanskeligt at afgrænse, og det foreslås derfor, at der i stedet lægges vægt på, om erhververen gennem købet af aktieposten opnår bestemmende indflydelse på en af de i § 31, stk. 1, nr. 1-4, nævnte måder.«

På den baggrund blev det valgt ikke at lade indgå også det mere skønsprægede kriterium i form af faktisk kontrol, som det har fundet udtryk i aktieselskabslovens koncerndefinition (§ 2, stk. 2, nr. 5), der blot taler om udøvelse af »en bestemmende indflydelse«, og tilsvarende i årsregnskabsloven ( § 1, stk. 2, nr. 6, litra e).

I de mellemliggende år siden lovens vedtagelse har der imidlertid i praksis vist sig et behov for at søge aktionærbeskyttelsen tilrettelagt således, at der er bedre overensstemmelse mellem værdipapirhandelslovens bestemmelse og definitionerne i de nævnte selskabslove, således at også en faktisk bestemmende indflydelse kan udløse pligt til at afgive indløsningstilbud. En erhverver, der gennem erhvervelsen kommer til at besidde under halvdelen af stemmerettighederne i et selskab, men hvor aktiebesiddelsen i forhold til selskabets øvrige aktionærer udgør en vis dominans, bør således have pligt til at tilbyde de øvrige aktionærer at overtage deres aktier. Omvendt må der sikres erhververen mulighed for at vide, hvornår der ikke skal afgives overtagelsestilbud. Dette kan gøres ved at fastsætte en minimumsgrænse for, hvor stor en del af stemmerettighederne en erhverver samlet set (gennem allerede ejede aktier med tillæg af de erhvervede aktier), skal komme til at eje før det kan medføre pligt til at afgive indløsningstilbud.

I lovforslaget foreslås derfor indsat et 5. kriterium, som tager udgangspunkt i selskabslovenes koncerndefinitioner, og som vil finde anvendelse, hvor erhverver gennem erhvervelse af aktier i et selskab opnår mulighed for at udøve faktisk bestemmende indflydelse, men hvor situationen ikke falder ind under § 31, stk. 1, nr. 1-4. Ved afgørelsen heraf indgår erhververens mulighed for at have indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen eller dens flertal, samt aktionærsammensætningen. Såfremt en erhverver måtte være i tvivl om hvorvidt en erhvervelse medfører pligt til at afgive købstilbud, kan spørgsmålet på forhånd og efter omstændighederne forelægges den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads. Det fastsættes samtidigt, at erhververen også skal besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne. Denne grænse er valgt med baggrund i aktieselskabslovens bestemmelse om, at vigtigere beslutninger i et aktieselskab kun kan træffes af generalforsamlingen med to tredjedele af de afgivne stemmer.

I tilfælde, hvor erhververen kommer til at kunne udøve en faktisk bestemmende indflydelse er der en formodningsregel om, at erhververen også vil udøve den bestemmende indflydelse. Der vil imidlertid kunne opstå situationer, hvor baggrunden for eller hensigten med en erhvervelse ikke har til formål at opnå en bestemmende indflydelse. En erhverver, der utilsigtet opnår mulighed for at udøve faktisk bestemmende indflydelse, vil være forpligtet til at give indløsningstilbud til de øvrige aktionærer, medmindre erhververen opnår Fondsrådets dispensation. En eventuel dispensation kan af Fondsrådet gøres betinget, f.eks. således at erhververen inden en vis tidsfrist afhænder en del af aktiebesiddelsen.

Ved ikrafttræden af bestemmelsen vil der kunne være aktionærer, som skulle have givet indløsningstilbud, såfremt forslaget allerede havde været gældende. En sådan aktiebesiddelse udløser imidlertid kun pligt til at afgive tilbud, såfremt der efter lovens ikrafttræden erhverves yderligere aktier, jf. herved lovforslagets § 2, stk. 2.

