Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og lov om Banestyrelsen m.v.

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 4 og 5«.

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Byggelinier kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggeliniepålægget kan forlænges med indtil 10 år ad gangen.«.

3. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 34 og 35«: »og om forlængelse af byggelinier efter § 35«.

4. § 38, stk. 1 og 2, affattes således

»§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinier efter § 35, kan tillige begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning, når byggelinierne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at begære arealet overtaget. Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Stk. 2. Begæring om overtagelse skal for så vidt angår byggelinier, der er pålagt efter § 34, fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om byggeliniebestemmelserne, eller hvis klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister. For byggelinier, der er pålagt efter § 35, gælder ingen frist for begæring om overtagelse.«.

5. I § 47, stk. 3, 1. pkt., § 47, stk. 4, 1. pkt., og § 53, stk. 1, ændres »2 ugers varsel« til: »4 ugers varsel«.

6. I § 47, stk. 3, 3. pkt., ændres »2 uger før« til: »4 uger før«.

7. I § 49 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 4, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

8. I § 54, stk. 1, 3. pkt., ændres »senest 3 uger efter« til: »senest 4 uger efter«.

9. I § 54 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis alene spørgsmålet om den i medfør af § 61 fastsatte godtgørelse er indbragt for overtaksationskommissionen, kan overtaksationskommissionen afgøre sagen på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for medlemmerne uden afholdelse af møde.«.

10. § 57 affattes således

»§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. Københavns Amt udgør sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner Københavns amtsrådskreds.

Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner formanden, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 8 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.«.

11. § 58, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af kommissionerne. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.«.

12. I § 58 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En overtaksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

13. Efter § 58 indsættes

»§ 58 a. Taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse.«.

14. I § 60, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Dog kan den i medfør af § 59, stk. 1, udpegede landinspektør deltage ved såvel taksationskommissionens som overtaksationskommissionens behandling af sagen.«.

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lov nr. 712 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 26 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Servitutpålæg, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

2. I § 53 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

§ 2. ---

Stk. 6. Ved vejbestyrelse forstås i denne lov de i stk. 2 og 3 nævnte myndigheder.

1. I § 2, stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 4 og 5«.

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lov nr. 712 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 26 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Servitutpålæg, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

2. I § 53 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 7, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

§ 3

I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 4. juli 1991, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »juridisk embedseksamen« til: »juridisk kandidateksamen«.

2. § 6 og § 7 affattes således

»§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af ekspropriationskommissionerne. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse udpeger til det enkelte anlæg en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder. Repræsentanten har ret til at udtale sig på møderne, men deltager ikke i afstemningerne.

Stk. 4. En ekspropriationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 3

I lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 522 af 4. juli 1991, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v., som ændret ved lov nr. 290 af 18. maj 1998 og lov nr. 291 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Banestyrelsen skal ved nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, der er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig færdsel, offentliggøre planer om den påtænkte nedlæggelse med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte bemærkninger til planerne.«.

2. I § 6 h indsættes efter »reglerne i §§«: »5 a,«.

§ 4. Ekspropriationer, der omfattes af denne lov, ledes af kommissarierne ved statens ekspropriationer. Kommissarierne skal have juridisk embedseksamen. Trafikministeren bestemmer forretningernes fordeling mellem dem.

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »juridisk embedseksamen« til: »juridisk kandidateksamen«.

2. § 6 og § 7 affattes således

§ 4

I lov nr. 1230 af 27. december 1996 om Banestyrelsen m.v., som ændret ved lov nr. 290 af 18. maj 1998 og lov nr. 291 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. Efter § 5 indsættes

»§ 5 a. Banestyrelsen skal ved nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, der er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig færdsel, offentliggøre planer om den påtænkte nedlæggelse med en frist på mindst 8 uger til at fremsætte bemærkninger til planerne.«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10 og nr. 11, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2002. Dog træder den ændrede § 7, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 3. De af trafikministeren i medfør af § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom meddelte beskikkelser af medlemmer af ekspropriations- og taksationskommissionerne gælder indtil den 31. december 2004, selv om den 6-årige periode, for hvilken medlemmerne er udpeget, er udløbet på et tidligere tidspunkt. Indtil den 31. december 2004 meddeles beskikkelser med udløb denne dato.

Stk. 4. For byggelinier, der er pålagt til sikring af nye veje og forlægninger af bestående veje inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, begynder tiårsperioden i § 1, nr. 2, at løbe fra 1. juli 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Indledning.

Ved lovforslaget tages en række initiativer for at forbedre borgernes stilling i forbindelse med gennemførelsen af større anlægsarbejder.

Den 12. maj 1997 nedsatte den daværende trafikminister Udvalget om forbedret information m.v. af borgerne i forbindelse med gennemførelse af større anlægsarbejder. Udvalget fik til opgave at indsamle oplysninger og erfaringer om de statslige og kommunale myndigheders hidtidige informationsindsats over for borgerne i forbindelse med gennemførelsen af større anlægsarbejder samt at vurdere myndighedernes sagsforberedelse og sagsbehandlingstid. Det har endvidere været udvalgets opgave efter en nærmere vurdering af informationsniveau m.v. at fremkomme med forslag til, hvordan informationen, dialogen og sagsbehandlingen kan forbedres for at sikre, at de berørte borgere bedre er i stand til selv at varetage deres vitale interesser i forbindelse med et anlægsarbejdes gennemførelse og dermed også opnå bedre tryghed ved den situation, de påtvinges.

Udvalget afgav en rapport i april 1998, hvoraf fremgår, at udvalget har set på de forskellige faser, som et større anlægsprojekt gennemgår. Udvalget er på denne baggrund fremkommet med en række forslag og anbefalinger til, hvordan man kan forbedre informationen til borgerne og borgernes retsstilling i forbindelse med større anlægsarbejder.

Hovedvægten i rapporten er lagt på, hvorledes man kan forbedre borgernes vilkår i forbindelse med større anlægsarbejder og ekspropriationer hertil. Hvor udvalget i sit arbejde er stødt på uhensigtsmæssigheder, der kan fjernes ved mindre ændringer i de gældende regler, har udvalget dog også medtaget forslag herom. Udvalget er derimod ikke gået ind i overvejelser om en mere gennemgribende ændring af lovgivningen, som ikke er motiveret af hensynet til borgerne.

En række af udvalgets forslag kræver ændring i lovgivningen omfattende lov om offentlige veje (vejloven), lov om planlægning, lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (statsekspropriationsloven) og lov om Banestyrelsen m.v.

Udvalgsflertallets anbefalinger er fulgt på de fleste punkter. Dog er nogle af udvalgets centrale forslag ikke fulgt af forskellige grunde. Det gælder således forslaget om, at der i vejloven og i lov om Banestyrelsen skal fastsættes bindende regler om høring af borgere og myndigheder, inden der fremsættes forslag til projekterings- og anlægslov for nye statslige vej- og jernbaneanlæg samt et forslag om indførelse af en fast aldersgrænse på 70 år for formænd og medlemmer af de erstatningsfastsættende kommissioner.

Dette lovforslag omfatter alene de ændringer, som udvalgets forslag giver anledning til i lov om offentlige veje, lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og lov om Banestyrelsen m.v.

For så vidt angår udvalgets forslag til ændringer af lov om planlægning har Miljø- og Energiministeriet optaget forhandlinger med Kommunernes Landsforening om ændring af planlovens § 48 svarende til den foreslåede ændring af § 38 i lov om offentlige veje (lovforslagets § 1, nr. 4). Under forudsætning af, at der opnås en tilfredsstillende løsning af spørgsmålet om vurdering af de økonomiske konsekvenser i den forbindelse, vil der blive stillet lovforslag herom.

I det følgende redegøres for udvalgets forslag uden for planlovens område og de overvejelser, som forslagene har givet anledning til.

2. Udvalgets forslag

Høring af borgere, interesseorganisationer og myndigheder.

Udvalget har foreslået, at der fastsættes bindende regler om, at der inden fremsættelse af forslag til projekteringslov vedrørende større statslige anlæg skal gennemføres en offentlig høring.

Det er udvalgets opfattelse, at den ansvarlige minister bør sikre, at der efter den offentlige høring hurtigst muligt udarbejdes forslag til projekteringslov, hvor antallet af mulige alternative løsninger begrænses mest muligt.

