Forslag til Lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

§ 1

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring

1. § 5, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i 1. gymnasieklasse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse samt om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2, kan optages.«.

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 4 - 5.

§ 1

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændring

1. § 5, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

§ 2

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som ændret ved § 4 i lov nr. 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

»§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om optagelsen af elever til en erhvervsgymnasial uddannelse, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 og efter § 6, stk. 3, kan optages.«.

2. I § 6, stk. 1, ændres »eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del, hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid« til »og som opfylder de i medfør af § 5, stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del«.

3. I § 6 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Øvrige ansøgere kan, eventuelt efter en optagelsesprøve, optages til en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. 3.«.

4. I § 6 a udgår: »uden egnethedsvurdering«.

5. § 7 ophæves.

§ 2

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som ændret ved § 4 i lov nr. 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

§ 3

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

1. § 11 affattes således

»§ 11. Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen til et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om hf-kursets individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2, kan optages.«.

2. § 12 affattes således

»§ 12. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse til studieforberedende enkeltfagsundervisning.«.

3. § 13 ophæves.

§ 3

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

1. § 11 affattes således

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2000 og har virkning for optaget til de gymnasiale uddannelser fra den 1. januar 2001.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §1 og § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for forslaget

Forslaget om ændring af reglerne for optagelse til de gymnasiale uddannelser har til formål at erstatte egnethedserklæringen ved overgang fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser med en mere nuanceret og målrettet vejledningsindsats. Ansøgerne skal fortsat opfylde visse faglige og personlige krav, og der bliver også mulighed for, at optagelse kan gøres betinget af en optagelsesprøve eller eventuelt af en optagelsessamtale.

Den afleverende skoles egnethedserklæring har i mange år været en afgørende del af grundlaget for optagelsen til det almene gymnasium og har også i de senere år fundet anvendelse ved hf og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Ordningerne har dog været noget forskellige mellem de forskellige gymnasiale uddannelser, navnlig af historiske grunde.

Det har bl.a. betydet, at der blandt de unge, deres forældre og vejlederne har været en vis usikkerhed forbundet med disse forskellige ordninger og deres betydning for den enkelte elevs uddannelsesmuligheder.

Den overordnede begrundelse for forslaget er, at ordningerne synes at have bidraget til en forvridning af forholdet mellem ungdomsuddannelserne, og at de derved udgør en hindring for større ligeværdighed mellem de gymnasiale uddannelser og de øvrige ungdomsuddannelser, når de unge og deres forældre står overfor at skulle foretage valg af uddannelse efter grundskolen.

Det er regeringens mål, at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser indrettes med det sigte, at alle unge så vidt muligt begynder i en ungdomsuddannelse. Derfor skal vejledningen i folkeskolen forbedres og systematiseres, der skal være uddannelser for både de bogligt stærke og for de mere praktisk indstillede unge, og uddannelsessystemet skal samlet set være indrettet på at kunne imødekomme den enkelte unges særlige behov og evner foruden de samfundsmæssige behov.

Det er altså nødvendigt at opnå en større opmærksomhed om det store spektrum af uddannelsesmuligheder, der står til rådighed for de unge allerede ved afslutningen af grundskolen. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at den gymnasiale egnethedserklæring fylder så meget i de unges og deres omgivelsers bevidsthed, og derfor skal den afløses af en grundig vejledning, der skal medtage mange flere aspekter end spørgsmålet om, hvorvidt den unge og en gymnasial uddannelse passer sammen.

Afskaffelsen af egnethedserklæringen betyder ikke, at der bliver helt fri adgang til gymnasiet, idet der bliver mulighed for, at skolen, i de særlige tilfælde hvor elevens valg må anses for urealistisk, eventuelt fordi eleven (og forældrene) ikke har taget den personlige uddannelsesplan med tilhørende vejledning tilstrækkeligt alvorligt, kan gribe ind og indstille eleven til optagelsesprøve.