Af rapporten »Autoriseret markedsplads i Danmark«, Erhvervsministeriet og Økonomiministeriet, juni 1998, fremgår af kapitel 4 (»En beskrivelse af idégrundlaget og de elementer, en operatør bør overveje i forbindelse med etablering af en autoriseret markedsplads«) følgende med hensyn til spørgsmålet om indløsningsforpligtelse

»Det vurderes, at den autoriserede markedsplads bør opstille krav, der gør, at minoritetsaktionærer sikres indløsning i de tilfælde, hvor en køber erhverver en bestemmende aktiepost i selskabet. Hvor grænsen skal sættes, er umuligt at give et entydigt svar på, men et forslag kunne være ved erhvervelse af 40 pct. af kapitalen eller stemmerne. Bestemmelsen skal endvidere gælde, såfremt en gruppe af relaterede virksomheder eller en gruppe af private investorer opnår 40 pct. af kapitalen eller stemmerne.«

Lovens kapitel 8 om overtagelsestilbud omfatter i dag imidlertid ikke aktier, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Da en forpligtelse for en erhverver ikke kan fastsættes i markedspladsens eget regelsæt, er det nødvendigt at lade lovens bestemmelser omfatte aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

Til nr. 8 og 9

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den foreslåede ændring under nr. 7.

Til nr. 10 og 11

Der henvises til bemærkningerne til nr. 7.

Til nr. 12

Systemet til administration af sikkerhedsretsordningen (automatisk pant) er tilsigtet udformet således, at der kan ske en tilknytning af konti/depoter i forbindelse med en låntagers aftale med långiver. Imidlertid har det i praksis vist sig, at den nuværende formulering af bestemmelsen ikke sikrer den forudsatte fleksibilitet, jf. de oprindelige lovbemærkninger til bestemmelsen, der bl.a. taler om »fondsaktiver, beroende i et af låntageren udpeget depot«. For at opnå den tilsigtede fleksibilitet i ordningen foreslås ordlyden ændret således, at låntager kan til- og afmelde depoter med respekt af långiveres sikkerhedsret, men uden at sådanne depoter skal fremgå direkte af aftalen mellem långiver og låntager.

Til nr. 13

Som følge af, at der i den juridiske litteratur har været rejst tvivl om terminologien i den nuværende formulering af bestemmelsen med hensyn til ordene »retten til pant ... skal gøres gældende« foreslås en redaktionel ændring i overensstemmelse med de oprindelige lovbemærkninger til præcisering af, at bestemmelsen foreskriver, at långiver ved meddelelse til værdipapircentralen skal fastholde den anmeldte panteret, såfremt panteretten ikke skal bortfalde.

Af hensyn til systemets funktionalitet har Danmarks Nationalbank, Værdipapircentralen og Finansrådet ønsket, at fristen i 2. pkt. kan udskydes, såfremt Danmarks Nationalbank meddeler, at Nationalbankens betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer. Herved forhindres, at Danmarks Nationalbank bliver nødsaget til at fastholde panteretten for samtlige kontohavere på én gang, hvilket vil lægge beslag på en unødig stor del af pengeinstitutternes obligationsbeholdning. Det forudsættes, at Værdipapircentralen straks giver clearingdeltagerne meddelelse om udskydelsen af fristen.

Til nr. 14

Den nuværende bestemmelse indebærer, at tvangsrealisation af pantsatte fondsaktier kan finde sted efter den frist, som Finanstilsynet har fastsat i medfør af § 55, stk. 4, dvs. efter kl. 15.00 på afviklingsdagen, jf. Finanstilsynets bekekendtgørelse nr. 1032 af 5. december 1996 om tidsfrister for at gøre retten til automatisk pant og betalingsforbehold gældende m.v.

Bestemmelsen, der fraviger retsplejelovens almindelige realisationsfrist på 8 dage, jf. retsplejelovens § 538 a, gælder alene for pantsætninger imellem deltagerne i en clearingcentral, hvis der er indgået aftale, eller mellem en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor.

Baggrunden for fravigelsen af retsplejelovens almindelige tidsfrist er hensynet til, at den professionelle handel kan ske hurtigt og problemfrit, idet den er karakteriseret ved, at der omsættes meget store beløb pr. transaktion, og at de samme værdipapirer oftest omsættes mange gange i løbet af en dag.

Med henblik på yderligere at forbedre hurtigheden og sikkerheden i den del af det professionelle marked, der angår pantsætningen i henhold til § 55, stk. 2 og 3, foreslås det, at tvangsrealisation af pantsatte aktiver kan ske straks efter misligholdelse af låneaftalen. Forslaget forudsætter, at det mellem parterne er aftalt, at realisation kan ske, så snart misligholdelse er konstateret.

Til nr. 15 og 16

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af at § 4, stk. 1, nr. 4 ophæves, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 17

Ved et kontoførende instituts konkurs har det lovgivningsmæssigt været forudsat, at de konti, for hvilke det pågældende institut er registreret som kontoansvarlig, straks overføres til andre kontoførende institutter.

