Forslag til Lov om Forbrugerinformationen

§ 1. Der oprettes en selvejende institution kaldet Forbrugerinformationen, som har til formål at drive uvildig forbrugeroplysning.

Stk. 2. Forbrugerinformationen skal gennem egne undersøgelser og ved indsamling og bearbejdelse af viden om forbrugerrelevante forhold formidle information til forbrugerne, som giver dem et bedre grundlag for køb, anvendelse og bortskaffelse af varer og tjenesteydelser m.v.

Ledelse

§ 2. Forbrugerinformationen ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse.

Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger 34 medlemmer samt en formand, jf. stk. 4, til Forbrugerinformationens repræsentantskab. Fem medlemmer udpeges efter indstilling fra forbrugerorganisationer, tre medlemmer udpeges efter indstilling fra Forbrugerrådet, tre medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer med forbrugeroplysningsformål, fire medlemmer udpeges efter indstilling fra faglige forbund, fire medlemmer udpeges efter indstilling fra oplysningsforbund, syv medlemmer udpeges efter indstilling fra paraplyorganisationer, og syv medlemmer udpeges efter indstilling fra ministerier med forbrugeroplysningsopgaver. Antallet af organisationer og ministerier i førnævnte grupper fastsættes i vedtægterne, jf. § 3.

Stk. 3. Repræsentantskabets medlemmer udpeges for en periode op til 4 år. Repræsentantskabets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Bestyrelsen består af 12 medlemmer. Formanden udpeges af erhvervsministeren. Formanden er tillige medlem af og formand for repræsentantskabet. Syv medlemmer vælges af og blandt medlemmer af repræsentantskabet, som repræsenterer organisationerne. To medlemmer udpeges af erhvervsministeren blandt medlemmerne af repræsentantskabet, som repræsenterer ministerier med forbrugeroplysningsopgaver. To medlemmer vælges af institutionens medarbejdere.

Stk. 5. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode op til 4 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges.

Stk. 6. Bestyrelsen ansætter Forbrugerinformationens daglige ledelse.

Vedtægter

§ 3. Repræsentantskabet fastsætter Forbrugerinformationens vedtægter, som skal godkendes af erhvervsministeren. Vedtægterne kan ændres med tre fjerdedeles flertal og kræver ministerens godkendelse.

Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Økonomi, regnskab, revision, årsberetning og personale

§ 4. Der ydes et statsligt tilskud til Forbrugerinformationen, som fastsættes på de årlige finanslove. Forbrugerinformationen kan tillige oppebære indtægter ved salg af informationsmateriale og ydelse af informationsbistand. Forbrugerinformationen kan modtage gaver og søge offentlige og private tilskud.

Stk. 2. Forbrugerinformationen aflægger regnskab efter reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 3. I forbindelse med det statslige tilskud indgås aftale mellem Forbrugerinformationen og erhvervsministeren om tilskuddets anvendelse og de aktivitetsmæssige forudsætninger. I tilknytning til årsregnskabet udarbejdes særskilt beretning om tilskuddets anvendelse og målopfyldelse til erhvervsministeren.

§ 5. De statstjenestemænd, der ved Forbrugerinformationens oprettelse gør tjeneste i Forbrugerstyrelsen, er i forbindelse med Forbrugerinformationens overtagelse af dele af Forbrugerstyrelsens arbejdsopgaver forpligtede til at lade sig udlåne til Forbrugerinformationen. De pågældende tjenestemænd bevarer under udlånet deres ansættelsesforhold til staten.

Stk. 2. Forbrugerinformationen tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i Forbrugerinformationen.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Stk. 4. Forbrugerinformationen refunderer fra det tidspunkt, hvor de i stk. 1 omhandlede tjenestemænd overgår til tjeneste i Forbrugerinformationen, de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overgangen. Pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

§ 6. Ved ansættelse af personale skal de for staten gældende løn- og ansættelsesregler følges.

Ophør

§ 7. Ved Forbrugerinformationens ophør tilfalder en eventuel nettoformue statskassen.