2. Forslagets indhold

Forslaget bygger på, at en ansøger, der kommer direkte fra grundskolen, har udarbejdet en individuel uddannelsesplan i skolen og i forbindelse hermed har modtaget vejledning og vurdering af sine evner og muligheder i forhold til valg af ungdomsuddannelse og eventuelt har truffet aftale med skolen om særlige indsatsområder.

Hvis den afleverende skole på denne baggrund er enig i elevens valg, og eleven har levet op til de eventuelle aftaler, vil eleven efter de foreslåede regler få et retskrav på optagelse på den valgte gymnasiale uddannelse, såfremt eleven i øvrigt opfylder de objektive faglige krav til optagelse.

Hvis den afleverende skole derimod på baggrund af vejledningsforløbet og den løbende vurdering af eleven vurderer, at elevens valg er truffet på et urealistisk grundlag, udarbejder skolen en indstilling om optagelsesprøve, der medsendes til den skole, som eleven søger optagelse på. Ansøgere med en sådan indstilling om optagelse forudsættes i de administrativt fastsatte regler om optagelse tillagt ret til en individuel vurdering i form af en optagelsesprøve eller eventuelt en optagelsessamtale på den modtagende skole. Den individuelle vurdering kan føre til optagelse eller afvisning og skal foregå efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om den individuelle vurdering omfatter bemyndigelse til at fastsætte regler om optagelsesprøve, regler om hvilke ansøgere der skal til optagelsesprøve, og i hvilke tilfælde en ansøger, der kommer til optagelsesprøve eller anden individuel vurdering, kan optages. Disse bemyndigelser tænkes udmøntet i regler, som sætter fælles rammer for optagelsen på de gymnasiale uddannelser. De nærmere optagelsesregler vil ikke alene omfatte de ansøgere, der har fået en særlig indstilling om optagelse fra den afleverende skole, men også de ansøgere, der ikke har haft mulighed for at opfylde optagelseskravene, men har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden måde end gennem grundskolen, samt de ansøgere, der først nogen tid efter at have forladt grundskolen ønsker optagelse i en gymnasial ungdomsuddannelse.

Med lovforslaget opretholdes den hidtidige bemyndigelse til fastsættelse af nærmere krav til forudgående undervisning og prøver.

3. Midlertidig ændring

Ændringerne skal efter forslaget træde i kraft i august 2000 samtidig med de øvrige lovændringer vedrørende regeringens ungdomsuddannelsesindsats. I perioden frem til lovens ikrafttræden vil det være nødvendigt at tilnærme optagelsesreglerne for de erhvervsgymnasiale uddannelser til de regler, der nu gælder for de øvrige gymnasiale uddannelser. Nogle af forskellene i optagelsesreglerne har de senere år i nogle tilfælde skabt usikkerhed blandt elever og vejledere, når ansøgningsskemaet til ungdomsuddannelserne er blevet præsenteret i de ældste klasser omkring årsskiftet. For at forebygge gentagelse af denne usikkerhed vil optagelsesreglerne for de erhvervsgymnasiale uddannelser blive midlertidigt ændret, så ansøgere, der ikke af den afleverende skole erklæres »egnet« til den ønskede erhvervsgymnasiale uddannelse, skal kategoriseres som enten »måske egnet« eller »ikke egnet« med den virkning, at disse ansøgere skal tilbydes en optagelsessamtale på den søgte skole, som på dette grundlag, eventuelt efter afholdelse af en optagelsesprøve, træffer afgørelse om elevens optagelse. Denne midlertidige ændring vil efter Undervisningsministeriets skøn kunne ske efter bemyndigelsen i § 7 i nugældende lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Undervisningsministeriet skønner, at forslaget hverken har økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ansøgere, der søger om optagelse i umiddelbar forlængelse af den grundlæggende skoleundervisning, dvs. efter afsluttet 9. eller 10. klasse, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne efter § 5, stk. 1, vil have et retskrav på optagelse i 1. gymnasieklasse. Ansøgere, der har afsluttet skolen mindst ét år inden ansøgningstidspunktet, vil kunne optages efter stk. 2.