Hvis projektet ikke fremmes inden for en rimelig tid, bør borgerne informeres om, at projektet er opgivet eller om grunden til beslutningens udskydelse. Hvis der er forløbet mere end 4 år efter, at der er sket offentlig høring vedrørende det pågældende projekt, uden at der er fremsat forslag til projekteringslov, finder udvalget, at der bør stilles krav om, at der skal iværksættes en ny høringsrunde, inden lovforslag fremsættes.

Udvalget har endvidere foreslået, at der fastsættes bindende regler om høring af borgere, interesseorganisationer og myndigheder, før en anlægslov forelægges for Folketinget svarende til, hvad der gælder i forbindelse med udarbejdelse af region- og kommuneplaner.

De synspunkter, der kommer frem i forbindelse med denne høring, finder udvalget, skal gøres tilgængelig for Folketinget sammen med en redegørelse for, i hvilket omfang, der tages hensyn til fremkomne synspunkter.

Det er således udvalgets opfattelse, at der bør indføres bindende regler om høring af borgere og myndigheder forud for beslutninger om fremsættelse af lovforslag vedrørende nye statslige vej- eller jernbaneanlæg, der traditionelt gennemføres ved anlægslove, og som er undtaget fra VVM-proceduren, jf. artikel 1, stk. 5, i Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 847 af 30. september 1994 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning.

Andre større offentlige og halvoffentlige anlægsarbejder uden for anlægsområdet vedrørende f.eks. flyvepladser, havne, elektricitetsforsyning og naturgasanlæg er omfattet af planlovgivningens almindelige regler og de for de pågældende sektorer gældende særlige regler. Sådanne arbejder er derfor ikke omfattet af udvalgets forslag om nye høringsregler.

Efter grundlovens § 21 kan regeringen fremsætte lovforslag for Folketinget. Denne initiativret kan ikke ved lov underkastes retlige begrænsninger.

På denne baggrund ville bestemmelser af den karakter, som udvalget foreslår - og som ville have det sigte at foreskrive en pligt for regeringen til før fremsættelsen af kommende lovforslag at følge en bestemt procedure vedrørende høring af offentligheden m.fl. - efter regeringens opfattelse være uforenelige med grundloven.

Trafikministeriet finder det derfor ikke muligt at imødekomme udvalgets forslag om, at der i vejloven og i lov om Banestyrelsen indføres bindende regler om høring af borgere og interesseorganisationer m.fl., inden der kan fremsættes forslag til projekteringslov eller anlægslov for nye statslige vej- eller jernbaneanlæg.

Som det fremgår af den udarbejdede rapport, er udvalgets forslag om indførelse af bindende regler om offentlig høring forud for fremsættelse af forslag til projekterings- eller anlægslov for nye statslige vej- eller jernbaneanlæg inspireret af planlovgivningens regler.

Disse regler har også dannet grundlag for den praksis, der er udviklet af henholdsvis Vejdirektoratet og Banestyrelsen omkring høring i forbindelse med gennemførte planlægningsundersøgelser og vurderinger af et anlægs indvirkninger på miljøet (VVM-vurdering).

Det er hensigten at fortsætte og videreudvikle denne praksis med henblik på at styrke de berørte borgeres og interesseorganisationers mulighed for indflydelse på beslutningsprocessen omkring gennemførelsen af nye statslige vej- og jernbaneanlæg.

Som led i denne politik og i overensstemmelse med udvalgets ønske om en formalisering af høringsproceduren på vej- og jernbaneområderne vil Trafikministeriet fastsætte forskrifter, hvori der fastlægges regler om høringsprocedure som led i forberedelsen af statslige anlægsprojekter på vej- og jernbaneområdet. Forskrifterne vil være baseret på udvalgets forslag og være bindende for Vejdirektoratet og Banestyrelsen.

Det kan tilføjes, at det for så vidt angår bestemmelsen i vejlovens § 14, stk. 3, hvorefter der forinden fremsættelse af lovforslag om anlæg af nye hovedlandeveje skal forhandles med de amtskommunale og kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, tilsvarende gælder, at denne bestemmelse ikke kan anses for retligt bindende. Det er imidlertid en selvfølge, at der i forbindelse med udarbejdelsen af et projekt for et nyt hovedlandevejsanlæg, som kan danne grundlag for en anlægslov, må forhandles med de berørte amtskommuner og kommuner bl.a. af hensyn til konsekvenserne for det tilstødende amtskommunale og kommunale vejnet. Bestemmelsen, der er uændret, siden vejloven fik sin nuværende udformning i 1971, forudsættes derfor opretholdt.

Forlods overtagelse af berørte ejendomme.

Udvalget har noteret sig, at der i lov nr. 408 af 22. maj 1996 om bl.a. projektering af rute 9 Odense - Svendborg, rute 18 Holstebro - Herning - Vejle og rute 21 Holbæk - Vig som en nyskabelse er indsat en bestemmelse om, at trafikministeren efter begæring kan overtage en ejendom, «når særlige grunde foreligger«, og det skønnes, at ejendommen vil blive berørt «i ikke uvæsentligt omfang« af et af de nævnte anlæg.

Udvalget har overvejet muligheden for at fastsætte generelle bestemmelser om overtagelse af ejendomme på grundlag af projekteringslove, herunder om grundejerne under nærmere fastsatte betingelser bør have et egentligt retskrav på at få en ejendom overtaget.

Disse overvejelser er resulteret i, at udvalget foreslår, at anvendelsen af bestemmelsen i projekteringsloven vedrørende ruterne 9, 18 og 21 om statslig overtagelse af ejendomme følges nøje, og at der i fremtidige projekteringslove indføres lignende overtagelsesbestemmelser. Udvalget har forudsat, at overtagelsesbestemmelsen i fremtidige projekteringslove kan udvides i lyset af de indvundne erfaringer.

Vejdirektoratet har på nuværende tidspunkt kun behandlet ganske få sager om overtagelse af ejendomme på grundlag af den nye bestemmelse i projekteringsloven for ruterne 9, 18 og 21. Der findes derfor endnu ikke et erfaringsgrundlag, som udvalget har kunnet nyttiggøre i sine overvejelser.

Udvalget har endvidere foreslået, at grundejerne får mulighed for at indbringe afgørelser om afslag på overtagelse af en ejendom for ekspropriations- /taksationskommissionerne, hvis afslaget gives med henvisning til, at der ikke foreligger særlige forhold hos ansøgeren.

Dette forslag vil blive imødekommet i fremtidige projekteringslove for større statslige vejanlæg.

Udvalget har endvidere overvejet de særlige problemer, der er forbundet med de bindinger, som pålæg af byggelinier kan indebære for de berørte grundejere.

Da udvalget er bekendt med, at der i en række tilfælde er pålagt ejendomme byggeliner for både 20 og 30 år siden med henblik på at sikre nye vejanlæg, som der stadig ikke er aktuelle planer om at udføre, har udvalget overvejet, om der bør indføres regler, der begrænser anvendelsen eller retsvirkningen af byggelinier efter vejlovens § 35.

Udvalget har i tilknytning til disse overvejelser noteret sig, at der i dag vises stor tilbageholdenhed med at pålægge byggelinier til sikring af nye statslige vejanlæg. Udvalget har endvidere bemærket, at det forhold, at byggeliniens retsvirkninger bortfalder efter udløbet af en nærmere fastsat periode, ikke medfører, at planerne om det pågældende vejanlæg og dermed usikkerheden for grundejerne bortfalder. En tidsbegrænsning vil således kun medføre en begrænset forbedring for grundejerne.

Ud fra en samlet vurdering fandt udvalget imidlertid, at hensynet til grundejerne taler for, at de rådighedsindskrænkninger, der er en følge af pålæg af byggelinier efter vejlovens § 35, tidsbegrænses til 10 år. Hvis vejbestyrelsen efter 10 år ønsker byggelinierne opretholdt, må der derfor træffes en ny beslutning om pålæg af byggelinier efter de gældende procedureregler herfor.