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. april 1999.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter midlertidige vedtægter for Forbrugerinformationen med henblik på konstitution af dens bestyrelse og repræsentantskab. Disse vedtægter erstattes af repræsentantskabet i overensstemmelse med § 3, stk. 1, 1. pkt.

Stk. 4. Lov om Statens Husholdningsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 232 af 13. april 1988, ophæves med virkning fra den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Ved forespørgselsdebatten i Folketinget den 30. april 1997 om forbrugerpolitik fremlagde regeringen et oplæg til en ny forbrugerpolitisk strategi. Et hovedelement i strategien er en opprioritering af forbrugeroplysningsindsatsen.

Som et led i gennemførelsen af denne strategi fremsatte regeringen den 4. februar 1998 forslag til lov om Center for Forbrugerinformation (L 173, FT 1997-98, Tillæg A, sp. 3321).

Lovforslaget indebar oprettelsen af en selvejende Forbrugerinformation til koordinering af forbrugeroplysning og forbrugerpolitik kaldet Center for Forbrugerinformation.

Lovforslaget L 173 (FT 1997-98, 1. saml., sp. 4201) blev drøftet i Folketinget umiddelbart før folketingsvalget i foråret 1998, men opnåede ikke vedtagelse.

På baggrund af drøftelserne under Folketingets første behandling af L 173 har regeringen underkastet forslaget en fornyet vurdering og har i lyset af de fremkomne kommentarer foretaget ændringer i principperne for sammensætningen af Forbrugerinformationens repræsentantskab samt i dens bevillingsmæssige status med henblik på yderligere at sikre Forbrugerinformationens uafhængighed. Samtidig er institutionens navn ændret til det mere direkte »Forbrugerinformationen«.

Den generelle forbrugeroplysning har hidtil været udført af Statens Husholdningsråd og Forbrugerrådet.

Med den løbende teknologiske udvikling er flere komplicerede produkter kommet på markedet, og erhvervslivets markedsføring er blevet mere avanceret. I takt hermed har andre myndigheder og organisationer sat flere kræfter ind på at levere oplysning til forbrugerne på deres specielle felter.

»Lov om Statens Husholdningsråd«, Lov nr. 178 af 29. april 1960, blev senest ændret markant i 1960.

Statens Husholdningsråd er i dag sammensat af en række husholdningsfaglige organisationer og organisationer med rod i danske landbrugsorganisationer, og rådets arbejdsfelt er tæt knyttet til husholdningen.

Lovforslaget indebærer en modernisering af den statslige informationsindsats, der tager hensyn til moderne forbrugeres behov, og hvor fokus flyttes fra husholdning over til det markedsbestemte forbrug. Endvidere får sammensætningen af Forbrugerinformationens repræsentantskab en bedre sammenhæng med de forbrugerpolitiske interesser.

Dansk forbrugerinformation er i dag karakteriseret ved høj faglig kvalitet. Fx giver Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Veterinær- og Fødevaredirektoratet information til forbrugerne af høj standard. Det er vigtigt, at denne direkte form for forbrugerinformation videreføres.

De forskellige kilder til forbrugeroplysning kan imidlertid gøre det samlede udbud af informationer svært at overskue for forbrugerne, og det kan gøre det sværere at nå helt ud til den enkelte forbruger.

Det foreslås derfor, at der oprettes en ny selvejende institution til at formidle information, kaldet Forbrugerinformationen, der kan give forbrugerne bedre grundlag for køb, anvendelse og bortskaffelse af varer og tjenesteydelser.

Statens Husholdningsråd og Forbrugerrådet er to organisationer, der hver for sig driver forbrugeroplysningsvirksomhed. Forslaget indebærer, at Statens Husholdningsråds oplysningsaktiviteter og en del af Forbrugerrådets oplysningsaktiviteter lægges ind i Forbrugerinformationen.