I praksis har det imidlertid vist sig, at en sådan overførsel af konti ikke har været mulig, da andre kontoførende institutter ikke har ønsket at påtage sig ansvaret for disse konti. For at sikre anmeldelsesadgang til de berørte VP-konti og beholdninger samt indrapporteringsadgang for udstedere har det været nødvendigt at acceptere, at pågældende bobestyrere indtil afslutningen af konkursen fungerede som »kontoførende institut« for de tilbageblevne kontohavere - uden at boet i henhold til lovens § 62, stk 1, havde ret til at udøve virksomhed som kontoførende institut eller er omfattet af de gældende erstatningsordninger efter lovens §§ 80-82.

Lovforslaget betyder, at der skabes sikkerhed for, at der altid vil være et andet selskab, der overtager rettigheder og forpligtelser for de konti, som et ophørende kontoførende institut har ansvaret for. Såfremt der ikke ved aftale kan findes en løsning, er den pågældende værdipapircentral forpligtet til at overtage ansvaret for så vidt angår egne konti.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring, idet henvisningen til § 50 b i bank- og sparekasseloven er erstattet af den selvstændige tavshedsbestemmelse i § 84 a.

Til nr. 19

Til § 84 a

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse, § 84 a, der erstatter henvisningen i den nuværende lovs § 84, stk. 3, til bank- og sparekasselovens § 50 b, med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning. Den foreslåede § 84 a svarer med de nødvendige tilpasninger til den bestemmelse, der er indeholdt i forslaget til ændring af § 50 b i bank- og sparekasseloven.

Det bemærkes, at partsbegrebet i den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 6, foreslås indsat som en selvstændig § 84 b, i denne lov.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger. Retten til aktindsigt er begrænset i henhold til § 14, 1. pkt. i lov om offentlighed i forvaltningen.

I bestemmelsen er indsat en præcisering af begrebet »Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte«.

Præciseringen indsættes for at undgå uklarhed om tavshedspligtens rækkevidde. Den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt »Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte« kræver, at der foreligger et direkte ansættelsesforhold.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i selskaber, som Finanstilsynet eller Fondsrådet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i deres drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Bestemmelsen medfører ikke nogen udvidelse af kredsen af modtagere af fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at der kan videregives fortrolige oplysninger.

Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder, i aktieselskaber omfattet af § 7 og andre omfattet af denne lov. Hertil kommer et ønske om, af konkurrencemæssige grunde, at beskytte selskabernes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets og Fondsrådets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet og rådet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må selskaberne kunne nære tillid til, at fortrolige oplysninger ikke videregives. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra selskaberne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende selskab selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om et selskabs kunder kan kun videregives med disses samtykke.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets eller Fondsrådets bekræftelse af et givent forhold, eksempelvis over for pressen. I en sådan situation vil et samtykke til, at tilsynet eller rådet kan videregive en enkelt eller enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb. Finanstilsynet og Fondsrådet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor et selskab og en kunde giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre føler sig presset til at gøre det samme.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke selskabets ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet eller Fondsrådet til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde selskaberne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til tilsynet eller rådet.

Det foreslås på denne baggrund, at aktieselskaber omfattet af § 7 og andre omfattet af denne lov ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet eller Fondsrådet kan videregive fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet og Fondsrådet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder ikke identificeres.

Stk. 4 svarer til den gældende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 2, der sikrer, at parterne i en civil retssag kan få udleveret fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, når selskabet er erklæret konkurs.

Det er dog præciseret, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde aktieselskabet omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov, også gælder, efter at denne medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet eller Fondsrådet kan videregive fortrolige oplysninger.

I forhold til den gældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 2, er rækkefølgen i den foreslåede bestemmelse systematiseret, idet man har samlet først de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.v. (nr. 1-12), derefter myndigheder m.v. inden for EU- og EØS-samarbejdet (nr. 13-14) og endelig myndigheder m.v. i tredjelande (nr. 15).

Bestemmelsen om, at tilsynet og rådet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår nu af et særskilt stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Herudover er der i stk. 5 sket en præcisering i enkelte bestemmelser, og der er indføjet 2 nye bestemmelser (nr. 1 og 9).

Nr. 1 gennemfører dele af artikel 25 i investeringsservicedirektivet. Ændringen foreslås på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

Med denne lov er det præciseret, at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd, jf. værdipapirhandelsloven § 83, stk. 2, 1. pkt.