Udvalget har desuden foreslået, at vejlovens § 38 om overtagelse af ejendomme, der er pålagt byggelinier til sikring af nye veje og forlægninger af eksisterende veje, udvides, således at der bliver mulighed for at få en ejendom overtaget, hvis byggelinierne hindrer ejeren i at sælge ejendommen, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at ønske ejendommen afhændet. Udvalget har samtidig foreslået, at fristen i § 38, stk. 2, for indgivelse af begæring om overtagelse ophæves.

Disse anbefalinger imødekommes med forslagets § 1, nr. 2-4.

Gennemførelse af ekspropriation.

Der har i udvalget været enighed om, at opbygningen af det nuværende system indebærer en tilfredsstillende retssikkerhed for borgerne. Kommissionernes uafhængighed af andre myndigheder foreslås dog præciseret i lovgivningen.

Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at de nuværende systemer efter udvalgets opfattelse fungerer optimalt. Den kritik, der har ført til udvalgets nedsættelse, og de undersøgelser, der er foretaget i forbindelse med udvalgsarbejdet, tyder på, at borgerne i for stort omfang føler utryghed og frustration i forbindelse med gennemførelse af ekspropriationer. Udvalget finder det derfor nødvendigt, at der sker forskellige justeringer i de gældende regler.

Justeringerne omfatter bl.a. varslingsreglerne, kommissionernes størrelse og sammensætning, spørgsmål om fuldtallighed, anke af afgørelser om godtgørelse for sagkyndig bistand til ejere og brugere og landinspektørbistand for kommissionerne.

En række af disse forslag er omfattet af nærværende lovforslag. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6 samt nr. 8-14, og § 3.

Blandt udvalgets forslag er en anbefaling om, at der indføres en fast aldersgrænse på 70 år for formænd og medlemmer af de erstatningsfastsættende kommissioner. Denne anbefaling er ikke fulgt, da der ikke anses at være behov for en sådan aldersgrænse.

Udover udvalgets forslag indeholder lovforslaget enkelte andre forslag til forbedring af borgernes retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation. Her kan særligt nævnes, at reglerne om adgangen til at klage over kommunale vejbestyrelsers og vejmyndigheders beslutninger om ekspropriation ændres således, at foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, ikke må påbegyndes, før klagefristen er udløbet, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Den udvidede adgang til at forlange en ejendom overtaget som følge af § 35-byggelinier vil kunne føre til, at vejbestyrelserne (stat, amtskommuner og kommuner) bliver stillet over for flere anmodninger om overtagelse end hidtil. De administrative og økonomiske udgifter herved kan ikke umiddelbart opgøres, idet de bl.a. afhænger af, hvor mange grundejere der vil benytte sig af den udvidede overtagelsesadgang. De udgifter, som vejbestyrelserne skal afholde til erhvervelse af ejendomme, er imidlertid udgifter, som de offentlige myndigheder med stor sandsynlighed under alle omstændigheder vil skulle afholde i forbindelse med projektets gennemførelse. Hvis det efterfølgende viser sig, at en ejendom alligevel ikke vil blive berørt af projektet, vil ejendommen kunne afhændes. Hertil kommer, at ejendommene i den mellemliggende periode frem til tidspunktet for realiseringen af det pågældende anlæg under normale omstændigheder vil kunne udlejes af den myndighed, der har overtaget ejendommen. Det vil som hidtil være op til amtsråd og kommunalbestyrelser selv at beslutte i hvilket omfang, man vil bruge byggelinieinstituttet i vejlovens kapitel 4 som middel til at sikre gennemførelsen af nye veje. De foreslåede ændringer af vejlovens § 38 vil kunne medføre en tilskyndelse for myndighederne til en strammere styring af projekterne, således at der pålægges byggelinier i mere begrænset omfang end tidligere. Det vurderes på denne baggrund, at forslaget ikke vil have væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4. Miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Forholdet til EU-retten.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

7. Høring.

Lovforslaget har været forelagt følgende myndigheder og organisationer

Amtsrådsforeningen i Danmark

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

De danske Landboforeninger

Dansk Familielandbrug

Landbrugsrådet

Forbrugerrådet

Grundejernes Landsorganisation

Friluftsrådet

Danmarks Naturfredningsforening

Statens Information

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen eller kun meget begrænsede merudgifter

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Begrænset meradministration som følge af flere anmodninger om overtagelse af ejendomme

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Ændringen er en konsekvens af, at der i § 1, nr. 1, i lov nr. 466 af 10. juni 1997 om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje samt lov om vintervedligeholdelse af og renholdelse af veje i vejlovens § 2, blev indsat to nye stykker som henholdsvis stk. 2 og 3. Ved en fejltagelse blev der ikke i den forbindelse gennemført den nødvendige konsekvensrettelse af henvisningerne i § 2, stk. 6.

Til nr. 2 og 3.

Efter vejlovens § 35 kan vejbestyrelsen pålægge ejendomme byggelinier til sikring af nye vejanlæg, der er optaget på vejbestyrelsens vejplan.

Disse byggelinier medfører, at grundejeren ikke uden vejbestyrelsens godkendelse må opføre ny bebyggelse, herunder tilbygning, på det areal, der ligger inden for byggelinierne. Byggelinierne er dog ikke til hinder for, at der foretages almindelig istandsættelse og vedligeholdelse, herunder tidssvarende modernisering af eksisterende bygninger.

Byggeliniepålæg anses som en almindelig regulering af ejendomsretten og er som sådan principielt erstatningsfri. I tilfælde, hvor byggeliniepålæg virker særligt indgribende, har en ejer af et areal, der pålægges byggelinier, dog adgang til at begære sin ejendom helt eller delvis overtaget af vejbestyrelsen.

Da der i en række tilfælde er blevet pålagt ejendomme byggelinier for både 20 og 30 år siden med henblik på at sikre gennemførelsen af et nyt vejanlæg, som der stadig ikke er aktuelle planer om at gennemføre, har udvalget fundet, at byggeliniepålægget bør tidsbegrænses til 10 år, således at der skal træffes en ny beslutning om byggeliniepålæg, hvis byggelinierne ønskes opretholdt.

Forslaget i nr. 2 gennemfører udvalgets forslag.

Forslaget i nr. 3 skal sikre, at eventuelle beslutninger om forlængelse af byggeliniepålægget offentliggøres m.v. efter samme regler som ved pålæg af byggelinier første gang.

Til nr. 4.

Som anført under bemærkningerne til nr. 2 og 3 ovenfor udløser byggeliniepålæg efter vejlovens bestemmelser som udgangspunkt ingen erstatning. I særlige tilfælde kan byggeliniepålæg dog give ejeren ret til at forlange et byggeliniebelagt areal overtaget af vejbestyrelsen.

Efter den gældende bestemmelse i vejlovens § 38 kan ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter vejlovens § 34 eller vejlovens § 35, forlange arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning, hvis han afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer.

Udgør det byggeliniebelagte areal kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde. Den retsbeskyttelse, § 38 giver grundejerne, er således begrænset til situationer, hvor ejendommen ikke kan udnyttes på en økonomisk forsvarlig måde.

Fristen for fremsættelse af begæring om overtagelse er 6 måneder. Vejbestyrelsen kan dog tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af denne frist, når der foreligger særlige grunde. Særlige grunde foreligger, når der opstår en ny situation for ejendommen, f.eks. hvis en bygning nedbrænder, og byggelinierne hindrer dens genopførelse.

Afslår vejbestyrelsen ejerens begæring om overtagelse, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, afgør taksationsmyndighederne, om ejerens krav skal imødekommes og fastsætter erstatningen for arealets overtagelse.

Som anført i de almindelige bemærkninger har udvalget foreslået, at adgangen til at forlange en ejendom, der er pålagt byggelinier i medfør af vejlovens § 35, overtaget udvides til også at omfatte særlige personlige forhold hos grundejeren.

Udvalget har herved henvist til overtagelsesbestemmelsen i § 3 i lov nr. 408 af 22. maj 1996 om bl.a. projektering af rute 9 Odense-Svendborg, rute 18 Holstebro-Herning-Vejle og rute 21 Holbæk-Vig.

Udvalgets forslag foreslås gennemført ved en ny affattelse af vejlovens § 38, stk. 1 og 2.