Fx er det hensigten, at Forbrugerinformationen skal udgive et magasin, der erstatter både Råd og Resultater, der udgives af Statens Husholdningsråd, samt TÆNK, der udgives af Forbrugerrådet. Et nyt forbrugermagasin vil naturligt erstatte og udbygge de to blades samlede oplysningsdel, tilvejebragt af Forbrugerinformationen, og dertil indeholde artikler og kommentarer med forbrugerpolitiske synspunkter og holdninger, som fremkommer fra fx Forbrugerrådet. Derved vil ressourcerne i den samlede forbrugeroplysning blive anvendt på en sådan måde, at forbrugeroplysningen kan gøres både mere omfattende, slagkraftig og læsevenlig. Det skal naturligvis fremgå klart af artikler med forbrugerpolitiske synspunkter, hvilken afsender disse har. Ved udgivelsen af et sådant magasin øges gennemsigtigheden i forbrugerspørgsmål for den enkelte forbruger, og denne bliver i stand til at træffe bedre beslutninger om køb og anvendelse af varer og tjenesteydelser m.v.

Forbrugerinformationen afholder hvert år et åbent debatforum, hvor alle interesserede parter får lejlighed til at fremkomme med deres synspunkter. På denne måde opnår Forbrugerinformationen viden om, hvilke emner der rører sig i Forbrugerinformationens omgivelser, og det vil derfor udgøre et vigtigt fundament for Forbrugerinformationens hensigtsmæssige varetagelse af sine opgaver.

Den informationsvirksomhed, som varetages af andre offentlige myndigheder, skal ikke omfattes af Forbrugerinformationens virksomhed. Derimod skal Forbrugerinformationen samarbejde med disse myndigheder og kunne supplere med professionel informationsformidling, fx hvor myndighederne ønsker at give en bredere eller mere overordnet information. I det omfang, der er behov for tværgående informationskampagner, fx om spørgsmål der dækkes af flere offentlige myndigheder, er det en mulighed, at Forbrugerinformationen varetager informationsopgaven mod betaling.

Der er behov for en bedre koordinering af forbrugerinformationen. Det er fortsat vigtigt, at eksperter og myndigheder bidrager med forbrugerinformation på de enkelte faglige områder. Samtidig er der brug for at samarbejde på tværs, for at informationen kan komme helt ud til forbrugerne. Det er vigtigt at fastholde, at informationen skal bygge på det bedst mulige vidensgrundlag, være troværdig og letforståelig. I det omfang, Forbrugerinformationen påtager sig formidlingsopgaver fra andre myndigheder, skal den sikre sig, at den information, der videreformidles, er uvildig og på et højt fagligt niveau. Endvidere skal Forbrugerinformationen vejlede forbrugerne om, hvor de kan få svar på spørgsmål, som Forbrugerinformationen ikke fagligt selv er i stand til at oplyse om.

Forbrugerinformationens informations- og undersøgelsesvirksomhed skal være uafhængig af erhvervshensyn og af specifikke politiske interesser. Informationen skal være objektiv og troværdig. Forbrugerinformationens information skal være aktuel, markedsorienteret, anvendelig, baseret på efterprøvet viden og baseret på efterspørgslen, dvs. forbrugernes behov for information.

Forbrugerinformationen har mulighed for at supplere forbrugerinformationen med videregivelse af forbrugerpolitiske synspunkter under forudsætning af, at de klart og tydeligt holdes adskilt fra den uvildige information, og det klart fremgår, hvem der er ansvarlig for de pågældende synspunkter.

Forbrugerinformationens information skal rette sig mod en bred målgruppe af forbrugere, den skal være let tilgængelig og økonomisk overkommelig. Forbrugerinformationens bestyrelse og direktion afgør i samarbejde, hvorledes og i hvilken form informationen skal videregives til forbrugerne.

Prioriteringen af Forbrugerinformationens opgaver skal søge at tilfredsstille såvel forbrugernes efterspørgsel som det offentliges ønsker om forbrugeroplysning.

Forbrugerinformationens styrke skal være den brede information, der når ud til en stor kreds af forbrugere. Forbrugerinformationens formidling vil kunne ske i samarbejde fx med regionale forbrugerkonsulenter eller lokale forbrugergrupper. Informationsvirksomheden skal bygge på en høj faglig ekspertise inden for formidling og kommunikation.