Det er en betingelse for optagelse efter stk. 1, at ansøgeren har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og opfylder kravene til forudgående undervisning og prøver. Forslaget indebærer ikke nogen ændring i de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav, men det tydeliggøres med den ændrede formulering af § 5, stk. 1, at de administrativt fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver indgår i optagelseskravene. Herudover er det en betingelse for optagelse efter stk. 1, at den afleverende skole ikke har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

En indstilling til optagelsesprøve vil kunne afgives af den afleverende skole på baggrund af ansøgerens uddannelsesplan, der forudsættes udarbejdet i løbet af de sidste år i grundskolen. Det er denne individuelle uddannelsesplan, som danner baggrunden for ansøgerens uddannelsesvalg og grundskolens vejledning og vurdering i forbindelse hermed. I de tilfælde hvor elevens valg af gymnasial ungdomsuddannelse efter skolens vurdering er truffet på et utilstrækkeligt eller urealistisk grundlag, skal den afleverende skole indstille ansøgeren til optagelsesprøve. Det påregnes administrativt fastsat, hvem der skal foretage optagelsesvurderingen og forestå den eventuelle optagelsesprøve. Det forventes typisk at blive den primært ønskede skole. Ansøgere med en indstilling til optagelsesprøve vil kunne optages efter stk. 2.

Gruppen af øvrige ansøgere, der kan optages efter stk. 2, men ikke umiddelbart har retskrav på optagelse, omfatter: 1) ansøgere, der søger om optagelse direkte efter afsluttet 9. eller 10. klasse og er indstillet til optagelsesprøve, 2) ansøgere, der har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst ét år før ansøgningstidspunktet, og 3) ansøgere, der ikke har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, men ved anden uddannelse har erhvervet kvalifikationer svarende til optagelseskravene i stk. 1. Disse grupper vil kunne optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren. Reglerne forventes ikke at adskille sig væsentligt fra de nuværende regler i optagelsesbekendtgørelsen, når der ses bort fra den rolle, som den afleverende skoles egnethedserklæring hidtil har spillet. Det vil således fortsat være et krav til ansøgerne i grupperne 1) og 2), at de opfylder de formelle adgangskrav m.h.t. afsluttet 9. klassetrin, herunder de særlige krav til forudgående undervisning og prøver. De nærmere regler om optagelse af øvrige ansøgere vil også rumme retningslinier for den modtagende skoles vurdering af ansøgerne, herunder i hvilke tilfælde ansøgeren først kan optages efter optagelsesprøve.

Bemyndigelserne i § 5, stk. 3 forventes udfyldt med regler, der sætter fælles rammer for de gymnasiale uddannelser. Med hensyn til optagelse senere end til begyndelsen af 1. gymnasieklasse forventes der på baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 3 fastsat regler om skolens individuelle vurdering af ansøgerne. Tilsvarende regler er uden udtrykkelig hjemmel fastsat i den gældende bekendtgørelse om optagelse i gymnasiet m.v.

Til § 2

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

For de erhvervsgymnasiale uddannelsers vedkommende forudsættes det, at de regler, der fastsættes efter bemyndigelserne i § 5, stk. 3, skal være forelagt udvalgene for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser til udtalelse. Med hensyn til reglerne for optagelse i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Til nr. 2

Muligheden for at blive optaget på en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del er primært relevant for elever i en erhvervsuddannelse, der ønsker at skifte til erhvervsgymnasiet. Optaget til de erhvervsgymnasiale uddannelser efter den indledende del er hidtil sket efter erhvervsskolens vurdering af ansøgeren. Ved forslaget afskaffes skolens vurdering af eleven som optagelseskriterium, og overgangen forventes at blive betinget af, at eleven i erhvervsuddannelsen gennem grundfag og de rette valgfag har nået bestemte niveauer i en række fag, som indgår i den erhvervsgymnasiale uddannelses indledende del. Elever, der opfylder kravene, har ret til optagelse.