Vedtagelsen af lov nr. 414 har derfor betydet, at det er nødvendigt at udnytte direktivets hjemmel til at etablere en adgang for tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Nr. 2 svarer til gældende praksis. I bestemmelsen præciseres det, at fortrolige oplysninger kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet eller Fondsrådet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket straffelovgivningen. Hertil kommer, at den gældende bestemmelse synes at forudsætte, at der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse, førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger. Finanstilsynet eller Fondsrådet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 10 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 4 svarer til den nuværende nr. 14 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 6 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12 i bank- og sparekasseloven, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 13 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 8 svarer til den nuværende nr. 11 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 9 giver hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Statsrevisorerne og Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets eller Fondsrådets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af Statsrevisorernes og Rigsrevisionens arbejde. Baggrunden for den hidtidige praksis er Statsrevisorernes og Rigsrevisionens rolle i den parlamentariske kontrol med forvaltningen.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 5 i bank- og sparekasseloven, idet det dog præciseres, at der er tale om skifteretten.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 8 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 9 i bank- og sparekasseloven.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 3 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 4 i bank- og sparekasseloven. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 15 svarer til den nuværende nr. 6 i bank- og sparekasseloven. Det er præciseret, at Finanstilsynet og Fondsrådet kun kan videregive oplysninger til myndigheder m.v. i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt.

Det er samtidigt præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene. Disse lande er omfattet af nr. 13 og 14.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 4, i bank- og sparekasseloven. Det er dog præciseret, at alle, der efter det foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, bliver omfattet af tavshedspligten, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 3, i bank- og sparekasseloven.

Stk. 8 svarer til den nuværende § 50 b, stk. 5, i bank- og sparekasseloven.

Til § 84 b

Det foreslås endvidere, at henvisningen i den nuværende lovs § 84, stk. 2, til bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 6, vedrørende partsbegreb, erstattes af en selvstændig bestemmelse, § 84 b, der tager højde for de særlige selskaber og institutter m.m., der er omfattet af værdipapirhandelsloven.

Det foreslås, at som part i forhold til Finanstilsynet og Fondsrådet anses de selskaber og institutter, der er under tilsynets og rådets virksomheds- og markedstilsyn, dvs. selskaber og institutter, som er omfattet af lovens § 7 (fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler), værdipapirhandlere, kontoførende institutter samt udstedere af værdipapirer.

Bestemmelsen er en videreførelse af princippet i bank- og sparekasselovens § 50 b, stk. 6, om at alene selskaber og institutter under tilsyn er part i forhold til tilsynet eller rådet. Som noget nyt henviser bestemmelsen til, at i de tilfælde, som er angivet i stk. 2, 3 og 4, kan andre end disse selskaber og institutter tillige være part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til at få fortrolige oplysninger i den sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets og Fondsrådets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end selskabet og instituttet kan anses som part.

Det foreslås, at som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet anses endvidere

Hvis Finanstilsynet undersøger, om der er sket en overtrædelse af værdipapirhandlernes eneret til at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer eller påtaler en overtrædelse af denne bestemmelse, er den som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod part i sagen, jf. lovens § 4.

Hvis Finanstilsynet undersøger, om der er sket en overtrædelse af pengeinstitutters og fondsmæglerselskabers eneret til at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta eller påtaler en overtrædelse af denne bestemmelse, er den som Finanstilsynets afgørelse retter sig mod part i sagen, jf. lovens § 4 a.

Et selskab, der ansøger om tilladelse til at drive fondsbørsvirksomhed m.m., jf. lovens § 8.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, der ansøger om tilladelse til at drive fondsbørsvirksomhed m.m., såfremt selskabet nægtes en sådan tilladelse med henvisning til et af de i § 9, stk. 1, nævnte forhold vedrørende bestyrelsesmedlemmets eller direktørens hæderlighed og erfaring.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, der har opnået tilladelse til at drive fondsbørsvirksomhed m.m., men hvis tilladelse inddrages med henvisning til et af de i § 9, stk. 1, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, nævnte forhold vedrørende bestyrelsesmedlemmets eller direktørens hæderlighed og erfaring.

Den, der direkte eller indirekte erhverver mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i et selskab omfattet af § 7 eller en mindre aktiepost, der i øvrigt giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse, såfremt Finanstilsynet træffer afgørelse, vedrørende erhververens pligt til at underrette Finanstilsynet om erhvervelsen og størrelsen heraf, jf. § 10, stk. 1.