Forbrugerinformationen skal tage udgangspunkt i den informationsvirksomhed, der i dag foregår i Statens Husholdningsråds og Forbrugerrådets regi. Lov om Statens Husholdningsråd ophæves derfor samtidig med denne lovs ikrafttræden.

Det er samtidig hensigten, at Forbrugerinformationen skal formidle information, som indhentes fra andre myndigheder, laboratorier, analyseinstitutter m.v. efter aftale og i samarbejde med disse. I det omfang Forbrugerinformationen har behov for at indhente oplysninger, som andre offentlige myndigheder er i besiddelse af, forudsættes disse at blive stillet til rådighed for Forbrugerinformationen i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. De undersøgelser og test, som Forbrugerinformationen skal formidle, skal således bygge på materiale tilvejebragt af egne medarbejdere, myndigheder, forskningsinstitutioner samt egne og eksterne laboratorier i Danmark og i udlandet. Det skal fortsat være eksperterne, der indestår for oplysningernes rigtighed.

Forbrugerinformationen kan udover den hidtidige oplysningsindsats imødekomme forbrugernes behov for oplysninger om etiske forhold, menneskerettigheder, sociale forhold, miljøspørgsmål og lignende, der kan have betydning for den bevidste forbruger.

Som led i informationsarbejdet, herunder i et forbrugermagasin udgivet af Forbrugerinformationen, er det naturligt udover undersøgelser og test samt anden uvildig oplysning også at videregive forbrugerpolitiske synspunkter og holdninger, eksempelvis for at sætte resultaterne af en prisundersøgelse ind i et større perspektiv. Dette vil være muligt under forudsætning af, at denne del holdes klart adskilt fra den uvildige forbrugerinformation, og det klart fremgår, hvem der er ansvarlig for disse synspunkter. Der udgives i dag to blade med forbrugeroplysende indhold. »Råd og Resultater« fra Statens Husholdningsråd og »TÆNK« fra Forbrugerrådet. Et nyt forbrugermagasin vil naturligt erstatte og udbygge de to blades samlede oplysningsdel, tilvejebragt af Forbrugerinformationen, og dertil indeholde artikler og kommentarer med forbrugerpolitiske synspunkter og holdninger, som fremkommer fra Forbrugerrådet. Derved vil ressourcerne i den samlede forbrugeroplysning blive anvendt på en sådan måde, at forbrugeroplysningen kan gøres både mere omfattende, slagkraftig og læsevenlig.

Forbrugerinformationens overordnede prioritering af opgaver og principperne for, hvorledes forbrugerpolitiske synspunkter skal inddrages i Forbrugerinformationens informationsmateriale, fastsættes af repræsentantskabet. Repræsentantskabet sammensættes af repræsentanter for organisationer, der har tilknytning til forbrugerområdet i bred forstand, samt relevante sektorministerier.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser

Statens Husholdningsråds organisationer indgår i udpegningen til Forbrugerinformationens repræsentantskab, hvorfor rådet nedlægges ved ophævelse af lov om Statens Husholdningsråd. Forbrugerstyrelsens laboratorier og informationsafdeling overføres til Forbrugerinformationen. Der budgetteres med 50 årsværk svarende til ca. 15 mill. kr., hvoraf ca. 45 årsværk overføres fra Forbrugerstyrelsen. Det årlige statslige tilskud skønnes at beløbe sig til ca. 25 mill. kr. og ca. 8 mill. kr. til etableringsudgifter i det første år. Tilskuddet vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for 1999 og vil blive afholdt inden for Erhvervsministeriets rammer.

3. Erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for virksomhederne

En bedre, markedsorienteret forbrugerinformation vil medvirke til at øge den kvalitetsbetonede efterspørgsel, øge gennemsigtigheden og bidrage til en forbedret konkurrenceevne. Det vil samtidig være en fordel for erhvervslivet, at den generelle forbrugerinformation samles ét sted, idet det vil være lettere for erhvervslivet kun at skulle forholde sig til én informationskilde.