Der forudsættes fastsat nærmere regler om kravene efter den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 3. Kravene vil blive udformet ud fra, hvad der er muligt at nå i erhvervsuddannelsen, og ud fra hvad der er nødvendigt som grundlag for at kunne følge den fortsatte undervisning i den erhvervsgymnasiale uddannelse.

Til nr. 3

Efter forslaget vil ansøgere, der ikke opfylder de nærmere fastsatte krav for optagelse efter den indledende del, kunne optages efter en individuel vurdering af skolen, eventuelt i form af en optagelsesprøve. Der forudsættes fastsat nærmere regler herom efter den foreslåede bemyndigelse i § 5, stk. 3.

Til nr. 4

Med forslaget tilpasses teksten til egnethedserklæringens bortfald. Tilpasningen er teknisk og har ingen konsekvenser for optaget til den etårige uddannelse til højere handelseksamen.

Til nr. 5

Bemyndigelserne er af lovtekniske grunde flyttet til § 5, stk. 3, hvorved § 7 er blevet tom.

Til § 3

Til nr. 1

Ansøgere, der søger om optagelse i forlængelse af afsluttet 10. klasse, og i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne efter § 11, stk. 1, vil have et retskrav på optagelse i et 2-årigt hf-kursus. Ansøgere, der har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst ét år inden ansøgningstidspunktet, kan optages efter stk. 2. Det skal bemærkes, at denne gruppe normalt udgør omkring halvdelen af kursisterne på de 2-årige hf-kurser.

Bestemmelserne i loven om optagelse til hf har hidtil i højere grad indeholdt de specifikke faglige krav til optagelse (jf. § 11, stk. 1, pkt. 1 i nugældende hf-lov, gengivet i bilag 1). De nærmere krav til forudgående undervisning og prøver vil med forslaget blive administrativt fastsat. Formålet hermed er at opnå en større parallelitet til de øvrige gymnasiale uddannelser, også i den konkrete udformning af reglerne. Det betyder ikke, at de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav kan forventes ændret i forhold til de hidtil gældende optagelsesregler.

Gruppen af øvrige ansøgere, der ikke umiddelbart har retskrav på optagelse på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, omfatter: 1) ansøgere, der søger om optagelse direkte efter afsluttet 10. klasse efter reglerne i lov om folkeskolen og er indstillet til optagelsesprøve, 2) ansøgere, der har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst ét år før ansøgningstidspunktet, og 3) ansøgere, der ikke har afsluttet 10. klasse efter reglerne i lov om folkeskolen, men ved anden uddannelse har erhvervet kvalifikationer svarende til optagelseskravene i stk. 1. Disse grupper vil kunne optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren. Reglerne forventes ikke at adskille sig væsentligt fra de nuværende regler i optagelsesbekendtgørelsen, når der ses bort fra den rolle, som den afleverende skoles egnethedserklæring hidtil har spillet. Det vil således fortsat være et krav til ansøgerne i gruppe 1), at de opfylder de formelle adgangskrav m.h.t. afsluttet 10. klasse, herunder de særlige krav til forudgående undervisning og prøver. De nærmere regler om optagelse af øvrige ansøgere vil også rumme retningslinier for den modtagende skoles vurdering af ansøgerne, herunder i hvilke tilfælde ansøgeren først kan optages efter optagelsesprøve.

Med hensyn til optagelse senere end ved starten af det 2-årige forløb til højere forberedelseseksamen forventes der på baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 11, stk. 3, fastsat regler om skolens individuelle vurdering af ansøgerne, svarende til de regler, der gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 11, stk. 1. Den foreslåede bemyndigelse kan forventes udfyldt med regler, der ikke adskiller sig væsentligt fra de nuværende regler i optagelsesbekendtgørelsen.