Den, der direkte eller indirekte besidder mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmerettighederne i et selskab omfattet af § 7 eller en mindre aktiepost, der i øvrigt giver mulighed for at udøve betydelig indflydelse, såfremt Finanstilsynet ophæver besidderens stemmeret, fordi vedkommende i henhold til Finanstilsynets afgørelse modvirker en forsvarlig drift af selskabet.

Den, der i henhold til afgørelse truffet af Finanstilsynet overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.

Den, mod hvem Finanstilsynet foretager undersøgelse for overtrædelse af lovens § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller for overtrædelse af lovens kapitel 10 om misbrug af intern viden og kursmanipulation.

Pågældende person anses for part fra det tidspunkt, hvor tilsynet indleder undersøgelse.

Med hensyn til disse personers/selskabers partsstatus bør det dog tilføjes, at efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, kan aktindsigt begrænses bl.a. af afgørende hensyn til offentlige interesser i opklaring og forfølgning af lovovertrædelser.

Ved Finanstilsynets vurdering om anvendelse af forvaltningslovens § 15 vil det indgå, at især bestemmelserne om misbrug af intern viden og kursmanipulation betragtes som alvorlige økonomiske forbrydelser.

Den, der for Fondsrådet indbringer en beslutning truffet af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral, såfremt sagen er af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 2 og vedkommende fysiske eller juridiske person af Fondsrådet anses for klageberettiget.

Den, der ud over ovennævnte klageberettigede, jf. § 88, stk. 2, i øvrigt af Fondsrådet tillægges partsstatus.

Om en fysisk eller juridisk person, der indbringer en beslutning truffet af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral for Fondsrådet kan anses for klageberettiget, afgøres af Fondsrådet ud fra en konkret vurdering. Tilsvarende gælder Fondsrådets bedømmelse af, hvem der i øvrigt kan tillægges partsstatus.

Henset til de mange forskellige beslutninger og typer af beslutninger, det er muligt for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral at træffe, ses det næppe muligt udtømmende at forudse og opregne de beslutninger eller beslutningstyper, der vil kunne indbringes for Fondsrådet.

Det afhænger endvidere af en konkret vurdering af beslutningen, hvorvidt beslutningen kan betegnes som vidtrækkende eller principiel. Denne vurdering foretages af Fondsrådet, der i henhold til § 83 skal virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder.

Den, der ansøger Fondsrådet om fritagelse for pligten til i henhold til § 31, stk. 1, at give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, jf. § 31, stk. 2.

Den som Fondsrådet i øvrigt anser for part i relation til Fondsrådets afgørelse angående spørgsmålet om fritagelse for pligt til at fremsætte indløsningstilbud til minoritetsaktionærerne, jf. § 31, stk. 2.

Den som Finanstilsynet pålægger at udarbejde interne regler med det formål at hindre, at intern viden er tilgængelig for andre end dem, der har et behov herfor, eller som pålægges at foretage ændringer heri, jf. § 36, stk. 2.

§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering på en fondsbørs, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen

»§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen

1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,

1) kommer til at besidde flertallet af stemmerettighederne i selskabet,

2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,

2) får ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer,

3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt eller

3) får ret til at udøve en bestemmende indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt,

4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet.

Den pågældende fondsbørs påser overholdelse af 1. pkt.

4) på grundlag af aftale med andre aktionærer kommer til at råde over flertallet af stemmerettighederne i selskabet, eller

5) kommer til at kunne udøve bestemmende indflydelse over selskabet og kommer til at besidde mere end en tredjedel af stemmerettighederne.«.

§ 31.

Stk. 2. Fondsrådet kan fritage fra forpligtelsen i stk. 1, 1. pkt., såfremt særlige forhold gør sig gældende.

8. I § 31, stk. 2, udgår »1. pkt.,«.

9. I § 31 indsættes som stk. 3

»Stk. 3.«Den pågældende fondsbørs eller autoriserede markedsplads påser overholdelsen af stk. 1.

§ 32. Ved tilbud om overtagelse af aktier efter § 31 skal erhververen udarbejde og offentliggøre et tilbudsdokument, som indeholder oplysninger om tilbudets økonomiske og andre vilkår, herunder frist for accept af tilbudet, samt andre oplysninger, som må anses for fornødne, for at aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbudet. Den pågældende fondsbørs påser overholdelsen af 1. pkt.

10. I § 32, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fondsbørs«: »eller autoriserede markedsplads«.

Stk. 2. Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt fremsættes tilbud om at overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser noteret på en fondsbørs, skal der ligeledes udarbejdes et tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.