Den udvidede overtagelsesadgang relaterer sig alene til byggelinier efter vejlovens § 35, dvs. byggelinier pålagt til sikring af nye veje og forlægninger af bestående veje i nyt tracé.

I relation til byggelinier pålagt i medfør af vejlovens § 34 til sikring af udvidelse af eksisterende veje sker ingen ændringer i grundejernes mulighed for at forlange en ejendom overtaget.

Efter forslaget kan den udvidede overtagelsesadgang som følge af § 35-byggelinier gøres gældende, når byggelinierne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at komme af med arealet eller ejendommen. Det er endvidere en betingelse, at byggelinierne omfatter en ikke uvæsentlig del af det pågældende areal eller ejendom.

Særlige personlige grunde vil f.eks. foreligge, hvor en grundejer på grund af sygdom, alder, familiemæssige eller af andre sociale grunde ønsker at afhænde det byggeliniebehæftede areal eller ejendom for at flytte til et andet sted.

Kravet om, at byggelinierne skal omfatte en ikke uvæsenligt del af det pågældende areal, indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde må foretages en vurdering af byggeliniernes betydning for det pågældende areal eller ejendom. Der kan i praksis forekomme en række forskellige situationer afhængig af, om der er tale om en beboelsesejendom eller en erhvervsejendom, og om den pågældende ejendom består af én eller flere lodder, hvilket typisk er tilfældet for landbrugsejendomme.

Udgangspunktet er, at byggeliniepålægget skal omfatte en så stor del af ejendommen, at vejbestyrelsen med stor sandsynlighed under alle omstændigheder vil skulle overtage ejendommen evt. ved ekspropriation for at kunne realisere vejanlægget i den linieføring, som byggelinien skal sikre. Hvis således byggelinien eksempelvis alene vedrører en lod af en landbrugsejendom, der er beliggende et stykke fra bygningslodden, vil dette normalt ikke kunne begrunde en overtagelse. Tilsvarende vil det forhold, at en landbrugsejendoms bygningslod perifert berøres af § 35-byggelinier, og uden at byggelinierne hindrer en fremtidig bygningsudvidelse, heller ikke kunne begrunde en overtagelse.

Det er i øvrigt en betingelse, at byggelinierne hindrer salg af det pågældende areal eller ejendom på normale vilkår, hvilket ejeren f.eks. kan dokumentere ved erklæring fra en ejendomsmægler.

Spørgsmålet om betingelserne for at kræve en ejendom overtaget er opfyldt, afgøres i mangel af enighed mellem grundejer og vejbestyrelse som hidtil af taksationsmyndighederne.

Byggeliniernes betydning for den enkelte ejer kan ændre sig i tidens løb. Den ændrede betydning kan skyldes ændringer i ejerens personlige forhold, men også ændringer i vilkårene for drift af en på ejendommen værende erhvervsvirksomhed kan betyde, at der adskillige år efter byggeliniepålægget opstår et berettiget ønske hos ejeren om at afhænde ejendommen. Det gælder f.eks., hvis der på ejendommen drives erhvervsvirksomhed, og byggelinien hindrer en naturlig udbygning af virksomhedens driftsbygninger, som må anses nødvendig for virksomhedens fortsatte drift på et rimeligt økonomisk grundlag.

Udvalget har derfor foreslået, at den nugældende 6 måneders frist for begæring om overtagelse ophæves, således at ejeren til enhver tid kan fremsætte begæring om overtagelse.

Med den ændrede affattelse af § 38, stk. 2, imødekommes udvalgets forslag for så vidt angår byggelinier efter vejlovens § 35. For så vidt angår byggelinier efter § 34, hvor der i øvrigt ikke sker nogen ændringer i muligheden for at forlange et areal eller ejendom overtaget, vil der fortsat gælde en 6 måneders frist for fremsættelse af overtagelsesbegæring. Vejbestyrelsen vil dog som hidtil kunne tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af 6 måneders fristen, når der foreligger særlige grunde.

Til nr. 5, 6 og 8.

Udvalget foreslår, at varslingsbestemmelserne i vejloven og statsekspropriationsloven ændres fra 14 dage til 4 uger.

Dette skal sikre grundejerne og disses repræsentanter bedre tid til at varetage grundejernes interesser i sagen.

I overensstemmelse hermed foreslås i nr. 5 og 6 vejlovens regler om frist for indkaldelse til åstedsforretning samt til taksations- og overtaksationsforretning ændret, så fristen forlænges fra 14 dage til 4 uger.

I nr. 8 foreslås, at fristen for at anke en taksationskommissions kendelse til overtaksationskommissionen forlænges fra 3 uger til 4 uger, svarende til fristen i statsekspropriationslovens § 19 for at indbringe ekspropriationskommissionernes erstatningsfastsættelse for denne lovs taksationskommissioner. Med forslaget bringes de to regelsæt på dette punkt i overensstemmelse med hinanden.

Til nr. 7.

Trafikministeren kan som klagemyndighed efter vejlovens § 4 som hovedregel alene tage stilling til retlige spørgsmål, og trafikministeren kan derfor kun ændre ulovlige afgørelser.

Hvis virkningerne af en ulovlig afgørelse ikke umiddelbart kan modvirkes, f.eks. ved at gennemføre en ny procedure, må den pågældende vejbestyrelse enten undlade at iværksætte afgørelsen eller, hvis afgørelsen er iværksat, retablere forholdene.

Klageadgangen er dog for så vidt angår ekspropriation ikke begrænset til retlige spørgsmål. Ministeren vil derfor i disse sager også kunne ændre en lovlig, men efter ministerens opfattelse uhensigtsmæssig afgørelse.

Det er i ganske få tilfælde sket, at en vejbestyrelse har iværksat et vejarbejde, hvortil der er erhvervet areal ved ekspropriation, inden klagefristens udløb. Klagerne føler i disse tilfælde, at deres klageadgang reelt er blevet begrænset, idet klagerne går ud fra, at ministeren ikke vil ændre en lovlig afgørelse, når anlægget først er påbegyndt og måske fuldført, inden klagen kan afgøres.

Arbejdets påbegyndelse gør således borgerne utrygge.

Der foreslås derfor indført en bestemmelse om, at foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, medmindre andet er aftalt med lodsejerne, først må iværksættes efter klagefristens udløb og selvfølgelig kun, hvis en eventuel klage ikke tillægges opsættende virkning.

En bestemmelse herom vil være en tryghedsskabende foranstaltning for de berørte grundejere i forbindelse med ekspropriation.

Til nr. 9.

Efter vejlovens § 61 og statsekspropriationslovens § 29 kan kommissionerne pålægge anlægsmyndigheden at godtgøre de erstatningsberettigede nødvendige udgifter til sagkyndig bistand.

Efter vejlovens § 54 kan taksationskommissionernes afgørelse herom indbringes for overtaksationskommissionerne, mens der ikke i statsekspropriationslovens § 19 er hjemmel til at indbringe ekspropriationskommissionernes fastsættelse af godtgørelsen for sagkyndig bistand for statsekspropriationslovens taksationskommissioner.

Det fremgår af rapporten, at udvalget har foreslået, at det i statsekspropriationsloven udtrykkeligt præciseres, at afgørelser kan indbringes for denne lovs taksationskommissioner.

Udvalget har dog samtidig fundet, at hvis alene godtgørelsen for sagkyndig bistand påklages, bør der efter begge regelsæt være mulighed for at gennemføre en mere enkel sagsbehandling på grundlag af en skriftlig procedure.

I overensstemmelse med udvalgets indstilling foreslås der indført særlige bestemmelser om taksationskommissionernes behandling af sager, der udelukkende omfatter godtgørelse for sagkyndig bistand, således at disse sager kan behandles på grundlag af skriftlige indlæg fra parterne, og således at formanden kan bestemme, at taksationskommissionen kan afgøre sagen ved, at den forelægges skriftligt for medlemmerne.

Til nr. 10 og 11.

Reglerne om udnævnelse af formænd og medlemmer af vejlovens taksations- og overtaksationskommissioner moderniseres og tydeliggøres.