4. Miljø

Forslaget har ingen direkte indvirkning på miljøet, men det forventes, at Forbrugerinformationens informationsvirksomhed vil bidrage til et mere miljørigtigt forbrug.

5. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Høring

Lovforslaget sendes samtidig med fremsættelsen i høring hos Forskningsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Boligministeriet, Trafikministeriet, Kulturministeriet, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd, Akademikernes Centralorganisation, Arbejdernes Oplysningsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Dansk Kvindesamfund, Dansk Familielandbrug, Familieudvalget, Danske Kvinders Nationalråd, Danske Studerendes Fællesråd, DDH Foreningen af Aktive Kvinder, De Samvirkende Invalideorganisationer, De Danske Landboforeninger, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Specialkursus i husholdning ved Aarhus Universitet, Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen, Familie og Samfund, FDB's Forbruger- og Oplysningsudvalg, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grønne Familiers Landssekretariat, Hjemkundskabslærerforeningen, Kvindeligt Arbejderforbund, Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberalt Oplysningsforbund, Ældremobiliseringen, Teknisk Landsforbund, Økonomaforeningen, Forbrugerklagenævnet, forretningsudvalget, Forbrugerombudsmanden, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Handelskammeret, S.P.T. Brancheforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Håndværksrådet, Landbrugsrådet, Realkreditrådet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Advokatrådet, Liberale Erhvervsråd og Rigsrevisionen.

7. Skema over lovforslagets konsekvenser

Vurdering af konsekvenser for lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Neutral

Neutral

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget kan bidrage til en mere kvalitetsbetonet efterspørgsel, øget gennemsigtighed og bidrage til en forbedret konkurrenceevne.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget kan indirekte bidrage til et mere miljørigtigt forbrug.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastlægger Forbrugerinformationens vigtigste formål og status som en offentlig institution.

Det er et grundlæggende krav til forbrugeroplysning, at den ikke er påvirket af bestemte økonomiske, erhvervsmæssige eller politiske interesser. Derfor oprettes et særligt forvaltningssubjekt i form af en selvejende institution, der ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse, jf. lovforslagets § 2. Denne organisationsform er beskrevet nærmere i »Fonde med offentlig interesse«, Finansministeriet sept. 1998, side 22 ff.

Forbrugerne kan ikke have fuld tillid til forbrugeroplysning, som er under indflydelse af særinteresser, det være sig politiske eller økonomiske.

Idealet for forbrugerinformation er, at grundlaget for den er værdineutralt, og dermed overlader det til den enkelte forbruger at træffe sit valg på grundlag af fuldstændige og relevante oplysninger.

Dette er præciseret i stk. 1, ved udtrykket »uvildig«.

Forbrugerinformationen kan ved siden af formidlingen af informationen videregive forbrugerpolitiske holdninger fra fx Forbrugerrådet, når Forbrugerrådet står som tydelig afsender heraf.

I stk. 2 er angivet, hvilke midler Forbrugerinformationen skal anvende, og det fremhæves, at dens oplysningsvirksomhed skal være markedsrettet. Dvs., at oplysningsindsatsen skal rettes mod en styrkelse af forbrugernes aktive markedsunderstøttende og markedsudviklende rolle og herigennem medvirke til opretholdelse af et gennemsigtigt og velfungerende marked, der udvikler sig til gavn for forbrugere, samfund og erhvervsliv inden for miljømæssigt forsvarlige rammer.

Til § 2

Erhvervsministeren fastsætter midlertidige vedtægter, som konstituerer Forbrugerinformationen. Af disse vedtægter fremgår, hvilke organisationer og ministerier der skal indgå i Forbrugerinformationens repræsentantskab, jf. § 8, stk. 3.

Det er hensigten, at repræsentantskabet skal bestå af i alt 33 medlemmer samt en formand og sammensættes bredt med medlemmer fra organisationer med interesse i forbrugeroplysning samt en række ministerier med forbrugeroplysningsopgaver, fx Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet. Denne sammensætning er valgt for at give Forbrugerinformationen de bedst mulige betingelser for at kunne yde forbrugerne en samlet, styrket og koordineret forbrugerinformationsindsats.