11. I § 32, stk. 2, indsættes efter »fondsbørs«: »eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads«.

§ 36, stk. 2, omfatter virksomheder og offentlige myndigheder, ud over udstedere af værdipapirer, herunder værdipapirhandlere, advokater og revisorer, som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden, og som derfor i henhold til § 36, stk. 2, skal udarbejde interne regler herom.

Den som Finanstilsynet pålægger at udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmer, direktørers, medarbejderes og ejernes adgang til for andre eller tredjemands regning at handle med en udsteders børsnoterede værdipapirer og dertil knyttede finansielle kontrakter eller foretage ændringer heri, jf. § 37, stk. 1 og 2.

Denne bestemmelse omfatter også moderselskaber til udstedere af værdipapirer, der er optaget til notering på en fondsbørs eller til handel på en autoriseret markedsplads.

Bestemmelsen omfatter endvidere andre virksomheder og offentlige myndigheder, herunder værdipapirhandlere, revisorer og advokater som i kraft af deres virksomhedsudøvelse regelmæssigt kommer i besiddelse af intern viden og derfor efter § 37, stk. 2, skal udarbejde interne regler om ovennævnte forhold.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til et aktieselskab omfattet af § 7, eller til andre omfattet af denne lov partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet eller Fondsrådet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 åbner mulighed for, at Fondsrådet under særlige omstændigheder tillige kan give kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag om god værdipapirhandelsskik, der behandles af Fondsrådet i henhold til lovens § 3, stk. 1. Sagen skal endvidere have en direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer i deres egenskab som nævnt i stk. 2 og 3.

Ved vurderingen af, om partsbeføjelser skal gives, skal Fondsrådet foretage en afvejning af f.eks. kundens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning for kunden m.fl., er et udtryk for, at der skal indlægges et væsentlighedskriterium i Fondsrådets skøn.

Endelig skal Fondsrådet foretage en afgrænsning af, hvilken del af sagen, der vedrører den pågældende. Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen kan afgrænses.

I tilfælde, hvor Fondsrådet har taget en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, og hvor klageren ikke tillægges en eller flere partsbeføjelser, vil Fondsrådet holde klageren underrettet om sagens eventuelle videre forløb i det omfang, tavshedspligten giver mulighed herfor.

Fondsrådets afslag på at tage en sag op efter lovens § 3, stk. 1 kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. lovens § 88, stk. 1. Det samme gælder for så vidt angår Fondsrådets afgørelser om tildeling af partsbeføjelser.

For at undgå lovgivning med tilbagevirkende kraft gælder den udvidede adgang efter stk. 5 til partsstatus og partsbeføjelser i henhold til bestemmelsens stk. 2-4, alene i forhold, hvor Finanstilsynets eller Fondsrådets afgørelser træffes efter lovens fremsættelse.

Til nr. 20

Det foreslås præciseret, at Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger f.eks. også omfatter optagelser på lydbånd og lignende, herunder elektronisk lagret kommunikation. Baggrunden for præciseringen skal søges i, at det i praksis har vist sig, at Finanstilsynets tilsyn med overholdelse af lovens forbud mod misbrug af intern viden og kursmanipulation i vidt omfang er afhængig også af sådanne oplysninger, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at foretage en specificering heraf i selve loven.

Til nr. 21

Som konsekvens af den i medfør af den i § 1 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 foretagne præcisering af opgave/kompetencefordelingen mellem Fondsrådet og Finanstilsynet foreslås tydeliggjort, at beføjelserne til indhentelse af oplysninger m.v. også gælder for Fondsrådets vedkommende. I praksis vil det oftest være Finanstilsynet, der - som sekretariat for Fondsrådet - anmoder om oplysningerne.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under nr. 9.

Til nr. 23

Det forslås præciseret, at Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge tvangsbøder ved undladelse af at efterkomme pligter i henhold til loven. Ændringen er for så vidt angår Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996, hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge bestyrelse, direktion eller revisor i et selskab omfattet af § 7 eller hos en udsteder tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler de pågældende.

Det præciseres i stk. 2, at Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i visse tilfælde også kan pålægge andre end bestyrelse, direktion eller revisor i et selskab omfattet af § 7 eller hos en udsteder tvangsbøder for ikke at opfylde de pligter, der efter loven påhviler dem.

Denne bestemmelse finder f.eks. anvendelse på situationer, hvor en anden fysisk eller juridisk person end nævnt i § 95, stk. 1 i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelse af en sag om insider-handel eller kursmanipulation, jf. lovens kap. 10, undlader at efterkomme et pålæg om at afgive de oplysninger, der er nødvendige til sagens undersøgelse, jf. § 87, stk. 2.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. marts 1999.