Ændringen indebærer bl.a., at formanden for taksationskommissionen ikke længere behøver at være en underretsdommer eller en dommerfuldmægtig, og at formanden for overtaksationskommissionen ikke længere behøver at opfylde betingelserne for at være landsdommer. Ændringen er en konsekvens af den ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 gennemførte ændring af retsplejeloven, der træder i kraft den 1. juli 1999, hvorefter der bl.a. ikke længere stilles særlige lovbestemte krav til landsdommere, ud over at vedkommende skal have juridisk kandidateksamen.

Der nedsættes normalt én taksationskommission for hver amtsrådskreds. I Københavns amtsrådskreds med Københavns og Frederiksberg kommuner er der dog nedsat to kommissioner. Det samme gælder for Århus, Fyns og Nordjyllands amtsrådskredse. I alt er der for tiden nedsat 18 taksationskommissioner.

Med lovforslaget præciseres, at Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg kommuner udgør én amtsrådskreds.

Efter de gældende regler skal hvert amtsråd udarbejde en liste på 24 personer, som det finder egnede som medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger henholdsvis 18 og 4 personer, der optages på listen for Københavns amtsrådskreds.

Til overtaksationskommissionen udpeger hvert amtsråd 12 personer, mens Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger henholdsvis 10 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Udvalget har foreslået, at antallet af listemedlemmer til såvel taksations- som overtaksationskommissionerne reduceres.

Reduktionen indebærer, at hvert amtsråd fremover kun skal udpege 16 personer til taksationskommissionen og 8 personer til overtaksationskommissionen.

Københavns Borgerrepræsentation skal fremover udpege 8 medlemmer til taksationskommissionen og 4 medlemmer til overtaksationskommissionen, mens Frederiksberg kommunalbestyrelse uændret skal udpege 4 personer til taksationskommissionen og 2 personer til overtaksationskommissionen.

Reduktionen vil som udgangspunkt medføre, at den enkelte person får mulighed for at deltage i flere forretninger og dermed får større erfaring, hvilket kan medvirke til at skabe større tryghed hos de berørte grundejere. Der består dog ikke en pligt for formanden til at udtage de enkelte medlemmer efter en fast rotationsordning.

Til nr. 12.

Vejloven indeholder ikke regler om, hvorvidt taksations- og overtaksationskommissionerne er beslutningsdygtige, hvis et eller flere medlemmer, f.eks. på grund af akut sygdom, ikke er til stede.

Statsekspropriationslovens § 6, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at en ekspropriationskommission er beslutningsdygtig, hvis mindst tre medlemmer, herunder formanden, er til stede. Efter lovens § 7, stk. 4, skal lovens taksationskommissioner være fuldtallige for at være beslutningsdygtige, medmindre der for kommissionens kommunalvalgte medlemmer og disses suppleanter foreligger inhabilitetsgrund.

Udvalget har foreslået, at reglen om, at ikke alle medlemmer skal være til stede ved ekspropriationsforretninger, udvides til også at omfatte statsekspropriationslovens taksationskommissioner og vejlovens overtaksationskommissioner, idet disse kommissioner som ekspropriationskommissionerne består af fem medlemmer. Hermed undgås aflysning og udsættelse af forretningerne til skade for grundejerne, der normalt ønsker en hurtig sagsbehandling.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Udvalget finder det dog ikke forsvarligt at gennemføre en tilsvarende regel for vejlovens taksationskommissioner, der kun består af tre medlemmer.

Det forudsættes, at der så vidt muligt indkaldes suppleanter.

Til nr. 13.

Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget har diskuteret, om det forhold, at ekspropriationsområdet henhører under trafikministeren, kunne rejse tvivl om, hvorvidt kommissionerne er uafhængige set i lyset af, at Trafikministeriet samtidig er anlægsmyndighed for et stort antal statslige anlæg (veje, baner og lufthavne).

Udvalgets flertal er imidlertid af den opfattelse, at der, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår af de omtalte love, ikke kan være nogen tvivl om, at kommissionerne i deres sagsbehandling er uafhængige af trafikministeren, også selv om ministeren udnævner kommissionernes formænd og en del af medlemmerne.

Flertallet finder således ingen reel begrundelse for at antage, at trafikministerens forvaltning af ekspropriationsområdet har været underkastet usaglige hensyn.

Et mindretal, udvalgets brugerrepræsentanter, er imidlertid af den opfattelse, at borgerne i dag ikke opfatter kommissionerne som uvildige instanser.

Hele udvalget er enig i, at man ikke er bekendt med konkrete tilfælde, hvor der har været grundlag for at antage, at trafikministeren har taget usaglige hensyn ved administrationen af ekspropriationslovgivningen.

Hele udvalget er tillige enig i, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovene, at kommissionerne er uafhængige instanser, og henviser herved til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 102, stk. 2, om Miljøklagenævnet.

Der foreslås derfor indført en tilsvarende bestemmelse i vejloven og statsekspropriationsloven.

Til nr. 14.

Efter vejlovens § 59 skal vejbestyrelserne udpege en landinspektør til bistand for taksationskommissionerne. På samme måde udpeger trafikministeren efter statsekspropriationslovens § 8 en ledende landinspektør, der skal bistå ekspropriations- og taksationskommissionerne.

Det er i begge love forudsat, at samme landinspektør kan medvirke i både 1. og 2. instansens behandling af samme sag.

Begge loves inhabilitetsbestemmelser er udformet således, at de ikke omfatter landinspektørbistand i 2. instansen.

Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget har overvejet, om denne ordning skal fortsætte. Udvalget nåede ikke til enighed herom, idet et mindretal bestående af udvalgets brugerrepræsentanter finder, at ordningen bør ændres således, at samme landinspektør ikke kan deltage ved 2. instansens interne rådslagning m.v.

Det er mindretallets opfattelse, at de oplysninger, som landinspektøren kan bidrage med, skal fremlægges på et tidspunkt, hvor grundejerne og deres repræsentanter er til stede, således at der bliver lejlighed til at kommentere og eventuelt imødegå oplysningerne. Det er endvidere mindretallets opfattelse, at landinspektørens deltagelse i hele sagsforløbet medvirker til, at borgerne ikke opfatter behandlingen ved 2. instansen som uvildig.

Flertallet finder imidlertid, at ordningen bør fortsætte for at sikre, at afgørelserne træffes på et korrekt faktisk grundlag, og at sagsbehandlingen ikke forlænges som følge af usikkerhed om sådanne spørgsmål.

Flertallet finder samtidig, at reglerne om landinspektørens medvirken i begge instanser bør tydeliggøres.

Forslaget tilsigter i overensstemmelse hermed at tydeliggøre de gældende regler.

Til § 2

Til nr. 1 og 2.

Ændringerne svarer til ændringen i § 1, nr. 7, af vejlovens § 49, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 3

Til nr. 1.

Ændringen tager sigte på at bringe formuleringen af § 4, stk. 1, i statsekspropriationsloven i overensstemmelse med de gældende regler om juridisk kandidateksamen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 11.

Til nr. 2.

Efter den gældende bestemmelse i statsekspropriationslovens § 6 består en ekspropriationskommission af 5 medlemmer. Formanden er kommissarius ved statens ekspropriationer enten på Øerne eller i Jylland. De 4 øvrige medlemmer er 2 af trafikministeren udpegede medlemmer og 2 af vedkommende amtsråd (i Københavns og Frederiksberg kommuner dog vedkommende kommunalbestyrelse) udpegede medlemmer.

De af trafikministeren udpegede medlemmer udpeges til bestemte typer anlæg, f.eks. hovedlandevejsanlæg.

Dette indbærer, at kommissionerne til f.eks. alle hovedlandevejsanlæg inden for et amt består af de samme 5 medlemmer, uanset hvor mange hovedlandevejsprojekter der skal gennemføres i en given periode. Dette kan i en periode med mange hovedlandevejsanlæg føre til, at det er vanskeligt at beramme og gennemføre de fornødne forretninger i et for de berørte grundejere rimeligt tempo, idet kun formanden har dette arbejde som fuldtidsarbejde, medens arbejdet for de øvrige medlemmer er bijob ved siden af et eventuelt andet arbejde.

For at smidiggøre kommissionernes arbejdsgang har udvalget foreslået, at både de statslige og de kommunale medlemmer udpeges af formanden til et konkret anlæg på grundlag af lister udarbejdet af henholdsvis trafikministeren og vedkommende amtsråd (Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser).