Grupperne, som medlemmerne af repræsentantskabet udvælges fra, er sammensat som følger

Grupper

Antal pladser i

repræsentantskabet

Forbrugerorganisationer

5

Forbrugerrådet

3

Organisationer med forbrugeroplysningsformål

3

Faglige forbund

4 (heraf 1 plads til en repræsentant fra fagligt relevante forbund)

Oplysningsforbund

4 (heraf 1 plads til en repræsentant fra husholdningsuddannelserne)

Paraplyorganisationer

7

Ministerier

7

Såfremt der ikke opnås flertal om indstillingen fra de enkelte grupper, vil ministeren kunne undlade at udpege medlemmer fra den eller de pågældende grupper. Når en gruppe indstiller, vil indstillingen blive fulgt af ministeren.

For at sikre en interessespredning i bestyrelsen - og dermed at også mindretal repræsenteres - skal valget til bestyrelsen af forbrugerrepræsentanterne ske efter en valgmetode, som sikrer dette. Fastlæggelsen af, hvilken valgmetode som skal anvendes, forudsætter en høring af organisationerne i repræsentantskabet. Når valgmetoden er fastlagt, vil den indgå i vedtægterne for Forbrugerinformationen, jf. § 3, stk. 1.

Formanden for bestyrelsen udpeges af erhvervsministeren og forudsættes at være uafhængig og neutral i forhold til specifikke økonomiske, erhvervsmæssige og politiske interesser. Bestyrelsesformanden er tillige formand for repræsentantskabet.

To medlemmer af bestyrelsen udpeges ligeledes af erhvervsministeren blandt de 7 ministeriers repræsentanter i repræsentantskabet.

Medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen vælges efter principperne i bekendtgørelse nr. 942 af 13. september 1993 om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber.

Der er valg til repræsentantskabet og bestyrelsen hvert 4. år. Medlemmerne af repræsentantskabet og bestyrelsen kan genudpeges.

Til § 3

Vedtægterne skal fastlægge retningslinierne for Forbrugerinformationens drift og skal herunder indeholde regler for repræsentantskabets og bestyrelsens kompetencer indbyrdes og i forhold til den daglige ledelse, om valg til bestyrelsen, om antal repræsentanter og fastlægge indstillingsberettigede organisationer og myndigheder m.v.

Erhvervsministeren udarbejder midlertidige vedtægter med henblik på konstitution af Forbrugerinformationens ledende organer, jf. § 8. Disse vedtægter erstattes af repræsentantskabet i overensstemmelse med § 3, stk. 1.

Repræsentantskabet kan med tre fjerdedeles flertal ændre vedtægterne. Ændringer kræver ministerens godkendelse, jf. § 3, stk. 1.

Til § 4

Forbrugerinformationen er et særligt forvaltningssubjekt og vil være omfattet bl.a. af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Der ydes et statsligt tilskud til Forbrugerinformationen. I forbindelse med det årlige statstilskud fastsætter erhvervsministeren betingelserne for tilskuddets anvendelse og forventede resultat (budget og de aktitivitetsmæssige forudsætninger). Herunder indgår ligeledes Forbrugerinformationens driftsmæssige budgetter og forudsætninger (fx leje, vedligeholdelse og afskrivninger). I tilknytning til årsregnskabet udarbejdes særskilt beretning om tilskuddets anvendelse og målopfyldelse.

Forbrugerinformationen forventes at oppebære indtægter fra salg af informationsmaterialer m.v. samt fra salg af informationsbistand til offentlige institutioner, som benytter Forbrugerinformationen til forbrugeroplysningsformål. Forbrugerinformationen kan tillige oppebære indtægter i form af gaver og offentlige og private tilskud, såfremt det sker på vilkår, der er forenelige med Forbrugerinformationens forpligtelse til at formidle uvildig information. Det vil sige information, der er uafhængig af bestemte økonomiske, erhvervsmæssige eller politiske interesser.

