Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr. 409 af 10. juni 1997 og senest ved § 28 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. § 8 A affattes således

»§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 1999 er fastsat til mere end 8, nedsættes den kommunale grundskyld af ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommens afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 1999, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet den pågældende del af ejendommens afgiftspligtige grundværdi med en promille på 8. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 18 i stedet for de 8 promille, der nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter for 1999, der forfalder til betaling den 1. juli 1999 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 1999 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk.1.

Stk. 4. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 2000 er fastsat til mere end 8, opkræves den kommunale grundskyld for dette skatteår med 8 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Ved anvendelsen af bestemmelsen i 1. pkt. i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille, på 18 i stedet for de 8 promille der er nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 5. Statskassen yder for skatteårene 1999 og 2000 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 1-4. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 1-4, er nedsat for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 1999 til 2000, ydes der dog for 2000 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2000 havde været den samme som for 1999.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 5.«.

§ 1

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret bl.a. ved lov nr. 409 af 10. juni 1997 og senest ved § 28 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. § 8 A affattes således

§ 2

Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

I aftalen af 25. november 1998 om finansloven for 1999 hedder det i pkt. 12.6

»12.6. Primærkommunal grundskyld på produktionsjord

I 1999 og 2000 indføres der loft over den primærkommunale grundskyld på produktionsjord på 8 promille.«

Lovforslaget er en udmøntning af dette punkt i finanslovsaftalen.

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer i overensstemmelse med finanslovsaftalens ordlyd, at den kommunale grundskyld af landbrugets produktionsjord og af skovbrugsejendomme nedsættes med ca. 220 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000.

Kommunerne kompenseres dog for nedsættelsen gennem tilskud fra statskassen.

Den statslige udgift vil blive indarbejdet i finansloven for 1999 ved ændringsforslag til § 13.81. Tilskud til kommuner.

Der vil blive tale om en vis meradministration for kommunerne i 1999, da grundskyldsnedsættelsen for dette år vil gøre det nødvendigt at udskrive nye ejendomsskattebilletter.

Der vil ligeledes blive tale om en vis statslig administration i forbindelse med udbetaling til kommunerne til dækning af provenutabet som følge af grundskyldsnedsættelsen.

Det bemærkes, at ordningen for 1999 udformes som en nedsættelse i 2. halvår af de allerede pålignede ejendomsskatter for 1999, hvorimod nedsættelsen for 2000 vil kunne indarbejdes i den ordinære udskrivning af ejendomsskattebilletterne.

Der vil for 1999 blive sigtet mod, at det samlede kompensationsbeløb kan udbetales til de enkelte kommuner den 1. september 1999. For 2000 sigtes mod at udbetale kompensationsbeløbene i to lige store rater henholdsvis den 1. april og 1. oktober 2000.

Herved vil der for kommunerne under ét i 1999 blive tale om en vis likviditetsfordel i forhold til kompensationstidspunkterne for 2000. Der er i den forbindelse taget hensyn til, at den foreslåede nedsættelsesordning for 2. halvår 1999 vil medføre en vis administrativ merudgift for kommunerne set i forhold til ordningens administration for år 2000.

Det skyldes, at den foreslåede nedsættelsesordning for 2. halvår 1999 gør det nødvendigt for kommunerne at udskrive nye ejendomsskattebilletter for de berørte ejendomme.

3. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EU s statsstøtteregler.

Den vedtagne lov kan først sættes i kraft efter at være blevet godkendt af Europa-Kommissionen.

4. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget indebærer en lempelse af landbrugets og skovbrugets samlede udgifter til ejendomsskatter på 220 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000.