Forslaget om udpegning af listemedlemmer svarer til de gældende regler i vejlovens §§ 57 og 58 for så vidt angår de medlemmer, der udpeges af amterne m.v. til vejlovens taksations- og overtaksationskommissioner. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 11, der ændrer disse bestemmelser for så vidt angår antallet af personer, der optages på listerne.

Bestemmelsen i stk. 3 afløser den gældende bestemmelse i statsekspropriationslovens § 6, stk. 2. Forslaget indebærer en reduktion af antallet af kommunalt delegerede medlemmer af ekspropriationskommissionerne fra 2 til 1.

Det forudsættes, at den kommunale repræsentant har kendskab til bl.a. planlægningen i området og til andre forhold af betydning for ekspropriationen. Kommunalbestyrelsen afgør selv, om den pågældende skal være et medlem af kommunalbestyrelsen, f.eks. formand for teknisk udvalg eller en embedsmand, f.eks. ansat i teknisk forvaltning. Ekspropriationskommissionen kan som hidtil inddrage tekniske sagkyndige fra de berørte amter og kommuners forvaltninger i nødvendigt omfang.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3.

Efter de gældende bestemmelser i statsekspropriationslovens § 7 består en taksationskommission af 5 medlemmer. Formanden er udnævnt af kongen efter indstilling fra trafikministeren. To medlemmer udpeges af formanden til den enkelte sag blandt et antal personer udpeget af trafikministeren, mens to medlemmer udpeges af vedkommende amtsråd (Københavns eller Frederiksberg kommunalbestyrelser).

Udvalget har foreslået, at medlemmerne udover formanden udpeges på samme måde som ovenfor foreslået vedrørende udpegning af medlemmer af ekspropriationskommissionerne, det vil sige på grundlag af lister udfærdiget af henholdsvis trafikministeren og vedkommende amtsråd (Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser).

Vedrørende den ændrede formulering af § 7, stk. 4, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 12.

Til nr. 3.

Ændringen svarer til ændringen i § 1, nr. 13, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 4.

Ændringen svarer til ændringen i § 1, nr. 14, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 5, 6, 7 og 10.

Ændringerne svarer til ændringerne i § 1, nr. 5, 6 og 8, og der henvises derfor til bemærkningerne hertil. Baggrunden for forslaget i nr. 5, hvorefter bekendtgørelse om tid og sted for afholdelse af besigtigelsesforretninger ikke længere skal indrykkes i Statstidende, er en opfattelse af, at den almindelige borger ikke læser Statstidende, og at offentliggørelse i dagblade og lokalaviser derfor er tilstrækkelig.

Til nr. 8.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring i forhold til en tidligere gennemført ændring af statsekspropriationslovens § 2, hvorefter denne bestemmelses litrering er erstattet af nummerering.

Til nr. 9 og 11.

Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 9, indeholder statsekspropriationsloven ikke som vejlovens § 54 hjemmel til, at afgørelser om godtgørelse af grundejernes udgifter til sagkyndig bistand kan indbringes for statsekspropriationslovens taksationskommissioner.

I overensstemmelse med udvalgets indstilling foreslås der i loven indført hjemmel til, at dette spørgsmål kan indbringes for taksationskommissionerne.

For så vidt angår nr. 11 svarer dette forslag til forslagets § 1, nr. 9, og der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til nr. 12.

Ændringen er en konsekvensændring svarende til den foreslåede ændring i § 3, nr. 8.

Til nr. 13.

Ændringen er en konsekvens af ændringen i forslagets § 3, nr. 11.

Til § 4

Til nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for Banestyrelsen til at foretage en offentlig høring i forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, der er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig færdsel.

Enhver jernbaneoverkørsel og jernbaneovergang, der ligger i samme niveau som en krydsende vej, frembyder en sikkerhedsmæssig risiko. I forbindelse med de senere års forøgelse af strækningshastigheden og indsættelse af lettere og mere støjsvagt materiel øges risikoen for alvorlige ulykker. Af den grund nedlægges - over en årrække - alle overkørsler og overgange på hovedbanenettet, hvor hastigheden overstiger 140 km/t. I takt med de bevillingsmæssige muligheder gennemføres projekter, der strækning for strækning skal opgradere sikkerhedsforholdene med hovedvægten lagt på nedlæggelse af overkørsler og overgange, da det er den mest effektive metode til at forhindre ulykker med krydsende færdsel.

Nedlæggelse af offentlige jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange vil ofte påvirke borgernes trafikale muligheder, selvom nedlæggelse sker ved at etablere nye og sikre krydsningsanlæg (tunneler og broer) til erstatning af de nedlagte jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange. I forbindelse med nedlæggelse af offentlige jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange er det naturligt, at Banestyrelsen indgår i dialog med borgerne, lokale myndigheder og interesseorganisationer, således at der kan skabes trafikale helhedsløsninger, som bedst muligt tager højde for de lokale behov.

Når det foreslås, at bestemmelsen alene omfatter nedlæggelse af jernbaneoverkørsler og jernbaneovergange, der både er offentligt tilgængelige og åbne for almindelig færdsel, er det en præcisering i forhold til det af udvalget anbefalede forslag. Præciseringen har til formål at gøre det klart, at forslaget ikke omfatter private overkørsler og overgange, der er omfattet af banestyrelseslovens § 6 a, stk. 7.

Visse private overkørsler og overgange i skove og andre naturområder, der således ikke er offentligt tilgængelige, benyttes dog i praksis af offentligheden i større omfang. Ved nedlæggelse af sådanne overkørsler og overgange vil Banestyrelsen dog alligevel gennemføre offentlig høring i overensstemmelse med de principper, der følger af bestemmelsen. Den nærmere fastlæggelse af, hvilke overkørsler og overgange der i tilfælde af nedlæggelse skal give anledning til en sådan høring, vil blive aftalt mellem Skov- og Naturstyrelsen, der på det statslige niveau varetager de friluftsmæssige interesser, og Banestyrelsen.

Nedlægges overkørslen efter vejlovgivningens bestemmelser om nedlæggelse af veje og stier, finder denne lovgivnings procedureregler anvendelse på forholdet.

Til nr. 2.

Det anses for hensigtsmæssigt, at anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i banestyrelseslovens § 5 a kan udvides, således at det ved bekendtgørelse kan bestemmes, at der ligeledes skal ske offentlig høring i overensstemmelse med reglen i § 5 a i forbindelse med nedlæggelse af overgange og overkørsler på jernbaner under privatdrift.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Da de af amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpegede medlemmer af de forskellige kommissioner udpeges for amtsrådenes henholdsvis kommunalbestyrelsernes funktionsperiode, foreslås det, at de nye bestemmelser herom først træder i kraft den 1. januar 2002, således at de medlemmer, kommunalbestyrelserne har udpeget for indeværende periode, kan fungere perioden ud.

De af trafikministeren udpegede medlemmer af statsekspropriationslovens ekspropriationskommissioner og taksationskommissioner udpeges for en periode af 6 år ad gangen. De enkelte medlemmers funktionsperiode udløber imidlertid ikke samtidigt. Da det findes hensigtsmæssigt at have samme funktionsperiode for samtlige de af trafikministeren udpegede medlemmer, og da funktionsperioden for de senest udpegede medlemmer udløber i 2004, foreslås det at forlænge funktionsperioden for de øvrige medlemmer, således at funktionsperioden for samtlige medlemmer gælder indtil den 31. december 2004.

Efter forslagets § 1, nr. 2, kan byggelinier til sikring af nye vejanlæg pålægges for en periode af højst 10 år, der dog kan forlænges. Bestemmelsen indebærer, at byggelinierne automatisk bortfalder efter 10 år, medmindre der forinden er truffet beslutning om forlængelse. For byggelinier pålagt inden loven træder i kraft, foreslås en overgangsordning, således at tiårsperioden først begynder at løbe ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1999.

§ 5

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 10 og nr. 11, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2002. Dog træder den ændrede § 7, stk. 4, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 3. De af trafikministeren i medfør af § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom meddelte beskikkelser af medlemmer af ekspropriations- og taksationskommissionerne gælder indtil den 31. december 2004, selv om den 6-årige periode, for hvilken medlemmerne er udpeget, er udløbet på et tidligere tidspunkt. Indtil den 31. december 2004 meddeles beskikkelser med udløb denne dato.