Rigsrevisionen reviderer Forbrugerinformationens regnskaber i overensstemmelse med Rigsrevisorlovens § 2. I medfør af Rigsrevisorlovens § 9 vil Forbrugerinformationen kunne anvende privat revisor efter aftale mellem rigsrevisor og erhvervsministeren.

Til § 5

I forbindelse med Forbrugerinformationens oprettelse overføres en del af Forbrugerstyrelsens arbejdsopgaver til Forbrugerinformationen. Derfor bevarer de statstjenestemænd, der udlånes til Forbrugerinformationen, deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statstjenestemænd. De pågældende stillinger opføres fortsat som årsværk i anmærkningerne til finansloven. Forfremmelser bortset fra avancement, som er naturligt for den pågældende personalekategori vil dog i intet tilfælde ske på tjenestemandsvilkår, idet tjenestemandsstillingerne nedlægges ved ledighed.

De pågældende tjenestemænd er forpligtede til at gøre tjeneste i Forbrugerinformationen, og de har som hidtil pligt til at tåle forandringer i stillingen, jf. tjenestemandslovens §12.

Bestemmelsen indebærer, at tjenestemændene ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af Forbrugerinformationens overtagelse af dele af Forbrugerstyrelsens arbejdsopgaver.

Efter bestemmelsens stk. 2 skal Forbrugerinformationen til de tjenestemænd, som udlånes til Forbrugerinformationen, fremkomme med tilbud til de enkelte tjenestemænd om overgang til ansættelse i Forbrugerinformationen. Accept af dette tilbud vil indebære, at den pågældende herefter med det efter tjenestemandsloven gældende varsel bringer sin ansættelse som tjenestemand til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til Forbrugerinformationen.

Indtil et ansættelsestilbud fra Forbrugerinformationen måtte være accepteret og tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsestilbuddet ikke accepteres, opretholder de pågældende deres ansættelsesforhold til staten, og staten udbetaler fortsat løn m.v. og afholder pension til de pågældende i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.

Arbejdsopgaverne i Forbrugerinformationen er i al væsentlighed identiske med de opgaver, der i dag varetages i Forbrugerstyrelsens regi.

Som nævnt i bestemmelsens stk. 4 refunderer Forbrugerinformationen staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for den pensionsalder, tjenestemændene optjener fra overgangen. Det vil også gælde den rådighedsløn, som statstjenestemænd vil have krav på i tilfælde af afskedigelse på grund af stillingsnedlæggelse, såfremt staten ikke kan anvise de pågældende anden passende stilling.

For de ikke-tjenestemandsansatte medarbejdere, der overgår fra Forbrugerstyrelsen til Forbrugerinformationen, vil bestemmelserne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelser finde umiddelbar anvendelse.

Til § 6

Bestemmelsen fastslår, at de gældende løn- og ansættelsesregler for ansatte i staten skal følges af Forbrugerinformationen til trods for, at Forbrugerinformationen er en selvejende institution, så længe Forbrugerinformationens finansiering hovedsagelig sker gennem et statsligt tilskud.

Til § 7

Forbrugerinformationens ophør kan vedtages ved lov. Såfremt det efter likvidationen viser sig, at aktiverne overstiger passiverne, tilfalder overskuddet statskassen. Det er ikke hensigten, at Forbrugerinformationen i forbindelse med dens drift skal opbygge en formue. Bestemmelsen er medtaget, fordi det, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets administrative konsekvenser, foreslås, at Forbrugerstyrelsens laboratorier overdrages til Forbrugerinformationen i forbindelse med lovens vedtagelse, og fordi Forbrugerinformationen modtager et substantielt offentligt tilskud. Denne bestemmelse skal således sikre, at disse værdier, der hidrører fra det offentlige, i tilfælde af Forbrugerinformationens ophør tilfalder statskassen.

Til § 8

Etableringen af Forbrugerinformationen kræver en række forberedelser, hvor det er nødvendigt, at Forbrugerinformationens ledende organer er konstitueret og har et hjemmelsgrundlag for at indgå bindende aftaler, inden Forbrugerinformationen sættes i drift.

Fremsat den 9. december 1998 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om Forbrugerinformationen

Formål