Da ejendomsskatterne af produktionsjorden er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, vil nedsættelsen af ejendomsskatterne dog samtidig føre til en stigning i de skattepligtige indkomster.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Grundskyldloftet finansieres via et statstilskud på 220 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

En vis kommunal meradministration ved ændring af ejendomsskattebilletter for 1999 og en vis statslig meradministration som følge af tilskud til kommunerne

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nedsættelse af landbrugets og skovbrugets ejendomsskatter med ca. 220 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen

6. Udtalelser over lovforslaget.

Lovforslaget er sendt til høring hos Kommunernes Landsforening.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge stk. 1 og stk. 4 i den foreslåede § 8 A i den kommunale ejendomsskattelov skal der for 1999 og 2000 i visse kommuner ske en nedsættelse af grundskylden for en nærmere angivet gruppe ejendomme.

Nedsættelse skal ske i kommuner, der for disse to år har en grundskyldpromille på over 8.

Ifølge ejendomsskattelovens § 2, stk. 2, skal grundskyldpromillen i en kommune udgøre mindst 6 og højst 24, i Københavns og Frederiksberg Kommuner dog med tillæg af den for amtskommunal grundskyld fastsatte promille. (For 1999 udgør grundskyldpromillen dog 36 i Københavns Kommune som følge af en særregel i forbindelse med ophævelse af det såkaldte brandbidrag, jf. lov nr. 406 af 10. juni 1997).

Den gruppe ejendomme, som nedsættelsesreglen skal gælde for, er ejendomme, der ved vurderingen er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug.

For ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage og planteskole, har der for årene 1994-1996 og 1997 været fastsat loft på 15 promille for den kommunale grundskyld (lov nr. 460 af 30. juni 1993 og lov nr. 409 af 10. juni 1997). For 1998 opkræves den kommunale grundskyld af disse ejendomme med vedkommende kommunes almindelige grundskyldpromille.

De nævnte lofter omfattede ikke skovbrugsejendomme, som imidlertid i overensstemmelse med finanslovsaftalens ordlyd er medtaget i den foreslåede ordning for 1999 og 2000.

Den foreslåede nedsættelse vedrører alene den kommunale grundskyld. Der sker således ingen ændring i de gældende regler om den amtskommunale grundskyldspromille. Denne er for landbrugsejendomme og lignende ejendomme ifølge den kommunale ejendomsskattelovs § 5 fastsat til 5,7 promille for alle amtskommuner. Den amtskommunale grundskyld af skovbrugsejendomme opkræves med den almindelige amtskommunale grundskyldpromille på 10.

I de foreslåede § 8 A, stk. 2, 2. punktum, og stk. 4, 2. punktum, er det præciseret, at de 8 promille, der er afgørende for nedsættelsen for så vidt angår Københavns og Frederiksberg Kommuner skal forhøjes med den generelle amtskommunale grundskyldspromille på 10, d.v.s. at den afgørende promille er 18 i disse to kommuner.

Nedsættelsen for landbrugsejendomme og lignende ejendomme opgøres ud fra den afgiftspligtige grundværdi, bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have, d.v.s. ud fra grundværdien for produktionsjorden.

Grundskyld af stuehusværdien opkræves således med kommunens almindelige grundskyldpromille.

For skovbrugsejendomme er der ikke fastsat en tilsvarende stuehusgrundværdi. Nedsættelsen for disse ejendomme opgøres derfor af ejendommenes samlede grundværdi.

Nedsættelsen for produktionsjorden skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er pålignet den enkelte ejendoms produktionsjord med kommunens almindelige grundskyldpromille, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet med en promille på 8.

På grund af tidsmæssige forhold bliver den praktiske gennemførelse af nedsættelsen noget forskellig for de to år.

For år 2000, jf. det foreslåede § 8 A, stk. 4, vil nedsættelsen kunne indarbejdes i de ejendomsskattebilletter, der udsendes for dette år.

Med hensyn til 1999 vil det ikke være muligt at indarbejde nedsættelsen i de ejendomsskattebilletter, der skal udsendes for dette år. Der må i den forbindelse henvises til, at den vedtagne lov først kan sættes i kraft efter at være blevet godkendt af Europa-Kommissionen, jf. lovforslagets § 2.

På grund af dette tidsmæssige forhold udformes ordningen for 1999 som en nedsættelse i 2. halvår af de allerede pålignede ejendomsskatter for 1999, jf. det foreslåede § 8 A, stk. 3.

Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er pålignet den enkelte ejendoms produktionsjord med kommunens almindelige grundskyldpromille, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet produktionsjorden med en promille på 8.

Den samlede nedsættelse fordeles ligeligt på den eller de rater af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 1999 eller senere. Hvis der kun er en rate, gives hele nedsættelsen i denne.

Det bemærkes herved, at antallet af rater varierer kommunerne imellem. Ifølge den kommunale ejendomsskattelovs § 27 fastsættes antallet af rater af den enkelte kommune, dog således at der skal være mindst to årlige rater. Typisk opererer kommunerne med opkrævning over to eller fire rater.

De pålignede ejendomsskatter for 2. halvår 1999 vil undtagelsesvis kunne være mindre end nedsættelsen. I så fald udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 1999 til ejendommens ejer på dette tidspunkt.

Det provenutab, nedsættelsen af den kommunale grundskyld for landbrugsejendomme og lignende ejendomme og skovbrugsejendomme medfører for kommunerne, foreslås kompenseret over statskassen, jf. det foreslåede § 8 A, stk. 5.

Det sker ved, at de kommuner, der er omfattet af nedsættelsesreglen, får udbetalt et særligt tilskud, der svarer til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af landbrugsejendomme og lignende ejendomme og skovbrugsejendom-me skal nedsættes.

For at modvirke, at tilskuddet kan motivere kommunerne til at forhøje grundskyldpromillen fra 1999 til 2000, er der dog foreslået en overgrænse for kompensationen for 2000. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 1999 til 2000, ydes der således for 2000 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2000 havde været den samme som for 1999. Med denne regel vil en eventuel stigning i grundværdierne føre til en tilsvarende stigning i kompensationsbeløbet fra staten.

Det samlede nedsættelsesbeløb for 1999 er anslået til ca. 220 mio. kr.

Til § 2

Da lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen, foreslås det, at indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 1997 er fastsat til mere end 15, nedsættes den kommunale grundskyld af ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

»§ 8 A. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 1999 er fastsat til mere end 8, nedsættes den kommunale grundskyld af ejendomme, som ved den vurdering, der er lagt til grund for skatteberegningen, er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven.

Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommen for skatteåret 1997, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet ejendommen med en promille på 15. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 25 i stedet for de 15 promille, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter for 1997, der forfalder til betaling den 1. juli 1997 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne.

Stk. 4. Statskassen yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 1-3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen er nedsat for de ejendomme, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Fødevareministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.

Stk. 2. Nedsættelsen efter stk. 1 for den enkelte ejendom opgøres som forskellen mellem den kommunale grundskyld, der er pålignet ejendommens afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 1999, og den grundskyld der ville være blevet pålignet den pågældende del af ejendommens afgiftspligtige grundværdi med en promille på 8. For ejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille på 18 i stedet for de 8 promille, der nævnt i 1. pkt. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 3. Den nedsættelse, der er opgjort for den enkelte ejendom efter stk. 2, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskatter for 1999, der forfalder til betaling den 1. juli 1999 eller senere. Hvis der er tale om mere end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på alle raterne. Hvis nedsættelsen ikke fuldt ud kan ske ved afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 1999 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk.1.

Stk. 4. I kommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 2000 er fastsat til mere end 8, opkræves den kommunale grundskyld for dette skatteår med 8 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Ved anvendelsen af bestemmelsen i 1. pkt. i Københavns og Frederiksberg Kommuner anvendes dog en promille, på 18 i stedet for de 8 promille der er nævnt i 1. pkt. Den afgiftpligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage eller planteskole, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.

Stk. 5. Statskassen yder for skatteårene 1999 og 2000 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af reglerne i stk. 1-4. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 1-4, er nedsat for det pågældende skatteår. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 1999 til 2000, ydes der dog for 2000 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2000 havde været den samme som for 1999.

Stk. 6. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 5.«.

Fremsat den 31. december 1998 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme

(Loft over grundskyldpromillen for produktionsjord)