Stk. 4. For byggelinier, der er pålagt til sikring af nye veje og forlægninger af bestående veje inden lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, begynder tiårsperioden i § 1, nr. 2, at løbe fra 1. juli 1999.

§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. To medlemmer beskikkes for en 6-årig periode af trafikministeren. To medlemmer beskikkes af vedkommende kommunalbestyrelse for dennes funktionstid, hvis ekspropriationen vedrører ejendom i København eller på Frederiksberg, og ellers af vedkommende amtsråd for dettes funktionstid.

»§ 6. Hver ekspropriationskommission består af 5 medlemmer. Formanden er en af de i § 4 nævnte kommissarier ved statens ekspropriationer. Formanden udtager 4 medlemmer til behandlingen af sager vedrørende et konkret anlæg, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 2.

Stk. 2. Vedrører ekspropriationen ejendom uden for København og Frederiksberg, tiltrædes ekspropriationskommissionen af to af vedkommende kommunalbestyrelse for dettes funktionstid udpegede delegerede, der har adgang til at udtale sig, men ikke har stemmeret.

Stk. 2. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af ekspropriationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af ekspropriationskommissionerne. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 3. En ekspropriationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. Står stemmerne lige ved en afstemning, er formandens stemme afgørende.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse udpeger til det enkelte anlæg en repræsentant, der deltager i ekspropriationskommissionens møder. Repræsentanten har ret til at udtale sig på møderne, men deltager ikke i afstemningerne.

Stk. 4. En ekspropriationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§ 6 h. Trafikministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 6-6 c og 6 e-6 g, stk. 1, med de fornødne ændringer helt eller delvis skal gælde for jernbaner under privatdrift.

2. I § 6 h indsættes efter »reglerne i §§«: »5 a,«.

§ 7. Trafikministeren nedsætter en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af de i § 19, stk. 1, nævnte afgørelser.

Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen, for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 4. En taksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse.«.

4. I § 10, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Dog kan den i medfør af § 8 beskikkede ledende landinspektør deltage ved såvel ekspropriationskommissionens som taksationskommissionens behandling af sagen.«.

5. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »14 dages« til: »4 ugers« og »i Statstidende og« udgår.

6. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »14 dage« til: »4 uger«.

7. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage« til: »4 ugers«.

8. I § 16, stk. 3, ændres »§ 2 b) og c)« til: »§ 2, nr. 1 og 2,«.

9. I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Taksationskommissionen kan tillige efterprøve den i medfør af § 29 fastsatte godtgørelse.«.

10. I § 19, stk. 2, og § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »14 dages« til: »4 ugers«.

11. I § 19 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Hvis alene spørgsmålet om den i medfør af § 29 fastsatte godtgørelse er indbragt for taksationskommissionen, kan taksationskommissionen afgøre sagen på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for medlemmerne uden afholdelse af møde.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

12. I § 25, stk. 2, ændres »2 b)« til: »i § 2, nr. 2,«.

13. I § 26, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. § 19, stk. 4« til: »jf. § 19, stk. 5«.

§ 7. Trafikministeren nedsætter en eller flere taksationskommissioner til i overensstemmelse med § 19 at efterprøve ekspropriationskommissioners erstatningsfastsættelser.

§ 7. Trafikministeren nedsætter en eller flere taksationskommissioner til efterprøvelse af de i § 19, stk. 1, nævnte afgørelser.

Stk. 2. En taksationskommission består af en af kongen udnævnt formand, der skal have juridisk embedseksamen, samt 4 andre medlemmer. To af medlemmerne beskikkes af vedkommende kommunalbestyrelse for dennes funktionstid, hvis ekspropriationen vedrører ejendom i København eller på Frederiksberg, og ellers af vedkommende amtsråd for dettes funktionstid. 2 medlemmer udtages af formanden for den enkelte sag blandt et af trafikministeren udpeget antal personer.

Stk. 2. En taksationskommission består af 5 medlemmer. Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, udnævnes af kongen, for en 6-årig periode. Formanden udtager til den enkelte sag 4 medlemmer, heraf 2 medlemmer fra en af trafikministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. Vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd udpeger i forbindelse med beskikkelse af taksationskommissionsmedlemmer en suppleant.

Stk. 3. Trafikministeren udpeger 8 personer, der for en 6-årig periode optages på en liste over statslige medlemmer af taksationskommissionerne. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over amtskommunale medlemmer af taksationskommissionen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 4. En taksationskommission skal for at være beslutningsdygtig være fuldtallig, medmindre der for kommissionens kommunalvalgte medlemmer og disses suppleant foreligger inhabilitetsgrund som i § 10, stk. 2, omhandlet.

Stk. 4. En taksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Ekspropriationskommissionerne og taksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 10. ---

4. I § 10, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Ingen må deltage som medlem eller i henhold til § 9 tilkaldes som sagkyndig i en sag for en taksationskommission, når han har medvirket ved spørgsmålets behandling for vedkommende ekspropriationskommission.

»Dog kan den i medfør af § 8 beskikkede ledende landinspektør deltage ved såvel ekspropriationskommissionens som taksationskommissionens behandling af sagen.«.

§ 12. ---

Stk. 2. Bekendtgørelse om tid og sted for afholdelse af besigtigelsesforretningen skal med mindst 14 dages varsel indrykkes i Statstidende og i et eller flere på egnen udkommende dagblade. Oversigtsplaner for det påtænkte anlæg skal i mindst 14 dage før besigtigelsesforretningens afholdelse ligge til eftersyn på det stedlige kommunekontor eller et andet for offentligheden tilgængeligt sted, og bekendtgørelsen skal indeholde oplysning herom.

5. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres »14 dages« til: »4 ugers« og »i Statstidende og« udgår.

6. I § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »14 dage« til: »4 uger«.

§ 15. ---

Stk. 3. Til ekspropriationsforretningen indvarsles med mindst 14 dage varsel ejere og bruger ifølge arealfortegnelsen skriftligt, for så vidt fornødne oplysninger om adresse m.v. kan fremskaffes. Også andre, der ifølge de foreliggende oplysninger skønnes at have retlig interesse i sagens afgørelse, skal indvarsles efter denne regel, hvis det må antages at være af betydning for varetagelsen af deres interesser. Indvarslingen skal oplyse, hvor ekspropriationsplan er fremlagt, og ledsages af et eksemplar af arealfortegnelsen.

7. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »14 dage« til: »4 ugers«.

§ 16. ---

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 finder med de fornødne lempelser anvendelse, når en del af en ejendom bliver afskåret, og når der foretages ekspropriation i de i § 2 b) og c) omhandlede tilfælde.

8. I § 16, stk. 3, ændres »§ 2 b) og c)« til: »§ 2, nr. 1 og 2,«.

§ 19. Kendelse, hvorved erstatning gives eller nægtes, kan indbringes til efterprøvelse for vedkommende taksationskommission. Afsiges kendelsen i et møde, kan indbringelse ske ved erklæring til protokollen. I øvrigt må skriftlig begæring herom være kommissarius i hænde senest 4 uger efter, at udskrift af kendelsen er tilsendt den pågældende. Når der er særlig grund dertil, kan trafikministeren dog tillade, at en sag indbringes for taksationskommissionen, uanset at begæringen er fremkommet efter udløbet af den nævnte frist.

9. I § 19, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Taksationskommissionen kan tillige efterprøve den i medfør af § 29 fastsatte godtgørelse.«.

§ 19. ---

Stk. 2. Til taksationsforretningen indvarsles parterne skriftligt med mindst 14 dages varsel.

-----

10. I § 19, stk. 2, og § 21, stk. 2, 1. pkt., ændres »14 dages« til: »4 ugers«.

§ 21. ---

Stk. 2. Til de af bestemmelserne i stk. 1 foranledigede kommissionsmøder indvarsles med mindst 14 dages varsel sagens parter samt de personer og myndigheder, som kommissarius efter det tidligere passerede anser for interesseret i det pågældende spørgsmål. Bestemmelserne i §§ 13, 15, stk. 4, 17 og 19 finder anvendelse med fornødne lempelser.