Til nr. 3

Ophævelsen er en konsekvens af ændringen i nr. 2

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2000 samtidig med de øvrige lovændringer vedrørende regeringens ungdomsuddannelsesindsats.

Til § 5

Ifølge § 33 i lov om gymnasiet, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, og § 38 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, gælder disse love, der ændres ved denne lovs § 1 og § 3, ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Den lov, der ændres ved § 2, kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og

2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid.

»§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i 1. gymnasieklasse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse samt om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2, kan optages.«.

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.

Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 4 - 5.

§ 5. Elever, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse, hvis de efter den hidtidige skoles vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

»§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

Stk. 2. Hvis skolen tilbyder forskellige indledende forløb, vælger eleven blandt dem.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om optagelsen af elever til en erhvervsgymnasial uddannelse, herunder om senere optagelse, om krav til forudgående undervisning og prøver, om skolens individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2 og efter § 6, stk. 3, kan optages.«.

§ 6. Elever, der efter lov om erhvervsuddannelser har gennemført en 2. eller en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode, eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del, hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

2. I § 6, stk. 1, ændres »eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del, hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid« til: »og som opfylder de i medfør af § 5, stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del«.

Stk. 2. Skolen kan gøre optagelse efter stk. 1 betinget af, at eleven følger bestemte valgfag eller gennemfører supplerende undervisning, så målene med de gymnasiale fag nås.

3. I § 6 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Øvrige ansøgere kan, eventuelt efter en optagelsesprøve, optages til en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 5, stk. 3.«.

§ 6 a. Elever, der har gennemført en anden gymnasial uddannelse eller har tilsvarende, gymnasiale forudsætninger, optages efter ansøgning til den etårige uddannelse til højere handelseksamen uden egnethedsvurdering.

4. I § 6 a udgår: »uden egnethedsvurdering«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra udvalget for hver uddannelse nærmere regler om egnethedsvurderingen, de øvrige adgangskrav, tilmeldingen og optagelsen, herunder i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i § 5, kan optages, samt om andre forhold for eleverne.

5. § 7 ophæves.

§ 11. En ansøger kan optages på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, hvis

1) ansøgeren har afsluttet 10. klassetrin i grundskolen og aflagt udvidet afgangsprøve i dansk samt i to af fagene matematik, engelsk, tysk eller fransk og desuden efter den afleverende skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid, eller

»§ 11. Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen, og som opfylder de i medfør af stk. 3 fastsatte krav til forudgående undervisning og prøver, optages på et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, medmindre den hidtidige skole i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.

2) ansøgeren har afsluttet grundskoleuddannelsen mindst et år forinden og på baggrund af personlige og faglige kvalifikationer, der vurderes konkret af rektor eller forstanderen på den modtagende institution, forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre den på normal tid.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen, herunder om, i hvilke tilfælde en ansøger, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan optages.

Stk. 2. Øvrige ansøgere kan, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve, optages efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren, jf. stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelsen til et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen, herunder om optagelse senere i forløbet, om krav til forudgående undervisning og prøver, om hf-kursets individuelle vurdering af ansøgere, herunder om en eventuel optagelsesprøve, og regler om i hvilke tilfælde ansøgere efter stk. 2, kan optages.«.

2. § 12 affattes således

§ 12. En ansøger kan optages til studieforberedende enkeltfagsundervisning efter reglerne i § 11, stk. 1, nr. 2.

»§ 12. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse til studieforberedende enkeltfagsundervisning.«.

§ 13. Optagelse til undervisning, der fører til højeste gymnasiale niveau i et fag, jf. § 4, sker efter rektors eller forstanderens konkrete vurdering af ansøgerens kvalifikationer.

3. § 13 ophæves.

Fremsat den 16. december 1998 af undervísningsministeren (Marianne Jelved, fg.)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om gymnasiet m.v., lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Afskaffelse af egnethedserklæring)