Vedrørende stk. 2 henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 55. Yder en clearingcentral, clearingdeltager eller Danmarks Nationalbank lån i forbindelse med afvikling af en værdipapirhandel i en clearingcentral, kan det forinden være aftalt med låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der opbevares på et i aftalen angivet depot i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet.

12. I § 55, stk. 1, ændres »på et i aftalen angivet depot« til: »i et eller flere af låntageren udpegede depoter«.

§ 55.

13. § 55, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilke tidsfrister retten til pant efter stk. 2 og 3 skal gøres gældende. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er gjort gældende inden fristens udløb.

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, inden for hvilken tidsfrist en långiver ved meddelelse til den pågældende værdipapircentral skal fastholde den i henhold til stk. 2 og stk. 3 anmeldte panteret. Registrering af panteretten slettes uden meddelelse efter § 68, såfremt retten ikke er fastholdt inden fristens udløb. En værdipapircentral kan udskyde den i 2. pkt. nævnte frist, såfremt Danmaks Nationalbank har meddelt, at Danmarks Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer.«.

§ 56. Fondsaktiver, hvori der er registreret pant i henhold til § 55, stk. 2 eller 3, kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handlen er indgået mellem en værdipapirhandler og en værdipapirhandler eller en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af den af Finanstilsynet i medfør af § 55, stk. 4, fastsatte frist, såfremt låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser.

14. I § 56, stk 1, indsættes som 2. pkt.

»Den i 1. pkt. nævnte frist kan fraviges efter aftale mellem parterne, såfremt pantet er registreret i henhold til § 55, stk. 2 og 3.«.

§ 62. Ret til at foretage indrapportering til registrering i en værdipapircentral på dennes vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontoførende institutter) tilkommer ud over den pågældende værdipapircentral

1) Danmarks Nationalbank og Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning,

2) banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter),

3) kreditinstitutter med særlig tilladelse,

4) fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at føre depoter,

5) realkreditinstitutter,

6) virksomheder, der drives i fællesskab af virksomheder, som omfattes af nr. 2-5, og som har til formål at forvalte værdipapirer,

7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut, samt

8) clearingcentraler.

15. § 62, stk. 1, nr. 3 ophæves.

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

16. I § 62, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres »nr. 2-5« til: »nr. 2-4«.

§ 64. De af § 62, stk. 1, og § 63 omfattede virksomheder skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i den pågældende central.

17. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Såfremt en tilslutningsaftale mellem en værdipapircentral og en virksomhed omfattet af stk. 1 er ophørt, overtager værdipapircentralen indrapporteringer til registrering hos sig selv, medmindre andet aftales.«.

Stk. 2. De af § 62, stk. 2, omfattede storkunder skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapircentral som betingelse for, at de kan opnå adgang til at indhente oplysninger om egne konti, overføre meddelelser om salg og foretage anmeldelser om registreringer på egne konti direkte i den pågældende central.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet anses alene aktieselskaber omfattet af § 7, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets eller Fondsrådets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder eneretten til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer, jf. § 4, stk. 1.

2) Den, der overtræder eneretten til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, jf. § 4 a.

3) Et selskab, som søger om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1 og § 9, stk. 1.

4) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, når Finanstilsynet nægter en ansøger tilladelse eller inddrager et godkendt selskabs tilladelse, jf. § 9, stk. 1 og § 92, stk. 1.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10, stk. 1 og 2.

6) Den, der overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.

7) Den mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller kapitel 10 om misbrug af intern viden og kursmanipulation.

8) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 2, og som Fondsrådet anser for part i sagen.

9) Den, der ansøger Fondsrådet om fritagelse for pligten til efter § 31, stk. 1, at give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, jf. § 31, stk. 2, samt øvrige, som Fondsrådet anser for part i sagen.

10) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 36, stk. 2, og § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynet eller Fondsrådets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

Stk. 4. Endelig kan Fondsrådet, når Fondsrådet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter lovens fremsættelse.«.

20. I § 87, stk. 2, indsættes efter »andre forretningspapirer«: », båndoptagelser og lignende i forbindelse med indgåelse af aftaler om transaktioner«.

21. Efter § 87 indsættes

»§ 87 a. Den i § 87 fastsatte adgang for Finanstilsynet til at kræve oplysninger finder også anvendelse for Fondsrådet.«.

22. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 31, stk. 1«: »og 3«.

23. § 95 affattes således

»§ 95 Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs , en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads , en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den fysiske eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«.

§ 84.

18. § 84, stk. 3, affattes således

Stk. 3. § 50, stk. 4, og §§ 50 b og 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov.

»Stk. 3. § 50, stk. 4, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets og Fondsrådets tilsyn efter denne lov. § 84 a i denne lov finder tilsvarende anvendelse på Fondsrådet.«.

19. Efter § 84 indsættes

»§ 84 a. Finanstilsynets og Fondsrådets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets eller Fondsrådets drift samt eksperter, der handler på tilsynets eller rådets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e, forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets eller Fondsrådets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller rådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet eller Fondsrådet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov eller disses kunder kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et aktieselskab omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde aktieselskabet eller andre omfattet af denne lov.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet henholdsvis Finanstilsynet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et selskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår aktieselskaber omfattet af § 7 eller andre omfattet af denne lov, og disse er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med aktieselskaber omfattet af § 7 samt andre omfattet af denne lov.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for et aktieselskab omfattet af § 7 eller for andre omfattet af denne lov, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

15) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1, omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet eller Fondsrådet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets eller rådets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet eller Fondsrådet anses alene aktieselskaber omfattet af § 7, værdipapirhandleren, det kontoførende institut eller udstederen af værdipapirer, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet eller Fondsrådet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end en virksomhed omfattet af stk. 1 tillige som part i Finanstilsynets eller Fondsrådets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder eneretten til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger eller formidler af værdipapirer, jf. § 4, stk. 1.

2) Den, der overtræder eneretten til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden med tilbud om at formidle eller udføre valutaspotforretninger for kunder i investeringsøjemed med henblik på, at kunderne opnår fortjeneste ved kursændring på valuta, jf. § 4 a.

3) Et selskab, som søger om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1 og § 9, stk. 1.

4) Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et selskab, når Finanstilsynet nægter en ansøger tilladelse eller inddrager et godkendt selskabs tilladelse, jf. § 9, stk. 1 og § 92, stk. 1.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres aktier, jf. § 10, stk. 1 og 2.

6) Den, der overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelsen af virksomheden at benytte ordet »Fondsbørs«, jf. § 16, stk. 3.

7) Den mod hvem Finanstilsynet indleder undersøgelse for overtrædelse af § 29 om indberetning af aktiebesiddelser eller kapitel 10 om misbrug af intern viden og kursmanipulation.

8) Den, der for Fondsrådet indbringer en af en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral eller en værdipapircentral truffet beslutning i sager af vidtrækkende eller principiel betydning, jf. § 88, stk. 2, og som Fondsrådet anser for part i sagen.

9) Den, der ansøger Fondsrådet om fritagelse for pligten til efter § 31, stk. 1, at give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, jf. § 31, stk. 2, samt øvrige, som Fondsrådet anser for part i sagen.

10) Den, der af Finanstilsynet pålægges at udarbejde interne regler efter § 36, stk. 2, og § 37, stk. 1 og 2, eller foretage ændringer heri.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynet eller Fondsrådets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

Stk. 4. Endelig kan Fondsrådet, når Fondsrådet tager en sag op vedrørende god værdipapirhandelsskik, jf. § 3, stk. 1, under særlige omstændigheder tillige tilkende partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger.

Stk. 5. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter lovens fremsættelse.«.

§ 87.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser.

20. I § 87, stk. 2, indsættes efter »andre forretningspapirer«: », båndoptagelser og lignende i forbindelse med indgåelse af aftaler om transaktioner«.

21. Efter § 87 indsættes

»§ 87 a. Den i § 87 fastsatte adgang for Finanstilsynet til at kræve oplysninger finder også anvendelse for Fondsrådet.«.

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

22. I § 93, stk. 1, indsættes efter »§ 31, stk. 1«: »og 3«.

23. § 95 affattes således

§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs', en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads', en autoriseret pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler eller pålægges dem af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

»§ 95 Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs , en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads , en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en fysisk eller juridisk person at opfylde de pligter, som påhviler dem efter denne lov, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge den fysiske person eller juridiske person eller de for den juridiske person ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.«.

Fremsat den 17. december 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. 1)

(Regelforenkling, overtagelsestilbud, tavshedspligt og partsbegreb, koncerninterne transaktioner, præcisering af Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger)

1) Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (investeringsservicedirektivet), EF-Tidende nr. L 141, s. 27.