11. I § 19 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Hvis alene spørgsmålet om den i medfør af § 29 fastsatte godtgørelse er indbragt for taksationskommissionen, kan taksationskommissionen afgøre sagen på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for medlemmerne uden afholdelse af møde.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

§ 25. ---

Stk. 2. I de § 2 b) nævnte tilfælde skal de ved ekspropriation over en fast ejendom stiftede rettigheder respekteres af indehavere af alle andre rettigheder over ejendommen, medmindre andet i det enkelte tilfælde bestemmes.

12. I § 25, stk. 2, ændres »§ 2 b)« til: »i § 2, nr. 2,«.

§ 26. ---

Stk. 2. Sag om ekspropriationsaktens lovlighed skal indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at ekspropriationskommissionens bestemmelse om ekspropriation er truffet, jf. § 15, stk. 4. Sag om erstatningen skal indbringes for domstolene inden 6 måneder efter, at taksationskommissionens kendelse er afsendt, jf. § 19, stk. 4.

13. I § 26, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. § 19, stk. 4« til: »jf. § 19, stk. 5«.

§ 35. Til sikring af gennemførelsen af nye veje og forlægninger af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at bebyggelse og de i § 34 i øvrigt omhandlede anlæg af blivende art skal holdes bag byggelinier, der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan. Der kan tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre veje samt om, i hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til vejen.

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.

»Byggelinier kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggeliniepålægget kan forlænges med indtil 10 år ad gangen.«.

§ 37. Om pålæg af byggelinier efter §§ 34 og 35 skal der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse, ligesom vejbestyrelsen skal sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. I de i § 35 omhandlede tilfælde fremlægges den af vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret i de kommuner, der berøres af planen, eller på andet for beboerne bekvemt sted. Underretning sendes endvidere til kommunalbestyrelsen.

3. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 34 og 35«: »og om forlængelse af byggelinier efter § 35«.

4. § 38, stk. 1 og 2, affattes således

§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til ejendommens beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Udgør arealet kun en del af en ejendom, finder bestemmelsen i § 51, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

»§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinier efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinier efter § 35, kan tillige begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning, når byggelinierne hindrer afhændelse af arealet, og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at begære arealet overtaget. Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Stk. 2. Begæringen om overtagelse skal fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om bestemmelserne, eller hvis klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister.

Stk. 2. Begæring om overtagelse skal for så vidt angår byggelinier, der er pålagt efter § 34, fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om byggeliniebestemmelserne, eller hvis klage er indgivet, inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister. For byggelinier, der er pålagt efter § 35, gælder ingen frist for begæring om overtagelse.«.

§ 47. ---

Stk. 3. Vejbestyrelsen skal med mindst 2 ugers varsel offentliggøre tid og sted for åstedsforretningens afholdelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse. Offentliggørelsen tjener til underretning for enhver, der som ejer, bruger, panthaver eller i en hvilken som helst anden egenskab har en retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen. Arealfortegnelse med ekspropriationsplan skal i mindst 2 uger før åstedsforretningens afholdelse ligge til eftersyn på det stedlige kommunekontor eller andet for beboerne tilgængeligt sted, og offentliggørelsen skal indeholde oplysning herom.

5. I § 47, stk. 3, 1. pkt., § 47, stk. 4, 1. pkt., og § 53, stk. 1, ændres »2 ugers varsel« til: »4 ugers varsel«.

6. I § 47, stk. 3. 3. pkt., ændres »2 uger før« til: »4 uger før«.

Stk. 4. Til åstedsforretningen indvarsler vejbestyrelsen med mindst 2 ugers varsel ejere og brugere ifølge arealfortegnelsen ved brev, for så vidt fornødne oplysninger om adresser m.v. kan fremskaffes. På samme måde skal andre, der ifølge de foreliggende oplysninger må skønnes at have en retlig interesse at varetage i anledning af den påtænkte ekspropriation eller af foranstaltningerne, indvarsles. Indvarslingen skal indeholde oplysning om, hvor ekspropriationsplan er fremlagt, og om indholdet af bestemmelsen i § 48, stk. 3. Den del af arealfortegnelsen, der vedrører den pågældende ejers eller brugers ejendom, skal medfølge.

-----

§ 53. Til taksationsforretningen indvarsles parterne ved brev med mindst 2 ugers varsel.

7. I § 49 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Foranstaltninger, der gennemføres ved ekspropriation, må ikke iværksættes før klagefristens udløb, jf. § 4, stk. 3, medmindre dette er tiltrådt af de berørte ejere og brugere.«.

§ 54. Kendelse afsagt af en taksationskommission kan indbringes for vedkommende overtaksationskommission, jf. § 58. Afsiges kendelse i møde, hvor parterne er til stede, kan indbringelsen ske ved erklæring til kommissionens protokol. I øvrigt må indbringelsen ske ved skriftlig begæring til taksationskommissionens formand senest 3 uger efter, at udskrift af taksationskommissionens kendelse er parten i hænde. Når der er særlig grund dertil, kan overtaksationskommissionens formand dog efter forud indhentet erklæring fra den anden part tillade, at en sag indbringes for overtaksationskommissionen, uanset at begæring er fremkommet efter udløbet af den nævnte frist.

8. I § 54, stk. 1, 3. pkt., ændres »senest 3 uger efter« til: »senest 4 uger efter«.

9. I § 54 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvis alene spørgsmålet om den i medfør af § 61 fastsatte godtgørelse er indbragt for overtaksationskommissionen, kan overtaksationskommissionen afgøre sagen på grundlag af skriftlige udtalelser fra parterne. Formanden kan bestemme, at sagen kan afgøres ved skriftlig forelæggelse for medlemmerne uden afholdelse af møde.«.

10. § 57 affattes således

§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds samt for Københavns og Frederiksberg kommuner.

»§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren én eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds. Københavns Amt udgør sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner Københavns amtsrådskreds.

Stk. 2. En taksationskommission består af en af trafikministeren udnævnt formand, der skal være underretsdommer eller dommerfuldmægtig, samt 2 andre medlemmer, der af formanden udtages for den enkelte taksationsforretning blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede personer, jf. stk. 3.

Stk. 2. En taksationskommission består af 3 medlemmer. Trafikministeren udnævner formanden, der skal have juridisk kandidateksamen. Formanden udtager til den enkelte sag 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 24 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen.

Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 18 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 16 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 8 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.«.

§ 58.---

11. § 58, stk. 2 og 3, affattes således

Stk. 2. En overtaksationskommission består af en af trafikministeren udnævnt formand, der skal opfylde betingelserne for at være landsdommer, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden, medlemmerne og suppleanterne udpeges af ministeren for en 6-årig periode. I hver sag tiltrædes overtaksationskommissionen desuden af 2 medlemmer, der udtages af formanden blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede personer, jf. stk. 3.

»Stk. 2. En overtaksationskommission består af 5 medlemmer. Trafikministeren udnævner for en 6-årig periode en formand, der skal have juridisk kandidateksamen, og 2 faste medlemmer med suppleanter. Formanden udtager til den enkelte sag yderligere 2 medlemmer fra en for vedkommende amtsrådskreds udfærdiget liste, jf. stk. 3.

Stk.3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 12 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af overtaksationskommissionen i amtsrådskredsen. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 10 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.

Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 8 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af kommissionerne. Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 4 og 2 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.«.

12. I § 58 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En overtaksationskommission er beslutningsdygtig, når formanden og mindst 2 andre medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.«.

13. Efter § 58 indsættes

»§ 58 a. Taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne er uafhængige instanser, hvis medlemmer ikke er undergivet instruktioner om den enkelte sags afgørelse.«.

§ 60. ---

14. I § 60, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Ingen kan deltage som medlem eller tilkaldes som sagkyndig i en sag for en overtaksationskommission, når han har medvirket ved sagens behandling for vedkommende taksationskommission.

»Dog kan den i medfør af § 59, stk. 1, udpegede landinspektør deltage ved såvel taksationskommissionens som overtaksationskommissionens behandling af sagen.«.

Fremsat den 9. december 1998 af (trafikministeren) Sonja Mikkelsen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom og lov om Banestyrelsen m.v.

(Forbedring af borgernes retsstilling i forbindelse med gennemførelse af større anlægsarbejder, ekspropriation m.v.)